Til lovforslag nr.
L 112
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. maj 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og
eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf
m.v.
(Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet)
[af justitsministeren (Karen Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres,
Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 1 og 2. Justitsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. januar 2014 og var til
1. behandling den 30. januar 2014. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 29. oktober
2013 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 24.
Den 22. januar 2014 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til
mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent sam-
råd den 9. april 2014. Ministeren har efterfølgende sendt ud-
valget talepapiret, der lå til grund for ministerens besvarelse
af spørgsmålet.
Ekspertmøde
Udvalget har den 19. marts 2014 afholdt et åbent ekspert-
møde om ændring af straffelovens § 81 a.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 27 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Deputationer
Endvidere har Grundejeren.dk og Grundejerforeningen
Vanløse Ny Villakvartér mundtligt over for udvalget rede-
gjort for deres holdning til lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i udvalget (S, RV, SF og SIU) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med det af justitsministeren under nr.
3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de
under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (V, DF, LA og KF) vil ved
3. behandling redegøre for sin indstilling til lovforslaget.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker
indledningsvis, at lovforslaget, der bedst kan karakteriseres
som kosmetiske ændringer af regeringens i forvejen fejlslag-
ne politik, er milevidt fra den handlekraft, som justitsmini-
steren igen og igen giver indtryk af at udvise for at stoppe
bande- og rockerkriminalitetens hærgen i Danmark.
V, DF, LA og KF finder det afgørende, at myndigheder-
ne slår hårdt og konsekvent ned på rockergrupperne og ban-
derne, der sidder på en massiv andel af den kriminalitet, der
finder sted i Danmark. Rockerne og banderne skaber med
deres aggressive og synlige kriminalitet desuden en høj grad
af utryghed for den almindelige dansker, der tilfældigvis bor
eller færdes i områder, som rockere eller bander mere eller
mindre kontrollerer. Det er afgørende, at myndighedernes
indsats genskaber den tryghed og ikke blot ser passivt og
AX016091