Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 16:

Forslag til lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov for Grønland. (Fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab før ikrafttræden af lov for Grønland om børns retsstilling m.v.).

Af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Jeg ser ikke nogen Venstreordfører, så det er hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Socialdemokraterne kan man nemlig regne med.

Vi har her med et lovforslag at gøre, som skal forbedre børns retsstilling i Grønland og arveloven i Grønland. Det er sådan, at børn født i Grønland før 1963 ikke for nuværende har muligheden for at indlede en retssag for at få stadfæstet faderskabet, altså hvem ens far er. Det vil med andre ord sige, at alle, der som jeg er 50 år eller ældre og ikke kender deres far, heller ikke for nuværende har muligheden for at indlede netop en sag for at finde ud af, hvem deres far er. Det er juridisk, ja, altså retsmæssigt ikke i orden, og derfor støtter Socialdemokraterne naturligvis den her lovændring.

Grunden til, at det ikke er i orden, er, at et faderskab kan være afgørende for en persons videre færden i livet – hvem er min far? – men der ligger naturligvis også nogle rent arveretsmæssige ting. Hvis man altså er født før 1963 og ikke kender sin far, men måske kunne komme til det, så har man ingen mulighed for at arve sin far. Det er en fornuftig lovændring. Det er sådan, at det grønlandske selvstyre ønsker den her lovændring. Det er et dansk ressortområde, det er et rigsanliggende, og derfor ligger det i loven, at det skal ændres her i Folketinget.

En anden ting, som er nok så væsentlig, er også, at den her lovændring vil bringe loven i Grønland på det her område i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, noget, som er væsentligt for alle dele af det danske rigsfællesskab.

Jeg skal som afslutning bemærke, at den her lovændring ikke giver mulighed for, at man genoptager afsluttede arvesager i Grønland. Det er for komplekst. Det er et ønske fra grønlandsk side, og det vurderes også, i hvert fald her fra min side som Socialdemokraternes Grønlandsordfører, at det er en helt rigtig måde at lægge en begrænsning og sige, at det er fremtidige arvesager, det her kommer til at gælde. Med andre ord: Socialdemokraterne støtter med glæde den her lovændring.

Tak til ordføreren. Fru Merete Dea Larsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Vi skal i dag behandle lovforslag L 16, der er en ændring af lovgivningen for Grønland, vel at mærke efter ønske fra Grønlands selvstyre. Vi skal nærmere betegnet korrigere en lov vedrørende børns rettigheder, så de børn, der godt nok i dag er voksne, men som er født før 1963, får lige rettigheder med børn og voksne, der er født efter.

I 1963 tiltrådte det grønlandske selvstyre en lov, der sidestiller grønlandske børn født uden for ægteskab, på samme vis som vi i Danmark tiltrådte en tilsvarende lovgivning i 1937. Problemet med lovgivningen er, at den kun kan finde anvendelse på børn født efter lovens ikrafttræden. Lovgivningen vil medføre, at vi giver de juridisk faderløse børn, som man kalder dem, samme muligheder som med et almindeligt faderskab, herunder også arveretten. De afsluttede dødsboer genoptages ikke. Det kan selvfølgelig være trist for dem, som ikke får del i en arv, men omvendt vil det kunne komplicere afsluttede sager for de arvinger, som ikke har været bekendt med, at der var andre arvinger. Det vil kunne medføre indsigelser og krav på dele af en arv, som måske for længst er brugt i god tro af de første arvinger.

Der skal to til at skabe et barn, og der medfølger et ansvar både som værende far og mor. Hvorvidt et barn er født i ægteskab eller uden for ægteskab, er ikke afgørende, det er selve skabelsen af barnet, der medfører et ansvar. Ansvaret fortsætter også ind i voksenlivet, hvilket er tilfældet for den gruppe af juridisk faderløse børn, vi med dette forslag skal sikre rettighederne for.

Dansk Folkeparti ser positivt på lovforslaget, da vi mener, at et barn også i voksenalderen altid har ret til og krav på at kende sin oprindelse og ret til at få del i den arv, der eventuelt måtte være fra dets forældre. Vi ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak, hr. formand. Jeg skal gøre det kort, for indholdet er jo langt hen ad vejen blevet forklaret af de foregående ordførere. Vi Radikale kan også bakke op om det grønlandske ønske om at give bedre rettigheder for juridisk faderløse. Der har været et hul for personer født før 1963, og vi kan bakke op om, at man får løst det her, om end alle nok kunne have ønsket, at det var sket lidt før. Man ser jo alting bedre i bagklogskabens klare lys, men bedre sent end aldrig, kan vi i hvert fald sige.

Nu skal det selvfølgelig lige færdigbehandles i Grønland først. Der er sket lidt her i løbet af natten, men jeg tror godt, vi kan regne med, at det kommer til at ske inden længe, selv om forslaget jo allerede en gang tidligere er blevet udskudt på grund af valg i Grønland. Men som sagt er vi Radikale klar til at stemme for dette forslag, så snart forslaget er færdigbehandlet og vedtaget i Grønland.

Tak til ordføreren. Fru Anne Baastrup som SF's ordfører.

Da fru Pernille Vigsø Bagge ikke kan være til stede, vil jeg læse hendes tale op:

Lovforslaget, der behandles i dag, har til formål at rette op på en urimelighed, der har fået lov til at fortsætte alt for længe. De såkaldt juridisk faderløse børn har ikke haft mulighed for at finde deres fædrene ophav, hvilket både har medført, at de ikke har haft mulighed for at lære deres far at kende, men også, at de har været udelukket fra at få økonomisk kompensation, eksempelvis som arvinger til et bo.

Det kan være svært at bedømme omfanget af, hvor mange grønlændere der igennem årene har lidt under ikke at kende deres far og ikke at kunne finde ud af, hvem deres far er eller var. Men det er i virkeligheden også sagen uvedkommende, fordi vi er inde på et helt principielt spørgsmål, som ikke blot er moralsk for den enkelte og for samfundet, men som også handler om et folks helt basale rettighed, nemlig retten til at kende sit ophav. Derfor kan vi naturligvis støtte dette forslag, der også sikrer en gruppe mennesker nogle rettigheder, som for os andre ville være helt automatiske.

Jeg ser ikke nogen ordfører for Enhedslisten. Så er det hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Når vi i Liberal Alliance vælger at støtte dette lovforslag, er det, fordi det kommer som et ønske fra det grønlandske selvstyre. Det er, fordi det sikrer en retsstilling, som flugter med den europæiske menneskerettighedskonvention. Og endelig er det, fordi vi synes, det er sund fornuft, at også såkaldt juridisk faderløse børn i Grønland får mulighed for at rejse sag om, hvem der er deres far. Det er vel de færreste, der mener, at det ikke kan være et rimeligt og legitimt ønske for de pågældende børn. Statuering af faderskab til disse børn vil, som vi allerede har hørt, herefter få samme retsvirkning som almindeligt faderskab, herunder ikke mindst at barnet kan få arveret efter faren.

Som det fremgår, er vi enige i forslaget, og jeg fornemmer også, at resten af Folketinget kvitterer herfor til det grønlandske selvstyre.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke nogen konservativ ordfører, og så vil jeg lige give ordet til hr. Jakob Engel-Schmidt som Venstres forsinkede ordfører.

Jeg skal gøre det ganske kort, da Venstre også støtter forslaget. Vi har dog noteret os, at Domstolsstyrelsen i sit høringssvar gør opmærksom på, at det grønlandske retssystem får svært ved at klare det øgede antal sager, da domstolene i forvejen er temmelig belastede og det derfor bliver en udfordring, hvis de samtidig skal overholde en acceptabel sagsbehandlingstid. Vi noterede os imidlertid, at ministeren i sit svar henviser til Justitsministeriets ændring i retsplejeloven for Grønland sidste år. Med den ændring forventer Socialministeriet at de grønlandske domstole vil kunne gennemføre sagerne tilfredsstillende.

Med det, de andre ordførere har sagt, er Venstre klar til at tilslutte sig lovforslaget. Dog bliver det jo interessant at konstatere, om den parlamentariske ændring i Grønland i går aftes får betydning for færdigbehandlingen af lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Hr. Johan Lund Olsen som IA's ordfører.

Tak, formand. Jeg vil starte med at sige, at denne ordførertale stort set er identisk med den tale, som mine partikammerater forleden holdt i det grønlandske parlament, Inatsisartut, som også førstebehandlede dette spørgsmål.

For indtil ca. 50 år siden blev børn født i Grønland uden for ægteskab frataget retten til en juridisk far. I 1963 kom så en ændring af denne situation, men ændringen tog ikke højde for børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i Østgrønland. Det har ramt en stor gruppe personer, som gennem deres barndom har oplevet diskrimination.

De har været udsat for mobning og i det hele taget været genstand for en gennemgående forskelsbehandling i forhold til deres jævnaldrende, som tilfældigvis var født inden for ægteskab eller af forældre, hvor begge have hjemsted i Grønland. Ikke mindst har disse børn og personer været krænket alvorligt i forhold til deres rettigheder som børn. Retten til juridiske forældre er en helt grundlæggende ret i FN's børnekonvention, og det er en ret, som alle børn – også de, som nu er voksne – skal have.

Spørgsmålet, som vi nu behandler, har været under politisk bevågenhed i efterhånden mange år. Det blev første gang bragt på bane i begyndelsen af 00'erne af vores daværende medlem af Folketinget, Kuupik Kleist, som også for 3 år siden på rigsmødet i 2010 – da som formand for Naalakkersuisut – med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen aftalte, at der skulle gennemføres en historisk udredning af de juridisk faderløses retsstilling i Grønland.

Den redegørelse gav et overblik over de rationaler, der gjorde sig gældende for datidens politikere og beslutningstagere. Måske troede staten og det daværende grønlandske landsråd, at de gjorde det rigtige. Måske var det i den bedste mening, at de af alle mulige årsager, som f.eks. besvær med at indhente blodprøver, ikke rettede op på den dybt forældede, krænkende retsstilling for børn født uden for ægteskab. I dag kan ingen dog være i tvivl om, at den daværende lov fratog de ramte børn den grundlæggende ret til at have både en juridisk far og en juridisk mor og svækkede børnenes retsstilling.

For mange af de ramte resulterede det i en kulturel, social og identitetsmæssig diskrimination, som har fulgt disse børn gennem hele deres liv til den dag i dag. Selv om staten gennem en lang årrække nu har været klar over den alvorlige krænkelse af en stor gruppe borgere i Grønland, har en konkret handling ladet vente på sig, og det er nu på høje tid, at disse personers grundlæggende menneskerettigheder anerkendes.

Derfor er det en stor glæde for Inuit Ataqatigiit, at vi er nået hertil i dag. Lovudkastet anerkender i sig selv, at gruppen af personer, som kaldes juridisk faderløse, har været krænket menneskeretligt. Lovudkastet retter desuden op på en lang række implikationer, denne manglende retsstilling har medført. Ud over de manglende juridiske fædre tager lovudkastet højde for den mindre omtalte gruppe af personer uden en juridisk mor. Desuden sikrer lovudkastet, at faderskabssager kan genoptages, at den ramte person kan beskikkes en rettergangsfuldmægtig i fri proces, og at personer, som får identificeret deres juridiske forældre, opnår arveret efter dem.

Men der er dog en ny, stor forskelsbehandling, som ligger i lovforslaget, og den gemmer sig i lovændringsforslaget. Det gælder de juridisk forældreløse personer, hvis juridiske forældre er afgået ved døden, og hvor dødsboet er opgjort. I de tilfælde vil systemet igen spille fallit, hvis ikke vi får rettet op på denne forskelsbehandling inden denne lovs færdiggørelse.

Fra Inuit Ataqatigiit har vi arbejdet med netop denne problemstilling gennem Folketinget, hvor vi har stillet en række spørgsmål om sagen, ligesom vi løbende har været i dialog med den danske socialminister, under hvis ressortområde sagen nu ligger. Senest har den danske socialminister i et svar på udvalgsspørgsmål fra Inuit Ataqatigiit vedkendt sig, at der opstår en ny forskelsbehandling i retsstillingen for de juridisk forældreløse, hvis forældre er afgået ved døden, og hvor dødsboet er opgjort.

Vi håber, det er nogle ting, der også vil blive set nærmere på under udvalgsarbejdet.

Tak til IA's ordfører. Så er det social-, børne- og integrationsministeren.

Mange tak for det. Jeg vil gerne takke for den drøftelse, som vi har haft af det her forslag i dag, og så er jeg meget glad for, at det nu endelig ser ud til, at vi kan få løst de juridiske problemer, der er med hensyn til juridisk faderløse i Grønland, og give dem mulighed for at få fastslået, hvem der er deres far.

For regeringen er det vigtigt, at det juridisk faderløse retligt bliver stillet som andre børn, der er født uden for ægteskab, og det opnår vi med forslaget.

Afslutningsvis har jeg nogle helt praktiske bemærkninger:

Den grønlandske regering har tilsluttet sig forslaget og har forelagt et beslutningsforslag om tilslutning til lovforslaget for Grønlands Landsting. Landstinget har førstebehandlet beslutningsforslaget, og førstebehandlingen viste, at der er bred opbakning til forslaget. Efter udvalgsbehandlingen andenbehandler Landstinget efter planen først beslutningsforslaget den 27. november 2013 med henblik på at tage endelig stilling til det.

Jeg vil holde Grønlandsudvalget orienteret om Landstingets behandling af beslutningsforslaget, og det vil jeg gøre, fordi vi ikke her i salen kan vedtage lovforslaget, før vi kender Landstingets holdning til det.

Med disse ord vil jeg takke for debatten, og jeg ser naturligvis frem til den fortsatte behandling af lovforslaget i udvalget, hvor jeg også meget gerne lytter til de bemærkninger og besvarer de spørgsmål, som der måtte være.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:56).