Til Folketinget – SkatteudvalgetVedrørende L 171 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov omafgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskelligeandre love (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne, mu-lighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter på timebasis, ændring af afgiftsreglerfor biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med udvidetbenyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af forhøjetbefordringsfradrag for pendlere i yderkommuner).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1af 2. april 2014.

Formanden for foreningen Rejsearbejdere.dk Hans Erik Meyer finder, at fradragsværdienaf befordringsfradraget er langt i underkanten af, hvad det koster at køre i egen bil oghave udgifter til færgebillet, brobillet, kost og logi samt dobbelt husførelse. Foreningenfinder derfor, at satserne bør sættes op for at fremme mobiliteten og stoppe afvandringenfra yderkommunerne til de store byer.På baggrund heraf beder foreningen om beregning af kontantværdien af befordringsfra-drag m.v. ud fra 3 forskellige eksempler.

Hertil bemærkes

Med lovforslaget sikres det, at pendlere, der er bosat i visse yderkommuner, og sompendler over 120 km dagligt mellem deres sædvanlige bopæl og arbejdsplads, kan anvendedet forhøjede befordringsfradrag frem til og med 2018 eller i 7 år fra det tidspunkt, hvorde bliver omfattet af ordningen. Der rettes hermed op på en lovteknisk fejl, der modintentionerne begrænsede muligheden for at anvende det forhøjede befordringsfradrag til7 år fra det tidspunkt, hvor man blev omfattet af ordningen.Udgifter til befordring mellem hjem og arbejde, til kost og logi ved rejser samt dobbelthusførelse er som udgangspunkt private udgifter, der ikke berettiger til fradrag.Der er dog indført regler om fradrag for disse udgifter blandt andet for at øge mobilitetenpå arbejdsmarkedet og modgå affolkningen af yderområder. Satserne for fradrag for disseudgifter er for størstedelens vedkommende standardiserede. Hermed sikres en smidig ogadministrativ håndterbar ordning, hvor hverken borgere eller myndigheder skal brug tidog ressourcer på at gennemgå store mængder af bilag.Det ligger i sagens natur, at stan-dardiserede satser ikke præcist kan ramme den enkelte arbejdstagers konkrete udgifter.Standardsatserne for befordringsfradraget er fastsat af Skatterådet ud fra et skøn over degennemsnitlige udgifter til befordring – det vil sige udgifter til benzin, forsikring, afskriv-ninger, vedligeholdelse m.v.På baggrund heraf findes det ikke relevant at foretage beregninger af eksempler på fakti-ske udgifter til befordring, kost og logi samt udgifter til dobbelt husførelse. Regeringenhar i øvrigt ikke planer om at forhøje standardsatserne på de nævnte områder.

Spørgsmål

Svar

Hertil bemærkes