Finansudvalget 2012-13
KOM (2013) 0450
Offentligt
1286164_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Svar på Europaudvalgets spørgsmål 2 ad KOM (2013) 0450 af 23.
september stillet efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 20. september 2013
– redegøre for, om regeringen forventer næste år at kunne forelægge et forslag til
EU-budget for 2015, hvor Danmark reelt skal betale mindre til EU's budget end
Danmark skal betale til EU's budget i 2014.
Svar
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at forudsige det danske EU-bidrag i
2015, hvorfor der heller ikke er grundlag for at vurdere, om det danske EU-bidrag
i 2015 bliver mindre eller større end i 2014.
Det skyldes, at det danske EU-bidrag i 2015 vil afhænge af EU's budget for 2015,
som der først forventes fremsat forslag om i løbet af foråret 2014. Det danske
EU-bidrag i 2015 vil ydermere afhænge af om den forordning, der regulerer EU's
indtægter, vedtages med virkning fra 2015 eller 2016,
Det bemærkes dog, at aftalen om EU's flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020
indebærer et fald i udgiftsloftet ift. indeværende flerårige finansielle ramme på 33
mia. euro svarende til 3,3 pct.
Det fald afspejles bl.a. ved, at der på FFL14 er budgetteret med et dansk EU-
bidrag i 2014 på 20,8 mia. kr., hvilket er godt 1 mia. kr. lavere, end det EU-bidrag
det forventes at Danmark skal betale i 2013. Der er altså tale om et ganske betyde-
ligt fald i det danske EU-bidrag fra det sidste år i indeværende flerårige finansielle
ramme til det første år i den nye flerårige finansielle ramme.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon