Grønlandsudvalget 2013-14
L 198
Offentligt
1373275_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. maj 2014
Udlændingekontoret
ASP
2014-0037-0080
1180089
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til lov
for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i an-
lægsfasen af et storskalaprojekt (L 198), som Folketingets Grønlandsud-
valg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2014. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra medlem af Folketinget Søren Espersen (DF).
Karen Hækkerup
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til lov for Grønland om udlæn-
dinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et stor-
skalaprojekt (L 198) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil regeringen bekræfte, at såfremt en udenlandsk arbejder
under sit ophold i Grønland søger asyl i Kongeriget, vil denne
skulle transporteres til Sandholmlejren for dér at få sin sag be-
handlet? Og vil regeringen i den forbindelse yderligere bekræf-
te, at asylansøgeren fragtes dertil på Statens regning, og at Sta-
ten herefter står for de udgifter, asylansøgeren senere måtte be-
laste samfundet med?”
Svar:
Hvis en udlænding søger asyl i Grønland efter den for Grønland gældende
udlændingelov, jf. anordning nr. 150 af 23. februar 2001, vil den pågæl-
dende ved politiets foranstaltning blive transporteret til Center Sandholm
og indkvarteret dér, mens sagen behandles.
Udgifterne i forbindelse med transport til og ophold i Center Sandholm vil
blive afholdt af de danske myndigheder.
Hvis der meddeles asyl, vil den pågældende få opholdstilladelse i Grøn-
land.
Det kan tilføjes, at de islandske udlændingemyndigheder har oplyst, at de
ikke i forbindelse med storskalaprojektet vedrørende konstruktionen af Ka-
rahnjukar-dæmningen oplevede problemer med udlændinge, der efter endt
beskæftigelse ikke udrejste i overensstemmelse med betingelserne for den
meddelte opholds- og arbejdstilladelse eller indgav ansøgning om asyl. Is-
lands politi har oplyst, at der var ansat ca. 1.100 udlændinge i forbindelse
med konstruktionen af Karahnjukar-dæmningen, heraf 338 kinesere.
2