Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 117:

Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven. (Indførelse af permanent ordning med forhøjet etableringshjælp og supplerende reintegrationsbistand, ændret fordeling af udbetaling af etableringshjælp m.v.).

Af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 22.01.2014).

Forhandlingen er åbnet. Fru Inger Støjberg som Venstres ordfører.

Dette lovforslag handler, som formanden netop nævnte, om repatriering. Venstres holdning til ordningen er, som den altid har været. Ordningen skal være et gunstigt tilbud til de udlændinge, som frivilligt ønsker at rejse tilbage til deres hjemland. Det kan dreje sig om udlændinge, der er dårligt integreret i det danske samfund, og for hvem en tilbagevenden til deres hjemland er en chance for at få en bedre tilværelse, eller det kan dreje sig om ældre udlændinge, der gerne vil tilbringe deres alderdom i hjemlandet. Det var årsagen til, at VK-regeringen forhøjede den hjælp, som en udlænding kan modtage i forbindelse med tilbagevenden til hjemlandet.

Nu er regeringen så kommet med et lovforslag, der skal gøre den forhøjede hjælp til etablering og den supplerende reintegrationsbistand, som vi selv fik vedtaget, permanent. I lovforslaget kommer regeringen også med en række udvidelser af ordningen. Disse udvidelser handler bl.a. om fordelingen af den udbetalte etableringshjælp, således at en større del af beløbet gives ved afrejsen i stedet for efter fortrydelsesrettens ophør.

Forslaget handler også om grænsen for ansøgernes formue, som hæves fra 20.000 kr. til 50.000 kr., og så giver det også en ansøger, der har fået afslag, mulighed for at få sin sag genovervejet, hvis forsørgelsesgrundlaget mistes eller forringes betydeligt inden for de efterfølgende 2 år.

Hele formålet med, at vi i VK-regeringens tid valgte at forhøje beløbet til repatriering, var at give et gunstigt alternativ til en tilværelse i Danmark til en udlænding, som gerne ville vende hjem. Dengang var De Radikale imod forslaget. De sagde bl.a. i forbindelse med behandlingen af lovforslaget:

Vi bruger uforholdsmæssig mange penge på repatriering; vi er ikke imponerede; vi bryder os ikke om det træk i det her samfund, som det her forslag viser.

Nu kommer regeringen, som De Radikale jo som bekendt også er en del af, med et lovforslag, som skal videreføre de elementer, som De Radikale var så meget imod tidligere. Man må sige, at I er kommet på bedre tanker, og tak for det.

Det er helt klart, at Venstre støtter den del af forslaget, som gør den forhøjede etableringshjælp og den supplerende reintegrationsbistand, som vi jo selv fik vedtaget i 2010, permanent.

Hvad angår den række af udvidelser, som regeringen foreslår, vil vi tage stilling til disse under udvalgsbehandlingen. Venstre mener nemlig, at repatriering skal være attraktiv, men vi skal omvendt også undgå, at ordningen bliver misbrugt, og derfor ønsker vi at få uddybet, hvilke konsekvenser disse udvidelser kan have.

Så Venstre har det sådan med det her forslag, at vi, som det ligger lige nu, ikke støtter det, men vi vil gøre vores endelige stilling op under udvalgsbehandlingen. Altså, det, man kunne kalde del 1, nemlig videreførelsen, er vi positive over for. Det, man kunne kalde del 2, nemlig de nye initiativer, er vi noget mere betænkelige ved.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

Vi tager imod mange flygtninge og indvandrere i Danmark, og sådan skal det også være. Mange af disse bidrager i dag til vores samfund. Det giver dog sig selv, at vi ikke har plads til alle. Der er simpelt hen en grænse for, hvor mange udlændinge et samfund på årsbasis kan integrere. Derfor er vi også et af de lande, der yder den største indsats i de krigsramte landes nærområder. På den måde kan forholdene med tiden blive gode nok, til at vores udlændinge uden større risiko kan rejse hjem, tilbage til deres hjemland.

Vi Socialdemokrater er af den opfattelse, at hvis man kan rejse tilbage til sit hjemland, bør man rejse tilbage. Det er enhver borgers pligt at bidrage til at genopbygge sit land, men det skal ske på ordentlige vilkår. Og her har repatrieringsloven vist sig virkningsfuldt. Og ved at give økonomisk støtte giver vi udlændinge en realistisk mulighed for at etablere sig i hjemlandet.

Derfor vil vi med dette lovforslag videreføre de regler, der har været gældende siden 2010. De sikrer, at det økonomiske incitament til at rejse hjem er til stede. Ordningen bliver dog ikke kun forlænget. Den bliver også forbedret. Hidtil er størstedelen af det samlede beløb først tilfaldet den udrejste et år efter, at vedkommende er rejst ud. Det ændrer vi, så en større del af beløbet udbetales ved selve udrejsen. Samtidig hæver vi den øverste grænse for den formue, en udlænding må besidde, når vedkommende ønsker et økonomisk tilskud fra den danske stat. Det er tiltag, der har til formål at sikre den enkelte udlænding et solidt økonomisk grundlag at rejse hjem på, og det er tiltag, som vil øge antallet af frivillig hjemrejsende.

Socialdemokraterne er alt i alt ganske tilfredse med repatrieringsordningen, særlig efter at vi i 2012 fik afskaffet resultattilskuddet til kommunerne. At tilskynde kommunerne til at arbejde aktivt for at sende udlændinge hjem er et af de mere triste eksempler på den symbolpolitik, som blev ført under den tidligere regering. Men den del bliver med forslaget afskaffet, og vi står tilbage med en fremragende lov. Derfor støtter Socialdemokraterne forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det – må jeg regne ud – hr. Christian Langballe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Ja, jeg står her på vegne af hr. Martin Henriksen, vores integrationsordfører. Vi synes jo, at der er mange gode takter i repatrieringsordningen, men der er også nogle dele, som bekymrer os. Det er jo sådan, at der udbetales en repatrieringsydelse på omtrent 130.000 kr., hvoraf 20.000 kr. bliver udbetalt, når vedkommende, der vil repatrieres, rejser, og det resterende beløb så kommer, når vedkommende har været i sit hjemland i 1 år. Der vil man så ændre fordelingen, sådan at det sættes op til 50.000 kr., når man rejser, og så det resterende igen senere.

Men vi mener, at det, at man forhøjer det beløb, folk får, når de rejser ud, godt kunne øge incitamentet for snyd. Det er i hvert fald en bekymring, vi har. Vi vil faktisk anbefale i den udvalgsbehandling, der kommer, at forslaget deles op. Der er også noget andet, der bekymrer os, nemlig at man kan modtage offentlige ydelser vedvarende, når man er blevet repatrieret. Det synes vi faktisk er en helt forkert vej at gå.

Men altså, vi er positive over for selve ordningen, og så kommer vi så til i udvalgsbehandlingen at tage videre stilling til det.

Tak til ordføreren. Fru Liv Holm Andersen som radikal ordfører.

Tak for det. Inden jeg kommer til det lovforslag, som vi behandler i dag, vil jeg gerne starte med at citere mig selv – det virker måske lidt alternativt, men det vil jeg nu gerne gøre alligevel – nemlig fra dengang, da jeg for 2 år siden stod på den her talerstol og holdt ordførertalen til lovforslag nr. 101, som handlede om afskaffelsen af den her såkaldte kommunebonus, som kommuner fik for at sende en udlænding hjem. Da sagde jeg følgende:

I dag er det en god dag for Radikale Venstre, og jeg har glædet mig til at stå på talerstolen i dag, fordi vi med det her lovforslag tager endnu et opgør med den tidligere regerings ubehagelige signalpolitik på udlændinge- og integrationsområdet, for når man udlover en dusør på 25.000 kr. pr. udlænding, som en kommune får, til at rejse permanent hjem, så synes vi, der er tale om ubehageligheder. Jeg sagde også noget andet dengang:

»At vende hjem til sit oprindelsesland kan være en god løsning for nogle udlændinge, og en del udlændinge er også vendt hjem og hjælper med at bygge deres oprindelseslande op. Det er sådan set fint, at vi som samfund økonomisk ønsker at facilitere den her hjemvendelse, men der skal være tale om en helt og aldeles frivillig hjemvendelse, og derfor skal det ikke være noget, der bliver påduttet nogen af ivrige myndigheder eller for den sags skyld ivrige regeringer.«

Det giver sådan set en meget god indgangsvinkel til at tale om lovforslaget her i dag, og om min og Radikale Venstres holdning til det, for det omhandler jo selve repatrieringsordningen fra 2010, en ordning, som vi tidligere har hørt at mange udlændinge har benyttet sig af, og som Dansk Flygtningehjælp også bakker op om.

Radikale Venstre kan også bakke op om den her ordning, for ligesom vi ikke mener, at nogen skal presses til at forlade Danmark, og at man skal øve det her pres ud fra sådan nogle kommunebonusser, og hvad man ellers har, så mener vi heller ikke, at økonomien skal afholde nogen fra at søge om muligheden for at vende tilbage til deres oprindelsesland. Derfor mener vi sådan set, at en ordentlig og funktionel repatrieringsordning som en valgmulighed og som noget, som altså ikke påduttes nogen, er et gode, og derfor støtter vi den del af lovforslaget, som handler om at permanentgøre ordningen fra 2010.

Vi støtter sådan set også lovforslagets andre forslag, som er blevet refereret af et par ordførere, og som jo altså kort og godt handler om at ændre fordelingen af udbetalingen – så man får en større del af beløbet til selve etableringen, altså når man rejser ud af Danmark – og som handler om at hæve grænserne for den formue, der skal ses bort fra, når man skal modtage den her hjælp, og så om den her mulighed for i visse tilfælde at søge om genoptagelse af den ansøgning, man har lavet om reiintegrationsbistand. Sidst, men ikke mindst, indgår der så et forslag om i nogle tilfælde at kunne forhøje hjælpen, så den passer til leveomkostningsniveauet i det pågældende land. Og det giver også ganske god mening.

Så med de her ændringer er det egentlig vores opfattelse at ordningen forbedres, og at den gøres mere funktionel, og at den også sikrer, at der er flest mulige udlændinge, som frivilligt ønsker at vende hjem til deres hjemlande, som kan gøre bedst muligt brug af ordningen.

Så samlet set kan Radikale Venstre bakke op om lovforslaget. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Inger Støjberg.

Tak for det. På en eller anden måde er det her jo radikal classic, kan vi sige, for man har indtaget begge standpunkter. Så jeg skal bare lige være sikker på, at når ordføreren i dag er tilhænger – og man må forstå næsten varm tilhænger – af det her, så skal man bare slå en streg over det, den daværende ordfører sagde, nemlig at vi bruger uforholdsmæssig mange penge på repatriering. Altså, nu bruger man jo så flere penge i den her ordning. Men det kan man bare slå en streg over, og det mener man ikke længere. Man har også sagt: Vi er ikke imponeret. Men nu er man imponeret, forstår jeg, og det synes jeg jo er godt. Og der blev også sagt: Vi bryder os ikke om det træk i det her samfund, som det her forslag er udtryk for. Jeg kan så forstå, at nu synes man så rigtig godt om det her træk. Det synes jeg også, men jeg vil bare gerne lige have ordføreren til i dag at konstatere, at man slår en streg over tidligere tiders politik, og så bakker man varmt op om det her og er direkte imponeret, må vi forstå.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at jeg på noget tidspunkt har brugt ordet imponeret, men jeg vil da godt redegøre for vores forhold til standpunkter og holdninger osv., for det er jo noget, som spørgerens parti har det ret svært med. Der må vi jo nok sige at man kender til at ændre mening. Det kan jeg f.eks. forstå at Venstre har gjort i forhold til dobbelt statsborgerskab, og det glæder vi os også meget over.

Men for at gøre det helt klart for spørgeren vil jeg sige, at vi synes, at der er blevet taget nogle væsentlige og ubehagelige elementer ud af den danske repatrieringsordning i forhold til kommunebonussen og i forhold til den dobbeltsidede vejledningspligt, kommunerne havde, hvor de på en gang skulle vejlede hen imod beskæftigelse og integration og vejlede folk, kan jeg forstå, hen imod at vende hjem. Men jeg kan berolige ordføreren med, at den holdning, som jeg står og fremfører fra talerstolen, selvfølgelig er både min egen og Radikale Venstres folketingsgruppes.

Fru Inger Støjberg.

Så må vi jo håbe, at det er en holdning, der ligesom varer ved, for der er ikke nogen tvivl om, at vi bakker op om det forslag, der ligger, i hvert fald hvad angår den del 1, som jeg nævnte. Men det her er jo mere principielt end som så. Altså, det her er jo ikke et spørgsmål om dobbelt vejledning fra kommunernes side. Det her drejer sig jo helt principielt om, om man rent faktisk ønsker at betale nogle for at rejse ud af landet og tilbage til deres hjemland. Og jeg vil bare lige sikre mig – og det kan jo gøres, ved at man svarer ja eller nej – at det princip hylder Det Radikale Venstre i dag.

Ordføreren.

Jamen jeg tror egentlig ikke, at jeg har lyst til at svare med et ja eller et nej, men jeg vil sige, at ligesom Venstres ordfører håber, at Radikale Venstres holdninger varer ved, så håber jeg også, at Venstres nye holdninger til f.eks. dobbelt statsborgerskab varer ved. Jeg ser egentlig ikke det her, som spørgeren og Venstres folketingsgruppe ser det, nemlig som at man betaler nogle for at rejse hjem. Hvis det her foregår fuldstændig frivilligt – og det er jeg ikke altid sikker på at det har gjort, når kommuner ligefrem er blevet betalt for at få folk til at rejse hjem – så jeg ser det egentlig mere, som at man faciliterer, at folk ikke af økonomiske grunde bliver afholdt fra at afsøge mulighederne for at vende hjem til deres oprindelsesland. Så jeg ser det på en anden måde, og det kan vi jo skændes om, men som det ligger nu, kan Radikale Venstre godt bakke op om ordningen.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Der er vel her nærmest tale om en dobbelt radikal med skrue. For det, jeg hører ordføreren sige, er, at med dette forslag er det endnu et opgør med ubehagelig udlændingepolitik. Det er okay at have det synspunkt. Men man kan jo ikke både have det synspunkt og efterfølgende i samme sætning sige, at man i øvrigt støtter en videreførelse af den lov, som VK-regeringen indførte. Altså, enten mener man, at det, der skete, var ubehageligt, eller også mener man det ikke.

Hvis man viderefører en lov, som VK-regeringen gennemførte, kan man da ikke stå og sige, at den er ubehagelig, hvorefter man stemmer for en videreførelse. Det giver jo ingen mening.

Ordføreren.

Nej. Altså, det ville jo være rart, hvis man ligesom hørte efter, hvad der blev sagt i ordførertalen, inden man stillede et spørgsmål. Det er sådan det mindste, man kan forlange, men det er måske det, vi skal kalde for en konservativ classic med skrue, eller hvad det var, spørgeren brugte i sit spørgsmål.

Det, som jeg sagde, var, at vi ikke bryder os om, at den her ordning skal påduttes nogen, og derfor synes vi, at det var ubehagelig signalpolitik, at kommunerne blev udbetalt bonusser for at få udlændinge til at rejse hjem. Vi synes egentlig også, at det var en ubehagelig og ret ubrugelig politik, at kommunerne vejledte dels imod integration og arbejdsmarkedet, dels imod hjemvendelse, og at de var blevet pålagt at lave den her rådgivning. Det syntes vi var ubrugeligt, dumt og ubehageligt.

At vi så bakker den her ordning op, fordi vi egentlig ser det som en god mulighed, såfremt den ikke påduttes, men er frivillig, kan jeg altså ikke se skulle være en radikal classic med skrue.

Hr. Tom Behnke.

Prøv nu at høre her! Ordføreren siger, at man er imod, at nogle bliver påduttet, at de skal gøre det, og henviser til kommunebonus, men siger samtidig i sin ordførertale, at det med kommunebonus blev afskaffet for 2 år siden. Men hun fortsætter sin tale med at sige, at det lovforslag, vi behandler i dag, er endnu et opgør med ubehagelig udlændingepolitik – 2 år efter vi afskaffede kommunebonus. Hvori består det »endnu«? Er det et »endnu«-opgør? For det med frivillighed har altid været der, og der står intet i det her lovforslag om, at nu er det frivilligt. Det har det altid været, og det vil det altid være, så man kan da ikke bruge udtrykket, at dette er endnu et opgør.

Ordføreren.

Jeg tror, at den kære hr. Tom Behnke er nødt til enten at se min ordførertale sort på hvidt eller klikke ind på Folketingets tv-kanal og se den bagefter. For vi kan simpelt hen ikke bruge tiden herinde på at diskutere, hvad jeg har sagt, for jeg har det jo heroppe sort på hvidt, hvad jeg har sagt. Så det synes jeg ligesom vi skal sætte os ud over på en eller anen måde; vi kan ikke diskutere, hvad jeg har sagt.

Jeg har sagt, at jeg ikke synes, at en sådan ordning her skal påduttes nogen yderligere. Jeg synes, det skal være fuldt frivilligt, og så synes jeg sådan set, det er fint, at vi i et land som Danmark også vil facilitere, at folk kan rejse hjem, sådan at dette ikke bliver økonomisk betinget.

Tak til ordføreren. Gætter jeg rigtigt, når jeg siger, det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører?

Det er et fantastisk gæt. ( Munterhed ). Jeg vil også meddele, at SF er positive over for det lovforslag her. Vi synes egentlig, det er fornuftigt, at der gives nogle forbedrede muligheder for at kunne vende hjem til sit oprindelige hjemland, hvis det er det, man har lyst til. Det afgørende er, at det selvfølgelig sker frivilligt. Man kommer jo ud for, at der er folk, som er flyttet hertil som arbejdsindvandrere, men som gerne vil tilbringe alderdommen hjemme, eller der kan være flygtninge, som flygtede fra krig, men hvor der nu i det land, de kom fra, er fredeligere tilstande, og hvortil de så ønsker en tilbagevendelse. Og det synes jeg selvfølgelig er fint at støtte. Vi synes, det er godt, at der kommer et bedre tilbud til de udlændinge, som har lyst til det. Vi synes, det er fint, at en større del af beløbet nu kan udbetales allerede ved afrejsen fra Danmark, og på den måde sikres det jo, at der er et mere solidt og holdbart økonomisk fundament at bygge sin nye tilværelse op på, og dermed er der jo også større sandsynlighed for, at man kommer godt i gang i hjemlandet, når man etablerer sig der på ny. Vi synes også, at det er fint, at reintegrationsbistanden justeres, så den i fremtiden passer lidt bedre til levevilkårene i det pågældende land, som man ønsker at vende tilbage til. Vi noterer os også, at de her ting i høj grad er i overensstemmelse med det, som Dansk Flygtningehjælp er interesseret i skal ind i den her ordning. Så på den baggrund kan jeg meddele, at SF støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Altså, det ligger mig sådan set lidt fjernt at forsvare De Radikale for tiden, men nu var jeg jo med i diskussionen i 2010, da VKO lavede den her lovændring om repatriering, så jeg kan jo huske, hvad fru Marianne Jelved var utilfreds med dengang. Det, som fru Marianne Jelved var utilfreds med, og det, som De Radikale var utilfredse med, var jo, at VKO ændrede reglerne, således at den største del af de penge, man fik, fik man, når fristen for, at man kunne fortryde, var udløbet. Altså, størstedelen af pengene til en flygtning, der repatrierer, forsøger at vende tilbage til hjemlandet, blev pludselig givet, efter at fristen, hvor man kunne fortryde og vende tilbage til Danmark, var udløbet. Det var det, der var årsagen til, at De Radikale var imod, og Enhedslisten var i øvrigt også imod. Det er sådan set det, som det her lovforslag ændrer på. Og derfor ville jeg, hvis jeg var radikal – det er jeg bestemt ikke – synes, at det var rigtig fornuftigt nu at stemme for det her lovforslag; og det synes jeg også for Enhedslistens vedkommende.

Som sagt betyder det her lovforslag, at en større del af hjælpen til etablering i hjemlandet, nemlig 40 pct., fremover udbetales i forbindelse med udrejsen fra Danmark. Og det betyder altså, at etableringshjælpen i højere grad vil leve op til sit navn og blive en egentlig etableringshjælp – hvor man kan sige, at tankegangen bag den gamle udbetalingsmodel, som VKO stod for, jo har været, at pengene først og fremmest blev sådan en bliv væk-bonus eller -præmie: Hvis man blev væk så længe, at man ikke kunne fortryde, så kom pengene. Det er jo lidt underligt, fordi pengene sådan set havde til formål, at man skulle forsøge at etablere sig i hjemlandet, se, om man kunne få et liv til at fungere.

Jeg synes, det er meget glædeligt, at hjælpen med det her lovforslag i højere grad kommer til at leve op til sit navn og gøre gavn for de udlændinge, som træffer den meget vidtrækkende beslutning, det jo er at vende tilbage til et hjemland, f.eks. fordi der er kommet fred, fordi situationen i hjemlandet har ændret sig, og man nu ønsker at forsøge at vende tilbage, men man har ikke noget hus, man har ikke noget netværk osv. Det er ikke en helt let beslutning. Samtidig tager lovforslaget jo højde for, at det er blevet dyrere at leve i lande som Tyrkiet og på Balkan, og konsekvensen er altså, at reintegrationsbistanden til udlændinge, der repatrierer, som det hedder, til de her lande, bliver sat i vejret. Det synes jeg også er positivt.

For mig er det ikke et selvstændigt mål, at så mange flygtninge som overhovedet muligt forlader Danmark. Altså, hvis mennesker er i den ulykkelige situation, at de er tvunget på flugt og er kommet til Danmark, hvor de er blevet anerkendt som flygtninge og har fået opholdstilladelse her, så ønsker jeg jo tværtimod, at de bliver integreret i det danske samfund, altså at det kommer til at fungere, og at de børn, de får, som jo så er danske, kommer til at føle sig hjemme i Danmark, altså at integrationen fungerer. Det kunne vi gøre meget bedre, end vi gør.

Så for mig er det altså ikke et selvstændigt mål at få folk til at smutte igen, men jeg synes, det er vigtigt, at der er en reel mulighed for de flygtninge, som efter en årrække i Danmark er i en situation, hvor de har lyst til frivilligt at vende tilbage, f.eks. fordi der er kommet fred i det land, de er flygtet fra, altså at de får en reel mulighed for at gøre det. Og den mulighed bliver væsentlig bedre med det her lovforslag, netop fordi en større del af hjælpen ligger, når man tager sted, altså når man skal etablere sig i det land, man vender tilbage til, og ikke udbetales som sådan en bonus, hvis man er blevet væk så længe, at man ikke kan fortryde og komme tilbage til Danmark.

Så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører. Værsgo.

Lovforslag L 117 ændrer repatrieringsordningen, som er en ordning med tilbud om økonomisk støtte til udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland.

I Liberal Alliance mener vi sådan set, at man selv sparer op – det er naturligt, hvis man ønsker at genetablere sig i et andet land, uanset om det er i ens oprindelsesland eller et andet land – men vi kan godt acceptere en ordning, hvor man tildeler et beløb til en afgrænset gruppe af indvandrere, der ønsker at genetablere sig i deres oprindelseslande. Vi mener dog, at det er væsentligt, at loven, som den er fremlagt, gennemgås for muligheder for misbrug.

Vi har yderst generøse velfærdsydelser i Danmark, så generøse, at vi har et af verdens højeste skattetryk. De danskere, der går på arbejde hver dag, skal betale, hver gang politikerne finder på en ny udgift, og dette ansvar er vi os yderst bevidst. Derfor ønsker vi gennem udvalgsbehandlingen et klarere overblik over, hvad forslaget vil koste skatteborgerne.

Antallet af udlændinge i Danmark, der lever af overførselsindkomst, er for højt. Det er noget, vi må adressere særskilt, men vi må også erkende, at den lov, som vi står og behandler i dag, er udsprunget af dette problem. Det problem ønsker vi at adressere særskilt, bl.a. i forhold til at sætte højere krav til udlændinges selvforsørgelse og også stramme asylbegrebet, sådan at de mennesker, vi tildeler asyl, er dem, der flygter fra krig og tortur, og ikke dem, der bevæger sig for at få en bedre tilværelse.

Når det handler om EU-borgere i Danmark, mener vi altså, at Danmark suverænt selv skal bestemme, hvem der eksempelvis får SU og børnepenge. Det er ikke EU, der skal bestemme det. Der er nogle partier i Folketinget, bl.a. Radikale og Enhedslisten, der på det her område er ret generøse med danskernes skattekroner. Vi vil gerne slå fast, at det er vi ikke i Liberal Alliance. Det er det, som vi vil holde et øje på i udvalgsbehandlingen af L 117, og vi vil gerne have besvaret spørgsmål om omfang og risici for misbrug af ordningen, før vi eventuelt kan godkende den ved en tredje behandling. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Fra Det Konservative Folkeparti skal der også lyde positive toner over for lovforslaget her. Det er jo en ordning, som vi selv har været tilhængere af, og som vi tilbage i 2010 selv var med til at præcisere. Nu har den ordning så fungeret i 3 år, og det er vores indtryk, at ordningen har fungeret fint.

Der er jo årligt 500-600 mennesker, der vælger at tage imod det her helt frivillige tilbud. Det er en mulighed, man kan tage imod, hvor man helt frivilligt vender tilbage, og så har mulighed for at få nogle penge til etablering i hjemlandet. Man har under visse forhold også muligheden for at få noget løbende ydelse, og når fristen for, hvornår man kan fortryde og vende tilbage til Danmark, udløber, så får man resten af pengene udbetalt.

Spørgsmålet er jo så, om vi – udover at vi gør den her ordning med repatrieringshjælpen permanent – så også, som regeringen foreslår her, skal flytte grænserne for, hvor mange penge man får udbetalt, når man forlader Danmark, og hvor mange penge man får, når man når ud over fristen og mister retten til at fortryde.

Det er klart, at i det øjeblik, vi begynder at justere på de tal, så øges risikoen selvfølgelig for, at der er nogle, der måske vil gå hen og misbruge ordningen. Derfor forudsætter lovforslaget her jo en lidt nøjere vurdering af, hvad potentialet eller risikoen er for, at nogen kommer til at misbruge ordningen.

Jeg tror ikke, at den her ordning vil blive misbrugt, for beløbene er stadig væk trods alt af en beskeden størrelse, så det vil være de færreste, der overhovedet vil have meget ud af tage imod ordningen. Vi skal også huske på, at det jo ikke er sådan, at man bare siger, at det kunne man godt tænke sig, hvorefter man får pengene. Altså, det er jo ude i kommunerne, der foretages en konkret vurdering af projektet, så der er noget hånd i hanke med det.

Men det, der selvfølgelig kunne være interessant at få lidt nærmere tal på – jeg ved ikke, om man kan komme helt præcis ind på det, men så måske sådan mere skønspræget – er, hvor mange der i dag fortryder. Altså hvor mange er det, der i dag rejser ud på den her ordning, er i hjemlandet i et stykke tid, fortryder og kommer tilbage til Danmark? Der kan man sige, at i den situation er de penge, vi startede med at udbetale, væk, og det vil de også være, hvis vi forhøjer beløbet – jeg tror ikke, at det kræves, at de penge så skal betales tilbage igen.

Spørgsmålet er jo så, om det er noget, der giver anledning til misbrug. Jeg tror det ikke, men det er noget af det, vi vil spørge ind til under udvalgsbehandlingen, og vi vil prøve at blive lidt mere sikre på, hvad vi gør. Men generelt er vi altså fra De Konservatives side positive over for ordningen. Vi er også positive over for at se på en justering af beløbene her, for selvfølgelig skal det være en rimelig ordning. Det skal være sådan, at man har muligheden for at etablere sig, når man kommer hjem igen, at man har muligheden for at starte et liv der, og det her er et tilbud til de udlændinge, som har lyst til at forlade Danmark og vende tilbage. Det er da fint, hvis vi kan være med til at hjælpe med til, at alle på den måde får noget ud af det. Så vi er positive over for forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Nu kan jeg ikke huske, om hr. Tom Behnke var med i debatten tilbage i 2010, hvor VK-regeringen ændrede reglerne for repatriering. Men kan ordføreren ikke bekræfte, at det er lidt strengt at beskylde De Radikale for at have skiftet holdning og mening, og hvad ved jeg, når nu det, De Radikales ordfører i 2010, fru Marianne Jelved, kritiserede VK-regeringens lovændring for, var, at man ændrede reglerne således, at langt størstedelen af de penge, man fik, når man repatrierede, blev udbetalt, efter at fristen for at fortryde hjemrejsen var udløbet. Det vil altså sige, at De Radikale – og jeg ved godt, det er underligt, at jeg står her og forsvarer De Radikale, men en gang skal jo være den første – ikke var imod repatriering. De Radikale syntes bare, det var noget underligt noget, at VK-regeringen lavede sådan en bliv væk-bonus. Kan ordføreren ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg var ikke ordfører i 2010, men jeg er helt sikker på, at det, som her er blevet refereret, er fuldstændig korrekt, og det var heller ikke det, der var mit spørgsmål til den radikale ordfører. Fru Liv Holm Andersen brugte, som jeg hørte det – det kan vi selvfølgelig finde ud af, for det kan være lidt sjovt, men så er det heller ikke mere end det – formuleringen, at det her lovforslag var endnu et opgør med den ubehagelige udlændingepolitik under VK-regeringen. Da jeg spurgte ind til det, blev det benægtet: Nej, nej, det var ikke det, der blev sagt. Og det vil sige, at så frafalder den radikale ordfører også lige pludselig det synspunkt, at der skulle være tale om en ubehagelig udlændingepolitik under VK-regeringen. Det er jo sådan set fint nok, så fik vi da i hvert fald det slået fast.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Så kan jeg bare sige, at jeg egentlig synes, det var ret ubehageligt, da VK-regeringen ændrede reglerne for repatrieringsydelsen – som jo altså er en ydelse, man kan få for at forsøge at blive genbosat i hjemlandet – sådan at man først fik de fleste af pengene, når fristen for at rejse tilbage til Danmark var udløbet. Det vil sige, at man egentlig ikke fik penge til at genetablere sig. Man fik penge for at blive væk. Men nu er jeg jo ikke radikal. Altså, jeg konstaterer bare, at jeg godt kan følge den tankegang. Det var da for mig at se ret usympatisk, og det var jeg i hvert fald uenig i.

Ordføreren.

Det, jeg kan huske, er, at grunden til, at VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti strammede op, var, at vi ville forhindre, at der var nogen, der misbrugte ordningen til at tage på ferie en 3-4 måneder i hjemlandet og fik en pose penge med, som blev brugt til det formål, fortrød og vendte tilbage til Danmark igen. Så var pengene væk, og så havde man lige fået en skatteyderbetalt rejse til sit hjemland. Det var det, vi ville forsøge at forhindre.

Nu har vi så kørt med ordningen i et stykke tid, og det har vist sig, at selv om man strammede op, er der årligt 500-600, der tager imod det her tilbud under den her ordning og rent faktisk vender tilbage og etablerer sig i eget hjemland. Så ordningen fungerer fint, og vi er som sagt indstillet på at se på, om vi skal justere beløbene. Men vi vil gerne lige spørge lidt mere ind til, om vi risikerer misbrug i fremtiden.

Fru Liv Holm Andersen for en kort bemærkning.

Nu synes jeg så, at jeg som repræsentant for Radikale Venstre er nødt til at tage ordet i debatten. Først kunne jeg godt tænke mig at spørge den konservative ordfører, om han husker indledningen til min tale, hvor jeg sagde, at jeg gerne ville starte med at citere fra min tale fra dengang, vi behandlede lovforslag nr. L 101. Og så kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ordføreren også hørte: Dengang sagde jeg ... Der står kolon i min tale, citationstegn står der.

Ordføreren.

Ja, det husker jeg ganske glimrende – ikke så meget indledningen, men mere det, der kom bagefter. Men lad os nu ikke stå her og pindehugge om fru Liv Holm Andersens tale. Fru Liv Holm Andersen har givetvis haft den rigtige intention, og det kan være, jeg har hørt forkert, og det kan være, fru Liv Holm Andersen har sagt forkert – lad det nu ligge.

Det, der er interessant i den her sammenhæng, er, at den ordning, vi diskuterer i dag, synes Det Radikale Venstre er en glimrende ordning, og det er derfor, Det Radikale Venstre støtter lovforslaget her om en videreførelse af en glimrende ordning, som vi også lavede under VK-regeringen. Det er alletiders, så er vi jo på rette spor.

Fru Liv Holm Andersen.

Men er det så ikke også korrekt forstået, at vi netop laver nogle ting om i den her ordning? Først lavede vi kommunebonussen og den dobbeltsporede vejledning om – det var for 2 år siden – og i dag laver vi så om på den måde, man får udbetalt beløbet på, som det ganske glimrende er blevet påpeget af Enhedslistens ordfører på området. Det tilslutter den konservative ordfører og dermed også den konservative gruppe sig. Så i virkeligheden er det jo De Konservative, som det er svært at se hvor man har i det her spørgsmål – eller hvad?

Ordføreren.

Nej, slet ikke, men det, man jo skal passe på med, er at sætte nogle tillægsord på, når man står og skal prøve at kritisere, hvad der er sket i fordums tid. Og til det der med, at det er så ekstremt vigtigt for en rød regering at kritisere en tidligere blå regering, siger jeg bare: Pas nu på. For meget af det, som bliver gennemført under en siddende regering, er jo noget, der bliver ført videre under den næste regering.

Det var såmænd kun det, min korte bemærkning var møntet på, nemlig: Lad os nu lade være med at svinge os helt op til valgkampsretorik. Der er ikke udskrevet valg endnu, desværre. Det kommer på et tidspunkt, og så kan man skrue retorikken op. Indtil da er det da hensigtsmæssigt, at vi, når vi enige om, at en ordning er en god ordning, så ikke laster dem, der har lavet ordningen, for, at det var en helt forfærdelig udlændingepolitik. Det var det jo ikke.

Fru Inger Støjberg for en kort bemærkning.

Jeg vil bare spørge hr. Tom Behnke, om han ligesom mig synes, at det har hjulpet lidt på Det Radikale Venstre, at de er kommet i regering, i hvert fald når det lige præcis handler om repatrieringsordningen.

Ordføreren.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det for så vidt angår rigtig mange partier og rigtig mange ordførere – ingen nævnt, ingen glemt – er interessant at observere deres møde med virkeligheden, og det, at man er nødt til at påtage sig et ansvar, når man vil lede det her land. Det er jo skønt, at der er nogle, der får den erfaring, og det kan vi så håbe at de husker på, når de ikke længere sidder i regering.

Tak til den konservative ordfører. Så er det social-, børne- og integrationsministeren.

Tak for debatten her i salen i dag. Formålet med lovforslaget er som nævnt først og fremmest at videreføre den gode repatrieringsordning, som vi kender den, og samtidig styrke ordningen ved at fjerne nogle af de barrierer, som i dag afholder en del udlændinge fra at repatriere.

Den nuværende ordning er en god ordning, og ordningens popularitet viser da også, at der er mange herboende udlændinge, som er glade for, at Danmark kan tilbyde den mulighed. En væsentlig årsag til, at så mange i de her år vælger at repatriere, er, at de får bedre økonomiske støttemuligheder, hvilket blev indført i 2010 som tidsbegrænset forsøg. Med det her forslag gør regeringen det, at vi lægger op til at kunne fortsætte med ordningen.

I min optik er repatrieringsordningen et tilbud, som jeg vil sige at vi faktisk i Danmark kan være stolte af, og som er værd at fastholde. For der er ingen tvivl om, at repatriering kan være en rigtig løsning for mange, og for rigtig mange er en økonomisk håndsrækning faktisk en helt afgørende forudsætning for at kunne realisere ønsket om at kunne vende tilbage.

Derfor er kernen i lovforslaget, at det forhøjede beløb til etablering og den supplerende reintegrationsbistand gøres permanent, så repatriering også fremover vil være økonomisk realistisk. Samtidig er formålet at rette op på de forhold, der opleves som uhensigtsmæssige, og som afholder herboende udlændinge fra at benytte sig af ordningen.

Jeg ser frem til forslagets videre behandling her i Folketinget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.