L 16 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social-, børne- og integrationsministeren

3. Bemærkninger til lovforslagetRetten i Grønlandhar ikke bemærkninger til lovforslaget.Domstolsstyrelsenhar bemærket, at sagsbehandlingstiderne i retsvæsenet iGrønland er lange, bl.a. som følge af vanskeligheder med at rekruttere og fast-holde kvalificerede kredsdommere og øvrige medarbejdere til kredsretterne.Domstolsstyrelsen forventer derfor, at de nye faderskabssager ikke vil kunneblive behandlet helt så hurtigt, som der formentlig er en forventning om i detgrønlandske samfund.Kommentar:Regeringen er opmærksom på de udfordringer, kredsretterne i Grønland harmed at sikre acceptable sagsbehandlingstider, herunder i forhold til rekrutteringog fastholdelse af kvalificerede medarbejdere til kredsretterne i Grønland.

Den 7. november 2012 fremsatte justitsministeren et lovforslag om ændring afretsplejelov for Grønland (Ændring af retskredsene i Grønland m.v.) (L 56),som bl.a. har til formål at skabe de bedst mulige rammer for at kunne rekrutterevelkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere og for at skabe fagligt udvik-lende miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlingen og acceptable sagsbehand-lingstider, jf. lov nr. 1388 af 23. december 2012.Loven indskrænker bl.a. antallet af retskredse i Grønland fra 18 til 4. Justitsmi-nisteriet har anmodet Rådet for Grønlands Retsvæsen (hvor både landsdomme-ren i Grønland og dommeren ved Retten i Grønland er faste medlemmer) om ilyset af erfaringerne med den nye retskredsstruktur at overveje, om problemer-ne med rekruttering af velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere måttegive anledning til yderligere initiativer.Rigsombudsmanden i Grønlandhar oplyst, at det ikke vil være muligt atfinde alle sager om bidragspligt over for juridisk faderløse børn. Dette skyldesnavnlig, at den foreskrevne kompetencefordeling mellem myndighederne iGrønland i bidragssager ikke altid blev fulgt. Endvidere er nogle akter blevetbeskadiget eller vil ikke kunne identificeres. Endelig bortkom en række akterunder M/S Hans Hedtofts forlis i 1959.Kommentar:De sager om bidragspligt over for juridisk faderløse børn, som myndighedernei Grønland har behandlet, er gamle. De er blevet behandlet af en række forskel-lige myndigheder, hvoraf flere ikke længere eksisterer. Det kan derfor værevanskeligt at finde alle sagerne, og i nogle situationer må det formentlig kon-stateres, at sagen ikke kan findes.Med henblik på at understøtte domstolene i Grønlands behandling af de fader-skabssager, der vil blive rejst efter de foreslåede regler, vil Social- og Integrati-onsministeriet i samarbejde med de relevante myndigheder i Grønland søge atfå overblik over, hvor de relevante bidragssager m.v. befinder sig i dag.Institut for Menneskerettighederhar anbefalet, at det officielt anerkendes, atde juridiske faderløses menneskerettigheder har været krænket siden Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention trådte i kraft i 1953. Baggrunden her-for er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser i Brauer-sagen(dom af 28. maj 2009) og Marckx-sagen (dom af 13. juni 1979), hvor domsto-len fandt, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var blevet kræn-ket bl.a. som følge af retstilstande, hvor der – for så vidt angår registrering afmoder- og faderskab og heraf afledt arveret – blev gjort forskel på børn født iog uden for ægteskab.Det er endvidere Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at en udtrykkeliganerkendelse af krænkelsen af den grønlandske faderløses ret til familieliv måvære tilstrækkelig til at kompensere krænkelsen.Det er herudover instituttets opfattelse, at etableringen af en adgang til at søgefaderskab fastslået kan begrænses til at ske med virkning for fremtiden.Foreningen Ataata (Foreningen for Juridisk Faderløse)har anført, at lov-forslaget i stort omfang må betragtes som en forbedring af den uheldige lov-givningsmæssige lapsus, som mange borgere har lidt under i mange år. For-eningen anfører dog, at i de tilfælde, hvor et dødsbo er afsluttet – og som derforikke omfattes af den foreslåede ændring, jf. § 4 i høringsudkastet – bør statenSide 2 af 3

udbetale et beløb, der svarer til den arv, som de juridisk faderløse ville havehaft krav på.Kommentar til bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder og For-eningen Ataata:Som det fremgår af punkt 3.1.3 og 3.3.2 i de generelle bemærkninger til lov-forslaget, er der – bl.a. set i lyset af afgørelsen i Brauer-sagen – meget der talerfor, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en eventuel klagesag vilfinde, at den grønlandske familie- og arvelovgivning – for så vidt angår dejuridisk faderløse – ikke er i overensstemmelse med Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 8 og artikel 14 i sammenhæng med artikel 8.Med lovforslaget bringes den grønlandske familie- og arvelovgivning – for såvidt angår de juridisk faderløse – i overensstemmelse med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention. Lovforslaget kompenserer således i sig selv foren eventuel hidtidig krænkelse af konventionen, og der findes ikke grundlag forat indføre en bagudrettet erstatnings- eller kompensationsordning for de tilfæl-de, hvor et dødsbo er afsluttet på det tidspunkt, hvor sag om faderskab bliveranlagt, eller hvor anmodning om genoptagelse af en afsluttet faderskabssagbliver fremsat.