Det er måske ikke så overraskende, at både Venstre og Socialdemokratiet støtter dette lovforslag, i og med at de jo også i denne sag har EU-sokker på som forventeligt.
Vi er ikke så optimistiske og positive i Dansk Folkeparti, og vi agter faktisk at stemme imod, vi synes, at lovforslaget er utilfredsstillende.
Det handler om forældreløse værker, men det ville måske være bedre at kalde det ophavsløse værker.
Forældreløs er jo sådan en lidt dårlig oversættelse af orphan works.
Men bortset fra det er den grundlæggende utilfredshed, som vi har, følgende:
Vi er utilfredse, fordi vi faktisk får to systemer nu.
På den ene side bevarer vi det gode danske aftalesystem, aftalelicenssystem, men samtidig får vi så det nye EU-baserede.
Sidstnævnte er selvfølgelig både bureaukratisk og unødvendigt, for sådan er EU jo indrettet.
Hvad er så op og ned i hele den her sag?
I dag bliver ophavsløse værker og deres ophavsret i Danmark jo varetaget af organisationer som KODA og Copydan.
Kulturarvsinstitutioner overdrager så ansvaret for disse værkers ophavsret til Copydan, KODA osv., og det fungerer jo fornuftigt og fortrinligt, og Dansk Folkeparti synes egentlig, at vi skulle fortsætte på denne måde.
EU burde have baseret sit direktiv på dette system, den danske regering burde have fået EU overbevist om det, ganske enkelt fordi det er fornuftigt, det er gennemskueligt, men det ville man desværre i EU ikke.
Lovforslaget udspringer så af EU-direktivet med det poetiske navn 2012/28/EU.
Baggrunden for direktivet er, at man i EU er ved at digitalisere europæisk kulturarv, hvilket jo er godt.
Man ønsker at stille denne arv til rådighed for offentligheden, og det er derfor, man også lige skal have styr på de ophavsløse værker.
Så lovændringen bliver et supplement til aftalelicenssystemet i Danmark.
Som det står i bemærkningerne, bliver det valgfrit, om man vil bruge EU-systemets metode eller den danske.
Det vil så også betyde, at kulturarvsinstitutioner fremover selv kan registrere og derved bruge ophavsløse værker, i stedet for at det er organisationerne, der gør det.
Helt ærligt, det er jo noget rod, det er bureaukratisk, for EU-systemet fordrer jo, at man laver en søgning i medlemsstaten efter ophavsretshaveren for hvert enkelt værk, og denne søgning skal oven i købet dokumenteres, og så skal den sendes til Kulturministeriet, der så sender det til en EU-database.
For at det hele ikke skal være negativt, vil jeg sige, at der også er gode ting i forslaget.
Bliver et værk f.eks.
defineret som ophavsløst, gælder det i alle EØS-lande.
Men for Danmarks vedkommende kunne man egentlig bare have skrevet det ind i aftalelicenssystemet, nemlig at danske ophavsløse værker bliver stillet til rådighed for EØS-landenes kulturarvsinstitutioner.
Det ville være en langt bedre og smidigere løsning.
Så omhandler lovforslaget også § 35 om tv efter behov, altså on demand-tjenester, og flere beføjelser til Ophavsretslicensnævnet.
Det har egentlig ikke så meget med det foregående at gøre, men den ting støtter vi.
Vi vil ikke foreslå, at vi deler lovforslaget, så vi ender nok med at sige nej til hele lovforslaget, som det foreligger.