Beskæftigelsesudvalget 2013-14
L 194
Offentligt
1373578_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
26. maj 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 20
(L 194), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
J.nr. 2014-0019696/2014-3813
Spørgsmål nr. 20:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. maj 2014 fra Danske
Handicaporganisationer, jf. L 194 - bilag 4.”
Endeligt svar:
Henvendelsen fra Dansk Handicaporganisationer omhandler tre elementer i
reformen: Fremrykket vurdering af sygemeldtes fortsatte ret til sygedagpenge, ny
forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom og kvaliteten i
jobafklaringsforløb.
Jobafklaringsforløb vil bidrage til, at udsatte grupper med lange sygdomsforløb,
der har behov for en tværfaglig indsats, vil få langt mere målrettet og tidligere
støtte til at gøre brug af sundhedsvæsenets tilbud om afklaring og behandling.
I det nye sygedagpengesystem bliver mulighederne for at forlænge udbetalingen af
sygedagpenge bevaret. Det gælder også reglen om, at kommunen kan forlænge,
hvis der mangler en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne.
Det betyder, at sygedagpengene kan forlænges, når det er nødvendigt at afklare
den helbredsmæssige situation for at få en afklaring af den sygemeldtes arbejds-
evne. Det vil sige, at hvis en sag fx afventer yderligere undersøgelser eller en
tilbagemelding fra en speciallæge, så kan forlængelsesreglen anvendes, hvis
kommunen vurderer, at arbejdsevnen kan afklares inden for forlængelsesperioden.
Forlængelsesperioden bliver udvidet til op til 69 uger for at tilpasse reglen til, at
udbetalingen af sygedagpenge efter en revurdering ophører efter 22 uger (5
måneder). I dag kan man forlænges i op til 39 uger med reglen.
Personer, hvis sygedagpenge ikke kan blive forlænget, får ret til jobafklarings-
forløb.
Der skal efter 2 år gennemføres en evaluering af, om revurderingstidspunktet er
hensigtsmæssigt i forhold til samspillet med sundhedsvæsnet, herunder
udredningstider.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Af bemærkningerne til den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom
fremgår, at i vurderingen af, om der er tale om en livstruende, alvorlig sygdom,
lægges der vægt på, at der er begrundet tvivl om overlevelse.
Der er efterfølgende rejst tvivl om, hvorvidt denne formulering vil kunne forstås
således, at det fortsat kun er i tilfælde af livstruende, alvorlig sygdom i en meget
sen fase, at sygedagpengene kan forlænges. Dette er ikke tilfældet, og for at undgå
misforståelser har jeg bedt om, at følgende bliver præciseret omkring den nye
forlængelsesregel:
”Med hensyn til usikkerheden om den nye mulighed for at forlænge perioden med
sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom, så er intentionen med
bestemmelsen, at forlængelsesmuligheden ikke kun skal være begrænset til
personer med en sygdom i terminalfasen, men også vil omfatte personer, der har en
livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, hvor man ikke
har klarhed over, hvilket forløb sygdommen ville få.
Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne i lovforslaget, skal kommunens
afgørelse om forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livstruende,
alvorlig sygdom ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering af,
om der foreligger en livstruende alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en
statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge – og ikke fra
en lægekonsulent.”
Med jobafklaringsforløb får sygemeldte samlet set en økonomisk tryghed, som de
ikke har i dag, og samtidig styrkes indsatsen for at hjælpe sygemeldte med at
bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Sygemeldte, der får et
jobafklaringsforløb, skal have en tværfaglig indsats på baggrund af
rehabiliteringsteamet indstilling om, hvilken indsats der kan bidrage til at hjælpe
den enkelte syge tilbage til arbejde.
Implementeringen af de ny jobafklaringsforløb vil blive fuldt tæt, og der er fokus
på at understøtte kommunernes implementering. I evalueringen efter 2 år vil
indsatsen i jobafklaringsforløb også indgå.
Med lovforslaget udmøntes alene forliget om en reform af sygedagpengesystemet.
Lovforslaget indeholder derfor ikke ændringer i forhold til sundhedslovgivning.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2