Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af lovforslag nr. L 198:

Forslag til lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt.

Af justitsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 09.05.2014).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Claus Hjort Frederiksen.

Tak. Grønland har store udfordringer, og de bliver jo større, som årene går, og derfor skal der komme øget aktivitet i råstofudnyttelsen i Grønland, for det er en af de veje, Grønland kan gå for at øge indtægterne og dermed sikre det økonomiske grundlag for velfærdssamfundet og erhvervsaktiviteten.

Som situationen er i dag, står udfordringerne i kø. Beregninger fra Grønlands Økonomiske Råd viser, at de offentlige udgifter vil være stigende frem til 2040, mens indtægterne stort set vil være de samme målt som andel af BNP. Økonomien er altså ikke holdbar, og der er brug for budgetforbedringer på op imod 1 mia. kr. eller 7½ pct. af BNP hvert år frem mod 2040. Omsættes 7½ pct. af BNP til forholdene her i Danmark, svarer det til 135 mia. kr. De reformer af dagpenge, nulvækst fra 2011-2013, efterløn m.v., som er gennemført i Danmark, udgør mindre end halvdelen af den grønlandske udfordring. Det siger jo noget om opgavens enorme omfang.

I løbet af 2014 er det bebudet, at Grønland præsenterer en langsigtet plan for den økonomiske udvikling. Det er et vigtigt initiativ, for vi ved jo af erfaring, at de reformer, der skal gennemføres, er politisk meget vanskelige, og at det kræver hårdt og ikke altid populært benarbejde at få en bred folkelig opbakning.

Et betydningsfuldt skridt for Grønland var rapporten »Til gavn for Grønland«. Rapporten er blevet til gennem et arbejde mellem forskellige universiteter, herunder Københavns Universitet og Grønlands Universitet, under kyndig ledelse af professor Minik Rosing. Rapporten opstiller fem scenarier for den samfundsmæssige udnyttelse af råstofferne og ser på realiteter og dilemmaer. Rapporten giver en systematisk fremstilling af muligheder og risici, og det tror jeg debatten i rigsfællesskabet har godt af – ikke mindst det grønlandske samfunds egen debat om, hvilken vej man vil gå.

Vigtigt er det, at man i Grønland lægger en strategi for udvikling af et økonomisk bæredygtigt Grønland, hvor råstofindtægterne kommer det grønlandske folk til gavn. Min frygt er, at man kaster sig ud i storskalaprojekter uden at gøre sig klart, i hvor stort et omfang det er fremmed arbejdskraft, som importeres og løser opgaven, uden at en eneste grønlænder kommer med på vognen, eller at en pæn del af gevinsten ikke havner i det grønlandske samfund.

Sidste år havde vi en langvarig debat her i Folketinget om det daværende forslag til storskalaloven. Forslaget var mangelfuldt, og på flere samråd måtte vi konstatere, at der også var mangelfulde svar på en lang række relevante spørgsmål. Nu har man i Grønland genbehandlet sagen og behandler en ny storskalalov. Man taler om storskalaprojekter, når omkostningerne forbundet med projektets anlægsaktiviteter overstiger 5 mia. kr., og når behovet for arbejdskraft overstiger den egnede ledige og tilgængelige arbejdskraft, der er til rådighed i Grønland, eller når kravene til teknisk og økonomisk kapacitet hos virksomheder, der udfører omhandlede anlægsaktiviteter, overstiger grønlandske virksomheders kapacitet. Da der er tale om at give arbejds- og opholdstilladelser til storskalaprojekterne og de skal udstedes til den arbejdskraft, der skal bruges, kræver det en lovændring af udlændingeloven, da det her område er et fælles rigsanliggende.

Justitsministeren siger i bemærkningerne til lovforslaget, at det er for at undgå, at interesserede virksomheder og investorer fravælger Grønland af økonomiske grunde, herunder – som følge af det grønlandske lønniveau – giver storskalaloven mulighed for, at der i bygge- og anlægsfasen af storskalaprojekter kan anvendes udenlandsk arbejdskraft på løn- og ansættelsesvilkår, som afviger fra de vilkår, på hvilke der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter de gældende regler.

En af regeringens helt store mærkesager er bekæmpelse af social dumping. Det er jo derfor tankevækkende, at regeringen nu direkte fremsætter et lovforslag om, at arbejds- og opholdstilladelser til det danske rige kan finde sted på ringere vilkår end det, der er det normale lønniveau, altså i dette tilfælde det grønlandske niveau. Så når det gælder Grønland, anerkender regeringen med dette lovforslag, at lønniveauet kan være for højt, og at man må ty til lovliggørelse af lavere lønninger. Meget tankevækkende er det, at en socialdemokratisk regering nu direkte lovfæster social dumping.

Jeg vil gerne anerkende flere punkter i det fremsatte lovforslag og i bemærkningerne. Arbejds- og opholdstilladelser til storskalaprojekter skal være knyttet til det enkelte konkrete projekt. Man skal altså ikke kunne få en tilladelse til generelt at arbejde i Grønland. Det er så opfyldt med dette lovforslag. ILO's kernekonventioner bliver gældende i Grønland, og der er med lovforslaget tilkendegivet, at de vil blive ratificeret, og at Grønland derfor fremover indgår i ILO's overvågnings- og afrapporteringssystem. Arbejds- og opholdstilladelser kan ikke gives til storskalaprojekter, hvor man direkte udvinder uran, eller hvor uran følger med som biprodukt, da det har udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsmæssige implikationer. Det er ifølge selvstyreloven et klart fælles anliggende, og før der er indgået en aftale om, hvordan disse fællesanliggender håndteres, kan der altså ikke gives arbejds- og opholdstilladelser til sådanne storskalaprojekter. Også de såkaldte sjældne jordarter kan have udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske implikationer. Det kan være, at en sjælden jordart skal behandles i samme procedure som uran. En jordart kan på grund af den teknologiske udvikling, den globale efterspørgsel, markedets tilpasningsevne, geopolitiske forhold og konkrete omstændigheder relateret til det enkelte projekt få udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitisk betydning og skal dermed behandles i den fælles procedure som uran.

Lovforslaget er nu fremsat, og vi har først lige her for nylig set høringssvarene, og forslaget skal nu igennem den normale folketingsprocedure med sædvanlig udvalgsbehandling. Det er også med tilfredshed, vi konstaterer, at alle vores spørgsmål vil blive besvaret hurtigt, og at de svar, som skal besvares i Nuuk, vil blive søgt fremmet, så de kan indgå i Folketingets behandling.

Venstre kan støtte lovforslaget, men det er vigtigt, at vi kender resultatet af den endelige behandling i Nuuk inden afstemningen ved tredje behandling.

En kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak til ordføreren. Jeg hørte ordføreren sige, at han har den opfattelse af lovforslaget, at hvis det bliver vedtaget, lovfæster vi social dumping på Grønland. Så undrer det mig da bare, at ordføreren kan støtte lovforslaget.

Hvad er den nærmere begrundelse for det? Skulle det måske være, at ordføreren gerne vil frem til en situation, hvor man også kan lovfæste social dumping her i Danmark, eller hvad er baggrunden for, at man pludselig ændrer holdning?

For som jeg oplevede det sidst, vi diskuterede det, var Venstre utrolig stærkt kritisk, næsten lige så kritisk som Enhedslisten, over for problemerne med arbejde og menneskerettigheder i det her lovforslag, men nu er det åbenbart ikke noget problem, så hvad er begrundelsen for det?

Ordføreren.

Det er jo, at vi har fået en række af vore bekymringer imødekommet med det her lovforslag, og selvfølgelig en erkendelse af, at det er et ønske i Grønland, at der åbnes for den her mulighed.

Det, jeg bare påpeger i al stilfærdighed, er jo, at det er tankevækkende, at det er en socialdemokratisk regering, som har lige præcis det her som deres hovedattraktionsnummer i det danske Folketing, der fremsætter et enestående forslag om direkte at lovfæste, at man kan gå under det normale lønniveau.

Finn Sørensen.

Tak. Jamen så må jeg jo konkludere, at social dumping i forbindelse med de her storskalaprojekter alligevel ikke stod på listen over de ting, som Venstre var stærkt bekymrede over, for så havde man vel holdt fast og sagt, at man stadig var af den opfattelse, at der er en lovfæstelse af social dumping, og så måtte man da fastholde det og stemme imod lovforslaget.

Ellers må jeg jo konkludere, at Venstre er ganske godt tilfreds med, at det er muligt at lovfæste social dumping på Grønland, og at det næste skridt vel som følge deraf er – hvis Venstre skulle komme til magten, hvad visse højere magter måtte forbyde – at man så vil tage skridtet fuldt ud og også lovfæste social dumping her i Danmak.

Ordføreren.

Men jeg kan konstatere, vil jeg sige til hr. Finn Sørensen, at der jo er indbygget, at Grønland nu anerkender og vil ratificere de otte ILO-kernekonventioner, som hører med til beskyttelsen af moderne arbejdsmarkeder og moderne samfunds beskyttelse af medarbejdere. Så det rummer også det fremskridt. Det, vi jo oplevede tidligere, var, at det var sådan lidt usikkert, hvordan situationen var i forbindelse med ILO-konventionerne.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak. Det er rent faktisk med meget stor glæde, jeg kan stå her som Socialdemokraternes grønlandsordfører i dag. Vi er nået frem til et lovforslag, der, som det lige er blevet sagt, har været igennem rigtig meget tumult, rigtig meget debat såvel i Grønland som her i Danmark.

Formålet med lovforslaget er, at vi skal have skaffet muligheden for, at udenlandske arbejdstagere kan gives opholds- og arbejdstilladelse i Grønland i forbindelse med storskalaprojekter i fremtiden under nogle vilkår, som er anderledes end det, der er de almindelige arbejdsmarkedsvilkår, men de vilkår, som er udtrykt i storskalalovgivningen.

Grønlands økonomi er udfordret. Vi drøftede det meget nøje her i Folketingssalen for 14 dage siden, hvor statsministeren var her, i en redegørelse om grønlandske og færøske forhold. Vi drøftede da Grønlands muligheder. Vi drøftede Grønlands muligheder for at finde løsninger på en vækst, som kan være med til at sikre velstanden i Grønland fremover. Som Grønland har udtrykt det, er den lovbrik, vi placerer her i dag til første behandling, den sidste brik, i forbindelse med at storskalaperspektiverne kan gøres til realitet og kan udføres. Målet skal være at skaffe nye arbejdspladser og nye indtægter til den grønlandske økonomi.

Storskala er virkelig storskala. Som det fremgår af storskalaloven, er det i anlægsperioden anlæg på mere end 5 mia. kr. Loven her drejer sig kun om anlægsfasen. Det er væsentligt at præcisere, for mange gange sniger der sig det her ind med, at der kommer udenlandsk arbejdskraft til Grønland, at man går uden om grønlænderne, som har muligheden for at have de kompetencer, der skal til for at løse en opgave. Rygterne går også på, at man går uden om grønlandske virksomheder, men det, der er tilfældet her, er, at dimensionen af anlægsfasen af storskalaprojekterne er så stor, at opgaven ikke kan løftes i Grønland.

Det har også været diskuteret rigtig meget, hvilke forhold der skulle bygges ind og var bygget ind i lovgivningen om ILO-konventioner, arbejdsmarkedskonventioner fastsat under FN. Jeg fæstner mig ved, at det er sagt gang på gang, og det står også i bemærkningerne til lovforslaget, at alle gældende konventioner skal overholdes. Det er det, den grønlandske regering giver udtryk for også i den lov, der er vedtaget i Grønland. Man får arbejds- og opholdstilladelse i anlægsfasen til 1 år ad gangen, maks. 5 år, og det er et spørgsmål om midlertidigt ophold.

Hvad skal resultatet nu være af det her lovforslag, hvorfor har det i og for sig været lidt presset på tid, og hvorfor er der så stort et grønlandsk ønske om, at vi skal få det her stemt igennem, inden vi alle sammen går på sommerferie? Jo, det er naturligvis, fordi man fra grønlandsk side er meget opmærksom på, at investeringsklimaet, investeringslysten også afhænger af, om der er et fast politisk fundament under storskalalovgivningen, og derfor er den her sidste brik afgørende at få på plads nu. Derfor glæder det mig også, at man i det grønlandske parlament den 18. fremsatte lovforslaget deroppe, så de kommer til at kunne køre parallelt, og at vi derfor kan være i mål inden den fastsatte tredjebehandling her i Danmark.

Her fra talerstolen skal der udtrykkes en socialdemokratisk holdning til, at vi ønsker det bedste for Grønland, det tætte og nære fællesskab, men det er naturligvis også helt afgørende, at der er en bæredygtighed i grønlandsk økonomi, og når man fra grønlandsk politisk side siger, at råstofområdet er en af deres muligheder, skal det naturligvis understøttes, men lovgivningen skal være ordentlig og være på plads, og sådan anser vi den her lovgivning for at være. Det er sådan, at råstofområdet er et hjemtaget område jævnfør selvstyreloven, men det er også sådan, at udlændinge og grænsekontrol og opholds- og arbejdstilladelser ligger i dansk lovgivning, og det er årsagen til det her.

Som min kollega fra Venstre, hr. Claus Hjort Frederiksen, præciserede, har der været mange drøftelser i forhold til uran og sjældne jordarter, og som hr. Claus Hjort Frederiksen sagde det, implikationer i forhold til områderne om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik. Der synes jeg også at det her lovforslag er landet fuldstændig rigtigt i sin lovtekst, og jeg er også glad for, at de grønlandske politikere har givet udtryk for det i det, der er deres lovudkast i Grønland.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg vil spørge, om ikke hr. Flemming Møller Mortensen er bekymret for – når nu der kommer de her kinesiske arbejdslejre, de her enklaver – at der kommer massiv social dumping, og om det så ikke er et resultat af, at man her i Folketinget vedtager storskalaloven. Det falder så tilbage på Folketinget, og det vil i så fald også falde tilbage på de grønlandske politikere. Men er hr. Flemming Møller Mortensen ikke bekymret over, hvilket signal det sender? Og hvad vil vi så egentlig acceptere herhjemme i Danmark på længere sigt i forhold til udenlandsk arbejdskraft?

Ordføreren.

Nej, det er jeg faktisk ikke bekymret for. Det her er en meget isoleret lovgivning, som skal løse en meget isoleret opgave i forhold til konkrete projekter i Grønland. Det er også væsentligt at fæstne sig ved, at både de grønlandske arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer bakker det her op og siger: Den her lovgivning er i orden. Hvem skulle være mest nervøs for det? Jeg synes, at det burde være de grønlandske arbejdsgivere og arbejdstagere. De ved – lige så vel som jeg har givet udtryk for, og som hr. Claus Hjort Frederiksen også gav udtryk for – at den økonomiske udfordring i Grønland er stor, og derfor skal der en anlægsperiode til med hjælp udefra.

Jeg kan også drage parallellen, som mange i salen og som mange lyttere og seere sikkert vil kende, nemlig at i Island gjorde man på samme måde brug af udenlandsk arbejdskraft, da man skulle lave store projekter deroppe, og det forløb ganske udmærket. Det har det også gjort efterfølgende, hvor det har givet arbejde til islændinge og til islandske virksomheder.

Martin Henriksen.

Nogle gange er man jo så forhippet på at skabe vækst, at man gør noget, som ikke er helt velovervejet og helt gennemarbejdet. Men jeg kan forstå, at de bekymringer har hr. Flemming Møller Mortensen slet ikke. Der vil ikke opstå problemer med social dumping. Det, at man så at sige importerer en masse arbejdskraft fra Kina – og det er oplagt at tro det – vil simpelt hen ikke skabe nogen problemer i den henseende. Det må man tage som en slags garanti fra den socialdemokratiske ordførers side.

Så kunne jeg også godt tænke mig at spørge ind til noget andet, og det er Danmarks sikkerhedspolitiske interesser. For man kunne godt forestille sig, at der var nogle i Washington, der måske studsede lidt over, hvad det er, der foregår i forhold til Danmark og i forhold til Grønland. Hvordan tror hr. Flemming Møller Mortensen at vores amerikanske allierede reagerer på, at der kommer et så massivt rykind af kinesiske arbejdere og dermed også en indflydelse fra den kinesiske stats side? Altså, de ting hænger jo sammen, det har vi jo set andre steder i verden. Der er jo ikke nogen grund til at tro, at det ikke også kommer til at ske i forhold til Grønland. Hvordan ser ordføreren på det?

Ordføreren.

Det er ikke nyt for mig, at jeg ser paradokser i Dansk Folkepartis politik. Dansk Folkeparti tror jeg gerne vil have kinesiske investeringer i Danmark, men man vil bare ikke have dem i Grønland. Et andet paradoks er iveren i forhold til at få vækst i samfundet. Jeg tror, at Dansk Folkeparti gerne vil have velfærd i samfundet, men det er mig ikke ubekendt, at man lover velfærd uden at skaffe finansieringen.

Det er ikke det, der er tilfældet i Grønland. I Grønland vil man have finansieringen på plads, fordi man kigger ind i en fremtid, som er meget dyster, og det har jeg som Socialdemokraternes ordfører fuld forståelse for.

En kort bemærkning fra hr. Søren Espersen.

Tak. Jeg vil gerne fortsætte, hvor hr. Martin Henriksen slap med hensyn til social dumping. Altså, Socialdemokraterne har jo på en eller anden måde accepteret det inden for EU, og nu er man så også i gang i forhold til et område af kongeriget, som ikke er medlem af EU.

Jeg bemærkede, at ordføreren brugte udtrykket, at det er meget isoleret. Så det er altså det, der er det afgørende – at det her er isoleret, og ellers er det ligegyldigt. Altså, Læsø f.eks. er jo meget isoleret ude i Kattegat, og kunne man godt forestille sig sådan et storskalaprojekt derude, fordi det sådan er isoleret?

Er det ikke bare sagen, at det her er noget, der foregår inden for kongerigets grænser, og så kan man ikke sige, bare fordi det ligger lidt afsides, at det er okay, men at hvis det lå tættere på noget andet, så var det ikke okay?

Jeg har svært ved at se logikken i de der ord, at det her jo er meget isoleret.

Ordføreren.

Først vil jeg gerne benytte lejligheden til at præcisere, at jeg er utrolig glad for den indsats, den nuværende regering i Danmark gør i forhold til social dumping, som jeg anser for at være et stort problem.

I forhold til om Læsø er isoleret, vil jeg sige, at nu er jeg nordjyde, så jeg tror, det er helt forkert at bringe Læsø ind som eksempel. Det kan godt være, at de er lidt isolerede med en sejlrute, men ellers er Læsø ud fra min opfattelse ikke isoleret.

Jeg synes, det er væsentligt, at ILO-konventioner bliver overholdt til punkt og prikke. Det siges såvel i Grønland som i ministerierne her i Danmark, arbejdsgivere og arbejdstagere i Grønland siger, at det her er god lovgivning, at det er nødvendig lovgivning, og at der er taget de forbehold, der skal til, i forhold til at de bakker lovgivningen op.

Søren Espersen.

Jeg synes, man skal svare på det, der bliver spurgt om. Altså, ordføreren sagde, at social dumping er et kæmpestort problem. Er det ikke korrekt? Det blev sagt. Og selvfølgelig er det det – det er vi enige om. Det er et kæmpestort problem – når bare det ikke er i Grønland. Altså, det er den der logik, jeg har meget, meget vanskeligt ved at forholde mig til. Hvorfor er et socialt problem som social dumping okay i én del af kongeriget, men ikke i en anden del af kongeriget?

Er det ikke korrekt, at man her indfører en form for statsanerkendt social dumping inden for en del af kongeriget? Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Nej, jeg anser ikke det her for at være social dumping.

Fru Ellen Trane Nørby for en kort bemærkning.

Jamen så er det næste enkle spørgsmål: Ville Socialdemokraterne støtte en lignende lovgivning i Danmark?

Ordføreren.

Nej.

Ellen Trane Nørby.

Kunne ordføreren så ikke sige hvorfor? Hvis Socialdemokraterne ikke kan støtte en lignende lovgivning i Danmark, må det jo være, fordi der er nogle problemstillinger knyttet til den lovgivning, som Folketinget førstebehandler i dag, og i så fald ville det jo være meget interessant at vide her ved førstebehandlingen, hvad det er for nogle bekymringer, som Socialdemokraterne har i relation til social dumping.

Ordføreren.

Jeg tror, at fru Ellen Trane Nørby er fuldstændig klar over, hvilke problemstillinger vi som socialdemokrater anser at der er ved social dumping.

Det er egentlig også her en lille smule paradoksalt, for jeg erindrer tydeligt diskussionen her i Folketingssalen sidste forår, hvor Venstre lavede et meget stort indenrigspolitisk nummer ud af storskalaloven i Grønland. Nu har vi hørt Venstres ordfører i dag stå og sige, at de støtter lovforslaget her, og det tror jeg faktisk skyldes nøjagtig det samme som det, jeg giver udtryk for, nemlig at vi ved, hvilke forhold der gør sig gældende i Grønland, vi ved, hvem der bakker lovgivningen op i Grønland, og vi ved, at konventionerne er overholdt.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Søren Espersen.

Tak. Det er jo ikke ofte, at det sker, at vi i Dansk Folkeparti møder frem til en førstebehandling af et væsentligt lovforslag og ikke ved, hvordan vi skal stille os, for på den ene side vil vi jo gerne medvirke til en proces, som angiveligt vil kunne give Grønland en forbedret økonomi, men på den anden side indebærer storskalaloven et væld af problemer, som giver dårlige fornemmelser.

Så vi er i Dansk Folkeparti i den grad i vildrede, og jeg formoder egentlig, at man i de øvrige partier, hvis man ellers turde være ærlig, ville have den samme dårlige fornemmelse, ambivalens og betænkelighed over for det, og der er et væld af spørgsmål, som vi håber at få svar på i dag og ved den videre behandling i udvalget. Det er først, når vi har fået svar på dem, at vi i DF vil træffe vores endelige beslutning.

Det bør jo egentlig være med stor ulyst, at Folketinget nu går ind i en formulering af og en beslutning om det mærkelige kludetæppe, som storskalaloven er. Og jeg må indlede med at sige, at jeg finder hele konceptet både særdeles udansk og særdeles ugrønlandsk, for sådan gør vi simpelt hen ikke i kongeriget, eller rettere sådan har vi ikke gjort det hidtil. Lad mig lige prøve at ramme lovforslaget ind med nogle billeder af, hvad det egentlig er, der anbefales skal finde sted i kongeriget Danmark i 2014.

Man ser for sig en klondykelignende lejr midt i det grønlandske landskab, hvortil i tusindvis af kinesiske mænd er blevet fragtet fra den anden ende af verden, en lukket enklave, hvor ingen udefra må komme ind, og hvor ingen indefra må bevæge sig ud. Man ser et hastigt opført skur, hvorfra et par danske politibetjente i samarbejde med et par halvt hundrede hårdhændede medlemmer af et kommunistkinesisk vagtselskab skal opretholde lov og orden.

Man ser et kinesisk feltlazaret, som med nødtørftig førstehjælp skal betjene 5.000 mennesker i en arbejdslejr, hvor arbejdet er farligt, og hvor der arbejdes 24-7. Og man spørger sig, hvilket hospital der skal modtage de kvæstede. Er det Dronning Ingrids Hospital i Godthåb, hvor læger og sygeplejersker allerede nu som følge af ubesatte stillinger farer rundt for blot nogenlunde at klare dagligdagen? Næppe, mon det ikke i realiteten bliver Rigshospitalet, hvortil de kvæstede kinesere skal flyves. Hvem skal fragte dem? Og anslået hvor meget ekstra vil alt dette ikke alene koste, men også belaste sygehusvæsenet i både Danmark og Grønland?

Man ser for sig nogle arbejdsforhold, som vil ligge milevidt fra de forhold, som kendetegner kongeriget. Det er muligt, at kineserne får grønlandsk mindsteløn, men hvad der fratrækkes denne løn ved jo kun de kinesiske arbejdsgivere. Realiteten er jo, at vi taler om social dumping i den helt store stil; om organiseret løndumping, officielt sanktioneret og blåstemplet af Folketinget, som selv den socialdemokratiske ordfører i dag aldrig ville drømme om skulle indføres i Danmark.

Man ser for sig, ikke mindst hvis ét storskalaprojekt bliver til flere, en nødtvungen optrapningen af søværnets indsats. Med i hundredvis af sejladser i de grønlandske farvande af kommunistkinesiske skibe, hvor civil skibsfart er totalt sammenblandet med militær skibsfart, vil USA med garanti forlange, at det danske søværn optrapper, ellers skal vores amerikanske venner nok ordne det selv. Er regeringen parat til at betale, hvad det koster at fordoble eller firedoble søværnets tilstedeværelse i Grønland?

Yderligere må jeg spørge regeringen om, hvordan en række andre problemer skal løses, og jeg nævner i flæng: Hvis en kinesisk arbejder søger asyl, hvor skal han så hen? Til Sandholmlejren? Hvor og hvordan skal den rent grønlandske arbejdskraft, som efter planen skal stå for madlavning, kantinedrift og rengøring på projekterne, bo? Kinesere må ikke rejse til Danmark, men hvordan kan man vide, om de gør det, hvis der ikke bliver indført paskontrol mellem Grønland og de andre nordiske lande?

Vi har vel mindst 25 andre relevante spørgsmål, som vi agter at stille regeringen i den fase, som der nu efter førstebehandlingen sættes i gang, heriblandt om det meget essentielle problem med uran og specielle mineraler, som giver store udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige udfordringer.

Overordnet og sluttelig vil jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti så langt ville have foretrukket, at den udvinding af grønlandske ressourcer, som inden for det kommende år formodentlig sættes i gang, ville have foregået i et tæt og fortroligt samarbejde inden for rigsfællesskabet. Vi ville så langt have foretrukket, at regeringen i tide aktivt var gået ind i en proces, som havde til formål at skaffe danske og nordiske investeringer i udvindingsprocessen for således at sikre grønlandske, danske og nordiske arbejdspladser under ordentlige og ordnede forhold. Tak.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Denne gang nåede jeg at trykke for at tale; desværre slap hr. Flemming Møller Mortensen, men der bliver måske en senere lejlighed.

Hvis ordføreren har den opfattelse, at der er tale om statsorganiseret social dumping med det her lovforslag og den dertil hørende storskalalov, hvordan kan man så være i tvivl om, hvordan man skal forholde sig til lovforslaget? For jeg kan forstå på det, at det vil man først tage stilling til senere hen.

Ordføreren.

Det er heller ikke givet, at vi siger ja til lovforslaget. Jeg startede faktisk min tale med at sige, at vi var vældig i tvivl, fordi der er andre ting i hele det her spil, som vi er nødt til at få på det rene. Og der er masser af spørgsmål, som vi gerne vil have svar på; nogle af dem har vi fået, men der er flere spørgsmål, som vi gerne vil have ordentlige svar på.

Jeg ved ikke, om man kan stille ændringsforslag – det kan man som regel ved et lovforslag, vil jeg sige til hr. Finn Sørensen – og det kunne være noget af det, vi kunne se på i forbindelse med den her behandling. Nu ved jeg bare, og det er trist, at det her kommer til at blive utrolig sjasket, fordi det skal gennemføres her, inden vi går på sommerpause. Jeg synes egentlig, at der burde have været langt mere tid til det. Jeg synes, at det er noget pjask, at man skal køre det igennem på den måde. Jeg kunne godt have tænkt mig en langt længere proces, og det tror jeg også mange i Grønland gerne ville have haft; det har vi også fået indtrykket af ved en af vores grønlandske MF'er.

Finn Sørensen.

Ja, det sidste, ordføreren siger, kan jeg fuldt ud skrive under på. Men jeg vil lige vende tilbage til mit spørgsmål. Altså, hvis man er kommet til den konklusion, at der med den her særlov og den dertil hørende storskalalov er tale om statsorganiseret social dumping, så kunne man vel sige, at hvis ikke der bliver taget højde for det problem, kan man ikke støtte lovforslaget. Det undrer mig, at der kom sådan en meget uklar melding.

Ordføreren.

Vi er jo et optimistisk folkefærd i Dansk Folkeparti, og vi har en udvalgsbehandling, og vi ved også godt, at det her er en førstebehandling af et lovforslag, og at der er en andenbehandling, og at der er mulighed for at stille ændringsforslag. Lad os nu se, hvor det ligger, når vi når frem til tredjebehandlingen og vi skal trykke på knapperne. Jeg har stadig væk håbet; håbet er lysegrønt.

Hr. Christian Friis Bach for en kort bemærkning.

Hr. Søren Espersens beskrivelse af den kinesiske nærmest magtovertagelse i Grønland i en nærkamp med det danske søværn havde jo en vis underholdningsværdi, men kan ordføreren bekræfte, at tilsvarende projekter har fundet sted i Island, endda under ganske rimelige forhold, og har skabt vækst og arbejdspladser i Island under ordnede forhold?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. Christian Friis Bach føler sig underholdt. Det tror jeg ikke amerikanerne gør. Det er i hvert fald ikke de oplysninger, vi har fået fra amerikansk side. Man tager det meget alvorligt, man er utrolig optaget af, hvad der foregår i Arktis. Det burde hr. Christian Friis Bach jo også være. Man er utrolig optaget af den kinesiske interesse for Arktis. Der er det altså væsentligt, at der er tale om et kommunistisk diktatur, hvad enten hr. Christian Friis Bach kan lide det eller ej. Det er et kommunistisk diktatur, som øger flådeaktiviteten i og omkring Grønland. Det er amerikanerne interesserede i. De synes ikke, det er spor underholdende. Med hensyn til det andet, der blev spurgt om, er det korrekt beskrevet, hvad der er sket på Island.

Hr. Christian Friis Bach.

Min pointe var sådan set bare, at det her handler om storskalaprojekter, om virksomheder, som kommer op og gennemfører større investeringer med udsigt til, at det kan blive til gavn for Grønland. Og med baggrund i de islandske erfaringer er det så ikke rimeligt, at vi står sammen om at bakke op om de ønsker, der er i Grønland, om netop at fremme den her slags projekter for at skabe vækst og arbejdspladser og på sigt en større økonomisk uafhængighed? Er det ikke en vision, vi bør bakke op om i det danske Folketing?

Ordføreren.

Men der er jo uenighed i Grønland f.eks. om uran, ligesom der er uenighed i Folketinget. Jeg står ikke her som repræsentant for det grønlandske Landsting. Jeg står her som repræsentant for det danske Folketing. Det er vores ansvar, hvad der foregår inden for kongeriget Danmark, og det må vi tage på os. Hvad grønlænderne så finder ud af, må de jo selv vurdere.

Fru Ellen Trane Nørby for en kort bemærkning.

Tak. Jeg tror, alle, der har fulgt debatten om storskalaloven i Grønland, ved, at de bekymringer, som Dansk Folkepartis ordfører remser op i sin tale, for, hvorvidt der er sundhedsberedskab, hvorvidt der er det beredskab, der skal til, hvis der sker en ulykke på havet osv., er noget, som har optaget størstedelen af Folketingets partier, og i hvert fald de partier, der er på den her side af midterdelen. For det er jo forhold, der selvfølgelig skal være redegjort for, og som skal være klarlagt, inden vi kaster os ud i så store projekter, som der her er tale om. Det er vi nu også af den klare overbevisning at der vil komme svar på under udvalgsbehandlingen, ligesom debatten jo ikke er ny i den forstand, at vi også har haft debatten med respektive ministre gennem de senere år både på rets-, på sundheds- og på forsvars- og dermed søredningsområdet.

Men jeg kunne forstå på Dansk Folkepartis ordfører, at det ikke var sikkert, at Dansk Folkeparti i indeværende periode kunne nå frem til en positiv afslutning. Kan Dansk Folkeparti ikke være bekymret for, at man dermed risikerer at sætte nogle projekter i Grønland i stå og dermed bremse for en økonomisk udvikling, som jeg tror alle inden for rigsfællesskabet anerkender er nødvendig?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke bekymret for, når det drejer sig om nogle få måneder. Hvis vi forestiller os den situation, at et storskalaprojekt nu blev accepteret og godkendt og man satte det i gang, så ville det grønlandske samfund – sådan med et slag på tasken – nok først begynde at tjene nogle penge om ca. 5-6 år. Det er det, vi snakker om. Så jeg synes, at set i det lys spiller det altså ikke nogen særlig rolle, om vi vedtager det her midt i juni måned eller i december. Jeg mener, at det væsentlige er, at vi får det gjort ordentligt. Men jeg er glad for, at også Venstre deler nogle af de bekymringer, som jeg har nævnt.

Ellen Trane Nørby.

Der har jo også været en bekymring for, hvorvidt definitionen af anlægsfasen er præcis nok, altså om man risikerer, at de arbejdstilladelser, der bliver udstedt, kommer til at gælde en længere årrække, også fordi vi jo ved, at der er rimelig kreative beskatningsmodeller og indtjeningsmodeller eller måder at opgive skat på hos mange af de mineselskaber, som agerer rundtomkring i verden. Jeg vil egentlig bare spørge Dansk Folkepartis ordfører, om Dansk Folkeparti føler sig betrygget ved den måde, som anlægsfasen er defineret på i lovforslaget, eller om det også er et punkt, hvor Dansk Folkeparti kan have nogle bekymringer for, hvorvidt det er præcist nok beskrevet, at storskala handler om anlæg og ikke om, at der forløber et uvist antal år også ind i en driftsmæssig fase.

Ordføreren.

Jeg tror netop, at definitionen på, hvor langt en anlægsfase rækker, kan blive et interessant fænomen at undersøge. Altså, der kan jo også ske nyanlæg, formodentlig inden for et igangværende storskalaprojekt, hvor man måske allerede er begyndt på driften. Der tror jeg at det kan blive meget vanskeligt, som fru Ellen Trane Nørby nævner det, at ligesom få sat en grænse for, hvornår den anlægsfase slutter. Jeg tror ikke, man kan sige, at der så gives en tilladelse til, at det varer så og så mange måneder, og så er man færdig med det. Så jeg tror, at hvis man har onde hensigter, kan man godt trække det ud i lang, lang tid, hvis man ønsker det.

Så er det hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Mange tak. Jeg vil bare gerne høre, om hr. Søren Espersen ikke kan bekræfte, at det ikke er alle storskalaprojekter, som omfatter uran og sjældne jordarter.

Ordføreren.

Det kan jeg i hvert fald hurtigt bekræfte.

Flemming Møller Mortensen.

Det kan også undre mig lidt, at Dansk Folkeparti på en eller anden måde næsten harcelerer en lillebitte smule, når talen falder på uran og sjældne jordarter. Når jeg kender lovforslaget og ved, hvilke drøftelser der har været mellem Grønland og Danmark, ved jeg, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er fuldstændig enige i, at det her er et rigsanliggende. Det er sagt meget, meget tydeligt. Det står også i lovteksten. Og det er også bygget ind, at der skal være en orienteringspligt fra Grønlands side, så hvis der kommer projekter i fremtiden, hvor netop uran og sjældne jordarter er en del af projektets profil, skal man orientere Danmark og Folketinget om det.

Kan hr. Søren Espersen forklare mig, hvorfor det her pludselig bliver et problem, når det i hvert fald set med socialdemokratiske øjne er tydeliggjort, som det er i lovgivningen?

Ordføreren.

Den del af det burde også hurtigt kunne afklares, ved at Grønland utvetydigt anerkender, at det er et rigsanliggende. Det er ikke sket endnu. Der er stadig nogle forhandlinger. Det projekt, der tales om, er i Kvanefjeld i Sydgrønland, og der vil det, der hedder Greenland Minerals and Energy jo gerne i gang faktisk allerede til efteråret og venter på at få et go, som man regner med kommer i forbindelse med vedtagelsen her.

Det er jo ikke korrekt, for der er et udestående, så jeg tror, at hvis det grønlandske landsstyre vil acceptere det med det samme, så tror jeg, at den del af det vil kunne gå lynhurtigt. Det tror jeg bestemt. Men hvis ikke man accepterer det, er jeg også overbevist om, at det kommer til at trække i langdrag, og det er vel ikke i nogens interesse?

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Der er nye muligheder på vej i Grønland, nye muligheder for en styrket udvikling, nye muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser, nye muligheder for at styrke den grønlandske økonomi. De muligheder skal vi bakke op om, og det gør vi med det lovforslag, vi behandler i dag.

Lovforslaget gennemfører de ændringer i dansk lovgivning, der er nødvendige for at bakke op om den grønlandske storskalalov, som jo skal fremme storskalaprojekter inden for råstof, energiintensiv industri, projekter, som er så store, at der ikke er mulighed for at løfte opgaven med de virksomheder og den arbejdsstyrke, der er til stede i Grønland.

Vi giver nu mulighed for, at der i bygge- og anlægsfasen kan anvendes udenlandsk arbejdskraft på løn- og ansættelsesvilkår, som afviger fra de normale vilkår. Det kan ske 1 år ad gangen i op til 5 år i projektets anlægsfase og kun, når anlægsomkostningerne overstiger 5 mia. kr.

Vi er glade for, at vi samtidig med lovforslaget sikrer imod urimelige arbejdsforhold. Udenlandske arbejdstagere skal have løn- og ansættelsesvilkår samt arbejdsforhold, der er acceptable og objektivt og sagligt begrundede i overensstemmelse med lovgivningen, internationale forpligtelser og en række minimumskrav, herunder minimumsløn. Vi er glade for, at der er enighed mellem den danske regering og naalakkersuisut om, at Grønland er forpligtet til at respektere principperne i ILO's otte kernekonventioner og de skal gælde for de her projekter, og vi skal skabe et fornyet og forstærket samarbejde om ratificering af de nødvendige ILO-konventioner.

Vi er glade for, at der er enighed om, at der skal udarbejdes en samarbejdsaftale, når det gælder det praktiske samarbejde vedrørende udvinding og eksport af uran. Her skal vi, hvis der kommer storskalaprojekter af den karakter, sikre, at de overholder de højst mulige standarder, når det gælder både udvinding og eksport.

Det er godt, at loven også lægger op til, at vi udveksler informationer, når det gælder sjældne jordarter, der jo på sigt – og det ved vi jo ikke fuldt ud – også kan rejse spørgsmål af udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitisk karakter.

Det har været kritiseret, at det har været fremsendt sent og før, det er blevet godkendt af Inatsisartut, og at høringssvarene først lige er modtaget, men det sker jo efter en aftale mellem den grønlandske og den danske regering og under forudsætning af, at vi får selvstyrets endelige udtalelse, inden vi tredjebehandler lovforslaget. Vi har haft en lang og meget grundig debat om stort set alle elementer i dette lovforslag og i storskalaloven som helhed.

Derfor støtter vi lovforslaget. Vi ønsker Grønland held og lykke med de spændende muligheder og perspektiver, som storskalaloven åbner for Grønland og det grønlandske folk. Tak.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Finn Sørensen.

Tak. En af ILO's kernekonventioner er nr. 111, der klart siger, at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af nationalitet. Men ordføreren er fortaler for et lovforslag, hvor det af bemærkningerne klart fremgår, at udenlandske arbejdere i de her storskalaprojekter i anlægsfasen risikerer ikke at få den samme løn som grønlandske arbejdere. De bliver ansat på dårligere løn- og ansættelsesvilkår. Hvordan kan ordføreren så være så sikker på, at ILO-konventionerne er overholdt i den her forbindelse?

Jeg vil også gerne fremhæve konvention nr. 87 og nr. 98, der handler om fagforeningernes forhandlingsret og om, at man ikke må begrænse, men tværtimod skal understøtte anvendelsen af fri kollektive forhandlinger på arbejdsmarkedet. Men den her lov begrænser de grønlandske fagforeningers forhandlings- og konfliktret. Hvordan kan ordføreren så være sikker på, at den er i overensstemmelse med ILO-konventionerne?

Ordføreren.

Det er jo det vi er enige om de skal være. Og de henholdsvis grønlandske og udenlandske arbejdstagerorganisationer har forhandlings- og konfliktret for deres respektive medlemmer. De har ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster og andre aftaler om løn- og ansættelsesvilkår. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Dermed kan det godt være, at de løn- og arbejdsforhold, der kommer til at gælde i projekterne ikke lever op til de standarder, normer og vilkår, der normalt gælder i Grønland, men skulle vi se, at arbejdskraft tilgår fra et land som f.eks. Kina, tror jeg faktisk vi kan se frem til, at arbejdsforholdene, arbejdsvilkårene, betingelserne, forhandlingsretten og konfliktretten kan blive styrket for de medarbejdere, som måtte indgå i de her projekter.

Finn Sørensen.

Ordføreren forholdt sig ikke til problemet, nemlig at der sker en forskelsbehandling på grund af nationalitet som følge af den her lovgivning. Så vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvordan skulle det forbedre de kinesiske arbejderes, kan man sige, demokratiske rettigheder, at den fagforening i deres hjemland, der også her i Danmark betragtes som en statslig fagforening og ikke nogen fri fagforening, pludselig får forhandlingsret på Grønland? Hvordan skulle det være en styrkelse af de kinesiske arbejderes forhandlingsret og demokratiske rettigheder?

Ordføreren.

ILO-konventionerne vil gælde for projekterne, og de styrker forhandlingsretten, konfliktretten for medarbejderne. Både de medarbejdere, der måtte være med i en arbejdstagerorganisation, og de medarbejdere, der måtte stå uden for, sikres også med de her vilkår, at de har ret til at forhandle deres løn- og arbejdsvilkår i projekterne. Og det er et godt fremskridt og en sikring af, at vi netop ikke skaber helt urimelige arbejdsforhold i de her projekter.

Det er på den baggrund, at vi kan støtte aftalen, og at vi kan støtte de ændringer, vi laver med det her lovforslag. Vi sikrer respekt for kernekonventionerne; vi sikrer, at der er en række minimumsstandarder – også minimumsløn i projekterne – og samtidig åbner vi op for, at Grønland kan få gennemført de store projekter, der kan blive til gavn for Grønland. Det betyder vækst og arbejdspladser – også på sigt – i Grønland.

Hr. Søren Espersen for en kort bemærkning.

Tak. Efter mit indlæg gjorde ordføreren vist nærmest lidt nar ad mine bekymringer om det sikkerhedspolitiske i Arktis. Jeg synes, det virkede, som om ordføreren var vældig ubekymret for det. Der er blevet talt om, at man måske skal have helt op til 10-12 storskalaprojekter, for at der for alvor kan komme gang i grønlandsk økonomi, og for at man kan undvære bloktilskuddet – og så vil man måske stadig væk ikke kunne nå det. Så det er mange storskalaprojekter, som det hedder, vi taler om.

Stillet over for den situation er ordføreren da fuldstændig ubekymret ved tanken om den trafik, der bliver af skibe fra et kommunistisk diktatur, hvor man ikke kender forskel på civilt og militært? Er ordføreren fuldstændig sorgløs og ubekymret i forhold til det, og mener han ikke, at amerikanerne har en god grund til at være alvorlig bekymret?

Ordføreren.

Min hensigt var bestemt ikke at gøre nar ad hr. Søren Espersens indlæg på nogen måde. Men det blev fremført med en så kraftig retorik, at det måske fremstod, som om ordføreren også selv ønskede at sætte tingene på spidsen, og det var baggrunden for min kommentar.

Kineserne investerer over alt i verden og ikke mindst i Afrika, som er et kontinent, jeg har fulgt tæt, og det kan selvfølgelig give problemer for arbejdsforholdene og naturressourcer. Men det kan også ske under ordentlige forhold, hvis det bliver omgivet af internationale konventioner, lokal lovgivning og lokale fagforeninger og folkelige foreninger, som står op imod de investeringer og sikrer, at de foregår ordentligt, og jeg har fuld tillid til, at det vil ske i Grønland, som er et velorganiseret samfund med al mulig styrke til at sikre, at projekterne bliver gennemført ordentligt.

Derfor deler jeg ikke ordførerens frygt for hverken projekternes negative effekter på det grønlandske samfund eller de storpolitiske og sikkerhedspolitiske overvejelser, som ordføreren bringer ind i debatten. Og vi ved jo ikke på forhånd, om det bliver kinesiske arbejdspladser. Det kan blive medarbejdere fra store dele af verden, der indgår i projekterne, og derfor synes jeg, det ville være forkert at fremstille det, som om det nærmest var et kinesisk magtovertagelsesforsøg i forhold til det arktiske område. Det mener jeg bestemt ikke det er, men vi skal sikre ordentlige forhold, og det gør vi med lovforslaget, og det gør vi med storskalaloven.

Søren Espersen.

Ordføreren nævner, at folkelige foreninger vil kunne tage kampen op mod det kommunistiske Kina. Jeg kan ikke lide at gøre nar ad folk, selv om det skete i forhold til det, jeg sagde, men jeg var lige ved at gøre det her. For det er for naivt at tro, at folkelige foreninger gør noget som helst indtryk i Peking. Det gør ingen indtryk – de ved ikke engang, hvad det er. De ved, hvad folkedomstole er, men det er noget helt andet. Så de har ingen interesse i det. Det er ligegyldigheder.

Mit spørgsmål er: Vil ordføreren erkende, at den danske flåde bliver nødt til at blive opgraderet og øge sin tilstedeværelse i Arktis, hvis der kommer et antal storskalaprojekter, af den ene årsag, at hvis vi ikke gør det, gør den amerikanske flåde det? Er ordføreren ikke enig med mig i det?

Ordføreren.

Min pointe var, at Grønland er et velorganiseret retssamfund med et politi, domstole, folkelige foreninger og fagforeninger, og at vi i rigsfællesskabet sagtens sammen kan sikre at stå op imod de eventuelle negative konsekvenser, der måtte være af en sådan storskalalov. Det var min pointe.

Vi har et stærkt fundament, og vi kan godt sikre, at det her kommer til at foregå ordentligt. Der er gode erfaringer fra Island, og jeg er sikker på, at vi i rigsfællesskabet sammen kan sikre, at storskalaprojekterne bliver ordentlige og til gavn for Grønland. Så stærke er vi, og det skal vi stå sammen om.

Men under drøftelserne har vi jo i lyset af projekterne set på behovet for en udvidelse af søværnets kapacitet, og det har ikke umiddelbart været vurderingen, at der er grund til at udvide søværnets tilstedeværelse som følge af storskalaprojekterne. Vi skal selvfølgelig løbende sikre, at vi både sikkerheds-, forsvars- og udenrigspolitisk står vagt om det arktiske område og det rigsfællesskab, vi har. Men efter min mening er storskalaprojekterne i sig selv ikke nogen begrundelse for at optrappe vores militære tilstedeværelse, og de investeringer af tilsvarende karakter, der har været rundt omkring i verden, har jo heller ikke medført det.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Annette Vilhelmsen.

Det, som vi lige skal være opmærksomme på i den behandling, vi har her i dag, er, at der jo foregår en parallel behandling i Grønland, og det er også noget, jeg lige afslutte min tale med at have et par kommentarer til.

I SF er vi meget glade for, at Grønland kan tiltrække investeringer og dermed også få mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser i Grønland. Vi er også meget bevidste om, at Grønland har nogle helt særlige udfordringer ved store anlægsprojekter, og det er også derfor, vi har lovforslaget i dag, for Grønland har et relativt lille befolkningstal og dermed vil komme til at mangle arbejdskraft ved store anlægsprojekter.

På den måde – det har også været nævnt her som argument i dag – er storskalaloven også efter vores vurdering nødvendig, hvis man i Grønland skal kunne gennemføre anlægsinvesteringer af en vis størrelse. Vi mener dog, at der er en række problemer ved lovforslaget, som vi behandler her i dag. Der har været nævnt meget, og derfor vil jeg koncentrere mig om lidt af det, der måske ikke har været nævnt så meget.

Jeg synes, nogle af de formuleringer, der er i lovgivningen, er uklare. Der står i lovforslaget, at loven dækker anlægsprojekter i forbindelse med udvinding af bestemte mineralske stoffer. Det er noget, der jo har været kommenteret og også været spurgt til, men vi mener, det er uhensigtsmæssigt, at man specifikt nævner bestemte mineralske stoffer i en lovgivning.

Så er der grænsen på de 5 mia. kr. for, at et projekt kan kaldes et storskalaprojekt. Det er et meget højt tal, og hvis vi holder det tal op imod Grønlands bruttonationalprodukt, som er på omkring 14 mia. kr., virker det som en utrolig høj grænse, som muligvis kan virke meget begrænsende for anvendelse af loven. Et af de spørgsmål, som vi også vil stille under udvalgsarbejdet, er, hvilke regler der er gældende for anlægsprojekter på f.eks. 4,9 mia. kr., 3,5 mia. kr. eller mindre. Hvor er beslutningsmyndigheden? Hvor er sikkerheden i forhold til de projekter?

Sidst, men ikke mindst, mener vi faktisk, at den måde, som høringsprocessen er foregået på, er under al kritik. Ifølge de oplysninger, som vi har fået, og jeg har også selv kunnet se det – jeg har fået materialet med de her høringssvar – har høringen været i blot 8 dage, og i forhold til den grønlandske lovgivning er det væsentlig længere tid, nemlig op mod 8 uger, som man har behov for. Så det er stærkt kritisabelt med så kort en høringsfrist.

Udvalget – os, der er her – modtog høringssvarene i formiddags, og jeg har i hvert fald på ingen måde, selv om jeg er hurtigtlæsende, haft den nødvendige tid til at læse høringssvarene seriøst og grundigt eller spørge til nogle af de uklarheder, som høringssvarene måske kunne efterlade. Jeg bliver også nødt til at sige, at det faktisk ikke er første gang inden for den sidste måneds tid, at Justitsministeriet ikke har overholdt frister for at udsende høringssvar, og det er ikke en holdbar arbejdsgang, når vi skal arbejde seriøst med de her sager i Folketinget.

Vi er nødt til – det er vores vurdering i SF – at afvente, til lovbehandlingen kører i Grønland. Vi sidder nu og skal tage stilling til det her lovforslag, men vi ved jo ikke, hvad man indstiller til fra Grønlands side. Det, vi ved, er, at både i Grønland og i Danmark er der stor opmærksomhed på nogle stabile, ligeværdige samarbejder mellem de mulige erhvervsinteresser, der kan være i Grønland og i Danmark.

Jeg savner også, at vi måske parallelt med, at vi har hele drøftelsen og lovgivningen om storskalaprojekterne, husker noget af det, der også kan give mulighed for vækst og arbejdspladser i Grønland, nemlig hele opmærksomheden omkring de naturlige ressourcer. Jeg vil være bekymret for, at storskalaprojekterne – det har jo kørt over ganske, ganske lang tid – ligesom tager al opmærksomheden, for vi skal i Danmark have særlig opmærksomhed på, at der er naturlige ressourcer i Grønland, og at vi også der skal gå ind at understøtte og sikre, at der kan blive nogle gode og ligeværdige samarbejdsforhold i forhold til de interesser, som der er i Grønland.

Så vi synes fra SF's side, at det her er et problematisk lovforslag. Vi er helt enige i intentionen med det, men det med at nævne mineraler i selve lovarbejdet synes vi er uheldigt. Høringsfristerne har været ganske korte. Vi har også flere spørgsmål at stille, og derfor vil vi anbefale, at forslaget går tilbage til udvalget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Tak til ordføreren. Hvad siger ordføreren til kritikken af, at særloven her åbner op for social dumping i forbindelse med anlægsfasen, fordi de udenlandske arbejdere, som bemærkningerne siger, jo skal indstille sig på, at de kan blive ansat på ringere vilkår end de sædvanlige grønlandske? Hvad siger ordføreren til den kritik?

Ordføreren.

Lige præcis bemærkningernes nummer 3,2, som omhandler nogle af de her løn- og ansættelsesforhold, er noget af det, som vi meget gerne vil stille spørgsmål om.

Finn Sørensen.

Er det sådan, at svarene på de spørgsmål så kan få indflydelse på, hvordan ordføreren og ordførerens parti stiller sig til den endelige vedtagelse af lovforslaget?

Ordføreren.

Det, vi er optaget af, er også, at det her foregår i god dialog med Grønland. Det er selvfølgelig også, at når sagerne kører parallelt, som de gør her, vil jeg opfordre til, at spørgsmål, der bliver stillet i sagen, bliver besvaret hurtigt og kompetent, sådan at vi har et reelt grundlag at gå videre med. Lige præcis nr. 3,2, hvori der jo står, at det ikke svarer til de løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige i Grønland i dag, altså at man her specifikt skriver ind, at vi her gør en særlig undtagelse, er det jo klart vi bliver nødt til at spørge til, men det skal også ske i relation til, hvad man har af forventninger om der er behov for i Grønland.

Tak til SF's ordfører. Og så er det Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen.

Tak. Enhedslisten er enig i, at der er behov for, at der kommer mere gang i råstofudvindingen i Grønland. Men det handler ikke kun om økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, det handler også om social bæredygtighed, og det sidste lever storskalaloven og dermed særloven ikke op til.

Formålet med det fremsatte lovforslag er at åbne for import af udenlandske arbejdere til anlæg af storskalaprojekter i Grønland. Det havde Enhedslisten uden tøven sagt ja til, hvis vi var sikre på, at det skete i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser i forhold til arbejds- og menneskerettigheder, som det fremgår af en række ILO-konventioner, men det er vi ikke sikre på, tværtimod.

Regeringen skriver selv i bemærkningerne, at formålet med loven er at undgå, at interesserede virksomheder og investorer fravælger Grønland af økonomiske grunde – og nu citerer jeg – »herunder som følge af det grønlandske lønniveau«.

Derfor vil regeringen nu give arbejds- og opholdstilladelser til tusindvis af arbejdere på løn- og ansættelsesvilkår, som er ringere end de vilkår, der gælder for grønlandske og andre udenlandske arbejdere i Grønland. Som led heri er storskalaloven et voldsomt brud med grønlandsk og for den sags skyld også dansk arbejdsret; den beskytter udenlandske overenskomster på bekostning af de grønlandske, den giver udenlandske fagforeninger forhandlings- og konfliktret på grønlandsk jord, herunder f.eks. kinesiske fagforeninger, som vi her i landet ikke betragter som frie fagforeninger. Loven udelukker udtrykkelig, at de grønlandske fagforeninger kan gennemføre en lovlig konflikt for at tegne overenskomst på alt arbejde i anlægsfasen af storskalaprojekter på de vilkår, som de grønlandske fagforeninger måtte finde rigtige.

Det er rigtigt, at anden udgave af storskalaloven rummer nogle forbedringer af løn- og feriebestemmelserne, men samtidig er der indsat en ny paragraf, som giver den til enhver tid siddende grønlandske regering frie hænder til at fastsætte nærmere regler om forhandlings- og konfliktret, om organisationsforhold, lønfastsættelse og meget mere, hvilket er et uhørt indgreb i forhandlings- og konfliktretten.

Det korte af det lange er, at storskalaloven ikke giver de udenlandske arbejdere nogen som helst rettigheder, som de ikke ville have i forvejen, tværtimod; man burde bare have fortsat med gældende retstilstand i grønlandsk arbejdsret, så havde de haft alle de rettigheder, de har brug for. Som den socialdemokratiske ordfører erkendte: Sådan en lovgivning ville vi aldrig nogen sinde indføre herhjemme. Men hvorfor så i Grønland? Det er helt uforståeligt, at en dansk regering, der gerne vil bekæmpe social dumping herhjemme, kan medvirke til noget sådant.

Indtil nu har vi jo fået det svar, når Enhedslisten har kritiseret det, at det skal det danske Folketing ikke blande sig i, da Grønland har overtaget reglerne om arbejdsmarkedet. Det er jo ganske rigtigt, men det fremgår jo klart af selvstyreloven, at det, når det drejer sig om Danmarks internationale forpligtelser, så er et anliggende for rigsfællesskabet og dermed for det danske Folketing. Det er Danmark, der på rigsfællesskabets vegne har ansvaret for, at de internationale konventioner om arbejds- og menneskerettigheder, som vi har tiltrådt, bliver overholdt, og derfor er det også helt nødvendigt, at Folketinget forholder sig til, om den særlov, vi behandler i dag, er i overensstemmelse med disse konventioner.

Det er den efter Enhedslistens opfattelse ikke. Særloven og den dertilhørende storskalalov åbner for forskelsbehandling på grund af nationalitet, den begrænser de grønlandske fagforeningers konfliktret, den begrænser de kinesiske eller andre udenlandske arbejderes bevægelsesfrihed og deres mulighed for familiesammenføring. De skal spærres inde i bestemte områder – arbejdslejre er vel det rigtige ord – hvilket i praksis gør det umuligt for de grønlandske fagforeninger at få dem i tale. Kravet om ikkeindblanding i grønlandske arbejdsmarkedsforhold klinger jo også noget hult, når man ser, at regeringen nu selv stiller krav til Grønland. Ifølge bemærkningerne er arbejdskraft til udvinding af uran og sjældne jordarter undtaget fra loven, og det vil sige, at de ikke kan komme ind i Grønland, førend der er indgået en aftale mellem Grønland og Danmark.

Vi er enige med regeringen i kompetencefordelingen, hvad uran angår, men ikke nødvendigvis hvad angår sjældne jordarter. Det kræver en nærmere begrundelse at begrænse Grønlands ret til at bestemme over dem, og en sådan finder vi ikke i bemærkningerne. Men uanset hvad må vi sige, at kan man stille betingelser til Grønland, hvad angår udvindingen af uran, så kan man også gøre det, når det drejer sig om overholdelsen af arbejds- og menneskerettigheder, da begge dele vedrører vore internationale forpligtelser.

Jeg kan se af IA's betænkningsbidrag til ændring af storskalaloven, at de også er bekymret for, om den nu lever op til konventionen om arbejds- og menneskerettigheder, og de beklager, at der ikke har været tid til at undersøge det ordentligt. Men det kan nås endnu.

Jeg foreslår derfor, at vi i stedet for at vedtage særloven her og nu, afventer en udtalelse fra ILO i forhold til, om den lever op til konventionerne. Såfremt ILO mener, at den gør det, vil Enhedslisten stemme for loven. Hvis ILO ikke mener, at den lever op til det, går vi ud fra, at storskalaloven vil blive rettet til.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Det synes jeg dog godt nok var både-og. Men lad mig prøve at stille et helt konkret spørgsmål til hr. Finn Sørensen: Hvem siger, at der i den her sammenhæng og i det her lovkompleks er tale om social dumping? Arbejdsgivere og arbejdstagere i Grønland, politikere i Grønland, både den gamle regering og den nye regering i Grønland siger, at der ikke er tale om social dumping. Hvor kommer den sandhed fra, som hr. Finn Sørensen proklamerer her?

Ordføreren.

Den kommer bl.a. frem i regeringens egne bemærkninger, hvor det jo klart står, at konsekvensen af den her lov er, at der bliver meddelt opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på andre vilkår end dem, der gælder efter udlændingeloven, som den er sat i kraft på Grønland. Og det gældende princip i udlændingeloven både for Danmark og Grønland er, at man bliver lukket ind og får arbejds- og opholdstilladelse, hvis det dokumenteres, at man er ansat på sædvanlige grønlandske/danske vilkår – det er princippet.

Herudover kan jeg kun anbefale ordføreren at læse selve storskalalovens § 10, hvor ordføreren jo så, hvis han ellers åbner øjnene, vil blive bekræftet i denne karakteristik, nemlig at det er konsekvenserne af denne lovgivning i forhold til de grønlandske fagforeningers forhandlings- og konfliktret, og i forhold til at loven rent faktisk beskytter udenlandske overenskomster, der befinder sig på et ringere niveau end de grønlandske fagforeninger efter denne lov får muligheden for at stille krav om.

Hr. Flemming Møller Mortensen for sidste spørgsmål. Værsgo.

Hr. Finn Sørensen siger, at Enhedslisten vil stemme for den her lov, hvis ILO-konventionerne er overholdt, altså hvis man giver det lidt ekstra tid, lader ILO undersøge det, og at de siger, at det er i orden. Jeg vil bare sige til hr. Finn Sørensen: Det er et krav til lovgivningen, at ILO-konventionerne er overholdt. Det bliver sagt fra såvel dansk som grønlandsk side. Alle parter siger, at ILO-konventionerne skal overholdes.

Her vil jeg bare præcisere, at der jo kan laves justeringer af loven og af kravene, hver eneste gang der kommer et nyt storskalaprojekt op, fordi det skal overholdes. Så jeg synes, at det klinger ikke bare hult, men meget, meget hult, at Enhedslisten vil stå som et forsvar, og når det så præciseres både det ene og det andet og det tredje sted, at ILO-konventionen skal overholdes, så melder Enhedslisten bare pas på det.

Ordføreren, værsgo.

Det gør vi da aldeles ikke. Vi har vores opfattelse af, at denne lovgivning ikke lever op til ILO-konventionerne. Det påstår ordførerens parti og regeringen og den grønlandske regering at den gør, på trods af at der faktisk er et stort mindretal i det grønlandske Landsting, der har sat spørgsmålstegn ved, om den nu gør det. Det er jo de faktiske forhold omkring det.

Så siger vi bare: Det er jo et tilbud. Hvis regeringen ønsker at samle hele Folketinget eller så store dele af Folketinget som muligt omkring den her lov, så lad det dog komme an på en prøve. Lad det dog komme an på en prøve, og lad os spørge ILO, hvem der har ret i den her diskussion, inden vi vedtager en lov. Det er dog bedre at få klarlagt tingene, inden man vedtager loven, end at man bagefter skal ud i en sag ved ILO om, at man har brudt en konvention.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Liberal Alliance finder det fornuftigt, at man i Grønland får mulighed for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft i forbindelse med realiseringen af de for Grønland meget vigtige og helt afgørende storskalaprojekter. Alle her i Folketinget ved, at det grønlandske folk er truet af en alvorlig strukturel ubalance i økonomien, især på længere sigt. Vi har jo haft lange debatter om spørgsmålet her i salen, og selv de største sortseere har vel svært ved at hævde, at der findes en anden vej end den, der handler om, at man i Grønland får de optimale muligheder for at kunne løfte de potentielt store erhvervsprojekter på råstofområdet. Det er simpelt hen et must. Har man ikke selv de nødvendige kompetencer til at løse de komplicerede udfordringer i anlægsfasen, må det være en pligt for os at sikre den nødvendige hjemmel til, at det også i praksis kan lade sig gøre, og det gør vi netop ved denne lovændring. Hvad hjælper det at holde fanen højt i forhold til løn- og arbejdsvilkår for sømændene, kan man sige, hvis skibet synker?

Vi anser denne anmodning om ændring af indrejseregler og opholdstilladelse som fornuftig og helt nødvendig og kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Per Stig Møller, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det Konservative Folkeparti har jo den opfattelse, at rigsfællesskabet er noget, vi skal være meget varsomme med, og noget, vi skal sikre. Og det kan vi kun sikre, hvis vi imødekommer færingernes og grønlændernes ønsker om, hvordan de vil have indrettet deres samfund, uanset at noget af det skal vedtages her i Folketinget. Og det, vi har i dag, skyldes jo kun, at udlændinge- og grænsekontrollen ikke er hjemtaget af selvstyret. Så derfor skal vi altså have det her. Men så er min indstilling også den, at det, selvstyret beder om, skal vi så ekspedere, så vidt vi overhovedet kan.

Nu har vi jo selvfølgelig det problem, at den parallelbehandling, som er forudskikket mellem selvstyremyndighederne og Folketinget, ikke finder sted. Vi har fået høringssvarene her til formiddag på et tidspunkt, hvor gruppemøderne gik i gang, og det er jo ikke nogen forsvarlig måde at gennemgå høringssvarene på. Derfor er det klart, at vi må afvente, før vi giver vores endelige stilling til kende, hvad der vil være besluttet i hjemmestyrets forsamlinger. Det er så forbeholdet for den tilslutning, jeg i øvrigt giver forslaget, nemlig at det så også holder, altså at det ønske, som er fremsat fra Grønlands side, svarer til det, vi behandler i dag. Hvis der kommer et andet ønske fra Grønland, må vi jo se på det igen.

Når det er sagt, vil jeg så sige, at det er klart, at Grønland skal have gang i sit erhvervsliv. Det er klart, at Grønland har nogle store muligheder inden for råstoffer. Foreløbig er de jo ikke helt så store, som man troede for et par år siden, og i hvert fald tager det længere tid. Men det betyder ikke, at man så skal opgive at komme i gang med det, og det kræver jo så, at der kommer noget arbejdskraft og noget kompetence til Grønland, som man af gode grunde ikke kan have til så store projekter. Derfor er vi indstillet på, under forudsætning af at ønsket fra Grønland svarer til det, vi kender i dag, at stemme for det her forslag. Det drejer sig om jern og aluminium, men omkring uran og strategisk sjældne jordarter er der jo det forbehold, at hvor der er en sikkerhedspolitisk risiko, hører det under udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Og der er det altså § 19 og det danske Folketing, som kommer ind i billedet, indtil grundloven måtte være ændret.

Så med de bemærkninger kan jeg sige til ministeren, at vi altså er indstillet på at fremme det her og sige til det grønlandske hjemmestyre, at vi er indstillet på at imødekomme ønsket. Men det forudsætter selvfølgelig også, at vi ved tredje behandling ved, at dette så også er ønsket i sidste instans.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti, først. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare bede hr. Per Stig Møller som tidligere udenrigsminister og meget erfaren i de dele vurdere det sikkerhedspolitiske aspekt i det her i forholdet mellem USA og Kina – simpelt hen bare en vurdering. Jeg har sådan set ikke et spørgsmål i det, men vil gerne høre en vurdering.

Tak. Ordføreren.

Jamen den vurdering har jeg jo givet for længst. Altså, jeg tog initiativet til, at man lavede Ilulissaterklæringen, som drejede sig om, at de fem arktiske lande blev enige om at løse alle problemer i henhold til folkeretten og havretten. Jeg ved godt, at Kina ikke er et af de fem arktiske lande, for det ligger ikke ud til Polarhavet. Og det var jo præcis for at sikre, at der kommer fredelig udnyttelse af området, og at ingen kan tage sig selv til rette, f.eks. plante et flag på Nordpolen og så begynde at bore. Der kommer vi så til uranen, som nok er det, hr. Søren Espersen efterlyser. Ja, det er da klart, at sikkerheds- og udenrigspolitisk kan vi jo ikke sælge uran til nogen, der vil lave nogle bomber, som vi risikerer at få i hovedet.

Jeg ville da også, hvis Grønland kom og sagde, at de havde lavet en aftale med Iran om uran, sige: Tøv nu en kende. Altså, det kan man ikke. Der mener jeg altså at § 19 i grundloven, hvor det er regeringens og dronningens – og derefter regeringens – forpligtelse at stå for udenrigs- og sikkerhedspolitik, træder i kraft. Jeg mener ikke, der er nogen trussel nu, men det kan der jo komme.

Hr. Søren Espersen.

Altså ud over det med uran – det synes jeg er fint nok, det behøver hr. Per Stig Møller ikke gå videre ind i – tænker jeg også på det med vores egen flådes tilstedeværelse i en situation, hvor der måske er 5-7 storskalaprojekter i gang, alle sammen med kinesiske arbejdere involveret. Vil det ikke skabe nye sikkerhedspolitiske krav? Tror hr. Per Stig Møller ikke, at USA vil stille krav til, hvordan vi løser den opgave rent flådemæssigt?

Tak. Ordføreren.

Altså, jeg forestiller mig ikke, at kinesiske arbejdere i jernminerne nord for Nuuk udgør nogen sikkerhedspolitisk risiko. Så skulle verdenssituationen være meget, meget spændt, så man ville smugle specialtropper ind under dække af, at de skulle være minearbejdere. Den tror jeg ikke meget på. Jeg tror ikke, at 1.000 eller 2.000 kinesiske arbejdere – dem har de jo også i Afrika og rundtomkring i hele verden – pludselig skulle fremkalde en sikkerhedspolitisk situation. Der ser jeg slet ikke et problem.

Men flåden skal selvfølgelig været deroppe. Det er en aftale, vi har. Det er vores forpligtelse med rigsfællesskabet. Det er eftersøgnings- og redningstjeneste, og der har hr. Søren Espersen jo været inde på noget meget relevant i sin tale, nemlig at der jo kan ske ulykker, som så pludselig betyder, at Rigshospitalet bliver involveret i det. Og der skal man jo se på regningen, altså hvem der betaler for hvad, for vi har jo også en forpligtelse over for kinesere, som måtte falde ned og brække ryggen og skulle have særbehandling. Så er det jo også en hospitalsforpligtelse, som kan ende på Rigshospitalet, men det mener jeg ikke er noget sikkerhedsproblem.

Tak til ordføreren. Hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren. Ordføreren siger, at vi skal rette os efter de grønlandske ønsker, medmindre de strider imod grundloven. Men hvis nu grønlænderne ikke ønsker, at der tages forbehold for import af arbejdskraft til at udvinde sjældne jordarter – og jeg har indtryk af, at man fra regeringens side synes, det er et kedeligt forbehold, der er sat ind her – vil ordføreren så rette ind i forhold til det, hvis Landstinget kommer og siger: Der skal ikke være nogen undtagelse; vi skal også have lov til at importere arbejdskraft til udvinding af sjældne jordarter?

Tak. Ordføreren.

Det fremgik lysende klart af det, jeg sagde om § 19, sjældne jordarter og uran, at lige præcis dér er vi jo nødt til at holde grundloven. Og som hr. Finn Sørensen så rigtigt sagde, vil jeg imødekomme grønlænderne, så længe det ikke ændrer vores grundlov. Så det hænger jo egentlig meget godt sammen.

Hr. Finn Sørensen.

Så tror jeg, at ordføreren måske ikke kunne nå det på den tid, der er, og vi skal nok også have nogle skriftlige spørgsmål om det til regeringen. Hvad er det for nogle sjældne jordarter, der falder ind under grundlovens bestemmelser, og som gør, at vi – ikke vi, men regeringen og måske også De Konservative – vil lave en undtagelse fra særloven på det her punkt?

Tak. Ordføreren.

Jamen det kan jeg simpelt hen ikke give nogen liste over nu. Det afhænger af den specielle situation i verden på det givne tidspunkt, hvor man vil bryde det og sælge det. Altså, australierne er jo i gang med et mineprojekt, hvor der er nogle jordarter, som skal bruges til computere osv., og i det omfang, det pludselig kan have strategisk betydning, og hvor f.eks. én magt kan opkøbe det hele – jeg mener faktisk ikke, det er så sjældent, som man har troet for nogle år siden, men lad os nu sætte den situation, at det kun findes tre steder i verden og én magt har købt alle tre steder – så kan man jo lamme, om jeg så må sige, hele den vestlige verden, hvis det er det, man vil, og så sørge for, at ingen computere, eller hvad det nu er, de jordarter udnyttes til, kan anvendes. Så er det en kritisk masse, som bringer os i en kritisk sikkerhedspolitisk situation.

Så derfor kan jeg ikke give en sådan liste over det på forhånd, men jeg kan sige, at i forhold til sjældne jordarter må det være en vurdering af situationen: Er de sjældne? Er de så sjældne, som man siger? Der har vi jo fået nogle tal, som viser, at så sjældne er mange af dem altså heller ikke. Altså, hvordan er verdenssituationen og den sikkerhedspolitiske situation?

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgere. Så er det fru Doris Jakobsen. Værsgo.

Det er med glæde, at vi fra Siumuts side nu endelig ser dette lovforslag blive fremsat i Folketinget. Det er nemlig et forslag til en lov, der er en helt nødvendig forudsætning for, at vi i Grønland kan komme i gang med de såkaldte storskalaprojekter, som vi har store forhåbninger til. Dette lovforslag følger den grønlandske lov om anlæggelse af storskalaprojekter. Det var en lov, der medførte en meget omfattende diskussion i både Grønland og Danmark, da det første gang blev fremsat som lovforslag af den tidligere regering i Grønland.

Den diskussion, som lovforslaget dengang udløste i Danmark, var bestemt ikke til gavn for de internationale investeringer, der er forudsætningen for, at disse storskalaprojekter kan gå fra håb til virkelighed. Dette fik vi klare oplysninger om ved den konference om erhverv i Grønland, der lige er afholdt her i Folketinget. En ekspert oplyste, at den måde, den grønlandske storskalalov var blevet behandlet på i Danmark, havde medført, at Kina havde dæmpet sin interesse for investeringer i Grønland.

Der er nu en ny Siumutledet regering i Grønland, og vi har startet med at tilpasse den grønlandske storskalalov, og den er i overensstemmelse med alle internationale regler og godkendt af den grønlandske fagbevægelse og vedtaget af alle partier i Inatsisartut.

Det er derfor mit håb, at dette danske lovforslag også kan gennemføres med fuld tilslutning her i Folketinget, og at Danmark og Grønland sammen kan sende et signal til hele verden om, at man nu trygt kan investere i de grønlandske storskalaprojekter. Jeg skal nemlig igen slå fast, således som lederen af vores regering, Aleqa Hammond, har gjort det over for pressen hernede, at der ikke er nogen investorer, der er mere velkomne i denne sammenhæng end de danske og de skandinaviske, men vi arbejder på markedsvilkår, således som allerede den forrige regering aftalte med EU. Derfor er vi åbne over for alle, der vil investere i vores mineprojekter og hjælpe os i gang med den nye økonomiske udvikling, som er helt nødvendig for at sikre Grønlands fremtid. Vi har simpelt hen brug for, at der kommer gang i minedriften i Grønland – og jo før, jo bedre.

Vi slækker ikke på vores krav til sikkerhed for både mennesker og miljø, som er blandt de skrappeste i verden, men vi håber på, at de rigdomme, der findes i vores undergrund, snart kan realiseres. Det gælder også, hvad angår de sjældne jordarter. Det har været Siumuts opfattelse, at særlige henvisninger til udnyttelsen af de sjældne jordarter ikke hører til i denne lov. Det medfører efter vores mening en sammenblanding af emner, der ikke burde forekomme i en lov som denne. Vores regering har ikke noget problem med at udveksle informationer, heller ikke om de sjældne jordarter, med den danske regering. Det kunne ske ved vores rigsmøder eller ved vores gentagne møder med udenrigsministeren samt i andre sammenhænge, hvor netop den slags informationsudveksling allerede foregår om alle relevante emner.

Men principielt burde betingelsen om, at der kun kan udstedes tilladelser til udlændinges adgang til Grønland i forbindelse med udnyttelsen af de sjældne jordarter, ikke figurere i denne lovgivning, når der er opnået enighed om informationsudveksling.

Det vigtigste for Grønland er dog, at vi får sat gang i disse storskalaprojekter så hurtigt som muligt, og derfor, at den foreliggende lovtekst også forhandles på plads mellem den grønlandske og den danske regering, som den er.

Jeg skal derfor meddele, at Siumut støtter lovforslaget, som det foreligger. (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak til ordføreren).

Fru Sara Olsvig er blevet i Grønland, da hun er ordfører på dette lovforslag, som også i dag behandles i Grønland. Hun har derfor bedt mig om at hilse og sige følgende på vegne af IA:

Inuit Ataqatigiit mener også, det er uacceptabelt at lægge klausuler om sjældne jordarter ind i dette forslag til lov om arbejds- og opholdstilladelser, også selv om det kun er i bemærkningerne til lovforslaget. Bemærkningerne er grundlaget for, hvordan loven skal læses, og er lige så vigtige som selve lovteksten.

Inuit Ataqatigiit mener ikke, at godkendelse af ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse har noget at gøre med informationsniveauet mellem Naalakkersuisut og regeringen om projekter vedrørende sjældne jordarter. Det er at gå på kompromis med selvstyreloven, hvoraf det fremgår klart, at Grønland har udøvende og lovgivende magt på råstofområdet. Det gælder, uanset hvilke mineraler der er tale om, og det vil vi ikke acceptere.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det er bare for at forstå ordførerens holdning til det her spørgsmål med sjældne jordarter. Jeg hørte ordføreren sige, at man var utilfreds med den formulering, det har fået her i bemærkningerne – hvis jeg forstod det rigtigt – og at det, man var indstillet på, var udveksling af information, hvor det, der står i bemærkningerne, er, at en betingelse for, at udenlandske arbejdere kan komme ind og bryde sjældne jordarter, er, at der er en aftale imellem den grønlandske og den danske regering. Den danske regering tager et klart forbehold, så hvad mener ordføreren egentlig der skal ske i forhold til det her lovforslag og spørgsmålet om sjældne jordarter?

Ordføreren.

Selv om Naalakkersuisut og regeringen er blevet enige om, at de sjældne jordarter skal være med i bemærkningerne, synes jeg stadig væk fra Siumut, at de sjældne jordarter hundrede procent er et rent grønlandsk anliggende. Jeg mener også, at hvis man skal snakke om de sjældne jordarter, skal man også definere præcis, hvad de sjældne jordarter kan have af udenrigs- og forsvars- eller sikkerhedspolitiske aspekter. Derfor har jeg også spurgt regeringen om disse spørgsmål og venter stadig væk på svarene.

Hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak til ordføreren. Men konsekvensen af det, der står i bemærkningerne nu, er jo, at det er den danske regering, der ensidigt bestemmer, om der skal lukkes op for udenlandsk arbejdskraft til at udvinde sjældne jordarter, for regeringen kan jo bare lade være med at indgå en aftale med den grønlandske regering. Så vil der ikke blive åbnet op for det, sådan som lovforslaget er skruet sammen nu. Der er jeg så bare lidt nysgerrig efter at høre, hvad ordføreren vil gøre ved det, når nu ordførerens synspunkt er, at Danmark slet ikke skal blande sig i spørgsmålet om, hvem der kommer og bryder de her sjældne jordarter, og hvornår det sker.

Tak. Ordføreren.

Jeg fastholder, at man skal debattere om de sjældne jordarter inden for rigsfællesskabets møder i stedet for at lægge det bestemte mineral eller de sjældne jordarter i loven. Jeg synes, det er kritisk, også fordi jeg synes, at man skal respektere selvstyreloven. I selvstyreloven står der jo ikke, at man skal blande sig i de sjældne jordarter, også fordi Grønland har overtaget råstofloven. Men lovforslaget er godkendt af SIK, arbejdsgiverforeningen i Grønland, og GA, og derfor mener jeg ikke, at situationen kan sammenlignes med situationen i Danmark.

Tak. Hr. Søren Espersen, værsgo.

I forlængelse af det, som hr. Finn Sørensen spørger om, er der noget, jeg godt lige vil have på det rene. Det, vi taler om her, er jo Kvanefjeldsprojektet, et storskalaprojekt, hvor det her selskab, der hedder Greenland Minerals and Energy Ltd., over for os – i hvert fald på de møder, vi haft med dem – har gjort klart, at de gerne vil starte allerede her til efteråret.

Er fru Doris Jakobsen ikke enig med mig i, at de ikke kan starte til efteråret, før der ligger en fuldstændig færdig aftale mellem regeringen og landsstyret?

Tak. Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig. Loven skal først færdigbehandles. Jeg regner også hundrede procent med, at Grønland følger de relevante ILO-konventioner, og at disse overholdes. Man får kun tilladelse til at anvende udenlandsk arbejdskraft i det konkrete projekt, man ansøger om. Man skal huske på, at der kun er to, der reelt har rækkevidden, og det er London Mining og Kvanefjeldsprojektet.

Tak. Hr. Søren Espersen.

Jamen det har ikke noget med lovens færdiggørelse at gøre. Det er ikke det, jeg taler om. Det, jeg taler om, er at sætte projektet i gang. Af loven fremgår det, at det først skal forhandles på plads mellem regeringen og landsstyret. Altså, lovens færdiggørelse har ikke spor med det at gøre.

Det, jeg spørger om, er, om ikke fru Doris Jakobsen er enig med mig i, at der ikke kan sættes noget projekt i gang på Kvanefjeld, før der ligger en fuldstændig færdig aftale mellem regeringen og landsstyret.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Storskalaprojekterne forberedes jo gennem lang, lang tid. Jeg har sagt det før: Jeg har hørt, at man vil starte noget med storskalaprojekter, siden jeg var lille, siden jeg var barn. Vi venter stadig væk.

Grønland har brug for en økonomisk indsprøjtning. Selvfølgelig mener jeg, at man skal færdiggøre arbejdet, men jeg synes, det er mærkeligt, at man allerede er i gang med at forberede sig til det. Det gør jeg også, fordi der er meget arbejde at gøre, før man kan begynde. Det betyder jo ikke, at man kan starte med det samme, når loven er blevet godkendt.

Tak til ordføreren. Og så er det ministeren, værsgo.

Tak for en, synes jeg, egentlig god og fordragelig debat. Der er jo blevet peget på forskellige fordele og ulemper ved at lave storskalaprojekter, og jeg tror egentlig, at det, der har været kendetegnende for debatten, fra alle sider har været et oprigtigt ønske om at ville Grønland det godt. Så er der nogle, som også har nogle bekymringer, som selvfølgelig også betyder, at der er blevet rejst en række spørgsmål i dag. Men udgangspunktet for alle, vil jeg sige, har jeg bestemt opfattet som, at man sådan set vil Grønland og Grønlands udvikling det godt.

Så har der været nogle bekymringer, og de bekymringer ser vi jo lidt forskelligt på. Til dels er der nogle af bekymringerne, jeg selv må sige jeg har den vurdering af ikke er reelle, at man måske bekymrer sig for meget om noget, man burde finde mere ro ved. Der kunne eksempelvis nævnes nogle af de konventioner, som har været bragt frem. Jeg tror, det er 87 og 98 og 111, som især Enhedslisten, men også SF, og jeg tror også andre har nævnt. Der vil jeg bare gerne sige – det er jo også en af grundene til, at høringsperioden har været lidt kort, nemlig fordi der har været politiske drøftelser mellem Danmark og Grønland – at der også har været en lang forhistorie for det her lovforslag. Men en af tingene, der bl.a. er omkring konventionerne 87 og 98 og 111, er jo, at man nu fra Grønland siger, at dem vil man sørge for at inkorporere i efterårssamlingen 2014. Så må jeg bare sige, at så synes jeg, at der i hvert fald er en sten, der falder fra mit hjerte. Så føler jeg mig ganske tryg ved, at det så er den proces, man godt kan sætte i gang, når Grønland selv tiltræder at inkorporere kernekonventionerne og dermed også underkastes de regler, der følger af det.

Endelig vil jeg sige, at ud over at vi alle sammen har ytret store ønsker og forhåbninger om, hvad der kan komme ud af sådan nogle projekter som det her, har der også været nogle bekymringer og nogle spørgsmål. Der har været spørgsmål, som har været rejst, vedrørende hvad vi gør, hvis der sker en ulykke, hvad vi gør, hvis der er behov for sundhedspersonale, hvordan med politiet, hvordan vi i det hele taget skal forholde os til sådan en situation.

For at tage nogle af tingene sådan lidt i rækkefølge vil jeg sige, at vi jo fra den danske regerings side har sagt, at er der behov for en politistation, så må det være noget, som vi selvfølgelig fra den danske stat stiller til rådighed. Det må vi så finde pengene til, for det kan jo ikke være anderledes, end det er mange andre steder. Hvis der er behov for en politistation, er det så sådan, det er. Det skal ikke være noget, der skal findes inden for politiforligets almindelige ramme. Det er noget, som regeringen har sagt vi nok skal finde pengene til. Den løsning er jeg glad for, for det betyder, at der ikke er andre ting, som vi lige pludselig skal ind at fifle ved i forhold til det, som vi har aftalt. Det synes jeg er en god ting.

Vedrørende spørgsmål om ulykker og sundhedsbehandling har vi jo haft et ganske langt forløb, som har været fornuftigt, synes jeg. Der har været møder ovre hos mig igennem flere måneder. Der er blevet budt på mange kopper kaffe, og der har også været mange snakke. Det har jeg egentlig syntes har været godt for, at vi også har kunnet se, om vi ikke på en eller anden måde kunne finde en aftale og kunne finde hinanden, hvor både det danske Folketing kunne finde et fællesskab, og hvor vi også samtidig kunne forhandle de ting, der var uafklarede, på plads med den grønlandske side.

Derfor har lovudkastet sådan set ligget klart i ganske lang tid. Vi har også haft møder omkring det, men de ændringer, de har medført, er skrevet ind. Derfor vil jeg sådan set gerne give en kommentar til dem, som siger, at høringsperioden bliver meget kort. Ja, det bliver den, og det er jeg egentlig også ærgerlig over, men det skyldes, at vi har vurderet, at det var vigtigt for os, at vi kunne nå at få lovforslaget færdigt, sådan at det kunne parallelbehandles både i Folketinget og i Grønland, og så vi kunne nå at få det på plads.

Alternativet havde været, at vi havde udskudt behandlingen til den anden side af Folketingets sommerferie, altså til den nye samling, og så kunne der være gået rigtig lang tid. Der var det altså min og regeringens vurdering – jeg har selvfølgelig også talt med nogle af jer andre her i salen om det – at vi godt mente, at vi kunne se hinanden i øjnene ved at sige, at så sørger vi for, at der kommer en behandling, som selvfølgelig bliver presset, det gør den, på tid, når den er så kort, men til gengæld lover vi hinanden, at vi svarer lige så hurtigt, vi kan. Alle spørgsmål kan selvfølgelig rejses, og jeg har sagt, at jeg nok skal være den, der står på mål for at hjælpe til, så alle synes, at de i forbindelse med de bekymringer, de har, kan få svar på deres spørgsmål.

Der er jo lavet regler for, hvis der i givet fald skal komme sådan en rigslov og sådan nogle storskalaprojekter. Jeg tror – det skal jeg måske lige starte med at sige – at det var SF, som spurgte: Jamen hvad så med projekter til 3½ mia. kr. eller til 3 mia. kr.? Dertil vil jeg sige, at der kommer den her lov jo slet ikke i anvendelse, for den her lov er jo meget, meget specifik og beskriver lige præcis, hvad det er for en type projekter, og den definerer også rammen om dem.

Det var nogle af de spørgsmål, der i øvrigt også kom fra nogle af de andre ordførere: Hvornår er noget anlæg? Hvornår er noget drift? Hvornår er noget fase? Hvornår er noget afklaring? Det har vi allerede haft nogle indledende snakke om og afgivet nogle svar fra Justitsministeriets side om, men jeg svarer selvfølgelig gerne på yderligere spørgsmål, for der må ikke være nogen, der sidder tilbage med noget, som de synes er uafklaret, når der på et eller andet tidspunkt skal tages stilling til den endelige vedtagelse af lovforslaget.

Jeg har jo hæftet mig ved, at der sådan set er et flertal bag lovforslaget her i salen i dag, og det har jeg glædet mig meget over, men jeg har også hæftet mig ved, at der er nogle partier, som siger, at de må afvente, både hvad udfaldet bliver i Grønland og lige vente at se, om det nu reelt er sådan, man ønsker det i Grønland, og afvente behandlingen der. Det synes jeg sådan set er helt naturligt – og det gør vi jo selvfølgelig i fællesskab.

Så vil jeg slutte af med at sige, som Dansk Folkeparti sagde, at håbet er lysegrønt, og at man egentlig også har et ønske om på et tidspunkt at kunne få svar på de mange spørgsmål, man har, så vi kan finde hinanden, og så Danmark kan stille en rigslov til rådighed, der gør, at der kan komme mulighed for at kunne give opholds- og arbejdstilladelse efter de præmisser, som er beskrevet og meget, meget klart defineret i lovforslaget. Så det er mit håb, at der, når vi på et tidspunkt skal trykke på knapperne, vil være rigtig mange grønne knapper herinde i Folketingssalen, og at der vil være et meget stort flertal, som vil bakke op om den udvikling, som jeg tror vi alle sammen ønsker for Grønland, og altså give muligheden for, at man kan realisere nogle af de drømme for det grønlandske folk, som også er det, som det her handler om – drømme om storskalaprojekter, som har fyldt noget i generationer, og som vi nu med vores lovforslag har mulighed for at kunne give gode ord med på vejen med respekt for, at nogle ting er hjemtaget af det grønlandske selvstyre, og at vi har nogle andre. Der synes jeg at vi her har fundet en balance, der gør, at det her lovforslag med de aftaler, der sådan er blevet lagt ind over det, ser fornuftigt ud. Derfor vil jeg meget håbe på bred opbakning, når den dag kommer.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Det med hastebehandling synes jeg også er i orden. Det sagde jeg i øvrigt også til justitsministeren tidligere. Jeg tror bare ikke, man på det tidspunkt havde forventet, at de høringssvar først ville komme kl. 11.00 den dag, vi skulle behandle forslaget. Det er måske lige hastebehandling nok. Jeg har ikke læst dem endnu, for at være helt ærlig, men jeg glæder mig selvfølgelig til at se dem.

Jeg havde en lille diskussion med fru Doris Jakobsen, som jeg gerne vil bede justitsministeren forholde sig til. Det er det om specielt Kvanefjeld og udnyttelsen der, hvor de her uranforekomster er – og også de sjældne jordarter. Er det ikke korrekt forstået, at der ikke bliver sat noget i gang der, før der ligger en fuldstændig klokkeklar aftale mellem regeringen og landsstyret?

Tak, ministeren.

Det projekt, som vi i første omgang jo har haft meget fokus på, har været jernmalmsprojektet. Det er jo det, vi kan se for os kan være det, der kan blive realiseret først. Men det, der også ligger i det her, er, at der dels skal laves en aftale om uran, dels skal laves den her aftale om, hvordan vi udveksler informationer vedrørende sjældne jordarter. Men lovforslaget, som det ligger her, skal der sådan set ikke ændres noget som helst ved, hvis det skal også kunne bruges til et andet projekt, som også omfatter sjældne jordarter, men så skal de andre ting være på plads.

Tak. Hr. Søren Espersen.

Det selskab, som vi taler om, og som er interesseret dernede, er det, der hedder Greenland Minerals and Energy. De er faktisk, som jeg forstår det, fuldstændig klar til at sætte i gang allerede til efteråret. Det er på Kvanefjeld. Derfor kan det godt ske, at der sker en proces der, og jeg vil bare være helt sikker på, at der ikke sættes noget i gang, før den aftale ligger. Det kan jeg godt få en bekræftelse på, ikke? For jeg mener, det er det, der står i lovforslaget, for ellers har jeg læst det forkert.

Ministeren.

Nej, for at den her lov kan træde i kraft, er der flere ting, som skal gøre sig gældende. Dels skal der jo være et flertal for den i Danmark, dels skal man støtte op om den i Grønland, og så er der det, der står i selve teksten, om, hvad for nogle ting, der skal være på plads i forhold til forsikringsordninger, man skal tegne for sine medarbejdere. Der er spørgsmål, som selvfølgelig skal afklares fremover, og så er der selve indholdet, altså hvad der er i lovforslaget. I det ligger der, at man kun kan få lov til at få arbejds- og opholdstilladelser til et storskalaprojekt, hvis det præcis lever op til det, som står i loven, som er meget skarpt hegnet ind med de 5 mia. kr. i anlægsfasen – ikke noget udenom. Så det ligger sådan set hegnet ind. Og ja, det er rigtigt, at de spørgsmål vedrørende uran og sjældne jordarter, som vi jo især fra den danske del af kongeriget har været meget optaget af, selvfølgelig også skal være besvaret og på plads.

Tak for det. Den næste er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Allerførst vil jeg sige tak til ministeren for udsagnet om, at selv om man er kritisk over for det her lovforslag, har man den samme hensigt som alle andre, nemlig at gøre det bedste for Grønland. Det var en god bemærkning.

Så må jeg sige, at det da er godt, at ministeren har fået drukket en hel masse kopper kaffe sammen med andre partier, eller hvad ved jeg, i forhold til hvor mange det er, i forbindelse med det her lovforslag. For Enhedslistens vedkommende er det nu kun blevet til en enkelt kop – der var vist et stykke chokolade til og tak for det – og noget udkast har vi aldrig været præsenteret for. Det er jeg hverken sur eller skuffet over, jeg tager det bare som udtryk for, at ministeren ikke tager Enhedslistens bekymringer om, at loven åbner for social dumping, særlig alvorligt.

To spørgsmål: Er ministeren enig med den socialdemokratiske ordfører, i forhold til at sådan et lovforslag ville han aldrig vedtage herhjemme, altså et lovforslag, som gør det muligt, at udenlandske arbejdere arbejder på ringere vilkår end de sædvanlige grønlandske? Er ministeren enig i, at det forhold, at Grønland også ratificerer de relevante ILO-konventioner, ikke ændrer på, at det rent folkeretligt er Danmark som rigsmyndighed, der over for ILO har ansvaret for, at riget, herunder Grønland, lever op til disse konventioner?

Tak. Ministeren.

Et par ting skal jeg nå at sige. For det første: Når jeg ikke har villet ulejlige Enhedslisten med mange møder i den her anledning, var det, fordi Enhedslisten meget tydeligt meldte ud og sagde, at man sådan set ikke var interesseret i at lægge stemmer til sådan en lov, fordi man betragtede det som social dumping. Vi har haft flere forskellige udvekslinger omkring det, og jeg har selv, for mit eget vedkommende, sagt, at jeg føler, at når nogle ting er hjemtaget, hvilket bl.a. løn- og arbejdsvilkår er, så må vi respektere det. Der har Enhedslisten set anderledes på det og synes, at hvis man på nogen måde kunne undgå en udvikling, som man ikke bryder os om, havde man da også en eller anden forpligtelse til det. Derfor må jeg sige, at jeg har brugt min arbejdstid og mine kopper kaffe på nogle andre, som jeg vidste jeg måske kunne finde et frugtbart flertal med. Så det er ikke, fordi jeg ikke anerkender betydningen af social dumping, den her regering satser massivt på bekæmpelse af social dumping, men det her spørgsmål om Grønland synes jeg er noget andet.

I forhold til spørgsmålet om det folkeretlige og om ikke jeg anerkender, at det stadig væk er os i Folketinget, der har ansvaret, tror jeg egentlig, at den konservative ordfører lige for et kort øjeblik siden svarede så ganske fremragende på det: Jo, der er spørgsmål omkring folkeretten, men vi har her at gøre med en rigslov, som vi er forpligtet til at lave for os, og som skal leve op til vores forpligtelser. Jeg tror ikke, jeg når mere.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Jamen så springer vi polemikken over, for tingene hænger jo sammen. Jeg må lige gentage spørgsmålet: Er ministeren enig med den socialdemokratiske ordfører, i forhold til at sådan et lovforslag som det, der bliver fremsat her i dag, der giver ringere vilkår for udenlandske arbejdere end for, i det her tilfælde, grønlandske, ville han aldrig vedtage herhjemme?

Det andet spørgsmål – jeg må jo lige spørge igen – er: Er ministeren enig i, at det er Danmark som rigsmyndighed, der har ansvaret for, at de ILO-konventioner, vi har tiltrådt og ratificeret, gælder inden for hele rigsfællesskabet, og at det er Danmark, der skal stå til ansvar over for ILO, i forhold til at disse konventioner er overholdt? Hvis ministeren er i tvivl, vil jeg bede ministeren læse bemærkningerne side 12, for der står nemlig klokkeklart, at det er sådan, det forholder sig.

Tak. Ministeren.

Det er meget rart, at Enhedslistens ordfører nævner bemærkningerne side 12, for det er lige præcis den side, jeg selv har slået op på og nu vil læse højt fra. For der står jo lige præcis:

I et notat sendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 12. marts 2013 har Beskæftigelsesministeriet behandlet storskalaloven og de relevante ILO-forpligtelser i relation hertil. I notatet fandt Beskæftigelsesministeriet det relevant at se på kernekonventionerne nr. 87 og 98 om foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger, kernekonvention nr. 111 om forbud mod forskelsbehandling i beskæftigelse og erhverv og så nogle andre. Der blev for hver konvention af Beskæftigelsesministeriet udarbejdet en vurdering, i forhold til om storskalaloven kan antages at være i strid med bestemmelserne i konventionerne. Det blev på baggrund af vurderingerne konkluderet, at storskalaloven ikke strider mod de bindende internationale forpligtelser, der følger ILO's konventioner og medlemskabet af ILO.

Således blev det beskrevet fra Beskæftigelsesministeriet, og det bakker jeg op om.

Tak. Og så har vi hr. Kim Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for svarene indtil nu. Når jeg beder om ordet her, er det for lige at få bekræftet det svar, som jeg tror ministeren gav til min kollega hr. Søren Espersen vedrørende den aftale, der skal laves mellem det grønlandske selvstyre og den danske regering vedrørende procedurer om informationspligt og traktater i forhold til sjældne jordarter og uran.

Jeg tror, ministeren sagde – men jeg vil gerne have det bekræftet: Det er helt klart, at denne lov, kaldet storskalaloven, ikke kan finde anvendelse på projekter, hvor der forekommer uran eller sjældne jordarter eller en kombination heraf, før den aftale er lavet mellem den danske regering og den grønlandske. Er det ikke korrekt opfattet? Og vil ministeren bekræfte det, og vil ministeren i samme omgang sige, hvornår den danske regering forventer, at den her aftale er lavet mellem Grønland og København?

Tak. Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at Venstres ordfører har ret, og at svaret på spørgsmålet er ja. Vi har en aftale om, at de her ting skal være på plads – jeg kan jo ikke sætte en dato på, hvornår jeg forventer det, men jeg tror, det er beskrevet, at det er hen under efteråret, at man regner med, det vil være på plads. Og jeg synes, det er rigtig, rigtig fint, at vi har fundet hinanden i en eller anden forståelse om, at vi selvfølgelig finder frem til en aftale omkring det.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.