Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 123:

Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret. (Visse tilladte anvendelser af forældreløse værker og ændring af aftalelicensbestemmelsen vedrørende kabelviderespredning).

Af kulturministeren (Marianne Jelved).

(Fremsættelse 29.01.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som Venstres ordfører.

Jeg er normalt ikke ordfører på dette område, men da vores ordfører ikke kan være her, har jeg sagt ja til at fremføre Venstres synspunkter i denne sag.

Det lovforslag, vi i dag skal behandle, handler om to lovændringer angående ophavsrettigheder. Den første del af lovforslaget har til hensigt at opstille klare regler for, hvordan og hvornår forældreløse værker kan benyttes, dvs. værker, hvor det ikke er muligt inden for rimelighedens grænser at finde ophavsmanden til værket. Ændringen bunder i implementeringen af et EU-direktiv vedtaget under det danske EU-formandskab. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at den gældende lovgivning ikke rummer en definition af forældreløse værker, og det rådes der nu bod på. Desuden vil en mere strømlinet lovgivning gøre det lettere for eksempelvis biblioteker at anvende forældreløse værker, nemlig i forbindelse med digitalisering, hvor offentligheden får adgang til værkerne. Den anden del af lovforslaget handler om tilpasning af de gældende regler for ophavsrettigheder. Anden del af lovforslaget har således til formål at tilpasse ophavsretslovens § 35 til den teknologiske udvikling. Ideen er at gøre det lettere at beskytte og håndhæve ophavsretten, samtidig med at nye distributionsformer ikke udelukkes.

I Venstre finder vi begge dele af lovforslaget hensigtsmæssige. Det er Venstres opfattelse, at implementeringen af EU-direktivet om forældreløse værker vil være til gavn for bibliotekerne og dermed øge brugernes mulighed for en bredere adgang til værker og materiale. Med den gældende lovgivning risikerer værker og lydoptagelser, hvor rettighedshaverne ikke kan identificeres og lokaliseres, at forblive ukendte for offentligheden. Vi finder det ligeledes hensigtsmæssigt at opdatere ophavsretslovens § 35, så den er tilpasset den teknologiske udvikling, hvorved det bliver lettere og mere gennemskueligt at distribuere radio, tv og tv-programmer på on demand-tjenester. Brugen af on demand-tjenester og streaming er kommet for at blive, og derfor er det helt afgørende, at lovgivningen er tilpasset den nye digitale virkelighed og ikke fortsat kun forholder sig til såkaldt flow-tv.

Med ændringerne i forbindelse med nuværende lovforslag får vi en lovgivning, der i højere grad er i overensstemmelse med den hastige udvikling inden for de digitale medier i Danmark. Direktivet blev desuden vedtaget i EU under det danske formandskab i 2012, og derfor er det selvsagt på sin plads, at også danske biblioteker får gavn af de EU-regler, som den danske regering selv har været med til at forhandle på plads.

Så Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Troels Ravn som socialdemokratisk ordfører.

Lovforslaget her er, som det er nævnt, todelt. Det består af en implementering af et EU-direktiv, der bevirker, at forældreløse værker i visse tilfælde kan anvendes, og en tilføjelse til ophavsretsloven, der gør, at videnspredning af radio- og tv-udsendelser tilpasses den teknologiske udvikling. Og man må bare sige til sig selv, at det da naturligvis er godt, når lovgivningen tilpasses og udvikles, så den flugter med aktuelle forhold i samfundet – i det her tilfælde den teknologiske udvikling.

Omkring anvendelse af forældreløse værker vil jeg påpege, at den del af loven har til formål at give visse almennyttige organisationer mulighed for at anvende såkaldte forældreløse værker uden at skulle indhente samtykke hos rettighedshaveren. Dette giver mening, fordi begrebet forældreløse værker dækker over værker eller lydoptagelser, hvor rettighedshaveren ikke kan identificeres og lokaliseres. Der stilles dog krav til den almennyttige organisation, der foretager en omhyggelig søgning efter de relevante rettighedshavere, inden de forældreløse værker kan benyttes, hvilket er ret og rimeligt.

I forhold til videnspredning af radio- og tv-udsendelser vil jeg sige, at den del af loven har til formål at tilpasse aftalelicensen om videnspredning af radio- og tv-udsendelser med den teknologiske udvikling, og der er særlig fokus på at inkludere muligheden for tredjemandsudnyttelse, primært on demand-tjenester, inden for aftalelicensens rammer. I visse tilfælde er det sådan, at det vil være både umuligt og yderst besværligt for brugere af ophavsretligt beskyttede værker at indhente samtykke til udnyttelsen fra samtlige ophavsmænd. Det gælder særlig i tilfælde af masseudnyttelse, f.eks. udsendelse i radio og tv, kabelviderespredning og kopiering på uddannelsesinstitutioner. Så for på den ene side at tilgodese brugernes ønske om adgang til at udnytte de pågældende værker og på den anden side samtidig at sikre ophavsmændenes rettigheder findes der i ophavsretsloven bestemmelser om aftalelicenser. Bestemmelserne medfører, at en repræsentativ organisation af ophavsmænd til en bestemt type værker kan indgå kollektive aftaler med en bruger om værksudnyttelse inden for et specifikt område, og aftalen får ikke alene virkning for medlemmerne af organisationen, men også for andre ophavsmænd til samme type værker. Det mener Socialdemokraterne er yderst fornuftigt, og vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Det er måske ikke så overraskende, at både Venstre og Socialdemokratiet støtter dette lovforslag, i og med at de jo også i denne sag har EU-sokker på som forventeligt. Vi er ikke så optimistiske og positive i Dansk Folkeparti, og vi agter faktisk at stemme imod, vi synes, at lovforslaget er utilfredsstillende. Det handler om forældreløse værker, men det ville måske være bedre at kalde det ophavsløse værker. Forældreløs er jo sådan en lidt dårlig oversættelse af orphan works. Men bortset fra det er den grundlæggende utilfredshed, som vi har, følgende: Vi er utilfredse, fordi vi faktisk får to systemer nu. På den ene side bevarer vi det gode danske aftalesystem, aftalelicenssystem, men samtidig får vi så det nye EU-baserede. Sidstnævnte er selvfølgelig både bureaukratisk og unødvendigt, for sådan er EU jo indrettet.

Hvad er så op og ned i hele den her sag? I dag bliver ophavsløse værker og deres ophavsret i Danmark jo varetaget af organisationer som KODA og Copydan. Kulturarvsinstitutioner overdrager så ansvaret for disse værkers ophavsret til Copydan, KODA osv., og det fungerer jo fornuftigt og fortrinligt, og Dansk Folkeparti synes egentlig, at vi skulle fortsætte på denne måde. EU burde have baseret sit direktiv på dette system, den danske regering burde have fået EU overbevist om det, ganske enkelt fordi det er fornuftigt, det er gennemskueligt, men det ville man desværre i EU ikke.

Lovforslaget udspringer så af EU-direktivet med det poetiske navn 2012/28/EU. Baggrunden for direktivet er, at man i EU er ved at digitalisere europæisk kulturarv, hvilket jo er godt. Man ønsker at stille denne arv til rådighed for offentligheden, og det er derfor, man også lige skal have styr på de ophavsløse værker. Så lovændringen bliver et supplement til aftalelicenssystemet i Danmark. Som det står i bemærkningerne, bliver det valgfrit, om man vil bruge EU-systemets metode eller den danske. Det vil så også betyde, at kulturarvsinstitutioner fremover selv kan registrere og derved bruge ophavsløse værker, i stedet for at det er organisationerne, der gør det. Helt ærligt, det er jo noget rod, det er bureaukratisk, for EU-systemet fordrer jo, at man laver en søgning i medlemsstaten efter ophavsretshaveren for hvert enkelt værk, og denne søgning skal oven i købet dokumenteres, og så skal den sendes til Kulturministeriet, der så sender det til en EU-database.

For at det hele ikke skal være negativt, vil jeg sige, at der også er gode ting i forslaget. Bliver et værk f.eks. defineret som ophavsløst, gælder det i alle EØS-lande. Men for Danmarks vedkommende kunne man egentlig bare have skrevet det ind i aftalelicenssystemet, nemlig at danske ophavsløse værker bliver stillet til rådighed for EØS-landenes kulturarvsinstitutioner. Det ville være en langt bedre og smidigere løsning.

Så omhandler lovforslaget også § 35 om tv efter behov, altså on demand-tjenester, og flere beføjelser til Ophavsretslicensnævnet. Det har egentlig ikke så meget med det foregående at gøre, men den ting støtter vi. Vi vil ikke foreslå, at vi deler lovforslaget, så vi ender nok med at sige nej til hele lovforslaget, som det foreligger.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Borst Hansen som radikal ordfører.

Med det her lovforslag implementerer vi et EU-direktiv om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker. Med direktivet indføres en procedure for, hvordan de af direktivet omfattede organisationer ved at udføre en omhyggelig søgning kan få erklæret et værk eller en lydoptagelse, som findes i deres arkiver eller samlinger, et forældreløst værk. Direktivet bestemmer endvidere, hvordan et forældreløst værk kan anvendes og under hvilke vilkår.

Grunden til, at vi gør det, og grunden til, at Kommissionen har vedtaget det her direktiv, er, at det er vigtigt, at lovgivningen følger med tiden og den teknologiske udvikling og det stadig større krav om tilgængelighed af viden samt bevaring og formidling af den europæiske kulturarv. Det er alt sammen noget, vi fra radikal side støtter, og derfor støtter vi også lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Özlem Sara Cekic som SF's ordfører.

Jeg vil ikke gentage de ting, der er blevet sagt. Jeg vil bare sige, at vi støtter lovforslaget om ændring af loven om ophavsret. Vi synes, det er positivt, at EU-direktivet om forældreløse værker inkorporeres i det danske lovsystem, og at § 35 udvides til at tage højde for den teknologiske udvikling. Vi støtter også indførelsen af kapitel 6, og vi støtter også ændringen af kapitel 35, som har til formål at følge den teknologiske udvikling og lægge sig op af de licensaftaler, der allerede indgås med Copydan.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr som Enhedslistens ordfører.

Et langt stykke hen ad vejen synes jeg egentlig at det er et rimelig godt forslag, som omhandler ophavsretten. Det handler jo bl.a. om en ændring af aftalelicensen, når man viderespreder radio- og tv-udsendelser i kabelanlæg osv., ligesom det handler om on demand-udnyttelse, når man optræder som tredjemand, hvilket virker som en god og fleksibel løsning.

Men den største del af forslaget handler om implementering af et EU-direktiv vedrørende brug af forældreløse værker og om, hvad det er, der kan kaldes forældreløse værker. Desuden handler forslaget både om en ændring af ophavsretsloven og om en ny bekendtgørelse vedrørende forældreløse værker; det handler både om definitionen af forældreløse værker og om, hvilke organisationer der er begunstiget, hvilket materiale der er omfattet af loven, og om kriteriet for, hvordan man efter en omhyggelig søgning kan bruge de forældreløse værker, og hvornår status som forældreløst værk ophører.

Alt i alt er det faktisk et rimelig godt forslag, men jeg har alligevel nogle kommentarer til det.

Først og fremmest vil jeg godt slå et slag for det danske aftalelicenssystem, også når det handler om forældreløse værker. Jeg har læst ministeriets bemærkninger i høringsnotatet og sætter spørgsmålstegn ved det, der handler om, hvorfor ministerierne vil sige, at der med lovforslaget indføres et alternativ til aftalesystemet, når vi snakker om værker, som er grænseoverskridende. Mit spørgsmål er hvorfor, og hvad det betyder for danske værker.

Når vi så snakker om, hvilke værker der bliver omfattet af loven, handler det bl.a. om filmværker, men ikke om billedoptagelser, der ikke betragtes som værker, eller om selvstændige fotografier. Ministeriet siger, at det skyldes, at der ikke er hjemmel til det i direktivet, men uanset der ikke er hjemmel til det i direktivet, kan vi jo godt gennemføre det i den danske lovgivning. Jeg håber at få en god forklaring fra ministerens side på, hvorfor det ikke også omfatter billedværker og fotografier, for det undrer mig meget.

Med disse kommentarer, også de negative, synes jeg, at lovforslaget er bedre end ingenting, men jeg synes, jeg skal have nogle gode svar fra ministeren, før vi kan sige, om vi stemmer for forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Jeg vil med det samme sige, at vi i Liberal Alliance godt vil vente med at tage endelig stilling, til vi har haft udvalgsbehandlingen. Det gør vi, fordi der jo her er tale om en implementering af et EU-direktiv, og vi vil gerne være sikre på, at der ikke er tale om en overimplementering. Vi har jo noteret os, at der er en del høringssvar, som udviser en del skepsis i forhold til det spørgsmål. F.eks. understreger Danske Advokater, at systemet til registrering af forældreløse værker er omstændeligt og rummer risiko for fejl. Hvis f.eks. et bibliotek fejlagtigt registrerer i den fælleseuropæiske database, at et værk er forældreløst, bliver det op til rettighedshaverne at opspore og rette fejlen. Det bringer altså rettighedshaveren i en retssikkerhedsmæssigt usikker position.

Der er også flere høringssvar, som understreger, at reglerne om forældreløse værker ikke er kommet til veje på baggrund af danske ønsker. Det gælder Dansk Artist Forbund, KODA, og Samrådet for Ophavsret. De understreger samtidig, at vi fra dansk side fint har kunnet håndtere problemstillinger i forbindelse med forældreløse værker igennem de aftalelicensordninger, som har fungeret i årevis. Og så påpeger Dansk Artist Forbund, at netop fordi ideen til de nye EU-regler for forældreløse værker ikke er groet i Danmarks have, så er der, som de skriver, god grund til dels at udvise tilbageholdenhed, hvor direktivet giver valgfrihed i implementeringen, og dels til at lægge op til, at forældreløse værker også fremadrettet i videst muligt omfang håndteres igennem aftalelicensbestemmelserne.

Det synes vi der er god grund til også at bruge udvalgsbehandlingen til at undersøge, så vi altså kan være helt sikre på, at der ikke finder en overimplementering sted, og at vi ikke gør ting vanskeligere i forhold til den måde, de har været håndteret på indtil nu.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Lars Barfoed, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Lovforslaget kan vi i Det Konservative Folkeparti støtte. Der er bl.a. tale om en implementering af et EU-direktiv, som vi skal følge. Jeg går ud fra, at det så er implementeret korrekt. Det er kompliceret stof, meget teknisk, men det ser ud til, at der efter besværlige forhandlinger er fundet en ordning, der er til at administrere. Det er i hvert fald vigtigt, at der sikres en ordning, så man trygt kan operere med forældreløse værker, således at man kan give offentligheden adgang til også de værker uden at risikere at komme i konflikt med reglerne. Og det er jo så det, som bliver sikret med det her.

For så vidt angår den anden del af lovforslaget, er der jo simpelt hen tale om at ajourføre lovgivningen til den teknologiske udvikling, der sker, til danskernes adfærd i forhold til tv, hvor vi jo ser, at on demand-tv bliver mere og mere brugt. Jeg synes, det er helt fornuftigt, at vi gør det, og derfor kan vi som sagt støtte lovforslaget.

Tak for det. Så er det kulturministeren. Værsgo.

Tak. Og tak for bemærkningerne her under førstebehandlingen. Som flere har været inde på, viser høringssvarene og debatten jo, at vi har at gøre med et meget kompliceret område. Det er både teknisk kompliceret og juridisk kompliceret. Men vi er bare i den situation, at den teknologiske udvikling giver nogle nye muligheder for at udbrede indhold som tekster og film til almenheden, og udviklingen giver også bedre muligheder for at bevare og udbrede kulturarven, f.eks. ved at der fremstilles digitale kopier af tekster. Det er vigtigt, at ophavsretsloven indrettes på en måde, så disse nye muligheder kan udnyttes, samtidig med at det sikres, at rettighedshaverne får vederlag, når deres værker anvendes. Og det fremsatte lovforslag har netop til formål at gøre disse to ting: at modernisere ophavsretsloven på to specifikke områder, hvor der konkret er behov for tiltag i dag.

For det første foreslås det at implementere direktivet om de såkaldte forældreløse værker, hvor rettighedshaverne ikke kan identificeres eller lokaliseres. Det er i disse tilfælde ikke muligt at indhente samtykke fra rettighedshaverne, og det vil ofte være en udfordring for de almennyttige organisationer, som har opgaver i den forbindelse. De er ofte i gang med at digitalisere den europæiske kulturarv. Organisationerne kan efter de nye regler anvende de forældreløse værker, hvis de efter en omhyggelig søgning ikke kan finde rettighedshaverne. Samtidig indeholder ordningen en sikring af den rettighedshaver, som senere måtte blive opmærksom på, at hans eller hendes værk har været anvendt som forældreløst værk. Med direktivet bliver der skabt fælles regler om de forældreløse værker i alle medlemsstater, og det har den konsekvens, at danske borgere nemmere vil kunne få adgang til samlinger i udenlandske biblioteker, museer og lignende.

For det andet foreslås det at gøre ophavsretslovens § 35 mere tidssvarende, så den tager højde for den måde, som tv- og radioprogrammer anvendes på i dag. Den nuværende § 35 er sidst revideret i 1996, hvor den elektroniske verden var en helt anden, end den er i dag. Det var f.eks. ikke almindeligt at få adgang til beskyttet indhold on demand eller at vise tv-udsendelser i butikslokaler. Den foreslåede ændring af § 35 betyder, at bestemmelsen bliver ajourført til den digitale verden, og konkret sker det ved at gøre det nemmere for brugerne og rettighedshaverne at indgå aftaler om nye former for anvendelse af tv- og radioprogrammer.

Men jeg anerkender fuldt ud, at det er meget kompliceret. Derfor har Kulturministeriet jo også – selv om det ikke er normalt, at vi gør det på den måde – tilbudt Kulturudvalget at foretage en teknisk gennemgang af lovforslaget. Der er fastsat en tid i næste uge, den 26. februar kl. 11.00 her i Folketinget i Kulturudvalgets regi. Og derfor vil jeg også sige både til hr. Jørgen Arbo-Bæhr og til fru Mette Bock, at de spørgsmål, som I meget relevant rejser, jo sådan set er velegnede til at blive behandlet ved den tekniske gennemgang. Og ministeriet kan faktisk også godt udarbejde et papir, hvor vi rejser alle de typer spørgsmål, som man så kan få svar på. Det er allerede under udarbejdelse. Netop fordi det er så kompliceret, er det velanbragt, at vi gør noget ekstraordinært for at få det tekniske forstået. Så det vil vi gerne bidrage til.

Derfor ser jeg frem til behandlingen af lovforslaget, og jeg håber selvfølgelig, at vi kan få meget bred opbakning til det. Jeg hørte godt, hvad hr. Alex Ahrendtsen sagde, men jeg har stadig væk et forfængeligt håb, og vi kan jo se, hvor langt vi kan komme. Så med de ord indbyder jeg til samarbejde om at få afklaret alle de problemstillinger, der er i den her komplicerede sag.

Tak for det. Og der er et spørgsmål fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Tak for indbydelsen til samtale. Så må vi jo se, hvor langt vi kan nå, og lad os så indlede den.

I Danmark har vi jo et fint aftalelicenssystem, der fungerer godt. Det er forbillede for resten af EU, og der er endda lande, som godt kunne tænke sig at bruge det. Samtidig vil regeringen så indføre et parallelt system, som skal være et supplement til det eksisterende, og det er EU-systemets metode. Det er langt mere bureaukratisk, og det kræver faktisk noget mere arbejde end det nuværende system.

Så hvorfor er det, at regeringen og kulturministeren synes, det er så god en idé for det første at have to systemer og for det andet at implementere noget, som er dårligere end det, vi har?

Tak, ministeren.

Jamen jeg synes, vi skal afklare, om det er korrekt, som hr. Alex Ahrendtsen siger, at det er dårligere end det, vi har. Men når vi sætter den proces i gang, er det jo, dels fordi det er et direktiv, som vi selv var med til at behandle og vedtage, da vi havde formandskabet i EU, dels fordi vi i øvrigt synes, at digitalisering er grænseoverskridende, og at vi har en interesse i at kunne indhente værker i andre lande, i det her tilfælde i Europa, som vi også kan få glæde af Danmark. Vi har nogenlunde fælles regler for, hvordan vi definerer, hvad man gør, i tilfælde af at de værker er det, vi kalder forældreløse eller ophavsretsløse, som jeg mener hr. Alex Ahrendtsen kaldte det.

Hr. Alex Ahrendtsen igen. Værsgo.

Men det er jo et dårligere system. Aftalelicenssystemet fungerer på den måde, at man overdrager ansvaret til de enkelte organisationer. Her kan hver enkelt kulturarvsinstitution gå ud og finde og registrere værket – hver enkelt institution, dvs. alle biblioteker og alle museer – i stedet for at man overlader det til nogle organisationer at gøre det på hele branchens vegne. Det er da et dårligere system. Så skal man yderligere registrere det igennem Kulturministeriet, der så sender det til EU. Det er da bureaukratisk, det er kompliceret, og det er absolut ikke en forbedring af det, vi har.

Så endnu en gang: Hvorfor er det, at regeringen synes, det er så god en idé at få to systemer, når det nye endda er dårligere end det gamle?

Tak, ministeren.

Det er, fordi vi gerne vil have et system, der rækker ud over Danmarks grænser, fordi vi også har glæde af den kulturarv, vi har i Europa, og som vi jo også har del i på forskellige måder. Og det får vi ved at have en fælles måde at håndtere den problemstilling på, som følger med forældreløse værker. Det er sådan set en meget enkel forklaring. Jeg synes, det er en fordel, at vi også er i stand til at trække på kulturarven i andre dele af Europa, som jo også er en del af vores kulturarv. Kristendommen er jo sådan set opstået i Europa uden for Danmarks grænser, inden den kom til os. Det er bare et eksempel, som jeg synes er rimelig enkelt.

Men vi vender tilbage, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for, at den tekniske gennemgang kan give svar på alle spørgsmål, så man kan veje for og imod, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Og så må man tage stilling.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.