Spørgsmål nr. 2 (vedrørende forslag til lov om ændring af udlændin-

geloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) (L

141):

”Justitsministeriet skriver i bemærkningerne til lovforslaget(side 5, 1. spalte), at det ikke er retvisende at tale om, at nogleflygtninge har et større beskyttelsesbehov end andre, eftersomalle de personer, hvis sager forelægges af UNHCR, opfylderkriterierne i udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 3. Er ministe-ren enig i, at der blandt en gruppe flygtninge, der opholder sig ien lejr i nærområdet til det land, de er flygtet fra, kan væremennesker, som på grund af deres personlige sikkerhedssitua-tion, har et mere påtrængende behov for genbosætning end an-dre, og mener ministeren, at det ville være tilstrækkeligt medbeskyttelsesbehovet som eneste udvælgelseskriterium, hvisman i lovens forarbejder præciserer, at der med beskyttelses-behov også menes det behov for genbosætning, der udspringeraf sikkerhedssituationen og livssituationen i den lejr eller pådet opholdssted, hvor flygtningen bor, når sagen forelægges dedanske myndigheder?”

Svar:

Jeg er enig i, at der kan forekomme særligt hastende sager vedrørendegenbosætning af flygtninge, der risikerer umiddelbar hjemsendelse tilhjemlandet eller overgreb i opholdslandet.En del af den årlige genbosætningskvote (ca. 75 pladser) er allerede i dagreserveret til sådanne særligt hastende sager. I disse sager – som typisk fo-relægges skriftligt af UNHCR for Udlændingestyrelsen – sker udvælgelseuden anvendelse af det subsidiære kriterium i udlændingelovens § 8, stk. 4.Som anført i pkt. 2.3.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger tilsigtesder ingen ændringer i den nuværende anvendelse af hastepladser. Det fore-slåede subsidiære udvælgelseskriterium vil derfor ikke skulle anvendesved behandling af disse sager.Vedrørende baggrunden for det foreslåede subsidiære udvælgelseskriteri-um kan der generelt henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige be-mærkninger.