Jeg vil godt til de seks forligspartier sige tak for den udbredt positive modtagelse og gode og meget engagerede gennemgang af den sidste del af det samlede lovkompleks, der er, om den nye skole.
For det afspejler jo den del, vi har manglet, nemlig at vi sætter nogle få, men klare nationale mål, og det skal jo følges op med det, som den konservative ordfører nævnte til sidst, nemlig den rette balance imellem på den ene side faktisk at tage de nationale mål alvorligt og på den anden side at gøre det ubureaukratisk .
Vi laver jo en reform, fordi vi har en fælles ambition om, at alle børn skal blive så dygtige som muligt uanset deres sociale baggrund og med trivslen i top.
Det er jo vigtigt, at man følger det, så man kan se, at retningen er den vej.
Det er jo derfor, vi laver så stor en skolereform sammen.
Men det skal netop gøres på en måde, hvor det er i tæt samarbejde med de fagprofessionelle, for dem, der i sidste ende gør hele forskellen og sørger for, at vores børn bliver så dygtige som muligt uanset den sociale baggrund og med trivslen i top, er rigtig dygtige lærere, det er rigtig dygtige pædagoger i skolen, det er rigtig dygtig skoleledelse, det er rigtig gode skolebestyrelser med tæt forældreinvolvering, det er rigtig dygtig elevinddragelse.
Det er jo det, der gør, at vi får så god en skole som overhovedet muligt, og det skal vi kunne følge, men på en måde, hvor det ikke bliver bureaukratisk, og på en måde, hvor der også er rum til, at man kan følge det på forskellig vis.
Det er jo det, de her forskellige elementer afspejler, og derfor vil jeg tillade mig at dykke lidt ned i nogle af de argumenter, der var fra de to partier, som ikke er med i folkeskoleaftalen, nemlig Enhedslisten og Liberal Alliance.
Jeg synes, der er nogle nuancer, der i hvert fald skal med i det billede, der bliver tegnet fra Liberal Alliances og Enhedslistens side.
Enhedslisten siger, at man er bekymret for de nye fælles mål, hvor man går fra brede undervisningsmål til læringsmål, fordi det virker, som om det er noget, og nu citerer jeg:
snævert styrende fra Christiansborg.
Der er intet, der ligger os fjernere i forligskredsen, vil jeg godt understrege, end at lave noget snævert styrende fra Christiansborg i forhold til de fælles mål.
De fælles mål er utrolig vigtige, for det er i virkeligheden det pædagogiske, didaktiske hjerte i folkeskolereformen.
Det er jo her, hvor der lige nu sidder arbejdsgrupper i samtlige fag i folkeskolen, arbejdsgrupper, som består af rigtig dygtige praktikere.
De består af lærere, de består af fagfolk, de består af praksisforskere – dem, der har fingrene helt nede i fagene.
De arbejdsgrupper sidder nu og arbejder med, hvordan man omsætter undervisningsmålene til læringsmål – ikke til en forsimplet tjekliste, men netop som brugbare læringsmål til at understøtte lærerne i deres planlægning af undervisningen, sådan at de får et bedre værktøj også til en dialog med forældrene og dermed eleverne, i forhold til hvordan man kan følge elevernes progression.
Det er sådan, at vi har startet med de to store fag dansk og matematik.
Der er blevet lavet en fælles mastergruppe til at se på, hvordan man kan omsætte undervisningsmål til læringsmål.
Den mastergruppe har Danmarks Lærerforening selvfølgelig været involveret i, ligesom der virkelig – og det vil jeg gerne understrege igen – er lagt vægt på, at praktikerne er kernen i, hvordan vi laver den her omsættelse til de fælles mål.
Til dem, der måtte være interesserede, kan jeg sige, at det er sådan, at vi nu er så langt med de fælles mål for dansk og matematik, at de er ved at blive afprøvet på nogle skoler.
Og der ligger en demonstrationsmodel på Undervisningsministeriets hjemmeside, så alle kan gå ind og se, hvordan det er, de nye læringsmål vil kunne se ud for dansk og matematik.
De er i øvrigt koblet på det, der hedder EMU Danmarks Læringsportal, undervisningsportalen, som er en utrolig velbenyttet portal for lærere, fordi der ligger en række eksemplariske læringsforløb, som man kan bruge som inspiration til, hvordan man arbejder med fagene.
Så bare for at ramme en pæl igennem den myte, der lidt bliver tegnet af, at lærerne ikke er engagerede i de fælles mål, vil jeg sige, at vi ikke kunne lave rigtig gode fælles mål som læringsmål, uden at det var med de dygtigste praktikere på området, og det er også det, som sker lige i øjeblikket.
Der har også været en diskussion om elevplaner.
Der vil jeg blot nævne, at jeg synes, at det, der jo er sket med elevplanerne, igen afspejler en meget fin balance mellem på den ene side at have et værktøj, sådan at man har et værktøj, som lærerne kan bruge til at følge elevernes progression både med sig selv og f.eks., hvis der er lærerskift, og på den anden side et værktøj, som skal bruges til at få en styrket samtale mellem elever, forældre og lærere.
Og det er jo sådan, at elevplanerne er blevet evalueret, og selv om der var en diskussion i starten, da man indførte dem, er der bred glæde og tilfredshed med elevplanerne også blandt lærere, fordi det netop giver et værktøj til – ikke en skabelon for, ikke en detaljeret måde at styre det på – hvad det er, der skal følges.
Det, der måske har været problemet med elevplanerne, er, at de er blevet brugt for meget til at sige:
Jamen hvad er status?
Det skal man selvfølgelig bruge, men det skal man bruge til det, der er det vigtige, og som er blevet understreget med de nye elevplaner, nemlig hvordan man fremadrettet kan sætte mål for elevernes læring.
Så der er simpelt hen sket en udvikling af elevplanerne, så det er lidt færre gange, men stadigvæk sådan, at man kommer igennem alle fag på forskellige måder, og med det fremadrettede som det, der er omdrejningspunktet i forhold til elevernes læring.
Det er ikke en detaljeret skabelon; det er faktisk en ramme, som kan udfoldes på forskellig vis, herunder nu også som en digital elevplan, som rigtig mange har ønsket sig, sådan at der også her sker en lettelse af, hvordan elevplaner bruges fremadrettet.
Der var kritik fra Enhedslisten i forhold til kvalitetsrapporterne, som i øvrigt også er blevet forenklet, ved at det er hvert andet år, man skal lave dem, og en bekymring for, om de nu kun målte det målbare og ikke det, der er vigtigt.
Det er jo noget, vi har diskuteret meget, og jeg vil godt komme med et eksempel, fordi jeg ved, at der er et emne, som Enhedslisten er optaget af, nemlig trivsel, som der har været fokus på, bl.a.
fordi det jo nu i år er tiåret for trivselserklæringen, som en række partnere omkring skolen lavede, og som jo også har rejst en vigtig diskussion af, hvordan man bl.a.
sikrer et så mobbefrit miljø som muligt på skolerne i forlængelse af lov om undervisningsmiljø.
En af de nye ting, som der kommer et mål for med folkeskolereformen, er jo, at vi både følger elevernes faglige progression og elevernes trivsel.
For hvis der er et godt undervisningsmiljø, ved vi, at det er fundamentet for, at de lærer mest muligt.
Derfor synes vi, at det er så vigtigt, og det skal man rent faktisk følge.
Om det med trivselsmål, og det er så en replik til Liberal Alliance, som mener, at det bliver noget værre bureaukratisk noget, vil jeg sige, at det er med inspiration fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, der har udviklet et trivselstermometer, som mange skoler benytter sig af.
Og det, der er styrken ved det værktøj og andre, som der også er, er, at det i høj grad er med elevernes involvering, for det er jo den måde, man skal kigge på trivsel på.
Den bliver så målt på en række indikatorer og fulgt, og det er jo noget, der kommer til at indgå i kvalitetsrapporterne.
Så kvalitetsrapporterne er jo ikke bare forsimplede ting, man ikke kan måle på; de er faktisk også et værktøj, som kan følge den anden del af elevernes læring, nemlig at de trives.
Så igen har vi gjort os meget umage med at finde de balancer, der skal til, for at de få nationale mål også kan følges lokalt på forskellig måde, men sådan, at det, der er det allervæsentligste, rent faktisk er noget, vi kan se kommer til at virke.
Med de ord vil jeg bare sige tusind tak for replikkerne, der har været.
Jeg glæder mig til, at vi får lovforslaget vedtaget, for det er faktisk nogle rigtig vigtige redskaber, der skal være klar, når den nye skolelov træder i kraft her fra august 2014.
Så med disse ord tak for en velvillig modtagelse.