Indfødsretsudvalget 2013-14, Indfødsretsudvalget 2013-14, Indfødsretsudvalget 2013-14
L 162 Bilag 7, L 162 A Bilag 7, L 162 B Bilag 7
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 162
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 20. maj 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.)
[af justitsministeren (Karen Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsmi-
nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lovfor-
slaget. Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2014 og var til 1.
behandling den 8. april 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 11. november
2013 dette udkast til udvalget, jf. IFU alm. del – bilag 17.
Den 3. april 2014 sendte justitsministeren de indkomne hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
vil stemme for det under nr. 1 stillede æn-
dringsforslag om deling af lovforslaget.
Et
flertal
i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller de under
A og B nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret.
Flertallet
vil stemme imod det under nr. 2 stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget konstaterer, at det
under B nævnte lovforslag vil have stor betydning for man-
ge unge, der er født og opvokset i Danmark, og for deres fø-
lelse af at høre til her i landet.
EL havde gerne set, at lovforslaget var gået videre og
f.eks., som det kendes i Sverige, havde muliggjort, at børn
født her i landet allerede i førskolealderen kunne blive dan-
ske statsborgere, eller at lovforslaget også havde omfattet
unge mennesker, der ikke var født i Danmark, men havde le-
vet deres formative år her i landet.
EL er uforstående over for, at unge, der har bestået folke-
skolens afgangsprøve, stilles bedre end dem, der ikke har.
Hvis et menneske i skolen har haft problemer med at lære at
læse eller regne, skal det efter EL’s opfattelse ikke komme
det til skade i forhold til at opnå dansk statsborgerskab.
EL havde også gerne set, at lovforslagets målgruppe fik
længere tid end til det fyldte 19. år til at afgive en erklæring
om dansk statsborgerskab, og at regeringen i lovbemærknin-
gerne havde lagt op til en mere offensiv informationsindsats
om den nye mulighed, der her tilbydes unge, som er født og
opvokset i Danmark.
Et
mindretal
i udvalget (V og LA) indstiller det under A
nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret.
Mindretallet ind-
stiller det under B nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3.
behandling, men vil stemme for det under nr. 2 stillede æn-
dringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget kan støtte det under A
nævnte lovforslag, der har til formål at ligestille børn født i
og uden for ægteskab, når det gælder erhvervelse af dansk
indfødsret. Lovforslaget indebærer, at et barn erhverver
dansk indfødsret ved fødslen, hvis moderen eller faderen er
dansk, uanset om barnet er født i eller uden for ægteskab. Et
barn født i udlandet uden for ægteskab af en udenlandsk mor
og en dansk far vil derved fremover også erhverve dansk
indfødsret ved fødslen. Herudover erhverver et barn dansk
indfødsret ved fødslen, hvis medmoderen er dansk. Dette sy-
nes V er ganske fornuftigt.
V kan dog ikke støtte det under B nævnte lovforslag. V
kan for så vidt godt støtte, at udenlandske børn, som er født
her i landet, automatisk skal kunne opnå statsborgerskab,
AX016194