Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 121:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige andre love. (Implementering af EU’s energieffektivitetsdirektiv m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 29.01.2014).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre, som ordfører.

Først vil jeg godt ønske den nye minister tillykke med embedet. Jeg ser frem til et godt samarbejde.

Vi skal have lidt mere ro! Ellers er det ikke til for ordføreren at fortælle, hvad han gerne vil, og det er umuligt at høre, hvad der bliver sagt. Værsgo.

Først tillykke til den nye minister med embedet. Jeg ser frem til et godt samarbejde, om end jeg må konstatere, at på ministerens første dag indgår ministeren en noget snæver politisk aftale på klimaområdet, men det er jo ikke det, vi skal tale om i dag, om end man dermed har brudt mange års bredt samarbejde netop på energiområdet.

Det, vi behandler i dag, er gennemførelse af et EU-direktiv, og på det område må jeg sige at det her lovforslag har Venstres opbakning. Langt størstedelen af tiltagene i direktivet er jo forslag og ting, som vi i forvejen har gennemført i dansk lovgivning. Der er forslag om miljøledelse og energiledelse i virksomhederne. Det er ting, som vi i forvejen er meget, meget langt fremme med. Der er også tiltag vedrørende overskudsvarme. Det er også et område, hvor vi jo samlet set er meget enige om at vi vil meget mere, vil længere ad den vej. Også vedrørende fjernvarme og fjernkøling er der nye tiltag. Jeg tror ikke, at de her tiltag løser de udfordringer, der er på området, men de er med til at skubbe tingene i den rigtige retning. Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet.

Nu er jeg jo faktisk formelt set ikke ordfører mere, og derfor skal jeg indlede med formelt at sige, at da ordføreren ikke kan være til stede i salen, vil jeg tale i ordførerens sted.

I de sidste par år er der blevet snakket rigtig meget om at effektivisere, og det lovforslag, vi førstebehandler her i dag, handler også om at effektivisere. Det handler om at blive bedre til at effektivisere vores forbrug af energi. Lovforslaget udspringer af de dele af EU's energieffektiviseringsdirektiv, som vi ikke allerede har implementeret i Danmark, og indholdet i forslaget er sådan set ikke noget, der er fremmed for os i Danmark, for modellen i direktivet er bygget op om de danske erfaringer med energieffektiviseringer og er i øvrigt en udløber af det danske EU-formandskab i foråret 2012.

Lovforslaget, vi debatterer i dag, tager fat på at implementere to ting fra direktivet: for det første energibesparelse i store virksomheder og institutioner og for det andet bedre brug af overskudsvarme. Hvad angår det første punkt vil det konkret betyde, at store virksomheder og institutioner skal have et energisyn hvert fjerde år. På den måde får de et solidt grundlag for at lave energibesparelser, der er omkostningseffektive, og som selvfølgelig kan spare nogle penge. Men en ting er, at man kan blive bedre til at spare på energien ude i virksomhederne, noget andet er, at vi også kan blive væsentlig bedre til at udnytte overskudsvarme fra store kraftværker, industrianlæg og fjernkølingsanlæg. Det flugter i øvrigt også godt med hensigten i sidste års vækstaftale om bedre udnyttelse af industriel overskudsvarme.

Det tredje element i forslaget er ikke et led i direktivet. Det udspringer af »Vækstplan for energi og klima« og handler om kombineret produktion af varme og fjernkøling, altså hvor man kan styrke synergien mellem fjernvarme og fjernkøling. For kan vi blive bedre til det, ja, så kan vi selvfølgelig spare yderligere på energien, og det er selvfølgelig som så meget andet meget lettere sagt end gjort. Derfor ser jeg selvfølgelig også frem til, at vi kommer til at se Energistyrelsens undersøgelse af, om der er behov for yderligere lovgivning på området.

Vi har en lang tradition i Danmark for at være et grønt foregangsland, men med direktivet løfter vi også energieffektiviteten i resten af EU, og det er selvfølgelig særdeles glædeligt. Det er vigtigt, ikke alene fordi vi på den måde kan gøre Danmark grønnere, men også, fordi vi også får resten af de europæiske lande med. På den baggrund støtter Socialdemokraterne naturligvis forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her er en implementering af EU's energieffektivitetsdirektiv, og derfor har vi jo i Dansk Folkeparti den holdning, at vi ser nøje på, hvad det indeholder. Vi er jo normalt ret skeptiske over for, hvad EU måtte fabrikere af forskellige former for lovgivning, men vi forholder os dog faktuelt og rationelt til direktiverne og stemmer derfor for det, vi kan gå ind for, og imod det, som vi ikke kan tilslutte os.

Lovforslaget her implementerer jo EU's energieffektivitetsdirektiv på de områder, hvor det ikke allerede eksisterer i dansk lovgivning. Langt de fleste elementer i direktivet eksisterer allerede i dansk lovgivning, så derfor er det nogle ganske få dele af direktivet, som her skal implementeres i dansk lovgivning, og det er det, regeringen har fremsat lovforslag om. Den vigtigste del af lovforslaget, synes jeg og Dansk Folkeparti, er kravet til store virksomheder om, at de skal have foretaget et energisyn hvert fjerde år, og sjovt nok er det jo så virksomhederne selv, der skal betale for at få lavet det energisyn, som EU synes at de skal have lavet.

Jeg vil nu tillade mig at mene, at danske virksomheder er så effektivt og professionelt drevet, især de store virksomheder, som lovforslaget her vedrører, at danske virksomheder allerede i meget, meget høj grad sørger for ikke at bruge mere energi end allerhøjst nødvendigt. Det er jo velkendt, at energi i Danmark er dyr også sammenlignet med andre EU-lande, og da danske virksomheder er i en svær konkurrencesituation, er et af konkurrenceparametrene, at man ikke bruger mere energi end allerhøjst nødvendigt.

Så derfor er det da vores overbevisning, at store danske virksomheder er så veldrevne og professionelle, at de allerede hyppigt foretager en grundig evaluering af, hvor meget energi de bruger, og sørger for ikke at bruge mere end højst nødvendigt. Derfor mener vi, at det krav, som EU vil indføre her, er overflødigt. Det sker allerede, men det påfører virksomhederne en ekstra omkostning, fordi de skal lave de her eftersyn, som de så også skal betale for at få foretaget og dokumentere, at de får foretaget.

Der er også andre elementer i lovforslaget og dermed i direktivet, som er sund fornuft. I Dansk Folkeparti går vi jo ind for, at man ikke bruger mere energi end allerhøjst nødvendigt. Det er sund fornuft, det er god økonomi ikke at bruge for meget energi. Det giver god økonomi for den enkelte forbruger, for den enkelte virksomhed og for samfundsøkonomien. Derfor lyder overskriften på lovforslaget jo meget godt, og ideen om, at man skal udnytte synergier imellem fjernvarme og fjernkøling er fornuftig. Ideen om, at man skal være bedre til at bruge overskudsvarme er også ganske fornuftig.

Men når vi skal gøre regnestykket op for hele lovforslaget, tæller det altså tungt for os, at der er det her element i direktivet om, at man skal lave de her obligatoriske energisyn hvert fjerde år, som vi mener er helt overflødige, og derfor skal jeg sige, at vi samlet set har i sinde at stemme imod lovforslaget, selv om vi da anerkender, at det også indeholder nogle positive elementer.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Også tillykke herfra til den nye klima- og energiminister, Rasmus Helveg Petersen.

Energieffektiviseringer er fremragende for både virksomhederne og selvfølgelig også for klimaet. Når virksomheder tager ny teknologi i brug for at mindske energiforbruget, skaber det job hos de virksomheder, der leverer den teknologi, som skaber effektiviseringerne. Samtidig sparer virksomhederne penge, fordi man ikke bruger så meget energi og derfor ikke skal betale for det. Det forbedrer selvfølgelig også klimaet, fordi virksomhederne forbruger mindre energi, og på den måde går konkurrenceevne, arbejdspladser og klimaindsats hånd i hånd, når vi snakker energieffektiviseringer.

Da regeringen havde formandskabet i EU, fik vi vedtaget et til energieffektiviseringsdirektiv, og det var en meget stor sejr for os. Det skaber et stort marked for de mange danske virksomheder, som arbejder med energieffektiviseringsløsninger og nu kan levere til hele Europa. Og så reducerer det selvfølgelig markant CO 2 -udledningen i hele EU.

Loven, vi behandler her, implementerer direktivet i dansk lov. Det primære er et element om, at store virksomheder og institutioner vil blive forpligtet til at udføre et energisyn hvert fjerde år. Det syn skal give virksomhederne dokumenteret grundlag for at lave energibesparelser på en omkostningseffektiv måde. Det vil både styrke virksomhedernes konkurrenceevne, styrke deres besparelser på energi, og det vil gavne klimaet.

Ud over det gennemfører vi en del af regeringens vækstplan for energi og klima. Lovforslaget lægger op til, at kombinerede varme- og køleanlæg fremover vil kunne blive drevet som kollektive anlæg. Vi forventer, at flere vil lave sådan nogle anlæg, og at det vil gavne samfundsøkonomien og klimaet, fordi det optimerer driften af de her anlæg.

Samlet støtter vi varmt op om den her lov og glæder os til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Steen Gade, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Som andre har fremført, er det jo en implementering af et EU-direktiv, men man kan også sige det på en anden måde: Det er sådan set implementering i dansk lov af en dansk sejr på europæisk plan. Og tillykke med det nye job til klima-, energi- og bygningsministeren. Den, der kæmpede sagen, var jo hans forgænger, men med fuld støtte fra mit parti. Vi fik lavet et EU-direktiv, som faktisk gør en forskel på europæisk plan, og som er helt afgørende i forhold til klimaudviklingen, men faktisk også i forhold til at få moderniseret vores erhvervsliv, så vi får et erhvervsliv, der meget mere fokuserer på, at man både skal have vækst, men også have mindre klimapåvirkning og mindre CO 2 og mindre miljøpåvirkning.

Indholdet er nævnt af andre. Fokus er i høj grad energisyn, store virksomheder, og så at man skal udnytte overskudsvarme bedre de steder, der måtte være. I den forbindelse er der jo nogle, der nogle gange siger, at jamen koster det her ikke en hel masse. Der er det jo så lidt vigtigt, synes jeg, at sige, at vi jo faktisk, så vidt jeg husker, i den energiaftale, som er lavet med vist alle partier her i Folketinget, har sat 3,75 mia. kr. af fra 2013 til 2020, til at virksomhederne kan få erstattet procesenergi med vedvarende energi.

Så det er jo ikke sådan, at vi ikke har politik på alle hylder for at gennemføre det her, og det er heller ikke sådan, at det her overbelaster. Det er faktisk sådan, at det her er med til at modernisere og effektivisere, og det giver mulighed for, at danske virksomheder, som er kommet langt på det her område, faktisk også får en chance på eksportmarkedet.

Det sidste, jeg vil sige, er, at det jo samtidig er en delvis gennemførelse af de aftaler, der ligger, om, at vi skal sørge for at få mere synergi mellem den overskudsvarme, der måtte være nogle steder i systemet og andre steder, og specielt er her fokuseret på, at fjernvarmen også bliver koblet til fjernkøling.

Udvalget var jo i Kina i den anden uge i januar, og noget af det, vi så på i Kina, var faktisk at udnytte overskudsvarme i andre systemer – helt konkret at få overskudsvarme fra kraftværker og stålværker og alle de der store industrianlæg ind i fjernvarmesystemet. Der så vi, hvad det her kan betyde i fremtiden. Det er jo noget, vi er kommet langt med i Danmark, og det her direktiv er med til at presse på i andre lande. Men vi er heller ikke kommet helt i havn i Danmark. Vi skal efter min opfattelse gøre mere, end der ligger i det her forslag. Men vi så også, hvilket kæmpe potentiale, helt uhyre store potentialer, der er for danske virksomheder. Vi skal ikke bare være så gode, som vi er i dag, men vi skal faktisk blive endnu bedre, så vi kan vise Danmark frem som et land, hvor vi ikke har det spild, som man faktisk desværre stadig væk har nogle steder, fordi der er nogle systemer og nogle projekter, som ikke taler sammen.

Så kunne jeg måske til allersidst have lyst til at slutte med dette: Som det er velkendt af alle, ligger Danmarks energipriser under EU-gennemsnittet. Det var bare en lille kommentar til en ordfører, som tidligere hævdede det modsatte.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen, Enhedslisten, som ordfører.

Det er jo rigtigt, som det er blevet sagt her i debatten, at det forslag, som vi behandler i dag og ender med at vedtage, var den sejr, som Danmark opnåede under EU-formandskabet, hvor man var med til at få det her direktiv på plads.

Det er sådan set også en illustration og en understregning af, hvordan Enhedslisten arbejder med internationale spørgsmål og EU-spørgsmål, at vi er skeptiske og negative over for EU – særligt, når man tiltager sig magt, i forhold til hvilken økonomisk politik der skal føres i Danmark – men også, at vi selvfølgelig deltager konstruktivt og politisk offensivt i forhold til at være med til at lægge en dansk linje, når det er muligt at opnå enighed med regeringen og andre partier om, at vi skal arbejde ambitiøst. Det har man gjort på det her område.

Det lovforslag, vi behandler i dag, indeholder på en række områder vigtige og væsentlige fremskridt – små, men vigtige og væsentlige fremskridt – som betyder, at man får mere energieffektivitet og dermed mindre CO 2 -udslip og dermed mindre klimapåvirkning. I virkeligheden er det også med til at understøtte og styrke de dele af erhvervslivet, som har fokuseret på at skabe arbejdspladser ved at udnytte ressourcerne effektivt. Så det er rigtig godt og rigtig fornuftigt.

Som en lille bisætning kan man så sige, at vi også i dag med den aftale, der er indgået, fortsætter med at føre an i Danmark. Ifølge Venstre er det en snæver aftale – Venstre definerer åbenbart aftalers bredde efter, om de selv er med eller ikke er med, og så må man vel tolke det sådan, at Venstre afviser det tilbud, de har fået, om at være med, når de siger, den er snæver – men det er jo i virkeligheden en politisk set bred aftale, som også understreger, at vi i Danmark ved siden af det internationale arbejde, hvad enten det er igennem EU eller i samarbejde med konkrete nationer omkring konkrete tiltag, faktisk fortsætter med at føre an. Det gør vi ved at tage initiativer, der gør, at vi selv hele tiden forsøger at være i spidsen, når det handler om at reducere CO 2 -udslippet, når det handler om at gå over til vedvarende energi, og når det handler om energieffektivisering.

Det, at regeringen så kan indgå aftalen med ikke bare SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, viser vel også, at Enhedslisten på trods af mange spændende påstande om det modsatte faktisk er et parti, der også målrettet arbejder for at gennemføre aftaler med regeringen, der kan føre til fremskridt og forbedring. Og det er vi selvfølgelig glade for at vi også har gjort i dag.

Jeg vil så bare sige om det konkrete lovforslag, at man, ud over at det er en implementering af EU-direktivet, faktisk på et enkelt eller to områder opretholder en regulering og styring af tingene, som ikke er dikteret af EU-direktivet, men som er en opretholdelse af nogle regler, som man har haft tidligere, og som man vurderer at være fornuftige og rigtige at bevare. Og det er jo også et godt udtryk for dansk politik, når det er bedst, hvad det ikke altid er, nemlig at der, hvor man har gode og fornuftige ordninger, afskaffer man dem ikke, fordi EU træffer nogle beslutninger; man opretholder dem.

Det sidste rigtig gode, synes jeg, er, at der i nogle særligt udvalgte områder, hvor fordelen er helt indlysende, gives mulighed for, at man kan lave en samproduktion i forhold til fjernvarme og fjernkøling, uden at man skal oprette to selskaber for at drive den samme varmepumpe. Man har jo – og det har den tidligere regering og den nuværende regering desværre ikke rigtig fået gjort op med endnu – lavet en række højst besynderlige bureaukratiske regler, som ofte forhindrer kommuner og andre fællesejede energiselskaber i at agere fornuftigt i forhold til energiproduktion, mulighed for at tjene penge på energiproduktion og investere det i energibesparelsesprojekter, vedvarende energiprojekter og andre ting. Der har man efter vores opfattelse lagt nogle uhensigtsmæssige begrænsninger ind, i forhold til hvordan kommunerne kan agere. Her rykker man en lille smule ved det på et område, hvor det er helt åbenlyst tåbeligt at have de her begrænsninger. Det støtter vi, og det er vi glade for, det er vi tilfredse med. Jeg håber, at vi kan gå videre ad den vej, så vi kan få en langt mere offensiv placering for kommunerne i forhold til omlægning af vores energiforsyning, sikring af vedvarende energi og sikring af energibesparelser, end de nuværende regler giver mulighed for.

Ud over at der indgår ordene EU-direktiv – hvad der jo altid kan gøre os en anelse bekymrede – må man alt i alt konstatere, at det er et lovforslag, der sikrer en række små, men vigtige konkrete fremskridt, og sikrer, at vi bevarer nogle udmærkede ordninger på et andet område. Derudover har man så taget et enkelt lille element med, som ikke hænger direkte sammen med EU-direktivet, men som efter vores opfattelse også er et lille, men klart fremskridt. Så Enhedslisten er positive over for det lovforslag, der ligger her. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Merete Riisager, Liberal Alliance, som ordfører.

Som det sikkert er de fleste bekendt, er Liberal Alliance ikke med i energiforliget. Vi bryder os ikke om gammelkommunistisk planlægning, der fastsætter et bestemt antal megawatt af vindmøller, biomasse eller solceller i en lang årrække, og vi bryder os ikke om tiltag, der pålægger erhvervslivet urimelige og unødvendige byrder. Det gælder både administrative byrder og økonomiske byrder. En byrde er en byrde, og en byrde på erhvervslivet er en byrde, der gør det sværere at drive virksomhed.

Det er sådan et forslag, vi har med at gøre i dag, for forslaget går nemlig bl.a. ud på, at større virksomheder pålægges obligatoriske energisyn, og at de gældende godkendelses- og tilladelsesprocedurer på varme, køling og elområdet udvides. Det synes vi ganske enkelt ikke er en særlig god idé.

Lovforslaget betyder, at der vil være væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Samtidig betyder forslaget, at man viderefører overimplementering af EU-lovgivning. Man gør en del ud af at skrive i bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke kommer ny overimplementering, men man viderefører bare den strengere foranstaltning, der allerede praktiseres, og idet EU-direktivet taler om minimumskrav, er der ifølge ministeren ikke noget til hinder for at videreføre de gældende regler. Resultatet er vist, uanset hvordan det vendes at drejes, at der er tale om det, der hedder overimplementering.

Både økonomiske byrder, administrative byrder og overimplementering af EU-lovgivning er skidt for danske virksomheders konkurrenceevne, og hvis man virkelig bekymrer sig om danske virksomheder og arbejdspladser i Danmark, bør man være meget varsom i forhold til de byrder, man pålægger danske virksomheder.

I Liberal Alliance er vi meget optaget af at skabe gode rammer for danske virksomheder, og jeg skal derfor meddele, at Liberal Alliance ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne takke ordførerne for de gode kommentarer til lovforslaget, og jeg vil også gerne takke ordførerne for lykønskningerne, i anledning af at jeg netop er tiltrådt som minister for området.

Lovforslaget gennemfører dele af EU's energieffektivitetsdirektiv, et direktiv, der blev opnået enighed om politisk under det danske formandskab i foråret 2012. Direktivet er en central del af Kommissionens 2020-strategi for smart, bæredygtig og inklusiv vækst, og det gør mig ekstra stolt over gennemførelsen af direktivet, at jeg nu kan se, at selv Enhedslisten her finder en flig af fornuft i det, som EU går og foretager sig. Jeg mener nemlig, at Danmark har haft betydelig indflydelse på lige netop det, vi vedtager i dag. Danmark er et af de mest ressourceeffektive lande i Europa, og energieffektivisering er en dansk mærkesag. Direktivet bygger på danske erfaringer med energieffektivisering og er bygget op omkring den danske model. Danmark opfylder derfor allerede en stor del af direktivet, og med dette lovforslag kommer vi et skridt nærmere den fulde implementering.

De dele af direktivet, der gennemføres ved dette lovforslag, er energisyn og energiledelsessystemer og energieffektiv opvarmning og køling. Store virksomheder og private institutioner vil blive forpligtet til at få udført et obligatorisk energisyn hvert fjerde år. Energisynet vil give virksomhederne et veldokumenteret grundlag for at gennemføre omkostningseffektive energibesparelser. Det er godt for konkurrenceevnen, og det støtter samtidig regeringens målsætning om en fossilfri energiforsyning.

Desuden skal nye regler for store kraftværker, industrianlæg og fjernkølingsanlæg fremme udnyttelsen af overskudsvarme fra disse anlæg. Samproduktion af el og varme har medvirket til, at vi i Danmark siden 1980'erne har kunnet opleve en stor økonomisk vækst uden at øge vores energiforbrug. Vi kan anvende vores ressourcer endnu mere effektivt, hvis vi også udnytter overskudsvarme fra industri- og kølingsanlæg. Det harmonerer desuden med intentionen i vækstaftalen fra foråret 2013, hvor vi aftalte at øge udnyttelsen af industriel overskudsvarme. Der er jo ingen grund til at lukke god varme ud.

Lovforslaget indeholder også et element, der ikke er et led i gennemførelsen af direktivet, og det er kombineret produktion af varme og køling. Regeringen har i »Vækstplan for energi og klima« fra oktober 2013 på anbefaling af Vækstteam for Energi og Klima taget initiativ til at undersøge og, hvis hensigtsmæssigt, udnytte synergier mellem fjernvarme og fjernkøling. I lovforslaget lægges der op til, at kombineret varme- og køleanlæg fremover vil kunne drives som kollektive varmeforsyningsanlæg. Jeg forventer, at dette vil fremme anvendelsen af disse anlæg, og det er jo også sund fornuft. Ved samproduktion af varme og køling anvendes samme energi til at producere begge ydelser, og det giver samfundsøkonomiske og energimæssige fordele.

Energistyrelsen fortsætter med at undersøge, hvilke potentialer der er for fjernkøling i Danmark, og om lovgivningen indeholder flere barrierer for at drive fjernvarme sammen med fjernkøling. I dag er fjernvarmesektoren reguleret efter hvile i sig selv-princippet, mens fjernkøling er kommerciel. For fjernvarmeselskaber kan der derfor være skattemæssige eller finansieringsmæssige ulemper forbundet med at deltage i kølingsprojekter. Det kan afholde fjernvarmeværkerne fra at udnytte synergierne. Energistyrelsens undersøgelse skal klarlægge, om der er brug for yderligere ændring af den gældende regulering. Energistyrelsens undersøgelse forventes færdig inden udgangen af dette år.

Jeg vil gerne takke for den positive interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i udvalget. Og med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Mange tak.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.