kom (2013) 0534 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om regeringens holdning til Kommissionens beslutning om ignorere det "gule kort" fra en række nationale parlamenter vedr. forslag om en europæisk anklageyndighed, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Retsudvalget 2013-14
KOM (2013) 0534
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

11. april 2014

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Katrine Born Thodsen

Sagsnr.: 2014-0032-1251

Dok.:

1137766

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 KOM (2013) 0534, som Fol-

ketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Karen Hækkerup

Frederik Gammeltoft

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

kom (2013) 0534 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om regeringens holdning til Kommissionens beslutning om ignorere det "gule kort" fra en række nationale parlamenter vedr. forslag om en europæisk anklageyndighed, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 1 til KOM (2013) 0534 fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for regeringens principielle hold-

ning til, at Kommissionen med sin beslutning om at fastholde

sit forordningsforslag om en europæisk anklagemyndighed –

KOM(2013)534 – har valgt at ignorere det ”gule kort” fra en

række nationale parlamenter.”

Svar:

Kommissionen har i juli 2013 fremlagt et forslag til en forordning om

oprettelse af en europæisk anklagemyndighed.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 86 i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde, og vedtagelse af forslaget kræver enstemmig-

hed i Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vil derfor hver-

ken være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, såfremt det ved-

tages.

Som led i den procedure, der blev indført med Lissabontraktaten, hvor-

efter de nationale parlamenter har fået en kontrolbeføjelse i forhold til

overholdelsen af nærhedsprincippet, har Kommissionen sendt forord-

ningsudkastet til de nationale parlamenter, jf. herved protokol om de nati-

onale parlamenters rolle i Den Europæiske Union og protokol om anven-

delse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

I den forbindelse har 11 landes nationale parlamenter/kamre (i alt 14 par-

lamenter/kamre) inden for den fastsatte frist afgivet begrundede udtalelser

om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

De begrundede udtalelser har udløst et såkaldt gult kort til Kommissionen.

Det bemærkes, at 4 nationale parlamenter efterfølgende har afgivet udta-

lelser, hvori de finder, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet.

Det følger af protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og pro-

portionalitetsprincippet, at Kommissionen ved modtagelse af et gult kort

skal genoverveje forslaget. Kommissionen kan herefter beslutte at opret-

holde forslaget, ændre det eller trække det tilbage. Kommissionens beslut-

ning skal begrundes.

Kommissionen har på denne baggrund i meddelelse af 27. november 2013

meddelt, at forslaget er blevet genovervejet, og at Kommissionen vil fast-

holde dette, men at der i lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hen-

syn til de nationale parlamenters begrundede udtalelser.

Kommissionen har som begrundelse for at fastholde forslaget bl.a. henvist

til, at målet med forslaget ikke opfyldes tilstrækkeligt på nationalt plan.

Kommissionen har anført, at det ikke er forholdene i den enkelte medlems-

stat, der er afgørende, hvis det kan påvises, at foranstaltningerne i med-

lemsstaterne generelt er utilstrækkelige, samt at foranstaltninger på EU-

plan generelt set vil opfylde det politiske mål bedre. Kommissionen har

endvidere bl.a. lagt vægt på, at de årlige statistikker fra Det Europæiske

Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) viser, at de nationale straffesager

ikke er effektive, idet de varer for længe, ligesom mange sager er blevet

afvist inden retssagen.

Kommissionen har endvidere anført, at det foreslåede system efter Kom-

missionens opfattelse vil tilføre bekæmpelsen af svig til skade for Unionen

en væsentlig merværdi, herunder ved at forhindre såkaldt ”forum shop-

ping” for lovovertrædere.

Sammenfattende finder Kommissionen, at strukturen for den europæiske

anklagemyndighed samt karakteren og omfanget af myndighedens kompe-

tencer er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, hvorfor Kommissio-

nen ikke finder det nødvendigt at trække forslaget tilbage eller ændre dette.

Det henhører herefter under Rådet at beslutte, om forslaget kan vedtages

med den foreskrevne enstemmighed efter forelæggelse for Europa-

Parlamentet.

Såfremt der ikke kan opnås enstemmighed i Rådet, er der mulighed for, at

en gruppe på mindst ni medlemsstater kan indføre et forstærket samarbejde

på baggrund af forslaget. I så fald vil forordningen alene være bindende

for de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde.

Det er regeringens holdning, at de nationale parlamenter spiller en vigtig

rolle i den institutionelle arkitektur i EU. Regeringen lægger således vægt

på, at de nationale parlamenter med Lissabon-traktaten fik tildelt yderlige-

re beføjelser, som medvirker til at styrke EU’s demokratiske legitimitet,

herunder muligheden for at fremsende begrundede udtalelser. Regeringen

finder på den baggrund, at Kommissionen generelt bør tage behørigt hen-

syn til de nationale parlamenters begrundede udtalelser og i det hele taget i

sin reaktion bestræbe sig på at adressere de bekymringer, der måtte ligge

til grund for de nationale parlamenters begrundede udtalelser.

Efter regeringens opfattelse bør der på denne baggrund i det konkrete til-

fælde heller ikke hastes videre med et forstærket samarbejde, som trakta-

ten giver mulighed for, men der må i processen tages tid til at skabe så

bred støtte til forslaget som muligt.