Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 162:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.).

Af justitsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 26.03.2014).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Det lovforslag, vi går i gang med at behandle nu, har to hovedhjørnesten, og jeg vil med det samme røbe, at Venstre kan støtte den ene, hvorimod vi forholder os noget mere skeptisk til den anden. Men da jeg er et positivt menneske, vil starte med det positive, nemlig med den del, vi kan støtte.

Det er den del, der handler om, at børn født uden for ægteskabet, hvor det er faren, der er dansk statsborger, nu bliver ligestillet med børn født uden for ægteskabet, hvor det er moren, der er dansk statsborger. Det vil fremover være sådan, at hvis et barn er født uden for Danmarks grænser og barnet har en dansk far, bliver det barn automatisk dansk statsborger ved fødslen. Det har vi det godt med i Venstre.

Når den forrige regering var imod forslaget, så skyldtes det, at man ville sikre sig, at den, der blev sagt var far, også rent faktisk var det. Og der fandt man altså, at det var mest sikkert, at der var tale om en fødsel i Danmark, og at det dermed var de danske myndigheder, der havde godkendt faderskabet. Så jeg vil gerne sikre mig under udvalgsbehandlingen, at vi nu ikke kommer til ved en fejl at give dansk statsborgerskab til børn, som i virkeligheden ikke har en dansk far. Jeg vil gerne under udvalgsbehandlingen spørge mere ind til, hvordan regeringen har tænkt sig at sikre det. Det er ikke, fordi jeg tror, at der er nogen særlig stor misbrugsrisiko, men der er en misbrugsrisiko, og den håber jeg da at regeringen har tænkt igennem.

Samtidig vil vedtagelsen af lovforslaget få bragt os i overensstemmelse med praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som jo den 11. oktober 2011 i sagen Genovese mod Malta har afsagt en dom, der medfører, at det ikke er lovligt at forskelsbehandle børn født i og uden for ægteskabet. Dermed kommer vi i overensstemmelse med praksis, og det er jo rigtig godt.

Med hensyn til den anden del af lovforslaget er vi noget mere skeptiske, for nu at sige det pænt. Der er tale om, at man vil indføre en let og hurtig adgang til at opnå dansk statsborgerskab for unge, som er født i Danmark, og som helt eller delvis er opvokset i Danmark, altså unge, der ikke har danske forældre. De børn vil fremover kunne få dansk statsborgerskab ved det, der hedder en erklæring, og det kan de få, hvis de har bestået folkeskolens afgangseksamen med gennemsnitskarakteren 02, dog ikke, hvis de er dømt for alvorlig kriminalitet. Unge, som er født og opvokset i Danmark, skal, selv om de ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen med 02, også have statsborgerskab pr. automatik eller med gummistempel, kunne man også sige, den dag, de fylder 18 år, selv om de altså ikke har kunnet klare folkeskolens afgangseksamen med 02.

Der er allerede lovgivning og regler om, at man kan få dansk indfødsret ved erklæring frem for naturalisation. Det er regler, der er gældende for nordiske statsborgere og tidligere danske statsborgere, som altså kan få statsborgerskab ved lov, men ifølge erklæring.

Regeringen siger nu, at man vil sende det tydelige signal, at udlændinge, der har boet i Danmark i flere år, og hvor integrationen er lykkedes, kan blive danske statsborgere. Se, det kan vi jo sådan set fra Venstres side godt være enige i, men hvad så med de udlændinge, der har boet i Danmark i flere år, og hvor integrationen på trods heraf ikke er lykkedes? Hvad med dem? Den største bekymring går ikke på de unge, der har bestået folkeskolens afgangseksamen og har fået 02, for der må man sige, at de jo har demonstreret, at de kan det danske sprog, og at de har lært en masse om det danske samfund, og hvis de ikke har det, er det jo folkeskolen, der er noget galt med.

Men hvad, hvis man så er i den omvendte situation med unge, som har gået i skole 9 år i Danmark, men som altså ikke har præsteret at bestå med karakteren 02? Jeg ser selvfølgelig bort fra de børn, der har en langvarig funktionsnedsættelse, som jo ikke har mulighed for at bestå. Det er de andre børn, der ikke fejler noget, men som ikke desto mindre har gået i skole 9 år, og som altså ikke af den grund har suget voldsomt meget lærdom til sig. Kender de til dansk historie, kender de til danske samfundsforhold, kan de det danske sprog i tilstrækkelig grad? Måske gør de, men de har i hvert fald ikke dokumenteret det.

Jeg påstår ikke, at det er noget, hvor det kommer til at dreje sig om mange, men der vil være enkelte eksempler på unge, som godt nok har opholdt sig fysisk på adressen her i Danmark, men som mentalt har levet i et parallelsamfund. De har ikke gået i en dansk folkeskole, og de har måske opholdt sig i hjemlandet i helt op til 6 år ud af de 18 år. Disse børn er vi altså meget bekymret for at skulle tildele dansk statsborgerskab pr. automatik. Men det vil regeringen altså gøre med et gummistempel, og vi vil spørge ind til det i udvalgsbehandlingen. Og jeg skal indrømme, at vi har svært ved at se fornuften i, at disse unge ikke skal dokumentere, at de kan dansk, og at de slipper for indfødsretsprøven.

Så er der også en særlig gruppe, nemlig de unge, som er i Politiets Efterretningstjenestes søgelys. Det er heldigvis ganske, ganske få, men dem har vi ikke nogen planer om at give dansk statsborgerskab. Det vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre. Derfor vil vi gerne spørge regeringen om, hvordan man vil sikre, at de bliver siet fra.

Så på det foreliggende grundlag kan jeg ikke garantere, at Venstre vil stemme ja. Jeg kan derimod garantere, at hvis vi skal stemme ja, skal der ske markante ændringer i lovforslaget, og vi vil muligvis også bede om, at lovforslaget bliver delt op i to.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgere. Den næste ordfører er hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Hvert år behandler vi her i Folketinget to lovforslag om indfødsret – indfødsret til en række mennesker, der er sluppet igennem nåleøjet og har fået statsborgerskab. Der er en række formelle krav, der skal opfyldes, for at man kan få statsborgerskab. Det er krav, som vi også stiller til unge, der er født og opvokset i Danmark, har gået i skole i Danmark, og som er lige så danske som os her i salen. Det er glædeligt, at regeringen nu har fremsat et lovforslag, der anerkender de børn og unge, der har boet i Danmark hele deres liv og gjort sig umage for at gøre en indsats. Med lovforslaget demonstrerer regeringen endnu en gang, at reglerne om statsborgerskab godt kan bruges til at fremme integrationen.

I Socialdemokratiet mener vi, at kravene til at få dansk statsborgerskab skal være høje, for det at blive dansk statsborger er noget særligt. Hvis der skulle være nogen, der er i tvivl om det, kan jeg jo anbefale, at man møder op her i huset den 27. april på statsborgerskabsdagen, hvor man har mulighed for at møde de nye statsborgere. Der kan man se, at det lyser ud af dem, hvor godt og hvor vigtigt det er at kunne kalde sig dansk statsborger. Det er helt centralt, at vi anerkender de udlændinge, der tager aktivt del i vores samfund. Det at tildele statsborgerskab er et vigtigt skridt på vejen mod en bedre integration, for vi mener, at det er med til at skabe motivation til at tage del i vores fælles Danmark, og derfor skal vi også bruge det aktivt i det samlede integrationsarbejde. Det er lovforslaget med til.

Lovforslaget betyder konkret, at unge, som er født og opvokset i Danmark, og som har bestået folkeskolens afgangsprøve med gennemsnitskarakteren 02, automatisk tilbydes statsborgerskab. Derudover skal unge tilbydes statsborgerskab, når de er fyldt 18 år, uanset om de har bestået folkeskolens afgangsprøve eller ej, men på betingelse af, at de er født og opvokset i Danmark. For dem alle sammen gælder det så, at de ikke må have begået alvorlig kriminalitet.

Samtidig vil vi med det her lovforslag sikre, at børn, der er født i ægteskab, og børn, der er født uden for ægteskab, ligestilles i indfødsretslig henseende. Det vil sige, at lovforslaget betyder, at et barn erhverver sig dansk indfødsret ved fødslen, hvis moren eller faren er dansk, uanset om barnet er født i eller uden for ægteskab. Lovforslaget omfatter også situationer, hvor barnets medmor er dansk statsborger.

For at vende tilbage til den første del betyder lovforslaget, at det at bestå eksamen og komme igennem det danske skolesystem vil fungere som en gulerod. For Socialdemokraterne er det et vigtigt signal at sende, for det er med til at motivere de unge til at gøre en ekstra indsats og belønne dem, der gør det. Vi taler nemlig her om de unge, der rent faktisk gør en indsats for at integrere sig, og det er centralt, at vi anerkender det.

Lovforslaget har ikke noget med lempelser at gøre, hvilket der måske er nogle der vil påstå. Vi ønsker fortsat at stille krav til de udlændinge, der ønsker at bosætte sig i og være en del af Danmark. Socialdemokraterne står for en robust udlændingepolitik. Men udlændingepolitikken skal også give mening, og derfor skal vi ikke ekskludere dem, der gør sig umage og gerne vil. Det siger sig selv. Lovforslaget anerkender netop dem, der gør en indsats.

Socialdemokraterne går ind for en aktiv integrationspolitik. Vi skal række hånden frem til dem, der har boet i Danmark hele deres liv og gerne vil tage del i samfundet. Derfor kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Vi er åbenlyst uenige med Socialdemokratiet i selve forholdet til statsborgerskabet, fordi Socialdemokratiet jo mener, at statsborgerskabet er et integrationsværktøj. Vel er det ej! Det er kronen på værket. Når man er blevet integreret, får man statsborgerskab. Det er det, det hele handler om. Det er også det, der ligger i selve lovgivningen og i selve forståelsen af, hvad statsborgerskab er.

Men jeg vil godt spørge om noget andet. Der er simpelt hen noget, som jeg mener er logisk uholdbart, og det er, når ordføreren taler om en aktiv integrationsindsats. Når man bliver 18 år, kan man, lige meget hvordan det er gået i skolen, lige meget om man overhovedet er kommet igennem, gå hen til en dansk myndighed og få et gummistempel og blive dansk statsborger – måske uden at tale ret godt dansk, måske uden at vide ret meget om Danmark overhovedet. Er det en aktiv integrationsindsats?

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, jeg kan være enig med ordføreren fra Dansk Folkeparti i, at vi sådan grundlæggende er uenige om det her spørgsmål. Det kan vi så være enige om.

Når jeg siger, at det kan være et godt integrationsværktøj, er det med henblik på at sætte en gulerod op for de unge mennesker i stedet for pisk, som det altid er, sådan at de har mulighed for at sige: Hvis jeg sørger for at gå i skole og passe min skolegang, ligesom alle de andre danske børn gør, og går op til eksamen og består den, så har jeg mulighed for at få et statsborgerskab. Det synes jeg da er integrationsfremmende. Det betyder, at de helt naturligt vil gøre en indsats for for det første at gå i skole og for det andet i sidste ende at bestå prøven.

For dem, der er 18 år eller lidt ældre, er det selvfølgelig en anden sag, men de har trods alt gået i skole i 12 år, og der er en chance for, at de også har fået en dansk holdning ind i den tid, de har gået der.

Ja tak. Hr. Christian Langballe.

Hvem siger det? Den eneste, der siger det, er ordføreren, fordi det jo er ønsketænkning, i hvert fald i nogle tilfælde. Man kan ikke gå ud fra, at fordi man automatisk tildeler statsborgerskab til folk, når de er blevet 18 år, at de så overhovedet vil gøre noget ved integrationen. Hvis det ikke er en lempelse, ved jeg simpelt hen ikke, hvad det er. Andre personer skal op til prøver og alt muligt andet og faktisk overstå nogle krav, også dem, der går i skole, men her kan en 18-årig bare gå ind og få et statsborgerskab med et gummistempel, uden at der er nogen, der ved, hvor velintegreret den person er.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, at Dansk Folkeparti har en eller anden form for forskrækkelse over for mennesker, der kommer andre steder fra. Det er min helt klare opfattelse af den ungdom, som vi har, at de alle sammen ønsker at være en del af det her samfund. Der er nogle, der måske en gang imellem træder ved siden af, men jeg er fuldstændig overbevist om, at når man giver et statsborgerskab, og når man giver anerkendelse – nu kigger jeg på ordføreren – til mennesker, så vokser de også, og det betyder, at de også helt naturligt vil føle sig som en del af det danske samfund.

Jeg har ikke nogen grund til at tro, at der vil være unge mennesker, der, når de fylder 18 år og har opholdt sig minimum 12 år i Danmark indtil det 18. år og minimum 5 år inden for de sidste 6 år, ikke har et indtryk af, hvad det vil sige at være dansker. Det kan jeg ikke få ind i mit hoved. Jeg er overbevist om, at den her lovgivning vil være med til at sikre, at der er endnu flere unge mennesker, der vil være fuldstændig klar til at indgå i det danske samfund på lige fod med andre danskere.

Nogle gange skal man også kigge på den røde lampe, når den lyser, i stedet for på ordføreren. Tak.

Den næste ordfører er hr. Christian Langballe.

Tak til formanden. Man kan jo sige, at det her lovforslag – for nu at sige det mildt – er et led i den lange række af lempelser på udlændinge- og integrationsområdet, som er blevet regeringens varemærke. Statsministeren gav inden valget, og jeg nævner det igen og igen, det løfte, at der fortsat med hende som leder vil blive ført en stram integrations- og udlændingepolitik.

Men som det er tilfældet med lempelser, er løftebrud også blevet et varemærke for regeringen. Jeg vil godt sige, at nu taler Socialdemokratiets ordfører meget om tillid til tingene. Hvis der var en, der havde tillid til tingene, var det Gammeltoft-Hansen, der med udlændingeloven anno 1983, hvor han var pennefører, lavede den her flygtningelov, hvilket var en national katastrofe. Det betød masseindvandring, og det betød, at statsborgerskaberne blev kastet i grams.

De skræmmende og bekymrende resultater af denne lov fra 1983 viser sig i disse år eksempelvis i form af dannelse af parallelsamfund, og det er lige så bekymrende, at det nu ser ud til, at de mange og kostbare integrationsprojekter slet ikke har virket.

Vi har i Dansk Folkeparti gjort det til vores mærkesag at afbøde de værste følger af denne lov, denne katastrofe. Vi ser det som vores opgave at fastholde det grundlæggende, at Danmark ikke bare er en plet på verdenskortet, som alle har adkomst til eller ret til i kraft af nogle lige så abstrakte menneskerettigheder. Nej, siger vi. Danmark er det danske folks hjem, og politikernes fornemste opgave er ikke at spille verdensforbedrere eller hallelujaglobalister, men det er at beskytte og værne om Danmark og det danske folk.

Her spiller statsborgerskabet selvfølgelig en afgørende rolle, idet nationalstaten Danmark og statsborgerskabet simpelt hen er meget nært forbundne størrelser. For statsborgerskabet har traditionelt været det, der gav den enkelte dansker nogle særlige privilegier og rettigheder i forhold til resten af jordens befolkning.

Statsborgerskabet, indrømmer jeg, er gennem årene blevet udhulet, desværre, men der bliver nu en afgørende rettighed tilbage, som man kun har, hvis man er dansk statsborger, nemlig det, at man kan stemme til Folketinget og er valgbar til Folketinget. Fordi statsborgerskabet er så afgørende en rettighed, er det også indskrevet i grundlovens § 44, at det kun kan tildeles ved lov og altså er en sag for Folketinget.

Det er det forhold, som man nu forsøger at omgå. Nu skal det i stigende grad ordnes administrativt af myndighederne. Man slipper også for alle diskussionerne. Lovforslaget går ud på, at børn af udlændinge, som er født i landet, skal kunne opnå statsborgerskab, hvis de har gået i 9. eller 10. klasse med et karaktergennemsnit på 02, eller hvis de er fyldt 18 år. Det vil i realiteten sige, at man kan være fuldstændig uintegreret i det danske samfund og måske ikke tale ret godt dansk og så alligevel opnå dansk statsborgerskab, når man er fyldt 18 år.

Vi er fuldstændig enige i, at der kan være gode grunde til at dispensere fra de betingelser, der i dag stilles for at opnå statsborgerskab. Men der er også gode grunde til ikke at gøre det, hvis man ikke skal det. Begge dele forekommer i Indfødsretsudvalget i dag, men det, man så nu gør, er, at man flytter det ud af Indfødsretsudvalget og gør det til at administrativt anliggende, så der er nogle, der kan sidde og give en et gummistempel på et stykke papir.

Man har henvist til i det lovforberedende materiale, at denne procedure allerede anvendes over for folk fra de nordiske lande. Men det er altså ikke nogen valid begrundelse. For det første er folk fra de nordiske lande jo nærmest allerede integreret i Danmark, når de kommer, fordi vi i Norden rent kulturelt, historisk, og hvad angår tankesæt, har så meget tilfælles. Det samme er altså ikke tilfældet for mennesker, der eksempelvis kommer fra Somalia. Tværtimod kan nogle af disse unge være født og opvokset i Danmark uden at være integreret. De kan være ekstremt dårlige til dansk, og når de så er fyldt 18 år, kan de nu opnå statsborgerskab. For det andet er denne bestemmelse for de nordiske lande også en undtagelse, der sådan set er i strid med ånden i § 44, for tildeling af statsborgerskab kan selvfølgelig aldrig blive et administrativt anliggende, hvor Folketinget efterfølgende kan agere gummistempel.

Så vil jeg sige med hensyn til første del af det, at jeg sådan set er enig i de betragtninger, der er i Venstre med hensyn til børn uden for ægteskab. Vi vil sikre os, at de så virkelig er børn af de forældre.

Men altså, vi siger nej til hele lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Lone Loklindt, Det Radikale Venstre.

I dag er en rigtig god dag for alle de udenlandske børn og unge, der er født og opvokset i Danmark, for i dag behandler vi det lovforslag, der skal give de børn og unge en lettere adgang til at blive dansk statsborger.

Hjemme hos mig har jeg flere gange oplevet at stå over for en af mine sønners venner, som har spurgt, om jeg kan forklare, hvordan det kan være, at han med sin veloverståede studentereksamen skal op til endnu en prøve for at blive dansk statsborger efter at have haft hele sin opvækst i Danmark, og hvorfor det egentlig kan tage så lang tid at få lov til at gå til den prøve. Det har været svært at forklare, fordi det har drejet sig om unge, der nok er bevidste om deres rødder i Indien, Iran og Tyrkiet, men som trives i Danmark, elsker det land, de er vokset op i, uanset hvad de har været udsat for af lave forventninger i skolen og diskrimination i nattelivet.

Men nu bliver det lettere og hurtigere at blive dansk statsborger, hvis det her forslag vedtages, hvilket vi i Radikale Venstre længe har set frem til. Med L 162 bliver det nemlig muligt for børn og unge, som er opvokset i Danmark, at opnå statsborgerskab ved blot at afgive en erklæring, såfremt de har bestået folkeskolens afgangseksamen med mindst 02, eller hvis de er fyldt 18 år, medmindre – altså – de er dømt for grov kriminalitet. Med loven tages der også hensyn til eventuelle handicap, der kan være årsagen til, at minimumskarakteren ikke er nået, og desuden ligestiller loven børn, som er født i og uden for ægteskab.

I dag er en rigtig god dag, fordi vi behandler det lovforslag, som udmønter regeringsgrundlagets erklæring om, at det skal være lettere at få dansk statsborgerskab for de børn og unge, der er født og opvokset i Danmark. Det sker ikke pr. automatik, for statsborgerskab er en stor ting, men det sker både hurtigt og enkelt ved en erklæring, når man er færdig med skolen, eller når man er fyldt 18 år.

Radikale Venstre kan selvsagt støtte forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Sanne Rubinke, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg i dag taler på vegne af SF's integrationsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som desværre ikke kan være her i dag.

Med vedtagelsen af det her lovforslag vil unge uden dansk statsborgerskab, men som er født og opvokset her i landet, få bedre muligheder for at opnå statsborgerskab. Vi finder, at det er meget positivt, fordi vi i SF tror på, at både de unge og vi kan bruge også statsborgerskabet som et redskab, der er med til at fremme integrationen, som vi også har hørt den socialdemokratiske ordfører nævne. Hvis man har boet i landet i mange år og oven i købet er født i Danmark, skal der naturligvis være mulighed for at opnå statsborgerskab på forholdsvis nem vis. Mange af de her mennesker er allerede på alle måder meget danske, føler sig selv som danskere og har jo været det naturligt siden fødslen. Det bør vi i samfundet også anerkende.

Med lovforslaget bliver der samtidig stillet krav til, at den enkelte gør en indsats for at integrere sig og blive en del af det danske samfund. Vi bør sende et tydeligt signal om, at vi gerne vil have flere med i fællesskabet, når den enkelte jo også selv er indstillet på at blive en del af det danske samfund, og derfor tror vi på, at det her lovforslag bestemt kan være gavnligt for integrationen.

Samtidig opnår vi en bedre ligestilling mellem mor, far eller medmor, i forhold til om barnet er født i eller uden for ægteskab. Det synes vi i SF også er en meget vigtig del af forslaget, nemlig at man bliver stillet lige i den henseende, uanset hvordan man vælger at forme sit familieliv.

Der skal ikke være tvivl om, at vi i SF gerne havde set, at mulighederne for at få statsborgerskab var blevet endnu bedre, men det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil med det samme sige, at Enhedslisten naturligvis støtter det her lovforslag. Det er et fremskridt i forhold til de gældende regler, og det kan få stor betydning for unge menneskers integration i Danmark, fordi det bliver lettere for børn og unge, der er født her i landet, at få et dansk statsborgerskab. Man kan sige, at rigtig mange af dem, som de nuværende regler har sat uden for fællesskabet – og som måske har tænkt på, om de overhovedet var velkomne i det her land, selv om de er født og opvokset her – nu vil få betydelig lettere adgang til statsborgerskab. Og det er selvfølgelig rigtig, rigtig positivt.

Når det er sagt, må vi konstatere, at selv om vi vedtager det her, står vi stadig væk med en indfødsretslovgivning, som er betydelig mere restriktiv og mindre inkluderende end den lov, vi havde i Danmark før 2004. Og som bl.a. Dansk Flygtningehjælp gør opmærksom på i deres høringssvar, havde unge før 2004 – unge, der kom til Danmark som børn – mulighed for at få statsborgerskab ved at afgive en erklæring, som det hedder. Det får de ikke med det her lovforslag, og det er jo, fordi man i Justitsministeriet tager begrebet født i Danmark meget, meget alvorligt. Det ved vi fra en sag, vi behandlede i Indfødsretsudvalget for et års tid siden. Den handlede om en nyfødt pige, der var kommet til Danmark, da hun var en enkelt dag gammel. Hun havde været på familiebesøg på den anden side af Øresund, og det afskar hende ifølge Justitsministeriet fra at få statsborgerskab, fordi hun ikke var blevet født i Danmark og dermed ikke var omfattet af reglerne for statsløse. Jeg mener ikke, at det bør have den store betydning, om man kommer til Danmark, når man er 1 dag, 1 år eller 5 år gammel. Altså, man er ikke mindre dansk som 15-årig eller som 18-årig, fordi man var 3 måneder gammel, da man kom til Danmark.

I bemærkningerne til lovforslaget og i høringsnotatet lægger regeringen og justitsministeren meget stor vægt på vores fællesskab med de andre nordiske lande, og det ses som en begrundelse for, at unge nordiske statsborgere frem for unge fra andre lande skal have særlig let adgang til dansk statsborgerskab ved erklæring. F.eks. er det jo sådan for unge fra de andre nordiske lande, at der ikke stilles krav om, at de skal være født her i Danmark, og i øvrigt kan de søge, frem til de fylder 23 år. Det er en forskelsbehandling, som ifølge Institut for Menneskerettigheder muligvis er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, og det vil vi selvfølgelig stille spørgsmål til i udvalgsbehandlingen.

Instituttet har i øvrigt i sit høringssvar lavet en, synes jeg, ret interessant sammenligning mellem det her lovforslag og unge udlændinges mulighed for at blive statsborgere i Sverige, Finland, Norge og Island. Og gennemgangen viser meget tydeligt, at Danmark fortsat er meget, meget langt bagefter resten af Norden i forhold til at give adgang til statsborgerskab for unge, hvis forældre eller bedsteforældre er født i andre lande. I Enhedslisten havde vi selvfølgelig foretrukket, at regeringen havde gjort mere for at sidestille adgangen til statsborgerskab med de øvrige nordiske landes. Altså, om du er født i Danmark, eller om du er 2 år, når du kommer til Danmark mener jeg ikke har den store betydning for, hvor dansk du er som 18-årig.

Et andet punkt, som jeg vil tage op, og som jeg synes er svært at forstå, er regeringens tilsyneladende store interesse for de karakterer, de her unge mennesker får i folkeskolen. Vi noterer os, at regeringen har ændret dispensationsreglerne for unge med handicap, siden lovudkastet blev sendt i høring. Og det er rigtig, rigtig positivt, og det vil vi gerne rose for – det er godt. Men jeg må sige, at jeg stadig væk synes, det er mærkeligt, at man stiller karakterkrav til de unge mennesker. Altså, jeg mener ikke, man bliver mindre dansk af at have store problemer i matematik, eller at man blive mindre dansk af at have rigtig svært ved at lære at læse. Jeg kan ikke se pointen i det med at straffe dem, der ikke får så høje karakterer, og i øvrigt er det jo sådan, at de så kan søge alligevel, når de fylder 18.

I flere af høringssvarene – det gælder bl.a. fra Dansk Flygtningehjælp, Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening – kritiseres det, at ikkenordiske unge kun får indtil deres 19-årsfødselsdag til at afgive erklæring om dansk statsborgerskab, og at man fra regeringens side ikke har tænkt sig at gøre en aktiv informationsindsats omkring de nye muligheder for at få statsborgerskab. Den kritik er jeg meget enig i, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge regeringen: Hvad ville problemet være, hvis man gav de unge mennesker frist, indtil de fyldte 23 år, så de kom på linje med de nordiske borgere? Hvorfor ikke bare sige, at det gælder for alle de her unge mennesker, at de får mulighed for at få statsborgerskab ved erklæring, frem til de fylder 23? Hvorfor lave den her frist på de 19 år? Hvad er pointen med det? Jeg kan simpelt hen ikke se, hvorfor der skal være to forskellige regelsæt.

Et andet spørgsmål er: Hvorfor ikke lave en informationskampagne og gøre noget for, at de her mennesker får at vide, at nu ændrer vi reglerne, så du faktisk har en mulighed, men det er en lille mulighed, for den slutter, når du fylder 19? Altså, med mindre formålet er, at der ikke er nogen, der må opdage den her lovgivning, hvorfor så ikke lave en kampagne, der sætter fokus på det?

Men vi støtter lovforslaget. Det er bestemt et skridt i den rigtige retning, og hvor ville jeg dog ønske, at man så mere på de andre nordiske lande og i højere grad så det integrationspotentiale, som ligger i statsborgerskabet, frem for f.eks. at sige, at du skal have nogle bestemte karakterer, og det gælder kun, til du fylder 19 år?

Tak til ordføreren. Den næste er ordføreren for Liberal Alliance, Mette Bock. Værsgo.

Statsborgerskab er en alvorlig sag, og man kan jo altid stille sig selv spørgsmålet: Hvad kommer først – hønen eller ægget? Bliver man integreret, fordi man får statsborgerskab, eller skal man have statsborgerskab, fordi man er blevet integreret?

Vi synes i Liberal Alliance, at der skal stilles store krav til at få dansk statsborgerskab. Vi ønsker faktisk også, at man på en lang række områder strammer kravene til at få dansk statsborgerskab. F.eks. synes vi, at man som voksen, i de sidste 5 år inden man kan få dansk statsborgerskab, skal have været selvforsørgende. Hvis vi havde haft en sådan politik siden 1970'erne, er jeg ret overbevist om, at så havde vi på ingen måde stået i nogle af de massive problemer, som vi står i i dag.

Det lovforslag, som vi har foran os i dag, rummer, synes jeg, to ret forskellige elementer. Lad os tage det lette først. Det første er den del af forslaget, som handler om, at et barn, som er født i udlandet uden for ægteskab, i dag kun kan få dansk indfødsret ved fødslen, hvis det er moren, der er dansk, men ikke hvis det er faren, der er dansk. Der synes vi naturligvis i Liberal Alliance, at det er en forskelsbehandling, som er historisk begrundet. Det betyder ikke, synes vi, at den nogen sinde har været legitim, men vi går naturligvis fuldt og helt ind for, at der skal være en ligestilling mellem mor og far, og det ser vi ingen problemer i overhovedet.

Så er der den anden del af lovforslaget, som handler om, at børn, som er født og opvokset i Danmark, kan få dansk statsborgerskab via erklæring, altså at man undgår at skulle igennem statsborgerskabsprøven for at få dansk statsborgerskab, hvis man er født og opvokset i Danmark. Vi synes sådan set, det er fuldt forståeligt, at mange unge, som har gået i skole, taget folkeskolens afgangsprøve og eventuelt afsluttet en ungdomsuddannelse, synes, det er meget mærkeligt, at de skal op til en statsborgerskabsprøve for at få adgang til at få dansk statsborgerskab. Til gengæld vil vi gerne i udvalgsbehandlingen være med til at drøfte, hvad det så er, der skal gøre, at man eventuelt ekskluderer sig selv fra muligheden for at få statsborgerskab via erklæring, når man bliver 18 år, hvis man er født og opvokset i Danmark. Der synes vi stadig væk der er nogle uklarheder, som vi gerne vil have drøftet.

Konkluderende må vi sige, at vi som indgang er positive, men som sagt forbeholder vi os ret til efter de diskussioner, vi skal have i udvalgsarbejdet, eventuelt at sige nej til den ene del af forslaget. Og derfor vil vi sådan set godt bakke op om Venstres forslag om eventuelt at dele lovforslaget i to.

Tak til ordføreren. Så er det Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget her har jo to store elementer i sig, som flere andre ordførere har været inde på. Det ene er simpelt hen spørgsmålet om, at man nu går ind og skaber ligestilling mellem mor og far, og det synes vi sådan set er ganske fornuftigt og rimeligt. Vi har i forbindelse med det, at man nu også lader det omfatte medmor, nogle tekniske spørgsmål, i forhold til at vi nu ikke kommer til at lave en ny diskriminering. For det kunne jo også være – det hedder så ikke medfar – at den gravide når at gifte sig, inden barnet bliver født, og så har vi en pater est-regel, der gør, at det er den, man er gift med, som pr. automatik er far til barnet. Hvad så i den situation?

Det er noget teknik, som jeg ikke skal trække i langdrag her under debatten, som ellers går meget fint, men det er noget, jeg vil spørge ind til senere, mere for at sikre mig, at vi ikke skaber en ny diskriminering, for så er vi jo lige vidt. Men altså, ligestillingsspørgsmålet bakker vi fuldt ud op om. Vi synes, det er fornuftigt, at man gør det.

Til gengæld er vi på linje med andre ordførere i tvivlens skepsis i forhold til det, at udlændinge, der er født her i riget, kan nøjes med at afgive en skriftlig erklæring. Vi har sådan set ikke nogen problemer med det, hvis man har gennemført folkeskolen og taget afgangseksamen der og fået en karakter, der ligesom godtgør, at man er godt integreret, og at man kan det danske sprog både i skrift og tale. Det er fint nok. Men så er der lige den der tilføjelse: »eller er fyldt 18 år«. Der er det, som om man fejer alting af banen og siger: Det er fuldstændig ligegyldigt, hvordan det er gået. Det er ligegyldigt, hvor meget du blevet integreret. Det er ligegyldigt, om du har brugt alle årene i folkeskolen på bare at sidde og lave ballade, så de andre heller ikke har lært noget, og du ikke kan et ord dansk. Det er sådan set ligegyldigt. Bare du er fyldt 18 år, giver vi dig et dansk statsborgerskab bare ved en erklæring.

Det synes vi er lige flot nok, og vi synes ikke, der er nogen grund til at fjerne det, at vi giver et incitament til, at man tager sig lidt sammen, når man går i folkeskolen, fordi det jo ikke kun er et spørgsmål om dansk statsborgerskab. Det er også et spørgsmål om, at hvis man gennemfører folkeskolen og får sig en god eksamen der, kan man komme videre med noget mere uddannelse. Man kan komme ud og få sig et arbejde, man kan blive selvforsørgende. Så der er faktisk en god grund til, at vi stiller de her krav og siger: Du bliver nødt til at tage dig sammen, når du går i skole. Det er en forudsætning for, at du får et dansk statsborgerskab. Og der får vi så i tillæg den gave, at vedkommende rent faktisk bliver i stand til at forsørge sig selv, og det synes jeg ikke er helt så ringe endda.

Så hvad den del af lovforslaget angår, er vi enige med de andre borgerlige ordførere i at være noget skeptiske, og vi kommer nok til at stille nogle ændringsforslag, enten om, at den bestemmelse udgår, eller om, at vi får det præciseret. Eller måske kan man opdele lovforslaget i to dele. Det synes jeg sådan rent principielt aldrig er den allerbedste løsning, for så løber lovforslaget jo igennem. Det bedste ville være, at vi kunne blive enige om at lave nogle ændringsforslag, så vi kunne få strammet op her. Jeg tror faktisk også, ministeren selv sådan helt principielt har den holdning, at det er en fordel, at alle, uanset om man har udenlandsk baggrund eller en dansk baggrund, gennemfører folkeskolen, får et godt resultat, så man kan komme videre i sit liv og blive selvforsørgende. Det tror jeg også ministeren selv sætter pris på. Så lad os se, om ikke vi kan mødes.

På nuværende tidspunkt kan vi i hvert fald ikke støtte lovforslaget helt, som det ligger nu. Vi er positive over for det med ligestillingen, men det andet element med en skriftlig erklæring er vi altså ikke enige i, som det er formuleret.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Tak for behandlingen, og tak for kommentarerne, som I alle sammen er kommet med. Som det er tydeligt for alle, er det her lovforslag jo en del af udmøntningen af vores regeringsgrundlag, og af det fremgår det, at vi havde et ønske om at give lettere adgang til statsborgerskab for unge, som er født og opvokset i Danmark. I regeringen har vi ønsket, at vi gerne ville sende det tydelige signal, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, og hvor integrationen er lykkedes, kan blive danske statsborgere. På den måde har vi ønsket at bruge mulighederne for at give statsborgerskab til aktivt at fremme en positiv integration.

Som det også er blevet nævnt, er det selvfølgelig klart, at der skal være en række betingelser, der skal være opfyldt. Et dansk statsborgerskab er noget helt særligt, og jeg tror, det var hr. Lennart Damsbo-Andersen, som nævnte, at man skulle kigge forbi Slotspladsen den 27. april, når vi har statsborgerskabsdag, for det er en festdag – en dag, hvor folk kommer herind, kommer ind og ser Folketinget, kommer hen og trykker hånd og hilser på os alle sammen, som er der, og som markerer, at de nu har fået et dansk statsborgerskab. Når man først har været der og har talt med nogle af de mennesker, som har modtaget sådan et statsborgerskab, og når man ser, hvad det betyder for dem, er der ikke nogen tvivl om, at det absolut er et element, der gør, at integrationen fremmes. De bliver stolte af og taknemlige for at høre til os hos og for at være her. Jeg synes også, vi skal anerkende dem, og derfor synes jeg, den ændring, vi kommer med nu, er rigtig fin, hvor børn og unge, som altså er født og opvokset i Danmark, selvfølgelig er at regne for danske.

Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt, fordi et statsborgerskab, som jeg sagde, er noget særligt. Man skal have bestået folkeskolens afgangsprøve, og man skal have haft bopæl her i landet i mindst 12 år. Desuden må man ikke være dømt for alvorlig kriminalitet, og det synes jeg også er ret og rimeligt. Der er på allerførste side i lovforslaget oplistet otte forskellige årsager til, at man ikke falder ind under den her gruppe. Der er flere, der har spurgt til, hvad der egentlig skal til, for at man ikke er med, og der kan jeg jo sige, at der er en del ting, som man skal opfylde for at høre med i den her gruppe: Ud over at man skal have bopæl her i riget, og at man skal have været her i sammenlagt mindst 12 år, heraf mindst 5 år inden for de seneste 6 år, må man heller ikke være idømt en bøde på 3.000 kr. og derover; man må ikke have modtaget 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven; man må ikke have fået en bøde for spirituskørsel; man må ikke have fået bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer; man må ikke have fået en bøde for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13; man må ikke have modtaget en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller en forvarings-, anbringelses- eller behandlingsdom eller en ungdomssanktion; man må ikke være meddelt tiltalefrafald med vilkår jævnfør retsplejelovens § 723; man må ikke være meddelt advarsel efter lov om euforiserende stoffer; og man må heller ikke være sigtet for en lovovertrædelse.

Når jeg lige vælger at læse det op, er det selvfølgelig, fordi der var mange, der sagde: Er det ikke meget nemt, og lukker vi nu bare alle ind? Der er tale om børn og unge, som er født og opvokset i Danmark, og vi har hegnet ind, at vi synes, der skal være en særlig belønning til dem, som har opført sig ordentligt, og det er så dem, som kan få lov til at komme med. Vi har også syntes, det var fornuftigt at give mulighed for, at unge, allerede når de er 15, kan få mulighed for at få statsborgerskabet, hvis de har gennemført folkeskolen, og hvis de har fået en afgangseksamen, som er hæderlig. Hvis ikke de har haft mulighed for det, er der jo andre regler, der gør sig gældende, også en erklæringsmodel.

Den anden del af det, som er blevet nævnt, er muligheden for, at lovforslaget også giver ligestilling af børn født i og uden for ægteskab i indfødsretlig henseende. Efter lovforslaget er ethvert barn således dansk med dansk indfødsret ved fødslen, hvis moren eller faren er dansk, uanset om forældrene er gift. Jeg er rigtig glad for at kunne konstatere, at der har været bred opbakning til den del af lovforslaget. I dag er det jo sådan, at det ikke er tilfældet, hvis faren er dansk, men forældrene ikke er gift.

Så stillede De Konservatives ordfører, hr. Tom Behnke, spørgsmålet om pater est-reglen, og det må vi få boret ud skriftligt, for det er jo korrekt, at pater est-reglen findes, hvis et faderskab er fastslået, så vi skal selvfølgelig sørge for, at der kommer en skriftlig kommentar til lige præcis den del af det.

Herudover foreslås det også, at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis medmoren er dansk. Sidste år blev reglerne bl.a. i børneloven om faderskab udvidet til også at omfatte medmoderskab, og efter min opfattelse er det selvfølgelig også rigtigt, at vi her tager konsekvensen i indfødsretlig henseende, så børnene også her bliver ligestillet.

Jeg vil se frem til den videre behandling af forslaget i Folketinget og står selvfølgelig til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte være i forbindelse med lovbehandlingen. Det fornemmer jeg allerede nu der kan være behov for. Jeg vil også gerne sige, at der har været udtrykt ønske om eventuelt at dele lovforslaget op, og det kigger jeg også meget positivt på og vil prøve at se på, hvordan det eventuelt kan gøres.

Der er to med korte bemærkninger, først Tom Behnke.

Tak for det. Jeg lagde meget mærke til, at ministeren – ligesom den socialdemokratiske ordfører – gjorde meget ud af at understrege , at det er noget helt særligt at få dansk statsborgerskab, og så fortsatte ministeren og sagde, at derfor er der krav om, at man skal have bestået folkeskolens afgangseksamen. Så nævnte ministeren en hel masse ting med, at man heller ikke må være kriminel osv. Det lagde jeg mærke til, for der er jo en anden mulighed for, at man ved erklæring kan få dansk statsborgerskab, og det er det, at man er fyldt 18 år.

Der vil jeg bare høre: Hvad er det, der sker i det tidsrum – altså hvad er det, der gør, at når man går fra at være 17 til at være 18 år, er det pludselig ikke afgørende, at man har bestået folkeskolens afgangseksamen? Så er det ikke længere noget helt særligt at få dansk statsborgerskab, så er det bare noget, vi giver.

Ministeren.

Det er stadig noget helt særligt at få dansk statsborgerskab, men det, der er anderledes og det, der har været vores grund til at lave den her totrinsraket, har været at sige til unge mennesker, at vi sådan set gerne vil give en belønning, en gulerod: Hvis man opfører sig ordentligt, hvis man følger med i skolen, hvis man ikke begår kriminalitet, hvis man er ligesom alle sine andre klassekammerater, så vil man få mulighed for at erhverve et dansk pas, man kan få et dansk statsborgerskab, man kan tage med på studietur, man kan mange ting. Det gør tilværelsen meget lettere, og det er på eller anden måde også et godt signal at sende til de børn, altså at lykkes de med deres skolegang, er der den her gulerod, der venter i den anden ende.

Så er spørgsmålet selvfølgelig det opfølgende, som hr. Tom Behnke så ikke nåede at stille, men som jeg nu kan svare på: Hvad så når de bliver 18? Hvorfor skal de så lige pludselig have statsborgerskab, hvis de ikke har fulgt med i skolen? Der kan jo være årsager til, at man har haft svært ved at følge med i skolen, og derfor har vi lavet erklæringsmodellen, men vi må også have en ambition om, at vores folkeskole bliver sådan, at vi ikke efterlader nogen børn tilbage på bagperronen, og at der i fremtiden ikke bliver født børn i Danmark, som vokser op her, og som vi ikke formår at få givet en forholdsvis ordentlig barndom. Det synes jeg da vi må have som fælles målsætning.

Tom Behnke.

I forhold til det med, at hvis der er en god grund til, at man ikke har kunnet bestå folkeskolens afgangseksamen – det fremgår jo, når man kommer lidt længere ned, for der står så i stk. 3, at der rent faktisk er nogle muligheder for, at man kan give en dispensation, og selvfølgelig skal der være det – vil jeg sige, at udgangspunktet da må være, at vi har en forventning om, at de, der går i folkeskolen i 9 eller 10 år, rent faktisk får noget ud af at være der, og at man som minimum er i stand til at bestå eksamen.

Alle kan jo læse den nye lovparagraf, og enhver kan sige: Okay, så er det jo ligegyldigt, om jeg følger med i folkeskolen. Og jeg synes, at med de tegn, vi ser rundt i folkeskolen i dag, med mange tosprogede med anden etnisk baggrund osv., med al den ballade, mange af dem laver, så er der jo en mangel på respekt for vores folkeskole i forvejen. Det bliver jo ikke bedre af, at man laver sådan en bestemmelse her, hvor man siger: Du skal leve op til eksamenskravene, men hvis du ikke gør, er det lige meget, du får statsborgerskab alligevel.

Ministeren.

Men der er jo børn med alverdens forskellige baggrunde, der laver ballade. Der er såmænd også børn, der er født af danske forældre, som har haft danske forældre i generationer, som laver ballade, som mobber andre børn, som udsætter andre børn for grimme ting. Og der er børn, som har en anden baggrund, men som er født her i landet, og som har forældre, som kommer lidt mere eksotiske steder fra, og som absolut opfører sig ordentligt. Jeg synes ikke, man bare kan skære børnene over én kam.

Men det, vi gør med det her, er jo lige præcis at belønne dem, der opfører sig ordentligt, dem, der følger med i skolen, dem, der ikke begår kriminalitet, og sige til dem: Der er faktisk en gulerod til jer. Den gulerod tror jeg kan få flere til at synes, at det er en god ting at opføre sig ordentligt, og derfor synes jeg også, det er fornuftigt.

Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Jeg kan helt tilslutte mig den konservative ordførers undren, og så vil jeg i øvrigt sige: Hvad skal det hele til for? Altså, når man er 18 år, kan man alligevel få statsborgerskab uden overhovedet at have ydet noget. Jeg synes, at det er lidt linjen fra 1983, man begynder at genindføre, når man lukker op. Bare det, at man vil til at gøre statsborgerskabet til sådan et rent administrativt anliggende for danske myndigheder, der kan sætte et gummistempel, synes jeg er utrolig bekymrende. Jeg må sige, at jeg egentlig havde troet, at Socialdemokratiet måske dog i det mindste havde lært lidt siden dengang.

Jeg synes, det er mærkeligt, for med hensyn til at gennemføre folkeskolen på et vist niveau, dispenserer vi allerede i Indfødsretsudvalget, hvis vi kan se, at det er gjort tilfredsstillende – i hvert fald gør nogle det. Men det, man gør nu, er, at man siger, at hvad enten det er det ene eller det andet, så kan personer under alle omstændigheder få statsborgerskab, når de er 18 år. Så er der jo ikke nogen krav, ud over at man selvfølgelig skal holde sig ude af kriminalitet. Det er så også en givet forudsætning, jeg synes er meget fornuftig, men jeg synes godt nok, at det her er pauvert.

Ministeren.

Jeg takker for, at der dog er en del af det, der er fornuftigt i Dansk Folkepartis øjne. Jeg synes også, det er vigtigt, at man ikke har begået kriminalitet. Men jeg tror også godt, der kan være nogle, der kan have vanskeligheder ved at få gode karakterer, men som måske godt alligevel kan være havnet i en læreplads, og som kan være i et godt forløb. Skal man så udelukkes, hvis man er født og opvokset i Danmark og har haft hele sin barndom og har hele sin familie her og man har en positiv tilknytning? Det synes jeg ikke bare at man pr. automatik skal, og derfor synes jeg sådan set, at balancen i det her lovforslag er ganske fornuftig.

Christian Langballe.

Prøv nu lige at høre her. Jeg synes, barren er sat alt for lavt med karakteren 02, men hvis man først stiller nogle krav og så efterfølgende siger, at folk alligevel ikke behøver at opfylde de krav, for når de bliver 18 år, får de statsborgerskab alligevel, så er det jo ikke noget krav. Så er der jo overhovedet ikke nogen krav. Så er det jo bare et gummistempel, man sætter, og så kører møllen.

Ministeren.

Men der er stadig væk den mulighed, at der er den gulerod, at man kan opnå statsborgerskab, og jeg synes, det er en god ting at sige til børn og unge: Hvis I kan det her, er der allerede et statsborgerskab, når I er 15 år. Det tror jeg faktisk fremmer integrationen. Det, vi har ønsket med det her, er jo at fremme integrationen, få folk til at anstrenge sig og gøre sig umage og til at synes, at det er vigtigt, og det tror jeg de vil gøre med baggrund i det her lovforslag.

Så er det Jan E. Jørgensen, Venstre, med et spørgsmål.

Tak for det. Jeg synes, vi taler lidt forbi hinanden, for når det gælder måske de 98-99 pct. af de unge, som vi taler om, er det sikkert problemfrit at give dem dansk statsborgerskab, og der kan det virke sådan lidt pudsigt, at de skal op til en statsborgerskabsprøve og en danskprøve, men det er jo ikke dem, vi taler om. Vi taler om dem, som har opholdt sig i Danmark i 18 år – og de behøver jo endda i virkeligheden kun at have været her i 12 år ud af 18 år – og som ikke har fået noget som helst ud af deres skoleundervisning, som ikke har vist nogen som helst vilje til at lade sig integrere, som er vokset op i et parallelsamfund, og hvis forældre ikke har deltaget i det danske samfund på nogen som helst måde. Og jeg stillede også det spørgsmål: Hvad hvis nogle af dem er i PET's søgelys? Ønsker ministeren ikke, at vi skal have en eller en anden mulighed for at sige til dem: Det er altså ikke nok, at du er i stand til at opholde dig fysisk på adressen, indtil du fylder 18 år, der skal altså lidt mere til?

Ministeren.

Der skal også mere til; man må ikke være dømt for kriminalitet, og det synes jeg er en rigtig god rettesnor at have. Jeg synes også, det er godt, at hr. Jan E. Jørgensen bemærker, at der for langt størstedelens vedkommende – jeg tror, hr. Jan E. Jørgensen sagde, at det var 98-99 pct. – vil være tale om børn og unge, som er født og opvokset her, som har gået i skole, og som måske også har taget en ungdomsuddannelse her, som så skal op til en eller anden prøve for at bevise, at de er rigtige danskere. Der sender vi jo selvfølgelig i dag det signal til dem, at vi sådan set både skal teste, om de har lyttet godt efter i skolen – det er det jo altid en god ting at gøre – men vi skal også teste, om deres tilhørsforhold egentlig er godt nok. Og det er da også en lidt mærkelig besked at give til et barn, som er født i Danmark, som har haft hele sin barndom i Danmark, som har venner i Danmark, og som går på uddannelse i Danmark, og som aldrig har tænkt på sig selv som andet end som dansk, men med en anderledes baggrund. Og det er jo måske bare lige her, vi havner i en kløft, i forhold til hvordan vi ser på det vi gerne vil med at fremme integrationen. Der har vi lavet den aftale – den er skrevet ned i regeringsgrundlaget – om, at vi gerne vil gøre det lettere for børn og unge, som er født og opvokset i Danmark, at få dansk statsborgerskab, og det er det, som det her lovforslag udmønter. Jeg synes, det er godt, at vi giver børn og unge, som er født i Danmark, og som er vokset op her, den mulighed.

Jan E. Jørgensen.

Men prøv nu at høre, sådan er virkeligheden desværre ikke altid. Der er børn, som er født og opvokset i Danmark, og som ikke betragter sig selv som danskere, som ikke omtaler sig selv som danskere, som betragter ordet dansker som et skældsord.

Sådan er virkeligheden desværre i nogle af de udsatte boligområder. Der er unge, der er født og opvokset og har levet hele deres liv i Danmark, som ikke har den mindste smule kærlighed til eller respekt for landet, men som tværtimod hader Danmark og hader alt, hvad vi står for.

Jeg siger ikke, at det er mange, men de er der. Har ministeren slet ingen problemer med bare at sige: Fint nok med dansk statsborgerskab, og hvad det medfører, bl.a. den manglende mulighed for, at man senere kan udvise den pågældende? Synes justitsministeren slet ikke, at der er nogen problemer?

Ministeren.

Nu kommer der jo en ny debat ind i det. Hvis man skal kunne udvise en, som er født og opvokset i Danmark, så ved vi godt, hvordan trappestigen ser ud. Der vil man have opnået en tilknytning til Danmark.

Jeg vil også sige, at det her handler om børn og unge, som er født og opvokset i Danmark, som føler sig som danskere, og som gerne vil have lov til at tage på studieture med deres klassekammerater. Og når hr. Jan E. Jørgensen så spørger: Hvad så med dem, der hader Danmark og hader alt det, landet står for, og hader alt dets væsen? Jamen hvorfor pokker skulle de egentlig også søge om statsborgerskab, hvis de hader det så meget? Man kunne også stille sig selv det spørgsmål.

Til spørgsmålet om, hvorvidt man kunne frasige sig muligheden for at udvise dem, så svarede jeg på det, nemlig at man i forvejen ville rende ind i ualmindelig store problemer.

Jeg synes, det her skal ses som det, det er, nemlig en løftestang til at fremme en positiv integration, give børn og unge, der er født i Danmark, mulighed for at få dansk statsborgerskab, uden at de skal føle, at de ikke er lige så danske som alle mulig andre. De er trods alt også født og opvokset her.

Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo, fordi det er så ualmindelig naivt, hvad ministeren står og siger oppe fra Folketingets talerstol. Man kan jo i realiteten koge det ned til: vi giver dem et statsborgerskab, så bliver de nok glade, og så kommer vi til at få en rigtig god integration. Det er da så hamrende naivt! Har Socialdemokraterne slet ikke lært noget af tidligere tiders fejltagelser på udlændingeområdet? Vi kan ikke bare blive ved med at give; vi bliver også nødt til at kræve, at folk rent faktisk leverer noget til samfundet, for at vi så kan sige, at de er fuldgyldige medlemmer af samfundet. Sådan en argumentation bider overhovedet ikke på justitsministeren.

Ministeren.

Det her handler om børn og unge, som er født og opvokset i Danmark, som har været her i mindst 12 år, som har været her i 5 ud af de seneste 6 år, som ikke har fået en bøde på 3.000 kr. eller derover, som ikke har fået 20 dagbøder og overtrådt straffeloven, som ikke har fået en bøde for spirituskørsel, som ikke har fået en bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, som ikke har fået en bøde for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, som ikke har fået en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller blevet idømt forvarings-, anbringelses- eller behandlingsdom eller fået en ungdomssanktion, som ikke er meddelt tiltalefrafald med vilkår, og som ikke er meddelt advarsel efter lov om euforiserende stoffer, og som ikke er sigtet for en lovovertrædelse.

Altså, sagt med andre ord: Vi ønsker sådan set stadig væk at have nogle ret og rimelige betingelser for, hvad der skal til, men omvendt synes vi også, at det er rimeligt nok, at man møder børn og unge, som er født og opvokset her, og giver dem mulighed for at erhverve dansk indfødsret allerede tidligere, hvis de består folkeskolens afgangsprøve. Den gulerod vi vil gerne give dem, og det synes jeg sådan set ikke der er noget i vejen for.

Martin Henriksen.

Nej, det er jeg med på at ministeren ikke synes der er noget i vejen med – ellers havde det da også været bekymrende. Men jeg synes jo, at det er utroligt, at vi sætter barren så lavt, at vi i realiteten siger: Hvis bare du ikke overtræder dansk lovgivning, er du berettiget til dansk statsborgerskab. Det er godt nok at sætte barren lavt.

Vi kunne også godt forvente, at man måske også på forskellig vis havde bidraget til det danske samfund, men det gør ministeren ikke – bare du ikke har overtrådt dansk lovgivning, kan du få et dansk statsborgerskab. Mener ministeren virkelig i fuld alvor, at det at få et dansk statsborgerskab er et integrationsredskab, for så kan vi jo sådan set også bare begynde at tildele opholdstilladelser i et væk – det gør man sådan lidt i forvejen – men det kan vi jo også bare begynde på, for så må vi regne med, at hvis folk får en opholdstilladelse i Danmark, bliver de jo glade, og dermed lader de sig integrere og bliver fornuftige borgere i det danske samfund.

Den indgangsvinkel kan man jo godt have sådan generelt til udlændingepolitikken og i det her tilfælde til indfødsret, men et eller andet sted må der da inde i ministeren være en lille stemme, der siger: Det er jo for godt til at være sandt. Sådan hænger virkeligheden jo ikke sammen.

Ministeren.

Jeg tror, at når man står og snakker med nogle af de her børn og unge, som det handler om – børn og unge, som er født her, som er vokset op her, som går i danske folkeskoler, eller skulle de gå i en privat skole, så fred være med det – altså folk, som er her, og som har brugt hele deres barndom og deres liv her, og som føler, at det her er det land, hvor de hører til, skulle vi så ikke give dem den håndsrækning, at hvis de lever op til de krav, som jeg lige remsede op før, hvis de altså opfører sig ordentligt, så siger vi også omvendt til dem: I er født her, I er vokset op her, og I har haft jeres barndom her, I er også danskere.

Spørgsmålet er jo, hvad de så i øvrigt ellers skulle være, hvis de er født og opvokset her. Jeg synes, at det er en god ting at give mulighed for, at der er den gulerod, at man kan sige til børn, at hvis de strammer balderne og består folkeskolen, får de mulighed for at blive statsborgere, allerede når de er 15 år. Jeg tror faktisk, det er fremmende for integrationen.

Der er ikke flere spørgere, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indfødsretsudvalget.

Da ingen gør indsigelse, er det vedtaget.