Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.).

Af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som Venstres ordfører.

Det er jo egentlig meget rart at kunne stå her og indlede behandlingen af et lovforslag med at sige, at det er et godt lovforslag, i stedet for at stå og skælde ud på ministeren og regeringen over, at det, der ligger her, ikke er særlig godt. Det er nemlig et godt forslag. Det er jo et forslag, som betyder, at vi giver unge med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne mulighed for at blive i deres plejefamilie indtil det 23. år. Det er jo ikke sikkert, at man, hvis man nu har en varigt nedsat funktionsevne, så kan klare sig hundrede procent, når man bliver 18 år. Derfor er der brug for, at man følger de her unge mennesker, også efter de er 18 år.

Nu forlænger vi så muligheden for at blive i plejefamilien indtil det 23. år, og samtidig følger vi op på det, vi tidligere har vedtaget, nemlig at den kommune, der har pligt til at handle i forhold til børn og unge, som er anbragt i plejefamilier, skal sikre efteruddannelse og supervision af plejefamilien. Der har faktisk været et stort problem med og en stor debat om plejefamiliernes uddannelse og efteruddannelse, og det er altså vigtigt, at der bliver sat fokus på, at når man bliver plejefamilie og bliver godkendt, skal man altså kunne klare de ting, der er i forbindelse med at tage sig ordentligt af de børn og unge mennesker, man får i pleje.

Det kræver altså, at man, inden man bliver godkendt, får en uddannelse, får en viden om, hvad det betyder at være plejefamilie, men det betyder også samtidig, når man så er plejefamilie, at man får noget efteruddannelse, får noget videreuddannelse og i øvrigt bliver uddannet på sådan en måde, at man kan tackle de plejebørn eller unge mennesker, man får, fordi det jo ikke altid er børn og unge mennesker, som glider lige ind i familien, eller børn, som ikke har nogen problemer. Tværtimod, er det er jo mange gange derfor, man kommer i en plejefamilie, altså enten fordi familien har problemer, eller fordi den unge eller barnet har problemer. Det skal man jo altså vide. Det er ikke bare noget, der er naturgivent i ethvert menneske at kunne tage sig af børn og unge, der har problemer. Så det er vigtigt, at man slår fast, at de penge, som jo er sat af til det her formål, også bliver brugt til at uddanne og videreuddanne plejefamilier.

Så jeg mener, at det her lovforslag giver nogle unge mennesker nogle muligheder for at forberede sig, hvis de har været i en plejefamilie ud over det 18. år frem til det 23. år, på, at de skal leve en selvstændig tilværelse, når de forlader deres plejefamilie. Så derfor kan vi støtte det her forslag fuldt ud.

Tak til Venstres ordfører. Fru Karen J. Klint som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Det her er ganske rigtigt, som Venstres ordfører siger, et lovforslag, som man kun kan være enig i og kun kan give opbakning til. Men jeg vil også godt indlede med at sige, at det faktisk også er et lovforslag, der beviser, at det nytter noget, at vi har en offentlig høring, for der er faktisk også blevet lyttet til de høringssvar, der er kommet. Der er et par rettelser i lovforslaget, som ikke ville være kommet ind, hvis der ikke havde været en offentlig høring, hvor organisationerne havde blandet sig i det.

En af de ændringer, der er i det forslag, som Folketinget behandler i dag, set i forhold til det oprindelige forslag, er, at den unge nu også godt kan skifte plejefamilie, sådan at man kan gå fra den plejefamilie, hvor man måske er vokset op, og så komme over til en anden plejefamilie, som man kender, og som man er tryg ved, men som det måske vurderes har et lidt større talent netop i forhold til det at tackle ungdomsproblemerne, end den oprindelige plejefamilie havde. Det synes jeg er en væsentlig forbedring, for lovforslaget går jo ud på at beskytte en ung med væsentligt og varigt nedsat funktionsevne med hensyn til det at få en rolig overgang fra ungdomsliv til voksenliv.

Men derfor kan man jo godt have behov for et miljøskift, ligesom alle andre unge mennesker har det, og det er meget fint, at det bliver taget med ind her. Så er der også nogle andre småting, der er blevet ændret i det.

Så er det, som Venstres ordfører også var inde på, også blevet stadfæstet og nu skrevet direkte ind i loven, at der skal et forarbejde til, at der skal uddannelse til, men det er også blevet konkretiseret, at det er beliggenhedskommunen, der har det sociale tilsyn, og der skal man være mere effektiv.

Så er det blevet konkretiseret, at det er den kommune, der anbringer barnet, den unge, der har det konkrete efteruddannelsesansvar for, at familien er udstyret med den fornødne viden til at tackle den person, de har i pleje. Så jeg synes faktisk, det er en tydeliggørelse og en skærpelse af de regler, vi har, og det er et kompliment til de mange familier, der påtager sig en plejeopgave for andre familier. Det er rigtig godt, at de nu får lov til at beholde den unge, og at den unge får lov til at beholde en plejefamilie til sit 23. år. For hvorfor skal de unge, der har de største problemer, på et tidspunkt, hvor de slet ikke er parat til det, og i en alder, hvor de andre unge, de stærke unge, faktisk er hjemme hos deres far og mor, er hjemme ved mors skørter, ved mors vaskemaskine og køleskab, så have et brud?

Så der er fuld opbakning fra Socialdemokraternes side til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Karina Adsbøl som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det, formand. Dette lovforslag omhandler, at unge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne kan blive i deres plejefamilie indtil deres 23. år. Lovforslaget skaber hjemmel til, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at udvide anbringelsen. Samtidig bliver der sikret supervision og efteruddannelse til plejefamilier i den kommune, der har pligt til at handle i forhold til et barn eller en ung, som er anbragt i en plejefamilie.

Formålet med lovforslaget er at imødekomme den unges behov for støtte og omsorg i trygge rammer og forberede den unge på voksenlivet, på voksentilværelsen. Dette finder vi i Dansk Folkeparti er vigtigt. Indsatsen skal anses for at være af væsentlig betydning, og den unge eller den unges værge skal give sit samtykke. Det med, at den unge skal give sit samtykke, finder vi meget væsentligt, da det for Dansk Folkeparti er vigtigt, at det også er det, den unge ønsker.

Dansk Folkeparti finder dette lovforslag relevant. Det er positivt at sikre unge mennesker i deres overgang til voksenlivet. Dansk Folkeparti har arbejdet meget for netværksanbringelser. Og det er positivt, at netværksfamilier også tilbydes supervision og efteruddannelse.

Hvad angår efterværnsindsatsen, finder Dansk Folkeparti det meget vigtigt, at alle unge mennesker med eller uden funktionsnedsættelser sikres den rette støtte og hjælp til voksenlivet. Specielt for anbragte børn og unge kan det være en svær overgang. Nogle har haft sociale problemer i barndommen og har derfor været anbragt uden for hjemmet. Og ofte har de ikke samme stabile netværk og familierelationer, der kan hjælpe dem ind i voksenlivet, som andre unge. Det er derfor helt centralt, at kommunerne understøtter anbragte unges overgang til et selvstændigt voksenliv.

Dansk Folkeparti ser positivt på det her lovforslag og ser frem til udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Zenia Stampe som radikal ordfører.

Tak. Der var lige konkurrence om, hvem der var Folketingets fjerdestørste parti.

Jeg har jo så fornøjelsen af at være på talerstolen for første gang som socialordfører, og det er jeg rigtig glad for, navnlig fordi det netop er det her forslag, vi behandler i dag. For da jeg tiltrådte som ny socialordfører, var det første, jeg gjorde, at kontakte en socialrådgiver, som jeg kender. Jeg inviterede ham ind på mit kontor og spurgte ham: Hvad er så de største udfordringer på det her kæmpestore område, som jeg har fået at vide af min forgænger at jeg skal finde ud af at prioritere og få overblik over?

Han havde ét budskab, og det var, at den største udfordring var sammenhæng og overgange. Det var især en udfordring, der var aktuel i forhold til børn og unge, sagde han, og helt specifikt i overgangen mellem barndom/ungdom og voksentilværelsen. Derfor er det jo stærkt tilfredsstillende, at det lige præcis er det emne, som det første socialpolitiske lovforslag for mit vedkommende handler om.

For det her er jo ikke en ny problemstilling, det er noget, som man har arbejdet med før her i Folketinget, navnlig i forbindelse med reglerne om efterværn. Men det, som det her lovforslag gør, er også at bringe problemstillingen ind i forbindelse med børn og unge med nedsat funktionsevne. For det er selvfølgelig absolut og akkurat lige så aktuelt, hvis ikke endnu mere aktuelt og relevant, for netop de her børn og unge.

Der er andre, der har forklaret, hvad forslaget går ud på. Kort fortalt bliver der skabt en tryghed i overgangen mellem tilværelsen i en plejefamilie og tilværelsen i en ny boform, ved at man altså øger det antal år, hvor den unge kan blive i plejefamilien, altså efter det 18. år. Det synes vi er rigtig, rigtig godt. Og det er også dejligt, at der er et lovforslag, der på den måde kan samle bred støtte. Det kan man jo blive i fantastisk godt humør over.

Så jeg kan bare meddele, at Det Radikale Venstre selvfølgelig støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Anne Baastrup som SF's ordfører.

Det lyder, som om det her bliver enstemmigt vedtaget. Det er jo ikke så ringe.

Det drejer sig om de der meget alvorligt funktionshæmmede unge. Vi skal ikke udsætte dem for at blive flyttet fra en plejefamilie, de har været i i længere tid, eller fra hele den der måde at kunne bo i en familie på. Derfor er det vigtigt, at vi tager hånd om den her gruppe.

Som det også fremgår af lovforslaget, er det kun børn, vi giver muligheden for at blive i plejefamilier, men det er jo ikke ensbetydende med, at vi ikke også er opmærksomme på de børn, der i øvrigt er anbragt under andre former. Men nu skal vi lige afprøve, om det her overhovedet kan lade sig gøre, og om man i plejefamilien vil kunne håndtere den der særlige udfordring, det er, at den unge vokser op.

Vi ser meget gerne, at man får fulgt det her lovforslag meget tæt, og at man hele tiden er obs på, om man skal udvide rammen. I hvilket omfang er kommunerne opmærksomme på, at de kan benytte sig af den her hjemmel, de nu får, således at vi sikrer, at de relativt få unge med alvorlige funktionsevnenedsættelser af forskellig karakter får mulighed for i forbindelse med overgangen til deres voksentilværelse – der er næppe nogen af dem, der får mulighed for at få en selvstændig voksentilværelse – gradvis at blive ført derover, hvor de så formentlig skal bo resten af deres liv?

Derfor er jeg rigtig, rigtig glad for at alle er glade for det her lovforslag. Og så satser vi på, at de hurtigt får det gennemført i kommunerne, for jeg tror også, at man i kommunerne har en klar interesse i at få sat det her arbejde i gang. Det er jo ikke tilfældigt, at lovforslaget oprindelig er bygget på baggrund af henvendelser fra kommuner, der kunne se, at her havde de en udfordring. Så vi satser på, at lovforslaget bliver vedtaget hurtigt og bliver sendt ud for at virke i kommunerne.

Tak til SF's ordfører. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Da Enhedslistens ordfører, fru Pernille Skipper, ikke kan være til stede, har jeg lovet at læse hendes tale op.

Der kan vist ikke være nogen tvivl om, at også unge med funktionsnedsættelser kan have behov for støtte og hjælp i forbindelse med overgangen til voksenlivet, det såkaldte efterværn, f.eks. ved at de bliver boende i deres plejefamilier i en periode, efter de er fyldt 18 år, også selv om de ikke er i en situation, hvor man kan se et egentligt udviklingssigte frem mod uddannelse eller beskæftigelse. Derfor er det naturligt, at man nu lukker det hul, som der efter vores mening er i loven.

Samtidig skal det bemærkes, sådan som det også bliver i nogle af høringssvarene, at man bør overveje, om reglerne for efterværn generelt også skal omfatte personer med funktionsnedsættelser. Hvis man opgiver det lidt snævre krav om udviklingssigte frem mod uddannelse eller beskæftigelse, vil det ikke kun betyde, at kommunerne kan vurdere unges behov mere individuelt, når det er en person med funktionsnedsættelse, og at kommunerne får flere værktøjer i forhold til den unge, det vil også betyde, at kommunerne kan se mere individuelt på alle tidligere anbragte unge, når de skal vurdere, hvad der er mest behov for i overgangen til voksenlivet.

Så vil jeg slutte af med endnu en gang på Enhedslistens vegne at slå et slag for at sikre unge mennesker en ret til efterværn. Alt for få unge får støtte og hjælp i overgangen til voksenlivet. Alt for mange oplever, at de fra deres 18-årsfødselsdag står helt på egne ben, nogle endda fra de fylder 16.

Vi bør gøre mere for den her gruppe af udsatte unge. De har en langt sværere start på livet end de fleste andre unge mennesker. De har en meget tung bagage med sig, og når de flytter hjemmefra, er det sådan for de flestes vedkommende, at de ikke kan gå til far eller mor og få hjælp, komme hjem og spise mad, tage en snak, eller hvad man nu gør med sådan nogle forældre. Derfor bør efterværn f.eks. i de første par år, efter at man er blevet 18 år, være en rettighed, som den unge så f.eks. kan vælge fra, hvis han eller hun ikke har lyst til at være omfattet af det her.

Vi synes, at det er et rigtig godt forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Eyvind Vesselbo.

Jeg vil gerne kvittere for den sidste del af det, ordføreren sagde vedrørende en ret til efterværn. Jeg vil bare høre, om Enhedslisten har et forslag, som man eventuelt kunne drøfte med Venstre, i den sammenhæng, for så vil jeg være meget interesseret i at høre, hvordan sådan noget kunne skrues sammen på en fornuftig måde.

Ordføreren.

Som jeg indledte med at sige, holder jeg en tale på vegne af Enhedslistens ordfører, nemlig fru Pernille Skipper, men jeg kan garantere Venstres ordfører for, at fru Pernille Skipper og dermed Enhedslisten meget gerne vil tage en snak med Venstre om, hvordan man kan sikre unge en ret til efterværn. For vi er bekymrede for, om der er for mange unge, som ikke får den her hjælp og støtte, når de fylder 18 år.

Hr. Eyvind Vesselbo.

Grunden til, jeg spørger, er, at jeg synes, det er vigtigt med det her efterværn, og at man på en eller anden måde får sikret, at de unge mennesker får et efterværn. Derfor var jeg bare interesseret i at høre om det. Jeg ved godt, det var en tale på en anden ordførers vegne, men jeg tager gerne imod, hvis det er, Enhedslisten har et forslag, vi kan drøfte.

Ordføreren.

Men så vil jeg da foreslå hr. Eyvind Vesselbo at skynde sig at skrive en e-mail til fru Pernille Skipper, som er ordfører på området.

Der er en kort bemærkning ekstra fra fru Karen J. Klint.

Det skal bare være en kort replik, også i respekt for, at ordføreren jo så er den oplæsende ordfører og ikke den ansvarlige ordfører. Nu blev der spurgt noget til efterværn, og efterværn og det her er to forskellige ting, men jeg synes faktisk, at de unge mennesker med en væsentlig funktionsnedsættelse får en øget retssikkerhed i kraft af det her lovforslag. Det var noget, jeg ikke selv nåede at få sagt tidligere, men så kan jeg sige det her som en bemærkning. Hvis de får afslag på at blive i deres plejefamilie eller at komme over i en anden kendt plejefamilie, vil det afslag, de får, få opsættende virkning. Så det er da et væsentligt efterværn, at man får en retssikkerhed i forhold til at være beskyttet på sin 18-årsfødselsdag til at blive i et kendt og selvvalgt hjem, hvis man kan sige det på den måde.

Ordføreren.

Jeg er meget glad for titlen oplæsende ordfører.

At det er et godt forslag, der behandles i dag, er vi fuldstændig enige om, hvilket jeg også tror fremgik af den tale, jeg har fået fornøjelsen af at læse op på vegne af fru Pernille Skipper. Enhedslistens holdning er, at man generelt skal gøre mere i forhold til efterværn, og nu har Venstre meldt sig på banen som nogle, der er interesserede i det. Hvis Socialdemokraterne også vil være med til det, synes jeg jo det vil være fantastisk som substitut, eller hvad sådan noget hedder, at kunne stå her og måske samle et lille flertal. Det er da dejligt.

Tak til Enhedslistens oplæsende ordfører. Fru Thyra Frank som Liberal Alliances ordfører.

Som det fremgår af ministerens fremsættelsestale, er formålet med dette lovforslag at imødekomme unge med varigt nedsat funktionsevne og også at sikre deres behov for støtte og omsorg i plejefamiliens trygge rammer samt at forberede den unge til en ny boform og derigennem bidrage til en god overgang til voksentilværelsen.

Liberal Alliance kan varmt støtte L 15.

Tak til ordføreren. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Tak. Når man som barn eller ung er anbragt uden for hjemmet, er man jo i en særlig sårbar situation. Man er i en situation, hvor man ikke kan bo hjemme hos far og mor af flere årsager. Når man så oveni har en funktionsnedsættelse, siger det jo sig selv, at man er i en endnu mere sårbar situation. Og derfor er jeg rigtig glad for det her forslag, som giver mulighed for at støtte op om den unge, som bliver 18 år, så man har mulighed for at kunne blive i den plejefamilie, hvor man nu engang er i forvejen, til man er fyldt 23 år. Dermed har kommunen mulighed for at finde et egnet tilbud til den unge. Det er nemlig sådan, at for nogle af de unge, som det her lovforslag drejer sig om, må man nok sige at der ikke er mulighed for varig forbedring, men man skal nok finde et andet sted, hvor de kan være.

Så jeg er meget glad for det her forslag, som giver mulighed for, at de kan få en tryg overgang til voksenlivet, og at man kan finde nogle egnede steder, hvor de her unge mennesker kan være, og derved opfylde det behov, der er i dag. Så Det Konservative Folkeparti kan bakke op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Social-, børne- og integrationsministeren.

Jeg vil gerne sige tak for partiernes bemærkninger til lovforslaget, og jeg er glad for at kunne konstatere, at forslaget har ganske bred opbakning. Med forslaget sikrer vi jo som nævnt, at unge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne kan blive boende i deres plejefamilie ind til deres 23. år, og dermed kan de også blive støttet i overgangen til deres voksentilværelse i en ny støttet boform.

Jeg ser forslaget som en forbedring af indsatsen for unge med svære funktionsnedsættelser, da de nu får samme mulighed for at blive boende i deres plejefamilie, som øvrige unge i plejefamilier, som forventes at få en selvstændig voksentilværelse gennem uddannelse og arbejde. Jeg ser frem til behandlingen af lovforslaget i udvalget.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.



Vi har næsten alle sammen sagt noget om efterværn i vores ordførertaler. Måske kan ministeren lige redegøre for det, for er det ikke sådan i dag, at unge, hvis de gerne vil, kan få et efterværn? For der kørte jo i 2008 en undersøgelse omkring ret til efterværn, men er det ikke blevet sådan i dag, at unge har ret til efterværn?

Ministeren.

Sådan som det foreligger her, vil det være sådan, at hvis unge i den her målgruppe, som har betydeligt og varigt nedsatte funktionsevner, skal omfattes af reglerne om efterværn, så vil det kræve en ændring af efterværnets formål om at bidrage til en god overgang til en selvstændig voksentilværelse, hvor den unge er i uddannelse eller arbejde. Jeg synes sådan set ikke, der skal ændres på formålet med efterværn, da det er vigtigt at bevare fokus på, at alle unge, der kan komme i uddannelse eller arbejde, også kommer det. Det er sådan set også vigtigt, at vi ikke kommer til at presse nogen unge ind i en ordning, som kommer til at stille helt urealistiske krav til dem. Så der er sådan set tale om to målgrupper, som har meget forskellige forudsætninger, men jeg mener sådan set, at vi bedst imødekommer de to gruppers behov for støtte ved at have særskilte formål for indsatserne. Men jeg vil anbefale, at spørgsmålet bliver sendt til udvalgsbehandling, så ser vi på det der.

Fru Karina Adsbøl.

Ja, for i dag er der fire former for efterværn. Men det var også bare for ligesom at få det gjort helt klart, at unge i dag, som har brug for et efterværn, også får det. Så det var sådan set bare for at finde ud af, om det er noget, de politiske partier skal arbejde videre med i fællesskab, hvis det er, at unge i dag ikke kan få et efterværn, hvis det er det, der er behov for.

Ministeren.

Jamen jeg er sådan set meget enig i, at unge profiterer rigtig godt af at have et efterværn, men den specifikke lov, som vi nu her førstebehandler i dag, angår de her unge med særligt nedsatte funktionsevner, og jeg vil egentlig anbefale, at fru Karina Adsbøl oversender spørgsmålet til udvalgsbehandling, som man kan få en drøftelse af efterværn der.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.