Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, at ordningen med borgerstyret personlig assistance er en hamrende god ordning og en ordning, som jeg ved nogle af de mennesker, som har et handicap, der betyder, at de har brug for hjælp i meget store dele af døgnet, har utrolig stor glæde af.
Det giver jo en meget stor grad af fleksibilitet, at man kan få den hjælp, man har behov for og på det tidspunkt, man har behov for det.
Det er i modsætning til hjemmehjælpsordningen, hvor man skal være hjemme på et bestemt tidspunkt for at få hjælp, når hjemmehjælperen kommer forbi.
Så det er en god ordning, som vi fra Enhedslistens side varmt støtter.
Således kan vi også støtte lovforslaget, som vi synes indeholder en række forbedringer af ordningen, men der er også et par punkter, som har vores opmærksomhed, eller man kan også sige, at vi i hvert fald vil følge dem for at sikre os, at de ikke bliver til problemer.
For det første er det i forhold til den nye ordning om, at man kan komme på et kursus i at være arbejdsgiver eller i at være arbejdsleder, når man har en hjælpeordning.
Det synes vi er et rigtig godt tilbud.
Det kan være en stor opgave at skulle være arbejdsleder eller arbejdsgiver, og det er et godt redskab, tror jeg, som nogle kan få gavn af.
Men vi er også bekymrede for den afgrænsning, der er sat på tre gange.
Jeg synes egentlig, at Muskelsvindfonden har en fin pointe i forhold til, at man jo sagtens kan udvikle sig på det område.
Det kan være, man ikke er i stand til at være arbejdsgiver eller arbejdsleder, når man er 18 år, men det kan være en anden situation 5 år senere, når man er modnet.
Så jeg synes, vi skal kigge på, om det er den rigtige måde at afgrænse på, altså at sætte tal på.
Så synes jeg også, det er værd at være opmærksom på noget andet.
Det er jo ikke noget, der ligger direkte i lovforslaget, men der bliver gjort opmærksom på, at der er skærpede krav, når kommunerne vurderer, om man er i stand til at være arbejdsleder, og det bliver også brugt i nogle sammenhænge, eller det overvejes i hvert fald at bruge det i nogle sammenhænge til at afskære nogle borgere fra at få adgang til den her ordning.
Man vurderer altså simpelt hen, at folk ikke kan varetage opgaven, og så kan man ikke få adgang til en BPA.
Så det er meget vigtigt at være opmærksom på, at der ikke sker et skred her, som gør, at en gruppe af borgere, som ellers var tiltænkt at kunne få glæde af ordningen, ikke får det.
I forhold til takstsystemet og den nye takstmodel vil jeg sige, at vi også synes, det er godt.
Som flere har været inde på før mig, tror jeg også, rigtig mange, både kommuner og borgere og virksomheder og foreninger, som har skullet bruge den her ordning, har syntes, den har været meget vanskelig at gennemskue, og der kan faste takster være med til både at gøre det lettere at administrere, men også at gøre det lettere at forvalte opgaven.
Som jeg allerede har gjort opmærksom på her i debatten, synes vi, at det er meget vigtigt, at der bliver en reel mulighed for at kunne tiltræde en fuld overenskomst.
Det er, efter hvad vi hører, ikke muligt i mange kommuner i dag.
Vi ser også eksempler på kommuner, som plukker laveste fællesnævner fra forskellige overenskomster for så at sætte nogle arbejdsvilkår sammen, som slet ikke er afbalancerede i forhold til, hvordan overenskomsten oprindelig var tiltænkt.
Jeg har også selv modtaget mails fra handicaphjælpere, som fortæller om, at deres arbejdsvilkår er udsat direkte for besparelser, når kommunen skal spare penge.
Det gælder f.eks.
i Aalborg og i Aarhus.
Så det er rigtig vigtigt for os, at der bliver mulighed for reelt at tiltræde en overenskomst på det her område, så vi kan sikre nogle bedre arbejdsvilkår og dermed jo også en bedre hjælpeordning for de borgere, som har brug for hjælperne.
Derfor vil vi også meget gerne følge med i det bekendtgørelsesarbejde, der bliver siden hen i forhold til at fastsætte den takst på området.
Det var også noget, Dansk Folkeparti fremhævede de ville.
Så er der godkendelsesordningen, som jo er en diskussion, der har nogle år på bagen.
Vi er rigtig glade for, at det er kommet med her i lovforslaget.
Vi har jo desværre set nogle eksempler på virksomheder, som ikke har brugt den her ordning, som det var tiltænkt, men mere har brugt den som en pengemaskine, og derfor er det rigtig godt, at der bliver ryddet op i det, så den kan bruges forsvarligt.
Så er tiden ved at være gået, og jeg tror også, jeg er ved at være igennem det, jeg ville sige, men på bundlinjen står altså, at vi støtter forslaget og rigtig gerne følger med i den videre implementering.