Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af20. marts

2014følger hermed minister for børn, ligestilling, integration og sociale

forholds endelige svarpå spørgsmål nr.15(ad L 147).

Spørgsmål nr. 15:

”Hvad er ministerens begrundelse for, at en nærtstående højst kan arbejde37 timer om ugen i en bevilling efter servicelovens § 95, stk. 3, når en normpå 48 timer om ugen (målt som gennemsnit over en periode på fire måne-der) ellers er almindeligt gældende på arbejdsmarkedet?”

Svar:

Det bemærkes indledningsvis, at forslaget om en ugentligt øvre grænse på37 timer alene omfatter de ordninger, hvor den eller de nærtstående, dervaretager pasningsopgaven i forhold til borgeren, også er tilskudsmodtager.I disse ordninger er der således sammenfald mellem arbejdsgiveren, ar-bejdslederen og hjælperen, og her finder arbejdstidsdirektivets regler omøvre arbejdstid ikke anvendelse.Derimod omfatter forslaget ikke ordninger, hvor den nærtstående har indgå-et aftale om overførsel af tilskuddet til en anden nærtstående, en foreningeller en privat virksomhed. Her er der således ikke sammenfald mellem ar-bejdsgiveren, arbejdslederen og hjælperen, hvorved den nærtstående, dervaretager pasningen, vil være omfattet af arbejdstidsdirektivets regler.Den øvre grænse på 37 timer om ugen er valgt, fordi en tilsvarende grænseer gældende i de øvrige ordninger efter serviceloven, hvor en nærtståendevaretager pasningsopgaven i forhold til en person med handicap.Disse ordninger er tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, hvor derkan udmåles hjælp fra nogle timer om ugen og op til fuld tid (37 timer), og

pasning af nærtstående efter servicelovens § 118, hvor det bl.a. er en betin-gelse for støtte, at borgerens pasningsbehov svarer til et fuldtidsarbejde.

Manu Sareen/ Mette Holm Sørensen