kom (2013) 0535 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om fordele for henholdsvis Danmark og de andre EU-lande ved dansk deltagelse i den kommende Eurojustforordning, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Retsudvalget 2016-17
KOM (2013) 0535
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. marts 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Hanne Louise Jensen

2017-0032/06-0084

2244362

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 KOM (2013 0535), som Fol-

ketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 3. marts 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Søren Pape Poulsen

Casper Grue Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

kom (2013) 0535 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om fordele for henholdsvis Danmark og de andre EU-lande ved dansk deltagelse i den kommende Eurojustforordning, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 1 KOM (2013) 0535 fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren bedes som opfølgning på samråd i Europaudvalget

om samrådsspørgsmål E den 3. marts 2017 redegøre for forde-

le for henholdsvis Danmark og de andre EU-lande ved dansk

deltagelse i den kommende Eurojustforordning.”

Svar:

Eurojust er anklagemyndighedens pendant til Europol, og samarbejdet i

Eurojust og Europol hænger meget tæt sammen. Hvor Europol varetager

det operationelle, politimæssige samarbejde i straffesager, er Eurojust et

samarbejde mellem de europæiske anklagemyndigheder, der varetager det

retlige samarbejde.

Samarbejdet i Eurojust er således af central betydning for den danske an-

klagemyndigheds arbejde med straffesager om alvorlig grænseoverskri-

dende kriminalitet. Samarbejdet skal sikre, at anklagemyndighedernes ar-

bejde på tværs af grænserne foregår effektivt og smidigt.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet i øvrigt ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Eurojust er et EU-agentur oprettet i 2002 med det formål at

fremme og forbedre koordineringen og samarbejdet mellem de

kompetente myndigheder i EU-medlemsstaterne, når de be-

skæftiger sig med alvorlig grænseoverskridende kriminalitet,

såsom organiseret kriminalitet, korruption, narkotikahandel og

terrorisme.

Eurojust er placeret i Haag i Holland og opfylder sin kerneop-

gave ved at lette gensidig retshjælp i straffesager og fuldbyr-

delse af instrumenter om gensidig anerkendelse, som f.eks. den

europæiske arrestordre og den europæiske konfiskationsordre,

der sikrer gennemførelse af nationale konfiskationsafgørelser i

andre stater. Eurojusts opgave er at øge effektiviteten, når

medlemsstaternes efterforskende og retsforfølgende myndig-

heder (i Danmark i første række politiet og anklagemyndighe-

den) behandler straffesager med grænseoverskridende elemen-

ter.

Formålet med Eurojust er dermed at bidrage til, at straffesager

i medlemsstaterne behandles hurtigt og effektivt og at bistå

med at få bragt eventuelle lovovertrædere for retten inden for

rimelig tid under iagttagelse af alment accepterede retssikker-

hedsgarantier. Eurojust bistår derfor også i praksis med straffe-

sager, der vedrører andet end organiseret kriminalitet, f.eks. i

forbindelse med indkaldelser mv. overfor vidner bosiddende i

udlandet, hvor der foreligger særlige vanskeligheder med at få

kontakt til og efterfølgende at få afhørt vidnet (f.eks. via video-

link).

Eurojusts arbejde handler således i vid udstrækning om at løse

udfordringer og praktiske problemer med baggrund bl.a. i de

forskelle, der er og også fremover må forventes at være mel-

lem medlemsstaternes nationale retssystemer.

Aktiviteterne i Eurojust vedrører mest samarbejde mellem de

kompetente nationale myndigheder

i medlemsstaterne.

Dog

kan Eurojust også samarbejde med

lande uden for EU.

Dette

samarbejde har stigende betydning, også for Danmark. I de se-

nere år har der gennem Eurojust været etableret samarbejde

med bl.a. Norge, Schweiz, USA, Colombia og Den Tidligere

Jugoslaviske Republik Makedonien i forbindelse med behand-

lingen af danske straffesager.

Hver medlemsstat i EU er repræsenteret ved et nationalt med-

lem og en national desk ved Eurojust. Derudover har en række

ikke EU-lande, som for eksempel Norge, Schweiz og USA fa-

ste repræsentanter knyttet til Eurojust. Eurojust har således en

struktur, der på dette punkt svarer til Europols. Europol og Eu-

rojust sidder ikke i samme bygning, men Eurojust flytter i

2017 ind i en ny bygning meget tæt på Europol.

Eurojust handler i forhold til konkrete, operationelle sager altid

gennem de nationale medlemmer og desks. De nationale med-

lemmer udgør tilsammen Eurojusts kollegium, der primært ta-

ger sig af mere overordnede spørgsmål, herunder navnlig ved-

rørende administration/institutionelle forhold, strategisk plan-

lægning og budget. Eurojust kan som agentur eller gennem

kollegiet ikke træffe beslutninger, der er bindende for med-

lemsstaterne i konkrete, operationelle sager.

Det danske medlem i Eurojust er en statsadvokat, der arbej-

der fuld tid i Haag. Den danske desk i Eurojust har også en

stedfortræder og to assistenter for det nationale medlem samt

en sekretær.

Kerneopgaven for den danske desk i Eurojust er – i overens-

stemmelse med det generelle mandat for Eurojust – navnlig at

deltage i bekæmpelse af alvorlig grænseoverskridende krimi-

nalitet. Dette sker ved at yde forskellige former for bistand til

politiet og anklagemyndigheden i Danmark i konkrete, opera-

tionelle straffesager med internationale dimensioner, i det om-

fang sagerne i Danmark eller en anden medlemsstat involverer

retligt samarbejde,

som typisk omhandler grænseoverskriden-

de indhentelse af beviser. Det kan f.eks. være, når der skal ran-

sages, foretages afhøringer, ske beslaglæggelse eller etableres

telefonaflytninger i udlandet eller eventuelt, når et fælles efter-

forskningshold skal etableres. Den danske desk ved Eurojust

bistår på tilsvarende måde udenlandske anklagere og dommere

med at få bistand fra politiet og anklagemyndigheden i Dan-

mark.

Som anført indebærer samarbejdet gennem Eurojust, at repræ-

sentanter for medlemsstaterne sidder fysisk i samme bygning

og er i hyppig, personlig kontakt med hinanden. De har hver

især omfattende kontaktnet til anklagemyndigheden, domsto-

lene og politiet i deres hjemlande, som de kan gøre brug af

uden yderligere formaliteter. Arbejdssproget i Eurojust er en-

gelsk, og samarbejdet giver mulighed for hurtigt og effektivt at

få bistand i konkrete, operationelle sager (nogle gange endda

inden for få timer). Dette er en forskel i forhold til andet, mere

traditionelt internationalt retligt samarbejde, der stadig som

udgangspunkt bygger på, at der fremsendes skriftlige anmod-

ninger o.l. til andre staters myndigheder, hvorefter man afven-

ter et skriftligt svar fra den anmodede stat og i givet fald en

imødekommelse af anmodningen. Eurojust kan smidiggøre

denne proces og sikre effektiv kommunikation og koordination

mellem de involverede nationale myndigheder. Eurojust har

herudover, som det vil blive beskrevet i det følgende, skabt el-

ler understøttet en række innovative samarbejdsformer.

Den danske desk ved

Europol

varetager det operationelle,

politimæssige

samarbejde i forhold til straffesagerne, dvs. i til-

fælde der ikke involverer beslutninger truffet af anklagere og

dommere. Man skal dog have for øje, at det grundlæggende er

de samme straffesager om alvorlig kriminalitet, som Europol

og Eurojust arbejder på, og at det politimæssige og retlige

samarbejde dermed er ”to sider af samme sag”. Der er heller

ikke i praksis skarpe afgrænsninger mellem det retlige og det

politimæssige internationale samarbejde.

Afgrænsningen mellem

politimæssigt og retligt samarbejde

endvidere ikke særlig skarpt særligt set med danske øjne, fordi

politiet og anklagemyndigheden i Danmark arbejder tæt sam-

men i en integreret struktur i politikredsene. Hertil kommer, at

samarbejdet om de konkrete straffesager mellem politi og an-

klager i Danmark ofte kan foregå ganske uformelt.

I mange andre EU-lande er der derimod ofte en langt højere

grad af opsplitning mellem politi og anklagere og deres funkti-

on i straffeprocessen. Politiet vil ofte høre under indenrigsmi-

nisterierne, hvorimod anklagemyndigheden og domstolene hø-

rer under justitsministerierne. Endvidere medvirker domstolene

i nogle EU-lande på en helt anden og aktiv måde under efter-

forskningen, end det ses i Danmark, navnlig gennem forskelli-

ge varianter af undersøgelsesdommersystemer. Disse forhold

forklarer også delvis opbygningen af Europol og Eurojust som

to forskellige institutioner.

Ligesom det er tilfældet i Danmark, arbejder politi og ankla-

gere også i Haag tæt sammen om straffesagernes behandling.

Det er set fra et praktisk synspunkt ikke så afgørende, om det

er Europol eller Eurojust, der formidler samarbejde og bistand

i en konkret sag. Det afgørende er, at man kan opnå resultater

til gavn for sagernes behandling, og de bedste resultater opnås

oftest ved, at begge desks arbejder sammen og maksimalt ud-

nytter de forskellige samarbejdsrelationer og muligheder. Dis-

se kan i øvrigt variere ganske meget fra land til land afhængig

af, hvordan de nationale politimyndigheder og retssystemer er

opbygget.

Det anførte indebærer, at samarbejdet formidlet gennem Euro-

just ofte knytter sig til og supplerer det politimæssige samar-

bejde formidlet gennem Europol, og samarbejdet mellem det

nationale medlem for Danmark ved Eurojust og den danske

desk hos Europol indebærer derfor hyppige kontakter og mø-

der.

Af særlig betydning for samarbejdet mellem politi og ankla-

gemyndigheder i forskellige medlemsstater er endvidere mu-

lighederne for hos Eurojust at arrangere forskellige

koordine-

ringsaktiviteter

rettet mod efterforskningen og en eventuel se-

nere retsforfølgning ved domstolene.

Eurojust arrangerer således årligt et større antal

koordine-

ringsmøder og koordineringscentre

om konkrete straffesager

mellem forskellige medlemsstaters politipersonale, anklagere

og undersøgelsesdommere og yder økonomisk støtte til rejse-

og hotelomkostninger for deltagerne. Tolkning til og fra for-

skellige sprog er stadig en udpræget nødvendighed i de fleste

sager, og Eurojust arrangerer og betaler for tolkning til møder-

ne. Initiativet til møderne kommer altid fra en eller flere med-

lemsstater og tages af de nationale desks efter drøftelser med

hjemlandets kompetente myndigheder. Der kan være tale om

møder i sager, der involverer to eller tre medlemsstater eller et

meget stort antal stater, herunder også ikke-medlemsstater.

Som et eksempel på de sidste kan nævnes koordineringsmøder

og koordineringscentre om f.eks. omfattende skatte- og moms-

svig eller møderne om de såkaldte ”Panama Papers”.

Herudover støtter Eurojust oprettelsen af

fælles efterforsk-

ningshold.

Etableringen af holdene sker ofte i tilknytning til

koordineringsmøder eller andre koordineringsaktiviteter. Ini-

tiativet kommer fra en eller flere medlemsstater repræsenteret

ved de nationale desks. Eurojust kan yde økonomisk støtte til

bl.a. rejse- og opholdsomkostninger i forbindelse med efter-

forskningen samt til oversættelse af dokumenter og tolkning.

Den danske desk ved Europol er som udgangspunkt meget in-

volveret i disse aktiviteter. Danmark har siden 2008 og til dato

deltaget i 20 fælles efterforskningshold. Navnlig i de seneste år

har denne samarbejdsform fået stigende betydning for Dan-

mark. Således deltog Danmark i 2016 i 5 efterforskningshold,

der blev økonomisk støttet af Eurojust. De fælles efterforsk-

ningshold med dansk deltagelse og støtte fra Eurojust har bl.a.

vedrørt sager om korruption, bestikkelse og hvidvask, røveri

(bl.a. hjemmerøverier), tyverier af biler, terrorisme (3 tilfælde),

narkotika- og bandekriminalitet, menneskesmugling, menne-

skehandel og bedrageri. Danmark har deltaget i fælles efter-

forskningshold med UK, Sverige, Belgien, Tyskland, Frankrig,

Estland, Spanien, Rumænien og Tjekkiet.

De nationale medlemmer/desks ved Eurojust yder herudover i

øvrigt bistand i en bred vifte af straffesager og med hensyn til

mange forskellige spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med

behandling af straffesager med grænseoverskridende elemen-

ter. Den danske desk kan således hjælpe med at fremskaffe tid-

ligere straffedomme fra andre stater vedrørende personer, der

retsforfølges i Danmark, eller oplysninger om hvorvidt et for-

hold også er strafbart i en anden stat, og om forholdet i givet

fald er forældet. En del henvendelser via de nationale desks

ved Eurojust vedrører i øvrigt behovet for at få oplysninger,

om hvor langt sagsbehandlingen af f.eks. en retsanmodning er

kommet i den anden stat. Henvendelserne kan tillige indeholde

ønsker om at få koordineret forskellige efterforskningsskridt

og om at få sagsbehandlingen fremskyndet i det anmodede

land.

Eurojust deltager også i det grænseoverskridende samarbejde

med at opspore, beslaglægge og konfiskere udbytte fra strafba-

re handlinger. Samarbejdet gennem de nationale desks ved Eu-

rojust er dermed med til at søge at sikre, at kriminelle ikke får

mulighed for at sikre udbyttet af deres kriminalitet ved, at de,

som det i betydeligt omfang sker, gemmer udbyttet i andre sta-

ter, f.eks. gennem investeringer i fast ejendom, både, luksusbi-

ler eller ved anbringelse af betydelige beløb på bankkonti.

Eurojust registrerede i 2016 i alt 2306 nye sager (en del

uformelle henvendelser registreres ikke). Bedrageri, anden be-

rigelseskriminalitet og narkotikakriminalitet var blandt de hyp-

pigst forekommende sagskategorier. Menneskehandel var ho-

vedforbrydelsen i 93 sager, menneskesmugling i 65 sager og

terrorisme i 67 sager. Cybercrime har også stigende betydning

i sagerne. Der blev herudover arrangeret 250 koordinerings-

møder og 10 koordineringscentre. Eurojust støttede i 2016 i alt

148 fælles efterforskningshold.

Danmark var i 2016 enten anmodende eller anmodet medlems-

stat i 144 nye Eurojust-sager og deltog i egentlige koordine-

ringsmøder vedrørende 15 sager. Arbejdet på en lang række

ældre sager fortsatte. Danmark deltager i begyndelsen af 2017

fortsat i eller er på vej til at deltage i flere fælles efterforsk-

ningshold oprettet med bistand fra Eurojust. Holdene vedrører

bl.a. menneskesmugling, bedrageri, narkotikakriminalitet og

terrorisme.

Som eksempler på sager, hvor Danmark har deltaget i koor-

dinering gennem Eurojust kan nævnes følgende:

Jørgensens Hotel - Terrorisme

Den 10. september 2010 eksploderede en bombe på Jørgensens

Hotel i København. Umiddelbart efter blev en yngre mand an-

holdt. Det stod klart, at manden havde forårsaget sprængnin-

gen, men mandens identitet lod sig ikke umiddelbart klarlæg-

ge. Da det viste sig, at manden havde forbindelse til Belgien,

blev et samarbejde med de belgiske myndigheder indledt, som

bl.a. involverede Eurojust. I den forbindelse blev der mellem

Danmark og Belgien etableret et fælles efterforskningshold

økonomisk støttet af Eurojust. Gerningsmandens identitet blev

fastslået – der var tale om en 23-årig belgisk statsborger med

tjetjensk baggrund bosiddende i Liege – ligesom en række ef-

terforskningsskridt blev foretaget i Belgien og Danmark inden

for rammerne af den aftale, der var indgået om efterforsk-

ningsholdet. Ved Københavns Byrets dom af 31. maj 2011

blev gerningsmanden idømt 12 års fængsel for terrorisme og

overtrædelse af våbenloven samt udvist af Danmark for be-

standig.

Hjemmerøverier i Nordsjælland

I 2011 blev der i Nordsjælland begået flere grove røverier mod

navnlig ældre personer i deres egne hjem. Efterforskning i rø-

verisagerne ledte Nordsjællands Politi på sporet af personer

bosiddende i Danmark og udenlandske statsborgere, der på

baggrund af familierelationer til disse personer kom på besøg i

Danmark. Efterforskningen afdækkede meget omfattende plan-

lagt, organiseret og erhvervsmæssig berigelseskriminalitet, der

udover røverierne omfattende bl.a. tyverier, hæleri og social-

bedrageri. Da der fremkom oplysninger om, at de mistænkte

havde forbindelser til lignende kriminalitet i Tyskland, Slove-

nien og eventuelt Sverige, blev der indkaldt til koordinerings-

møde mellem disse lande og Danmark i Eurojust. De danske

og tyske myndigheder etablerede et fælles efterforskningshold

støttet økonomisk af Eurojust. Ved et hjemmerøveri i Tyskland

var en ældre mand i øvrigt afgået ved døden. I forbindelse med

koordineringsmøder i Eurojust blev sagernes tilrettelæggelse i

Danmark, Tyskland og Slovenien aftalt, herunder spørgsmål

om brug af europæiske arrestordrer. Ved Helsingør Rets dom

af 6. juli 2012 blev fire tiltalte idømt fængsel i henholdsvis 3 år

og 6 måneder, 1 år og 6 måneder, 3 år og 2 år. To af de tiltalte

blev udvist af Danmark for bestandig.

Sag om udlevering af en græsk statsborger til strafforfølgning i

Grækenland, der blev hjemvist til fornyet behandling i Justits-

ministeriet (Højesterets dom af 17. december 2012)

De græske myndigheder havde i henhold til en europæisk ar-

restordre anmodet om, at en græsk statsborger blev udleveret

til strafforfølgning i Grækenland for forhold begået i 2004-05.

Det fremgik endvidere af sagen, at den græske statsborger i

2007 var blevet dømt for overtrædelse af checkloven, og at de

samme checkforhold tillige var omfattet af arrestordren, dog

således, at handlingen nu blev henført til en anden straffebe-

stemmelse.

Til brug for vurderingen af dette spørgsmål tilvejebragte det

danske nationale medlem ved Eurojust oplysninger fra sin græ-

ske kollega, hvilke er gengivet i højesteretsdommen.

Højesteret fastslog bl.a. på denne baggrund, at der var tale om

”samme strafbare handling”, hvorfor der ikke kunne ske udle-

vering i dette forhold. Herefter, og da den græske statsborgers

seneste straffeattest kun omfattede domme afsagt indtil 2001,

var sagen ikke tilstrækkeligt oplyst vedrørende de øvrige for-

hold i arrestordren, hvorfor sagen blev hjemvist til Justitsmini-

steriet til fornyet behandling.

Opsporing og konfiskation af meget betydeligt udbytte fra nar-

kotikakriminalitet

Det nationale danske medlem ved Eurojust har igennem flere

år bistået Statsadvokaten for særlig økonomisk og international

kriminalitet med at få fuldbyrdet konfiskation af et meget be-

tydeligt økonomisk udbytte fra bl.a. omfattende indsmuglinger

af hash til Danmark. Hovedmanden er blevet idømt 10 års

fængsel. Udbyttet var navnlig investeret i lejligheder i Portu-

gal, Spanien og Bulgarien. Sagen er endnu ikke endelig afslut-

tet. Det foreløbige resultat af bl.a. samarbejdet med de øvrige

nationale desks ved Eurojust er, at der er tilgået den danske

statskasse ca. 391.000 Euro (svarende til næsten 3 millioner

danske kroner), efter at lejligheder i Spanien og Bulgarien er

blevet solgt, og salgssummerne er blevet delt mellem de invol-

verede stater.

Sag om fremme af terrorvirksomhed. Frakendelse af statsbor-

gerskab (Højesteretsdom af 8. juni 2016)

Tiltalte, der i landsretten var straffet med fire års fængsel for

fremme af terrorvirksomhed, blev i Højesteret frakendt sit dan-

ske statsborgerskab samt dømt til udvisning af Danmark med

indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte var i landsretten dømt for fremme af terrorisme mv.

ved at have ført propaganda til fordel for al-Qaida og tilknytte-

de terrorgrupper gennem en lang række opslag på Facebook og

ved mails samt ved at redigere og udgive tre bøger. For Høje-

steret angik sagen kun frakendelse af statsborgerskab og ud-

visning.

Der var under sagens efterforskning og videre behandling gen-

nem Eurojust etableret et fælles efterforskningshold mellem

Danmark og en anden EU-medlemsstat.

Efter en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på

den anden side en frakendelses betydning for tiltalte på grund-

lag af en vurdering af hans forhold, herunder hans tilknytning

til Danmark og det andet land, hvor han er statsborger, hans

aktuelle familiemæssige forhold og hans sprogkundskaber, til-

trådte Højesteret, at han burde frakendes sit danske statsbor-

gerskab.

Højesteret fandt også, at betingelserne i udlændingeloven for at

udvise tiltalte var opfyldt, idet en udvisning ikke vil være i

strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-

tikel 8 om ret til familieliv.

Landsrettens dom om frakendelse af statsborgerskab og udvis-

ning blev derfor stadfæstet.

Operation Hvepsebo

Cirka 95 personer blev den 25. februar 2015 anholdt af Nord-

sjællands Politi i en omfattende aktion ved navn »Hvepsebo«

rettet mod et kriminelt netværk, der har opereret både i Dan-

mark og Rumænien og som ved hjælp af udnyttelse af perso-

ners identiteter har bedraget SKAT, banker, långivere og al-

mindelige handlende for meget betydelige beløb. Et større an-

tal personer blev varetægtsfængslet. 62 forskellige adresser

blev ransaget under aktionen, og cirka 15 af de anholdte mis-

tænkes for menneskehandel, dokumentfalsk og bedrageri. De

anholdte var fortrinsvis rumænske statsborgere, men der er og-

så en mand af syrisk oprindelse, en dansk advokat og en dansk

revisor blandt de anholdte.

Politiaktionen fandt sted på Sjælland og Lolland-Falster efter

fem måneders intensiv efterforskning og skete i samarbejde

med Udlændingestyrelsen, Center mod Menneskehandel

(CMM), Skat, Rigspolitiet, Statsadvokaten for særlig økono-

misk og international kriminalitet (SØIK) og efter at et samar-

bejde var blevet etableret med rumænsk politi og anklagemyn-

dighed gennem den danske og rumænske desk ved Eurojust.

Der afholdtes koordineringsmøder hos Eurojust i sagen med

deltagelse af danske og rumænske efterforskere og anklagere,

ligesom der blev etableret et fælles efterforskningshold mellem

Danmark og Rumænien med støtte fra Eurojust. Der er allerede

faldet dom i byretten i flere sager med langvarige fængsels-

straffe til følge for bl.a. omfattende menneskehandel. Sagerne

verserer nu for landsretten. Der er ydet økonomisk støtte til det

fælles efterforskningshold fra Eurojust svarende til 544.087

DKK.

Bedrageri med tilbagebetaling af udbytteskat

Sagen om bedrageri over for den danske stat (SKAT) med hen-

syn til 12,3 milliarder kroner behandles med omfattende bi-

stand fra Eurojust i form af afholdelse af koordineringsmøder,

videokonferencer samt økonomisk støtte til et fælles efter-

forskningshold.”

Det bemærkes i forlængelse heraf, at Kommissionen i juli 2013 fremsatte

et forordningsforslag om Eurojust, som har til formål at erstatte det nuvæ-

rende Eurojust med et nyt EU-agentur. Forslaget forhandles fortsat, og det

er således usikkert, hvorledes det nye retsgrundlag for Eurojust vil komme

til at se ud.