Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 119 Bilag 1
Offentligt
NOTAT - DEPARTEMENTET
ERHVERVS- OG
Høringsnotat vedrørende udkast til lov om ændring af lov om finan-
siel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsple-
jeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og
forskellige andre love
(Indførelse af regler, der giver pensionskunder rettil at få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsordning overførti forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers og andre ledendemedarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af andenerhvervsvirksomhed, krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fondeller forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ændring af reglerne omstraf for overtrædelse af CO2-auktioneringsforordningen, regulering afCO2-kvote-bydere, ændringer af reglerne om forvaltere af alternativeinvesteringsfondes muligheder for at markedsføre alternative investe-ringsfonde, herunder undtagelse af markedsføring af andele i fondene tilmedarbejdere og visse detailinvestorer fra kravet om særlig markedsfø-ringstilladelse og indførelse af mulighed for, at forvaltere fra tredjelandekan markedsføre fonde til detailinvestorer, ændring af grænsen for til-budspligten i værdipapirhandelsloven, samt bedre sikring af mindre akti-onærers rettigheder, forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig afopnåelse af et bestemt salgsmål til detailkunder, ændring af reglerne omtilsyn med fælles datacentraler, tilsyn med depositarer for alternative in-vesteringsfonde m.v.) (Januar II)1. Indledning
Lovforslaget er en del af et større samlelovforslag, der består af 3 dele.Første del af lovforslaget var en del af det lovforslag, der blev sendt i hø-ring den 28. juni 2013. Anden del af lovforslaget blev sendt i høring d.23. oktober 2013. Tredje del af samlelovforslaget blev sendt i høring 5.december 2013 og høringsfristen udløb 2. januar 2014. Der er i alt mod-taget 124 høringssvar, heraf 68 med bemærkninger.Det overordnede formål med lovforslaget er at gennemføre ændringer afden finansielle lovgivning, herunder at sikre, at pensionskunder, der til-bydes omvalg af pensionsprodukter, får overført den økonomiske værdi afderes nuværende produkt til det nye produkt, samt at den økonomiskeværdi opgøres efter en individuel beregningsmetode. Derudover vil dermed lovforslaget blive skabt klarere og enklere regler på området for til-VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København KTlf.33 92 33 50Fax.33 12 37 78CVR-nr. 10092485EAN nr. 5798000026001[email protected]www.evm.dk
2/26
budspligt, ligesom de øvrige aktionærer vil blive givet bedre vilkår i for-bindelse med, at en storaktionær erhverver bestemmende indflydelse.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-dringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrerikke ved substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser og omta-les derfor ikke nærmere i dette notat. Derudover indeholder enkelte hø-ringssvar bemærkninger og opfordringer til lovinitiativer, som ikke vedrø-rer nærværende lovforslag. Disse omtales heller ikke nærmere i dette no-tat.2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner overordnet et billede af, at de hørte parter generelt erpositive over for lovforslaget. Der er dog, som det vil fremgå nedenfor,også modtaget en række forslag til ændringer og præcisering.3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:3.1. Krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, derejer et realkreditaktieselskab m.v.3.1.1 Sædvanlig formuepleje og lempeligere krav til uafhængighed i vissetilfælde3.2. Ajourføring og revision af reglerne om direktørers og andre ledendemedarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af en andenerhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, de er ansat i3.3. Justering af reglerne om fit & proper3.4. Udvidelse af anvendelsesområdet for Finanstilsynets mulighed for atreagere overfor offentliggørelse af misvisende oplysninger3.5. Begrænsning af udenlandske filialers rådighed3.6. Indførelse af regler, der giver pensionskunder, der tilbydes omvalgkrav på kompensation og fastsætter krav til beregningen af denne3.7. Ændring af regler i lov om værdipapirhandel m.v. om overtagelses-tilbud3.7.1 Ændring af grænsen for tilbudspligt3.7.2 Ny regel om tilbudspligt for personer der handler i forståelse ogopnår bestemmende indflydelse, uden at der erhverves aktier3.7.3 Ændring af fritagelse fra tilbudspligt efter fremsættelse af et frivil-ligt tilbud3.7.4 Hjemmel til regler om ligebehandling efter tilbudsperioden3.8 Risikoafdækning i betalingssystemer
3/26
3.9 Ændring af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder3.10. Ændringsforslag vedrørende forvaltere af alternative investerings-fonde3.10.1 Forvaltere fra 3. landes muligheder for at markedsføre alternativeinvesteringsfonde fra 3. lande til detailinvestorer i Danmark3.10.2 Anvendelsen af betegnelsen ”semiprofessionelle investorer” i be-mærkningerne til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.3.10.3 Præcisering af markedsføringsbegrebet i forhold til lov om forval-tere af alternative investeringsfonde m.v.3.10.4 Registrerede forvalteres mulighed for at markedsføre andele i al-ternative investeringsfonde3.10.5 Finanstilsynets mulighed for at få adgang til depositarer uden rets-kendelse3.10.6 Aktieklubber i relation til lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde m.v.3.10.6 Kapitalforeninger i relation til bilag 5, nr. 3, til lov om finansielvirksomhed3.11 Forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af etbestemt salgsmål til detailkunder.3.1. Krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening,
der ejer et realkreditaktieselskab m.v.
Realkreditrådet finder ikke, at de nye krav til uafhængighed hos en fondeller forening, der har været et realkreditinstitut, og en fond, der er opret-tet i forbindelse med omdannelse af et realkreditinstitut til et aktieselskab(realkreditfonde og -foreninger), er hensigtsmæssige eller nødvendige, ogRealkreditrådet ser gerne, at forslaget bortfalder.Realkreditrådet anfører, at sparekassefonde og realkreditfonde og -foreninger, er forskellige. Realkreditfondenes og -foreningernes væsent-ligste aktivitet er at eje aktier. De har ingen almennyttige formål. Der ersåledes ingen midler i realkreditfondene og -foreningerne, og der er ingeninteressekonflikter. Der kan ikke drages paralleller til sparekassefonde,hvor der har været eksempler på, at personsammenfald i høj grad havdemedvirket til, at sparekassefonde havde anvendt midler i strid med formå-let.Realkreditrådet anfører endvidere, at sparekassefonde er selvejende ogofte ledes af en selvsupplerende bestyrelse. I realkreditforeninger vælgesbestyrelsen derimod via et repræsentantskab. Realkreditfondene er omfat-tet af reglerne til ledelsen i lov om erhvervsdrivende fonde.Realkreditrådet fremhæver, at flertallet af bestyrelsen i sparekassefondefør 2012 skulle udpeges af sparekasseaktieselskabet, hvorimod flertallet
4/26
af bestyrelsen i fonde og foreninger, som ejer et realkreditinstitut, er valgtaf medlemmer/låntagerne og indehavere af realkreditobligationer.Realkreditrådet fremhæver endeligt, at personsammenfald i bestyrelsen ien realkreditfond eller -forening og andre selskaber i koncernen fremmerdet aktive ejerskab, og det er udtryk for en almindelig koncernstrukturmed kontrol og tilsyn fra en modervirksomhed over for en dattervirksom-hed.I relation til § 216, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, anta-ger Realkreditrådet, at bestemmelsen ikke omfatter medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer.Den Europæiske Centralbank bemærker, at forslaget vil gøre procedurenfor udpegelse af medlemmerne til bestyrelsen i fondene eller foreningernemere gennemsigtig.Kommentar
Forslaget skal sikre, at der ikke er fuldstændigt personsammenfald mel-lem bestyrelsesmedlemmerne i henholdsvis et realkreditaktieselskab ogbestyrelsesmedlemmerne i en realkreditfond eller -forening. Med forsla-get søges det at reducere risikoen for interessekonflikter mellem realkre-ditfonden eller - foreningen og det underliggende aktieselskab, således atbestyrelsen i fonden/foreningen alene varetager dennes interesse og ikkerealkreditaktieselskabet, og man dermed ikke risikerer, at fonden ellerforeningen bruges til at placere eller skjule realkreditaktieselskabets dår-lige aktiver eller passiver i.Denne form for potentiel interessekonflikt så man tidligere i forhold tilsparekassefondene, hvor der også var mulighed for personsammenfald ibestyrelser i sparekassefonde og sparekasseaktieselskabet. Dette kan ha-ve været årsagen til, at der i flere tilfælde har manglet fokus på fondsbe-styrelsens pligt til at varetage fondens interesser uafhængig af sparekas-seaktieselskabets interesser. Derfor er det vigtigt, at der sikres uaf-hængighed i bestyrelserne i realkreditfonde/foreninger for at undgå po-tentielle interessekonflikter.At realkreditfonde og -foreninger ikke har noget udlodningsformål harikke nogen betydning i denne sammenhæng, da det er risikoen for, at fon-den eller foreningen bruges til at placere eller skjule realkreditaktiesel-skabets dårlige aktiver eller passiver i, der ønskes reduceret.Realkreditrådet fremfører en række synspunkter om, at valg af bestyrelseni realkreditfonde og foreninger adskiller sig fra valg af bestyrelsen i spa-rekassefonde. Dette ændrer dog ikke ved, at selv med stemmereglerne i
5/26
realkreditfondene og -foreninger kan opstå personsammenfald mellembestyrelsen i foreningen eller fonden og andre selskaber i koncernen, somkan medføre interessekonflikter, og det er netop denne situation lov-forslagets regler skal værne imod.Realkreditrådet argumenterer for, at realkreditfondenes og -foreninger-nes væsentligste aktivitet er at eje aktier i realkreditaktieselskabet. Det erkorrekt, at for de fonde og foreninger, der ikke har andre aktiviteter enddirekte eller indirekte at eje realkreditselskabet, er risikoen for interesse-konflikter alt andet lige mindre, såfremt realkreditselskabet har en øko-nomisk forsvarlig forretningsmodel, men de kan dog forekomme. Derforer der indsat en undtagelsesbestemmelse i bestemmelsens stk. 5 for defonde og foreninger, der ikke har erhvervet andre aktiver end aktier i re-alkreditaktieselskabet, realkreditobligationer, særligt dækkede obligatio-ner og særligt dækkede realkreditobligationer og lignende værdipapirerudstedt af realkreditaktieselskabet. For disse fonde og foreninger vil deralene blive indført et krav om, at mindst et medlem af bestyrelsen i fondeneller foreningen ikke samtidig må være medlem af bestyrelsen i realkre-ditaktieselskabet.Med henvisning til hovedreglen i selskabsretten, hvorefter der som ud-gangspunkt gælder ens regler for generalforsamlingsvalgte og medarbej-dervalgte bestyrelsesmedlemmer, vil medarbejdervalgte bestyrelsesmed-lemmer også være omfattet af bestemmelsen. For at undgå tvivl herom,vurderes det dog hensigtsmæssigt, at det præciseres i bemærkningerne, atbestemmelsen gælder, uanset om der er tale om generalforsamlingsvalgteeller medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.3.1.1 Sædvanlig formuepleje og lempeligere krav til uafhængighed i
visse tilfælde
Realkreditrådet fremfører, at det i § 216, stk. 5, i lov om finansiel virk-somhed bør fremgå af lovteksten, at aktiver erhvervet som led i sædvanligformuepleje ikke påvirker muligheden for at være omfattet af den lempe-lige regel i stk. 5.Realkreditrådet finder endvidere, at sidste sætning i det foreslåede stk. 5er unødig restriktiv formuleret, da bestemmelsens formål efter bemærk-ningerne er at værne mod interessekonflikter, der kan medføre, at denenkelte bestyrelse ikke loyalt varetager selskabets/foreningens interesser.I de tilfælde, hvor stk. 5 finder anvendelse, vil der ikke forekomme ensådan risiko. Hvis der til trods herfor vurderes behov for øget uafhængig-hed, synes dette hensyn at kunne varetages ved at stille krav om, at derikke må være fuldstændigt personsammenfald mellem bestyrelserne iforeningen eller fonden og koncernens finansielle virksomheder. Et sådankrav ville give fondens eller foreningens øverste ledelsesorgan fleksibili-
6/26
tet til at vælge, om det uafhængige medlem skal sidde i foreningens besty-relse eller i koncernens øvrige bestyrelser. Alternativt kunne der stilleskrav om, at der ikke må være personsammenfald på formandsposten.Kommentar
Såfremt fonden eller foreningen erhverver andre aktiver end realkreditob-ligationer og lignende eller kapitalinstrumenter fra finansielle virksom-heder i koncernen, der indgår i det pågældende selskabs egenkapital ellerbasiskapital,kan det give anledning til interessekonflikter, også selv omdet sker som led i sædvanlig formuepleje. Det er netop risikoen for, atdårlige investeringer flyttes til fonden eller foreningen, til fordel for real-kreditaktieselskabet, som lovændringen skal modvirke. Det vil derfor idenne situation være relevant at forebygge interessekonflikter ved at reg-lerne i stk. 3 og 4 finder anvendelse og stiller krav til uafhængighed hosbestyrelsen i fonden eller foreningen.Reglen i stk. 5 er indsat for at sikre fonde eller foreninger nogen grad afuafhængighed i en situation, hvor de almindelige krav til bestyrelsensuafhængig ikke finder anvendelse. Årsagen til, at kravene lempes, nårfonden eller foreningen ikke besidder andre aktiver end de i bestemmel-sen nævnte, er, at risikoen for interessekonflikter vurderes at være min-dre, men de kan dog forekomme. Hvis fonden eller foreningen ikke besid-der andre aktiver end aktier mv. udstedt af realkreditaktieselskabet, errisikoen for, at dårlige investeringer flyttes til fonden eller foreningen tilfordel for realkreditaktieselskabet, væsentlig mindre.Det er væsentligt, at det er fonden eller foreningens uafhængighed, sombeskyttes i bestemmelsen, hvorfor kravet stilles til fonden eller forenin-gens bestyrelse. Der er andre krav i den finansielle lovgivning, som be-skytter finansielle virksomheders uafhængighed, når de er datterselska-ber, f.eks. § 182 i lov om finansiel virksomhed hvor Finanstilsynet skalgive tilladelse til finansielle virksomheders koncerninterne engagementermed andre virksomheder inden for samme koncern bortset fra dattervirk-somheder.3.2. Ajourføring og revision af reglerne om direktørers og andre le-
dende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften
af en anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, de
er ansat i
DLR Kredit A/S og Realkreditrådet beder om, at DLR Kredit A/S omfat-tes af den i § 80, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, opregnede kreds afvirksomheder, der undtages fra det i § 80, stk. 4, i lov om finansiel virk-somhed, indeholdte engagementsforbud. Dette begrundes med, at DLRKredit A/S er et sektor- og fællesejet realkreditaktieselskab, der primærtyder lån til jordbrugs- og byerhvervsejendomme til kunder i lokale og
7/26
regionale pengeinstitutter. Ejerkredsen bag DLR Kredit A/S omfatter ca.70 lokale og regionale pengeinstitutter samt Finansiel Stabilitet, PRAS,Nationalbanken og Nykredit.DLR Kredit A/S bemærker, at selskabet har nær tilknytning til den finan-sielle sektor, samt at selskabet i øvrigt mener at leve op til betingelsernefor at blive omfattet af § 80, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, somdisse betingelser er gengivet i bemærkningerne til forslaget.Kommentar
For at begrænse risikoen for interessekonflikter indeholder lov om finan-siel virksomhed nogle begrænsninger for, hvornår direktører og andreledende medarbejdere kan deltage i ledelsen eller driften af anden er-hvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, de er ansat i, merekonkret et engagementsforbud. Reglerne er begrundet i et hensyn til definansielle virksomheders kunder og investorer.I praksis kan der dog være behov for, at direktører m.v. i finansielle virk-somheder blandt andet skal kunne deltage i bestyrelsesarbejdet i forskel-lige virksomheder, som har nær tilknytning til den finansielle sektor. Der-for indeholder § 80, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, en generel und-tagelse til engagementsforbuddet.Efter det oplyste om ejerkredsen bag DLR Kredit A/S findes det godtgjort,at realkreditaktieselskabet har nær tilknytning til den finansielle sektor ogderfor skal omfattes af den kreds af virksomheder, der efter § 80, stk. 5, ilov om finansiel virksomhed automatisk er undtaget fra engagementsfor-buddet. Lovforslaget vil derfor blive ændret, således at DLR Kredit med-tages og dermed automatisk omfattes af den generelle undtagelsesbe-stemmelse i § 80, stk. 5.3.3. Justering af reglerne om fit & proper
Finansrådet og Realkreditforeningen har anført, at det ikke er tilstrække-ligt beskrevet i forslaget, hvordan hensynet til tilliden til den finansiellestabilitet skal indgå i vurderingen af, om bestemmelsen er overtrådt ogopfordrer til, at dette beskrives nærmere i bemærkningerne, herunder medeksempler på hvor dette hensyn vil have en afgørende betydning.Begge organisationer har endvidere anført, at det bør beskrives klarere ibemærkningerne, hvad der skal indsendes til Finanstilsynet for at opfyldekravene til oplysninger til vurdering af om bestemmelsen i stk. 1 er op-fyldt.Kommentar
8/26
Med lovforslaget foreslås det, at Finanstilsynet kan lægge vægt på hensy-net til tilliden til den finansielle stabilitet i sager, hvor Finanstilsynet skalforetage en vurdering af, om et ledelsesmedlem kan varetage sit hverv,hvis den pågældende er dømt for et strafbart forhold og situationer, hvoret ledelsesmedlem via sine egne forhold eller via selskaber, som vedkom-mende er involveret i, forårsager et tab for den finansielle virksomhed,hvor den pågældende er ledelsesmedlem.Begge bestemmelser indeholder en subjektiv vurdering af den pågælden-des adfærd, der ikke må give grund til at antage, at den pågældende ikkevil varetage sin post på forsvarlig vis fremadrettet. I disse tilfælde vil derudover den objektive konstatering af, at der er pålagt et strafansvar, skul-le foretages en subjektiv vurdering af, om den overtrædelse, der ligger tilgrund for strafansvaret indebærer en risiko for, at den pågældende ikkekan varetage sit hverv som ledelsesmedlem i en finansiel virksomhed påbetryggende vis. I den forbindelse vil hensynet til at sikre tilliden til denfinansielle stabilitet, skulle inddrages, når et konkret indgreb overfor etledelsesmedlem skal vurderes.For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke oplysninger, der skal indsendestil Finanstilsynet med henblik på vurderingen af, om kravet om fyldestgø-rende erfaring er opfyldt, er ændringen alene udtryk for en kodificering afden gældende praksis, hvorefter et ledelsesmedlem skal indsende oplys-ninger om både teoretisk og praktisk erfaring med henblik på at doku-mentere, at den pågældende har fyldestgørende erfaring til at udøve sithverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.Det vurderes hensigtsmæssigt at præcisere disse forhold i bemærkninger.3.4. Udvidelse af anvendelsesområdet for Finanstilsynets mulighed
for at reagere overfor offentliggørelse af misvisende oplysninger
Realkreditrådet og Finansrådet henviser til, at forslaget indebærer, at enaktuel hjemmel, der blev indsat i lov om finansiel virksomhed med virk-ning fra 1. januar 2013, udbredes til at gælde også for andre virksomhederpå det finansielle område. Realkreditrådet tilkendegiver, at såvel den eksi-sterende hjemmel som den foreslåede udvidelse anses problematisk, daforslaget efter Realkreditrådets opfattelse indebærer et principielt brud påFinanstilsynets skærpede tavshedspligt. Realkreditrådet opfordrer derfortil, at der sker en revurdering af den allerede gennemførte regel om of-fentliggørelse af berigtigende information i forhold til virksomheder om-fattet af lov om finansiel virksomhed, inden der sker en udvidelse afhjemlen til andre virksomheder på det finansielle område.Finansrådet henviser til rådets kommentarer afgivet i forbindelse medindsættelse af hjemlen i lov om finansiel virksomhed og bemærker, at
9/26
bestemmelsen efter Finansrådets opfattelse alene bør omfatte væsentligeoplysninger, der kan opfattes misvisende.ATP noterer sig vedrørende den foreslåede ændring af ATP-loven, at derer tale om en harmonisering med den næsten tilsvarende bestemmelse ilov om finansiel virksomhed, men bemærker samtidig, at bestemmelsenikke findes relevant for ATP. Dette begrundes med, at ATP ikke er under-lagt samme pligter til at offentliggøre information, som gælder for andrefinansielle virksomheder, ligesom ATP ikke er et kommercielt selskab,som kunder kan fravælge, eller som investorer kan forlade. ATP anføreryderligere, at det er Beskæftigelsesministeriet, og ikke Finanstilsynet, derer egentlig tilsynsmyndighed for ATP, hvorfor ATP ikke mener, at Fi-nanstilsynet har adgang til at udstede påbud direkte til ATP, men må gåigennem Beskæftigelsesministeriet.Den Europæiske Centralbank er generelt positive overfor forslaget, menbemærker samtidig, at i forbindelse med foranstaltninger, der skal øgeoffentligheden og udvekslingen af oplysninger, bør der også tages højdefor, at fortrolige oplysninger er sikret tilstrækkeligt.Kommentar
Forslaget indebærer en harmonisering af retsstillingen som den er i dagfor virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed til også at gæl-de for andre virksomheder på det finansielle område, som omfattes afanden finansiel regulering end lov om finansiel virksomhed. Det er vurde-ret hensigtsmæssigt, at der gælder ensartede regler for de finansiellevirksomheder på dette område. Forslaget har til hensigt at sikre, at kun-der, indskydere m.v. har et korrekt grundlag for at vurdere en finansielvirksomheds tilstand.Derudover giver det mulighed for, at offentligheden i højere grad kan fåindsigt i, om spillereglerne på de finansielle markeder bliver overholdt.Finanstilsynets offentliggørelse af tavshedsbelagte oplysninger forudsæt-ter, at virksomheden ikke selv har berigtiget de misvisende oplysningerinden for den af Finanstilsynet fastsatte frist. Heraf følger også, at Fi-nanstilsynets offentliggørelse af påbud sigter mod tilfælde, hvor en dialogmellem virksomheden og Finanstilsynet ikke har ført til, at virksomhedenselv berigtiger de misvisende forhold. Det må være i sektorens interesse,at sådanne misvisende oplysninger tilbagevises, så kunder, indskyderem.v. har et korrekt oplyst grundlag til at vurdere den givne finansiellevirksomhed på.For så vidt angår offentligheden omkring ATPs forhold, så gælder detallerede i dag, at der skal ske offentliggørelse af visse tilsynsreaktioner,
10/26
som måtte være tildelt ATP. Den foreslåede udvidelse af anvendelsesom-rådet for Finanstilsynets mulighed for at reagere overfor offentliggørelseaf misvisende oplysninger til bl.a. at omfatte ATP vurderes at ligge i na-turlig forlængelse heraf. Det bemærkes herudover, at forslaget om at ud-vide bestemmelsen til også at omfatte ATP er sket efter aftale med Be-skæftigelsesministeriet.Der gælder en vidtrækkende tavshedspligt for Finanstilsynet og dets an-satte, der har til hensigt at modvirke deling eller offentliggørelse af for-trolige oplysninger. Forslaget indebærer, som det også var tilfældet vedindførslen af den gældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, atder åbnes op for Finanstilsynets mulighed for offentliggørelse af tavs-hedsbelagte oplysninger. Det er dog vurderet, at hensynet til markederneog offentligheden i de særlige tilfælde, som bestemmelsen retter sig mod,vejer tungest.På den baggrund vurderes der ikke anledning til ændring af forslaget.3.5. Begrænsning af udenlandske filialers rådighed
Advokatrådet foreslår at indsætte en bemærkning i lovbemærkningerneom, hvordan bestemmelsen forholder sig til reglerne om ekspropriation iGrundlovens § 73.Kommentar
Forslaget vedrører Finanstilsynets adgang til, efter anmodning fra til-synsmyndigheden i hjemlandet, at forbyde et udenlandsk forsikringssel-skab at råde over dets aktiver her i landet eller begrænse dets rådighedherover.I forhold til Advokatrådets bekymring kan det oplyses, at reglerne ikkegiver hjemmel til at inddrage filialernes aktiver men blot giver mulighedfor, at Finanstilsynet kan begrænse rådigheden over aktiver ved i en peri-ode at påbyde filialen ikke at afhænde eller erhverve aktiver.Grundlovens bestemmelser har forrang for lov om finansiel virksomhed,uanset om de er nærmere beskrevet i lovbemærkningerne eller ej. Detsynes derfor unødvendigt at skrive, at Grundlovens bestemmelser om ek-spropriation skal overholdes.3.6. Indførelse af regler, der giver pensionskunder, der tilbydes om-
valg, krav på kompensation og fastsætter krav til beregningen af
denne
Landsorganisationen LO udtrykker bekymring for, om der er taget til-strækkelig højde for de forskelle, der kan være mellem de enkelte pensi-onsordninger, mens Ældresagen peger på behovet for også at tage hensyn
11/26
til de pensionskunder, der ønsker at bibeholde deres garantier eller somikke tilbydes et omvalg.Samtidig ønsker både LO og Ældresagen, at de kommende beregnings-regler kommer til at gælde for alle skift fra ordninger med garantier, fxogså i de tilfælde hvor en kunde som følge af jobskifte flytter sin ordningtil et andet selskab.Den Danske Aktuarforening stiller spørgsmålstegn ved, om der ved lov-forslaget er taget tilstrækkelig stilling til, at dette ikke strider mod andretilsynsretlige regler særligt reglerne om god skik og reglerne om kontribu-tion.Den Danske Aktuarforening og Forsikring & Pension fremfører en rækkebemærkninger af teknisk karakter vedrørende mulige problematikker, derkan gøre det vanskeligt at indføre én beregningsmetode og håndtere ande-len af det kollektive bonuspotentiale.Endelig har Den Danske Aktuarforening og Forsikring & Pension pegetpå behovet for nærmere at få præciseret, hvornår et selskab ”tilbyder”omvalg.Kommentar
Lovforslaget regulerer forholdene for de kunder, der tilbydes omvalg afderes pensionsselskab. Forslaget har til formål at opstille klare reglerfor, hvordan de kunder, der fragår deres garantier, får en kompensation,der svarer til den økonomiske værdi af den garanti, som de giver afkaldpå.Forslaget indebærer ikke, at de kunder, der forbliver i deres nuværendeordning, stilles ringere, da de eksisterende kontributionsregler fortsatsikrer, at de kunder, der ikke tilbydes omvalg af deres pensionsselskab,eller som vælger at beholde deres nuværende ordninger, behandles efterprincipper, der er rimelige og betryggende for disse grupper. Forslagetstrider derfor ikke imod gældende regler om god skik eller kontribution.Bestemmelsen finder alene anvendelse på de situationer, hvor et selskabvælger at tilbyde alle eller grupper af deres kunder at vælge om til et an-det produkt i selskabet. Årsagen til, at lovforslaget ikke finder anvendelsepå de situationer, hvor det er kunden, der selv vælger at forlade et pro-dukt med garantier eller når kunden skifter pensionsselskab, er, at ensådan bestemmelse ville være et indgreb i forhold til de eksisterende pen-sionsaftaler. Pensionsaftalerne indeholder typisk regler for genkøb, hvor-efter kunden alene har ret til de midler, der er tilskrevet kundens depot.
12/26
Lovforslaget regulerer således de vilkår, som et selskabs tilbud om en nyaftale skal indeholde, men griber ikke ind i eksisterende aftaler mellemselskabet og dets kunder.Det er hensigten, at bestemmelsen gælder i alle situationer, hvor det erselskabet, der tager initiativ til og aktivt tilbyder pensionstagerne et om-valg, hvor man giver afkald på sin nuværende garanti til fordel for et an-det produkt uden eller med lavere garanti i selskabet. Dette indebærer, atselskaber, der løbende tilbyder omvalg - fx en gang om måneden - vilvære forpligtet til at følge bestemmelsen. Det samme vil gælde selskaber,der på deres hjemmeside oplyser om muligheden for omvalg uden at giveet specifikt tilbud, men som tilbyder omvalg til alle de pensionstagere, dermåtte henvende sig.Bestemmelsen vil også finde anvendelse, hvis et selskab fremadrettet ind-går aftaler om garanterede produkter, som rummer mulighed for efterføl-gende at vælge om til et produkt uden garantier.Bestemmelsen finder tillige anvendelse, hvis et selskab som led i en mo-dernisering af deres produktsortiment, tilbyder eksisterende kunder atflytte til et nyt produkt med andre dækninger og uden en garanti.Det afgørende kriterium er, at tilbuddet om omvalget er foranlediget af enaktiv handling fra selskabets side med udgangspunkt i afgivne garantierog ordningens fremtidige afkast.Det indebærer samtidig at tilfælde, hvor det er pensionstageren og/ellerdennes arbejdsgiver som af egen drift henvender sig til selskabet medønske om at skifte produkt, falder uden for bestemmelsens anvendelses-område.Det samme er tilfældet, hvis kundens nuværende aftale rummer mulighedfor at kunne skifte fra eksempelvis gennemsnitsrente med garantier tilmarkedsrente, og kunden udnytter denne mulighed. Eller i situationer,hvor en kunde i forbindelse med en konkret rådgivning af andre grundevælger at skifte til et andet produkt uden garantier, fx hvis en enlig ønskerat gå fra et garanteret produkt med børne- og ægtefællepension til et pro-dukt uden disse dækninger.Det vurderes hensigtsmæssigt at udbygge lovforslagets bemærkningermed en mere detaljeret beskrivelse af bestemmelsens anvendelsesområde.Finanstilsynet har noteret sig Den Danske Aktuarforening og Forsikring& Pensions tekniske bemærkninger og vil så vidt muligt tage højde fordisse under udviklingen af de nærmere regler for opgørelsen af den øko-
13/26
nomiske værdi. Det samme gælder Forsikring & Pensions bemærkningerom forsikringstagerens andel af det kollektive bonuspotentiale.3.7. Ændring af regler i lov om værdipapirhandel m.v. om overtagel-
sestilbud
3.7.1 Ændring af grænsen for tilbudspligtProfessor Jesper Lau Hansen foreslår, at det i forarbejderne præciseres, atved opgørelse af stemmerettigheder skal alle udstedte aktier tælles med,herunder egne aktier, og uanset eksistensen af eventuelle begrænsningeraf stemmeretten i henhold til vedtægter eller ejeraftaler.Det bemærkes samtidig at det i forhold til undtagelsen i § 31, stk. 2, sidsteled bør præciseres, at der, ved vurderingen af om undtagelsen finder an-vendelse, tages hensyn til ejerskab af egne aktier.Finansrådet og Børsmæglerforeningen og Danske Advokater bemærker,at det er hensigtsmæssigt, at undtagelsen til tilbudspligten i § 31, stk. 2,sidste led, bevares. Danske Advokater foreslår, at indholdet af § 31, stk.2, sidste led, præciseres i forarbejderne, da undtagelsen ikke er tilfredsstil-lende behandlet i eksisterende forarbejder. Det anføres, at der i lovbe-mærkningerne bør redegøres nærmere for, hvad der skal forstås ved ”klartkan påvises”.Danmarks Rederiforening støtter som udgangspunkt en klar formuleringaf kriteriet for, hvornår der indtræder tilbudspligt. Danmarks Rederifor-ening bemærker endvidere, at undtagelsen i § 31, stk. 2, sidste led, børanvendes smidigt, og foreningen mener, at en ændring af grænsen er ac-ceptabel, hvis der påvises et reelt behov for ændringen. Hvis der ikke på-vises et reelt behov, bør den ønskede klarhed kunne skabes inden for denuværende grænser.DI finder, at det er vigtigt med en klar og operationel tærskelværdi. DIfinder dog, at den nuværende tærskel skal bevares, så der er en sammen-hæng med selskabslovens regler. Det anføres videre, at der kan opståuhensigtsmæssigheder i visse situationer, der eksempelvis omfatter, at derer en anden aktionær, der besidder flere stemmerettigheder i det pågæl-dende selskab, eller hvis en tredjedel af stemmerettighederne erfarings-mæssigt ikke er nok til at kunne udøve kontrol.Kommentar
Forslaget fandt bred støtte i den arbejdsgruppe bestående af bl.a. DI,Danske Advokater, Finansrådet og Børsmæglerforeningen, som var ned-sat i forbindelse med arbejdet omkring en revision af reglerne. Der harogså fra andre interessenter været udtrykt behov for en fast grænse, hvil-ket høringssvarene også afspejler.
14/26
Tærsklen på en tredjedel af stemmerettighederne er foreslået, da denstemmer overens med selskabslovens bestemmelse om, at vigtigere be-slutninger i et kapitalselskab kun kan træffes af generalforsamlingen medto tredjedele af de afgivne stemmer. Besidder en aktionær mindst en tred-jedel af stemmerettighederne, opnår denne derved vetoret.Ved at fastsætte en fast grænse, frem for den nuværende grænse mellemen tredjedel og halvdelen af stemmerettighederne, skabes der klarere reg-ler. Traditionelt har grænsen for tilbudspligten i nogen grad fulgt sel-skabslovens regler om koncerner. Der har imidlertid været forskellighe-der mellem de to regelsæt. Det vurderes ikke at medføre uhensigtsmæs-sigheder, at grænsen for bestemmende indflydelse ikke følger reglerne iselskabsloven for koncerner.Ved at bevare den nuværende undtagelse til tilbudspligten i § 31, stk. 2,sidste led, skabes der den nødvendige fleksibilitet, der vil sikre, at der ikkeopstår tilbudspligt for en eller flere aktionærer, der ikke reelt har be-stemmende indflydelse. Det gælder eksempelvis, hvor der er en andenaktionær, der besidder flere stemmerettigheder i selskabet, end den aktio-nær, som besidder mindst en tredjedel af stemmerettighederne.Det ses imidlertid at være hensigtsmæssigt at præcisere i bemærkninger-ne, hvordan besiddelsen af stemmerettigheder beregnes, og betydningenaf § 31, stk. 2, sidste led.3.7.2 Ny regel om tilbudspligt for personer der handler i forståelse ogopnår bestemmende indflydelse, uden at der samtidig erhverves aktierProfessor Jesper Lau Hansen, professor Steen Thomsen, Dansk Erhverv,Danmarks Rederiforening, DI, Danske Advokater og Advokatrådet ogAdvokatsamfundet udtrykker sig kritisk over for den foreslåede udvidelseaf tilbudspligten. De finder, at kriteriet om en overdragelse skal bevares,førend der udløses tilbudspligt, og dermed at forslaget skal bortfalde.Det anføres af flere, at den foreslåede regel vil hæmme aktivt ejerskab inoterede selskaber, da aktionærerne vil være bange for at kontakte hinan-den forud for en generalforsamling af frygt for at ifalde tilbudspligt. Detbegrundes med, at begrebet at handle i forståelse ikke er særlig klart. Detanføres videre, at reglen kan modvirke aktionærernes mulighed for at ud-øve kontrol over ledelsen i de noterede selskaber.DI og Jesper Lau Hansen finder, at det er væsentligt at fastholde det ob-jektive kriterium om, at tilbudspligt kun udløses i forbindelse med enoverdragelse, så aktionærerne har en garanti/”safe harbour”, så de kansamarbejde uden at ifalde tilbudspligt, hvis de ikke overdrager aktier.
15/26
DI og Jesper Lau Hansen anfører desuden, at forslaget ikke har væretdrøftet i arbejdsgruppen, der har været nedsat i forbindelse med arbejdetmed at revidere overtagelsestilbudsreglerne. DI anfører videre, at detfremgår af forarbejderne til forslaget, at det har været drøftet i arbejds-gruppen, hvilket DI ikke finder er retvisende, da Finanstilsynet har fra-valgt at drøfte emnet i arbejdsgruppen.LD, Nasdaq OMX, Finansrådet og Børsmæglerforeningen udtrykker be-kymring for, om forslaget vil medføre mindre klarhed omkring reglerneog dermed risikerer at hæmme aktivt ejerskab. Det anføres videre, at hvisforslaget gennemføres, er der behov for yderligere vejledning om, hvornåraktionærer handler i forståelse.Kommentar
Intentionen med forslaget var at ligestille de situationer, hvor der handlesaktier, med de situationer, hvor der ikke handles aktier, hvis flere aktio-nærer reelt tilsammen besidder – og udøver - den bestemmende indflydel-se over et selskab.De hørte parter udtrykker dog stor bekymring for konsekvenserne af for-slaget. Mange bekymringer knytter sig til forståelsen af begrebet ”athandle i forståelse med andre”. ESMA har den 12. november 2013 offent-liggjort en udtalelse om begrebet, der er et fortolkningsbidrag hertil. Ud-talelsen besvarer imidlertid ikke alle spørgsmål i relation til begrebet.Det vurderes på baggrund af den store bekymring rejst i høringssvarene,at det på nuværende tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt at opretholde for-slaget. Det bemærkes hertil, at det ikke på nogen måde har været intenti-onen med forslaget, at forslaget skal begrænse det aktive ejerskab.Det anføres, at det fremgår af lovforslaget, at forslaget har været drøftet iden arbejdsgruppe, der har været nedsat i forbindelse med revision afreglerne. Forslaget har ikke været drøftet i arbejdsgruppen. Det skyldesikke et fravalg fra Finanstilsynets side. Forslaget kom ind efter arbejds-gruppen havde afsluttet sit arbejde, hvorfor det ikke var muligt at drøfteforslaget i det forum.Det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at forslaget udgår af lov-forslaget.3.7.3 Ændring af fritagelse fra tilbudspligt efter fremsættelse af et frivil-ligt tilbudATP, Danske Advokater og Dansk Aktionærforening er positive stemtover for forslaget. Danske Advokater anfører, at det skal præciseres,
16/26
hvornår det efterfølgende pligtmæssige tilbud skal fremsættes. Det anfø-res, at tilbudspligten først bør udløses ved en efterfølgende erhvervelse afyderligere aktier i det pågældende selskab. Hvis tilbuddet udløses i for-længelse af det frivillige tilbud, hvor der sandsynligvis vil være tilbudt enmeget lav kurs, så vil det pligtmæssige tilbud have en tilsvarende lavkurs, hvilket ikke vil øge investorbeskyttelsen.Kommentar
Forslaget har været drøftet i den arbejdsgruppe, der har været nedsat iforbindelse med den foreslåede revision af reglerne. Holdningen i ar-bejdsgruppen var positiv. Det blev drøftet, hvordan reglerne bedst sikre-de, at en aktionær ikke opnåede bestemmende indflydelse i et selskabuden at have tilbudt de øvrige aktionærer en rimelig pris. Den i forslagetforeslåede model blev vurderet mest hensigtsmæssig.Det er væsentligt, at der ikke er tvivl om, hvornår tilbudspligten indtræderi forlængelse af et frivilligt tilbud, hvor der ikke opnås mere end 50 pct. afstemmerettighederne. Intentionen med forslaget er, at der ikke skal væremulighed for at opnå bestemmende indflydelse i et noteret selskab via ettilbud, der ikke sikrer rimelige vilkår til de øvrige aktionærer. Hvis derikke opnås mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet, skal derderfor fremsættes et pligtmæssigt tilbud. Tilbudspligten indtræder i for-bindelse med opnåelsen af bestemmende indflydelse, der normalt vil ske iforbindelse med afregningen af det frivillige tilbud.Det bemærkes hertil, at Finanstilsynet ved pligtmæssige tilbud har mulig-hed for – under visse forudsætninger – at regulere den tilbudte kurs, hviseksempelvis tilbudskursen er væsentlig lavere end markedskursen.Ved at pålægge tilbudspligt som følge af et frivilligt tilbud, der ikke med-fører, at tilbudsgiver opnår mere end halvdelen af stemmerettighederne imålselskabet, sikres det, at aktionærerne, ved det efterfølgende pligtmæs-sige tilbud, tilbydes en kurs, som opfylder reglerne herom.Det skal bemærkes, at Finanstilsynets mulighed for at dispensere fra til-budspligten i særlige tilfælde, opretholdes. Det sikrer, at selv hvis til-budsgiver fremsætter et frivilligt tilbud på rimelige vilkår, men hvor derikke opnås mere end halvdelen af stemmerettighederne, kan der dispense-res fra den efterfølgende tilbudspligt efter den foreslåede bestemmelse.På den baggrund fastholdes lovforslaget, dog vurderes det hensigtsmæs-sigt, at det præciseres i bemærkningerne, hvornår tilbudspligten indtræ-der, hvis undtagelsen betingelserne for at blive omfattet af undtagelsen i §31, stk. 6, ikke er opfyldt.
17/26
3.7.4 Hjemmel til regler om ligebehandling efter tilbudsperiodenProfessor Jesper Lau Hansen anfører, at ligebehandlingsreglen ikke skalomfatte aftaler indgået på markedsvilkår. Det anføres endvidere, at lige-behandlingsprincippet med fordel kan lovfæstes for både pligtmæssigetilbud og frivillige tilbud, så det ikke kun fremgår af bekendtgørelse omovertagelsestilbud. Nasdaq OMX anfører, at det bør være muligt for til-budsgiver at købe aktier til markedskursen uden at skulle kompensere deaktionærer, der accepterede tilbuddet.Advokatrådet og Advokatsamfundet finder, at forslaget vil ligestille akti-onærer, der ikke er i samme situation, hvilket strider mod selskabs- ogbørsretten. Det anføres, at en aktionær, der, efter et overtagelsestilbud erafsluttet, ejer den aktiepost, der hindrer erhververen i at opnå 2/3 eller9/10 af stemmerettighederne, har en større kontrol end de aktionærer, deraccepterede tilbuddet. Derfor skal denne aktionær ikke ligestilles med deaktionærer, der accepterede tilbuddet. Det anføres videre, at reglen vilforlænge tilbudsprocessen samt sende et negativt signal omkring investe-ring i danske aktier sammenlignet med vores nabolande.Kommentar
Forslaget har været drøftet i den arbejdsgruppe, der har været nedsat iforbindelse med revision af reglerne. Holdningen i arbejdsgruppen varefter Finanstilsynets opfattelse positiv. Flere fandt, at reglen ville sikre enstørre accept af tilbud, fordi der ville komme efterregulering, hvis til-budsgiver efterfølgende opkøbte til en bedre kurs. Periodens længde blevogså drøftet og seks måneder blev fundet hensigtsmæssig.Det vurderes, at reglen vil miste sin beskyttende karakter over for de akti-onærer, der har accepteret tilbuddet, hvis tilbudsgiver gives mulighed forat kunne handle til markedskursen uden at kompensere de aktionærer, deraccepterede tilbuddet. Endvidere vil reglen ikke have den samme effekt iforhold til tilskyndelse af tilbudsgiveren til at tilbyde en rimelig pris foraktierne i tilbuddet, hvis tilbudsgiver efterfølgende har mulighed for atkøbe aktier til en højere kurs.Derudover vil reglen i den foreslåede form være med til at modvirke spe-kulation i målselskabets aktier. Det vil eksempelvis kunne ske, hvis enaktionær under tilbudsperioden spekulerer i at opkøbe en portion aktier imålselskabet, der vil være afgørende for, om der kan ske en efterfølgendetvangsindløsning, med det formål at sælge aktieposten efter tilbuddet erafsluttet til tilbudsgiver til en højere pris end i tilbuddet. Den foreslåederegel vil i det tilfælde medføre, at alle aktionærer, der har accepteret, skalhave samme kurs. Reglen mindsker dermed incitamentet til at foretageden type opkøb.
18/26
Den konkrete regel vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsenvil blive sendt i høring, hvor der kan gives bemærkninger til den endeligeudformning. Endvidere vil der blive givet mulighed for dispensation, hvisder måtte opstå særlige omstændigheder, hvor ligebehandlingsprincippetikke bør gælde.Baggrunden for forslaget er at sikre, at de mindre aktionærer, hvis for-handlingsstyrke er begrænset, skal tilbydes samme vilkår som en størreaktionær, der eksempelvis besidder den aktiepost, som tilbudsgiver harbrug for, for at kunne gennemføre tilbuddet. Den større aktionær kan ek-sempelvis være en institutionel investor eller i nogle sager hedgefonde,der har købt sig ind i det pågældende selskab under tilbudsperioden, fornetop at opnå en kortsigtet profit. Hensynet med reglen er, at den for-handlingsstyrke også skal komme de mindre aktionærer til gode.I Tyskland er der regler om ligebehandling i ét år efter, tilbudsperiodener afsluttet. I Storbritannien er der et forbud mod, at tilbudsgiver erhver-ver aktier i målselskabet i seks måneder efter tilbuddet er afsluttet. I Sve-rige er der regler om ligebehandling i en periode på seks måneder efter,tilbuddet er afsluttet. Den foreslåede regel vurderes derfor ikke at stilleDanmark dårligere i forhold til vores nabolande.På baggrund af bemærkninger i høringssvarene til, hvor hjemlen for detgældende ligebehandlingsprincip findes, vurderes det hensigtsmæssigt atpræcisere dette i bemærkningerne.3.8. Risikoafdækning i betalingssystemer
Finansrådet er positivt stemt overfor den foreslåede ændring af værdipa-pirhandelslovens § 55, stk. 3, men foreslår dog, at bestemmelsen udvidestil også at omfatte den sikkerhedsstillelse, som en indirekte clearingdelta-ger stiller over for en direkte clearingdeltager. En indirekte clearingdelta-ger kan være et mindre pengeinstitut, som har en aftale med et andet pen-geinstitut – en direkte clearingdeltager - om at cleare transaktioner.Ligeledes anbefaler VP Securities A/S, at forslaget udvides, så ændringenogså omfatter sikkerhedsstillelse over for en deltager i værdipapirclea-ringvirksomheden eller betalingssystemet.Kommentar
Det bemærkes, at den foreslåede lovændring af § 55, stk. 3, alene tilsigtersikkerhedsretten anvendt til sikkerhed for (al) intradag-kredit fra Dan-marks Nationalbank. Ændringen foretages for at sikre, at sikkerhedsret-ten som hidtil kan anvendes i forhold til Danmarks Nationalbank eftermoderniseringen af den danske infrastruktur og den forestående tilslut-
19/26
ning til den fælleseuropæiske platform for værdipapirafvikling, Tar-get2Securities.3.10. Ændringsforslag vedrørende forvaltere af alternative investe-
ringsfonde
3.10.1. Forvaltere fra 3. landes muligheder for at markedsføre alternativeinvesteringsfonde fra 3. lande til detailinvestorer i DanmarkFinansrådet påpeger, at der med de foreslåede ændringer af reglerne ommarkedsføring fortsat ikke gives mulighed for, at forvaltere fra tredjelan-de kan markedsføre alternative investeringsfonde fra tredjelande til detail-investorer i Danmark. Finansrådet anser dette for problematisk, idet dan-ske banker i dag markedsfører en række fonde fra tredjelande. Dette vilikke længere være muligt efter den 22. juli 2014, hvor overgangsperiodeni lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. udløber, såfremtder ikke med lovforslaget åbnes op herfor.Kommentar
Finansrådet har uddybet høringssvaret med konkrete oplysninger omomfanget af alternative investeringsfonde fra tredjelande, der distribuerestil danske detailkunder via danske banker i dag.Markedsføring til detailkunder af alternative investeringsfonde fra tredje-lande, der forvaltes af forvaltere, der ligeledes er fra tredjelande, er ikkeomfattet af FAIF-direktivet. Det er forudsat i FAIF-direktivet, at regule-ring af markedsføring til detailkunder sker i de enkelte medlemslandesnationale lovgivning.Markedsføring til detailkunder af alternative investeringsfonde fra tredje-lande kan i dag tillades efter bekendtgørelse om udenlandske instituttersmarkedsføring i Danmark. Der er dog en række betingelser, der skal væreopfyldt, herunder skal det pågældende investeringsinstitut være undertilsyn i sit hjemland, og Finanstilsynet skal have hjemmel til at samarbej-de med investeringsinstituttets hjemlands tilsynsmyndighed i henhold tilen samarbejdsaftale på det finansielle område m.v.Såfremt en tilladelse fremadrettet på samme måde som i dag betinges af,at den alternative investeringsfond er under tilsyn af myndighederne ihjemlandet, at der foreligger en samarbejdsaftale med hjemlandets myn-digheder og at den alternative investeringsfond har tilladelse til markeds-føring til detailinvestorer i hjemlandet, vurderes det at være forsvarligt atændre lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., således atder åbnes op for, at sådan markedsføring kan tillades her i landet, ogsåefter den 22. juli 2014.
20/26
3.10.2. Anvendelsen af betegnelsen ”semiprofessionelle investorer” i be-mærkningerne til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet kritiserer, at der i bemærk-ningerne til den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 5, nr. 2, i lov om for-valtere af alternative investeringsfonde m.v. anvendes betegnelsen ”se-miprofessionelle investorer”, idet dette begreb ikke anvendes i MiFID.Organisationerne finder, at der herved introduceres en ny investorkatego-ri, men at det er uklart, hvad der gælder for denne kategori.Kommentar
Betegnelsen ”semiprofessionelle investorer” anvendes i bemærkningernetil forslaget til § 5, stk. 5, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde m.v. til at beskrive investorer, der forpligter sig til at investeremindst 100.000 euro og samtidig erklærer skriftligt, at de er bekendt medde risici, der er forbundet med investeringen. Med forslaget undtagessådanne investorer fra kravet om særlig tilladelse til markedsføring tildetailinvestorer og de pågældende investorer vil derfor blive behandletefter reglerne for professionelle investorer i relation til reglerne om mar-kedsføring af alternative investeringsfonde. Forslaget har ingen betyd-ning for definitionen af professionelle investorer under MiFID.Det er ikke med betegnelsen ”semiprofessionelle investorer” påtænkt atintroducere en ny kategori af investorer. Betegnelsen er alene anvendtsom en forklarende beskrivelse af disse investorer. Da betegnelsen atdømme efter høringssvarene skaber tvivl i branchen, er det imidlertid ikkehensigtsmæssigt at anvende denne i bemærkningerne, hvorfor det udgåraf lovforslaget.3.10.3. Præcisering af markedsføringsbegrebet i forhold til lov om forval-tere af alternative investeringsfonde m.v.Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet anbefaler, at det skrives ind ibemærkningerne til forslaget til § 5, stk. 5, i lov om forvaltere af alterna-tive investeringsfonde m.v., at der ikke er tale om markedsføring efterloven, såfremt en investor på eget initiativ henvender sig til en forvaltereller en alternativ investeringsfond. Sådanne situationer kræver såledesikke særlig tilladelse til markedsføring til detailinvestorer.Kommentar
Den af Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet omtalte forståelse afmarkedsføringsbegrebet svarer til Finanstilsynets forståelse heraf, som eroffentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.
21/26
En tilføjelse til bemærkningerne til lovforslaget kan være med til at skabeyderligere klarhed herom, hvorfor en sådan indsættes i bemærkningerne.3.10.4. Registrerede forvalteres mulighed for at markedsføre andele ialternative investeringsfondeDanish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) foreslår,at det også skal være muligt for danske registrerede forvaltere at markeds-føre alternative investeringsfonde etableret i andre EU-lande i Danmarkeller i tredjelande. Endvidere foreslår DVCA, at det skal være muligt forregistrerede forvaltere at markedsføre andele i alternative investerings-fonde til detailinvestorer i tredjelande, såfremt det pågældende lands nati-onale lovgivning tillader dette.Kommentar
Efter de gældende regler er det alene tilladt for registrerede forvaltere atmarkedsføre andele i alternative investeringsfonde etableret i Danmarkeller tredjelande til professionelle investorer i enten Danmark eller tred-jelande. Det foreslås med lovforslaget, at det skal være muligt for regi-strerede forvaltere at markedsføre andele i alternative investeringsfonde iandre EU-lande, såfremt det pågældende lands nationale lovgivning til-lader dette.Et af de afgørende hensyn bag FAIF-direktivet er at skabe et indre mar-ked for forvaltning af alternative investeringsfonde. Forudsætningen forat være omfattet af dette regime og de fordele, dette giver, er, at der ertale om forvaltere med tilladelse. Registrerede forvaltere nyder derforsom udgangspunkt ikke godt af de fordele, der ligger i reguleringen påområdet. En af de væsentligste fordele er muligheden for grænseoverskri-dende markedsføring (markedsføringspas). Det er derfor forudsat i FAIF-direktivet, at registrerede forvaltere ikke kan lave grænseoverskridendemarkedsføring af alternative investeringsfonde i EU. Dog er det muligtfor de enkelte medlemslande at tillade, at registrerede forvaltere mar-kedsfører alternative investeringsfonde grænseoverskridende, såfremt detpågældende land tillader dette. Der skal således søges om tilladelse tilmarkedsføring i hvert enkelt land.Det er ikke muligt at udvide lovforslaget yderligere, så danske registrere-de forvaltere kan markedsføre alternative investeringsfonde fra andreEU-lande i Danmark eller i tredjelande.Reguleringen af danske registrerede forvalteres markedsføring i tredje-lande af alternative investeringsfonde fra Danmark og tredjelande er na-tional dansk lovgivning. Det er vurderingen, at det ikke er hensigtsmæs-sigt, at den danske lovgivning begrænser registrerede forvalteres mulig-hed for at markedsføre andele i alternative investeringsfonde til detailin-
22/26
vestorer i tredjeland. Der foreslås en justering af lovforslaget, således, atregistrerede forvaltere får mulighed for at markedsføre alternative inve-steringsfonde til både professionelle investorer og detailinvestorer, så-fremt det pågældende lands nationale lovgivning tillader dette. Det vilsåledes være op til det pågældende lands nationale lovgivning at varetageinvestorbeskyttelsen i det pågældende land. Henset til ovenstående vedrø-rende markedsføring af fonde fra andre EU-lande, gælder muligheden forat markedsføre til detailinvestorer i tredjelande kun for fonde fra Dan-mark eller tredjelande.3.10.5. Aktieklubber i relation til lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde m.v.Dansk Aktionærforening foreslår, at aktieklubber undtages fra pligten ilov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til at søge om sær-lig tilladelse med henblik på markedsføring til detailinvestorer.Kommentar
Aktieklubber er private investeringsfællesskaber, hvor detailinvestorersamles, drøfter investeringsmuligheder og i visse tilfælde investerer i fæl-lesskab.Som udgangspunkt vil sådanne aktieklubber ikke være at betragte somalternative investeringsfonde og de vil derfor falde helt uden for anven-delsesområdet for lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.Finanstilsynet vil indgå i dialog med Dansk Aktionærforening med hen-blik på en nærmere afklaring af, hvorvidt der kan være enkelte og speci-fikke situationer, hvor aktieklubber alligevel kan falde ind under lovensanvendelsesområde.3.10.6. Finanstilsynets mulighed for at få adgang til depositarer udenretskendelseAdvokatrådet anfører, at det ud fra grundlæggende retssikkerhedsmæssigeprincipper er betænkeligt, at Finanstilsynet med lovforslaget får adgang tildepositarer uden retskendelse.Kommentar
Bestemmelserne i lovforslaget om Finanstilsynets beføjelser i forbindelsemed udførelsen af tilsynet med depositarer omfattet af lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde m.v. svarer til bestemmelserne, der gæl-der for forvaltere af alternative investeringsfonde og i den øvrige gæl-dende finansielle lovgivning.Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse må kun an-vendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en
23/26
strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovensregler anvendelse. Det er endvidere en forudsætning, at det ikke har væ-ret muligt at få adgang til de nødvendige oplysninger eller opnå formåletpå anden vis med en mindre indgribende foranstaltning, f.eks. ved pålægaf tvangsbøder. Anvendelsen af adgangen hertil vil derfor ske i overens-stemmelse med reglerne i tvangsindgrebsloven.Adgang uden retskendelse er imidlertid en beføjelse, som er nødvendigfor at sikre udførelsen af tilsynet også i de særlige tilfælde, hvor en depo-sitar måtte nægte at give Finanstilsynet de nødvendige oplysninger, ellerhvor en depositar modvirker et inspektionsbesøg, f.eks. ved at nægte Fi-nanstilsynet adgang til forretningslokalerne. Der kan også være tale omsituationer, hvor det er nødvendigt, at Finanstilsynet griber ind omgåen-de, og hvor dette forudsætter adgang til depositaren.3.10.7. Kapitalforeninger i relation til bilag 5, nr. 3, til lov om finansielvirksomhedInvesteringsForeningsRådet foreslår, at det direkte skal fremgå af bilag 5,nr. 3, til lov om finansiel virksomhed, at andele i kapitalforeninger skalanses for finansielle instrumenter.Kommentar
Bilag 5 til lov om finansiel virksomhed definerer finansielle instrumenterog er en implementering af et bilag til MiFID. Det gældende nr. 3 omfat-ter andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investe-ringsforeninger m.v. Med lovforslaget foreslås andele i kollektive investe-ringsordninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investerings-fonde m.v. også omfattet af definitionen. Denne ændring baserer sig påudtalelser fra EU-Kommissionen.Kapitalforeninger er alternative investeringsfonde og er reguleret i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Det er muligt at etab-lere kapitalforeninger med blot én investor. Sådanne kapitalforeningermed kun én investor vil ikke leve op til kravet i bilag 5 og dermed MiFID,om, at der skal være tale om en kollektiv investeringsordning. Andele idisse (få) kapitalforeninger vil derfor ikke være omfattet af bilag 5, nr. 3.Dette svarer til retstilstanden for professionelle foreninger og godkendtefåmandsforeninger i dag. Disse to foreningstyper skal senest pr. 1. april2014 meddele Finanstilsynet, hvorvidt de ønsker at ændre status til kapi-talforeninger eller ophøre.3.11 Forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af etbestemt salgsmål til detailkunder.
24/26
3.11.1 Arbejdsmarkedets parters rettighederFinanssektorens arbejdsgiverforening (FA) anfører, at det ikke fremgårklart, om forslaget om forbud mod variabel løn respekterer arbejdsmarke-dets parters ret til at forhandle kollektive overenskomster om bl.a. løn. FAønsker derfor, at forslaget udskydes til de igangværende overenskomst-forhandlinger er afsluttede, og at der efterfølgende nedsættes et udvalg,der skal drøfte mulighederne for gennemførelse af Rangvid-udvalgetsanbefaling om forbud mod variabel løn med respekt for arbejdsmarkedetsparters rettigheder.Kommentar
Det fremgår af forslaget, at forbuddet mod variabel løn ikke finder an-vendelse på variable løndele, der er fastsat ved kollektiv overenskomst.De gældende regler om begrænsninger på variable løndele i lov om fi-nansiel virksomhed indeholder allerede en tilsvarende bestemmelse. Dengældende bestemmelse er indsat netop for at sikre, at arbejdsmarkedetsparter fortsat har retten til at forhandle kollektive overenskomster om løn,og bestemmelsen er derfor gentaget i det nye forslag om forbud mod va-riabel løn baseret på salgsmål til detailkunder. På denne baggrund er detvurderingen, at den foreslåede formulering af bestemmelsen sikrer, atarbejdsmarkedets parters rettigheder respekteres. At dette er hensigtensøges tydeliggjort i forslagets bemærkninger.3.11.2 AnvendelsesområdeFinansrådet, FA og Realkreditrådet anfører, at forslaget har et for bredtanvendelsesområde. I Rangvid-udvalgets anbefaling er det angivet, atforbuddet mod variabel løn alene skal gælde for salgsmål i forhold til”privatkunder”. I lovforslaget lægges der op til, at forbuddet skal gældefor salgsmål i forhold til ”detailkunder”. Definitionen af detailkunderkendes fra bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.Da detailkundebegrebet også omfatter mindre erhvervsdrivende er detteefter organisationernes opfattelse at udstrække forbuddet til at gælde overfor kunder, hvor der ikke er samme beskyttelsesbehov.Kommentar
Bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, der im-plementerer forbrugerbeskyttelsesreglerne fra MiFID direktivet, indehol-der en definition af detailkunder, som er kendt og anvendes i praksis af deomfattede virksomheder i forhold til de gældende forbrugerbeskyttelses-reglervedsalgaffinansielleinstrumenter.Det er hensigtsmæssigt, at der ved indførelse af yderligere forbrugerbe-skyttende regler anvendes et kendt begreb, som virksomhederne alleredeanvender i praksis. Det er korrekt, at detailkundebegrebet er bredere endformuleringen af anbefalingen i Rangvid udvalgets rapport, idet der dog
25/26
ikke i udvalgsrapporten er en nærmere definition af ”privatkunde”-begrebet og ”detailkunde”-begrebet også anvendes. Der ses imidlertid atvære det samme beskyttelseshensyn i forhold til mindre erhvervsdrivende,som i forhold til private kunder, da de mindre erhvervsdrivende typiskheller ikke vil have den fornødne indsigt i de forskellige typer finansielleinstrumenter, som de tilbydes, og derfor bør have samme beskyttelse.2. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Advokatrådet, Amnesty International, Andelskassen, Arbejderbevægel-sens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES),Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børs-mæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Associati-on, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibs-kredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskByggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, , Dansk Erhverv, Dansk For-ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri,Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-brevsforening, Dansk Kredit Råd, Danske Advokater, Danske Forsik-ringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner,Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerfor-ening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Dommerfuldmægtig-foreningen, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for Distance- ogInternethandel, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere ogForsikrings-Agenturer, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset iFredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet – Danske Pengein-stitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerom-budsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Uden-landske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Forenin-gen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af offentlige anklagere,FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivillig-rådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, HK-Landsklubben Dan-marks Domstole, HK-Landsklubben for Politiet, Horesta, Håndværksrå-det, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Insti-tut for Menneskerettigheder, InvesteringsForeningsRådet, ISACA Den-mark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsfor-ening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Kuratorforeningen, Køb-mandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforenin-gen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmod-tagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Par-celhusejernes Landsforening, Politiforbundet i Danmark, PostDanmarks
26/26
Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforenin-gen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, RetspolitiskForening, Retssikkerhedsfonden, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigs-advokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Samtlige byretter, Skibs- og Bå-debyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomiskog International Kriminalitet, Sø og Handelsretten, Telekommunikations-industrien i Danmark, Vestre Landsret, VP Securities A/S, Western Uni-on, Østre Landsret, Den Europæiske Centralbank, Beskæftigelsesministe-riet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet,Forsvarsministeriet, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden påFærøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland,Justitsministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet, Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet forBy, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-skeri, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen,Pensionsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Social- Børne-og Integrationsministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Trans-portministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Øko-nomi- og Indenrigsministeriet.Følgende organisationer, myndigheder mv. har haft bemærkninger
med indhold:
Advokatrådet, ATP, Beskæftigelsesministeriet, CorpNordic, Danish Ven-ture Capital and Private Equity Association (DVCA), Danmarks Fiskeri-forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Ak-tionærforening, Danske Advokater, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,Dansk Industri, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Europæi-ske Centralbank, Direktoratet for Kriminalforsorgen, DLR Kredit, Profes-sor fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Dr. Jesper LauHansen, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet og Børsmæglerfor-eningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsman-den, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Færøske Pengeinstitutter, For-sikring & Pension, FSR - Danske Revisorer, Færøernes Landsstyre, Ga-rantifonden for indskydere og investorer, Horesta, Håndværksrådet, Inve-steringsForeningsRådet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrugog Fødevarer, LO - Landsorganisationen i Danmark, LD – Lønmodtager-nes Dyrtidsfond, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Plesner Advokatfirma,Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Statsadvokaten for særlig økono-misk og international kriminalitet, Steen Thomsen, Professor CBS, TeamEffektiv Regulering (TER), VP Securities A/S, Ældre Sagen.
