Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af30. april

2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forholds endelige svarpå spørgsmål nr.78(ad L 147).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)

Stine Brix (EL).

Spørgsmål nr.78:

”I forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 31 bedes ministeren bekræfte, atudmålingen af hjælp i praksis vil blive ringere, hvis en borger mister retten tilBPA efter servicelovens § 96, fordi de andre mulige bestemmelser f.eks.servicelovens §§ 83, 95 og 97 indeholder strammere udmålingsregler end §96?

Svar:

Jeg er usikker på, om spørgeren med ”… udmålingen af hjælp i praksis vilblive ringere” sigter til det indholdsmæssige i indsatsen eller de økonomiskeomkostninger ved hjælpen.Uanset efter hvilken bestemmelse i serviceloven indsatsen gives efter, skalden i det enkelte tilfælde fastsættes, så den dækker borgerens behov.Hvis der ikke længere kan ydes BPA efter servicelovens § 96 i et konkrettilfælde, fordi de af lovgiver opstillede betingelser herfor ikke længere eropfyldt, er det således kommunens ansvar at sikre, at borgerens hjælpebe-hov dækkes på anden vis efter lovens øvrige bestemmelser. Her vil omfan-get af hjælp typisk være et andet end ved BPA, idet der er tale om andretyper ydelser end BPA med andre kriterier for udmåling.Fx kan der,hvis borgerens behov nødvendiggør det, udmåles hjælp i hjem-met efter servicelovens § 83 i form af døgndækning.

Dette gælder i dag og vil i givet fald også gælde efter den foreslåede lovæn-dring.Endeligt skal det bemærkes, at økonomien i hjælpen til den enkelte borgervil kunne variere fra indsats til indsats og fra kommune til kommune. Det kansåledes ikke udelukkes, at et alternativ til en BPA-ordning kan vise sig dyre-re, ligesom det kan være billigere.