L 123 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsnotat, fra kulturministeren

NotatTil ministerenKommenteret høringsnotat over forslag til lov om ændring af lov omophavsretKulturministeriet sendte den 11. oktober 2013 et forslag til lov om ændring af lov omophavsret (Visse tilladte anvendelser af forældreløse værker og ændring afaftalelicensbestemmelsen vedrørende kabelviderespredning) i høring med frist den 8.november 2013.Lovforslaget har til formål at implementere EU-direktiv 2012/28/EU om visse tilladteanvendelser af forældreløse værker. Endvidere har lovforslaget til formål at ændreophavsretslovens § 35 om videretransmission af radio- og tv-udsendelser overkabelanlæg m.m.EU-direktiv 2012/28/EU blev vedtaget under dansk formandskab og bliverimplementeret ved, at der bliver indsat et nyt kapitel 6 b i ophavsretsloven. I henholdtil reglerne i dette kapitel kan visse almennyttige organisationer, som fx biblioteker,anvende de såkaldte forældreløse værker uden først at skulle indhente samtykke hosrettighedshaverne. De forældreløse værker er værker og lydoptagelser, hvorrettighedshaverne ikke kan identificeres og lokaliseres.Det nye kapitel 6 b indeholder blandt andet nærmere regler om:Definitionen af et forældreløst værk, herunder hvilke typer værker og lydoptagelserder er omfattet af reglerne.De organisationer der kan anvende de forældreløse værker.Den omhyggelige søgning de begunstigede organisationer skal foretage for atvurdere, om et værk eller en lydoptagelse er forældreløst.Gensidig anerkendelse af værker eller lydoptagelser, der i andre lande er blevetvurderet at være et forældreløst værk.De måder hvorpå et forældreløst værk kan anvendes.Hvad der sker, når et værk eller en lydoptagelse mister status af et være etforældreløst værk.29. januar 2013

For så vidt angår ændring af ophavsretslovens § 35, så har ændringen til formål atsikre, at aftalelicensen i § 35 om samtidig og uændret viderespredning af radio- og tv-udsendelser i kabelanlæg m.v., tilpasses den teknologiske udvikling og de nyemuligheder for tredjemands udnyttelse, herunder on demand-udnyttelse. Der erkonstateret et stigende behov for at etablere en smidig måde for tredjemand til atklarere rettighederne til denne form for tjenester.Ændringen sker ved, at der efter ophavsretslovens § 35, stk. 3, indsættes stk. 4 og 5,hvorefter indhold fra radio- og fjernsynsforetagender kan udnyttes på nye måder, fx vedbrug af on demand tjenester, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.Herudover indsættes et nyt stk. 6, hvorefter Ophavsretslicensnævnets kompetenceudvides til også at omfatte vurdering af vederlag og andre vilkår for udbud af de nyetjenester.41 organisationer mv. afgav høringssvar. Se bilag I.I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar medrelation til lovforslaget. Notatet kommenterer derfor ikke på de høringssvar, somomtaler emner, der ikke relaterer sig til lovforslaget. Lovforslaget vedrørerimplementering af direktivet om forældreløse værker og en ændring af § 35, som ikkehar relation til direktivet. Nedenfor behandles disse to dele af lovforslaget derforseparat. Visse høringsparter har forholdt til både den del, der vedrører forældreløseværker, og til den del, der vedrører § 35. Strukturmæssigt er kommentarerne fra dissehøringsparter derfor opdelt.Kulturministeriets konkrete ændringer i den del af lovforslaget, der vedrører § 35,bliver gengivet samlet nedenfor i forlængelse af behandlingen af de enkelte høringssvar.Der henvises herudover til de vedlagte høringssvar.1. Ændring af § 351.1. Generelt om § 35Egmont International Holding A/S (Egmont), IFPI Danmark (IFPI), Copydan VerdensTV, TDC/Yousee, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Samrådetfor Ophavsret, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Koda og UBOD støttergenerelt ændringen af § 35.Branchen ForbrugerElektronik håber, at ændringen af § 35 vil medvirke til atsmidiggøre klarering af rettigheder og dermed bidrage til innovation og udvikling aftjenester.IFPI udtrykker tilfredshed med, at musikselskabernes rettigheder bliver omfattet af denye aftalelicensbestemmelser og nævner samtidig, at det springer i øjnene, at

musikselskabernes producentrettigheder i § 66 ikke omfattes af den almindeligeaftalelicens om kabelviderespredning i § 35, stk. 1, hvilket IFPI finder urimeligt.Kulturministeriets bemærkninger:Kulturministeriet har noteret sig ønsket fra IFPI, men finder det ikke hensigtsmæssigtat ændre i § 35, stk. 1, og den måde, hvorpå bestemmelsen forvaltes i dag.DI ITEK og SBS Discovery Media (SBS) nævner, at det er uklart formuleret ilovforslagets bemærkninger, i hvilken udstrækning den gældende § 35, stk. 3, skal findeanvendelse i forhold til de foreslåede stk. 4 og 5.Kulturministeriets bemærkninger:Som følge af ovenstående kommentarer har Kulturministeriet ændret ordlyden ibemærkningerne om § 35, stk. 3, således at det fremstår mere klart, at bestemmelsenom ansvar mv. i den gældende § 35, stk. 3, bibeholdes uændret og således fortsat gælderfor så vidt angår viderespredning omfattet af § 35, stk. 1.Princippet i § 35, stk. 3, 2.pkt., om, at et vederlag, som den ansvarlige for udnyttelsen skal betale, kan væltes overpå brugerne, når vederlaget er fastsat som et beløb pr. tilslutning, finder dogtilsvarende anvendelse i forhold til gengivelse i medfør af § 35, stk. 4 og on-demandtilrådighedsstillelse i medfør af § 35, stk. 5.Statsbiblioteket anfører indledningsvis i forhold til ændringen af § 35, at det er envigtig forudsætning for dem, at den ikke berører mulighederne for fortsat at kunnetilgængeliggøre kulturarven efter de nuværende regler.Det er en vigtig forudsætning for Statsbiblioteket, at de ikke bliver omfattet af debegrænsninger, der ligger i § 35, når det drejer sig om mulighederne for at kunne stilleradio- og tv-udsendelser til rådighed on demand og via streaming. Hvis Statsbiblioteketblev omfattet af § 35 stk. 4, 2. pkt. vil det ifølge Statsbiblioteket betyde, at radio- ogfjernsynsprogrammer kun kan stilles til rådighed on demand i tidsmæssig tilknytningtil udsendelse i radio- og fjernsyn. Statsbiblioteket nævner, at hvis de bliver omfattet af§ 35 stk. 5, vil det betyde, det kun er muligt at stille værker til rådighed on demand, nårdet sker på samme måde og i samme tidsrum, som et radio- og fjernsynsforetagende gørdet.Hvad angår kollektiv forvaltning nævner Statsbiblioteket at det fremgår afbemærkningerne at ”… Kulturministeriet finder det uhensigtsmæssigt, atviderespredningen, der i den gældende ophavsretslov omfattes af § 35, og on demand-brugen, der i den gældende lov omfattes af § 50, stk. 2, skal reguleres af forskelligetyper af aftalelicensbestemmelser. Statsbiblioteket opfatter det således, at aftaler medaftalelicensvirkning på dette område fremover udelukkende kan ske med hjemmel i §35.”Statsbiblioteket nævner videre, at det er en meget vigtig forudsætning for dem, at detfremgår tydeligt, at deres arbejde med at tilgængeliggøre kulturarven ikke bliver

omfattet af de begrænsninger, som ligger i § 35. Det er afgørende for dem fortsat athave muligheden for aftalelicens efter § 50 stk. 2, så de gennem disse licensaftaler og degældende undtagelsesbestemmelser i ophavsretsloven fortsat i samme omfang vilkunne stille hele den digitaliserede kulturarv – både nyt og gammelt - til rådighed medmoderne teknologi fx i forbindelse med undervisning og studier.Det Kongelige Bibliotek finder, at der bør indføjes en bestemmelse i lovforslaget, somgør det muligt for Statsbiblioteket fortsat at varetage sine opgaver med denaudiovisuelle kulturarv.Kulturministeriets bemærkninger:Som det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 4 og 5, så er anvendelsesområdet forbestemmelserne i dag omfattet af den generelle aftalelicensbestemmelse i § 50, stk. 2.Den kodificering, der sker i medfør af indførslen af en ny specifik aftalelicens, betyderikke, at § 50, stk. 2, ikke længere kan finde anvendelse. Hvis en udnyttelsesform ikkekan rummes inden for de rammer, der fremgår af de foreslåede § 35, stk. 4 og 5, så vil §50, stk. 2, stadig kunne finde anvendelse. Der er dermed ikke tale om, at aftaler medaftalelicensvirkning om on-demand brug af radio- og fjernsynsudsendelser udelukkendekan ske med hjemmel i de foreslåede bestemmelser.1.2. Forslaget til § 35, stk. 4Egmont foreslår, at det i bemærkningerne til § 35, stk. 4, præciseres, at Start Forfratjenester omfattes af bestemmelsen.Kulturministeriets bemærkninger:Det er Kulturministeriets opfattelse, at Start Forfra tjenester er omfattet af denforeslåede stk. 4. Dog finder Kulturministeriet det ikke hensigtsmæssigt at nævnekonkrete tjenester frem for andre i lovbemærkninger. Tjenester som Start Forfra erimplicit nævnt i bemærkninger, når der skrives om on demand-brug af radio- eller tv-udsendelser hos tv- og andre indholdsdistributører (herunder catch-up).DI ITEK og SBS nævner, at ændringerne til § 35 stk. 4, burde have været udskilt tilflere enkelte stykker eller en selvstændig paragraf. De mener, at det er uklart, hvadbestemmelsen omfatter, herunder især hvad ”andres gengivelse ” omfatter. Der børifølge DI ITEK og SBS ske en eksemplificering af de forskellige udnyttelsesformer, derer omfattet af ” andres gengivelse” f.eks. (i) musik i butikker og andre offentlige rum (ii)kabelfødt tv (iii) webcasting (iv) on-demand-funktionaliteten i tilknytning tiludsendelserne (start forfra og start forfra +).Kulturministeriets bemærkninger:Den foreslåede stk. 4 er en rammebestemmelse, der rummer en rækkeudnyttelsesformer. Det er et bevidst valg fra Kulturministeriets side, at selvebestemmelsen ikke oplister de forskellige udnyttelsesformer, da der ikke er kutymeherfor i ophavsretsloven, og da det vil sætte en unødvendig begrænsning ibestemmelsens fremtidige anvendelighed. I lovbemærkningerne er det specificeret,

hvilke udnyttelsesformer, der kan være omfattet af stk. 4. Oplistningen er ikke-udtømmende.DI ITEK og SBS nævner, at det i bemærkninger til § 35, stk. 4, bør præciseres, hvad”eksemplarfremstilling” omfatter.Kulturministeriets bemærkninger:Begrebet ”eksemplarfremstilling” er defineret i ophavsretslovens § 2, stk. 2, og begrebeter benyttet mange steder i loven uden en nærmere afgrænsning af, hvilke former foreksemplarfremstilling, der er omfattet. Derudover vil det være op til parterne – indenfor lovens rammer – at fastlægge, hvilke former for eksemplarfremstilling, der er tilladti medfør af en given aftale. På baggrund af ovenstående finder Kulturministeriet detikke nødvendigt nærmere at definere, hvad der menes med ”eksemplarfremstilling” iden foreslåede § 35, stk. 4.DI ITEKog TV2 Danmark A/Snævner, at det i lovforslagets bemærkninger børpræciseres, hvad der menes med ”i tilknytning til udsendelserne”.Kulturministeriets bemærkninger:Betingelsen om tidsmæssig tilknytning i den foreslåede § 35, stk. 4, er bevidst udformetmed en indbygget fleksibilitet, således at betingelsen ikke bliver en unødvendighindring for anvendelsen af bestemmelsen, men samtidig sætter en grænse forbestemmelsens anvendelsesområde. Betingelsen kan tilpasses efter omstændighederne,herunder den teknologiske og markedsmæssige udvikling, og de forskelligartedetjenester, der udbydes og vil blive udbudt på markedet. Kulturministeriet harpræciseret dette i bemærkningerne til lovforslaget.DI ITEK og SBSnævner, at henvisningen i § 35, stk. 4, til § 35, stk. 1, er uklar, og at detbør præciseres, hvilke dele af stk. 1 der ”finder tilsvarende anvendelse”.Kulturministeriets bemærkninger:På baggrund af de indkomne kommentarer om henvisningen til § 35, stk. 1, i § 35, stk.4, har Kulturministeriet på ny vurderet hensigtsmæssigheden heraf og er kommet fremtil, at stk. 1 af fortolkningsmæssige hensyn bør omformuleres. I samme ombæringændres ordet ”udsendt” til ”udsendes”, som også benyttes i § 35, stk. 1.DI ITEK og SBSønsker det præciseret, om det er en forudsætning for at blive omfattetaf § 35, stk. 4, at et værk er udsendt af en broadcaster i flow.Kulturministeriets bemærkninger:Kulturministeriet kan bekræfte, at brugen af begrebet ”udsendelse” medfører, at det eren forudsætning for andres gengivelse i medfør af den foreslåede stk. 4, at værkerne harværet udsendt eller samtidig udsendes af et radio- eller fjernsynsforetagende i flow.Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.

TV2 Danmark A/Snævner, at det i bemærkningerne til § 35, stk. 4, er anført, atbestemmelsen tager sigte på udnyttelsesformer, "der er accessoriskei forhold til denoprindelige radio- eller tv-udsendelse, men ikke desto mindrehar stor økonomiskbetydning". Det har næppe været hensigten med bemærkningerne,at accessoriskeudnyttelser uden stor økonomisk værdi, ikke skal omfattes af bestemmelsen,hvilketman kan forledes til at tro med den valgte formulering, nævner TV2 Danmark A/S.Kulturministeriets bemærkninger:Kulturministeriet tilretter bemærkningerne som følge af ovenstående, således at detfremgår, at udnyttelsesformerne kan have stor økonomisk betydning og dermed ikke pr.automatik har det.1.3. Forslaget til § 35, stk. 5TDC/Yousee nævner, at betydningen af den foreslåede § 35, stk. 5, forekommer uklar,og såfremt hensigten er at udvide aftalelicensen til også at omfatte sekundærudnyttelse af tv-indhold mv., som ikke allerede har været vist på flow-tv, så savner deen nærmere beskrivelse af baggrunden herfor.Kulturministeriets bemærkninger:Som nævnt i bemærkninger til bestemmelsen så tilvejebringes i den foreslåede § 35,stk. 5, en mulighed for, at tredjemand – f.eks. en tv-distributør – kan stille indhold fraet radio- eller fjernsynsforetagende til rådighed on demand, når værket samtidig stillestil rådighed on demand af radio- eller fjernsynsforetagendet. Kulturministeriet haridentificeret et behov for, at denne form for sekundær udnyttelse af radio- og tv-indhold,der af et radio- eller fjernsynsforetagende stilles til rådighed on-demand, ligeledes kanklareres kollektivt på en smidig måde.TV 2 Danmark A/Snævner, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ogsåaftaler om andres on demand udnyttelse af en del af et radio- og tv-foretagendesværker, omfattes af bestemmelsen.På samme måde bør andres tilgængeliggørelse i endel af den periode, hvor radioellertv-foretagendet tilgængeliggør værkerne, også væreomfattet af bestemmelsen, nævner TV 2 Danmark A/S. Ifølge TV 2 Danmark A/S børdet afgørende ikke være, om spejlingen tilgængeliggøres i hele eller kun i dele afdenperiode, hvor den oprindelige on demand-udnyttelse finder sted.TV 2 Danmark A/Sforeslår derfor at ændre formuleringen af § 35, stk. 5, fra ”og i samme tidsrum”til ”oginden for samme tidsrum”.Kulturministeriets bemærkninger:Forslaget fra TV 2 Danmark A/S vil give mere fleksibilitet i bestemmelsen, mens detstadig vil være op til det enkelte radio- eller fjernsynsforetagende at bestemme i hvilkenperiode, on demand indholdet kan gøres tilgængeligt af andre. Kulturministeriet finderændringsforslaget hensigtsmæssigt og foretager den af TV 2 Danmark A/S foreslåedeændring i § 35, stk. 5.

DI ITEK savner klarhed over hvilke specifikke tjenester, der vil være omfattet afbestemmelsen. DI ITEK savner endvidere en forklaring på, hvorfor stk. 5 ikke omtalereksemplarfremstilling men alene tilrådighedsstillelse.Kulturministeriets bemærkninger:Forslaget til § 35, stk. 5, betyder, at en anden end radio- eller fjernsynsforetagendet kanforetage hel eller delvis spejling af radio- og fjernsynsforetagendets on demand-tjenester.Det kan fx være i form af applikationer til diverse tablets og smartphones.Formålet med § 35, stk.5, er at sætte rammerne for den udnyttelse, der kan finde sted.Det vil så være op til radio- og fjernsynsforetagendet og dennes kontraktpart at udfyldedisse rammer i den aftale, der er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen. Forså vidt angår den manglende nævnelse af eksemplarfremstilling i stk. 5, så erKulturministeriet enig i, at det vil være fornuftigt, at bestemmelsen tager stilling til ihvilken udstrækning, at eksemplarfremstilling er tilladt. Dette bliver præciseret i selvebestemmelsen.2. Implementering af direktivet om forældreløse værker2.1. Generelle tilkendegivelserRektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser tilslutter siglovforslaget, da det letter grundlaget for digital formidling af forældreløse værker.Kreativitet & Kommunikation finder det formålstjenesteligt med en regulering afforældreløse værker. Det er vigtigt for dem, at det står klart, hvornår forældreløseværker kan bruges, og hvad retsstillingen er, hvis ophavsmanden dukker op samt, at eteventuelt krav er rimeligt. Dette finder de fint beskrevet i lovforslaget.Danske Universiteter finder, at lovforslaget er velgennemarbejdet og ser frem til, atKulturministeriet udsender retningslinjer til fortolkning af direktivet om forældreløseværker.2.2. AftalelicenssystemetDansk Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Samrådet for Ophavsret (isin helhed støttet af Koda), Dansk Musikerforbund og Dansk Artist Forbundønsker allemed varierende ordlyd mere fokus på det danske aftalelicenssystem. Organisationerneønsker det tydeliggjort, at aftalelicenssystemet stadig vil være det primæreklareringsværktøj i forbindelse med brug af forældreløse værker. Ifølgeorganisationerne kan bemærkningerne læses på en sådan måde, at den undtagelse, somlovforslaget indfører, og aftalelicenssystemet er ligeværdige alternativer, hvilket findesuhensigtsmæssigt.Danmarks Biblioteksforening lægger vægt på, at man fortsat kananvende aftalelicenssystemet.Kulturministeriets bemærkninger:Det er ikke Kulturministeriets opfattelse, at lovforslagets bemærkninger er skrevet påen sådan måde, at lovforslagets model og aftalelicenssystemet beskrives som

ligeværdige alternativer. Faktum er, at lovforslaget indfører et system, der er etalternativ til aftalelicenssystemet, når det kommer til brug af forældreløse værker. Deter ikke Kulturministeriets opgave at rangordne de to systemer. Hvis en i medfør aflovforslaget begunstiget organisation ønsker at benytte forældreløse værker, så kanorganisationen enten vælge at benytte aftalelicenssystemet eller den undtagelse, somlovforslaget indfører. Der er valgfrihed i den henseende. Der er mange fordele forbundetmed aftalelicenssystemet, og det er Kulturministeriets vurdering, at aftalelicensen vilvære den foretrukne løsning, når det kommer til brug af forældreløse værker inden forDanmarks grænser. Dette fremgår af pkt. 5 i lovforslaget:”Det er Kulturministeriets umiddelbare vurdering, at lovforslagets ordning kun vil bliveanvendt i begrænset omfang i Danmark, hvor klarering af rettigheder i forvejen sker viadet velfungerende aftalelicenssystem.”Set i lyset af de indkomne kommentarer og sætningen beskrevet ovenfor tilføjerKulturministeriet følgende tekst til sidste afsnit i pkt. 4.7.3. i lovforslaget:”Der er dermed ingen tvivl om, at den ordning, som lovforslaget introducerer vil være etalternativ til aftalelicenssystemet. Når det kommer til brug af forældreløse værker, derikke har grænseoverskridende karakter, er det Kulturministeriets vurdering, at klareringgennem aftalelicenssystemet i vid udstrækning fortsat vil være den foretrukne løsninggrundet de proportionale administrative og økonomiske konsekvenser.”2.3. Rimelig kompensation eller rimeligt vederlagDansk Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Samrådet for Ophavsret,Dansk Musikerforbund,Dansk Artist Forbund og Forlæggerforeningen nævner alle, atde mener, at ”rimelig kompensation” i § 75l, stk. 2 (nu § 75 n, stk. 2) skal erstattes med”rimeligt vederlag”. Det nævnes, at i andre tilfælde, hvor man i ophavsretsloven harimplementeret direktivbestemmelser, er ”rimelig kompensation” i direktivet oversat til”rimeligt vederlag” i loven, jf. fx lovens § 39 om vederlag for privatkopiering i forhold tilInfosoc-direktivets art. 5(2)(b). Hertil kommer, at ”rimeligt vederlag” i danskophavsretstradition mest præcist indikerer karakteren af den honorering,rettighedshaveren har krav på. Udtrykket bruges fx også i sanktionsbestemmelsen i §83. I forslaget til svensk implementering (§ 16 b, stk. 2) bruges tilsvarende udtrykket”ersättning”, dvs. vederlag. Forventningen må være, at den ”rimelige kompensation” vilvære meget beskeden. Dette indebærer, at en søgning, som er mindre end omhyggelig,kun vil medføre en meget lille økonomisk risiko. Det anføres i de særlige bemærkningertil § 75 l(nu § 75 n) øverst på side 36, at de normale retsmidler i forbindelse medkrænkelse af ophavsrettigheder finder anvendelse ved en ”søgning der ikke varomhyggelig”. I praksis er dette ikke tilstrækkeligt allerede fordi, det ikke klart, hvadder skal til for, at en søgning kan siges at være omhyggelig. Dette vil derfor ofte skullevurderes ad hoc ved normal domstolsprøvelse. En sådan proces vil være megetbyrdefuld for en rettighedshaver og kun i særlig grove tilfælde være realistisk.Kompensationsreglerne giver således ikke incitamenter til at foretage en søgningudover det absolutte minimum, anfører organisationerne.

Kulturministeriets bemærkninger:Under direktivforhandlingerne var det genstand for indgående drøftelser, om der idirektivet skulle stå ”remuneration” (vederlag) eller ”compensation” (kompensation).Forhandlingerne førte til, at der i direktivet først blev indført et krav om, atrettighedshaverne havde krav på ”remuneration”. Under de videre forhandlinger blevdette dog ændret til ”fair compensation”. Det er Kulturministeriets opfattelse, at derdermed ikke er valgfrihed mellem de to begreber i forbindelse med gennemførslen afdirektivet i dansk ret. Begrebet ”fair compensation” blev benyttet første gang i etophavsretligt direktiv ifm. Infosoc-direktivet fra 2001. I artikel 8(2) iudlejningsdirektivet, som i tid er før Infosoc-direktivet, benyttes f.eks. begrebet”equitable remuneration”, der kan oversættes til ”rimeligt vederlag”. De to begreber erdermed ikke identiske, og det er derfor ikke ligegyldigt, om det ene eller det andetnævnes i § 75l, stk. 2 (nu § 75 n, stk. 2). Det er korrekt, at begrebet ”rimeligkompensation” benyttes i Infosoc-direktivets artikel 5(2)(b), og § 39 i ophavsretsloven,der opfylder kravet om rimelig kompensation i nævnte artikel, benytter begrebet”vederlag”. Det er Kulturministeriets opfattelse, at dette ikke kan tillægges vægt iforbindelse med dette lovforslag. Grunden til dette er, at § 39 modsvarer 1992a-lovens §26a. Da 1992a-loven blev vedtaget, fandtes begrebet ”rimelig kompensation” ikke somEU-retligt begreb. Det er også korrekt, at begrebet ”vederlag” benyttes iophavsretslovens § 83. § 83 modsvarer 1961-lovens § 56. Bestemmelsen blev ændret ved2005b-loven på grund af Retshåndhævelsesdirektivet, som dog vedrører erstatning ogikke ”rimelig kompensation”. Det er derfor Kulturministeriets opfattelse, at det forhold,at § 83 nævner ”vederlag”, ikke har betydning i forhold til brugen af begrebet ”rimeligkompensation” i dette lovforslag. Det fremgår endvidere af betragtning 18 i direktivetom forældreløse værker, at der med henblik på fastsættelsen af det mulige niveau for enrimelig kompensationbl.a. bør tages behørigt hensyn til den mulige skade forrettighedshaverne. Dette skadevirkningskriterie indgår normalt ikke i vurderingen afstørrelsen af et rimeligt vederlag, som ofte bygger på, hvad en normal licensbetalingville have udgjort. Da begrebet ”fair compensation” er et selvstændigt EU-retligt begreb,er det Kulturministeriets opfattelse, at brugen af begrebet ”rimelig kompensation”i dennuværende § 75n, stk. 2, ikke kan erstattes med begrebet ”rimeligt vederlag”.2.4. Udvidelse af Ophavsretslicensnævnets kompetenceSamrådet for Ophavsret og Dansk Musikerforbund mener, at rettighedshaveren børhave adgang til at få prøvet størrelsen af den ”rimelige kompensation” iOphavsretslicensnævnet, såfremt der ikke kan opnås enighed mellemrettighedshaveren og den eller de organisationer/institutioner, der har anvendt værket.Ophavsretslicensnævnet bør kunne fastsætte ”rimeligt vederlag” i overensstemmelsemed sin sædvanlige praksis uden at skulle bindes op på særlige angivelser i loven om”ikke-kommerciel karakter” eller ”almennyttige opgaver” mv., sådan som det angives idet foreliggende forslag.

Kulturministeriets bemærkninger:Kulturministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at udvide Ophavsretslicensnævnetskompetence til at omfatte tvister mellem en rettighedshaver og en begunstigetorganisation om størrelsen af den rimelige kompensation. Det er Kulturministerietsvurdering, at sådanne tvister henhører under de almindelige domstole bl.a. fordi, detikke kan udelukkes, at tvisten ligeledes vil omhandle spørgsmål af bevismæssigkarakter. Ønsket fra Samrådet for Ophavsret og Dansk Musikerforbund går ligeledespå, at Ophavsretslicensnævnet ikke skal være bundet af de kriterier, der fremgår af deforeslåede specielle bemærkninger til § 75 n, men at Ophavsretslicensnævnet bør kunnefastsætte størrelsen af kompensationen/vederlaget i overensstemmelse med sinsædvanlige praksis. Det er Kulturministeriets opfattelse, at en sådan konstruktion vilvære i direkte strid med direktivet om forældreløse værker, da kriterierne i deovennævnte specielle bemærkninger stammer fra betragtning 18 i direktivet og erkriterier, der skal tages hensyn til.2.5. Ophør af status som forældreløst værkSamrådet for Ophavsret, Dansk Artistforbund, Dansk Musikerforbund ogForlæggerforeningennævner, at det er særdeles vigtigt, at rettighedshaverne har en letadgang til at sørge for, at et værks status som forældreløst bringes til ophør. Systemet iforslaget til § 75 l (nu § 75 n) forekommer efter disse organisationers opfattelse megetvanskelig set fra en rettighedshavers side. Det nævnes, at der i princippet kan væremange forskellige kulturarvsinstitutioner, der anvender et forældreløst værk, og det vilderfor være urimelig byrdefuldt for rettighedshaveren at skulle kontakte dem alle.Ifølge organisationerne bør det ideelt være sådan, at hvis en rettighedshver kontakterén kulturarvsinstitution, er det denne, der har pligt til med bindende virkning atinformere de øvrige institutioner. Det bør som minimum gøres klart, at såfremtrettighedshaveren bringer den forældreløse status til ophør hos en organisation, skaldenne organisation foretage den notifikationsprocedure overfor OHIM, som ernødvendig for at værkets status ændres i databasen. Det vil være urimeligt byrdefuldtat kræve, at en rettighedshaver selv skal stå for dette.Kulturministeriets bemærkninger:Før en i medfør af lovforslaget begunstiget organisation kan anvende et forældreløstværk, er det et krav, at det forældreløse værk findes i organisationens samling. Detsætter en naturlig begrænsning i antallet af organisationer, der anvender det sammeforældreløse værk. Derudover er det langt fra givet, at forskellige organisationer ervidende om hinandens brug af forældreløse værker. Endvidere er en organisation, deranvender et forældreløst værk, ikke ansvarlig for andres brug af samme forældreløseværk.Kulturministeriet fastholder derfor, at en rettighedshaver, der ønsker at bringestatus som forældreløst værk til ophør, skal rette henvendelse til den eller deorganisationer, der anvender det forældreløse værk, hvilket i praksis må antages atvære et fåtal af organisationer. For så vidt angår ønsket om at det gøres klart, atsåfremt rettighedshaveren bringer den forældreløse status til ophør hos enorganisation, så skal denne organisation foretage den notifikationsprocedure overforOHIM, som er nødvendig for, at værkets status ændres i databasen, så er

Kulturministeriet enig heri. Kulturministeriet tilføjer følgende sætning i sidste afsnit ipkt. 4.8.3.:”Organisationen bør herefter tage de nødvendige skridt til, at statussen ligeledes ændresi OHIM-databasen.”Forlæggerforeningen mener, at det i § 75l (nu § 75 n) eller i lovbemærkningerne børbeskrives, hvordan det forholder sig med værker med flere rettighedshavere i relationtil at bringe status af forældreløst værk til ophør.Kulturministeriets bemærkninger:Det er Kulturministeriets opfattelse, at dette scenarie er tilstrækkelig beskrevet iomtalen af § 75g (tidligere § 75 f) i de specielle bemærkninger. Der står følgende:”Der kan være flere rettighedshavere til et bestemt værk eller lydoptagelse, og værker oglydoptagelser kan i sig selv indeholde andre værker eller beskyttede frembringelser. Detfølger af lovforslagets § 75 g, at det ikke berører identificerede og lokaliserederettighedshaveres rettigheder. Er mindst én rettighedshaver blevet identificeret oglokaliseret, vil et værk eller en lydoptagelse ikke blive anset som et forældreløst værk. Deaf lovforslaget omfattede organisationer vil kun kunne anvende et værk eller enlydoptagelse, hvor en eller flere af rettighedshaverne ikke kan identificeres ellerlokaliseres, hvis de har tilladelse til at foretage eksemplarfremstilling ellertilrådighedsstillelse for almenheden fra de rettighedshavere, der er blevet identificeret oglokaliseret, herunder rettighedshavere til værker og andre beskyttede frembringelser, derer indlejret eller inkorporeret i værkerne eller lydoptagelserne.Rettighedshavere, der er blevet identificeret og lokaliseret, vil kun kunne give dennetilladelse i forhold til de rettigheder, de selv er indehavere af, enten fordi disserettigheder er deres egne rettigheder, eller fordi rettighederne er blevet overdraget tildem, og de kan ikke give tilladelse til anvendelse på vegne af rettighedshavere, der ikkeer blevet identificeret og lokaliseret. Tilsvarende — når rettighedshavere, der ikketidligere er identificeret eller lokaliseret, træder frem for at gøre krav på deres rettighedertil værket eller lydoptagelsen — vil organisationernes lovlige anvendelse af værket ellerlydoptagelsen kun kunne fortsætte, hvis disse rettighedshavere giver deres tilladelsehertil i forhold til de rettigheder, de er indehavere af.”

bekendtgørelsesform. Det fremgår videre, at indholdet af bekendtgørelsen i vidudstrækning vil være en gengivelse af de søgekilder, der fremgår af bilaget til direktivetom forældreløse værker. I dette bilag nævnes blandt andet forlægger-, forfatter- ogjournalistsammenslutninger, kollektive forvaltningsorganisationer,producentsammenslutninger og andre relevante sammenslutninger, der repræsentereren særlig kategori af rettighedshavere. Da de relevante kilder vil blive fastsat i enbekendtgørelse, som vil blive sendt i særskilt høring, finder Kulturministeriet det ikkenødvendigt eller hensigtsmæssigt nærmere at udspecificere kilderne i lovforslagetsbemærkninger.Dansk Skuespillerforbund anbefaler, at de institutioner, som foretager en omhyggeligsøgning, forpligtes til at offentliggøre, at en sådan proces er i gang, f.eks. påinstitutionens hjemmeside.Kulturministeriets bemærkninger:Ud fra en rettighedshaversynsvinkel og ud fra et informationsøjemed harKulturministeriet forståelse for ønsket fra Dansk Skuespillerforbund. Det er dogKulturministeriets holdning, at de administrative byrder, der er forbundet med enomhyggelig søgning, allerede er så store, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføreyderligere krav, som ikke kræves af direktivet om forældreløse værker.2.7. De tilladte anvendelser af forældreløse værkerSamrådet for Ophavsret og Danske Mediermener, at der i § 75 k, stk. 1 (nu § 75 l, stk.1), udtrykkeligt bør anføres de vigtige forudsætninger for den tilladte anvendelse, somfremgår af artikel 6, stk. 2, i direktivet om forældreløse værker udover, at anvendelsenskal ske for at varetage organisationernes almennyttige opgaver.Kulturministeriets bemærkninger:Det fremgår af artikel 6, stk. 2, i direktivet om forældreløse værker, at de begunstigedeorganisationer kun må anvende forældreløse værker for at opfylde mål knyttet tilvaretagelsen af deres almennyttige opgaver, navnlig at bevare og restaurere værker ogfonogrammer i deres samlinger, og give adgang til værkerne og fonogrammerne medkulturelle og uddannelsesmæssige formål for øje. Eksemplificeringen af enorganisations almennyttige opgaver er ikke-udtømmende grundet brugen af ordet”navnlig”. Da der er tale om en undtagelse til den ophavsretlige eneret, som børfortolkes indskrænkende, er Kulturministeriet enig i, at eksemplerne med fordel kanfremgå de specielle bemærkninger til den foreslåede § 75 h, stk. 1, der beskriver deorganisationer, der er omfattet af det foreslåede kapitel om forældreløse værker.Samrådet for Ophavsretmener, at det i § 75 k, stk. 2 (nu § 75 l, stk. 2), bør præciseres,at formålet med at generere indtægter ”udelukkende” må være at dække de nævnteomkostninger, således som det fremgår af direktivbestemmelsen.Kulturministeriets bemærkninger:

Det er Kulturministeriets umiddelbare holdning, at brugen af ordet ”udelukkende” ikkeer nødvendig i den foreslåede § 75 l, stk. 2, på grund af den måde, hvorpå sætningen erformuleret. Kulturministeriet anerkender dog, at den tilsvarende bestemmelse idirektivet om forældreløse værker er formuleret på en anden måde, og at endirektivkonform implementering taler for en ændring af bestemmelsen. Den nuværende§ 75 l, stk. 2,er således omformuleret i overensstemmelse hermed.2.8. Omfattet materialeDet Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket ønsker billedoptagelser omfattet afophavsretslovens § 67 og selvstændige fotografier omfattet af lovforslaget. Det DanskeFilminstitut ønsker billedoptagelser, jf. § 67 omfattet af lovforslaget. Landsforeningentil Bevaring af Fotografier og Film undrer sig over, at fotoområdet ikke er en del aflovforslaget.Kulturministeriets bemærkninger:Det er artikel 1, stk. 2, i direktivet om forældreløse værker, der bestemmer, hvilketmateriale som direktivet og dermed lovforslaget finder anvendelse på. Her nævneshverken billedoptagelser eller selvstændige fotografier. Lovforslaget finder anvendelsepå filmværker, men ikke billedoptagelser der ikke betragtes som værker. Med hensyntil selvstændige fotografier så henleder Kulturministeriet opmærksomheden pådirektivets artikel 10, som er en revisionsklausul. Det fremgår heraf, at Kommissionenløbende skal vurdere, om anvendelsesområdet bør udvides og f.eks. inkludere værker ogandre beskyttede frembringelser som ikke er omfattet af direktivet for nuværende,f.eks. selvstændige fotografier.En inkludering af § 67-billedoptagelser og selvstændige fotografier i lovforslagetsanvendelsesområde kræver efter Kulturministeriets opfattelse klar hjemmel idirektivet om forældreløse værker. Denne hjemmel findes ikke, hvorforKulturministeriet må konkludere, at det ikke er muligt at udvide anvendelsesområdet.2.9. Ikke-udgivne værker og lydoptagelserDet Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteketnævner, at forslaget til § 75 h, stk. 2 (nu § 75i, stk. 2), vedrører værker og lydoptagelser, der aldrig er blevet udgivet eller udsendt,men som er blevet gjort offentligt tilgængelige af de i § 75 g (nu § 75 h) nævnteorganisationer med rettighedshavernes samtykke. Sådanne værker og lydoptagelser erdog kun omfattet af lovforslaget, såfremt det med rimelighed kan antages, atrettighedshaverne ikke ville modsætte sig de i § 75 k (nu § 75 l)nævnteudnyttelsesmuligheder.Vedrørende betingelsen ”det med rimelighed kan antages, at rettighedshaverne ikkeville modsætte sig de i § 75 k (nu § 75 l) nævnte udnyttelsesmuligheder” anføres det ibemærkningerne:”Fordet andet skal det med rimelighed kunne antages, at rettighedshaverne ikke villemodsætte sig de udnyttelsesmuligheder, der fremgår af § 75 k, dvs.

eksemplarfremstilling og on demand tilrådighedsstillelse. Det kan fx være, at enrettighedshaver ved indlevering af materiale til et bibliotek udtrykkeligt har givetsamtykke til visning på stedet, men ikke anden brug. I en sådan situation må detantages, at rettighedshaveren ville modsætte sig en tilgængeliggørelse på internettet. Detsamme kan antages at gælde, hvis et bibliotek er i besiddelse af materiale, der indeholderekstremistiske holdninger, men hvor senere materiale fra samme forfatter viser enændret og mere moderat livsanskuelse”).Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket gør opmærksom på, at de ikke kan gå ind ien sådan vurdering om, hvorvidt en tekst indeholder f.eks. ekstremistiske holdninger,eller om senere materiale fra samme forfatter viser en ændret og mere moderatlivsanskuelse. Det nævnes at institutionerne vil skulle indlade sig på at udøve politiskeskøn, hvis udfald vil være aldeles vilkårlige. Derimod kan institutionerne forholde sigtil tilkendegivelser fra forfatteren - eller som kan tilskrives forfatteren (f.eks. somrefereret af en efterlevende), som vedrører spørgsmålet om tilgængeliggørelse, ogbibliotekerne er naturligvis indstillet på at respektere sådanne tilkendegivelser,nævnes det.Kulturministeriets bemærkninger:Kulturministeriet har forståelse for, at Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket ikkekan udøve politiske skøn og vil have svært ved at foretage den vurdering, der kræves imedfør af den understregede tekst ovenfor. Kulturministeriet sletter derfor dettetekststykke fra bemærkningerne.2.10. Øvrige kommentarerDansk Artistforbund nævner for så vidt angår det omfattede materiale i § 75 h, stk. 1,nr. 3 (nu § 75 h, stk. 1, nr. 3), at det anføres, at bestemmelserne i kapitel 6 a findertilsvarende anvendelse på egenproduktioner i public service-radiofoniers arkiver. Detteudvides i de specielle bemærkninger til tillige at omfatte entreprise- og co-produktioner.Ifølge Dansk Artist Forbund stemmer det dårligt overens med bestemmelsens ordlyd oghar ifølge Dansk Artist Forbund heller ikke støtte i direktivet.Kulturministeriets bemærkninger:Det er Kulturministeriets opfattelse, at tekststykket i de specielle bemærkninger til dennuværende § 75 i, stk. 1, nr. 3, som Dansk Artist Forbund refererer til, har hjemmel ibetragtning 11 i direktivet om forældreløse værker.Det Kongelige Bibliotek nævner, at det i forslaget til § 75 h(nu § 75 i) defineres, hvilkeinstitutioners materialer reglerne om forældreløse værker finder anvendelse på. For såvidt angår bl.a. biblioteker anføres det, at det omfatter forskellige typer materialer iorganisationernes samlinger. Nogle steder i anmærkningerne bruges i stedetbetegnelsen arkiver. Dette vil normalt henvise til bibliotekernes interne administrativearkiver, som ikke skal være omfattet af de foreslåede regler. Man bør derfor benyttebetegnelsen samlinger i disse tilfælde.

Kulturministeriets bemærkninger:Kulturministeriet foretager de nødvendige ændringer i lovforslaget. Det bemærkes dog,at når lovforslaget omtaler radio- og fjernsynsforetagender, så benyttes termen ”arkiv”,da det er i overensstemmelse med direktivteksten.Statsbiblioteket nævner, at der i bemærkningerne s. 19 nederst i det lovforslag, der blevsendt i høring,henvises til ”deponering” af materiale. I Statsbibliotekets samlingermodtages donationer (endelige overdragelser), men derforetages aldrig deponeringer, såI forhold til Statsbibliotekets praksis vil betegnelsen ”donering”være mere dækkende.Kulturministeriets bemærkninger:Kulturministeriet foretager følgende ændring i bemærkningerne (ny tekstunderstreget):”En af disse sikkerhedsventiler er, at den foreslåede bestemmelse i § 75 i, stk. 2, kanbegrænses til værker og lydoptagelser, som er blevet deponeret hos eller doneret til de aflovforslaget omfattede organisationer inden den 29. oktober 2014.”Det bemærkes, at § 75 i, stk. 2, tidligere var betegnet § 75 h, stk. 2.Statsbiblioteket nævner, at der i § 1, nr. 4, henvises til, at i § 67, stk. 2, ændres ”31, 34,39-47”, men formuleringen i § 67, stk. 2, som der henvises til, er ”31, 32, 34, 39-47”.Kulturministeriets bemærkninger:Der er tale om en fejl. Kulturministeriet foretager de fornødne rettelser.Danske Medier finder det uheldigt, såfremt der kan være den mindste tvivl omudgiveres status som rettighedshavere, og foreningen vil derfor kraftigt opfordreKulturministeriet til på passende vis at eliminere enhver usikkerhed og klarttilkendegive ministeriets opfattelse, fx ved at tilrette teksten i punkt 2.3. og udvideeksemplificeringen af ”samtlige rettighedshavere” i bemærkningerne under punkt 4.2.3.Kulturministeriets bemærkninger:Kulturministeriets umiddelbare holdning er, at dette forhold er tilstrækkelig beskreveti pkt. 4.2.3. i lovforslagets bemærkninger. For at udrydde enhver tvivl erdettepræciseret i pkt. 4.2.3 i bemærkningerne.Det Danske Filminstitut nævner, at det bør fremgå, at ifølge EU-kommissionen så er etforældreløst værk at betragte som et sådant, når den relevante organisation harfærdiggjort den omhyggelige søgning og ikke først, når værket er anmeldt og registrerethos OHIM.Kulturministeriets bemærkninger:Kulturministeriet har adresseret denne problemstilling i de specielle bemærkninger til§ 75 f,hvor følgende står:

”Forslaget til § 75 fdefinerer, hvad der forstås ved et forældreløst værk. Der skal væretale om et værk eller en lydoptagelse, hvor det ikke er muligt at identificere og lokalisererettighedshaverne på trods af, at der er foretaget og registreret en omhyggelig søgningefter dem i overensstemmelse med reglerne i den foreslåede § 75 j. Den registrering af denomhyggelige søgning, der omtales i bestemmelsen, er den interne fortegnelse, som enorganisation i medfør af § 75 j, stk. 6, er forpligtet til at føre. Der er ikke tale om denregistrering, som sker i den database, som drives af OHIM.”Det bemærkes, at § 75 j, stk. 2, tidligere var betegnet § 75 i, stk. 2.Kulturministeriet mener ikke, at der er behov for yderligere tekst herom.Landsforeningen til Bevaring af Fotografier og Filmanbefaler, at arkiverne sidestillesmed museerne med krav om offentlig tilgængelighed til arkivernes samlinger.Foreningen ønsker videre, at det i loven gøres klart, hvem der har bevisbyrden i dettilfælde, en rettighedshaver træder frem og gør en ende på et værks eller en andenbeskyttet frembringelses status som forældreløst værk. Videre ønsker foreningen, atOHIM-databasen får retsskabende effekt.Kulturministeriets bemærkninger:Grunden til, at kravet om offentlig tilgængelighed ikke gælder for arkiver, erhenvisningen i betragtning 20 i direktivet om forældreløse værker til de organisationer,der er nævnt i artikel 5, stk. 2, litra c, i direktiv 2001/29/EF. Der gælder ikke et krav omoffentlig tilgængelighed for arkiver, der er omfattet af artikel 5, stk. 2, litra c, i direktiv2001/29/EF. Henvisning fra betragtning 20 til artikel 5 betyder derfor, at sammeafgrænsningskriterier, der finder anvendelse i direktiv 2001/29/EF, tilsvarende finderanvendelse i forhold til de organisationer, der er omfattet af dette lovforslag.Kulturministeriet mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte bevisbyrderegler ilovforslaget. De almindelige bevisbyrderegler vil finde anvendelse, når enrettighedshaver ønsker at gøre ende på status som forældreløst værk, og det vil i sidsteende være op til domstolene at vurdere, om bevisbyrden er løftet.For så vidt angår ønsket om at OHIM-databasen får retsskabende, kanKulturministeriet blot bemærke, at det har databasen ikke, og det kan ikke ændres viadansk lovgivning.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpeger, at det ikke kan udelukkes, at forslaget vilkunne begrænse konkurrencen om forældreløse værker, idet kun de af lovforslagetsbegunstigede organisationer kan få adgang til at anvende forældreløse værker, mensandre, fx medievirksomheder, vil være forhindret heri.Kulturministeriets bemærkninger:Kulturministeriet har noteret sig bemærkningen fra Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen, men mener ikke, at den giver anledning til yderligere tiltag.