Grønlandsudvalget 2013-14
L 198
Offentligt
1373097_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. maj 2014
Udlændingekontoret
ASP
2014-0037-0080
1180102
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 vedrørende forslag til lov
for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i an-
lægsfasen af et storskalaprojekt (L 198), som Folketingets Grønlandsud-
valg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2014. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra medlem af Folketinget Søren Espersen (DF).
Karen Hækkerup
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 24 vedrørende forslag til lov for Grønland om udlæn-
dinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et stor-
skalaprojekt (L 198) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Af lovforslaget fremgår det, at grundlønnen for en udenlandsk
arbejder er sat til 81,91 kr. pr. time - men at arbejdsgiveren frit
kan trække i denne grundløn for at afholde udgifter som rejse,
ferie, kost, logi, arbejdsbeklædning og forsikring. Ville rege-
ringen acceptere lignende forhold, hvis de eksempelvis fandt
sted på Læsø?”
Svar:
Det fremgår af storskalalovens § 10 c, stk. 3, at der ved opgørelse af løn-
nen kan indregnes værdi af kost og logi, beklædningsudgifter, frirejser og
forsikring, i det omfang den samlede værdi deraf ikke er større end et be-
stemt beløb om ugen. Det fremgår endvidere af § 10 c, stk. 4, at det i stk. 3
nævnte beløb fastsættes af Naalakkersuisut ved udstedelse af en bekendt-
gørelse derom og på grundlag af Naalakkersuisut’s skønsmæssige vurde-
ring af den samlede værdi af kost og logi, beklædningsudgifter, frirejser og
forsikring. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at formålet
hermed er at sikre, at værdien ikke fastsættes uforholdsmæssigt højt af ar-
bejdsgiveren og dermed udhuler grundlønnen for en udenlandsk arbejdsta-
ger.
Det bemærkes endvidere for en ordens skyld, at det følger af storskalalo-
vens § 10 c, stk. 1, at der ikke kan fastsættes en lavere løn pr. time end den
grundløn tillagt akkordafsavnstillæg pr. time, der er fastsat i kollektive
overenskomster mellem de mest repræsentative grønlandske arbejdsmar-
kedsparter.
Regeringen respekterer Grønlands kompetencer og dermed de beslutnin-
ger, som selvstyret træffer på områder, som er overtaget, men har ikke
planer om at indføre lignende lovgivning for bestemte områder i Danmark.
2