Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 141:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge).

Af justitsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karen Ellemann som Venstres ordfører.

Jeg skal starte med at sige, at jeg holder talen på vegne af Venstres ordfører, fru Inger Støjberg, som desværre ikke kan være til stede under den her lovforslagsbehandling.

Det lovforslag, vi skal til at behandle nu, indebærer, at regeringen vil ændre kriteriet for udvælgelse af kvoteflygtninge, sådan at kravet om integrationspotentiale bliver afskaffet og erstattet af et nyt kriterium, som lægger mindre vægt på den enkelte flygtnings mulighed for at blive integreret i Danmark.

Danmark modtager hvert år cirka 500 kvoteflygtninge gennem genbosætningsordningen. Det er en ordning, hvor vi tilbyder flygtninge med behov for beskyttelse en ny og tryg tilværelse i Danmark. Denne ordning er baseret på det faktum og den holdning, at vi som land skal tage et medansvar for verdens flygtninge. Og i Venstre er vi sådan set stolte over, at vi i Danmark kan hjælpe disse mennesker, som har set sig nødsaget til at flygte fra deres hjemland af den ene eller den anden grund.

Nu kommer regeringen så med et lovforslag, der handler om, at udvælgelseskriteriet for kvoteflygtninge skal ændres. Regeringen ønsker, at udvælgelsen fremover skal tage udgangspunkt i, om det, som det danske samfund kan tilbyde den pågældende flygtning, vil medføre en varig forbedring af den pågældendes livssituation, frem for at vurdere den enkelte persons integrationspotentiale. Det er altså en ændring som vi i Venstre ikke kan støtte.

I 2005, da vi var i regering, vedtog et flertal i Folketinget, at udvælgelsen af kvoteflygtninge til Danmark skulle basere sig på, hvorvidt den enkelte flygtning havde potentiale til at blive integreret i Danmark. Integrationspotentialet vurderes i dag bl.a. ved at se på den enkeltes sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold og arbejdserfaring. Det er jo alle sammen elementer, som på alle måder er med til at sikre, at det pågældende menneske har de bedste forudsætninger for at blive velintegreret og selvforsørgende. Det er til gavn for den enkelte flygtning, og det er til gavn for det danske samfund.

Man må ikke glemme, at disse kvoteflygtninge jo er meget, meget sårbare mennesker, og derfor må det alt andet lige være i alles interesse, at opholdet i Danmark bliver vellykket, og at den genbosatte finder sig til rette og føler sig velintegreret her i landet. Men regeringen mener altså nu, at det i stedet skal vægtes tungest, hvad det danske samfund kan tilbyde den enkelte flygtning.

Der er vi altså ikke enige med regeringen i den argumentation man anvender. Faktisk er vi fuldstændig uforstående over for den. Vi mener faktisk, at man med det her forslag kommer til at gøre den enkelte kvoteflygtninge en bjørnetjeneste – i den klassiske forståelse af det – fordi der alt andet lige vil være tale om, at der kommer flere flygtninge til Danmark med et ringere potentiale for at blive integreret. Så vi kan simpelt hen ikke se, at det her forslag kommer til at gavne hverken den enkelte flygtning eller det danske samfund.

På den baggrund kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Reissmann, Socialdemokraterne, værsgo.

Tak for det. Jeg ved godt, at fru Karen Ellemann ikke er ordfører på området og blot har læst talen op, men jeg anerkender fru Karen Ellemanns store indsigt i alt, hvad der handler om uddannelse og undervisning. Derfor håber jeg på, at fru Karen Ellemann kan svare på, om det virkelig kan være Venstres holdning, at man skal kunne vælge folk fra, bare fordi de ikke kan læse og skrive.

Tak. Så er det ordføreren.

Baggrunden for, at vi ikke støtter lovforslaget, er lige præcis, at man nu med det her forslag slet ikke vil fokusere på det enkelte individs potentiale til at slå rod i det nye samfund, som Danmark jo skal være for den pågældende kvoteflygtning.

Derfor er det også et kriterium at se på, hvad mulighederne er for fremadrettet at leve et liv i Danmark, hvor der kunne være et potentiale for at blive selvforsørgende. Det kriterium synes jeg er vigtigt at se på. Og når man kigger på verdens flygtninge, synes jeg, det er rimeligt, at man som samfund i den sammenhæng kigger på integrationspotentialet. Jeg synes, det giver god mening, og jeg synes sådan set også, at erfaringen viser, at man har en bedre ballast til at kunne etablere sig i sit nye samfund.

Tak til ordføreren. Og så er det den næste ordfører, og det er fru Mette Reissmann, Socialdemokraterne, værsgo.

For os Socialdemokrater er det helt centralt, at Danmark spiller en positiv og stærk rolle i verdenssamfundet. Vi er et rigt land, og derfor bør vi også tage et ansvar, når det kommer til at tackle udfordringerne i nogle af verdens brændpunkter. Det drejer sig bl.a. om at tage hånd om nogle af de mange flygtninge, der har behov for beskyttelse. Derfor er det rigtig godt, at Danmark tager imod 1.500 kvoteflygtninge inden for en 3-årig periode.

Når det er sagt, er det naturligvis vigtigt at sikre en balance i Danmark, så de flygtninge, der kommer til landet, også bliver velintegreret. Det er sund fornuft at sikre, at de begrænsede kvoteflygtningepladser også benyttes bedst muligt.

Med det her lovforslag gennemfører regeringen endnu en del af regeringsgrundlaget og ændrer i kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge. Med lovforslaget erstatter vi således integrationspotentialekriteriet, så den enkelte flygtnings behov kommer mere i centrum. På den måde sikrer vi, at udvælgelseskriterierne bidrager til at skabe en varig forbedring af flygtningenes livssituation.

Vi skal fokusere på vores styrker, og ved at vurdere, hvad det enkelte lokalsamfund og Danmark generelt særlig kan tilbyde og sammenholde det med den enkelte flygtnings behov, kan vi faktisk godt sikre et godt match til gavn for verdens flygtninge og også til gavn for Danmark. Når vi f.eks. ved, at Danmark har gode forhold for eksempelvis homoseksuelle eller store børnefamilier, er det netop de her kriterier, som er et meningsfuldt udgangspunkt for at udvælge kvoteflygtninge.

Når kriterierne bygger på, hvad Danmark kan tilbyde, vil ansøgerne samtidig får et realistisk billede af, hvad jobmulighederne er, hvordan den danske kultur er, og hvilke sprog der tales. Det giver det bedst mulige afsæt for integration af flygtninge i Danmark, og det giver det bedst mulige afsæt for en varig løsning for den enkelte flygtning.

Vi skal så heller ikke glemme, at lovforslaget ikke ændrer på Danmarks nuværende kvote for, hvor mange flygtninge vi modtager. Det står fast. Ligesom vi har gjort i mange år, modtager vi stadig væk 1.500 kvoteflygtninge over en 3-årig periode; hverken flere eller færre kvoteflygtninge kommer til Danmark som følge af det her lovforslag, men de udvælges på en mere human og fornuftig måde. Det synes Socialdemokraterne er ansvarligt og medmenneskeligt, og det gør, at vi også lever op til det ansvar, som Danmark har i verden. Socialdemokraterne kan derfor støtte forslaget.

Tak for det. Der er et par spørgere. Først er det fru Karen Ellemann, Venstre. Værsgo.

Nu taler Socialdemokraternes ordfører om, at integrationspotentialet er vigtigt, og at man jo ikke nødvendigvis går ind for fuldstændig at afskaffe hele udvælgelseskriteriet. Så jeg bliver jo en kende forvirret, når jeg tænker på, hvad der tidligere har været sagt i valgkampen, og hvad der egentlig også reelt fremgår af regeringsgrundlaget. For man har jo været tordnende imod, at vi overhovedet havde nogen udvælgelseskriterier. Så hvordan kan man egentlig som socialdemokrat være tilfreds med lovforslaget, som det ser ud i dag, hvor man jo sådan set stadig væk taler om, at man trods alt kigger på nogle kriterier?

Tak. Ordføreren.

Socialdemokraterne er meget tilfredse med lovforslaget, som det ser ud i dag. Kvotesystemet er til for at hjælpe nogle. Det er ikke til for at hjælpe Danmark, det skal vi lige slå fast.

Så vil jeg gerne lige henvise til, at der på side 53 i regeringsgrundlaget faktisk står meget tydeligt, at kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge skal ændres, så kvoteflygtninge uanset integrationsparathed har lige mulighed for at komme til Danmark. Og det er lige præcis det lille ord lige, som jeg hæfter mig ved her, eftersom det ikke skal være sådan, at vi udelukker nogen, fordi de netop ikke kan læse og skrive. Så med hensyn til hvad der står i regeringsgrundlaget, og hvad det er, regeringen faktisk i dag gennemfører, så er der absolut kongruens.

Tak. Fru Karen Ellemann.

Nu bruger fru Mette Reissmann ordet integration som sådan en lidt ensidig ting, nemlig at det handler om individets mulighed for at integrere sig i det danske samfund, og så er det sådan set ligegyldigt med det danske samfunds mulighed for rent faktisk at tage imod kvoteflygtninge. Der vil jeg bare gøre opmærksom på, at jeg er meget, meget uenig i det billede af, at integration ligesom kun er en envejsting. Integration handler netop om, at det pågældende samfund også evner at modtage folk, der kommer hertil som kvoteflygtninge, som asylansøgere, hvad det end måtte være. Der er jeg bare lodret uenig i det synspunkt, at integration er ligegyldig, i forhold til hvordan det danske samfund agerer.

Tak. Fru Reissmann.

Jeg kan forstå, at fru Karen Ellemann og dermed Venstre er lodret uenige i det forslag, der ligger her. Det har jeg noteret mig. Men jeg vil så bare gerne understrege, at Socialdemokraterne ikke mener, at integration er et fyord. Vi er helt opmærksomme på, at det både handler om, hvordan den enkelte faktisk kan blive integreret, men så sandelig da også om, hvordan Danmark kan hjælpe med, at flygtninge er i stand til at blive integreret, og det er såvel nationalt som lokalt, ude i det lokale samfund, eller hvor end flygtninge nu kommer til at møde Danmark.

Derfor betonede jeg også i min tale, at Danmark jo er kendt for at være et land, som f.eks. for seksuelle minoriteter som homoseksuelle er et regnbueland. Vi er også et land, som, qua at vi har en veludviklet sektor i forhold til daginstitutioner, er i stand til at have store børnefamilier. Vi har også centre for torturofre placeret rundtomkring. Vi har kommuner, der faktisk allerede har iværksat glimrende, succesfulde integrationsinitiativer, som vil gøre det lettere. Så selvfølgelig er der to sider af den her sag, men det er ikke sådan, at vi fraviger vores synspunkt om, at det skal være lige som udgangspunkt.

Tak for det. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Det er jo rigtigt, som fru Mette Reissmann sagde, at man ikke ændrer på antallet af kvoteflygtninge, som vi henter til Danmark, så det her er en diskussion om, hvordan vi kan sikre, at dem, der kommer, så har de bedste forudsætninger for at blive integreret. Og der forstår jeg ikke, at man fravælger de nuværende integrationskriterier, for uanset om man har integrationskriterierne, som vi har i dag, eller man vælger regeringens nye model, så vil der jo stadig væk komme det samme antal til Danmark, og har vi så ikke alle sammen en interesse i, at dem, der så trods alt kommer til Danmark, har de bedste forudsætninger for at blive integreret i det danske samfund, få et arbejde og også en forståelse af dansk kultur osv.?

Derfor forstår jeg egentlig ikke, hvorfor man, når man nu hjælper det samme antal uanset hvad, ikke bare står fast på den nuværende model, fordi den alt andet lige må sikre, at forudsætningerne for en god integration er større.

Tak for det. Fru Mette Reissmann.

De kriterier, som blev vedtaget i 2005, og som jo bl.a. har gået under navnet integrationspotentialekriteriet, har været voldsomt kritiseret af bl.a. FN's egen flygtningeorganisation UNHCR og også af andre menneskerettighedsorganisationer. Det har derfor, da vi fik et regeringsskifte, været denne regerings erklærede mål, som der også, hvilket vi henviste til, står i regeringsgrundlaget, at vi ønskede at ændre integrationspotentialet, sådan at integrationsparatheden ikke var det mest vægtige i den her sammenhæng, men hvor lighedskravet faktisk også vægtede rigtig meget.

Der er ingen tvivl om, at den måde, hvorpå udvælgelsen sker, stadig væk vil være, at regeringen og Socialdemokraterne har fuld tillid til, at UNHCR naturligvis kan løfte den her opgave, og der kommer til at være en lang række samtaler, som der også hidtil har været, sådan at man faktisk finder ud af, hvorvidt den person, som ønsker at komme til Danmark, så også virkelig ønsker det. Det giver jo ikke nogen mening, hvis nu det er sådan, at man har en forventning om, at vedkommende aldrig nogen sinde vil blive fuldt integreret. Jeg vil gerne understrege, at det er meget vigtigt for Socialdemokraterne, at de, der kommer hertil, også som kvoteflygtninge, faktisk integreres så succesfuldt som overhovedet muligt.

Tak. Hr. Martin Henriksen.

Jeg er sikker på, at når man i den samtale spørger, om vedkommende har lyst til at komme til Danmark, så skal vedkommende nok svare ja. Det er jo ikke raketvidenskab.

Det, jeg synes er det problematiske her, er, at man bevæger sig væk fra at kigge på de muligheder, der er, for at de kan blive integreret i det danske samfund, altså deres forudsætninger: hvilken beskæftigelse og erfaring har de, hvilke sprog kan de osv.? Jeg synes egentlig, det er meget, meget fornuftigt, at man ligesom sætter det i højsædet. Og når nu det handler om at hjælpe det samme antal mennesker nu som før, hvorfor vil man så ikke også fastholde det kriterium, hvor man kigger på, hvor gode forudsætningerne er for, at de bliver integreret i det danske samfund? Så ville det være godt for dem, som vi hjælper, og det ville også være godt for Danmark. Det vil i hvert fald være lidt bedre for Danmark. Så derfor forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor man ønsker at ændre det.

Tak. Fru Mette Reissmann.

Jamen altså, jeg er enig med hr. Martin Henriksen i, at det skal være bedst muligt for at kunne integrere de her mennesker. Der blev også sagt af den tidligere ordfører fra Venstre, at det her handler om meget sårbare mennesker. Derfor er der ingen tvivl om, at de skal hjælpes mest muligt. Jeg forstår til gengæld så ikke, hvorfor hr. Martin Henriksen mener, at de stort set skal kunne dansk, før de sætter foden på dansk grund. Jeg må indrømme, at det undrer mig meget. Så lige præcis det her med, at sproget skulle være en hindring, før man kommer hertil, ja, det giver sig selv.

Jeg tror nu heller ikke, at spørgeren fra UNHCR begynder at spørge: Har du lyst til at komme til Danmark? Jeg forestiller mig ikke, at spørgeparadigmet har det indhold. Jeg er helt overbevist om og har stor tillid til, at det er lidt mere intelligent udtænkt.

Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan allerede nu røbe – det har jeg nok allerede gjort – at Dansk Folkeparti ikke kan støtte lovforslaget. Vi mener sådan set, at de nuværende kriterier er ganske fornuftige, hvor man bl.a. går ind og kigger på deres forudsætninger for at blive integreret i det danske samfund, og det kan være, at man går ind og kigger på deres sproglige forudsætninger, deres uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk osv. Det synes vi egentlig at vi skal beholde, for de kriterier er med til i hvert fald at gøre det lidt mere sandsynligt, at vi får en nogenlunde integration, når vi henter korteflygtninge til Danmark.

Jeg synes, at den anden måde at stille det op på, altså hvad kan Danmark tilbyde, og hvilke forventninger har de mennesker, der kommer til Danmark, til deres ophold i Danmark, er uklog. Jeg synes, at det er uklogt, at man går ind og ændrer på kriterierne, netop fordi vi jo hverken får færre eller flere kvoteflygtninge med det her lovforslag. Vi får det samme antal, og vi har jo, med de kriterier vi har i dag, også taget mennesker til Danmark, og vi har hjulpet dem i Danmark, men vi har så samtidig sikret, at dem, der kommer, også har de bedste forudsætninger for at blive en del af det danske samfund på en fornuftig måde.

Jeg kan simpelt hen ikke se argumentet for at bevæge sig væk fra det, og på den baggrund kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget, og vi håber, at det er noget af det, som kan blive rullet tilbage, når der forhåbentlig på et tidspunkt kommer et regeringsskifte, men det må vi jo se om der gør.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

Tak for det. Det er et ganske kort spørgsmål. Jeg skal bare høre hr. Martin Henriksen, om han i de høringssvar, der er kommet til det her lovforslag, har set et eneste eksempel på nogen, der mener, at vi skal fastholde integrationspotentialet.

Tak. Hr. Martin Henriksen.

Nej, det er rigtigt. Jeg kan ikke lige huske alle høringssvarene, men jeg er ikke faldet over nogen, der sådan siger, at de synes, at de nuværende integrationskriterier skal fastholdes. Men hvis man kigger på de organisationer, som har afgivet høringssvar, er det jo typisk organisationer, der har den opfattelse, at hver gang f.eks. Dansk Folkeparti foretager sig noget fornuftigt, er det pr. definition i strid med en eller en konvention ude i den store verden.

Det er så, hvad det er, men der har ligesom igennem længere tid udviklet sig den tradition på udlændingeområdet, at hver gang, der er nogle, der foreslår en stramning, kommer Dansk Flygtningehjælp og UNHCR osv. og siger, at det må man endelig ikke gennemføre, men det jo ikke dem, der skal bestemme, hvad der er op og ned i dansk udlændingepolitik. Det skal Folketinget.

Fru Marlene Borst Hansen.

Jo, men nu er det jo alle frit for at sende høringssvar, så det kan godt være, at UNHCR og Dansk Flygtningehjælp ikke støtter Dansk Folkepartis udlændingepolitik, men derfor kunne man jo godt forestille sig, at der var andre ude i verden end de medlemmer, Dansk Folkeparti har her på tinge, der måtte mene, at integrationspotentialet er en god idé. Jeg har læst høringssvarene, og jeg er ikke stødt på nogen, der bakker op om den politik, som hr. Martin Henriksen her står og argumenterer for. Gør det ikke indtryk, at der uden for denne Folketingssal, slet ikke er nogen, der tilkendegiver, at de synes, at integrationspotentialet er en god idé?

Hr. Martin Henriksen.

Nu er det jo ikke alle i kongeriget, der afgiver høringssvar. Det kunne også være, at det ville skabe en hel del bureaukrati, men jeg er nu ret sikker på, at hvis man gik herud på gaden og sagde til folk, at i dag har vi en ordning, hvor vi henter ca. 500 kvoteflygtninge til Danmark hvert år for at hjælpe dem, og når vi nu har den ordning og har sagt til FN, at det vil vi gerne gøre, synes I så ikke, at det er fornuftigt, når vi så hjælper dem, at vi samtidig også kigger på, hvilke forudsætninger de har for at blive integreret i det danske samfund, at langt de fleste ville sige, at det nok er meget fornuftigt at gøre det på den måde. Næste gang jeg møder sådan en, kan jeg da godt bede dem om at sende et høringssvar til den radikale ordfører.

Tak for det. Og så er det den radikale ordfører, fru Marlene Borst Hansen. Værsgo.

Hvis et menneske sidder i en flygtningelejr, eller hvis man af UNHCR er anvist til at være flygtning med beskyttelsesbehov, så har Danmark en forpligtelse til at hjælpe, uanset om flygtningen er højtuddannet, taler flere sprog, er syg eller har krigstraumer. I Radikale Venstre mener vi, at Danmark bør tage sit globale ansvar på sig og tage sin andel af verdens kvoteflygtninge, og i øjeblikket er det 500. De 500 mennesker skal ikke udvælges ud fra, hvor stor en nytteværdi de kan have for Danmark, eller om de har potentiale til at blive velintegrerede, fordi de f.eks. har en uddannelse eller taler flere sprog. Sådan kan man ikke nyttevurdere mennesker.

Derfor var vi også imod det, da den tidligere regering i samarbejde med Dansk Folkeparti indførte det her integrationspotentiale, og derfor blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at vi ville afskaffe det. Og det er så det, vi gør med det her lovforslag i dag. Og man må sige, at sjældent har jeg set hele kataloget af høringssvar være så positive. Faktisk findes der ikke et eneste høringssvar, som anbefaler, at vi opretholder kriteriet om integrationspotentiale. Det tænker jeg da må gøre indtryk på Venstre og Konservative, men åbenbart ikke på Dansk Folkeparti, kunne jeg høre. Ikke et eneste høringssvar bakker dem op. Til gengæld er der en lille smule kritik af, at regeringen ikke lægger op til helt at fjerne alle kriterier, men det er der en rigtig god grund til, og den er faktisk så god, at også Radikale Venstre støtter den.

For det vigtige for de kvoteflygtninge, som skal starte et nyt liv i Danmark, er, at de kommer til at opleve en varig forbedring af deres livssituation. Vi ændrer derfor kriterierne sådan, at der ikke længere skal tages hensyn til, hvad den pågældende flygtning så at sige kan tilbyde Danmark, men hvad det danske samfund kan tilbyde den pågældende flygtning. Og der er områder, hvor det danske samfund generelt har gode forudsætninger at tilbyde flygtninge. F.eks. er Danmark et godt land at komme til som seksuel minoritet, da vi helt generelt er et åbent og tolerant samfund. Det samme gælder for børnefamilier eller enlige kvinder med børn. Man kunne også nævne mennesker, som er politisk forfulgte, da vi i Danmark i høj grad hylder ytringsfriheden og friheden til at engagere sig politisk.

Betyder det så, at man ikke kan komme til Danmark som kvoteflygtning, hvis man ikke tilhører en seksuel minoritet, er enlig kvinde, barn eller politisk forfulgt? Nej, det betyder det på ingen måde. Det vigtigste i det her lovforslag er vægtningen af, at der skal findes en god og varig løsning for de pågældende flygtninge.

Radikale Venstre er meget, meget glade for det her lovforslag. Lige siden bestemmelsen om integrationspotentiale blev indført af den tidligere regering, har det været et ønske for os at ophæve den, og derfor støtter vi naturligvis det her lovforslag.

Tak for det. Fru Karen Ellemann, Venstre, for en kort bemærkning.

Nu taler ordføreren for, at det vigtigste for Det Radikale Venstre er, at der findes en god og en varig løsning. Og så vil jeg egentlig bare spørge: Hvordan kan det være, at Det Radikale Venstre støtter, at der faktisk fortsat er tale om udvælgelseskriterier? Nuvel, nu synes man altså ikke længere, man skal kigge på integrationspotentialet, men man opererer jo stadig med udvælgelseskriterier. Er det radikal politik?

Tak. Fru Marlene Borst Hansen.

Nogle af de flygtninge, som sidder i flygtningelejre rundtomkring i verden, venter på at komme til et land, hvor de kan få beskyttelse, og nogle af de allermest sårbare af dem er faktisk lige præcis en gruppe mennesker, som vi i Danmark kan tilbyde rigtig gode forhold. F.eks. er man som seksuel minoritet helt utrolig sårbar og udsat i en flygtningelejr, og samtidig er det en gruppe, som vi i Danmark har rigtig gode muligheder for at tilbyde en god og varig løsning.

Derfor synes jeg, at det, der er det vigtige i det her lovforslag, er, at vi går væk fra at vægte, hvad flygtningen kan tilbyde Danmark, til at vægte at kigge på forholdene – om Danmark kan tilbyde noget ekstra, om Danmark er et ekstra godt land at komme til.

Tak. Fru Karen Ellemann.

Lad os så tale lidt om antallet af kvoteflygtninge. Jeg bemærkede, at den radikale ordfører taler om, at det i dag er 500 kvoteflygtninge om året. Er 500 det rigtige tal i forhold til den radikale ordfører?

Tak. Fru Marlene Borst Hansen.

Regeringen har ingen planer om at ændre på antallet af kvoteflygtninge.

Tak. Så er det fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Ordføreren siger, at man ikke kan nyttevurdere mennesker, og det er jo også en smuk holdning at have. Men det lyder nogle gange for mig, som om Det Radikale Venstre ikke anerkender den præmis, at Danmark er et lille land med godt 5 millioner indbyggere, og at der er en kæmpestor verden derude, og at vi jo ikke – medmindre vi laver en eller anden form for ressourcevurdering – har mulighed for at tage os af alle de mennesker, som har behov for det.

Anerkender ordføreren den præmis, kan man sige, at det kræver rigtig mange ressourcer at tage sig ordentligt af asylansøgere, og at det derfor er sund fornuft også at vurdere, hvor mange ressourcer der skal bruges, og derfor også, at flygtninge har en eller anden mulighed for at blive selvforsørgende?

Tak. Fru Marlene Borst Hansen.

Jeg synes, det er vigtigt at skelne mellem forskellige former for flygtninge. Her taler vi om kvoteflygtninge og ikke om asylansøgere, som har nogle andre krav, de skal leve op til. Her taler vi om flygtninge, som er vurderet til at være flygtninge, og som er verdens allermest sårbare mennesker. De 500, som Danmark årligt tager imod, har vi ressourcerne til at integrere og til at skabe en varig løsning for i deres liv, også selv om de kommer hertil uden at kunne læse og uden uddannelse.

Tak for det. Fru Merete Riisager.

Jamen det lyder stadig væk for mig, som om ordførerens præmis er den, at ressourcer ikke er særlig afgørende, og derfor kunne jeg godt tænke mig at brede spørgsmålet lidt ud, også i tråd med det spørgsmål, som fru Karen Ellemann kom med i forhold til antallet. Sverige modtager op mod syv gange så mange asylansøgere, som Danmark gør. Er det et scenarie, som ordføreren kunne forestille sig ville være udmærket for Danmark?

Tak. Fru Marlene Borst Hansen.

Som jeg også svarede fru Karen Ellemann, har regeringen ikke nogen planer om at ændre på antallet af kvoteflygtninge. Det står også skrevet i regeringsgrundlaget, så det er ikke en diskussion, som er væsentlig at tage.

Tak. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er altid godt at høre, at regeringen ikke har planer om at tage imod flere flygtninge. Jeg er ikke sikker på, at det kommer til at holde hele vejen igennem, men det vil være alle tiders. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad der er Det Radikale Venstres planer. Ønsker Det Radikale Venstre, at Danmark skal tage imod flere kvoteflygtninge? Det er det første spørgsmål. Det Radikale Venstre har en vis indflydelse på regeringen.

Det andet spørgsmål er: Hvad siger fru Marlene Borst Hansen til, at man i højere grad har en ordning, når vi nu henter mennesker til Danmark, uanset hvilke kriterier vi så i øvrigt bruger, hvor de, når der er fred i deres hjemland, så også bliver sendt tilbage til deres hjemland? Hvad er Det Radikale Venstres synspunkt om det?

Tak. Fru Marlene Borst Hansen.

Det Radikale Venstre har ikke diskuteret og er i hvert fald ikke kommet til en endelig afgørelse af, hvorvidt vi mener, at antallet af kvoteflygtninge fortsat skal være 500. Jeg kan dog slå fast, at for denne regeringsperiode står der sort på hvidt, at der ikke bliver ændret på det antal, og som sagt har Radikale Venstre ikke en formuleret politik, i forhold til om vi mener, der skal komme flere end 500 til Danmark. Og så bliver jeg nødt til at bede om det sidste spørgsmål igen.

Det får vi lige kort.

Men det er jo blot, om den radikale ordfører kan se en vis fornuft i, at når man henter de her mennesker til Danmark, uanset hvilke kriterier man bruger, så bliver de også sendt tilbage til deres hjemland på en god og forsvarlig måde, når der er så fred der.

Tak. Værsgo.

Jeg er overbevist om, at langt, langt de fleste mennesker gerne vil tilbage til deres hjemland, hvis det overhovedet er muligt, og opbygge et ordentligt liv i deres hjemland. Jeg synes, det er vigtigt, at når man kommer hertil som kvoteflygtning, så er man stillet i udsigt at få en varig løsning. Det er væsentligt for menneskers integrationspotentiale i forhold til ville gøre en indsats for at blive her i landet, at de kan se, at her er der en varig løsning, og at de så at sige ikke skal vurderes, i forhold til om de opfylder kravene for at være her. Det er en diskussion, vi skal have om 14 dage i forbindelse med et andet beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat.

Værsgo til hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have flere kvoteflygtninge, forstår jeg det sådan, at Det Radikale Venstres synspunkt er, at måske skal vi have flere kvoteflygtninge. Sådan forstår jeg det. Man var i hvert fald ikke afvisende over for at skulle have flere. Så forstår jeg det også sådan, at det er helt uhørt i Det Radikale Venstres optik, at man har en politik, hvor man siger: Du kommer til Danmark, i det her tilfælde henter vi dig til Danmark, du får beskyttelse, fordi der er krig og ufred, du er forfulgt i dit hjemland, og når der så ikke længere er krig og ufred og du ikke længere er forfulgt i dit hjemland, forventer vi også, at du rejser tilbage. Det vil jo så konkret betyde, hvis man indføjede det i lovgivningen, at man inddrog opholdstilladelsen. Det er helt utænkeligt for Det Radikale Venstre, og spørgsmålet er så: Men hvorfor er det egentlig det? For er formålet med de her ordninger ikke netop, at man hjælper mennesker, når de har brug for det, og på et tidspunkt har de så ikke længere brug for hjælpen?

Tak. Fru Marlene Borst Hansen.

Igen synes jeg, det er vigtigt at pointere, at der er forskel på kvoteflygtninge og asylansøgere. Når vi taler om asylansøgere, vil jeg sige, at de får tidsubegrænset opholdstilladelse, netop fordi vi går ind og vurderer, om det på et tidspunkt bliver muligt for de her mennesker at vende tilbage til deres hjemlande. Det tror jeg er ønskeligt for alle parter, det tror jeg langt, langt de fleste allerhelst ville. Bare lige for at slå det helt fast, så hr. Martin Henriksen ikke misforstår det, så har regeringen ingen planer om at ændre på antallet af kvoteflygtninge – vi fastholder de 500.

Tak for det. Så er det den næste ordfører, som er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg taler på vegne af SF's retsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som desværre ikke kan være her i dag.

Når man er flygtet fra sit hjemland, er man i en sårbar situation. Det er de færreste, der frivilligt vælger at skulle forlade det land, de er vokset op i, og hvor deres venner og familie bor. Ofte er den sidste udvej at søge om asyl i et andet land. I SF mener vi ikke, at de kriterier, som vi har i dag, er hensigtsmæssige. Når flygtninge søger om opholdstilladelse i Danmark, bliver de efter de nuværende regler vurderet i forhold til, hvor stor en grad af integrationspotentiale de har. Derfor er det positivt, at der med lovforslaget lægges op til at se på, hvad det danske samfund kan tilbyde de pågældende flygtninge sammenholdt med flygtningens konkrete behov. Når man ser på, hvor mange mennesker i verden, som har behov for asyl, vil jeg sige, at det er vigtigt, at vi giver asyl til de mennesker, som har det største behov. Derfor er lovforslaget et skridt i den rigtige retning, når vi nu ændrer kriteriet for udvælgelsen af kvoteflygtninge. Det bør dog være en forudsætning, at vi løbende sikrer relevante tilbud og faciliteter til flygtningene, og at vi ved vurderingen af asyl medtænker, hvad vi som samfund kan tilbyde den enkelte.

Med den tidligere regerings kriterier var det overvejende de stærke flygtninge med en god baggrund, som kunne få asyl i Danmark, men med den nye lov vil flere få en chance. SF kan derfor støtte forslaget.

Tak for det. Der er en ny ordfører på vej. Det er hr. Frank Aaen, Enhedslisten, værsgo.

Vores ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen, kan ikke være til stede i dag på grund af nogle ret omfattende forhandlinger, som vi deltager i i øjeblikket. Derfor skal jeg på hendes og Enhedslistens vegne sige følgende:

Det er dejligt, at der omsider kommer et udspil fra regeringen om at ændre kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge. Allerede da Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF i oktober 2011 fremlagde deres fælles regeringsgrundlag, slog de fast, at kvoteflygtninge uanset integrationsparathed skulle have lige muligheder for at komme til Danmark. Det er altså næsten 2½ år siden. Det er lidt svært at forstå, at det skulle tage så lang tid at formulere et forholdsvis enkelt lovforslag som det, vi behandler i dag. På samme måde synes vi, det var mærkeligt, at de daværende regeringspartier ikke var positive, da Folketinget i 2013 behandlede Enhedslistens lovforslag om at ophæve udlændingelovens § 8, stk. 4, så kravet om integrationsparathed simpelt hen bare faldt bort.

Regeringens lovforslag, som vi behandler i dag, er et skridt i den rigtige retning, men man kan desværre diskutere, om lovforslaget lever op til regeringsgrundlagets flotte målsætning om, at alle kvoteflygtninge skal have lige mulighed for at komme til Danmark uanset integrationsparathed. Er den nye formulering af § 8, stk. 4, ikke bare en anden måde at sige næsten det samme på, som der står i den nugældende lov? Eller som en juridisk konsulent i Amnesty International, Claus Juul, har sagt, nemlig at det er et spørgsmål om, hvorvidt hånden skal passe til handsken, eller om handsken skal passe til hånden.

Vi er bange for, at lovforslagets formulering om, at flygtninge skal vælges efter, i hvilket omfang genbosætning må forventes at indebære en varig forbedring af den pågældendes livssituation, kan bruges til at sige nej til flygtninge. Vi tænker her på flygtninge, som i gåseøjne er så besværlige eller dyre at integrere, at man kan argumentere for, at genbosætning i Danmark ikke må kunne forventes at ville indebære en varig forbedring af den pågældendes livssituation. Ministeren ryster på hovedet, og det er jeg glad for. Og vi må så få sikkerhed for i udvalgsarbejdet, at det er sådan.

I Enhedslisten har vi stadig ikke forstået, hvorfor man ikke bare kan stryge § 8, stk. 4. Fra 1978, da Danmark modtog de første kvoteflygtninge, og frem til 2005 klarede udlændingemyndighederne og Dansk Flygtningehjælp jo det hele i et tæt samarbejde, når de skulle udvælge tusindvis af flygtninge uden andre kriterier end flygtningenes beskyttelsesbehov.

Justitsministeriet argumenterer i bemærkningerne til lovforslaget for, at såkaldte subsidiære kriterier er nødvendige ved udvælgelsen af flygtninge, fordi de mennesker, som FN's Højkommissariat for Flygtninge præsenterer for de danske myndigheder, er anerkendt som flygtninge og således allerede lever op til den danske udlændingelovs § 7. Justitsministeriet og regeringen mener derfor, at det ikke er retvisende at tale om, at ingen opfylder betingelserne mere end andre. Hvis det er regeringens vigtigste argument for at fastholde subsidiære kriterier, må jeg sige, at vi i Enhedslisten ikke er enige.

Når Udlændingestyrelsen efter aftale med FN besøger det land, hvor flygtningene opholder sig, typisk i nærområderne til flygtningenes hjemlande, vil de mennesker, som den danske delegation interviewer, være meget forskelligt stillede. Nogle har måske så småt fundet sig til rette og slået de første spinkle rødder i det land, hvor de nu opholder sig; andre har et akut og påtrængende behov for at komme videre, f.eks. til Danmark. Det er det, vi mener, når vi taler om, at flygtninge kan have forskellige beskyttelsesbehov, og at beskyttelsesbehov er et fuldt tilstrækkeligt kriterium, ligesom det var det i de ca. 30 år, nemlig fra 1978 til 2005.

Men der er ingen tvivl om, at Enhedslisten støtter det fremsatte lovforslag. Det er under alle omstændigheder et skridt i den rigtige retning, og Enhedslisten stemmer jo som bekendt for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse. Det følger vi altså også i den her sag.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Merete Riisager, Liberal Alliance.

Regeringen fjerner med dette lovforslag, L 141, om kvoteflygtninge fokus på flygtninges integrationspotentiale. Det kan vi ikke bakke op om i Liberal Alliance. Danmark modtager mennesker, der vurderes til at være personligt forfulgte, og det skal vi gøre. Når det handler om flygtninge, der gives ophold, mens de eksempelvis opholder sig i en flygtningelejr, giver det mening at vurdere, hvorvidt de har mulighed for at klare sig og skabe sig et liv i Danmark.

Der er ikke nogen grund til at stikke under stolen, at det er ressourcekrævende at modtage flygtninge i Danmark. Og når vi ser over sundet til Sverige, kan vi også se, hvor tungt det kan være for et land, hvis man gaber over mere, end man faktisk kan klare.

Regeringen sætter med det her forslag også fokus på flygtninge, der søger om ophold i Danmark på baggrund af deres seksualitet, hvor de er forfulgt på baggrund af deres seksualitet. Det er en problematik, som vi er meget optaget af i Liberal Alliance. Vi ser med stor gru på lande som Uganda og Iran, hvor især homoseksuelle forfølges. Men igen er der et dilemma også i dette problem. Der er en risiko for misbrug, og derfor er det vigtigt, at vi stadig væk foretager en fuldstændig individuel vurdering også af mennesker, som søger at få asyl på baggrund af homoseksualitet.

Vi mener generelt og ikke kun i forhold til kvoteflygtninge, men i forhold til flygtninge i det hele taget, at der er behov for en revurdering, en diskussion af asylbegrebet, sådan at det kommer tilbage i sin mere oprindelige form, hvor det altså som sagt handler om personlig forfølgelse. Liberal Alliance kan ikke støtte lovforslaget.

Tak for det. Hr. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti.

Det var under VK-regeringen, vi indførte den her regel om et integrationspotentiale, og alene af den grund kan vi naturligvis ikke støtte, når den nye røde regering så synes, man skal ophæve det, som vi har indført, medmindre der skulle være sket noget i den mellemliggende periode, der gør, at den regel, man lavede, er blevet overflødig, eller har vist sig at være forkert eller uhensigtsmæssig. Det har den her regel altså ikke, så vi er imod lovforslaget fra regeringen.

Der er ikke nogen som helst grund til, at man ophæver det integrationspotentiale, som vi indførte i lovgivningen. Det, man skal huske på i den her sammenhæng, er jo, at der desværre i denne verden er millioner af flygtninge. Så det er altså ikke et spørgsmål om, at der på den her måde så er nogle, der ikke får hjælp. I forvejen er der masser, der ikke får hjælp.

Det, som integrationspotentialet tager fat i, er, at når vi står i en situation, hvor vi kan tage et antal kvoteflygtninge, som vi nu mener er rimeligt, og som vi har forpligtet os til, så er det jo sådan, at vi så skal vælge blandt dem, der er i de mest triste situationer, dem, der har det største behov for hjælp, og selv de vil udgøre et større antal, end vi er i stand til at tage til Danmark. Og hvem skal man så tage frem for andre? Der er der jo ikke noget til hinder for, at man går ind og siger, at der da skal være et integrationspotentiale.

De udlændinge, de flygtninge, som vil have den største gavn og glæde af at komme til Danmark, fordi de nemt vil kunne passe ind i det danske samfund, nemt vil kunne blive integreret, vil jo få et langt lettere, nemmere, mere positivt og glædeligere liv i Danmark til glæde for dem selv, men sandelig også for det danske samfund, og hvorfor skulle man ikke tage det hensyn?

Så kan man spørge: Hvad så med dem, der ikke har et integrationspotentiale i Danmark? Ja, der må jo være andre lande, hvori de måske så bedre passer, og på den måde kan man fordele dem, så det bliver til størst mulig glæde og gavn for alle. Det var det, der var tanken med den her ordning, og det er sådan set også den måde, det har været håndteret på lige siden, og derfor kan vi ikke støtte regeringens lovforslag.

Når det er sagt, vil jeg også godt lige komme med en enkelt bemærkning. Det er til ministeren, og det er mere, sådan så det ikke kommer til at gentage sig i fremtiden. Jeg har lagt mærke til, at der i ministerens fremsættelsestale til lovforslag nr. L 141 står nede i tredje afsnit, at Justitsministeri et er enig i, at udvælgelsen osv. Der vil jeg bare sige, at det behøver Justitsministeriet sådan set overhovedet ikke at have en holdning til. Det skal ministeriet slet ikke have nogen holdning til. Det er et rent politisk anliggende at have holdninger, det skal ministeriet ikke blande sig i. Det er bare lige for, at det er nævnt. Tak.

Tak for det. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke hr. Tom Behnke for at give sin mening til kende i forhold til den røde regering. Man gør ikke mig ked af at kalde regeringen en rød regering, så det er bare skrevet på listen. Det bliver jeg ikke spor berørt over.

Så vil jeg gerne sige tak til de øvrige, som har været oppe at sige deres mening om det her lovforslag. Jeg synes, der er nogle af tingene, der blev nævnt, som er lidt på kanten af, hvad der i virkeligheden er rigtigt. Jeg synes, at det, der er godt ved at ændre modellen, hvilket vi gør nu, er, at vi begynder at lave et match, så vi både ser på, hvad vi egentlig har mulighed for som dansk samfund at tilbyde flygtninge, men at vi altså også sammenholder det med, hvad det er for nogle forventninger, flygtningene har. For hvis vi skal have en vellykket integration, og hvis det skal blive en god og varig løsning for dem, som vi tager, giver det altså mening, at de mennesker, som kommer hertil, har et realistisk billede af, hvad det er for en fremtid, der venter dem i Danmark.

Jeg tror, det var Dansk Folkepartis hr. Martin Henriksen, som sagde: Jamen hvem vil ikke bare sige ja til at komme til Danmark? Og der vil jeg sige, at det er der jo faktisk nogle der ikke siger ja til. Det kan være mennesker, der har en familie i et andet land, og det kan være mennesker, som ikke kan forlige sig med at skulle til et koldt, nordligt beliggende land, men hellere vil noget andet. Og derfor giver det altså sådan set rigtig god mening, at man taler med de mennesker, som af UNHCR er udset til at skulle genbosættes, om, hvor det giver mening at de kan få en fremtid.

Det sker, at der er nogle, der bliver pillet af de pakker, der bliver pakket, fordi man eksempelvis finder ud af, at de har et familiemedlem et andet sted, og at det vil være langt, langt bedre at komme derhen. Og derfor giver dette mening. Det er også et svar til Enhedslisten, som spørger, hvorfor vi egentlig har subsidiære kriterier. Og der vil jeg sige, at det har vi, så vi bl.a. har mulighed for at kunne lave det her match mellem, hvad det er, vi kan tilbyde, og hvem det er, der skal komme til os. Det giver mening. Det giver også mening, fordi det er os, der ved, hvad det danske samfund kan tilbyde.

Der har været lidt snak om asylansøgere og kvoteflygtninge, som er blevet blandet sammen, og det synes jeg egentlig at jeg lige skylder at sige et par ord om. Asylansøgere er nogle, der kommer til landet, banker på og søger om hjælp, fordi de er forfulgt. Så behandler man deres sag, og man tager stilling til det. Med kvoteflygtninge er sagen en helt anden. Det er mennesker, som har siddet i flygtningelejre, hvor FN på forhånd har lavet en vurdering af, at de mennesker har behov for beskyttelse. Vi har anerkendt, at de har behov for beskyttelse, og vi har lavet den aftale, som nu også er blevet nævnt flere gange, om, at vi tager ca. 1.500 over 3 år, dvs. ca. 500 om året.

Vi gør det sådan, at vores kommuner ved, hvem det er, de skal tage imod. Det er planlagt, når de kommer. De ved, hvad de kan gøre ved dem, og hvad de kan tilbyde dem. Og jeg vil bare sige, at når vi eksempelvis nævner, at børnefamilier er et gode at få hertil, så er det jo, fordi det er sådan, at hvis vi modtager børn, modtager vi mennesker, som vi har mulighed for i vores uddannelsessystem, som er så privilegeret, at kunne forme de børn til at blive unge mennesker, voksne, som kan blive rigtig gode bidragsydere også til det danske samfund. Så derfor ser jeg det sådan, at vi også ved at hjælpe børnene vælger nogle mennesker ud, som vi giver rigtig gode forudsætninger for at få den her varige gode tilknytning til Danmark og få en varig situation.

På samme måde giver det rigtig god mening at vælge mennesker, som har en seksuel minoritetsbaggrund, fordi vi ved, at i rigtig mange andre lande, de ville komme til, ville de skulle skjule deres seksualitet, og de ville blive forfulgt på baggrund af den. Vi har i Danmark rigtig gode muligheder for også at rumme mennesker, som er lidt anderledes end de fleste, fordi vi er et frisindet land, som synes, det er helt naturligt, og at det skal man ikke skjule.

Når kommunerne vælger, hvem de tager mod, vælger de selvfølgelig også ud fra, hvem de har i forvejen. Og hvis jeg skal nævne et konkret eksempel, vil jeg sige, at jeg selv har haft fornøjelsen af som integrationsminister at være på besøg på Bornholm, og på Bornholm har man en gruppe flygtninge, som kommer fra Burma. De er blevet integreret rigtig godt, de har nogle, de kan tale med, og de er blevet taget godt imod i lokalsamfundet. Og det med, at man planlægger, hvem der skal komme, hvordan man tager imod dem, og hvordan man skal sørge for, at integrationen bliver vellykket, er jo det, der i virkeligheden er hele pointen.

Så når vi nu gerne vil ændre integrationspotentialet, handler det om, at man altså kunne sidde og sige, at man kunne vælge folk fra, fordi de var analfabeter, fordi de ikke kunne læse og regne og skrive, og jeg synes ærlig talt, det er meget bedre, at vi laver et match, der også handler om, hvad vi som samfund kan tilbyde flygtninge – vi ved, at der er millioner af dem; vi tager 500 om året, og det er ikke mange, men vi kan godt sørge for, at dem, som vi tager, er nogle, som vi sørger for får de bedste muligheder for at få en god tilværelse i Danmark.

Så jeg vil sige tak til Enhedslisten for opbakningen. Enhedslisten mente sådan set, at beskyttelsesbehovet burde være et tilstrækkeligt kriterium, men ville alligevel stemme for. Når vi fra regeringens side mener, at beskyttelseskriteriet ikke kan stå alene, er det, fordi vi utrolig gerne vil have mulighed for at lave lige præcis det match, der siger: Giver det mening at komme til Danmark?

Er der en flygtning, som har behov for at komme til Danmark, og hvor vi ville kunne sige til vedkommende, at det, man kan tilbyde vedkommende er en plads på et plejehjem, et sted, hvor der ikke er nogen, der taler vedkommendes sprog, så ville den løsning jo ikke være god, heller ikke for den pågældende flygtning. Derfor ville man have mulighed for at sige: Det er ikke det rigtige match til os. Og det er jo det, det handler om, altså at vi bruger de pladser, vi har, på den mest fornuftige måde, til gavn for de mennesker, som vi gerne vil tage et ansvar for at hjælpe, men at vi også samtidig sørger for, når vi hjælper dem, at vi giver dem de bedste muligheder for, at de har det godt – for det er sådan set det vigtigste, når man kommer som flygtning – og også meget gerne, at de falder til, at de bliver integreret, og at de også bliver bidragsydere til samfundet. Det er sådan set ikke det, der er det vigtigste, men det er absolut ingen skade til. Og derfor laver vi det her match med, at vi både vil se på, hvilke forventninger folk har til at komme til Danmark, og hvad vi kan tilbyde.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg ved, at vi faktisk har en enkelt klage liggende fra en kvoteflygtning, som har syntes, at her var lidt for koldt, så jeg tror, det giver god mening, at man sørger for at undersøge, om det nu er det rigtige match.

Fru Karen Ellemann, Venstre, for en kort bemærkning.

Meget kan ministeren gøre, men måske lige at imødekomme den klage og ændre på klimaet bliver nok vanskeligt.

Jeg vil gerne takke for talen i forhold til diskussionen om et match og at integration er en tovejsdiskussion og så i øvrigt bare undre mig over, at ministeren taler om, at nu ændrer vi integrationskriteriet. Nej, regeringen afskaffer det, og hele integrationskriteriet bliver sådan set skrottet. Jeg har meget svært ved at forstå hvorfor, så kan ministeren måske bare lige – i virkeligheden er det måske bare en gentagelse – give en uddybning af, hvad det er, der er så galt i forhold til det, der eksisterer i dag, hvor man rent faktisk ser på integrationspotentialet?

Tak. Ministeren.

Man kan jo for at bruge et billedsprog sige, at det, man gør med det nuværende, er, at man skummer fløden, og så siger man i virkeligheden, at dem, som er mest udsat, kan man afvise, eksempelvis folk, som er analfabeter og ikke kan læse, regne og skrive. Der vil være mange mennesker, som er i den situation, og som er i en flygtningelejr, men som altså under de nuværende integrationspotentialekrav ville kunne afvises.

Det, vi gerne vil lave om, er, at vi vil fjerne og ophæve integrationspotentialekriteriet og i stedet lave en samlet vurdering af, i hvilket omfang det danske samfund kan tilbyde det, som matcher det, som den pågældende flygtning har af behov og forventninger. Så der er ikke tale om, at der ikke skal være et match. Der er bare tale om, at det ikke skal være ensidigt.

Tak. Fru Karen Ellemann.

Jeg kan ikke undlade at sige, at jeg måske synes, at det er lidt usmageligt at tale om at skumme fløden, fordi jeg mener, at uanset hvad, tror jeg nok, at vi er enige om, at når man taler om kvoteflygtninge, taler man om sårbare personer, og de 500, Danmark så tager imod årligt, er jo bestemt også sårbare personer. Og så fuldstændigt ikke længere at respektere, at integrationspotentialet sådan set er en vigtig forudsætning for, at opholdet i Danmark bliver vellykket, synes jeg blot er meget, meget forkert og baggrunden for, at vi ikke kan støtte det.

Jeg kan nogle gange undre mig, fordi nu har både flere ordførere fra rød lejr og også ministeren talt om homoseksuelles mulighed for så at være blandt kvoteflygtningene. Altså, er det det, man så i virkeligheden hellere vil have som kriterie fra regeringens side?

Tak. Ministeren.

Jeg begynder egentlig at synes, at hykleriet har svært ved at finde sine grænser, fordi når jeg taler om at skumme fløden, er det ikke ord, jeg bruger om det, jeg gerne vil. Så er det om den de facto-virkelighed, der ligger ned over den måde, som man i VKO gerne vil indrette systemet på, nemlig at man vil tage dem, som har de bedste forudsætninger. Det må vel være at sige, at man gerne vil skumme fløden.

Vi vil gerne tage et ansvar, som er bredere, og vi vil gerne lave det rigtige match, hvor vi ikke kun kigger på, hvad folk kan tilbyde, men også ser på, om det er det rigtige, i forhold til hvad vi har af muligheder. Vi vil gerne lave noget, der skal få det til at fungere i virkeligheden, men vi vil ikke udelukke nogen, som har rigtig dårlige forudsætninger, fordi fru Karen Ellemann har jo ret: Kvoteflygtninge er verdens mest udsatte mennesker.

Tak. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal bare spørge, om jeg hørte rigtigt. Er det korrekt, at der ligger en klage, altså at der er en person, som vi har hjulpet til Danmark, fordi vi har vurderet, at personen har behov for beskyttelse, personen er måske i livsfare, og så hjælper vi personen til Danmark og til at etablere et nyt liv i Danmark, og så klager vedkommende over vejret? Jeg skal bare lige forstå, om det er korrekt, altså at det var det, ministeren sagde. Er det rigtigt, at der ligger sådan en klage?

Tak, så er det ministeren.

Jeg bliver så nødt til at oplyse om den klage, fordi jeg har hørt om den sådan henkastet hen over et bord, og det vakte selvfølgelig en vis moro, at der findes sådan en klage. Og jeg skal ikke kunne sige, om klagen præcis går på vejret, eller om der er andet i det.

Men jeg vil gerne nævne, at der er nogle, der kan klage. Man kan jo godt forestille sig, at hvis der kommer en kvoteflygtning hertil, som har fået en eller anden forventning om, at når man først er kommet til Danmark, kan man komme ned til sin søster i Tyskland, så ville sådan en kvoteflygtning jo i givet fald skulle lave en klage. Og vi vil bare kunne sige til vedkommende, at jamen du skal være i det land, hvor du har fået lov til at være. Det vil sige, at så ville man have to søstre, der ikke ville have mulighed for at være sammen. Og derfor kan der være mennesker, som ville finde anledning til at klage, hvis man altså kun kiggede på det, som Enhedslisten foreslår, nemlig beskyttelseskriteriet, altså hvor man siger, at det er tilstrækkeligt. Så er det jo ligegyldigt, hvor folk skal hen. Så skal de bare hen et sted, hvor de bliver beskyttet. Det, vi gerne vil, er, at de kommer hen et sted, hvor der er mennesker, de kan tale med, og hvor de har deres familie, og hvor de falder til.

Jeg skal ikke kunne sige, om klagen kun går på vejret, men jeg kunne da godt forestille mig, at der var nogle, som kommer hertil, som ville synes, at her i hvert fald i nogle måneder er ret koldt.

Hr. Martin Henriksen.

Måske vi lige skulle køre systemet igennem en ekstra gang. Jeg synes nok, at vi er lidt for tossegode herhjemme, hvis man seriøst sidder i Justitsministeriet og behandler en klage over vejret. Det vil jeg nok have lov til at sige. Det synes jeg faktisk er lidt tankevækkende.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget helt andet, og så håber jeg, at ministeren vil overveje lidt, om ikke vi er for tossegode og lidt for naive herhjemme i forbindelse med udsagnet om den pågældende klage.

Hvorfor har regeringen egentlig været så lang tid om at komme med det her? Hvis regeringen synes, det er så fantastisk godt, og hvis det har stået i regeringsgrundlaget fra starten, hvorfor kommer man så egentlig med det nu? Jeg synes, det er fair nok, at man først kommer med det nu. For så kan man sige, at så går der et stykke tid, før skaden sker. Men hvis man selv synes, det er så fantastisk godt, hvorfor er der så gået så lang tid? Er det måske, fordi man ikke internt har været enige om, hvad man har ønsket?

Tak, så er det ministeren.

I dag er jeg også kommet med et forslag, som skal gøre det muligt at få dobbelt statsborgerskab. Det vil sige, at danskere, som er flyttet til udlandet, og som har problemer med eksempelvis at få job, visse stillinger i staten, fordi de ikke er statsborgere i det pågældende land, de er flyttet til – det kunne være USA – nu får bedre muligheder for dobbelt statsborgerskab. Det har været efterspurgt af mange, og det har sådan set også stået i regeringsgrundlaget. Da fik jeg det samme spørgsmål. Hvorfor er det ikke kommet noget før? Nu har regeringen siddet i snart 2½ år, og vi lavede et meget, meget langt regeringsgrundlag. Det er vi stolte af. Der står mange, mange gode ting i det regeringsgrundlag. Men vi har ikke haft mulighed for at opfylde alle tingene inden for det første år. Det ville også have sat os i en lidt mærkelig situation, at vi så havde stået i 3 år uden at have et program.

Tak. Hr. Tom Behnke, Konservative Folkeparti.

Sagen er jo, at der i verden desværre er flere flygtninge, end Danmark er i stand til at tage sig af. Der er også flere flygtninge, end vi kan tage, som er i en meget sårbar situation, en meget udsat situation, og som har et enormt stort behov for at få hjælp – flere, end vi kan tage. Hvorfor er det så lige, at regeringen vil fravælge dem, der rent faktisk har et potentiale, et integrationspotentiale, i Danmark, hvorfor skal det være negativt, at man har et integrationspotentiale i forhold til Danmark, for det er det, jeg hører ministeren sige?

Tak. Ministeren.

Det hørte jeg ikke jeg selv sagde. Jeg forklarede eksempelvis, hvorfor det kunne være en god ting, hvis det var børn, for børn ville få mulighed for i Danmark i det rigtig gode skolesystem, vi har, at kunne få indhentet de sprogkundskaber, de måske mangler. Man ville kunne få en uddannelse, og man ville kunne ende med at få et liv, hvor man rent faktisk er faldet til, og hvor man kan arbejde, har en uddannelse, og hvor man er en normal borger, som også yder til samfundet. Det synes jeg sådan set er en rigtig, rigtig god ting. Det, vi bare gerne vil, er at sige, at vi ikke vil have mulighed for at kunne fravælge nogen, som ikke kan bidrage, for det er jo rigtigt, at kvoteflygtninge er meget sårbare mennesker, og det er de sådan set alle sammen.

Tak. Hr. Tom Behnke.

Ministeren bruger udtrykket, at man skummer fløden, men det er der overhovedet ikke tale om i den her sammenhæng, man kan slet ikke bruge det udtryk. Jeg synes simpelt hen, det er forkert, og jeg synes, ministeren skulle overveje ikke at gøre det en anden gang – det vil være mit råd. Integrationspotentiale er jo mange ting. Alle verdens lande, det er vist 186 lande, er jo forskellige lande, og integrationspotentialet skal jo ses i forhold til Danmark, og det vil sige, at det jo ikke kun er et spørgsmål om, hvad man har af evner og muligheder, men også hvad man har af vilje, hvad man har af kulturel baggrund, historisk baggrund, hvordan integrationspotentialet er. Og der er det bare, at hvis regeringen synes, at den ordning, der eksisterer i dag, som vi indførte, er så forkert, hvorfor fjerner regeringen så ikke kriterierne fuldstændig, hvorfor så overhovedet have kriterier?

Tak. Ministeren.

Jeg synes, jeg har redegjort for, hvorfor regeringen har den holdning, at der skal være subsidiære krav, og det er, fordi det er kommunerne, der ved, hvad de har af pladser, der ved, hvad de har af muligheder, og derfor også ved, hvilke flygtninge det for dem ville være de rigtige at tage. Derfor har vi fastholdt, at beskyttelseskriteriet sådan set ikke er det eneste, som skal opfyldes, det giver også mening at se på, hvad vi kan tilbyde. Men lige så vel som at vi skal se på, hvad vi kan tilbyde, giver det altså også mening at se på, om det passer med dem, som kommer hertil. Så vi synes, at vi har fundet den helt rigtige balance, hvor vi kan give beskyttelse til nogle af de mennesker, som har rigtig meget behov for beskyttelse, samtidig med at vi kan sørge for, at de får god mulighed for at falde til.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.