Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring den 20. december 2013 med svarfrist den20. januar 2014.Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, DA,Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Socialrådgi-verforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den UvildigeKonsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, FagligtFælles Forbund (3F), FOA, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KristeligArbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LO, LOBPA, Sjældne Diagno-ser, Socialchefforeningen, Socialtilsynet i Region Hovedstaden, Socialtilsynet iRegion Midtjylland, Socialtilsynet i Region Nordjylland, Socialtilsynet i Regi-on Sjælland og Socialtilsynet i Region Syddanmark. Herudover har lovforsla-get været tilgængeligt på Høringsportalen.Modtagne høringssvarFølgende har svaret: Advokatrådet, Ankestyrelsen, DA, Dansk Erhverv, DanskHandicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisa-tioner, Danske Regioner, de fem socialtilsyn, Den Uvildige Konsulentordningpå Handicapområdet, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, LO (samletsvar, der inkluderer FOA og 3F) og LOBPA.Herudover er der modtaget svar fra Aarhus Kommune, BPA Nord, Britt Her-mannsen, Bruger & Hjælper Gruppen Midt- og Sydjylland, BrugerklubbenAarhus, Erhvervsstyrelsen, Jens Bo Sørensen, Klubben for Brugere og Hjælpe-re i Nordjylland, Muskelsvindfonden, Olivia Danmark, Pia Mie Haase, PTU ogRolf Heitmann.Advokatrådet, DA og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen bemærk-ninger til lovforslaget.

Ændringer på baggrund af høringsrundenDer er ud over sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foreta-get følgende ændringer på baggrund af høringsrunden:- I lovteksten og bemærkningerne er det præciseret, at kravet om gen-nemførelse af kursus i arbejdsleder- og arbejdsgiveransvar er et ud-gangspunkt, og at det er kommunen, der beslutter, hvorvidt kurset skalgennemføres. Hvis det f.eks. er åbenbart, at borgeren eller den nærtstå-ende kan/ikke kan varetage arbejdsgiver- og/eller arbejdslederfunktio-nerne, kan kurset undlades.- I lovteksten og bemærkningerne er det præciseret, at den nærtstående,med hvem der kan indgås aftale om overførsel af BPA-tilskuddet, afkommunen skal vurderes som egnet, herunder som udgangspunkt havegennemført kurset i varetagelse af arbejdsgiverfunktionerne.- I bemærkningerne er det tilføjet, at socialtilsynenes tilsyn ikke omfatterkvaliteten i den enkelte BPA-ordning.- I bemærkningerne er det tilføjet, at det med forslaget om øget brug afrådighedstimer er sikret, at en hjælpers aktive tjeneste under en rådig-hedsvagt kan aflønnes med fuld nattetakst, jf. takstsystemet.Bemærkninger til lovforslagetA. Generelle bemærkningerAarhus Kommune, BPA Nord, Bruger & Hjælper Gruppen Midt- og Sydjyl-land, Brugerklubben Aarhus, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dan-ske Handicaporganisationer, Danske Regioner, de fem socialtilsyn, KL, Klub-ben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland, LOBPA, Olivia Danmark og PTUer overordnet positive over for grundelementerne og intentionerne i forslaget.Det bemærkes, at de fem socialtilsyn alene har kommentarer til den del af for-slaget, der omhandler socialtilsynets godkendelse og tilsyn med foreninger ogvirksomheder.

Kommentarer

Med lovforslaget foreslås der en række justeringer i BPA-reglerne, bl.a. indfø-relse af et takstsystem for udmåling af tilskud og en godkendelsesordning forforeninger og virksomheder, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner iBPA-ordninger.Lovforslaget har overordnet til formål at fremtidssikre BPA-ordningerne medfokus på fleksibilitet og borgerens selvbestemmelse, at medvirke til at sikremere simple ordninger for både borgere og kommuner og at understøtte kom-munernes mulighed for at styre udgifterne til ordningerne mere hensigtsmæs-sigt.B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer1. Arbejdsgiver- og arbejdslederansvarSide 2 af 12

Britt Hermannsen, Bruger & Hjælper Gruppen Midt- og Sydjylland, Bruger-klubben Aarhus, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer ogKlubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland finder kravet om kursus i vare-tagelse af arbejdsleder- og arbejdsgiverfunktioner bekymrende i forhold tilmulighederne for at få bevilget eller bevare en BPA-ordning. Herudover ud-trykker Danske Handicaporganisationer bekymring for, at kurserne vil ind-snævre målgruppen for BPA.Aarhus Kommune, Bruger & Hjælper Gruppen Midt- og Sydjylland, Bruger-klubben Aarhus, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer,Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland, Muskelsvindfonden og OliviaDanmark anfører, at det er uklart, hvad kurserne skal indeholde, hvilke krav derskal gælde ved den afsluttende vurdering, og hvem der skal være kursusleve-randør.Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, LOBPA, Muskel-svindfonden og PTU finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en kur-susleder skal foretage den afsluttende vurdering af, om borgeren er egnet udenklageadgang.Bruger & Hjælper Gruppen Midt- og Sydjylland, Brugerklubben Aarhus,Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Jens Bo Sørensen,Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland, Muskelsvindfonden og PTUanfører, at den absolutte tidsgrænse for kursernes gennemførelse er problema-tisk, fordi nogle borgere kan have behov for en længere indfasningsperiode.Endvidere giver forslaget det indtryk, at de, der ikke formår at gennemførekurset i tre forsøg, er definitivt afskåret fra at få BPA. KL anfører, at periodenpå 1 ½ år bør regnes fra første kursusdeltagelse og ikke fra bevillingen af BPA.Dansk Socialrådgiverforening og LOBPA ønsker beskrevet, hvad der skal ske,hvis borgeren/den nærtstående ikke efter de tre forsøg på at gennemføre kursetvurderes at være egnet til at varetage arbejdsgiver-/arbejdslederfunktionerne.Danske Handicaporganisationer og Den Uvildige Konsulentordning på Handi-capområdet ønsker præciseret, hvornår det er en forudsætning, at borgerengennemfører kurset. KL ønsker præciseret, at det skal være op til kommunen atbeslutte, om kurset skal gennemføres, og at kurset er et redskab for kommunentil at vurdere borgerens evne til at varetage arbejdsgiver-/arbejdslederfunktionerne, og at der på et senere tidspunkt kan stilles krav omkursets gennemførelse, hvis der opstår tvivl om borgerens egnethed. AarhusKommune ønsker oplyst, om borgeren har ret til et kursus, selv om borgerenikke vurderes at tilhøre personkredsen for BPA.Ankestyrelsen og Olivia Danmark finder det uklart, om der også gælder et kravom kursus for den nærtstående, som tilskudsmodtageren kan overdrage ar-bejdsgiveransvaret til på linje med foreninger og virksomheder.Bruger & Hjælper Gruppen Midt- og Sydjylland, Brugerklubben Aarhus,Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Klubben for Bru-Side 3 af 12

gere og Hjælpere i Nordjylland, LOBPA og Muskelsvindfonden er skeptiskeover for præciseringen i BPA-vejledningen med en fejlliste. I stedet bør detpræciseres, at der altid skal foretages en helhedsvurdering, hvor positive ognegative hændelser vægtes op mod hinanden

Kommentarer

Formålet med forslaget om indførelse af krav om kursus som led i vurderingenaf betingelserne for at kunne varetage arbejdsgiver- og/eller arbejdslederfunkti-onerne er at medvirke til, at borgeren eller den nærtstående får et bedre kend-skab til reglerne. Desuden er formålet at medvirke til at nedbringe de admini-strative ressourcer i kommunerne på at vejlede og rådgive borgerne eller denærtstående løbende. Forslaget kan desuden sammen med præciseringen afvejledningen understøtte, at kun borgere og nærtstående, der faktisk er i standtil at varetage arbejdsgiver- og arbejdslederopgaverne, får lov til at varetagedisse funktioner.Det skal understreges, at forslaget om indførelse af kurser i øvrigt ikke berørerafgrænsningen af målgruppen for BPA. Betingelserne for at være omfattet afmålgruppen, herunder at borgeren skal have betydelig og varigt nedsat funkti-onsevne, videreføres således uændret, og der ligger dermed ikke en indsnæv-ring af målgruppen i forslaget.Kurserne skal indeholde en gennemgang af opgaverne forbundet med vareta-gelse af arbejdsgiver- og arbejdslederfunktionerne. Socialstyrelsen vil få tilopgave at gennemføre et udbud og gå i dialog med en ekstern leverandør om atudarbejde kursusmateriale og grundlaget for den afsluttende vurdering. Det vilblive stillet som et krav, at Socialstyrelsen og den eksterne leverandør går idialog med handicaporganisationerne og KL om indholdet af kurserne.I forhold til tidsgrænserne for kursernes gennemførelse bemærkes, at tidsgræn-sen på 1 ½ år for kurset i arbejdslederfunktionerne regnet fra ordningens etab-lering er foreslået for at undgå, at ordninger, hvor det ikke vurderes, at borge-ren/den nærtstående kan varetage arbejdslederfunktionen, fortsætter i en længe-re periode. De tre forsøg til at gennemføre kurserne i arbejdsgiver- og arbejds-lederfunktionerne er foreslået for at sikre særligt ”nye” borgere/nærtstående enrimelig tid til oplæring/træning. Det bemærkes i denne forbindelse, at en bor-ger/nærtstående, der ikke har kunnet gennemføre kurserne i tre forsøg, ifølgelovbemærkningerne på et senere tidspunkt kan få et afslag genoptaget i over-ensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, f.eks. hvisder foreligger ændrede forhold.Hvis kommunen vurderer, at borgeren/den nærtstående ikke kan fungere somarbejdsgiver, kan en afgørelse om BPA gøres betinget af, at der indgås aftaleom overdragelse af arbejdsgiveransvaret. Hvis kommunen vurderer, at borge-ren/den nærtstående ikke kan fungere som arbejdsleder, skal der, hvis BPA-ordningen allerede er etableret, ske en afvikling, og kommunen må dereftersikre, at hjælpebehovet bliver dækket på anden vis.

Det er intentionen med forslaget, at kurserne indgår som led i kommunens sam-lede vurdering af, om borgeren eller den nærtstående er i stand til at fungeresom arbejdsgiver og/eller arbejdsleder. Det er derfor også forudsat, at det erkommunen, der beslutter, hvorvidt kurset skal gennemføres. Hvis det f.eks. eråbenbart, at borgeren eller den nærtstående kan/ikke kan fungere som arbejds-leder og/eller arbejdsgiver, kan kurset undlades. Det vil således alene være i detilfælde, hvor der er tvivl, at kommunen kan beslutte, at kurset skal gennemfø-res. Dette er tydeliggjort i lovteksten og bemærkningerne. Yderligere bemær-kes, at kurset i sagens natur heller ikke skal gennemføres, hvis det vurderes, atborgeren falder uden for den personkreds, der kan modtage BPA.Hvis en borger eller nærtstående ønsker at indgå aftale om overdragelse af ar-bejdsgiveransvaret til en anden nærtstående, er det en forudsætning, at dennenærtstående af kommunen vurderes egnet til at varetage arbejdsgiverfunktio-nerne, herunder som udgangspunkt har gennemført kurset i varetagelse af ar-bejdsgiverfunktionerne. Dette er præciseret i lovteksten og bemærkningerne tillovforslaget.I forhold til den foreslåede præcisering i BPA-vejledningen skal det understre-ges, at der alene er tale om vejledningstekst, hvor der vil blive opstillet eksem-pler på fejl i varetagelsen af arbejdsgiver- og arbejdslederfunktionerne, f.eks.sexchikane, uretmæssig fyring af en hjælper m.v. Disse fejl kan, hvis der ergivet forudgående advarsel, føre til, at betingelsen om at være i stand til at va-retage arbejdsgiver- og/eller arbejdslederfunktionerne ikke længere kan ansesfor opfyldt, eller der kan stilles krav om nyt kursus med afsluttende vurderingfra kursuslederens side af, at borgeren eller den nærtstående er egnet. Der erdermed ikke tale om, at en af de nævnte fejl pr. automatik skal have konse-kvenser. Dette vil – i lighed med, hvad der gælder i dag – bero på en konkretvurdering fra kommunens side, både i forhold til om der skal være konsekven-ser og i givet fald hvilke.

2. TakstsystemBPA Nord, Bruger & Hjælper Gruppen Midt- og Sydjylland, BrugerklubbenAarhus, Dansk Socialrådgiverforening og Klubben for Brugere og Hjælpere iNordjylland fremhæver vigtigheden af, at der ikke med indførelsen af takstsy-stemet sker forringelser af allerede ansatte hjælperes løn. Dansk Handicap For-bund bemærker, at ikrafttrædelsestidspunktet for takstsystemet skal sikre, at detbliver muligt at varsle hjælpere om ændrede ansættelsesforhold.Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Jens Bo Sørensen,LO, LOBPA, Muskelsvindfonden og PTU anfører, at det er afgørende, at ar-bejdsgiveren har mulighed for at tiltræde en overenskomst fuldt ud. DanskErhverv og LOBPA opfordrer til, at takstsystemet sikrer en gennemskueligudmåling, og at relevante parter bliver inddraget i dialogen om udmøntningen.

BPA Nord, Bruger & Hjælper Gruppen Midt og Sydjylland, BrugerklubbenAarhus, Danske Handicaporganisationer, Jens Bo Sørensen, Klubben for Bru-gere og Hjælpere i Nordjylland, LOBPA og Muskelsvindfonden anfører, attaksten ved overførsel af tilskud til foreninger og virksomheder skal fastsættespå et niveau, så der rent faktisk gives mulighed for udfyldelse af arbejdsgiver-rollen, og brugerne reelt får mulighed for at vælge mellem foreninger og virk-somheder. Der gives udtryk for et behov for en grundsats kombineret med for-skellige tillægstakster efter behov og ordning.LOBPA, Muskelsvindfonden og Olivia Danmark anfører, at bestemmelsen omhjælp i helt særlige tilfælde ved ekstraordinære behov bør være en skal-bestemmelse for kommunerne i stedet for en kan-bestemmelse. Dansk Handi-cap Forbund ønsker flere eksempler på bestemmelsens anvendelse. DanskeHandicaporganisationer anfører, at det med bestemmelsen skal kunne sikres, atarbejdsgiveren får mulighed for at udbetale en progressiv løn til hjælperne.PTU finder undtagelsen for snæver.KL ønsker en beskrivelse af, hvorledes takstsystemet skal anvendes i sager,hvor en borger både modtager BPA og respirationsbehandling.Aarhus Kommune vurderer, at takstsystemets indførelse vil betyde, at lov-forslaget ikke kan holdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. End-videre vil det give stor administration at skulle genberegne alle BPA-ordningerog omlægge til takstsystemet. LO anfører, at hvis taksten reelt skal gøre detmuligt at overholde en overenskomst, anser man det for yderst tvivlsomt, omde øgede omkostninger herved vil kunne modsvares af kommunernes besparel-ser på administrationen af ordningerne.

Kommentarer

Den nærmere udformning af takstsystemet, herunder en fastsættelse af takster-nes størrelse, vil blive foretaget på bekendtgørelsesniveau. Et udkast til be-kendtgørelse vil blive udsendt i høring i overensstemmelse med vanlig hø-ringspraksis.Taksterne for løn m.v. til hjælpere vil tage udgangspunkt i de overenskomst-mæssige aftaler på området. Det vil herefter være op til den, der varetager ar-bejdsgiverfunktionerne i den enkelte BPA-ordning at indgå aftaler med hjæl-perne om løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt. De elementer, som vil indgå i tak-sten til løn m.v. til hjælpere, svarer til de elementer, som efter politisk beslut-ning herom indgår i den nugældende BPA-bekendtgørelse. Der er elementer ioverenskomsterne, som ikke vil blive medtaget i taksten, herunder 6. ferieuge,fritvalgstillæg og dækning af udgifter til beklædning.Taksten for omkostninger ved overførsel af tilskud til forening eller privat virk-somhed vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Taksten vil få et niveau,som vurderes at gøre det muligt for den enkelte forening eller virksomhed sam-let set at administrere arbejdsgiveropgaverne i de ordninger, hvor den er ar-bejdsgiver, og som samtidig vurderes at gøre det muligt for borgerne eller deSide 6 af 12

nærtstående at træffe et reelt valg mellem de godkendte foreninger og virksom-heder. Taksten vil blive fastsat som et beløb pr. bevilget BPA-time, således atden samlede takst for omkostninger ved overførsel af tilskud varierer med hvormange BPA-timer, borgeren er visiteret til. Dette vurderes, at være den mestsimple model, hvor kommunerne ikke skal anvende administrative ressourcerpå at vurdere, hvilken takst borgeren har behov for.Det tilskud, som udmåles efter takstsystemet, skal som udgangspunkt kunnedække alle omkostninger ved BPA. Det er den, der har arbejdsgiveransvaret iden enkelte BPA-ordning, der har ansvaret for at sikre dette. Forslaget om mu-lighed for at yde tilskud i helt særlige tilfælde er derfor en kan-bestemmelse ogudgør en snæver undtagelse. Et eksempel på en situation, hvor den foreslåedemulighed vil kunne finde anvendelse, vil være, hvis borgeren har behov for atfastholde et bestemt korps af hjælpere, fordi borgeren nærmer sig afslutningenpå livet, og hvor hjælperne har så høj anciennitet, at omkostningerne overstigertaksten.I forhold til en beskrivelse af anvendelsen af takstsystemet i sager, hvor borge-ren modtager såvel BPA som respirationsbehandling henvises til ministeren forsundhed og forebyggelses lovforslag om hjælperordninger til borgere med re-spirationsinsufficiens.Vedrørende de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, herunder takstsyste-met, er ministeriet i dialog med KL.3. Godkendelsesordning og tilsynDe fem socialtilsyn påpeger, at der bør ske en præcisering af godkendelseskri-terierne, godkendelses- og tilsynsopgavens indhold, takstprincipper, og at tilsy-net ikke omfatter det kvalitative indhold af den enkelte BPA-ordning. Etable-ringsudgifter i forhold til de nye opgaver forudsættes dækket.Dansk Erhverv, Danske Regioner, KL og LOBPA opfordrer til så entydige ogklare godkendelseskriterier som muligt, ligesom det foreslås præciseret i loven,at der skal føres tilsyn med foreningerne og virksomhederne en gang årligt.BPA Nord, Bruger & Hjælper Gruppen Midt- og Sydjylland, BrugerklubbenAarhus og Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland udtrykker bekym-ring for eventuelle krav om sikkerhedsstillelse og likviditetskrav ved fastlæg-gelsen af godkendelseskriterier, der kan udelukke foreninger, som ønsker atvaretage arbejdsgiverfunktioner i BPA-ordninger.Dansk Erhverv ser det som afgørende, at det bliver muligt at få en samlet nati-onal godkendelse for foreninger og virksomheder, der praktiserer i flere kom-muner. På samme måde bør den enkelte forening og virksomhed kun skulleforholde sig til en tilsynsmyndighed. LOBPA ønsker præciseret, hvilket social-tilsyn en forening eller virksomhed hører under, ligesom det bør fremgå af ord-lyden i socialtilsynslovens klageregel, at foreninger og virksomheder har kla-geadgang.

Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, LO, Muskelsvind-fonden og PTU ønsker, at godkendelsesordningen træder i kraft så hurtigt sommuligt. De fem socialtilsyn foreslår ikrafttrædelsen udskudt til den 1. januar2015, og fristen for godkendelse af allerede etablerede foreninger og virksom-heder foreslås udskudt til den 1. januar 2017.Dansk Erhverv og LOBPA foreslår, at de øgede udgifter, som foreninger ogvirksomheder påføres for godkendelse og tilsyn, afspejles i takstsystemet. KLforeslår en præcisering af, at foreningernes og virksomhedernes udgifter tilgodkendelse og tilsyn ikke kan viderefaktureres til kommunerne. AarhusKommune bemærker, at hvis udgifterne til godkendelse og tilsyn indregnes itaksten for overførsel af tilskud til foreninger og virksomheder, vil der væretale om en udgift for kommunerne, som der ikke er afsat midler til at dække.

Kommentarer

Godkendelses- og tilsynskriterierne vil, jf. også bemærkningerne til lovforsla-get, blive fastlagt på bekendtgørelsesniveau, idet der vurderes at være tale omregler på et sådant detaljeringsniveau, at indføjelse i lovtekst ikke vil være hen-sigtsmæssig. Et udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i høring i overens-stemmelse med vanlig høringspraksis.Godkendelseskriterierne vil, jf. også lovbemærkningerne, bl.a. relatere sig tilforeningernes og de private virksomheders økonomi og kendskab til ansættel-sesretlige regler samt til lederens baggrund og kompetencer. Reglerne for tilsynvil indeholde et krav om et årligt tilsyn, hvor socialtilsynet skal udføre stikprø-ver i forhold til de godkendte foreningers og private virksomheders samlederegnskab for den del, der vedrører BPA. Ligeledes skal socialtilsynet ved sittilsyn påse, at betingelserne for godkendelse fortsat er til stede. Socialtilsynetstilsyn omfatter ikke det kvalitative indhold i den enkelte BPA-ordning, hvilketer tilføjet i lovbemærkningerne.Hvis en forening eller privat virksomhed har opnået godkendelse fra et af defem socialtilsyn, gælder godkendelsen generelt. Dette følger i øvrigt den al-mindelige struktur i socialtilsynsloven. På samme måde skal en forening ellerprivat virksomhed kun underlægges tilsynet fra et af de fem socialtilsyn, jf.også den almindelige struktur i socialtilsynsloven.Socialtilsynets afgørelser kan, jf. § 19 i lov om socialtilsyn, påklages efter reg-lerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dettegælder også socialtilsynets afgørelser i forhold til foreninger og private virk-somheder på BPA-området, jf. ordlyden af klagebestemmelsen.Overgangsperioden på 1 ½ år for foreninger og virksomheder, der varetog ar-bejdsgiverfunktioner i BPA-ordninger før den foreslåede ikrafttræden, er be-grundet i, at disse foreninger og private virksomheder skal have rimelig tid tilat indrette sig, således at de kan opfylde kriterierne for godkendelse. Over-

gangsperiodens længde skal ses i sammenhæng med, at godkendelsesordningenhar indflydelse på mulighederne for fremtidig indtjening.Socialtilsynet skal, jf. lovbemærkningerne, fastsætte takster for opgaverne iforbindelse med godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksom-heder, som opkræves hos de omfattede foreninger og virksomheder. Det ersåledes foreningerne og virksomhederne, der afholder udgifterne ved socialtil-synets godkendelse og tilsyn.4. Bagudbetalt tilskudDansk Erhverv og LOBPA påpeger, at der bliver tale om forskelsbehandlingmellem borgere og nærtstående på den ene side og foreninger og virksomhederpå den anden, og at udbetalingstidspunktet derfor bør være ens for alle parter.BPA Nord, Bruger & Hjælper Gruppen Midt- og Sydjylland, BrugerklubbenAarhus, Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland, LO og Olivia Dan-mark påpeger, at forslaget gør det nødvendigt, at foreninger, der varetager ar-bejdsgiveransvaret, har lønsummen til rådighed, når den skal anvendes, lige-som der også må sikres likviditet til at dække løbende omkostninger efter for-brug.

Kommentarer

Baggrunden for at fastholde reglen om månedsvis forudbetaling i de tilfælde,hvor tilskuddet udbetales til borgeren eller en nærtstående, er, at det hervedsikres, at borgerens eller den nærtståendes økonomi ikke belastes unødigt.Den nærmere tilrettelæggelse af proceduren for kommunens udbetaling af til-skud til foreninger og virksomheder, både i forhold til den del, der udbetales ihenhold til takstsystemet, og den del, der udbetales efter forbrug i den enkelteordning, overlades til kommunen. I den kommende vejledning på området vildet dog udtrykkeligt blive nævnt, at kommunerne ved tilrettelæggelsen af pro-ceduren bør være opmærksomme på, at foreningerne og virksomhederne skalhave tilskuddet til rådighed, således at der kan udbetales løn m.v. rettidigt i denenkelte ordning uden unødig belastning af foreningens eller virksomhedensøkonomi.5. Nærtstående som hjælperKL finder, at grænsen på 37 timer også bør gælde i de tilfælde, hvor den nært-stående har overført tilskuddet til en anden nærtstående. LOBPA og OliviaDanmark anbefaler en definition af udtrykket ”nærtstående”. Den UvildigeKonsulentordning på Handicapområdet og LO spørger, om grænsen på 37 ti-mer om ugen også gælder for flere nærtstående tilsammen.Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, LOBPA og Mu-skelsvindfonden ønsker, at de regler, der gælder for alle andre hjælpere i for-

hold til arbejdstid, også skal gælde for nærtstående, og Muskelsvindfondenanbefaler tillige en overgangsordning.Danske Regioner og Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdetforeslår en præcisering af udtrykket ”særlige tilfælde”. LOBPA finder detuklart, hvordan undtagelsen skal udmøntes i praksis, herunder hvem der skalforetage vurderingen og hvornår.

Kommentarer

Forslaget om en ugentligt øvre grænse på 37 timer til at varetage pasningsop-gaven omfatter alene de ordninger, hvor den eller de nærtstående, der varetagerpasningsopgaven i forhold til borgeren, også er tilskudsmodtager. I disse ord-ninger vil grænsen på 37 timer gælde for de nærtstående tilsammen, hvis denærtstående er tilskudsmodtagere. I disse ordninger er der således sammenfaldmellem arbejdsgiveren, arbejdslederen og hjælperen, og her finder arbejdstids-direktivets regler om øvre arbejdstid ikke anvendelse. Derimod omfatter forsla-get ikke ordninger, hvor den nærtstående har indgået aftale om overførsel aftilskuddet til en anden nærtstående. Her er der således ikke sammenfald mellemarbejdsgiveren, arbejdslederen og hjælperen, hvorfor det ikke vurderes nød-vendig at lade grænsen på 37 timer om ugen være gældende, fordi den nærtstå-ende, der varetager pasningen, her vil være omfattet af arbejdstidsdirektivetsregler.Som nærtstående anses, jf. også bemærkningerne til lovforslaget, normalt ægte-fælle, samlevende, forældre, søskende samt andre, som har et nært forhold tilborgeren med funktionsnedsættelse.Der vil, jf. også bemærkningerne til lovforslaget, gælde en overgangsordningfor ordninger, der er etableret før lovens ikrafttræden den 1. juli 2014. I disseordninger vil den øvre grænse på 37 timer få virkning fra den 1. oktober 2014,hvorved der gives den nærtstående en periode på tre måneder til at indrette sigpå den ændrede situation. Det bemærkes herved, at en indrettelsesperiode på 3måneder tillige anvendes ved hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efterservicelovens § 42, når denne ydelse ophører eller nedsættes i et sådant om-fang, at det må sidestilles med ophør.Omkring anvendelsesområdet for undtagelsen om, at en nærtstående i særligetilfælde kan varetage pasningsopgaven i mere end 37 timer om ugen, henvisestil bemærkningerne til lovforslaget. Ifølge lovbemærkningerne kan det f.eks.dreje sig om tilfælde, hvor der er sygdom blandt de af borgerens hjælpere, derikke er nærtstående, eller i forbindelse med ferier. Det er kommunalbestyrel-sen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en eller flere nærtstående kan varetagepasningsopgaven i mere end 37 timer om ugen. Kommunalbestyrelsens afgø-relse herom kan påklages til Ankestyrelsen.Ved fastlæggelsen af anvendelsesområdet for undtagelsen må der tages ud-gangspunkt i formålet med indførelsen af den øvre grænse på 37 timer omugen. Formålet er, jf. lovbemærkningerne, bl.a. at medvirke til, at risikoen forhøj arbejdsbelastning af nærtstående mindskes.Side 10 af 12

6. Øget brug af rådighedstimerBruger & Hjælper Gruppen Midt- og Sydjylland, Brugerklubben Aarhus,Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland anfører, at hvis rådighedstimerskal anvendes, må der defineres nogle klare rammer, som er håndtérbare forbrugerne og hjælperne. KL foreslår, at kriteriet for udmåling af fuld nattetakstændres til, at hjælpebehovet skal være på mindst 1 ½ time og skal være fordeltover mere end tre gange pr. nat.LO og Muskelsvindfonden anbefaler, at det kommer til at fremgå af lovforsla-get, at hjælpere skal have fuld løn med tillæg, når de aktiveres under en rådig-hedsvagt.Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, LO, LOBPA ogMuskelsvindfonden anfører, at bestemmelsen om rådighed ikke må være tilhinder for, at en arbejdsgiver kan aflønne efter en overenskomst. Danske Regi-oner anfører, at der bør tages højde for, at BPA til respirationspatienter ikkekan indebære rådighedsvagter.Aarhus Kommune anfører, at forslaget om øget brug af rådighedstimer ikke vilmedføre øgede styringsmuligheder, idet forslaget er udtryk for allerede gæl-dende praksis i kommunen.

Kommentarer

Den foreslåede regel om øget brug af rådighedstimer giver klare retningslinjerfor, hvornår hjælpen kan ydes som rådighedstimer, og hvornår der skal ydesalmindelige nattetimer. Det foreslås således, at der gives mulighed for at ydetilskud, der svarer til rådighedsløn, således at hjælp i tidsrummet mellem kl.23.00-06.00 i højere grad kan dækkes med rådighedsløn. Det foreslås, at borge-re, der har behov for mere end 1½ times hjælp om natten eller har behov forhjælp mere end 3 gange pr. nat, skal have udmålt tilskud til fuld nattetakst, jf.takstsystemet, hele natten. Borgere, der har behov for mindre aktiv hjælp, menstadig har behov for, at hjælperen er til stede, foreslås at få udmålt fuld takst, jf.takstsystemet, i hjælperens aktive timer og rådighedstakst i de øvrige af nattenstimer.Herved sikres det, at en hjælpers aktive tjeneste under en rådighedsvagt kanaflønnes med fuld nattetakst. Dette er tilføjet i bemærkningerne til lovforslaget.I forlængelse heraf skal der gøres opmærksom på, at det er den, der er arbejds-giver i den enkelte BPA-ordning, der indgår aftale med den enkelte hjælper omløn- og ansættelsesvilkår.I forhold til afgrænsningen af, hvornår der skal ydes fuld nattetakst hele natten,og hvornår der kan ydes rådighedstakst, bemærkes, at betingelsen om mere endtre ganges aktiv tjeneste og betingelsen om mere end 1 ½ times aktiv tjeneste erenten eller-betingelser. Hvis der var tale om både og-betingelser, ville det f.eks.kunne føre til, at en borger med behov for hjælp to gange om natten af en va-righed på 2 timer pr. gang, skulle have udmålt rådighedstakst. Dette er ikke

intentionen med den foreslåede regel. Det bemærkes også, at borgere, der mod-tager BPA og respirationsbehandling, kan have behov for overvågning, somgør, at der ikke vil kunne ydes hjælp i form af rådighedsvagter.Forslaget om øget brug af rådighedstimer tager afsæt i de nugældende regler oger en udvidelse heraf i forhold til nattetimerne, mens de nugældende reglervidereføres uændret i den øvrige del af døgnets timer. Efter de nugældenderegler kan der kun i helt særlige tilfælde udmåles tilskud til dækning af rådig-hedstimer til borgeren. Ved rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er tilstede, men kun helt undtagelsesvist udfører hjælp for borgeren. Intentionen erdermed at sikre, at den enkelte BPA-ordning kan hænge sammen, f.eks. i for-bindelse med delt tjeneste, eller hvis borgeren har et mere spredt hjælpebehov.