PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 196 Bilag 14
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 196

Folketinget 2013-14

Tillægsbetænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 4. juni 2014

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

[af undervisningsministeren (Christine Antorini)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. maj 2014 og var til 1.

behandling den 15. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Børne- og Undervisnings-

udvalget. Udvalget afgav betænkning den 27. maj 2014.

Lovforslaget var til 2. behandling den 4. juni 2014, hvorefter

det blev henvist til fornyet behandling i Børne- og Undervis-

ningsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Optryk af svar på spørgsmål

Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren under

udvalgsbehandlingen inden 2. behandling og ministerens

svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse

i den form, hvori det fore-

ligger efter 2. behandling.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S)

fmd.

Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV)

nfmd.

Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)

Annette Vilhelmsen (SF) Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V)

Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V)

Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF)

Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene Espersen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-

servative Folkeparti henviser til undervisningsministerens

bemærkninger af 2. juni 2014 til aftalepartierne bag »Aftale

om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser« vedrø-

rende forslag til ændringsforslag til lovforslag nr. L 195 og

L 196 fra V, DF, LA og KF. Ministerens bemærkninger er

optrykt som bilag 3 til tillægsbetænkningen.

mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

for-

kastelse

ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænknin-

gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-

get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-

linger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i tillægsbetænkningen.

AX016351

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 196

Bilagsnr. Titel

Betænkning afgivet 27/5-14

Undervisningsministerens bemærkninger til ændringsforslag fra V,

DF, LA og KF

1. udkast til tillægsbetænkning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1-5 og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske af V og KF.

Spørgsmål 1:

Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse fra Produktionsskoleforeningen og Forstanderkred-

sen for Produktionsskoler/Produktions-højskoler fsva. bemærkningerne til L 196, jf. L 196 – bilag 4.

Svar:

Det vedlagte bilag 4, fra Produktionsskoleforeningen og Forstanderkredsen for Produktionsskoler/

Produktions-højskoler omhandler fire emneområder:

Overgang fra målrettet forløb på produktionsskolen til grundforløbets 2. del på erhvervsskolen

Tovholderfunktionen på kombineret ungdomsuddannelse

At elever først optages på kombineret ungdomsuddannelse efter et praktisk afklaringsforløb på produk-

tionsskolen

Administrative fællesskaber

Emnerne under punkt 2 og 3 vedrører L 196. De øvrige punkter vedrører L 195 og kommenteres i svar

på spørgsmål 1 til L 195.

Ad pkt.2

Produktionsskoleforeningen mener ikke, at lovforslaget lever op til aftaleteksten i Aftale om bedre og

mere attraktive erhvervsuddannelser af 28. februar 2014 for så vidt angår produktionsskolernes rolle som

koordinerende udbyder eller deltager i lokale institutionssamarbejder. Det skyldes, at det er anført i afta-

lens afsnit 6.4, at disse skoler i vidt omfang skal forestå eller indgå i de lokale institutionssamarbejder, der

skal udbyde kombineret ungdomsuddannelse og i den forbindelse spille en central rolle for denne uddan-

nelse.

Jeg kan bekræfte, at der efter lovforslaget ikke er krav om, hvilke af de i § 6, stk. 1, nævnte skoler og

uddannelsesinstitutioner, der skal indgå i et samarbejde ligesom der ikke stilles krav om, at en bestemt

institutionstype skal påtage sig eller pålægges det overordnede ansvar for organisering og administration

af uddannelsen. Dette er i fuld overensstemmelse med aftalens afsnit 8.4 om organisering og udbud af den

kombinerede ungdomsuddannelse, hvor det udtrykkeligt er anført, at en række institutionstyper på lige

fod kan indgå i samarbejdet og påtage sig det koordinerende ansvar, samt at institutionssamarbejdet skal

være så bredt som muligt.

Derfor kan ingen af de i forslaget til § 6, stk. 1 nævnte institutionstype få særlige formelle fortrinsrettig-

heder. Spørgsmålet om deltagelse og rollefordeling skal bero på de lokale aftaler.

Bemærkningerne i aftalens pkt. 6.4 om produktionsskolernes rolle er indskrevet i aftalen for at synlig-

gøre, at produktionsskolerne generelt har særligt gode forudsætninger for at komme til at spille en central

rolle som udbyder af kombineret ungdomsuddannelse, fordi skolerne i forvejen har erfaringer med at un-

dervise den aktuelle målgruppe af unge i værkstedbaserede miljøer. I hvilket omfang det faktisk kommer

til at ske, vil bero på skolernes evner til konkret at indgå i de kommende samarbejder.

Ad pkt. 3

Produktionsskoleforeningen ønsker lovforslaget ændret således, at elever før optagelse til kombineret

ungdomsuddannelse så vidt muligt har gennemført et praktisk afklaringsforløb på en produktionsskole.

Et produktionsskoletilbud skal allerede efter de gældende regler styrke deltagernes personlige udvikling

og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked og kan derfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

allerede efter de gældende regler have som mål, at styrke den unges kompetencer med henblik på udslus-

ning til og gennemførelse af kombineret ungdomsuddannelse, når denne uddannelse er oprettet.

Jeg mener derimod ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at gøre et afklarende forløb på en produktions-

skole til en egentlig adgangsvej til kombineret ungdomsuddannelse, blandt andet fordi ansvaret for mål-

gruppevurderingen er placeret i kommunerne via Ungdommens Uddannelsesvejledning og ikke på pro-

duktionsskolerne.

Hvis UU i forbindelse med en målgruppevurdering vil finde det hensigtsmæssigt, at den unge gennem-

fører et produktionsskoleforløb før UU kan tage endelig stilling til, om den unge falder inden for mål-

gruppen for kombineret ungdomsuddannelse, kan UU vejlede den unge om optagelse på produktionsskole

og målgruppevurdere den unge hertil.

Spørgsmål 2:

Det fremgår af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, at der skal ske en styrkelse af

produktionsskolernes rolle.

Vil ministeren bringe lovforslaget og dets bemærkninger i overensstemmelse med aftaletaksten og i gi-

vet fald hvorledes?

Svar:

Som spørgeren er inde på, fremgår det af Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, at

produktionsskolernes rolle i forhold til unge, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en

ungdomsuddannelse, skal styrkes. Som følge heraf er der i det samtidigt fremsatte lovforslag nr. L 195

(Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.), stillet forslag om at ændre produktionsskoleloven,

så produktionsskolerne får bedre mulighed for at målrette produktionsskoleforløb til den del af målgrup-

pen, som på forhånd er motiveret for erhvervsrettet uddannelse.

Herudover fremgår det af lovforslaget om kombineret ungdomsuddannelse (L 196), at produktionssko-

ler kan indgå i de lokale institutionsarbejder, der skal udbyde denne uddannelse, og i den forbindelse kan

varetage opgaven som tovholder. Med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet er der efter lovforsla-

get i overensstemmelse med aftalens pkt. 8.4 ikke foretaget en prioritering af, hvordan et konkret instituti-

onssamarbejde skal sammensættes.

Produktionsskolernes målgruppe og målgruppen for kombineret ungdomsuddannelse er sammenfalden-

de på mange punkter, og produktionsskolerne vil dermed helt naturlig få en vigtig og betydningsfuld rolle

med at afklare, styrke og motivere produktionsskolernes målgruppe også med henblik på efterfølgende at

gennemføre Kombineret Ungdomsuddannelse.

Med henvisning til ovenstående finder jeg, at lovforslaget om kombineret ungdomsuddannelse og be-

mærkningerne hertil er i overensstemmelse med aftaleteksten.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. maj 2014 fra Ligeværd, jf. L 196 - bilag 6.

Svar:

Ligeværd genoptager i henvendelsen to temaer fra foreningens høringssvar af 19. maj 2014, jf. L 195 -

bilag 1.

Det første tema angår spørgsmålet om, hvilke institutioner der kan indgå i samarbejder om udbud af

kombineret ungdomsuddannelse, jf. forslaget til § 6 med tilhørende bemærkninger. Foreningen ønsker til

opremsningen i § 6, stk. 1, som nr. 13 tilføjet en institutionstype benævnt »Værksteder og andre institutio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner« som svarer til § 5, stk. 1, nr. 6 i lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov.

Rækken af institutioner, der efter forslaget til § 6, stk. 1, vil kunne indgå i et institutionssamarbejde om

kombineret ungdomsuddannelse, er udvalgt med afsæt i institutionernes nuværende opgaver i forhold til

at tilvejebringe uddannelses- og erhvervsforberedende tilbud samt erhvervsrettet undervisning til 15-24-

årige, og i forhold til den omstændighed, at kombineret ungdomsuddannelse er forberedende til beskæfti-

gelse på det almindelige lokale og regionale arbejdsmarked inden for arbejdsfunktioner, som kan udføres

uden uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser.

Kombineret ungdomsuddannelse er dimensioneret til et maksimalt årligt optag på 2.500 elever, og vil

således være et blandt flere tilbud til de 15-24-årige, der ikke umiddelbart har kompetence til at gennem-

føre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse. Det er således ikke hensigten, at

kombineret ungdomsuddannelse skal dække hele denne målgruppes behov for uddannelse og opkvalifice-

ring.

Efter forslaget til § 7, stk. 3, vil undervisningsministeren kunne fastsætte nærmere regler om instituti-

onssamarbejder og samarbejdsaftaler, herunder om levering af uddannelsesydelser fra offentlige og priva-

te virksomheder, foreninger mv. Bemyndigelsen forudsættes anvendt til bl.a. at fastsætte regler om, at pri-

vate og selvejende institutioner med erfaringer fra ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

(STU) vil kunne levere uddannelsesydelser til et institutionssamarbejde.

Jeg finder derimod ikke, at disse private institutioner og værksteder mv. kan tilføjes opremsningen i § 6,

stk. 1, da de institutioner som nævnes i bestemmelsen principielt skal kunne fungere som overordnet an-

svarlig for et samarbejde. Der skal derfor være tale om institutioner, som i forvejen er underlagt offentligt

tilsyn mv. I ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er det kommunalbestyrelsen, som har det

overordnede ansvar, og de medvirkende institutioner mv., som er nævnt i lovgivningen om denne uddan-

nelse, er alle leverandører af uddannelsesydelser til de uddannelsesplaner, som kommunen sammensætter.

Det andet tema i henvendelsen fra Ligeværd angår den helhedsorienterede indsats for målgruppen, som

foreningen mener ikke vil blive fremmet tilstrækkeligt med lovforslaget, herunder navnlig på grund af de

økonomiske rammer for lovforslaget, som er mindre end i regeringens oprindelige udspil til en fleksud-

dannelse. Særligt peger foreningen på opholdsudgifter i forbindelse med undervisning på skoler med

kost- og botilbud, jf. § 6, stk. 3.

Det indgår i forslaget om oprettelse af kombineret ungdomsuddannelse, at den enkelte uddannelse skal

finansieres via et aktivitetsafhængigt driftstaxameter, hvor uddannelsen takstindplaceres på samme niveau

som tekniske grundforløb. Årsagen til, at de estimerede udgifter til kombineret ungdomsuddannelse er la-

vere end de estimerede udgifter til fleksuddannelsen er, at eleverne i kombineret ungdomsuddannelse vil

kunne have et uddannelsesforløb med en varighed fra �½ år til to år, mens det var tanken, at fleksuddannel-

sen skulle have fast varighed på to år.

Kombineret ungdomsuddannelse vil bestå af en række uddannelseselementer, hvoraf nogle vil have en

relativ høj enhedsudgift, mens andre vil have en relativt lav enhedsudgift. Skoleophold med overnatning

er et eksempel på et uddannelseselement, der vil have en høj enhedsudgift, mens eksempelvis klasseun-

dervisning og erhvervstræning vil have en relativt lav enhedsudgift. Det bliver en vigtig opgave for insti-

tutionssamarbejderne at udvikle undervisningstilbud med kvalitet, der samlet set holder sig inden for den

økonomiske ramme, som institutionssamarbejdet vil have til rådighed via et enhedstaxameter pr. årselev.

Undervisningsministeriet vil følge udbuddene af den kombinerede ungdomsuddannelse tæt med henblik

på at sikre, at de indeholder den fornødne kvalitet og relevans.

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes redegøre for, i hvor stor grad unge kan pålægges uddannelsen mod eget ønske.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar:

Efter vejledningsloven under mit ansvarsområde har 15-17 årige unge pligt til at være i uddannelse, be-

skæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Kommunalbesty-

relsen vil kunne fritage unge fra pligten pga. handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer. Der

henvises til § 2 a, stk. 1 og 2, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelsen nr. 671 af 21. juni 2010.

Unge kan dog ikke pålægges at påbegynde en bestemt uddannelse, heller ikke efter andre regler på mit

ansvarsområde.

Med hensyn til regler på Beskæftigelsesministeriets område har beskæftigelsesministeren oplyst følgen-

de, hvortil jeg kan henholde mig:

»Alle unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og som søger om ud-

dannelseshjælp i jobcenteret, modtager et uddannelsespålæg, såfremt de vurderes til, at kunne påbegynde

og gennemføre en ordinær uddannelse. Unge på uddannelseshjælp skal således stå til rådighed for uddan-

nelse i stedet for job.

Den unge pålægges inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere studie-

eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den unge på kortere eller længere sigt vil kunne påbe-

gynde og gennemføre på ordinære vilkår. Der er ikke regler for, hvor lang fristen kan være, idet der skal

være mulighed for, at kommunen kan tage hensyn til den enkelte unges behov. Nogle unge har fx sociale

eller helbredsmæssigproblemer, som gør at de ikke er parate til at tage en uddannelse, og skal dermed i

første omgang have en uddannelsesrettet indsats, der gør de unge parate til uddannelse.

Ud fra en konkret vurdering af den unges forudsætninger og behov skal jobcenteret derfor også iværk-

sætte en uddannelsesrettet indsats, som bidrager til, at den unge bliver i stand til at komme med forslag til

relevante uddannelser, som den unge kan søge ind på og gennemføre på ordinære vilkår.

Den uddannelsesrettede indsats kan eksempelvis bestå af brobygningsforløb på uddannelsesinstitutio-

ner, snusepraktik på virksomheder, læse-, skrive og regneundervisning og mentorstøtte.

Under det forløb, der går forud for, at den valgte uddannelse påbegyndes, vil den unge kunne få uddan-

nelseshjælp, så længe personen opfylder reglerne herfor. Hvis den unge ikke er uddannelsesparat, og der-

med visiteres aktivitetsparat kan den unge få uddannelseshjælp plus et aktivitetstillæg.«

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes redegøre for, hvad vilkårene for erhvervstræning er, herunder om eleverne må deltage

i produktionen.

Svar:

Erhvervstræning er virksomhedsforlagt undervisning i undervisningsforløb, der skal styrke elevens ar-

bejdspladskompetence og faglige rutine samt styrke elevens valg af fremtidig beskæftigelse.

Efter forslaget til § 10, stk. 2, bemyndiges undervisningsministeren til at fastætte nærmere regler om

uddannelsens indhold og slutmål, samt de fag der er udviklet til uddannelsen. Bemyndigelsen vil bl.a. bli-

ve udmøntet til at fastsætte regler om erhvervstræning som fag i uddannelsen.

Det er hensigten, at erhvervstræning skal kunne foregå i virksomheder foreninger og organisationer, jf.

bemærkningerne til forslagets § 10. Endvidere er det hensigten, at erhvervstræning skal kunne foregå un-

der hele uddannelsen og være et obligatorisk element under 2., 3. og 4. del af uddannelsen. På 3. og 4. del

vil erhvervstræning være relateret til elevens beskæftigelsessigte. Erhvervstræningen vil således knytte an

til elevens samlede uddannelsesforløb og indgå i elevens forløbsplan med specifikke mål, og der vil ske

en for- og efterbehandling af den enkeltes forløb. Aktiviteten skal understøtte opfyldelsen af målene i for-

løbsplanen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den unge vil ikke være ansat i den pågældende virksomhed, forening eller organisation under erhvervs-

træningen, og vil derfor ikke modtage løn under forløbet. Eleven vil således ikke blive en egentlig ar-

bejdskraft for virksomheden og elevens ophold i virksomheden forudsættes ikke at bidrage til virksomhe-

dens, foreningens eller organisationens indtjening.

Elever i kombineret ungdomsuddannelse vil være berettiget til SU, hvis de almindelige betingelser her-

for er opfyldt. Det vil også gælde under erhvervstræning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3

Undervisningsministerens bemærkninger til ændringsforslag fra V, DF, LA og KF

Optrykt efter ønske fra V, DF, LA og KF.

Aftalepartierne bag Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

02-06-14

Kære ordførere

Jeg har den 27. maj 2014 modtaget følgende forslag til ændringsforslag til L 195 og L 196 fra Alex

Ahrendtsen (DF) på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkepar-

ti:

»L195:

En elev, der har gennemført et forløb på produktionsskolen målrettet en erhvervsuddannelse, kan opta-

ges på Grundforløb 2 igennem et meritgivende kombinationsforløb på erhvervsskolen.

Vi foreslår, at disse rammer for og krav til de målrettede forløb indskrives i undervisningsministeriets

bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Ligeledes foreslår vi, at denne ordning indskrives i erhvervsuddannelsesloven som en særlig optagelses-

vej til G2 efter et meritgivende kombinationsforløb og på baggrund af produktionsskolens vurderinger.

Dette kan ske ved en tilføjelse til den nye bestemmelse § 5a under pkt. 4 i lovudkastet.

L196. Tekst til lovbemærkninger:

»Produktionsskolernes målgruppe og målgruppen for kombineret ungdomsuddannelse er sammenfal-

dende på mange punkter, og produktionsskolerne vil dermed helt naturlig få en vigtig og betydningsfuld

rolle med at afklare, styrke og motivere produktionsskolernes målgruppe også med hensyn på efterfølgen-

de at gennemføre Kombineret Ungdomsuddannelse.««

Jeg bemærker til disse forslag følgende:

Vedrørende ændringsforslag til L 195

Forslaget til ændring af L 195 svarer til et forslag fra Produktionsskoleforeningen, som fremgår af bilag

2 til L 195, som er en henvendelse til BUU fra Produktionsskoleforeningen. Jeg har derfor også kommen-

teret forslaget som en del af besvarelsen af spørgsmål 1 til L 195 den 26. maj 2014.

For så vidt angår første del af forslaget, kan jeg oplyse, at bestemmelserne om rammerne for meritgi-

vende kombinationsforløb i bekendtgørelse nr. 683 af 11. juli 2000 om indhold og tilrettelæggelse af pro-

duktionsskoletilbud m.v. med senere ændringer vil blive taget op til ny vurdering på baggrund af lovæn-

dringerne, når de er gennemført. Dette vil i realiteten imødekomme jeres ønske, som jeg ser det.

Jeg mener dog ikke, at forslaget om at ændre produktionsskolernes formelle rolle i forhold til erhvervs-

uddannelserne i sin helhed vil kunne realiseres inden for rammerne af Aftale om Bedre og mere attraktive

erhvervsuddannelser af 24. februar 2014.

I overensstemmelse med aftalen får produktionsskolerne styrket deres rolle med lovforslaget, som det er

fremsat med jeres tilslutning. Det sker ved, at deltagere i produktionsskoleforløb gennem produktionssko-

lens meritgivende erhvervsrettede kombinationsforløb i samspil med kompetencegivende undervisning

efter den såkaldte 1/3-delsregel, kan komme til at opfylde adgangskravene om 2+2 i dansk og matematik.

Styrkelsen følger af lovforslagets § 8, nr. 1. Således vil produktionsskolerne få en styrket rolle i forhold til

forberedelse af elever til erhvervsuddannelserne.

Det indgår endvidere i ændringsforslaget, at produktionsskolerne yderligere vil få kompetence til at

foretage en vurdering af om elever, som ikke opfylder 2+2 kravet, kan optages på en erhvervsuddannelse.

Denne del af forslaget går efter min opfattelse klart uden for aftalens rammer, idet følgende procedure for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

unge, som ikke opfylder det generelle adgangskrav, fremgår af s. 25 i aftalen: »med henblik på at ingen,

der vurderes at kunne gennemføre, hindres i optagelse, vil der derudover være mulighed for optagelse på

en erhvervsskole efter en centralt udviklet og fastsat prøve i dansk og matematik, en personlig samtale,

der har til formål at afdække ansøgers specifikke faglige potentiale og en samlet helhedsvurdering.«

Det vil desuden ikke være hensigtsmæssigt, at give produktionsskolerne kompetence til at træffe afgø-

relse om, at deres elever opfylder adgangskravene og derved får et retskrav på optagelse til 2. del af et

grundforløb i en erhvervsuddannelse på erhvervsskole.

Jeg bemærker yderligere, at det allerede fremgår af lovforslaget, at elever, der har deltaget i et forløb på

en produktionsskole målrettet en erhvervsuddannelse af minimum et års varighed, og som opfylder ad-

gangsbetingelserne, ikke kan optages i grundforløbets 1. del, men skal optages direkte på grundforløbets

2. del, jf. forslaget til § 5, stk. 4. Produktionsskoleforløb kan således allerede efter lovforslaget efter om-

stændighederne erstatte 1. del af et grundforløb.

Jeg finder derfor ikke grundlag for at imødekomme ønsket om at udarbejde et yderligere ændringsfor-

slag til L 195.

Vedrørende ændringsforslag til L 196

Jeg er helt enig i den tekst, som efter forslaget skal indarbejdes i lovbemærkningerne, da det jo er et

citat fra mit svar på spørgsmål 2 til L 196.

Det er dog ikke lovteknisk muligt med et ændringsforslag at ændre bemærkningerne til det fremsatte

lovforslag.

Da mit svar på spørgsmål 2 til L 196 som en del af lovens forarbejder vil indgå som fortolkningsbidrag,

når loven skal anvendes, er formålet med det fremsendte ønske på dette punkt således allerede opnået.

Med venlig hilsen

Christine Antorini