Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 119:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love. (Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsordning overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ændring af reglerne om straf for overtrædelse af CO 2 -auktioneringsforordningen, regulering af CO 2 -kvote-bydere, ændringer af reglerne om forvaltere af alternative investeringsfondes muligheder for at markedsføre alternative investeringsfonde, herunder undtagelse af markedsføring af andele i fondene til medarbejdere og visse detailinvestorer fra kravet om særlig markedsføringstilladelse og indførelse af mulighed for, at forvaltere fra tredjelande kan markedsføre fonde til detailinvestorer, ændring af grænsen for tilbudspligten i værdipapirhandelsloven, samt bedre sikring af mindre aktionærers rettigheder, forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkunder, ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler, tilsyn med depositarer for alternative investeringsfonde m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 29.01.2014).

Hr. Kim Andersen som ordfører for Venstre som den første i forhandlingen.

Tak. Som det fremgik af formandens præsentation, er det her jo et omfattende forslag med – som man fristes til at sige – alt godt fra havet. Forslagets primære formål er at gennemføre en række ændringer i den finansielle lovgivning. Nogle af de ændringer ligger i forlængelse af EU-direktiver, mens andre indføres alene på et dansk initiativ.

Der lægges op til, at pensionskunder kan få overført hele den økonomiske værdi af deres pensionsopsparing ved omvalg af et givent pensionsprodukt. Yderligere foreslås det, at den økonomiske værdi skal beregnes individuelt. Det er med andre ord et individuelt valg, om man ønsker at overføre hele den økonomiske værdi af ens nuværende pensionsopsparing til en anden eller lade den stå. Samtidig er formålet med det her at give Finanstilsynet nogle flere beføjelser, idet tilsynet er blevet opmærksom på, at der er forskellig praksis på området, og for at sikre forbrugerne ønsker man at etablere en fælles praksis, så nogle pensionskunder ikke bliver dårligere stillet end andre.

Vi er positive over for, at der sikres bedre mulighed for at foretage et valg, som er det rigtige for den enkelte opsparer i den konkrete livssituation. Ved omvalg er det vigtigt at sikre, at den enkeltes mulighed for at få det bedst mulige indblik i den økonomiske værdi af den nuværende opsparing sikres som en reel valgmulighed.

En anden del af lovforslaget er om aflønning af ansatte hos værdipapirhandlere, som rådgiver og sælger finansielle instrumenter. Der indføres et forbud mod variable løndele, som er afhængige af bestemte salgsmål til detailkunder. Motivationen for at gennemføre det er, at man ønsker at beskytte forbrugerne og sikre dem en korrekt rådgivning. Desuden ligger forslaget i forlængelse af MiFID-reglerne og anbefalingerne til variable løndele fra Rangvidrapporten. Det er vi positive over for.

Vi vil gerne bakke op om de vinde, der blæser både nationalt og internationalt i forhold til at ændre incitamentsstrukturen bag rådgivning og salg af finansielle tilbud. Vi støtter ønsket om at beskytte forbrugerne mod rådgivning og salg, som alene har til formål at øge antallet af salg. Men vi må også sige, at forslaget ikke må blive så rigidt, at det hindrer virksomheder i at modtage finansielle tilbud og rådgivning, som kunne gavne dem. Det er en balancegang, som vi ønsker at få belyst i den kommende udvalgsbehandling.

En tredje del af lovforslaget vedrører en række ændringer af den finansielle lovgivning, herunder lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Tilsynet får her hjemmel til at føre tilsyn med depositarer for en alternativ investeringsforening. Og her er begrundelsen, at det skal sikres, at der ligesom med de almindelige investeringsforeninger også kan føres tilsyn med alternative investeringsforeninger. Det ligger i forlængelse af FAIF-direktivet, som vi også tidligere har bakket op om.

Der er også et element omkring CO 2 -kvoter og en forhøjelse af strafferammen for snyd med CO 2 -kvoter på op til 6 år. Det skulle angiveligt være for at kunne sikre den fornødne efterforskning og indsamling af elektroniske data. Her vil vi godt sætte et lille udråbstegn og måske også et spørgsmålstegn, for det var måske efterhånden mere hensigtsmæssigt at se på selve retsplejeloven og på, hvad den giver af hjemmel i efterforskningsmæssigt henseende, og hvad det så er for nogle ting, som vi synes det er rimeligt at udsætte for en efterforskning af den karakter, som en strafferamme på op til 6 år hjemler mulighed for.

Endelig vil jeg gerne sige, at i forhold til aflønningsformer skal vi passe på, at vi ikke indfører særlige nationale ordninger, som begrænser rekrutteringen af dygtige medarbejdere, sådan at vi risikerer, at aktiviteter på det her område bare flytter over sundet eller syd for grænsen.

Vi vil i det hele taget gerne sige, at det her jo er et meget stort og teknisk kompliceret lovforslag. Det blev fremsat i Folketinget i sidste uge – jeg tror, at det var onsdag eller torsdag – det har været weekend, og der er jo unægtelig sket et og andet i det politiske liv i de her dage, der er gået, og i dag har vi første behandling af det. Når man tager i betragtning, at EU og departementet har arbejdet med det her i årevis, er det vanskelige arbejdsbetingelser at give Folketinget til at kunne forholde sig til det her.

Derfor synes jeg nok, at det vil være rimeligt, at vi får en teknisk gennemgang af tingene i Folketingets Erhvervsudvalg, og jeg synes også, at det vil være rimeligt, at vi får en opdeling af, hvad der hører til de forskellige EU-direktiver – MiFID og andre direktiver fra EU – hvad der er decideret nationale tiltag på området, eller hvor der lægges til i en dansk sammenhæng i forhold til det, som direktivet foreskriver. Der er nogle ting, som vi trænger til at få penslet ud og få forklaret lidt mere i dybden i det her meget vidtrækkende lovforslag.

Vi er overordnet set i Venstre positive over for intentionerne, men der er nogle ting, der skal klares af, og vi må lidt dybere ned i materien, når vi kommer til udvalgsarbejdet. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Annette Lind.

Jeg skal fremføre følgende om det her lovforslag på vegne af Socialdemokraternes erhvervsordfører, hr. Benny Engelbrecht. Han kan ikke være til stede her i dag, men jeg skal sige følgende:

Det er helt normalt, at vi her i Folketinget behandler store lovforslag, der er særdeles omfattende. Dette forslag om den finansielle sektor er dog et af de mere vidtfavnende, som også den tidligere ordfører lige nævnte. Jeg skal alligevel gøre et forsøg på at komme omkring de væsentligste elementer i forslaget.

Med dette lovforslag gennemføres en række større eller mindre ændringer af den finansielle lovgivning af primært teknisk karakter. En del af lovgivningen handler om at styrke beskyttelsen af den finansielle forbruger.

De væsentlige elementer i forslaget er: krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab; opdatering og revision af reglerne om direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i drift af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, de er ansat i; risikoafdækning i betalingssystemer; ændring af klageadgangen for afgørelser truffet af operatører af regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, clearingcentraler og værdipapircentraler efter egne regelsæt; ligebehandling af mænd og kvinder i forhold til eventuelle valgfrie dele af en arbejdsmarkedspension; gennemførelse af visse bestemmelser i CO 2 -auktioneringsforordningen om bl.a. straf for overtrædelse af CO 2 -auktioneringsforordningens bestemmelser om markedsmisbrug; udvidelse af Finanstilsynets adgang til at offentliggøre berigtigende informationer; justering af reglerne om egnethed og hæderlighed; ændring af regler i lov om værdipapirhandel m.v. om overtagelsestilbud; præcisering af bestemmelse om Forbrugerombudsmandens tilsyn med lov om betalingstjenester og elektroniske penge; ændring af regler vedrørende forvaltning af alternative investeringsfonde; indførelse af regler, der giver pensionskunder, der tilbydes omvalg krav på kompensation og fastsætter krav til beregningen af denne; forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkunder; og ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler.

Det er afgørende for Socialdemokraterne, at Danmark implementerer europæiske krav til den finansielle sektor rettidigt, og sådan at Danmark bedst mulig er garderet mod nye finansielle udfordringer. Det er ikke første gang, og det bliver heller ikke sidste gang, vi gennemfører en stramning af reguleringen.

Jeg vil især fremhæve forbuddet mod variabel løn. Rangvidudvalget har i sin rapport om årsagerne til den finansielle krise anbefalet, at der indføres et forbud mod variabel løn, der baseres på opnåelse af et bestemt salgsmål i forhold til detailkunder.

Alt i alt kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Både Venstres og Socialdemokraternes ordfører var jo inde på at fortælle lidt om, hvad det her lovforslag indeholder, og med de taletidsregler, vi har i Folketinget, vil det næsten være dumt at bruge sin relativt korte taletid på at gå i dybden med de her enkelte delelementer. For der er faktisk utrolig mange delelementer i det her lovforslag, og hvis man alene kigger på den skriftlige fremsættelse fra erhvervsministeren, kan man jo læse sig frem til, at det her lovforslag indeholder 12 forskellige delelementer.

I Dansk Folkeparti er vi sådan set relativt positivt indstillet over for de her delelementer, men vi synes, at det virker lidt provokerende, at man vælger at sætte så mange ting ind i det samme lovforslag, i og med at det jo ikke vil kunne få en god og anstændig lovbehandling. Vi synes også, det er underligt, at man har haft så kort en proces forud for fremsættelsen af det her lovforslag her i Folketinget, og det vidner ikke om god embedsførelse.

Men nok om det. Man kan selvfølgelig også sige, at hvis man kigger på den dagsorden, vi har her i Folketinget i dag, kan man se, at vi faktisk også har punkt 4, som udgøres af et lovforslag, der hedder L 37, og som også er fremsat af erhvervsministeren. Det handler om noget helt andet, nemlig om de her EGTS'er, som vi ikke har nogen af i Danmark. Der har man altså valgt at fremsætte et lovforslag om noget, der ikke findes i Danmark, men man ønskede fra regeringens side at få et lovforslag igennem, således at man havde lovgrundlaget på plads, hvis der skulle ske at komme en EGTS. Det kunne så medføre et helt lovforslag til lovbehandling i Folketinget.

I det her forslag, vi behandler i dag, er der, som jeg siger, så 12 forskellige delelementer, men der er ikke 12 forskellige lovforslag. Det behøver der måske heller ikke at være, men jeg synes, at det grænser til en provokation, at man vælger at sætte så mange forskellige forslag sammen i et samlet lovkompleks. Det synes jeg erhvervsministeren skal tage til sig og så prøve at gøre det bedre næste gang.

Som det også er blevet sagt af Venstres ordfører, hr. Kim Andersen, er vi også i Dansk Folkepartis stærkt betænkelige ved, at hvis vi kigger i det notat, vi har fået fra departementet, om en beskrivelse af de høringssvar, der har været, og departementets kommentarer til dem, så er det meget svært at se, hvor mange af de her lovforslag der egentlig vedrører EU-direktiver og forordninger. Vi synes i Dansk Folkeparti, at det skal præciseres, hvad af det her der er lovstof om EU-direktiver, for det ønsker vi sådan set ikke at stemme for bare for at stemme for det, når det kommer fra EU. Vi vil stemme for det, hvis det er sund fornuft, og hvis vi synes, at det er noget, der har en relevans i dansk lovgivning, men som sagt er det meget svært at se det ud af det, der er kommet fra ministerens side.

Vi har jo også kunnet se på de høringssvar, der er kommet, at det har fyldt utrolig meget, set i forhold til at det her jo er en del af et større lovforslag, som består af tre forskellige delelementer, hvoraf vi jo tidligere, nemlig sådan set før nytår, lovbehandlede de ændringer, der skulle til for at kunne lave erhvervsobligationer på et højere niveau i Danmark for at skabe kapitaltilvejebringelse for de danske virksomheder. Det synes vi sådan set er vældig godt, men det er bare et problem, at det bliver så sammenblandet set i forhold til forskelligheden i de enkelte lovforslag.

Men vi vil spørge ind til lovforslagets delelementer i det videre udvalgsarbejde, hvis det må vise sig nødvendigt, og så vil vi først derefter kunne fortælle, om vi kan støtte lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg.

Som andre ordførere har nævnt, er der ret mange elementer i det her lovforslag, og meget af det er også temmelig teknisk. Jeg vil bruge min taletid på to af de elementer, som vi fra radikal side går mest op i.

Det første er det forhold, at når danskere f.eks. skifter arbejde, så skifter de også tit pensionsordning, og der er der jo så selvfølgelig mange, der har interesse i at tage den gamle pensionsordning og overføre den til den nye. Det her lovforslag sikrer, at den værdi, man har på sin gamle pensionsordning, bliver overført til den nye; det har man krav på. Det mener vi er fuldstændig rimeligt, og det vil jo også gøre, at flere måske lægger deres pensioner sammen, så de får mest ud af deres pensionsopsparinger. Det støtter vi rigtig meget op om.

Det andet element, som vi går op i, er, at vi med det her lovforslag følger en af anbefalingerne fra Rangvidrapporten. Det var jo et udvalg, der sad og kiggede på årsagerne til den finansielle krise. Vi synes, det er ret afgørende, at vi prøver at tage ved lære af det, der skete i 00'erne, og lave ny lovgivning, der gerne skulle gøre, at vi ikke ender i samme situation igen. En af anbefalingerne var at lave et forbud mod provisionsaflønning af rådgivere, der sidder og sælger værdipapirprodukter. Det er jo sådan, at hvis man får nogle ekstra penge i løn, hvis man sælger et bestemt produkt, så er der en vis sandsynlighed for, at den rådgiver vil prøve at markedsføre det produkt, som man får ekstra i løn for at sælge. Det laver vi nu et forbud imod, og det skulle gerne sikre, at danskerne får den optimale og mest uafhængige rådgivning, når de skal handle med forskellige værdipapirer. Vi støtter rigtig meget op om det forbud og er rigtig glade for, at regeringen nu er i gang med arbejdet med at følge op på Rangvidrapporten og de anbefalinger, vi har fået, i forbindelse med den finansielle krise for at undgå en ny af dem.

Samlet støtter vi op om lovforslaget og glæder os til udvalgsarbejdet.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Finanskrisen er jo et tydeligt eksempel på, at den finansielle sektor kræver regulering. Regulering er nødvendig for, at kriser som den, vi har været vidne til, ikke sker igen, og for at sikre stabilitet og gennemsigtighed. Vi skal undgå uhensigtsmæssige interessekonflikter i finanssektoren, især når de er til skade for almindelige småsparere. Derfor er det tilfredsstillende, at dette lovforslag styrker rammerne for en sådan regulering ved at gennemføre en række ændringer i den finansielle lovgivning. Lovforslaget indeholder således en række tiltag, som vil resultere i større uafhængighed samt mindske risikoen for potentielle interessekonflikter i sektoren.

Som flere af mine kollegaer herinde har været inde på, så er et af elementerne i lovforslaget netop udmøntningen af en anbefaling fra Rangvidudvalget vedrørende et forbud mod bonus for sælgere af finansielle produkter – variabel aflønning. Gennem årene op til krisen har vi jo set mange eksempler på, at der har været meget store konsekvenser ved den type af variabel aflønning, hvor almindelige kunder er kommet i knibe.

Forslaget har ikke kun betydning for virksomheder, men også for privatpersoner, eftersom det sikrer, at også pensionskunder, der tilbydes omvalg af pensionsprodukter, får overført den økonomiske værdi af deres nuværende produkt til det nye, samt at den økonomiske værdi opgøres efter en individuel beregningsmetode. Forslaget opstiller også klare regler for, hvordan de kunder, der fragår deres garantier, får kompensation, der svarer til den økonomiske værdi, som de giver afkald på. Der sker samtidig ikke en forringelse for de kunder, der bliver i deres nuværende ordning, da de eksisterende regler stadig sikrer, at kunder, der ikke tilbydes omvalg, eller som vælger at beholde deres nuværende pensionsordning, behandles rimeligt.

Med lovforslaget styrker vi gennemsigtigheden, som er så vigtig i den finansielle sektor. Og samtidig sikrer lovforslaget den enkelte mod økonomiske tab i forbindelse med pensionsomlægning.

Det er jo en række forskellige forslag puljet sammen til ét lovforslag, og jeg vil da også gerne påpege, at man skal være lidt forsigtig med at pulje så mange forskellige ting sammen i et lovforslag. Selvfølgelig er der nogle praktiske hensyn, men jeg vil gerne – i et måske lidt mere afdæmpet toneleje end DF's ordførers – påpege, at der er grænser for, hvor meget man kan pulje sammen. Men der er selvfølgelig også de praktiske hensyn.

Men SF synes, at de forslag, der er i det her samlede lovforslag, er rigtig, rigtig gode, og vi kan selvfølgelig støtte det.

Tak til SF's ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen, idet jeg ikke ser nogen ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Forslaget her indeholder en lang række forskellige elementer, som også de andre ordførere har redegjort for. I Liberal Alliance finder vi det uhensigtsmæssigt, at lovgivningen på så forskellige områder som sammensætning af bestyrelser i fonde og foreninger, ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med forsikrings- og pensionsforhold, ensretning af sanktioner for overtrædelse af CO 2 -auktioneringsforordningen, lov om værdipapirhandel og regulering af forvaltere af alternative investeringsfonde, indførelse af regulering vedrørende forhold for de kunder, der tilbydes omvalg af deres pensionsordninger, og ændringer på en lang række andre områder lægges ind i ét lovforslag.

Lovforslaget her fylder 147 sider, og dertil kommer 273 sider med høringssvar. Det er sådan en lille bunke, man skal læse igennem for sådan et lovforslag her. Det blev fremsat i onsdags, den 29. januar. Vi har altså haft fire arbejdsdage til at behandle lovforslaget. Det mener vi ikke er udtryk for god regeringsførelse. Jeg må indrømme, at jeg ærlig talt også betvivler, at ret mange af de ordførere, som har været heroppe, vil kunne fremlægge det her lovforslag detaljeret. Det er det simpelt hen for omfangsrigt til. Jeg kan i hvert fald ikke, det vil jeg gerne indrømme helt ærligt.

Så selv om der helt givet er nogle gode elementer i det her lovforslag, kan vi ikke tage stilling til det her ved første behandling. Det kræver altså, at der bliver dykket lidt mere ned i det, og at der bliver besvaret en lang række spørgsmål, hvilket høringssvarene i øvrigt også efterlyser, og som de giver gode grunde til bliver besvaret. Så vi kan ikke tage stilling her ved første behandling.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Det er jo et bunkebryllup, som vi bliver præsenteret for her, med en del gode anbefalinger, som bliver implementeret, både fra Rangvidudvalget, men også en opfølgning på fit and proper-regler og andre sådan forskellige elementer. Men som mange andre ordførere har været inde på, så er det jo rigtig mange elementer, der skal tages stilling til. Så her kan vi med sindsro se frem til en god udvalgsbehandling, hvor vi kan drøfte alle sagerne i enkeltheder. Flere af elementerne støtter vi sådan umiddelbart, også nogle af de anbefalinger, der er. Men jeg synes, det er rimeligt, at man ligesom går i dybden med spørgsmål og får en dialog også i udvalget.

Men der er en principiel sag, som jeg godt vil tage op her under første behandling, og det er hele diskussionen om omvalgsforsikringerne. Lovforslaget lægger op til, at der er en bonus, hver gang man sikrer, at pensionskunderne får sådan et omvalg, og det, at man skal have en sådan bonus, er vi helt, helt enige i. Men der er altså nogle problemer i lovforslaget. Når man tilbyder pensionshaverne sådan et omvalg, er det, ligesom om der i offentligheden er sådan en myte om, at så tager man nogle penge fra dem. Altså, det er jo de samme penge, som man så laver omvalg på. Men det er rimeligt nok, at man så også får sådan en bonus.

Vi mener, der er to ting, der skal tages højde for, når vi behandler forslaget her. For det første skal det sikres, at det fremover ikke kun er muligt at anvende én regnemetode, når man regner på den her omvalgsbonus ude i de forskellige pensionsselskaber. For det andet skal det sikres, at definitionen af omvalg omfattet af loven ikke tilsidesætter indgåede aftaler. Jeg synes også, det er vigtigt, når vi diskuterer det her i Folketinget og med ministeren senere, at vi får tydeliggjort, at bekendtgørelsen, som Finanstilsynet skal udarbejde, ikke har til opgave at ophæve én bestemt beregningsmetode til lov. Det må være muligt også for pensionsselskaberne, at der fortsat kan anvendes andre, rimelige regnemetoder – altså, at man ikke sådan stadfæster, at det skal gøres på præcis dén måde, hvis det kan gøres på andre måder.

Så når vi nu lovgiver på det her område – og det synes vi er o.k., for der har været meget usikkerhed hos nogle pensionskunder om det her – synes vi, det er vigtigt, at man sikrer, at såvel de kunder, der vælger om, som dem, der bliver tilbage, bliver behandlet rimeligt. Det er udgangspunktet for os vedrørende pensionsselskaberne. Men vi synes også, det er vigtigt at sikre, at de selskaber, der har anvendt en lovlig beregningsmetode for en del af kunderne, fortsat kan anvende den her metode over for de resterende kunder, der er tilbage i selskabet, og som ønsker at vælge om, og det vil der jo være nogle der vil – og så at undgå, at en tilfældig og ikke særlig udbredt regnemetode ophøjes til lov frem for andre lige så rimelige metoder, som er udviklet i en dialog, og som har været bredt anvendt i markedet indtil nu. Det er jo den måde, det foregår på mellem pensionsselskaberne og Finanstilsynet; man sidder sammen, og så finder man ud af, hvordan man gør det her bedst muligt.

Det håber jeg på vi kan få en diskussion af under udvalgsbehandlingen, for det er o.k. og rimeligt, at der kommer nogle faste, præcise rammer og forhold omkring hele omvalgspensionsordningen. Men det er også rimeligt, at pensionskasserne kan eksistere i markedet og stadig have noget fleksibilitet, samtidig med at man tager størst muligt hensyn til kunderne.

Så er der alle de andre elementer, som jeg vil glæde mig rigtig meget til at diskutere med ministeren under udvalgsbehandlingen.

Tak til den konservative ordfører. Og så skal vi høre, hvad erhvervs- og vækstministeren har at sige til sit forsvar for det lange forslag.

Tak for det, formand. Jeg kan jo indlede med at tage fat på problematikken om, hvor stort og hvor langt og hvor bredt forslaget er. Vi kan nogle gange få kritik for, at vi fremsætter mange forslag, og at det er for små sager, vi beder Folketinget om at tage stilling til – jeg tror også, at Dansk Folkepartis ordfører nævnte en sag, vi havde i dag – og så kan man jo nogle gange komme på den tanke, at man af venlighed og af hensyn til Folketingets medlemmer vil samle tingene, fordi man mest betragter det som en lang række tekniske ændringer, altså for at man kan behandle dem under et. Jeg tror, det er den tankegang, der ligger bag her.

Men jeg kan høre, at vi nok ikke helt har ramt den stemning i forbindelse med det her forslag, fordi man alligevel anser det for ganske mange forskellige forslag, som kræver meget tid, og det skal jeg da beklage, for det var jo det førnævnte, der var intentionen. Til gengæld vil jeg gerne kvittere for, at der har været folk heroppe og melde, at man ønsker en grundig teknisk gennemgang i udvalget. Den tager vi selvfølgelig, og så går vi det grundigt igennem, ligesom vi også får tid og lejlighed til at kunne besvare alle de tekniske spørgsmål, der måtte være i den her forbindelse.

Men vores vurdering har som sagt været, at det var meget, meget tekniske forslag, og at der var meget, meget få, som egentlig havde nogen større politisk rækkevidde. Omvendt er der selvfølgelig, som alle ordførere også har været inde på, hele diskussionen om omvalg, og pensionsområdet er jo meget, meget væsentligt, og det er også meget, meget væsentligt at få det præciseret, sådan at vi får fjernet den usikkerhed, der ligger i den offentlige debat om det. Og der skal jeg da sige til hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti, at vi selvfølgelig meget gerne gennemgår og tager en diskussion om regnemetoder og andet, men selvfølgelig med det klare sigte, at vi ikke skal åbne op for, at der efterfølgende er alt for mange fortolkninger af, hvor det er, vi vil hen. Men rimelige regnemetoder, og der kan være forskelligt andet – og det kan være helt fair – indgår vi gerne i en dialog om. Men vi vil gerne have fjernet usikkerheden for folk her – det er i hvert fald det væsentligste for os.

Så det gør vi gerne, ligesom vi også gerne laver opdelinger af, hvad der er EU-direktiv-fastsat, og hvad der ikke er, altså en oplistning af det, sådan at det kan skabe et bedre overblik for medlemmerne af Folketinget. Så det stiller vi os selvfølgelig til rådighed for, sådan at vi kan få en god udvalgsbehandling.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Erhvervsministeren var lidt inde på det selv i sin besvarelse, altså det med, at der ville komme en tilbagemelding med hensyn til, hvor henne EU har været inde og blande sig netop i forhold til de her 12 forskellige lovinitiativer. Nu står ministeren jo på talerstolen hernede i dag, og det, jeg er interesseret i, er ikke sådan en lang appendiksliste, hvor jeg selv skal ind og finde svarene. Vi skal simpelt hen konkret have de her 12 forskellige lovinitiativer, og så skal det beskrives, fra hvilke af dem EU er involveret i forhold til det her lovforslag, fordi ellers kan vi bruge utrolig meget tid på at sidde og læse op på de her ting, og jeg synes jo, at det er fint, hvis vi får en høring i Erhvervsudvalget, men en høring om 12 forskellige lovinitiativer på en gang kan aldrig blive nogen god høring. Derfor er det de faktuelle oplysninger, som jeg er interesseret i.

Ministeren.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at efterkomme spørgerens ønske, sådan at man får en så klar og fyldestgørende og nyttig oversigt som overhovedet muligt, og så håber vi, at vi rammer rigtigt, ellers må spørgeren sige til.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg vil gerne kvittere for, at ministeren indrømmer, at det her er meget, der samlet i et lovforslag. Man kan diskutere, om det alt sammen bare sådan er af teknisk karakter, tekniske ændringer. Det mener jeg nu ikke helt at man kan, hvilket jeg også synes at høringssvarene giver udtryk for, men jeg vil også gerne lige høre om, uanset om de så var af teknisk karakter alle sammen, om det så ikke også ville være rimeligt, at man fik lidt flere dage til bare i det mindste at læse det igennem. Det er trods alt lovgivning, der skal vedtages, og det er vel rimeligt, at Folketinget har en rimelig tid til i det mindste bare at læse tingene igennem. Jeg mener, at fire arbejdsdage er lidt til så omfattende et lovforslag, hvor der er så meget materiale, og jeg tror, de fleste nok vil kunne anerkende, at det ikke er lige spændende, det er i hvert fald meget, meget teknisk, og det er ikke noget, man læser hurtigt igennem, hvis man bare gør sig en lille forhåbning om at forstå det, der står. Så lidt mere tid ville måske også være en god idé, næste gang man fremsætter et så omfattende lovforslag.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte over for ordføreren, at det måske ikke er den mest muntre weekendlæsning, der nogen sinde er udsendt her fra Folketingets side, og skulle jeg ikke have haft det med i min første besvarelse, skal jeg beklage, at Folketinget har modtaget det så sent. Selvfølgelig skal man have længere tid til at læse sådan et forslag grundigt igennem.

Joachim B. Olsen.

Det synes jeg var et rigtig godt svar. Det har jeg respekt for, tak for det.

Så siger vi tak til erhvervs- og vækstministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.