Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af20. marts
2014følger hermed minister for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svarpå spørgsmål nr.8(ad L 147).
Sagsnr. 2012-5757
Spørgsmål nr. 8:
”Hvorfor kan afgørelser efter den foreslåede § 96 a, stk. 2, 1. pkt., ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed?”
Svar:
Det tilskud, som udmåles efter takstsystemet, og de udgifter, der dækkesefter forbrug i den enkelte BPA-ordning, skal som udgangspunkt kunnedække alle omkostninger ved BPA. Det er den, der har arbejdsgiveransvareti den enkelte BPA-ordning, der har ansvaret for at sikre dette.Bestemmelsen om tilskud i helt særlige tilfælde er derfor en kan-bestemmelse, og det skal understreges, at den udgør en snæver undtagel-se.Idet, der er tale om en kan-bestemmelse, kan kommunen lovligt vælge heltat undlade at bringe bestemmelsen i anvendelse. Derfor er det foreslået, atafgørelser efter bestemmelsen ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed.Servicelovens §117 om individuel befordring kan nævnes som et andet ek-sempel på en kan-bestemmelse, hvor kommunens afgørelse ikke kan ind-bringes for anden administrativ myndighed.