Til lovforslag nr.
L 112
Folketinget 2013-14
Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2014
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og
eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf
m.v.
(Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
[af justitsministeren (Karen Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. januar 2014 og var til
1. behandling den 30. januar 2014. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget
afgav betænkning den 8. maj 2014. Lovforslaget var til 2.
behandling den 13. maj 2014, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-
get stillet 4 spørgsmål til justitsministeren, som denne har
besvaret.
2 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes
svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændrings-
forslag.
Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget vil gerne
kvittere for, at justitsministeren mellem 2. og 3. behandling
af lovforslaget har taget en drøftelse med partierne om, at
forslagets elementer kunne skærpes yderligere, så forslaget
dermed bidrager til en mere effektiv bekæmpelse af rocker-
og bandekriminalitet. Drøftelsen har bl.a. resulteret i en
skærpelse af straffelovens § 81 a om dobbeltstraf, således at
flere kriminalitetsformer omfattes. Justitsministeren har end-
videre ved drøftelsen med partierne tilkendegivet, at mini-
steren er indstillet på at drøfte sammensætningen af og kom-
missorium for det af regeringen annoncerede rockerborgsud-
valg – se svar på spørgsmål 28 og 30, som er optrykt til den-
ne tillægsbetænkning. Det er en indrømmelse, som vil bidra-
ge til en mere effektiv rocker- og bandebekæmpelse. V, DF,
LA og KF finder dog stadig, at lovforslaget samlet set ikke
indeholder tilstrækkelig med strafskærpelser til reelt at ven-
de den negative udvikling, hvor rocker- og bandekriminali-
tet desværre bliver et større og større problem for vores sam-
fund og i højere og højere grad skaber utryghed for ganske
almindelige lovlydige danskere. Der er behov for væsentlige
større tiltag, f.eks. strafskærpelser, stramninger af mulighe-
den for prøveløsladelse af rockerbandemedlemmer m.v. V,
DF, LA og KF henviser i den forbindelse til vores fælles be-
slutningsforslag nr. B 37, hvor en samlet borgerlig oppositi-
on har fremlagt sin bandepakke.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse,
men vil stemme for ændringsforslag nr. 2.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ik-
ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
AX016296