Til lovforslag nr.
L 196
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 27. maj 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
[af undervisningsministeren (Christine Antorini)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. maj 2014 og var til 1.
behandling den 15. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Børne- og Undervisnings-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 19.
marts 2014 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del – bi-
lag 129. Den 9. maj 2014 sendte undervisningsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Produktionsskoleforeningen og
Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøj-
skoler og Ligeværd.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-
teret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Produktionsskoleforeningen og Forstan-
derkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler og
Ligeværd mundtligt over for udvalget redegjort for deres
holdning til lovforslaget:
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til undervisningsministe-
ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændrings-
forslag.
Et
mindretal
(EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet kan stemme for de stillede
ændringsforslag.
Enhedslisten er enig i, at der er behov for en fleksibel
ungdomsuddannelse. Det var også årsagen til, at Enhedsli-
sten sammen med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre
og SF under sidste valgperiode fremsatte forslag herom. For
der mangler en fleksibel uddannelse til de unge, der ikke tri-
ves inden for de ordinære uddannelsesrammer. Samfundets
uddannelser er indrettet meget firkantet – med meget høje
og præcise krav om, hvad, hvordan, hvornår og især hvor
hurtigt. Det er rammer, som alle ikke trives inden for, og
derfor skal unge kunne tage en uddannelse på en mere flek-
sibel måde.
Enhedslisten oplever dette forslag som endnu en firkantet
kasse, som de unge, der ikke passer ned i de andre kasser,
skal passe ned i – en naiv forestilling. Og spørgsmålet er,
om ikke det ville være bedre at styrke de eksisterende tilbud
på området, produktionsskolerne, egu’en og stu’en, som har
erfaringer og kompetencer på området, frem for at forsøge
sig med endnu en firkantet kasse, der ikke passer til de unge.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
AX016243