L 119 - 2013-14 - Bilag 6: Henvendelse af 7/3-14 fra Forsikring & Pension

Folketingets Erhvervs- Vækst og eksport udvalg - Omvalgsbonus - klartanvendelsesområde og fair behandling afallekunderLovforslaget L 119 er et langt og omfattende lovforslag. Denne henvendelsehandler alene om forslagets nye § 60 a i lov om finansiel virksomhed. Bestem-m-melsen fylder kun lidt i det samlede lovforslag men har stor indflydelse på pen-lovforslag,n-sionskundernes rettigheder i forhold til hinanden.Vi vil kommentere tre ting i forslaget:Anvendelsesområdet skal være klartDet skal være muligt at beregne omvalgsbonus efter andre metoder, når me-e-toderne giver resultater, der er rimelige for både kunder, der bliver i pensi-i-onsordningen, og kunder der vælger om til en anden ordningIkrafttrædelsen skal udskydesudskydes.AnvendelsesområdeI vores høringssvar anførte vi, at anvendelsesområdet for den nye FIL § 60 a varuklart. I det fremsatte forslag er bemæbemærkningerne suppleret med en række ek-k-sempler. Lovens anvendelsesområde er imidlertid stadig ikke entydigt Både sel-entydigt.l-skaber og kunder bør klart og tydeligt kunne vide om et omvalg er omfattet ellerej.I det følgende vil vi give vores bud på, hvordan eksempeksempler og øvrige bemærk-k-ninger kan læses for at give en konsistent fortolkning og vi vil heraf udlede enafgrænsning af anvendelsesområdet. Vi baserer denne udlægning på to præmis-præmis-ser, som fremgår af bemærkningerne til forslaget.Præmisserne for forslagetFor detførsteer det en præmis, at der ikke med lovforslaget skal ske indgreb ide allerede indgåede aftaler – herunder aftalevilkår om individuelle tilbagekøb afpensionsordninger. En kunde kan i mange pensionsaftaler ophæve pensionsafta-pensionsafta-len på eget initiativ og aftalevilkårene regulerer, hvilken værdi kunden i så faldativskal have med sig. Denne præmis fremgår af bemærkningerne til lovforslagetside 43, 1. spalte, og af Erhvervs og Vækstministeriets høringsnotat side 11.Erhvervs-For detandeter det ”det afgørende kriterium” for omvalgsbonuspligten i § 60 a,at selskabet ”tager initiativ” og ”aktivt tilbyder” omvalg til en gruppe kunder el-el-

ler alle kunder. I bemærkningerne står endvidere, at omvalget skal være ”foran-lediget af en aktiv handling fra selskabet side med udgangspunkt i afgivne ga-rantier og ordningens fremtidige afkast.” Dette fremgår såvel af bemærkninger-ne til lovforslaget side 43, 1. spalte, som af høringsnotatet side 12.F&P er enig i, at disse forhold bør være afgørende for en vurdering af, om lovenfinder anvendelse.Konsekvenser af disse præmisserVi forstår kombinationen af disse grundlæggende præmisser således, at hvis etselskabikkehar nogen intention om at tilskynde kunderne til at omlægge tilprodukter med lavere eller ingen garanti, så er omvalget ikke omfattet af forsla-get. I så fald sker omvalget nemlig på kundens initiativ.Selskaber med flere produkttyper på hylden tilbyder typisk, at kunder kan over-føre deres pension til et andet produkt i selskabet, hvis kunden ønsker det.Vi er af den opfattelse, at kunder bør kunne finde oplysninger (eksempelvis påhjemmesiden) om muligheder for at skifte til andre produkttyper og også oplys-ninger om, hvad kunden skal gøre for at skifte. Når produktskiftet ikke er initie-ret af selskabet og derfor heller ikke motiveret ”med udgangspunkt i afgivne ga-rantier og ordningens fremtidige afkast” så er denne type oplysninger og beskri-velse af procedurer ikke et ”tilbud fra selskabet”, der udløser omvalgsbonus ef-ter § 60 a.Ved ”omvalg” eller produktskift som disse, er det de aftalte vilkår om individueltgenkøb, der bestemmer, hvilken værdi kunden har ret til at få overført til sit nyeprodukt.Vi finder støtte for vores opfattelse i bemærkningerne, hvor det pointeres, at re-ne produktoplysninger om selskabets øvrige produkttyper på hjemmeside ellerlignende ikke skal opfattes som et aktivt tilbud fra selskab til kunde, der dermedudløser omvalgsbonus.Hvis selskabet derimod har et ønske om, at pensionsaftaler med garantier æn-dres til aftaler med lavere eller ingen garantier, iværksætter selskabet typisk ak-tive omvalgskampagner. Selskaberne kontakter kunder for på selskabets initiativat ændre aftalen. Selskabet betaler efter praksis i dag en kompensation for afgi-velse af garantien i disse situationer. Denne type omvalg omfattes af den ny §60 a.Sondringen mellem på den ene side kundeoplysning/service og på den anden si-den ”aktivt tilbud” motiveret af ”afgivne garantier” og ”ordningens fremtidige af-kast”1viser sig på én entydig måde. Hvis omvalg sker på selskabets initiativ, erder tilknyttet en omvalgsbonus til tilbuddet. I disse situationer og kun i disse si-tuationer er omvalget omfattet af loven.

Konklusioner vedr. anvendelsesområdetPå denne baggrund forstår vi L119 således, at hvis selskabet tilbyder kunderkompensation for at afgive en garanti helt eller delvis, så skal kompensationenregnes efter de nye regler. Tilbuddet om en kompensation er den faktor, der vi-ser om omvalget initieres af selskab eller kunde.Hvis det ikke er sådan forslaget skal forstås, så vil vi meget gerne høre, hvordanet selskab, der intet ønske og ingen intention har om, at foranledige et omvalg,kan oplyse en kunde om kundens muligheder for at vælge en anden produkttype– dvs. indenfor de muligheder som aftalevilkår om individuelt tilbagekøb giver -uden derved at blive omfattet af § 60 a.Vores fortolkning vil også medføre, at den situation, hvor en personlig rådgiv-ningssamtale ender med, at en kunde vælger om til et produkt med lavere elleringen garanti, kun udløser omvalgsbonus, hvis kunden i øvrigt er omfattet af entilrettelagt omvalgskampagne eller stående tilbud. En kampagne eller et ståendetilbud der er iværksat af selskabet for at flytte kunder til lavere garantier modkompensation. Derimod udløses ingen omvalgsbonus, hvis en rådgiver og enkunde i løbet af en rådgivningssamtale når frem til, at kunden er bedre tjentmed markedsrente uden garanti, hvis selskabet ikke har en kampagne eller etstående tilbud. Dette er et produktskifte på kundens initiativ. Godt nok er detselskabet, der har oplyst om muligheden og konsekvenserne af et sådan valg,men disse oplysninger gives som konsekvens af god skik-reglerne, der forpligterselskabet til at rådgive kunden, hvis selskabet er opmærksom på, at kunden haret sådant behov – eksempelvis i forhold til produktvalg.Èn beregningsmetode giver ikke kunder den ønskede sikkerhed for enfair fordeling – og sikrer ikke de tilbageværende kunder tilstrækkeligtI både bemærkningerne til forslaget og i Erhvervs- og Vækstministerens svar påde indtil nu stillede spørgsmål anvendes begreberne ”omfordeling” og ”økono-misk værdi”. Ingen kan være imod, at kunderne får den ”økonomiske værdi” afordningen med ved ombytte, men problemet er, at ingen af de to begreber haren klar og entydig betydning.”Omfordeling” er altid omfordeling i forhold til et benchmark. Men der findes ikkeét entydigt, rimeligt og absolut benchmark for en pensionsordningens økonomi-ske værdi at sammenholde en konkret anvendt beregningsmodel med. Derfor erdet usagligt at skrive, at ”det er kommet frem, at der er sket en ikke uvæsentligomfordeling mellem kunderne”.Aktuarer er over én kam enige om, at en sådan korrekt beregningsformel forden økonomiske værdi af en pensionsordning ikke findes. Se eksempelvis aktu-arforeningens høringssvar (side 196-199 ibilag 1’s fil med høringssvar til L119),hvor det anføres:”Aktuarforeningen anerkender, at lovforslaget dækker overmange komplekse problemer og stor variation af forsikringsprodukter og -selskaber med hver deres økonomi, historik, bonusregler og forventningsaf-stemning med kunderne. Netop derfor er det Aktuarforeningens faglige vurde-ring, at det ikke er muligt at indføre én korrekt beregningsmetode, der i alle si-tuationer opfylder både God Skik reglerne, Det Beregningsmæssige kontributi-onsprincip og Det Fordelingsmæssige Kontributionsprincip.”Aktuarforeningen illustrerer herefter med konkrete eksempler, hvornår metodenforeslået i L119’s bemærkninger ikke giver rimelige resultater. Vi kan ikke se, at

ministeriet har forholdt sig til Aktuarforeningens bemærkninger i ministerietshø-ringsnotat.Der findes flere metoder, der kan være rimelige ud fra de konkrete forhold i sel-skabet, der tilbyder omvalg. Konkrete forhold, der kan spille ind, er eksempel-vis:Hvor stor en andel af de forsikrede forventes at være tilbage i ordningen, ef-ter omvalget er gennemførtHvordan er den akkumulerede værdiregulering af ordningerne finansieret (afde forsikrede selv eller via egenkapitalen)På hvilke vilkår er pensionsordningens kunder frem til i dag blevet tilbudtomvalgSelskaberne har frem til i dag anvendt forskellige regnemetoder, bl.a. fordi sel-skaberne produkter og kundegrupper er forskellige. Selskaberne har behandletalle kunder rimeligt. Både dem, der valgte om og dem, der ikke gjorde. Det erogså derfor, at Finanstilsynet ikke har haft brug for at gribe ind over for nogenaf de anvendte beregningsmetoder, som Finanstilsynet har haft fuldt kendskabtil gennem en længere årrække. Alle anvendte regnemetoder har været fair ogrimelige over for kunderne.De tekniske detaljer om den nye beregningsmetode vil blive fastsat i bekendtgø-relsesform. Bemærkningerne til L119 pålægger imidlertid Finanstilsynet alt forstramme grænser til at kunne udforme en bekendtgørelse, der giver mulighedfor at inddrage selskabernes og deres kunders konkrete forhold i metodevalget.Bemærkningerne rummer kun mulighed for én beregningsmetode. Ministerenhar desuden i sit svar påspørgsmål 9skrevet, at selskaberne skal anvende enmetode ”entenbaseret på en individuel beregning med udgangspunkt i regn-skabsprincipperne eller baseret på en gennemsnitlig beregning, hvis selskabetpå forhånd kan dokumentere, at der ikke sker en væsentlig omfordeling mellemforsikringstagerne”.Jf. ovenfor er ”omfordeling” nu defineret som noget, der gi-ver et andet resultat end den metode, der skal beskrives i bekendtgørelsen.Dermed er der reelt kun en tilladt beregningsmetode fremadrettet.Hensynet til de kunder, der ikke vælger omVi er af den opfattelse, at hensynet til de kunder/medlemmer, der ikke vælgerom, bør veje lige så tungt, som hensynet til dem, der vælger om.I høringsnotatet side 11 skriver Ministeriet: ”Forslagetindebærer ikke, at dekunder, der forbliver i deres nuværende ordning, stilles ringere, da de eksiste-rende kontributionsregler fortsat sikrer, at de kunder, der ikke tilbydes omvalgaf deres pensionsselskab, eller som vælger at beholde deres nuværende ordnin-ger, behandles efter principper, der er rimelige og betryggende for disse grup-per. Forslaget strider derfor ikke imod gældende regler om god skik eller kontri-bution.”Vi er ikke enige i, at lovforslagets fordelingsmetode i alle situationer sikrer rime-lighed for de tilbageværende kunder. Rimelighed defineres i lov om forsikrings-virksomhed normalt ved anvendelse af kontributionsprincippet, dvs. at reserver-ne fordeles efter, hvorledes de enkelte forsikringer har bidraget til reserveop-bygningen. Men efter L 119 defineres det eneste rimelige fordelingsprincip medudgangspunkt i de afgivne pensionstilsagn, altså hvor store reserver, der skal til,

for at selskabet kan honorere sine løfter. Disse to fordelingsprincipper er vidtforskellige.Den ”økonomiske værdi” som defineret i lovforslaget er en meget flygtig størrel-se. Den varierer fra dag til dag. Det er derfor ikke svært at forestille sig situatio-ner, hvor lovforslagets fordelingsprincip fører til, at de kunder, der ikke foreta-ger omvalg, vil blive ringere stillet som følge af andre kunders omvalg. Denne ri-siko kan andre fordelingsprincipper ved omvalg imødegå.Vi mener derfor, at lovforslaget bør give mulighed for, at der ved omvalg kantages selskabsspecifikke hensyn ved valget af fordelingsmetode. F.eks. fore-kommer det rimeligt, at det normale kontributionsmæssige fordelingsprincip og-så kan anvendes ved omvalg.Det væsentlige er, at lovforslaget ikke alene fokuserer på vilkårene for de kun-der, der vælger om, men også tager hensyn til, at vilkårene også skal være ri-melige for dem, der ikke vælger om. Det kræver mulighed for større fleksibiliteti metodevalget.