Kulturudvalget 2013-14
L 20 Bilag 1
Offentligt
4dvokatrådei1
ADVOKATflSAMFUNDET
KultursivrelsenH.C. Andersens Bouk’nrd 21553 Kohenhavn V
KR\PR)NSFSSI-L\fl[ 2I3O( K()Rf \H-\V KF1\\33 9633 37
I ) 4nu2G 3i
(ra kultursivrelsen
s
(;s\2rI3235Sl
-
Ii) .\ik
-hring over forslag til lovominedicstotte-
Ved e-rnaii af 02-05-2013 har Kulturministeriet anmodet om AdvokatrdctsheITurkninger til uvennævnie udkast.Adokatrdet har ikke bemærkningertildet fremsendte horingsmateriale.
Med venlii hilsen/
Torb’ Jensen
noksifunktdkwww.advoksamfundctdk
Aller Medias høringssvar til Forslag til lov om mediestøtteIndledningAller Media glæder sig over, at den lange proces med overvejelser om en reform af mediestøtten nu harmaterialiseret sigiet konkret lovforslag, som alt andet lige bevæger sig i retning af at afhænge mere afindhold end at platform.——
Det er imidlertid skuffende, at bevægelsen er meget begrænset, og at lovforslaget hverken adresserer dennuværende konkurrenceforvridning blandt printmedierne eller for alvor tager konsekvensen af den forventede digitale udvikling af mediemarkedet. Dermed vil dagbladshusene også med dette lovforslag nu ogfremover nyde en række privilegier, som deres direkte konkurrenter ikke har selv på stofområder somlivsstil, mode, mad, bolig og rejser, som ligger langt fra, hvad mediestøtten oprindeligt er tiltænkt.—
To muligheder for at skabe lige konkurrencevilkårUdover mediestøtten, som dette lovforslag vedrører, har dagbladene bl.a. fordel af momsfritagelse. Det erudtryk for en urimelig konkurrenceforvridning, som ikke giver den fri og lige konkurrence mellem aktørerpå samme marked, som vi ellers anser for at være et naturligt udgangspunkt i Danmark.Aller Medias principielle holdning er,at der skal være lige konkurrencevilkår på mediemarkedet. Det kan opnåspå to måder enten ved at alleudgivere får samme adgang til støtte somdagbladene, eller ved at støtten tildagbladene målrettes, så den ikkelængere er konkurrenceforvridende.—
Det vil mediestØtten også gå til med det nye lovforslag• Jyllands-Postens VIVA, der beskrives som“iPs livsstilsmagasinmest for kvinder”
—
•
Ekstra-Bladet flash!, der dækker kendisstof på print og digitalt
•
•
Livsstilsmagasiriet Pleasure i Børsen, der trykkes på magasinpapir, redigeres af en tidligere chefredaktør fra en magasinudgiver, og udelukkende indeholder mode, bolig, fritid, rejser mv.Artikler på BT5 hjemmeside, derjf. titlen indeholder meget andet end politik og samfund: “BTnyheder kendte, sport, krimi,kongelige og politik”
Da der allerede er politisk enighed omden Økonomiske ramme for lovforslaget, beskriver vi i dette høringssvar etforslag til, hvordan der skabes merelige konkurrencevilkår gennem enmere målrettet mediestøtte. Principielt er det dog ikke afgørende for os,hvordankonkurrencevilkåreneud-
••
•
Mode- og livsstilstillæg til BerlingskeNyhedsmediers indkøb af livsstilsartikler fra eksempelvis AllerMedia, som i præcis samme udformningi eksempelvis Feminaikke er berettiget til mediestøtteArtikler om rejser på Berlingskes site rejseliv.dk, der i titlen beskrives som: “Find billige rejse(, charter rejser, afbudsrejser, fly-bille tter og hoteller Rejsetips og rejsenyheder”-
jævnes kun at det sker. Derfor er vi også medunderskriver på et høringssvar på vegne af Danske MedierDansk Magasinpresses Udgiverforening,—
-
Lovforslaget bør målrettesAller Media er enigi,at det er en vigtig demokratisk opgave at dække politiske og samfundsrelevante forhold, og at det kan være nødvendigt at yde en direkte økonomisk støtte til den. Lovforslaget rækker doglangt ud over denne ambition og yder reelt skatteyderfinansieret støtte til en lang række aktiviteter i dagbladene og dagbladshusene, som ikke vedrører hverken politik eller samfundsforhold.Det betyder, at lovforslaget for det første yder støtte til aktiviteter, som ikke er ambitionen med mediestøtte og for det andet skævvrider markedet uden for dækningen af politiske og samfundsrelaterede emner.Begge dele er kritisable og bør give anledning til at ændre lovforslaget.Problemet er gældende både på print og digitalt, som det fremgår af nedenstående og af boksen ovenfor.Ulige konkurrencevilkår på printPå print har udviklingen længe bevæget sigiretning af, at dagbladene udgiver stadigt flere deciderede magasiner og dækker mange andre stof- og forretningsområder, end de har gjort traditionelt. Det blev ogsåbeskrevetirapporten “Demokratistøtte Fremtiden offentlige mediestøtte”, hvori det hedder:—
dagbladene bringer meget stoL herunder magasinlignende tillæg, om fritid, boligindretning, mad, biler,både og andre emner, som er centrale for mange magasinudgivere. Magasinpressen m§zder derfor påsine typiske stofom råder konkurrence fra dagblade (og også tv-stationer), som, i kraft af at de med deresøvrige stofområder opfylder kravene til mediestøtte, modtager distributionstilskud mv. Dagbladene har,modsat magasinerne, tillige O-mom5.”“. . .
Lovforslaget giver ikke lige konkurrencevilkår, fordi dagbladene fortsat vil modtage støtte til præcis de stof-områder, som magasinerne allerede tilbyder produkter indenfor på almindelige markedsvilkår.Ulige konkurrencevilkår digitaltProblemet bliver kun forværretaf,at dagbiadenes digitale aktiviteter behandles på samme måde. Enten erhele mediet støtteberettiget eller også er det ikke. Det betyder, at medierisamme familie (f.eks. underJyllands-Posten brandet) kan opnå mediestøtte selv til sites, der omhandler specifikke emneområder someksempelvis bolig, have, mode, biler, rejser eller lignende.—
Det er skadeligt for den frie konkurrence, og det harmonerer ikke med brugernes adfærd på nettet. En meget stor andel af brugerne finder således direkte frem til f.eks. rejsebeskrivelser på undersites via en søgning på Google eller andre søgemaskiner. Her får dagbladsudgiverne en fordel, fordi de med mediestøtten iryggen kan drive et nichesite med højere redaktionel aktivitet, fordi en 100 pct. enslydende rejsebeskrivelsevil være støtteberettiget på et dagblads site, mens det ikke er tilfældet, hvis det publiceres under et magasin brand.
Ico3Foronio- Kendt. gnna.p Nyrorder og lioddo- nr. mio k.ndt.-
c.;i)glediià.
<km K.n,oI
a
11.041
Mor,SIÇlihy
Oq.o kan. 0.04mw. 09Wfl
ii
R.j..goid. London,- oOtoeio.n.db
Londo., .1kgodnn,o
London r...gwld.ondloll.ge London ,o
KENDTE-St cmgl1l)RI t.on 0 ‘14mddo.K.nfll.L(Wo.
sowln.o..
onono.onrg
lInd London
Oonnnonn&
BT Kondi. Hdlney Spion. Fod.Hillon Lindony Lohon Hollywood..åd.komdl.
GlIlde Ill LondonTuren G*,Til London O.ude og-fIw.SJlsi.
Ig.,
ii one oqi‘I-
O,..k.m.o.t.,t
...,lon600S’0
I,
I.,,.I-.....
1A.nn,1-
‘.,,.10--.
Sm red. fl(o.oOIo. London
r0000,norOlIo
London
llIan..n,nl.l L000o.
Kondi. Blind BL,dolM..tondle*n,4fl...
London Bain‘IS3%*.,-
-
Domonremlw tondol. London e.à..gold.
V.0,n.9,It’k’...,v.”llarew%PUI.n
lnHog,.
-
Ek.l,a Bladol Kondi.-
.!alOk,I.ki
.ksn.dW
Conlnmie.do--‘i.-
.-.
Løsningsforslag: Målret mediestøtten politik og samfundsforholdAller Media foreslår to ændringer til lovforslaget, som begge har til formål at målrette mediestØtten til detformål, den er tiltænkt oprindeligt samt til at sikre en mere ligelig konkurrence i mediemarkedet. De toforslag er:1. Fokus på politiske og samfundsrelevante temaer ikke kultur2. Udmål støtten baseret på de redaktionelle omkostninger til at dække politiske og samfundsrelevan—
te temaerForslagene skyldes, at lovforslaget i sin nuværende formulering, som beskrevet ovenfor, reelt åbner mulighed for, at nyhedsmedierne får stØtte til redaktionelle medarbejdere, som dækker helt andre områder endde temaer, som det ellers er målet med den politiske stemmeaftale at støtte dækningen af.Det skyldes, at så snart et nyhedsmedie er vurderet til at være støtteberettiget, modtager det støtte påbaggrund af de samlede redaktionelle omkostninger altså inklusive de medarbejdere, som dækker eksempelvis sport, livsstil, mode, bolig, fritid, kendisstof, rejser mm..—
Det strider mod den overordnede hensigt med mediestøtten nemlig at støtte den demokratisk vigtigeopgave i at dække politiske og samfundsrelaterede temaer. Samtidig subsidierer det produktion af artiklerinden for områder, hvor der ellers eksisterer en lang række tilbud på almindelige markedsvilkår både påprint og digitalt.——
Forslag 1: Fokus på politiske og samfundsrelevante temaer ikke kulturIden politiske stemmeaftale om mediestøtten hedder det, at ‘mindst halvdelen af det redaktionelle stof[desuden] skal behandle politiske og samfundsrelevante emner”. I lovforslaget er kulturelle temaer dogtilføjet.—
Det forklares ikke, hvorfor de kulturelle temaer er tilføjet, men de beskrivesibemærkningerne som artiklerom sport, musik, litteratur, teater, biblioteker og arkitektur, ligesom det bemærkes, at temaerne skal fortolkes “bredt”.Det er Aller Medias holdning, at lovforslagets formulering er for vidtgåendeiforhold til det demokratiskeformål med mediestøtten. Bestemmelsen åbner således for, at mediestøtten gives til en lang række medier,som reelt ikke leverer den nyhedsdækning, der efterspørges med støtten.Aller Media foreslår derfor, at lovforslaget i stedet fokuserer indholdskravet til at vedrØre politiske og samfundsrelevante emner. Det er da også nærmere formuleringen i den politiske stemmeaftale, som ikke nævner dækning af kulturelle temaer som et krav.
Helt konkret betyder det, at §5, stk. 2, nr. 7 skal lyde “i det redaktionelle stof primært behandler politiske ogsamfundsrelaterede temaer”.Forslag 2: Udmål støtten efter redaktionelle omkostninger til politiske og samfundsrelevante temaerDe støtteberettigede medier vil sikkert ikke alene indeholde redaktionelt stof inden for politiske og samfundsrelaterede emner. Det er dog præcis den dækning, man ønsker at støtte, og det skal udmålingen afstøtten afspejle. Ellers sker der det, at to nyhedsmedier med lige store redaktionelle omkostninger, menhvor det ene udelukkende dækker politiske og samfundsrelaterede emner, og det andet har 1/3 kendisstof,får præcis den samme mediestøtte.Derfor foreslår Aller Media, at det i § 5, stk. 3 præciseres, at der ydes tilskud i forhold til et nyhedsmediesredaktionelle omkostningertil at dække politiske og samfundsrelaterede emner.Loftet på 35 pct. bevares.Samme logik skal desuden være gældende i forhold til udmålingen af støtte via supplementsordningen,som beskrives i § 6.Behov for flere ændringerSom beskrevet ovenfor er mediemarkedet præget af meget ulige konkurrencevilkår, hvilket i sidste endegår ud over forbrugerne. Samtidig spildes en stor mængde skattekroner på at støtte dækning af temaer,som der allerede eksisterer mange tilbud indenfor på normale markedsvilkår.Aller Media har beskrevet, hvordan to konkrete skævheder i lovforslaget kan rettes op, men de lige konkurrencevilkår er ikke sikret alene med dette. Aller Media opfordrer derfor til, at der udarbejdes forslag til engenerel udjævning af konkurrencevilkårene, herunder i forhold til momsfritagelsen at dagbladene.Aller Media står naturligvis til disposition med yderligere information.
Med venlig hilsenPål Thore KrosbyAdm. direktørPer IngdalUdgiverdirektør
Kulturstyrelsenatt. Inger Frydendahiifr�kulturstyrelser .dkH.C. Andersens Boulevard 21553 København V(m a+post)
København, 29. maj 2013Høringssvar vedr, udkast til lov om fremtidens mediestptteTak for muligheden for at afgive høringssvar vedr, det længe ventede lovforslag foromlægning af den statslige mediestøtte til delvis platformsneutralitet.Vi hilser forslaget velkomment. Det udtrykker vilje til at støtte original kvalitetsjournalistikuanset publicistens tekniske platform og størrelse.—
Vi har beregnet det til en delvis statsstøtte-ligestiling mellem os og vores tryktekonkurrenter p omkring 50-60% (noget mindre i forhold til Kristeligt Dagblad ogInformation mv), og vil i øvrigt gerne tilføje nedenstående, først i stikord, s uddybendeforklaret:Altin get. dk skal ses omét,bredt, demokratioplysende medium.Supplementspuljen til fritstående netmedier skal årligt udvides i takt med, atomfattede medier vokser og/eller nye medier omfattes.Kun redaktion elle omkostninger til samfund, politik og kultur bør støttes, ikkekommercielt underholdningsstof som rejse, bolig, mad, sport mv.Omfattede medier skal udgives på et officielt EU-sprog.Hvis EU-notif/kation trækker ud, skal fritstående netmedier omfattes af enovergangsordning fra 1. januar 2014.På sigt skal værdien af nu/moms konverteres til produktionsstøtte.
ÅA
)
AÅ
Rock & onlineDet siges, at rockmusikken først opnåede betaling for sin ophavsret, da genren var blevetmusikverdenens mest udbredte. Vi oplever mediestøtten lidt i samme rille. Den bliver førstomlagt, nu hvor avisernes oplag virkelig er faldet, og de fritstående netmedier harovertaget en vigtig del af de private mediers bidrag til demokratioplysningen.Altinget.dk blev oprettet i januar 2000 som en uvildig, journalistisk netavis om danskpolitik og Danmark i EU, rettet bredt mod de samfundsinteresserede borgere og alle medprofessionel interesse i dansk demokrati og politik. Vi beskæftiger i dag 15 journalistersamt researchere m.fl., hvorved vi er den største redaktion p Christiansborg efterstatslige DR./2
I alt udgives henved 20 portaler, hvoraf nogle er tværgående, gratis og meget brede, ogAltinget.dk skal derfor ses som ét, samlet demokratioplysende medium.Vi yder med glæde et økonomisk bidrag til det danske samfund i form af nettomoms ogperson- og selskabsskat p årligt omkring 6-7 mio. kr. (tal i vækst).Vi har aldrig modtaget statslig mediestøtte i de 14vi vil have eksisteret, nr den nyemediestøtteordning 1. januar 2014 endelig ventes iværksat. I denne periode har voresprivatudgivne konkurrenter til gengæld modtaget løseligt anslået godt 20 milliarder kroneri,hvad man kan opfatte som konkurrenceforvridende statsstøtte. Hvis de statsligelicensmedier medtages, taler vi i alt omkring 70 mia. over grene.Hvad har vi udover millionerne i moms og skat til statskassen ydet i de forgangne r udenerhvervsstøtte: En række varige arbejdspladser hvoraf de journalistiske eroverenskomstdækket i tredje aftaleperiode med Dansk Journalistforbund. Vi har publiceretomfattende, uvildig demokratioplysning p rent privat, public service grundlag. En stor delaf den er udgivet til almindelige danskere, der i et femcifret oplag modtager vores daglige,gratis nyhedsbrev med vores originale indhold samt link til udvalgt stof andetsteds.[“lodtagergruppen er i kraftig vækst.Hvis der slet ikke havde eksisteret erhvervsstøtte til medier, ville vores virksomhed derforselvsagt have vokset hurtigere og indtaget en større del af markedet med bedre indtjeningifølge. Derfor har vi som bekendt længe ønsket, at erhvervsstøtten til vores marked entenskulle bortfalde eller fordeles retfærdigt/ligeligt.Beslægtede virksomheder som analyseinstitutter og kommunikationsbureauer, der virker ibrancher uden statsstøtte, er i perioden blev oprettet, drevet og nogle gange solgt tilbenefice langt ud over, hvad der ses i med iebranchen.Lovforslaget og dets enkelthederVi hilser altså p den baggrund lovforslaget velkomment. Det er rigtigt at lade støtten tilpapir og avisbude (distributionsstøtte) erstatte af en produktionsstøtte, og hvor de særligtdemokratioplysende, fritstående netmedier ydes en kompensation for aviskonkurrenternesnulmoms i form af en supplementspulje.Supplementspuljen bør ses i en helhed, s visse, mindre dagblade og fritståendenetmedier behandles ens og inden for rammen af en fælles supplementspulje. Ifølgeforslaget skal disse, omfattede dagblade have uændret mediestøtte uanset eventueltoplagsfald og kunne refunderes op til 100 af deres journalist-lønninger, mens der%lægges op til et puljeloft p 6 mio. kr. til et ukendt antal fritstående netmedier.Senest har LO sikret sig støtte til det i øvrigt vægtige magasinet A4 ved at ændreejerskabskonstruktionen (sælge ejerandel til den private virksomhed Freeway). Alene medAltinget.dks vækst kan vi forudse, at de 6 millioner kroner i puljen til fritståendenetmedier snart vil være for lille, nr ønsket om at ligestille os i forhold til nulmomsmedierskal opfyldes. Derfor opfordres kulturministeren og Folketingets partier til fra 2014 ved deårlige finanslovsforhandlinger at vurdere p og om nødvendigt at øge supplementspuljentil fritstående netmedier i takt med, at vi bliver større og måske også flere.—-—
Det fremgår af udkastet til lovforslag§5, at støtte-omfattende medier nu også skalpublicere kulturelt stof. Altinget.dk forstår godt bevæggrundene herfor og vil endnu i2013, som kulturministeren blev orienteret om, før udkastet til lovforslag blevoffentliggjort, styrke vores kulturpolitiske dækning./3
Mediestøtte bør efter vores opfattelse kun gives til den del af de redaktionelleomkostninger; der gr til at behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer,mens kommercielt indhold som f.eks. sport, bolig-, rejse- og madstof vel ikke børstatsstøttes, men overlades til den ædle, frie konkurrence mellem dagblade ogmagasin pressen?Mediestøtte bør kun gives til medier, der udgives p dansk eller et andet officielt EU-sprog.EU-notifikation og fritstående netmedierDet anføres, at lovens ønskede og forventede ikrafttrædelse 1. januar 2014 afhænger afnotifikation i EU-Kommissionen, og som regeringen i øvrigt allerede erifærd med at opnå.Såfremt regeringen mod forventning fr problemer hermed, og ikrafttrædelsestidspunktet hænger i en tynd tråd. m der drages omsorg for; at i hvert fald de fritståendenetmedier fr andel i mediestøtten fra 1. januar 2014 p det niveau, der fremgår afbilaget til stemmeaftalen fra januar 2013 med anslået ny støtte fordelt p medier.—-
En udsættelse af omfordelingen vil jo ikke ændre det store for langt de fleste medier; menvil i værste fald betyde en fortsat konkurrenceforvridende forskelsbehandling mellemmedieformer. En sådan ad hoc løsning for de nye medier; der skal omfattes af denmoderniserede mediestøtte-ordning, vil uden tvivl kunne godkendes i EU, ligesomprovenuet i “venteret” vil være overkommeligt og kunne hentes fra eksisterende, kendtepuljer; der i forvejen er tiltænkt at hjælpe med overgangsordn ingen. Vi er overbeviste om,at den øvrige mediebranche vil se med forståelse herpå.Fremtiden: Nulmoms konverteres til produktionsstøtteTil sidst et par ord om, hvordan vi ser p fremtiden. Det er evident, at papiret somdistributionsform for demokratioplysning er under udfasning. Den tilbageskuende,innovations- og teknologifjendske såkaldte “nulmoms” for dagblade udfases hvert r,hvorved den faktiske mediestøtte til de private medier sænkes med omkring 80-90 mio.kr. hvert r.-
Det er derfor kun et spørgsmål om tid, før de danske dagblade, maske i regi af den nyeorganisation Danske Medier, selv beder kulturministeren konvertere nulmomsen til aktivproduktionsstøtte, der ydes til journalistisk beskæftigelse med henblikpdemokratioplysning uanset platform.-
Det burde ske i forbindelse med den mulige lovrevision om tresom også de statsligemedier bør omfattes af, s privat/offentlig ses i sammenhængmen med den sædvanligetræghed i beslutningsprocessen sker det vel først om måske fire-seks r. Til den tid m etpolitisk flertal tilbagekalde Danmarks nulmoms-dispensation i EU og konvertere resterneaf dagbladsstøtten til produktionsstøtteordningen.-
I øvrigt henvises til høringssvaret fra Interessenetværket Specialmedierne ogInteressenetværket Danske Interaktive Medier.Vi ser frem til en smidig og hurtig Tovbehandling og star naturligvis til rådighed.Og stilbage til arbejdet!...
Med venlig hilsen,
Rasmus NielsenAnsvh. chefredaktør; adm, direktør
O ArbejderenFhnSSVdttil lOVOffl fCd1(StØtt(
Sidc i f 3
Til I(ulturstyrelsenH.C. Andersens Boulevard 2l553KøbenhavnVatt: Inger Frydendahl, [email protected]
30.maj2Ol3
Horingssvar fra Arbejderen vedr, udkasttillov om mediestotteArbejderen hilser velkommen, at der nu er blevet fremlagt et forslag til lov om mediestøtte, og takkerfor invitationen til at deltage i høringen om det fremlagt forslag.Vi er enig betragtningerne om, at det er af almindelig samfundsmæssig interesse, at der i Danmarkopretholdes et alsidigt og mangfoldigt mediemarked, der kan understøtte mediernes demokratiske,kritiske og uafhængige funktion under hensyntagen til ytrings og informationsfriheden, Og at mediestøtten primært skal understøtte informationsspredning og debatskabelse.I den forbindelse vil vi gerne udtrykke vores tilfredshed med, at forslaget om, at partiejede nyhedsmedier ikke skal kunne modtage støtte, er frafaldet. Vi tilslutter os overvejelserne om, at det er enfordel for pluralismen og mangfoldigheden, at politisk ejede medier kan eksistere side om side medandre typeraf nyhedsmedier.Et særligt spørgsmål af stor interesse for Arbejderen er den såkaldte supplementsordning.I forhold til supplementsordningen, som den ersammenfattet i lovforslagets §6, ervi tilfredse med,at ordningen omfatter små trykte landsdækkende nyhedsmedier med et samlet oplag under 40.000.Også når det gælder kravene til tre journalistiske årsværk og en chefredaktør, kravene til det redaktionelle stof og omfanget af dette, er vi tilfredse med lovforslaget.Tilsvarende er vi tilfredse med, at forslaget i §6 stk. 3 understreger, at tilskuddet til de små dagbladeudgør differencen mellem det beløb, man kan modtage igennem hovedordningen, og det beløb, derblev udbetalt i distributionsstøtte i 2012. Dog vil vi anbefale, at den efterfølgende regulering af point-værdien, som skete ii. kvartal 2013, indarbejdes i beregningsgrundlaget for den fremtidige støtte.
0 ArbejderenFlV)11SVItilh)VOfTiITTCQKSOftC’
Side2af3
I bemærkningerne til lovforslaget understreges det, at:‘Ændringerne afden nuværende støtte til dagblade og dagblodslignendepublikotionersker for at tilpasse støtten til udviklingen på mediemarkedet, herunder tilforbrugeradfærdog teknologien, for på den måde at understøtte den nødvendige fornyelse og rationalisering i branchen og tage højde for den øgede konvergens mellem forskelligemedieplatforme..(..)ansvaret for på hvilken platform indholdet bedst når ud til borgerne,overlades til medierne selv På den måde bliver mediestøtten i videstmulig omfang uafhængig afden teknologiske udvikling.”Vi er meget enige i disse bemærkninger.
For dagblade, som kan modtage støtte efter særordningen, foreslås detibemærkningerne til lovforslaget, at loftet for udbetalingen bliver de samlede redaktionelle udgifter. På grund af Arbejderenslave lønudgifter vil det betyde at vi vil kunne modtage langt mindre, end vi idag modtageridistributionsstøtte.Derfor foreslår vi, at der udarbejdes et simpelt og nemt administrerbart regelsæt, som kort og godt“dækker differencen mellem disse landsdækkende dagblades nuværende støtteniveau og deresfremtidige produktionsstøtte”, som det formuleresiafsnit 6ibemærkningerne til lovforslaget.En støtteordning, som defineres omkring bladkredse, skaber særlige problemer for et lille dagbladsom Arbejderen. Det blev allerede drøftetiforbindelse med udarbejdelsen at den nuværendelovgivning, uden at der blev fundet en dybtgående løsning. Nu er problemet blevet størreikraftafnetmediernes hastige vækst.Vi påpeger dette, fordi det at Bemærkningertil lovforslagets enkelte bestemmelser, fremgår, at manpåtænker at videreføre en del af bestemmelserne bag den nuværende distributionsstøtte:Ved landsdækkende forstås, at nyhedsmediet i mindst 6 af 11 bladkredse,.. (..)harendækningsgrad dvs. oplag iforholdtilantal husstande på mindst 0,1 pct.--
En sådan ordning fastholder efter vores opfattelse fokus mod distribution og ikke mod den journalistiske produktion, sådan som det er hensigten med lovforslagets øvrige bestemmelser.
Som det mindste dagbladiDanmark vil et sådant krav ramme Arbejderen hårdt.Arbejderens webavis fiki 2012guldiDanske Mediers designkonkurrence efter en relanceringatbådeavisen og hjemmesiden1.september 2012. Som andre dagblade arbejdervi også med at skabe etkommercielt fundamentforArbejderens webavis.
O Arbejderenirigssvulov011 IllëdiOstøttC
S1de33f3
Imidlertid må vi konstatere, at hvis de nuværende kriterier i distributionsstøtten om dækningsgradi bladkredse videreføres til den kommende lovgivning, vil det reelt forhindre, at Arbejderen kanudnytte de kommercielle muligheder for en netavis.Netabonnementer vil uundgåeligt svække abonnementsgrundlaget for papiravisen i visse bladkredse, hvor det allerede i dag er en stor udfordring for Arbejderen at leve op til lovgivningens bestemmelser.Det vil stille Arbejderen konkurrencemæssigt dårligere end andre dagblade.Arbejderen vil reelt ikke kunne vælge frit mellem brugen af forskellige medieplatforme. Arbejderenvil ikke kunne benytte den tekniske udvikling til at udvikle dagbladet i et journalistisk og økonomisksamspil mellem flere platforme. Det mener vi er i modstrid med lovens erklærede formål.På den baggrund foreslår Arbejderen derfor, at “landsdækkende dagblad” defineres anderledesfor dagblade med under 3.000 abonnenter. Konkret foreslår vi, at et sådant dagblad betegnes somlandsdækkende, hvis bladet har abonnenter i alle 11 bladkredse og ingen bladkreds udgør mere end60% af det samlede abonnementstal.Med venlig hilsenBirthe Sørensen,ansvarshavende redaktørJørgen Petersen,driftsleder
København, den 29. maj, 2013ChefkonsulentInge FrydendalKulturstyrelsen
Horing vedrørende forslag til lov om mediestøttePå vegne af Avisen.dk ApS takker jeg for invitationen til at deltage i den skriftlige høring omforslaget til lov om mediestøtte.Avisen.dk ApS er ligeligt ejet af internetkoncernen Freeway og A-pressen og driver de toselvstændige medier, Ugebrevet A4 og Avisen.dk. Der er tale om to fritstående netmedier, derdagligt er med til at sætte dagsordenen for sarnfundsdebatten med væsentlige nyheder om isærarbejdsmarked og politik. I overensstemmelse med udviklingen i danskernes medieforbrugudkommer både Ugebrevet A4 og Avisen.dk kun på nettet og har derfor i stigende grad oplevet enmediestøtte, der er både utidssvarende og konkurrenceforvridende.Derfor er vi overordnet tilfredse med, at der med lovforslaget langt om længe lægges et nyt snit påden del afmediestøtten, der i dag udgøres af primært distributionsstotten. Det er et væsentligt skridti retning af atjustere mediestøtten til en medievirkelighed, der for længst har overhalet dennuværende støtte.Fokus flyttes fra distribution til indhold, og der tages vigtige skridt i retning af en ligestilling afmedier uanset, hvilken plartform de udkommer på. Dog er det vores opfattelse, at der i forhold tilbåde en række bestemmelser i lovteksten samt formuleringer i bemærkningerne ikke tagestilstrækkeligt højde for, at original kvalitetsjournalistik i stigende grad leveres afnichemedier, og atder dermed ikke sker en tilstrækkelig ligestilling mellem nichemedier og omnibusmedier.Det er blandt andet med dette udgangspunkt, at Avisen.dk ApS har fig. bemærkninger tillovforslaget:§5, stk2,pkt. 3: Bred kreds af brugere
Her fremgår det, at et medie skal henvende sig til en bred kreds af brugere for at f adgang tilmediestøtten. Fonnuleringen lægger sig op af en formulering i den nuværende distributionsordningog risikerer at arbejde imod en af lovforslagets overordnede intentioner om et alsidigt ogmangfoldigt mediemarked. Det er derfor vigtigt, at dette krav ikke afskærer nichemedier med færrelæsere fra støtte, samt at der i vurderingen tages højde for, om et medies nyheder når ud til en bredkreds af danskere, fordi nyhederne videreformidles i andre medier.§5, stk2,pkt. 4: Ejerskabskriterium
Ejerskabskriteriet betyder, at der ikke kan gives støtte til medier, hvor en arbejdstager-,arbejdsgiver- eller brancheorganisation ejer to tredjedele eller mere. Også denne bestemmelsestrider mod ønsket om et alsidigt og mangfoldigt mediernarked.Det er indholdet, der er afgørende for medierries demokratiske funktion, og som derfor også børafgøre, om et medie er berettiget til mediestøtte. Hverkenforretningsmodel eller ejerskab synesrelevant for en vurdering af, om et medie udgiver støtteberettiget indhold. I stedet kanejerskabskriteriet føre til ulige konkurrence, idet kommercielle medier udgivet af en branche- ellerfaglig organisation ikke kan få støtte, mens tilsvarende medier med en anden udgiver får adgang tilstøtte.
Da der samtidig åbnes for støtte til medier, der er ejede af politiske partier, savner lovforslagetsammenhæng og konsekvens på dette punkt.
§5, stk 2,pkt.7:Politik, samfund og kulturDet er en forudsætning for atfå mediestøtte, at et nyhedsmedie behandler politiske,samflindsrelaterede og kulturelle temaer. Dermed tages ikke tilstrækkeligt højde for, at publicistiskkvalitet med høj demokratisk værdiistigende grad leveres af nichernedier.Bestemmelsen strider mod de oprindelige intentioner, blandt andet i betænkningen fraMediestøtteudvalget, om at et medie skal behandle et eller flere emner ud fra en politiskogsamfundsrelateret vinkel for atfåadgang til støtte.Omend det er positivt, at der anlægges en bred fortolkning af kulturelt stof er det ikkehensigtsmæssigt i forhold til at få mest mulig publicistisk kvalitet ud afmediestotten at stille kravom, at et medie skal have en løbende dækning af kultur.Hvis kravet fastholdes, kan det føre til ændrede koncepter og uhensigtsmæssige prioriteringer, dervil udvande et medies profil og medføre, at flere ressourcer går til journalistik, der ikke givermerværdi i samfundsdebatten, på bekostning af den journalistisk, som et medie har specialiseret sigi, og som derfor som udgangspunkt har en højere kvalitet.Dermed er bestemmelsen hverken med til at skabe indhold af høj kvalitet eller til at understøtte ogfremme mangfoldigheden af publikationer og alsidigheden i deres indhold.§5, stk.2,pkt.8:Egenproduceret indhold
Det er positivt, at mediestøtten målrettes medier, der investerer ressourcer i egenproduceretjournalistik. I den forbindelse er det dog afgørende, at der tages hensyn til, at mange nyhedssites haren form for ‘nyhedsrulle’ fra et nyhedsbureau, som løbende opdateres. Som beskrevet iMediestøtteudvalgets rapport (side42) er dette er medtil at skabe dynamik og trafik på sitet oggiver dermed også flere læsere til mediets egenproducercde nyheder. Men det betyder også, atnyhedsrullen kommer til at udgøre en stor andel af det redaktionelle stof hvilket betyder, at detenkelte nyhedssite i en snæver forstand kan have svært ved at opfylde kravet til egenproduceret—
indhold.
Det vil være uhcnsigtsmæssigt og i strid med mediestøttens formål hvis dette krav tvingermedier til at bruger kræfter på at omskrive nyhedstelegrammer frem for at prioritere egne, originalenyheder,somtilfører demokratisk værdi.——
det også fremgår af bemærkningerne, er der ligeledes en udfordring i at måle. hvor megetplads på et nyhedssite, der optages af annoncer. Det gælder særligt de såkaldte pop-up reklamer,hvis areal typisk er tilpasset den mængde browscrarcal, der er til rådighed for brugeren imodsætning til det redaktionelle indhold, der typisk har et mere fast areal. Samtidig er det vigtigt athave øje for, at disse annoncer typisk er frekvensstyrede og dermed ikke altid er en del afbrugerensoplevelse på sitet.Som—
§6,stk.2:Supplenientspulje til internetbaserede nyhedsmedier
Det bemærkes, at der i modsætning til supplernentspuljen til trykte, små landsdækkendenyhedsmedier er sat et konkret loft på supplernentspuljen til skrevne, internetbaseredenyhedsmedier. Som beskrevet i bemærkningerne skal denne ekstra støtte blandt andet ses som enform for kompensation for, at konkurrerende netmedier fra mediehuse, der udgiver printmedier,nyder godt afnulmonsen. Da det i takt med medieudviklingenmåforventes, at et stigende antalmedier fremover vil være berettiget til at søge om støtte fia supplementspuljen, anbefales det derforat give mulighed for at øge loftet.I forhold til de udvidede krav til egenproduktion for fritstående netmedier, som søger støtte frasupplementspuljen. henvises til bemærkningerne til §5. stk.2, pkt. 8.Jeg står naturligvis gerne til rådighed med uddybende bemærkninger.
Med venlig hilsen
Rasmus EmborgAdm. direktør, Avisen.dk ApS
fiTUUlfliEDlfI...skaber livpånettet
Valby, i8. majForslag til fly lovgivning om mediestøtte med virkning fraIndlæg i 1iøringsdebat fra Batavia Media ApS.i.
2013.
januar
2014.
Forslaget til lovgivning på området er tænkt som en støtte til journalistiske medier bl.a. påinternet. Som der står i omtalen på ministeriets pressemeddelelse:“Mediestøtten skal medvirke til at styrke den demokratiske debat i Danmark ved atfremme et alsidigt og man gfoldigt udbud afnyhedsmedier. Med lovforslaget læggesblandt andet op til at understøtte rzyeformerforjournalistik og nye medieplatforme.”(vores fremhævelser i kursiv).Der lægges med andre ord op til, at nu skal der nytænkes og nu skal skabes rum for både et“alsidigt og mangfoldigt udbud” og med “nye former for journalistik og nyemedieplatforme”.Men der sker præcis det modsatte: Ved påforhånd at udelukke internetmedierbaseret på levende billeder,faste billeder, lyd m.v. har man valgt at gå enforkert vej.Det er ikke mediefagligt logisk kun at villefremme én bestemt type internetmedier. Det er ikke en mediestøtte det er en erhvervspolitisk støttetildenbetrængte dagbladsbranehe.—
Hvis man vil lave en mediestøtte lovgivning, så udelukker man ikke på forhånd nogle afmediets kommunikationsformer.Det var heller ikke intentionen i den stemmeaftale, som regeringen og Enhedslisten indgiki januar2013.Der blev på ingen måde lagt begrænsninger for typen af internet baseretkommunikationsform.spørgsmålet: hvordan har man tænkt sig, at de andre typer af internet medier skal støttes?Man må gå ud fra, at det er et politisk mål for regeringen, at alle medier har de sammegrundlæggende udfoldelsesmuligheder på internettet. Uanset om de er baseret på tekst,levende billeder, lyd eller faste billeder.På vegne af Batavia Media ApSHans BiilowCand.mag., filmproducent.Hvisdet er meningen, at alle typer af internetmedier skal have samme vilkår så stiller det
Batavla Media ApS. GI. Køge Landevej 55, 5., 2500 Valby. DanmarkTlf. 59 16 16 59 [email protected] www.batavia.dk.
BERLiNGSKEIVI01?\.
Den 27. maj 2013KulturstyrelsenHO. Andersens Boulevard 21553 København VAtt. Chefkonsulent Inger Frydendahl[email protected]
Haringssvar1.
-
Lov om mediestotte
IndledningBerlingske Media AIS takker for at have fået mulighed for at kommentere udkastet til forslag til lov om mediestøtte. Vores bemærkninger fremgår i det følgende.
2.2.1
KommentarerUklare bestemmelserDet skal indledningsvist bemærkes at enkelte bestemmelser i lovforslaget forekommeruklare, vage i formuleringen, og savner præcisering. Det fremgår således, at det er op tilKulturministeren at fastsætte de nærmere regler for bestemmelserne 7,9, 10, 11, l2og 21.Vi anser det overordnet for at være af afgørende betydning tor branchens aktører, at der erfuld klarhed omkring reguleringen og vilkårene for efterlevelse at lovforslagets bestemmelser. På den baggrund opfordrer vi til en præcisering og uddybning at reglerne på disse områder, både for at hindre utilsigtet brug samt sikre at branchens aktører kan handle i tryghed til reglerne.Indførelsenalet Medienævn påsyvmedlemmer, som får magt til at foretage en række inappellable skøn i forhold til administrationen at loven rummer i sig selv en risiko for uhensigtsmæssigt smagsdommeri. Så meget desto mere er det vigtigt, at loven og den tilhørende bekendtgørelse i størst muligt omfang får meget klare og entydige regler.
2.2
nedsætter Kulturministeren et Medienævn som på baggrund at en ansøgning yder tilskud til nyhedsmedier. De nærmere vilkårfor udbetalingen af tilskud, herunder tidspunktet herfor, fremgår imidlertidikke klart at lovforslaget. Af§3, stk. 4, fremgår at:“Tilskud kan udbetales forskudsvist”.Tildelingen af tilskud er af økonomisk betydning for branchens aktører og vilkåreneherforvæsentligt afgørende for den likviditetsmæssige påvirkning. På baggrund heraf finder vi, at
§3og 13 Udbetaling af tilskudIfølge lovforslagets§13 og bemærkningernehertil-
27-05-2013
BERLiNGSkEnu r i. )t/\
en præciseringder savnes klarhed omkring vilkårene for udbetaling at tHskud og ser gerneheraf i lovteksten.
2.32.3.1
§5Tilskud-
Nyhedsmedie og brugeretilskud, at nyDet følger at§5, stk. 2, nr.1 og 3, at det er en forudsætning for opnåelse atkreds af brugere”.hedsmediet er et ‘e1vstændigt medie” og “henvender sig til en bredAf beVi savner imidlertid en klar præcisering al begrebet “selvstændigt nyhedsmedie”.vnet vurderer,mærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår, atMedienævurderingenom de enkelte ansøgere kan betragtes som selvstændige nyhedsmedier, og ater et skøn baseret på en samlet afvejning af en nærmere række parametre.es, at der ekI forlængelse heraf bemærkes, at lovforslaget som fremsat, må læses sålednenter for atsempelvis ikke opstilles specifikke krav til, at et nyhecismedie skal have abonumiddelbart åbnekunne kommeibetragtning til mediestøtte. Efter vores vurdering vil detteettigede medimulighed for, at allerede etablerede medier kan etablere nye mediestøtteberstore redaktioneler med få læsere, ingen abonnenter, lille annonceandel, men med relativtfor et giventle omkostninger, eksempelvis som et nyt internetbaseret nyhedsmedie inden
tema.vi, at der indMed henblik på at skabe klarhed omkring vilkårene for mediestøtte, anbefalerdigt nyhedsledningsvist i den endelig Jov tilføjes en klar definition at begrebet ‘selvstænmedie”.
2.3.2 Redaktionelle omkostninger
lingsgrundlag for til-Ifølge lovforslaget anvendes de redaktionelle omkostninger som udmådeling at mediestøtte, og det fremgår at lovforslagets§5, stk. 3 at:”“Der ydes tilskud i forhold til et nyhedsmedies redaktioneile omkostninger...og videre at de almindelige bemærkninger, punkt 6 at:de redaktioneile‘Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler om opgørelsen afomkostninger...lingsgrundlag, erMed anvendelse at der redaktionelle omkostninger som det centrale udmåindgår ved opgøreldet afgørende for branchens aktører, at der fuld klarhed over, hvad derktionelle omsen heraf. Det er vores vurdering, at lovforslaget mangler præcisering at “redanaleomkostninkostninger”, herunder hvad der må anses for henholdsvis almindelige persoes indarbejeger og redaktionelle omkostninger. Selv om sådanne oplysninger måsk tænks direkte i lodetien efterfølgende bekendtgørelse opfordrer vi til,atdisse definitioner findevens bemærkninger.
27-05-2013
BERLiNGSKEl\/l ;;)L?\
I forlængelse af ovenstående bemærkes, at bestemmelserne omkring muligheden for med-regning at ulønnede medarbejdere i opgørelsen at redaktionelle årsværk synes uklare.Det følger at lovforslagets §5, stk. 2, nr. 2, at det er en forudsætning for opnåelse af tilskud,at et nyhedsmedie:
“har en ansvarshavende redaktør, og at de lønnede redaktionelle medarbejdere på redak’.ttionen udgør minimum tre årsværk inklusive den ansvarshavende redaktørAt lovforslagets
§5, stk. 5 fremgår endvidere,
at:
“Ved opgørelsen at antallet at redaktionelle årsværl§, jf. stk. 2 nr. 2, kan der, hvis særligehensyn taler for det, gives dispensation til at medregne ulønnede medarbejdere, som udgør en del af den faste redaktion, i årsværksopgørelsen.”Bestemmelserne må forstås således, at det reelt vil være muligt, at opnå tilskud såfremt etnyhedsmedie har én redaktør samt et ukendt antal ulønnede, der samlet svarer til minimumtre årsværk. Dette vil efter vores vurdering udgøre et tyndt grundlag for støtte. På den baggrund finder vi det rimeligt, at der opstilles et specifikt minimumskrav til antallet al lønnedemedarbejdere, ligesom vi finder det rimeligt at udelade dispensation til medregning at ulønnet medarbejdere i den endelige Iovtekst.Såfremt dispensation til medregning at ulønnet medarbejdere videreføres i den endeligeovtekst, vil vi opfordre til, at de specifikke betingelser for dispensation direkte indføjes i lov-teksten.
2.4
§6Suppiementsordning-
At lovforslaget fremgår, at den redaktionelle produktionsstøtte ydes i form at tilskud fra enhovedordning og en supplementsordning. Vi skal i den forbindelse bemærke, at indretningen af de to ordninger synes uhensigtsmæssig, og at betingelserne for at opnå tilskud herfra virker konkurrenceforvridende og tilgodeser visse medier frem for andre.Det er vores vurdering at den permanente suppiementsorcfning bør udfases over en 3-årigperiode, og at midlerne fra puljen herefter indgår i hovedordningen.
2.5
§7Nærmere regler-
Det er vores vurdering at bestemmelsen i lovforslagets§7 i særligt omfang skaber uklar-hed om reglerne for tildeling af redaktionel produktionsstøtte og tilskud. Af bestemmelsen i§7 fremgår at:“Kulturministeren fastsælter nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie betragtes somselvstændigt beregn!ngsgrundlaget for de redaktionelle omkostninger og udformning af detilskudsordninger, der er nævnt i4-6ansøgningers indhold og tidsfrister, udbetaling aftilskud, regnskabsaflæggelse samt revision m. v.“.
27-05-2013
BERUNGSKE
Vi finder at bestemmelsen levner væsentlige usikkerhed om centrale dele at elementerneilovforslaget og skal opfordre til, at der skabes klarhed om de enkelte elementer inden enevt, vedtagelse.
2.6
§
21
-
Overgangsordn ing
Vi finder det positivt, at der foreslås etableret en overgangsordning i relation til den redaktionelle produktionsstøtte, men finder ikke at vilkårene for overgangsordningen er tilstrækkeligt beskrevet. Af lovforslagets§21, stk. 2 fremgår:
“Der etableres I relation til den redaktionelle produktionsstøtte, jf. 4-7, en tre-årig overgangsordning”En sådan overgangsordning vil være af væsentlig betydning for branchens aktører. I denforbindelse vurderes det uhensigtsmæssigt, at de nærmere fordelingskriterier for overgangspuljen udelukkende er beskrevetibemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, ligesom bemærkningernes formulering om“atdet er hensigten at etablere en pul“uklarhed om den reelle indførelse af ordningen. Vi ser derfor gerne, at overgangsordningen og de nærmere vilkår herfor præciseres i den endelige lovtekst.
Berlingske Media henviseriøvrigt for yderligere bemærkninger til haringssvar fra Netværket Dagbladene.Vi står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning at vores synspunkter, og ser frem tilsnarlig afklaring vedrørende den endelige udformning af en fremtidsorienteret mediestøtte.
Lisbeth KnudsenKoncernchef /ChefredaktørBERLINGSKE MEDIE/BERLINGSKE
27-05-2013
KulturstyrelsenH. C. Andersens Boulevard 21553 København V
København, den 31. maj 2013
Høring
—
udkast til forslag til lov om mediestøtte
Boxer TV AIS takker hermed for muligheden for at afgive høringssvar vedrørendehøring over udkast tilforslag til lov om mediestøtte.
Boxer har ingen egentlige knmrnentarer eller ændringsrorslag til det fremlagte udkast,men ønsker blot at fremsætte en bemærkning i tilknytning til selve formålet medændringen af mediestøtten.
Det har i arbejdet med at omstrukturere og modernisere mediestøtten været fremførtsom et væsentligt argument, at de hidtidige ordninger ikke tager højde for denaccelererende mediekonvergens, teknologiudviklingen og ændringerne ibrugeradfærden.
Det foreliggende forslag bygger imidlertid på en fortsat opdeling af forskelligekategorier af medier, således at dette forslag sigter imod at støtte trykte nyhedsmedierog skrevne internetbaserede nyhedsmedier, hvorimod lovforslaget ikke vedrørermedievirksomheder, der er omfattet af radio- og ernsyns1oven.
Ø
BOXER TV A/S.LANGEBROGADE GE1..POSTBOX 11 8 1004 KØBENHAVN K72 IB 1812NFO’EBOXERTV.DKVRNWBOXERTV.DNCVR.NR.20930470
BOXER
Det er Boxers opfattelse, at udviklingen nu går så stærkt, at denne opdeling måskeallerede er forældet i dag og derfor er godt på vej til at blive meningsløs.Sammensmeitningen er total, stærkt foranlediget af teknologiske apparater (fx,tablets), hvis eksistens ingen havde nogen forestillingom,da arbejdet med ændringerafmediestøtten blev iværksat.Det er en udvikling, som blot vil forstærkes, og hvorden foreslåede opdeling af medietyper risikerer at bremse fremfor muliggøre nyemedieindholdsmodeller, som vi i dag ikke kan forudse.Derfor opfordrer Boxer til, at man nøje følger udviklingen mcd henblik på hurtigt atkunne gennemføre nødvendige ændringer og tilpasninger af lovgivningen såvel sommediestøttestrukturer i alle dets nuværende former, så mediestøtten fremover frigøresfra en begrænsende platfonnstankegarig.
Med venlig hilsen
Steen Ulf JensenAdm. direktørBoxer TV A/S
0
BOXER TV iVS ‘LANGEBROGADE 6E 1.- POSTBOX118-1004 KØBENHAVN K72 16 i B 12
Ø
INFOc.BOXERTV.DK
WWW,BOXERTV.DK
CVR.NR. 29939470
‘
BOXER
BØRSEN.Til kontorchef Susanne MahierKulturstyrelsenH. C. Andersens Boulevard 21553 København VKøbenhavn, den 15 maj 2013
HØringssvar fra dagbladet Børsen til lov om mediestøtte.I et demokratisk samfund har medierne en særlig rolle. Derfor er undertegnede tilfreds med, atdet politiske flertal bag den nye medielov indleder bemærkningerne til lovforslaget med at slå denoverordnede rolle fast: “Mediernes rolle er gennem uafhængig produktion og formidling afnyheder og anden information at bidrage til det danske demokrati og samfund ved at understøtteborgernes mulighed for at søge oplysning og deftage aktivtisamfundet samt være et forum foroffentlig debat.” Hvortil der tilføjes: “Det er således af samfundsmæssig interesse, at deriDanmark opretholdes et alsidigt og mangfoldigt mediemarked, der kan understøtte mediernesdemokratiske, kritiske og uafhængige funktion under hensyntagentilytrings- oginformationsfriheden.”Derfor må rammen for lovforslaget være, at det politiske flertal ønsker at bidrage til den udvikling.Alligevel er der enkelte elementer, som potentielt kan indskrænke både friheden ogmangfoldighedenimediebilledet, hvilket er beklageligt.Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at “halvdelen af indholdet skal bestå afredaktionelt stof, og at mindst halvdelen af det redaktionelle stof skal behandle politiske,samfundsrelaterede og kulturelle temaer.” Det kan undre, at hverken økonomi eller erhverv, somer af afgørende betydning for samfundet, nævnes. Det må derfor antages at være dækket afbegrebet samfundsrelateretUmiddelbart bliver den eksisterende distributionsstøtte uddelt efter samme kriterier, som denfremtidige, men en ændret ordlyd i teksten kan skabe tvivl om, hvorvidt der forudsættes enændring fra 1. januar 2014. Tvivlen om, hvorvidt der forventes en ændring af kriterierneunderstøttes af, at Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, den 3. maj 2013 tilMediawatch citeres for følgende:“Der vil formentlig være medier, der skal have noget mere kufturstof ind i deres udgivelser, hvis deskal kunne få støtte, siger Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen. Det kan gældetitler som Ugebrevet A4, Børsen eller Jern og Maskinindustrien, siger han”.Bemærkningerne til lovforslaget er ikke tilstrækkeligt præcise til at vurdere, hvordan vi sommedievirksomhed skal agere fremover. Der står følgende i lovforslaget: “Indhold med kufturelletemaer betragtes som eksempelvis artikler om sport, musik, litteratur, teater, biblioteker ogarkitektur.•
Dagbladet Børsen AISAnders KrabJohansen
Ansv, chefredaktør ogadm. direktørMøntergade 191140København K
BØRSEN.Disse temaer fortolkes bredt, således at også anmeldelser af faglitteratur, omtale af lokalekulturelle begivenheder m.v. vurderes som kulturelt stof. Artikler om kulturelle temaer beskrevetud fra det pågældende medies særlige profil, f.eks. en økonomisk eller teknisk vinkel, vurderesogså at opfylde kravet.”Indenfor denne beskrivelse mener undertegnede, at dagbladet Børsens kulturelle dækning, somden produceres til både avisen, diverse sektioner, magasiner og digitalt, har et rigeligt omfang.Men i bemærkningerne til lovforslaget påpeges det, at Medienævnet vil foretage en konkretvurdering af, om det pågældende medie indeholder en tilstrækkelig mængde indhold, derbehandler kulturelle temaer. Senere påpeges det, at “dokumentationsansvaret for overholdelse afvilkår for tilskud skal påhvile ansogeren.”På den baggrund ønsker dagbladet Børsen, at det fremgår entydigt af loven efter bemærkninger,at der ingen ændring er i kriterierne. Hvis det modsatte er tilfældet, må det ledsages af enbeskrivelse af de mængdekrav på print og digitalt, som forudsættes, og hvilken formdokumentationen skal antage.I det tilfælde, at der er en ændring af kriterierne eller fortolkningen af disse, bør punkt 13ibemærkningerne ændres. For det vil potentielt ha’.e økonomiske konsekvenser for vissemedievirksomheder, og det vil utvivlsomt være forbundet med øgede administrative byrder, hvisdokumentationskravet ændres eller udvides.
Med venlig hilsen—.
i
Anders Krab1nhancn
• Dagbladet Børsen AISAndersKrab-Johansen
Ansv, chefredaktør ogadm. direktørMøntergade 191140 Kebenhavnk+4533320102[email protected]
KulturstyrelsenAtt.:Chefkonsulent Inger FrydendahiH C Aidrsens Boultard21553København V.
PRESSENS HUSv•elur 3.34rjCD3314 2325
29.
maj
2013
Hringssvar til udkasttilforslag til lov om mediestøtteNetværket Dagbladene har med tak modtaget invitationen til at kommentereKulturrninisteriets udkast til forslag til lov om mediestøtte.Dagbladene er ligesom i udvalgsarbe det om Dexnokratistoterapporten positivt indstilletover for indførelsen af en reform af den direkte mediestøtte, så støtten gives til detredaktionelle indhold uanset platform.——
FormålDagbladene er enig i lovens formål, herunder at formålet med mediestotten er at fremmenyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter, hvilket også blev anført iDemokratistøtterapporten. Dagbladene vil dog opfordre til, at det til formålsbestemmelsen iunder hensyntagen til ytrings- og i;Jrinationsfriheden”.§2afslutuingsvist tilføjesHerved understreges, at disse to essentielle fi’ihedsrettigheder indgår som en del af lovensformål og grundlag.“...
Det anføres i §i,at mediestøtten bl.a. ydes til ‘skrevne internetbaserede nyhedsmedier’Dagbiacienes forudsætter, at nævnte medier også omfatter nyheder, der distribueres gennemapplikationer og via mobiltelefoner.Redaktionel produktionsstotteKriterierne for at opnå produktionsstøttc fremgår af § 5. Dagbladene forudsætter, atMedienævnet, ved vurderingen af om mediet skal modtage produkt ionsstøtte, også tagerhensyn til om mediet opfylder lovens formål og forarbejder.Dagbladene er fortsat af den opfattelse, at det bør være en betingelse, at redaktionerne harmindst fem redaktionelle medarbejdere/årsværk. For at et medie med nogenlunde sikkerhedkan have gennernslagskraft og dermed demokratisk effekt, skal der være ressourcer nok til påløbende basis at give stoffet tyngde. Selv for meget nicheprægede medier kræves redaktioneraf en vis størrelse for at behandle et område ordentligt, ikke mindst at kunne behandle stoffeti politisk og samfundsrelateret sammenhæng. Det kan tre redaktionelle medarbejdere ikkeklare året rundt. Det er da også kendetegnende, at de fagblade og specialrnedier, som iøjeblikket får distributionsstotte og efter Anker Brink Lunds undersøgelser indgår medbetydning i den redaktionelle fodekæde, alle så vidt vides er bemandet med mere end femredaktionelle medarbejdere.Hvis mindstekravet fastsættes til tre årsværk, vil der være en betydelig risiko for, atordningen undergraves, fordi et stort antal medier med for lille redaktionel kraft vil kunnereducere ordningen for de, der klart besidder stvrken til at indfri de overordnede formål med
deinokratistotten, Resultatet vil være, al: en del af produktionsstøtten gives til medier, derselv på kort sigt ikke er økonomisk bæredygtige.Lovudkastet ibner i § 5, stk. 5, mulighed for, at medier kan få dispensation til at medregneulonnede medarbejdere i årsværksopgørelsen, hvis der er særlige hensyn. Dagbladene vilkraftigt advare mod denne bestemmelse, som ikke alene er konkurrenceforvridende, menogså vil være med til at udtynde produktionsstotten for de medier, der producerer nyhedermed betalt arbejdskraft.Dagbladene er enig i, at n hedsrnediet skal henvende sig til en bred kreds af brugere, jf. § 5,stk.2,nr. 3. Hensigten med mediestøtten bør ikke være at støtte partsinteresser, hvilketligeledes anføres i forarbejderne. Dagbladene skal derfor også opfordre til, at arbejdsgiver-,arbejdstager eller brancheorganisationernes grænse for ejerskahet af mediet fjernes, så støtteikke kan gives til medier, der har tilknytning til disse organisationer, uanset størrelsen afejerskabet. Dagbladene finder ikke, at det vil være rimeligt, at Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Industri, LO og de store fagforeninger får støtte til deres udgivelser, der kan være afhøj kvalitet, men har som en væsentlig del af deres eksistensberettigelse at markedsføreforeriingernes partsinteresse over for medlemmerne og næppe ville eksistere, hvis det ikkevar for dette formål. Ydermere får disse medier allerede et indirekte tilskud gennemfradragsretten for medlemskab, hvad enten der er tale om en brancheorganisation eller enfagforening.Det anføres i § 5, stk.2,nr. 5, at mediet skal leveres eller stilles til rådighed i hele landet påens vilkår for brugerne og er tilgængelige for alle, evt. mod betaling. Post Danmark harimidlertid indført differentierede priser på distributionen i forhold til by og land, hvilket kanmedføre, at det kan blive uforholdsmæssigt dyrt at distribuere enkelte trykte udgaver i fåeksemplarer til visse dele af landet. Medierne bør derfor have mulighed for at henvisesådanne brugere til en elektronisk udgave afmediet,uden at mediet dermed mistermuligheden for mediestøtte.Som anført ovenfor er Dagbladene enig i, at det redaktionelle stof primært skal behandlepolitiske, samfundsrelateredeogkulturelle temaer for at kunne få produktionsstotte (nr. 7).Lovudkastet foreslår, at mediet minimum skal udkomme10gange for at være støtteberettiget(nr. 9). I forarbejderne præciseres det, at en nyversion afnyhedsmediet, som i al væsentlig-hed skal være forskellig fra tidligere versioner, skal stilles til rådighed for brugerne10gangeårligt, men at nyhedsmediet i sine artikler kan linke til sit arkiv. Dagbladene skal venligstpåpege, at arkivstof ikke bør kunne medregnes til egenproduktion mere end én gang.EvalueringDagbladene er enig i, at ordningen skal evalueres efter tre år, idet Dagbladene frygter, at bådede økonomiske og administrative forhold i ordningen vil komme under pres, når ordningeniværksættes.MediestøttenævnetDet fremgår af lovforslaget og bemærkningerne hertil, at der overlades mange skøn tilMedienævnet. Vi vil opfordre til, at Iovtekst og bemærkninger præciseres, så nævnet skalforetage færrest mulige subjektive vurderinger. Vi vil endvidere opfordre til, at medier ud fralovtekst og bemærkninger kan se, hvordan de skal opfylde betingelserne for at få støtte.Dagbladene finder, at det er vigtigt, at nævnet kommer til at rumme ekspertise om deforskellige dele af medieverdenen. Vi vil derfor anbefale, at Medienævnet sammensættes efterde principper, som er anført i Mediestøtteudvalgets rapport, så der er tre
Side2af 3
medierepræsentanter med ekspertise henholdsvis for dagblade, specialmedier oginternetmedier.OvergangsbestemmelseDagbladene finder det hensigtsmæssigt, at der findes midler til at mildne overgangen for demedier, der vil få mindre mediestøtte efter den rive produktionsstøtte, så disse medier kanoinstille sig til de rive vilkår. Dagbladene ser derfor frem til yderligere drøftelser af indholdetaf overgangsordningen.Dagbladene vil herunder foreslå, at der fremskaffes midler, således at medier, der modtagermindre beløb med den kommende produktionsstøtte i forhold til den nuværendedistributionsstøtte, får tilpasset støtten ‘liniært over en treårig periode med henholdsvis 75pct.,50pct. og25pct. af forskellen mellem de to støtteordninger. Dagbladene er enig i, atovergangsordningen “lukkes” for adgang efter første ansøgningsrunde, således at alenemedier, der berøres negativt af omlægningen i det første år med produktionsstøtte, kan få deli overgangsordningen.Formålet med overgangsordningen er at yde støtte til de medier, der får mindre mediestøtteefter den nye produktionsstøtte i forhold til distributionsstøtten. Overgangsordningen børderfor alene omfatte medier, der modtager clistributionsstotte med udgangen af2013.
Mcd venlig hilsenNefværket Dagbladene
Ole Dall
Thomas
nnow
Side 3af3
ljtursrve1senH,C,.\ndersens Boulevard 21553 Kobenhavn \/29.5.2013
Bemærkninger til udkast til lovommediestotteDagbladsnævnet har modtaget Kuiwrstrclsens horingsbrev af 2. ds. med lovudkast til en nv medtcstottelov.Lovudkastet er blevet droftet blandt Dagbladsnævnets 5medlemmer,der er enigeom at afgive folgende bemærkninger til lovudkastet:Nævnet opfatter udformningen af en ny lov om mediestottesomet politisk anliggende og vil derfor indskrænke sig til nogle bemærkningct-, som er baseret pä erfaringerne med det hidtidige lovgrundlag for Dagbladsnævnct. For en generel omtale heraf henvises til Nævnets trcarigc cvalueringsrapport for 2009-12, der er tilgængelig via www.kulturstvrclscn.dk.I modsætning til det eksisterende lovgrundlag for Dagbladsnævnet skal den nyemediestottelov ikke være begrænset til trykte medier (dagblade), men ogsà omfatte“skrevne intcrnctbaserede nyhedsmedier” (lovudkastets S 1). Den foreshiede udvidelse af den stotteberettigede kreds af medier vil imodekomme et behov, somNævnet har erfaret i sin praksis. Nævnet har afvist at yde stottc til en række intetnctrelatcrede projekter alene med den begrundelse, at derikkehar været adgang tilat støtte sådanne projekter efter det gældende iovgrundlag. Begrænsningerneistottcmulighc’Jcnieharværet relevantei.forholdtil såvel eiaberuig aCrive miernetliaseredemediersom omstillingaf rrv<redagblade. som har anset det for nødvendtgt at tdbgge de nternetre[aterede aktiviteter som led i en styrkelseaf dag.bladets markedsposition.Det er foreslået at indsætte en udtrykkelig hfcmincl til at give tilskud til forundersogeiser af en mulig etablering af nye medier (lovudkastets 9, stk. 2). Nævnetserfaring er, at deti enrække tilfælde kan være hensigtsmæssigt i første omgang atbegrænse en etahieringsstotte til en foriindersoge.ise. Derirtypisk tale om et be
grænset itcbclob, som kan gi e dagbladetetbedre grundag for udforriilngenaf en efterfolQendc ansøgning om støtte til selve etableringen og Nævnet et bedre:grundiat for at vurdere ansornIngcn. I Nævnets 2raks:s har støttetiforundersogeiser ikke været begrænsetiiian tmlngcr om eran:cnngsslutte. menbarogsaVie—ret anvendt vedatsogninger cm omsilkngssrotte I lovudkaste er stote til for—undersøgelser unidlurtid ikke omtaltitO om ud ildIngsstote eJer bemærkmn—gerne hertil.ii om cgenflnansier!ng omtaler ligeledes un forundersogeiser iforholdtiletabcring af nye rricclier. Det fremgir ikke af lovudkastet. om der hermed er tilsigtet en ændringiden eksisterende praksis, saledes at der fremover ikkeskal være adgang til at yde støtte til forundersogelser som ic-cl i udvikhngsprojekter.ovudkastct er det foreslaet, at der skal være faste mindstekrav til egcnfrnansicring af bade ctablerings- og udviklingsprojekter (lovudkasters Ii). Nævnet harisin praksis som altocrvejende regel stiflet krav om egenfinansiermg ved badeetabkrings- og omstiffingsprojekter som udtryk for ansogerens egen risikovillighed og tillid til p.roektcrs bæreevne. i Nævnets praksis har egenfinansiermgskravctogsii afspejlct de vanskeligheder, der ofte har været forbundet mcd at vurdere, omet konkret projekt vil kunne gøre et dagblad okonomsk selvbærende (som er etkrav ved bade- etablerings- og omstilhingsstotte i den eksisterende lov).Sa vtdt Nævnet forsriir lovudkastet, skal der fremoverialle tilfælde af udviklingslustøtte være en egerifinansiering pa mindst 60 t af projektudgifterrie. Det gælderugsa i de tilfælde, hvor dagbladet matic være i økonomiske vanskeligheder (somikke længcrc skal være et krav for at modtage omstillings- og udvikiingsstotte).Nævnet harien række tilfælde ikke fundet det muligt at stille krav om en egcnflnansiermg pà over halvdelen af de samlede projektudgifter. Med lovudkastct skalder imidlertid fremoverialle tilfælde stilles et krav om mindst 60iegenfinansiering ogsa nàr dagbladet er i økonomiske vanskeligheder. Detvilefter Nævnets vurdering kunne begrænse stuttemulighederne til medier og maske især defritstäende medier der matte væreiøkonomiske vanskeligheder pa ansogningstidspunktet.—
—
—
I Nævnets praksis har det ofte givet anledning til diskussion, om det skal tillæggessærlig vægt, at et drgblad har været en del af en større koncern med mulighed forat opna finansiering via et konccrnmæssigt tilhørsforhold. Nævnet har senest redegjort for denne problematik i den treàrigc evalucringsrapport for 2009-12. s. 12(afsnit 5d). Hverken lovtckstcn(II) eller bemærkningerne hertil forholder sig tilproblematikken.Den forcslàedc bestemmelse om udviklingsstotte overLaderetnoget større skov tildet nye Medi.cnævn, end det. L)agbadsnævnct har forbindelse med oinstiiiings10). Ifohe bestemmelsen kan der des tiiskud til ‘*croielcrerStøtte(lovudkastetsom gennemføreLse af omstilling eller udvikling af et eksisterende, scl stæ:idigttivhedsmcdie” med henblik pa “at fastholde, forbedre eiler’dvikle produktion ogformidling at’ det redaktionelle indhold eller at gennemføre en omsriihng til nrteknoiogi eller tofrastmuktur”. I)c ledsagende bemærkningertilbestemmelsen giverikke megen vejledning om indholdet al de skonsprægcdc kriterier i den foreslaede
lovbestetrunese. Det er f.eks. kkc betnærknimer om, hvad de :gger i en støttetil“udviklingmcd hcnhik pa at fastholdepmduktion og ortmdiing af det ed.kttonelie indhn,d’..
Zovudkastc bemvndiger-—i mndsærning til det eksistcrcnde ovgrundhg—tumilmsterentil at fastsætte de næmicrc regler om tilskud til ctab[cnngsstørc(.9,stk. 6), tilskud til udvkhngsstotte((0, stk. 3), kravene tilcgenflnanscring(ii,stk. 4) samt tilskud til saneringsstorte(12, stk. 4). Generelle rctningsiiner forstottctildelingcn kan gore det nemmerefuransogere at vurdere, hvilke krav deskal opfylde, lige som det vil kunne give Nævnet et mere sikkert grundlag at træffeafgørelser ud fra. Lovudkastct forholder sig imidlertid ikke til, om armslængdeprYnclppetiforhold til den frie presse kunne tale for at fastsætte nogle af retntngslinjcrneilovgrundilagct. He nsvnet til beskyttelsenafden frie l)ressc kommer navnlig til udtrykilovudkastets 16 om afskaret klageadgang og 17omsekretariarsbetjening. ifølge bemærkningerne til.16 taler hens net til pressens beskyttelsefor. “at nævnets afgorcise ikke bor kunne indbringes for en tnxmsccr”. I bemærknirimerne til\17 er det tilsvarende hetonet, at Kuiturstvreisen i stn sckrctariatsfunktion “alene ‘skal) være underlagt nævnet”.
Med venlig hilsen;.-C‘-‘
Jens KristiansenFormand for Dagbladsnævnct
29
maj
13
KulturstyrelsenH.C. Andersens Boulevard1553København VAtt.: Inger Frydendal
Høringssvar vedr, forslag til lov om mediestøtteDansk Journalistforbund kan overordnet anbefale, at de nuværende tilskudsordninger til de trykte medier ændres til den nye mediestøtte ellerdemokratistøtte, som den blev omtalt i Mediestøtteudvalget under Kulturministeriet. Den nye ordning er i større udstrækning langtidsholdbar, fordiden ikke i samme grad er bundet op på enkelte medieplatforme, men netopskal understøtte indholdet og dermed også mangfoldigheden i indholdet imedierne. Dette er et væsentligt grundlag for den demokratiske udvikling.Den nye mediestøtte er dermed i langt højere grad netop en demokratistøtte end en erhvervsstøtte.Dog bemærkes det overordnet, at på trods af ændringen vil også denne mediestøtteordning på sigt skulle revideres i takt med, at radio ogtyudviklespå nettet som en integreret del af det øvrige online medieudbud, ligesomdet må forventes, at medieplatformene i øvrigt bliver udviklet.Til de enkelte paragraffer har Dansk Journalistforbund (DJ) følgende bemærkninger:DJ anerkender, at forudsætningen i den såkaldte delvis platformneutrale model forudsætter en adskillelse af støtte til skriftbaserede medier medæterbåren radio ogty.DJ vil imidlertid opfordre til eventuelt allerede nu,alternativt i forbindelse med en evaluering at overveje væsentligheden afden kendsgerning, at netbasercde publicistiske medier i stadig højere gradintegrerer lyd og levende billeder. Dette bør der især være opmærksomhedomkring i forhold til innovationspuljen. Det bør også klart fremgå eventueltaf bemærkningerne, at stillbilleder/fotos er en del af de skriftbaserede medier, der er støtteberettigede, og at arbejde med dette, skal betragtes somstøtteberettiget redaktionelt indhold.§1:
Ddnsk Journalistforbundmedier 5 komm-jnkationThe Danrh Union of Journaht.Gumrr Strand 401202 København KDanmark+45 3343 8000d@journaIistforbundet .dkjournalistforbundet.dk
§5: Stk.2,nr.ivedr, mindst tre redaktioncile årsværk som forudsætning fortilskud er med til at sikre, at det enkelte medie har et minimum af redaktionel kapacitet til at kunne være en del af et mangfoldigt mediebillede. Afsamme grund anbefaler DJ, at der ikke skal være mulighed for, heller ikke isærlige situationer, at lade ulønnet arbejdskraft omfatte af denne bestemmelse.Nr. 4 virker modsat hensigten om mangfoldighed, da bestemmelsen om, atmedier udgivet af arbejdsgiverorganisationer, faglige organisationer ellerbrancheorganisationer ikke må have en ejerandel på2/3eller derover af
den enkelt organisation vil udelukke adskillige samfundsrelevante medierfra støtte. Dette vil ramme dagsordensættende medier inden for en langrække af samfundsrelevante områder som sundhed, arbejdsforhold og miljø.Det bør i den forbindelse bemærkes, at det også i bemærkningerne til lovforslaget nævnes, at der tidligere har været en særlig portostøtte til dissemedier.Nr. 8 anbefales ændret således, at det er en tredjedel af det redaktionellestof, der skal være egenproduceret, da det vil være den enkleste måde atforetage opmålingen og bedømmelsen på. Det vil også være i tråd med bådetidligere bestemmelser og mediestøtteudvalgets anbefalinger. Dermed undgår man også at skulle foretage den type opmålinger i forhold til eksempelvis annoncer på online medier, hvor annoncering på nettet eksempelvis haren anden karakter end i de trykte medier.Stk. 3 vedr. redaktionelle omkostninger. Her anbefaler DJ, at der i beskrivelsen lægges vægt på betydningen af, at det er redaktionelt arbejde direktefor det enkelte medie. Det bør således sikres, at der ikke tildeles støtte tildet samme stof mere end en gang, såfremt stoffet er produceret uden formediet.Stk. 4 omhandler et støtteloft for det enkelte medie, hvorimod lovforslagetikke indeholder et koncernstøtteloft, som det var foreslået af Mediestøtteudvalget. DJ anbefaler, at lovforslaget indeholder et sådant koncernstøtteloft, da det er med til at sikre en spredning af støtten på flere ejere og dermed understøtte pluralismen. Det er her vigtigt at bemærke, at et sådantloft ikke i sig selv hverken kan eller skal forhindre en større mediekoncentration, men at den netop ikke økonomisk bidrager til en koncentration.§6: DJ anbefaler suppiementsordningen, da den er med til at understøttemedier, som ikke har de stærke kommercielle muligheder for at sikre enstærk annoncemedfinansiering af de enkelte medier. Det er derfor også afgørende, at denne ordning ikke blot omfatter de få landsdækkende aviser,som allerede nu er omfattet af en suppiementsordning til distributionsstøttell, men at også netmedierne bliver omfattet af en suppiementsordning,sådan som det er tænkt med den særlige 6 millioner kroners pulje.Stk. 3 bør understøttes, da den i en overgangsperiode holder aviser støttemæssigt skadesløse, hvis de økonomisk rammes utilsigtet afstøtteomlægningdn.§8: Innovationspuljen er en af de afgørende nyskabelser under mediestøttell, fordi den i modsætning til ordningen under Dagbladsnævnet er udformet, så den reelt kan understøtte en egentlig udvikling af det danske medielandskab. Det er her DJ’s grundholdning, at der skal være større mulighedfor, at nye medievirksomheder skal kunne etablere sig på det danske marked.Mens Dagbladsnævnets bestemmelser ud over etableringsstøtte såledesalene giver adgang til enten saneringsstøtte eller omlægningsstøtte til dagblade i økonomiske vanskeligheder, bliver der her tale om egentlig udviklingsstøtte, som kan ydes på et tidspunkt, som er langt mere gunstigt, endnår det enkelte medie først er kommet i økonomiske vanskeligheder.Den anden del af forandringer handler om frigørelsen fra, at det primærtskal være støtte til printbaserede udviklingsprojekter til, at det nu også omfatter en online udvikling. Det er også i den her fase, at indsnævringen i§12/3
kan få betydning. DJ anbefaler derfor, at det i forhold til §8 bliver muligt iet mindre omfang eksempelvis at inddrage projekter med lyd og levendebilleder på nettet. Der bør med det nye lovforslag ikke begås samme fejlsom med Dagbladsnævnet, nemlig at støttemulighederne bliver for indsnævrede i forhold til medieudviklingen.§19:
DJ bifalder, at der efter tre år skal finde en evaluering sted.
I bemærkningerne til lovforslaget omtales det økonomiske grundlag, somsamlet set svarer til den direkte støtte, der hidtil er givet i form af støtte tildistribution af dagblade og dagbiadslignende publikationer, Dagbladsnævnets projektstøtte og stofte til distribution af ideelle foreningsblade.Dette er i fuld overensstemmelse med anbefalingerne fra Mediestøtteudvalget. Det bør dog i den forbindelse understreges, at forudsætningen for udvalgets anbefaling var en i øvrigt uændret samlet støtte til medierne, altsåogså medregnet værdien af avisernes momsfritagelse. I mellemtiden harregeringen øget lønsumsafgiften for de momsfritagede medier, hvilket harformindsket deres økonomiske grundlag med40millioner kroner. DJ anbefaler derfor på det kraftigste, at det økonomiske grundlag for den nye mediestøtte øges med40millioner kroner.Venlig hilsen
Mogens Blicher Bjerregård,formand for Dansk Journalisiforbund
3/3
ChefkonsulentInger FrydendahlKulturstyrelsen
30. maj 2013
Høring vedr, forslag til lov om med iestøtte:
Dansk Magasinpresses Udgiverforening (DMU) er netop fusioneret indibrancheforeningen Danske Medier,men omkring mediestøtten har Danske Medier besluttet, at det er de enkelte mediegrupper, der hver isærsender høringssvar.DMU bestod af ugeblade og magasiner udgivet af Aller Media, Egmont Magasiner og Bonniers Publications.Vi skal på vegne af magasinudgiverne afgive høringssvar.Magasinhusene finder det væsentligt, at der med virkning fra 1. januar 2014 gennemføres en reform atmediestøtten.Konkurrencen:Det er for magasinerne afgørende, at en ny støtteordning udformes, så konkurrenceforvridningen i dendanske mediestøtte fiernes, og at støtten fremover bliver platformsneutral. Vi Ønsker en fair og ligekonkurrence.Vi har noteret os, at konkurrenceforvridningen på momsområdet ikke er berørt i den politiske aftale ommediestøtten, hvilket vi beklager, da momsforskellen stiller magasinerne dårligere i konkurrencen med demagasinlignende udgivelser, som er en del af især de landsdækkende dagblade. Vi skal i denne forbindelsehenvise til, at bl.a. Sverige, Tyskland, Holland, Finland og Storbritannien har et fælles mediemoms, der erens for både for dagblade og magasiner.Generelt er det også afgørende for magasinerne, at den nye støtteordning ikke fører tilkonkurrenceforvridning på mediemarkedet. Det er for eksempel væsentligt, at en portal fra et afmagasinhusene får samme støttevilkår, som en portal, der er en del at et stort omnibusmedie. Derfor skalet nichemedie kunne få støtte på lige fod med omnibusmediernes enkelte portalerde samme brugere og kriterierne skal dermed være objektive.—
da de konkurrerer om
Det er også en forudsætning for lige konkurrence, at de støttemæssige vilkår er det samme for et magasinom for eksempel sundhed og et tillægiet dagblad om samme emne. I dag gives der ikke støtte tilmagasinet, mens dagbladstillægget får distributionsstøtte og del i momsfritagelsen.Denne lighed mellem de forskellige medier foreslår vi sikret ved, at støtten alene beregnes ud fra deredaktionelle omkostninger til at dække politiske og samfundsrelaterede temaer, således at der foreksempel ikke gives støtte til de redaktionelle udgifter til de dele af et dagblad, der behandler andre temaerherunder de tillæg, som har magasinlignende karakter med mindre de handler om politiske ogsamfundsrelaterede temaer. Det er i denne forbindelse vigtigt at fastholde støtteloftet på 35 pct. af destøtteberettigede redaktionelle udgifter.Hvis der ikke kommer disse begrænsningeri,hvordan støtten beregnes, vil f.eks. dagblade og andreomnibusmedier udover momsfordelen have et yderligere incitament til at øge deres aktiviteter på områder,der traditionelt og med høj kvalitet er udført af magasiner og ugeblade.Ugeblade og magasiner når en bred kredsaf modtagere
Et af formålene med den nye mediestøtte er at sikre, at stØtten går til medier, der når ud til en bred kredsaf brugere. Ugeblade og magasiner lever i høj grad op til dette formål, da de når en meget bred kreds afdanskere, og for mange er det eneste trykte medie. Familleugeblade som Familieiournal og Ude ogHjemme har et højere læsertal end feks. Berlingske og Politiken og udviklingen de seneste år viser, atnedgangen i læsertal er betydeligt større for de fleste dagblade end for ugebladene.—
lndholdskriterierVi vil opfordre til, at det kommer til tydeligt at fremgå, at indholdskriterierne defineres så bredt som muligt,og at forståelsen af, hvad der er “politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer”, bliver tolket megetbredt og ikke ud fra, hvordan traditionelle medier dækker disse temaer. Vi vil advare imod, at politisk ogsamfundsmæssigt alene forstås, som verden set fra Christiansborg. Ellers kan konsekvensen blive en nykonkurrenceforvridning, hvor traditionelle dagblade favoriseres, mens magasiner og ugeblade, der belyseret samfundsrelateret tema ud fra borgernes synsvinkel diskrimineres.I den sammenhæng vil vi anbefale, at mediestøtteudvalgets formulering om, “at det redaktionelle stof skalprimært behandle politiske og samfundsrelaterede emner”, indgår i lovforslaget. Ideen med denformulering var, at det afgørende er, at et medie for at få støtte skal behandle et eller flere emner primærtud fra en politisk og samfundsrelateret vinkel og ikke behandle det på en fagnørdet måde. Vi har svært vedat se, at netop den kulturelle vinkel skal indgå i et krav til alle støtteberettigede medier.Det er netop ugeblade og magasiners evne til at anskueliggøre et tema ud fra den enkelte borgerssynspunkt og med historier om “almindelige mennesker”, der gør, at de kan nå en bredere læserkreds endde traditionelle omnibusmedier.
Netportaler
Magasinerne supplerer i stadig højere grad de trykte medier med målrettede portaler på nettet. Vi finder,at der i lovteksten og nogle af bemærkningerne fortsat tænkes i en medieverden, hvor omnibusmedier erdominerende og ikke i en tid, hvor den enkelte mediebruger selv sammensætter sit medieforbrug ved atfå informationer gennem mange kilder typisk emnecentrerede portalerog nichemedier i trykt og digitalform frem for fra omnibusaviser. Det er vores vurdering, at en stor del aforiginaljournalistikken fremovervil komme fra nichemedier og derfor er det afgørende, at der sker en ligestilling af omnibusmedier ognichemedier.———
—
I formålet med lovforslaget er anført, at målgruppen er trykte nyhedsmediersamt skrevneinternetbaserede nyhedsmedier. I lyset af det generelle Ønske om platformsneutralitet bør ordet skrevnetages ud, da de internetbaserede medier åbner for anderledes brug af medieindhold fremover (nyekombinationer af skrevne ord, levende billeder, still billeder mm.)Medienævnet:
Det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne hertil, at der overlades mange skøn til Medienævnet. Vi vilopfordre til, at lovtekst og bemærkninger præciseres, så nævnet skal foretagefærrest mulige subjektivevurderinger, og medier ud fra Iovtekst og bemærkninger kan se, hvordan deskal opfylde betingelserne forat få støtte.Vi finder derfor, at det er vigtigt, at nævnet kommer til at rumme ekspertiseom de forskellige dele afmedieverdenen og at der derfor bliver repræsentanter for de forskellige medieformer.—
Vi har valgt i dette høringssvar at lægge vægt på de punkter, som vi finder mestvæsentlige i lovforslaget. Vistår gerne til rådighed med ucibyggende bemærkninger. I så fald kan adm.direktør Pål Thore Krosby, AllerMedia, mail: [email protected], adm. direktør Torsten Bjerre Rasmussen, Egmont Magasiner, mail:[email protected] eller adm. direktør Michael Cordsen, Bonnier Publications, mail:[email protected] kontaktes.
Med venlig hilsen
Pål Thore KrosbyAller Media
Torsten Bjerre RasmussenEgmont Magasiner
Michael CordsenBonnier Publications
KulturstyrelsenAtt.: Chefkonsulent Inger Frydendahl31. maj 2013
Høring vedr, forslag til lov om mediestøtteSom udgiver for Danske Fagmedier er det stor tilfredshed, at jeg erfarer, at der 1. januar 2014 gennemføresen reform at mediesttten, så den tager højde for den nye medievirkelighed og bliver en støtte tilredaktionelt indhold.Det ser dog ud til, at der i lovteksten og nogle at bemærkningerne fortsat tænkes i en medieverden, hvoromnibusmedier er dominerende og ikke i en tid, hvor den enkelte mediebruger selv sammensætter sitmedieforbrug ved at få informationer gennem mange kilder typisk emnecentrerede portaler og fagmedier——
i trykt og digital form
—
frem for fra omnibusaviser.
Den ændrede mediebrug nødvendiggør endvidere, at man samtidig ændrer i indholds ogmålgruppekriterier ellers vil potentialet for omlægningens kulturelle effekt ikke blive indløst. Tværtimodvil støttemidlernes positive bidrag til demokrati og samfundsudvikling blive udvandet. Jeg vil følgende—
forsøge at redegøre nærmere derfor.Nyheds- og vidensproduktionInternationale erfaringer viser, at en stor del af originaljournafistikken fremover komme fra nichemedier.Derfor mener jeg, er det afgørende, at der skerenhøjere grad af ligestilling af omnibusmedier ogfag medier.
Omlægningen fra tryktilInternet har konsekvenser, som bør tænkes indi lovenNår nyheder og oplysning tilegnes via netmedier medfører det, at mediebrugerne søger og navigerer meremålrettet. Eksempelvis kulturelt stof, som tidligere blev sat i halen af nyheder mv. vil under de kår ikkekomme til sin samme ret. Derfor bliver det i højere grad nødvendigt, at det demokratiske stof tænkesstærkere ind i selve den primære formidling. Eksempelvis i fagstof. Såfremt der ikke ændres i indholds ogmålgruppekriterier vil omlægningen til Internet derfor medføre et lavere samfundsmæssigt udbytte for detildelte støttemidler.Samfundsrelevant formidlingDe faglige medier som gennem deres informationer til erhvervslivet om bLa. nye love, regler og cirkulærer,praktikpladsordninger, udbud samt om beskæftigelsesfremmende tiltag i erhvervslivet bør imødekommesmed mediestøtte på lige fod med andre medier. Det er således ofte i fagmedierne, at politikerne harmulighed for at komme til orde overfor arbejdsmarkedet, da målrettet og faglig indsigt har større vægt i
fagmedierne end sensationsjournalistik.Politik, kultur og samfund bør sesien bred sammenhængDet glæder os, at den nye lov vægter demokrati, politik og samfundsforhold højt. Der er i den forbindelseingen tvivl om, at de politiske og samfundsrelevante forhold har størst betydning for brugerne, når desættes ind i en sammenhæng, hvor de har betydning for brugernes hverdag. Det oplever vii høj grad, somjournalister ved Danske Fagmediers medier. Vi vil derfor opfordre til, at man betragter det politiske,samfundsrelevante og kulturelle stof på en sådan måde, at et medie ikke afskæres for mediestøtte, fordidet bringer politik, kultur og samfund ind i en for mediebrugeren relevant kontekst. Det vil derfor være
vores opfordring, at man bemærkningernei relation til § 5 formulerer sig således, at det redaktionelle stofskal behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer ien bred sammenhæng. Og det villefaktisk i forhold til konkurrenceevne og jobskabelse være relevant specifikt at nævne erhvervsstof som endel af det politiske og samfundsrelevante stof.Målgruppeorientering—
smalle medier giver set i en sammenhæng netop den bredde dækning
Danske Fagmedier udgiver en stribe medier, som hver for sig synes målrettet bestemte branche. Der er dogingen tvivl om, at vi når en meget bred målgruppe af læsere, som ikke nødvendigvis har noget med depågældende brancher at gøre, men som alene på grund af vores journalistiske behandling af et stof fårpolitisk, kulturel og samfundsmæssige indsigtistof— som gør dem til demokratiske medborgere. Samtidigbetyder vores portefølje, at vi dækker bredt, men netop rammer de enkelte bedre også med det—
tværgående generelle stof, som de ellers ikke ville læse.Det er således vores opfordring, at man betragter § 5 stk.2. 3 på en sådan måde, at det ikke er medietsnavn og primære målgruppe, som afgør, om det kan få mediestøtte, men mediets samfundsmæssigebetydning.Fagmediernes omstilling til lnternet er afhængig af offentlig støtteHos Danske Fagmedier udgiver vi Byggeriets Dagblad Licitationen, MesterTidende, Motor-magasinet,Transport Magasinet og Jern og Maskindustrien samt Nyhedsinformation. Alle medier, som bidrager tilsåvel politisk, samfundsmæssig, kulturel og faglig indsigt. Såfremt vi skal kunne fortsætte vores virksomhedvil vi dog som de øvrige medier være nødsaget til at foretage en omlægning fra trykte medier til net. Detteskyldes både et Ønske om at følge den nye medievirkelighed og et ønske om mere miljørigtige medier.Denne proces er dog omkostningsfuld, og annoncefinansieringen siver. Det vil derfor være afgørende, at—
mediestøtten hjælper os til omstillingen.Uafhængige fagmedier har behov for ligestilling med øvrige medierFagbladene har traditionelt set været støttet af faglige organisationer, og det har vinklen på indholdetihøjgrad båret præg af. Hos Danske Fagmedier udgiver vi uafhængige fagblade, vi er hverken knyttet tilfagbevægelsen eller private organisationer, ydermere holder vi vandtætte skodder mellem voresannoncører og det redaktionelle indhold. Uafhængigheden er et must for os, for at kunne leveretroværdige historier til vores godt 140.000 læsere. I vores medier er det den gode historie, der kan oplyseog berige læseren, som er i centrum, og denne redaktionelle prioritering er medvirkende til, at vore medierdagligt citeres i den øvrige presse. Uden hverken støtte fra organisationer eller de annoncører, som ikke gårmed over på Internettet, vil det desværre ikke være muligt for os at fortsætte vores udgivelser.Vi håber meget, at ovenstående forhold vil blive tagetibetragtning i forhold til lovens endelige udformning.
Med venlig hilsenNils SjøbergUdgiver for Danske Fagmedier
Danske Universiteter• SIH(’S
L]
KulturstyrelsenAtt. Inger FrydendahiH.C. Andersens Boulevard 21553 København V
Fiolstræde 44, 1, th.1171 København KTlf. 33 36 98 05Fax 33 3698 26www. d kun. dk
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om mediestøtte
Danske Universiteter takker for ovennævnte, som er modtaget i høring fra Kulturstyrelsen den 2. maj 2013.Udkastet har været sendt i høring til Københavns Universitet, Aarhus Universitet,Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks TekniskeUniversitet, Copenhagen Business School og IT-Universitetet i KØbenhavn.Danske Universiteter har ingen bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Susanne Bjerregaard
Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 30/5 2013
Kommentar til Forslag til lov om mediestøtte
Vi takker for muligheden for at kommentere loven ud fra vores baggrund
—
at sprede viden af kvalitet.
Generelt støtter vi lovens generelle hensigt om at sikre udgivelser af kvalitet, men synes dog, at én enkelterhvervsgruppe —journalister er blevet fremhævet som støtteværdige, uden at andre aktører får sammevilkår. Især tænkervipå de mange forskere, som flittigt skriver vel at mærke uden at blive honorerethvor loven mange steder angiver aflønning som et kriterium for støtte.—
—
-
Vi ser især med stor bekymring på, at støtten til folkelige udgivelser, Bladpuljen, bliver nedgraderet medhenblik på en afvikling.Specielt er det helt uforståeligt, at man ønsker at sætte en grænse på støtte ved 5.000 kr. Herved misterfølgende tidsskrifter støtte som for flere kan betyde en dødsdom:—
•••••••••••••••••
Tenen, Dansk Tekstilhistorisk ForeningMeddelelser om Konservering, Nordisk KonservatorforbundMathilde, Dansk Matematisk ForeningBirkerød Lokalhistorie, Birkerød Lokalhistoriske ForeningEgebækken, Historisk Forening for EspergærdeBusbladet, Bushistorisk SelskabNordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, De Nordiske KriminalistforeningerHjejlen, Dansk Ornitologisk ForeningArbejderhistorie, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens HistorieSprog & Samfund, Modersmål-SelskabetPosthistorisk Tidsskrift, Posthistorisk Selska bKrigshistorisk Tidsskrift, Det Militære LæseselskabFlyvehistorisk Tidsskrift, Dansk Flyvehistorisk ForeningBavnen, Værløseegnens Historiske ForeningTidsskrift for Arbejdsliv, Center for Studier i ArbejdslivFærgefarten, Dansk Færgehistorisk SelskabBionyt, Foreningen af Yngre Biologer
Vi fatter ganske enkelt ikke, at til eksempel Inges Kattehjem kan modtage støtte, mens ovenståendetidsskrifter —af langt højere kvalitet ikke mere skal have støtte.—
Vi vil samtidig gøre opmærksom på en formulering i loven, som allerede ved den gældende lov forhindrernogle at Danmarks højst kvalificerede tidsskrifter i at få støtte. Det er formuleringen “professionelle forlag”,som udelukker foreninger, som efter støtteudvalgets mening er professionelle forlag. Det kan tileksempel udelukke tidsskriftet Unge Pædagoger, som drives af en forening, hvor foreningen har—
—
almindelige foreningsaktivitet med faglige møder m.v. og som drives af frivillige der er således ingenfuldtids medarbejder til at stå for tidsskriftet. Derimod mener udvalget ikke, at Dansk Golf udgives at etprofessionelt forlag, selvom tidsskriftet har mange heltidsansatte journalister, grafikere og sælgere, og hvorforeningen Dansk Golf Union selv har et meget stort sekretariat med fuldtids ansatte.—
Endelig vil vi gøre opmærksom på, at lovens kriterium for støtte “Redaktionelle omkostninger” er enuheldig bestemmelse for at måle en redaktionel indsats, da den lige præcis kan forhindre landets størstespecialister i at publicere og få støtte. Det er ganske givet en skjult støtte til journalisterhvervet. Der givesganske vist en dispensationsmulighed ved bidragsydere “i jævnligt i kontakt” med udgiveren, men meddenne formulering forhindres udgivelse af publikationer af suverænt højeste kvalitet, når man ikke kanbasere udgivelse på de højeste autoriteter på området, men skal benytte sig af personer, som ikke kanvære specialister, når de således jævnligt skal bidrage. Altså med det foreslåede vil landets bedste—
forskere ikke kunne bidrage med stof om deres ekspertområde; kun all-round forfatterekunne få støtte.
(=journalister) vil
Med venlig hilsenFor Foreningen af Danske VidenskabsredaktØrerJørgen BurchardtNyborgvej 13, 5750 Ringe62 62 36 17 jorgen.burchardt (at) mail.dkwww.videnssa mfu ndet.d k
DATATI LSYN ET
KulturstyrelsenH. C. Andersens Boulevard 21553 København VSendt til: i frku1turstyrel sen. dk
23. maj 2013
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om niediestotte
DatatisynetBorgergade 28, 5.1300 KøbenhavnKCVR-nr. 11-88-37-29Teleton 3319 3200Fax 3319 3218E-maU[email protected]www.datatilsynet.dk
Ved e-mail af 13. maj 2013 har Kulturstyrelsen anmodet om Datatilsynetsbemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.Datatilsynet forudsætter imidlertid, at persondatalovens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med en eventuel behandling afpersonoplysninger.For god ordens skyld skal Datatilsynet bemærke, at eventuelle bestemmelserom behandling af personoplysninger i bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter ikke må fravige persondataloven. Fravigelse afpersondataloven kan således kun ske ved lov, og det skal i den forbindelsefremgå af lovforslaget, at der tilsigtes en fravigelse afpersondataloven.Datatilsynet skal endvidere bemærke, at det følger afpersondatalovens§57,at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelleretsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelsemed behandling af oplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets lovafdeling.Med venlig hilsen
J.nr. 2013-112-0202SagsbehandlerHanne HølmarkDirekte 3319 3215
Hanne Høimark
ITEK
28.maj2ol3
Danish I CT and Electronics Federation
Horing over lov om Mediestotte
Kulturstyrelsen har dendiestøtte.
2.
maj
2013
iværksat en høring over forslag til lov om mc
DI ITEK takker for invitationen til at afgive høringssvar.DI ITEK finder det vigtigt og konstruktivt, at regeringen vil sikre en tidssvarendeoffentlig mediestøtte. DI ITEK hilser derfor den platformsneutrale model for offentlig mediestøtte velkommen. Det er vigtigt, at mediestøtten er fleksibel og fremsynet. Derfor skal den også kunne tilpasses i takt med, at danskernes forbrugsmønstre fortsat ændrer sig og nye informations- og kommunikationsplatforme opstår.Det er desuden vigtigt, at en ny støtteordning udformes, så konkurrenceforvridningen i den danske mediestøtte fjernes.I den forbindelse er det beklageligt, at konkurrenceforvridningen på momsområdetikke er berørt i den politiske aftale om mediestøtten. Momsforskellen stiller magasinerne dårligere i konkurrencen med de magasinlignende udgivelser, som er en delaf især de landsdækkende dagblade.I den forbindelse bør der blandt andet findes inspiration i Sverige, Tyskland, Holland, Finland og Storbritannien der alle har fælles mediemoms, der er ens for bådedagblade og magasiner.Så meget desto mere afgørende er det, at den nye støtteordning ikke fører til øgetkonkurrenceforvridning på mediemarkedet. Det er for eksempel væsentligt, at enportal fra et af magasinhusene får samme støttevilkår, som en portal, der er en delaf et stort omnibusmedie. Derfor skal et nichemedie kunne få støtte på lige fod medomnibusmediernes enkelte portaler da de konkurrerer om de samme brugere ogkriterierne skal dermed være objektive.—
Et af formålene med den nye mediestøtte er at sikre, at støtten går til medier, dernår ud til en bred kreds af brugere. Ugeblade og magasiner lever i høj grad op tildette formål, da de når en meget bred kreds af danskere, og for mange er det enestetrykte medie. Det er derfor vigtigt, at det kommer til tydeligt at fremgå, at indholdskriterierne defineres så bredt som muligt, og at forståelsen af, hvad der er“politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer”, bliver tolket meget bredt ogikke ud fra, hvordan traditionelle medier dækker disse temaer. Ellers kan konsekvensen blive en ny konkurrenceforvridning.
Postadresse/Postal address
Besagsadresser/Visiting addressestekdi.dkitek.di.dkH.C. Andersens Boulevard 18Kebenhavn VSundkrogskaj 20KebonhavnøCvR: 16077693
1187i<ebenhavn VDanmark
(45) 3377 3377
Magasinerne supplerer i stadig højere grad de trykte medier med målrettede portaler pä nettet. Det er derfor beklageligt, at lovteksten og nogle af bemærkningerneikke i tilstrækkelig grad afspejler en tid, hvor den enkelte mediebruger selv sammensætter sit medieforbrugtypisk emnecentrerede portaler og nichernedier itrykt og digital form frem for fra omnibusaviser. Derfor er det vigtigt, at der sker enligestilling af omnibusmedier og nichernedier.—
I formålet med lovforslaget er anført, at målgruppen er trykte nyhedsmedier samtskrevne internetbaserede nyhedsmedier. I lyset af det generelle ønske om platformsneutralitet bør ordet “skrevne” tages ud, da de internetbaserede medier åbnerfor anderledes brug af medieindhold fremover (nye kombinationer af skrevne ord,levende billeder, still billeder mm.)DI ITEK står naturligvis til rådighed vedr. uddybning af ovennævnte.Med venlig hilsen
Tom TogsverdDirektørDI ITEK
København d, 06-05-2013
KulturstyrelsenH.C. Andersens Alle 2Att. Lene Geltinge-mail: [email protected]Bemærkning til udkast til forslag til lov om mediestøtteKulturstyrelsen har ved mail af 02.05.13 bedt om bl.a. DILEMs input vedr. Udkast til forslag til lovom mediestøtte.DILEM har haft Styrelsens brev mm. til høring i vor bestyrelse. Vi mener desværre ikke at vortbagland og vore medlemmer berøres af denne nye lov.Generelt input:DILEM mener nemlig at netop vore medlemmer og de medier vore medlemmerrepræsenterer, burde kunne modtage flere af disse midler. Vi mener at netop voremedlemmer står for oplysning af borgerne om rettigheder og pligter, at netop voremedlemmer er garant for seriøs public access og public service.Specifikt input vedr, dette brev.1. DILEM glæder sig over at regler for dagblade og lignende, nu udvides til også atomfatte internettet og vi tror at vore medlemmer, hvis de fik samme muligheder, villekunne spille en endnu større område end i dag på medieområdet.Med disse input stiller DILEM sig gerne til rådighed for at fremme samarbejdet mellem puljen ogvore medlemmer.Med venlig hilseni
v.
Daglig leder2291 2574
Formand:Alex Heick. Tonemestervej 9, 2400 Kbh. NV [email protected]Sekretariatschef: Mogens Videbæk[email protected]Sekretariat:Drejervej 17.3. 2400 København NV, tlf. 22 91 25 74-—
København d. 06-05-2013
DILEMs kommentar til udkast til forslag til lov om mediestøtteKulturstyrelsen har ved mail af 02.05.13 bedt om bl.a. DILEMs input vedrørende detfremlagte udkast til forslag til lov om mediestøtte.DILEM har haft Styrelsens brev m.m. til høringivor bestyrelse.Vi finder grundlæggende ikke, at vort bagland og vore medlemmer berøres af denne nyelov.DILEM glæder sig dog over, at regler for dagblade og lignende nu udvides til også atomfatte i nternettet.I den forbindelse mener vi, at også vore medlemmer, de lokale radio- og TV stationer-,burde kunne komme i betragtning til at modtage sådanne midler.Netop vore medlemmer opfylder nemlig alle kriterier om oplysning af borgerne, publicservice og tilbud om public access.-
Skulle det ønskes, stiller DILEM sig gerne til rådighed for at fremme samarbejdet mellempuljen og vore medlemmer.Med venlig hilsen///
Daglig leder2291 2574
Formand: Alex Heick. Tonemestervej 9, 2400 Kbh. NV [email protected]Sekretariatschef: Mogens Videbæk [email protected]Sekretariat:Drejervej 17.3. 2400 København NV, tlf. 22912574-—
Page i of I
Gitte ØstergaardFra:Sendt:Til:Emne:Inger Frydendahi30. maj 2013 10:48Gitte ØstergaardFwd: Høringssvar fra dknyt.dk
Vedhæftede filer: horingssvar2.docx; ATT41 71 675.htm
Sendt fra min iPadStart på videresendt besked:Fra:Claus Theilgaard <cl ausdknyt dk>Dato:30.maj 2013 09.21.29 CESTTil:ifrkulturstyrelsen.dkEmne: Horingssvar fraiyt§ik.
Til Ingen FrydendahiVedlagt et lille høringssvar til Lov om rnediestøttc.Vi kan tilsutte os høringssvaret fra Specialinedierne, men er blevet opmærksom på enskrivefeji i omsætningen af stemmeafiale til lovforslag, som vi håber vil blive rettet.
30-05-2013
Til Chef konsulentIngerFrydendahlKulturstyrelsen
Svaneke den 27/5-2013
Fejl itekstom Forslagtil lovom mediestøtte
Tak for muligheden for at afgivehøringssvaromfremtidensmediestøtte.Pådknytnoterervios med tilfredshed, at mediestøttenomlæggesfrastøttetil distributiontilredaktionelstøtte. Omvendt finder videtbeklageligt, at fritståendenetmedier, somdknyt,ikkeligestilles med dagbladenemomsmæssigt.I 2001 fikdknyt, der varverdensførstenetavis med betaitjournalistiskindhold,afSkatunderkendt en tidligeretildeltmomsfritagelse.De flestevarogerenigeom, at nulmomssenerstærktkonkurrenceforvridende. Deter daogsåbegrundelsen fordenkommendesuplementsordningentilinternetbaseredenyhedsmedier.I stemmeaftalenomfremtidensmed estøtteaf den 18/1 201 3erdetspecificeret, atordningenaleneskalkunnesøgesafnetmedier, der IKKE erejetaf en momsfritagetavis.Se:http://kum .d k/Documents/Kulturpolitik/medjer/Med ieaftalen/Mediestøtte%20201 3/Stemmeaftale%20-%2oFremtidig%2omodel%2ofor%2ofordeling%2Oaf%2omediestøtte. pdfPræciseringenkomefter en henvendelsefrad knyt. I forslagtillovommediestøttestårimidlertid, at puljen kun kansøgesafnetmedier, der ikkehartilknytningtil en tryktavis.Ændringenbetyder, at dknytikkekansøgepuljenogdermedopnåkompensationformomsuligheden.Baggrundener, atdknytharovertagetavisenKommunenogdermedbliverdiskvalificeretsomansøgerfrapuljenifølge den nyetekst I Lovomfremtidfensmediestøtteaf den I maj 2013, deraltsåikkefølgerstemmeaftalenommed iestøtte.Vi gårselvfølgeligudfra, at der er tale om en fejlogopfordrertil, at tekstenrettes,såd knytfåradgangtilpuljen. Dettekanskeved at ænd reteksten, så den præciserer, atpuljenikkekansøgesafnetmedier, der ejetafde subsidieredemediehuse I lighed medstemmeaftalen.—
—
Hvis dknyt afskæres fra adgang til suplementsordningen, vil dknyt sandsynligvis kommeunder et alvorligt pres fra subsidierede konkurrenter hvilket formentligt vil være i stridmed EU’s konkurrenceregler.—
Jeg vil derfor foreslâ følgende ændring af teksten:
§6. stk 2.“Skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikke har samme ejer eller udgiver som etandet nyhedsmedie, der direkte eller indirekteÆndres til:“Skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikke er ejet af et andet nyhedsmedie, derdirekte eller indirekte
Med venlig hilsenClaus G. TheilgaardUdgiverdknyt
Page iof3
Gitte ØstergaardFra:Til:IngerFrydendahiGitte Østergaard
Sendt: 30. maj 2013 10:46Emne: Fwd: VS: Høring af udkast til forslag til lov om mediestøtte
Sendt fra min iPad
Startpå videresendt besked:Fra: “BoWiberg DR Jura, Politik og Strategi”<j3QWI(Jdr.§1l§>Dato:30. maj 2013 10.41 .27 CESTTil:“[email protected]”<irkultuustyrelsen.dk>Cc: Journalen [FÆLLESPOSTKASSE] <[email protected]>, “Caroline ReilerJura, Politik og Strategi”<cAREi4r.dk>Emne: VS:Høringaf udkast til forslag til lov om mediestøtteKære Inger FrydendahiDR har modtaget udkast til forslag til lov om mediestøtte. DR haringenbemærkninger.Med venlig hilsenBo Wiberg
DR
BoWibergChefkonsulent, DR Jura, Politik ogStrategiDRDR ByenEmil Holms Kanal 20, opg. 3-4DK-0999 København CT �45 3520 3040D +45 3520 8030M �45 2854 8030
Fra: Søren F. Jensen [maiito:[email protected]Sendt: 2.maj 2013 13:56Til:hd@sblk; bb viitQfk; hbibybd§tk;§tg§dsseideisji§prn;smftndj§§m,§1k; [email protected]; InfoAkademiraadet;[email protected];§a§k;inf§@aDer,dk; mnemnesty§ik; rJtinget,i§;ayJsnk; d�Lat:Qmmnft.§Ik; mlp_QiritLQm;aj@sepdntmeda,c§m; JncberJinskernediaik;b�bf.dk;rpgensyroskildebib.dk;bkf�b kf,dk; Aviser og Blade, Kulturstyrelsen; bQnnierpubli§atigns�b.Qnnier.dk;bfu@fu,dk;mdaktionjdigitset1ngenk; btebte.dk;ncrn; rnbrndk;w§ana.LdigitLdi§;§bknatikr,dk;ri§w§li§;§Qpn@§qpydarI§; dsnk;inhiitiQneJ1§ik;Aviser og Blade, Kulturstyrelsen; Aviser og Blade, Kulturstyrelsen;dm@dagnsrri edidn.dk; [email protected]; dbdb.dk; bbidbbdk;df@sttsbibliotej§et,§Ik;[email protected]; [email protected]; kQntakt�danrnarykstraad.dk; w�annoncoerdk;-
30-05-2013
i
Erik Nordahi SvendsenKochsvej 11 stty.
DK 1812 Frederiksberg C .Tlf 33 24 85 68. Mobil 30 46 10 90
27. maj 2013
Til KulturstyrelsenAtt. Inger Frydendahi
HØringssvar vedr, lovforslag om med iestøtteJeg takker for det tilsendte lovforslag med bemærkninger. Det giver mig anledning til at kommentere treforhold, der for mig at se er af principiel interesse.1) Ikke støtte til radio ellertv på nettetDer gives kun støtte til “skrevne internetmedier”, hvorved forstås “internetbaserede nyhedsmedier, derprimært består af tekstindhold, mens billeder og lyd, evt, i form af videoindslag, alene understØttertekstindholdet. Billeder og lyd kan ikke i sig selv udgøre det indhold, der er en af forudsætningerne for atopnå tilskud i henhold til denne lov” (Bem. til § i, stk. 1)Forslaget giver ikke noget argument for denne begrænsning af støtte til internetmedier mednyhedskarakter, hvis nyhederne formidles audiovisuelt som de gøres af DR. Begrænsningen er i sig selvstik imod princippet om platformsneutralitet, som både er vigtigt i udredningen af mediestøtten og i DR’spublic service kontrakt. Begrænsningen indfører en asymmetri mellem de private medier (dagblade,fritstående radioer etc.) og DR. DR må gerne/skal lave ren tekst på internettet, men de andre må ikke fåstøtte til at lave ren lyd eller billede på nettet. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovens—
formål, at “Lovforslaget vedrører ikke medievirksomheder, der er omfattet af radio- og fjernsynsloven.”Denne afgrænsning vedrører imidlertid ikke radio-programmer, som er rene net-medier, idet disse netopikke omfattes af radio- og fjernsynsloven. TV-tjenester på nettet kan efter omstændighederne væreomfattet, men denne forskelsbehandling mellem radio- og tv-tjenester virker ikke begrundet.Begrænsningen må iøvrigt antages at føre til administrative afgørelser på grænsen til det vilkårlige: Hvornårunderstøtter et videoindslag kun tekstindholdet, og hvornår udgør det selv et støtteværdigt indhold? Selveopstillingen af denne afgrænsning viser for mig, at den ikke er saglig begrundet eller relevant.2) Journalistisk egenproduktion behøver ikke være politik, samfund eller kultur1/6 selvstændigt journalistisk arbejde(5, stk. 2, nr. 8). Det kan være fornuftigt at fastsætte et absolutminimumskrav for egenproduktionen, således at en relativ udvidelse af det redaktionelle stof— fx. på grundaf faldende annoncer ikke i sig selv vil kræve mere egenproduktion. Men som det fremstår, er alle artiklerlige gode som egenproduktion. Hvis egenproduktionen skal bidrage til mangfoldigheden, jf. formåleti§2, ide stoftyper, der kræves for at få støtte, nemlig politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer(5, stk.—
2
2 nr. 7), bør egenproduktionen ligge indenfor disse temaer. Den foreslåede formulering inviterer til, at etlokalt blad selv skriver 1/6 eller meget mere af bladet med fødselsdage, nye forretninger, sommervejretosv, som egenproduktion og modtager bureaustof vedr. national eller global politik, samfund og kultur.Dette øger ikke mangfo(digheden i den lokale debat om politik, samfund eller kultur!3) Forslaget udbreder kravet om alsidighed til dagbladene m.v.Forslagets § 2: “Formålet med loven er at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder etc...”Begrebet om alsidighed har hidtil kun været kendt som et public service krav i Radio- og fjernsynsloven oghar dermed en historisk betydning, som indebærer, at alle relevante parter i en sag skal gives lejlighed til atmedvirke eller blive behandlet. Det er naturligvis tæt på et almindeligt begreb om journalistisk balance,men som lovkrav bør det ikke udbredes til at gælde for f.eks. dagbladene, der har ret til at være lige såensidige, de vil, hvis de ønsker det. Derfor antager jeg, at betydningen af”alsidigt”idenne lov ommediestøtte kun skal forstås som en henvisning til kraveti§5, stk. 2 nr. 7 om, at mediet emnemæssigt skalindeholde både politiske, samfundsrelaterede og kulturelle emner. Hvis det er betydningen, bør det fremgåklart af bemærkningerne.Det er mindre problematisk at nævne mangfoldigheden i formålsparagraffen, idet der herved antageligtnetop forstås, at de enkelte medier repræsenterer forskellige holdninger, vinkler osv.Med venlig hilsen
Erik Nordahl SvendsenKonsulent, cand.scient.pol.
KulturstyrelsenChefkonsulentAtt.Inge Frydendahi
Svar vedr. høring om forslag til lov om mediestøtteLovforslaget om mediestøtte skal sikre støttekroner til en ganske langrække at trykte og internetbaserede medier. Medier, der helt eller for-trinsvist ejes af arbejdsmarkedets parter, forbigs dog uden nogenrimelig årsag.—
Dato:3OO5.2O13
FOAs og Fagbladet FOAs kommentar til lovforslaget knytter sig derfortil§5 stk.3, Ejerskabskriteriet, der betyder, at medier, hvor 2/3 eller mere ejes af en arbejdstager-, arbejdsgiver- eller brancheorganisation, udelukkes fra støtte.Vi mener, at ejerskabskriteriet bør bortfalde. Kriteriet sikrer ikke, atmediestøtten efter hensigten gives til uafhængig og kritisk journalistik,som ruster danskerne til at deltage i samfundsdebatten. Kriteriet sikrerikke et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder.Ejerskabskriteriet rammer for tilfældigt og er direkte diskriminerendeover for visse medier og deres læsere. Et fagblad som Fagbladet FOAkan ikke stemples som arbejdstagerorganisationen FOAs talerør. Bladetredigeres ud fra journalistiske kriterier og har en journalistisk ansvarshavende chefredaktør. Der er tale om et troværdigt fagblad, der giverlæserne vigtig viden om væsentlige samfundsemner inden for fx velfærd, arbejdsmarked, social og sundhed, politik og lovgivning.Ejerskabskriteriets udelukkelse af en række fagmedier fra støtte er derfor et reelt svigt af visse dele af befolkningen. For et stort antal kortuddannede og lavtlønnede danskere er fagbladene p print og web lødigekilder til viden om bredere samfundsforhold. En del danskere læser ikke længere om disse emner i dagbladene, men holder sig orienteret viaen kombination af elektroniske medier og fagblade.En lang række fagblade publicerer historier, som citeres at og sætterdagsorden i den øvrige presse. Mange af disse historier udmærker sigved, at de er blevet til, fordi redaktionen kombinerer fagkendskab ogekspertviden med god journalistik. Hvorfor man ønsker at gøre livetsværere for disse nødvendige historier, som ellers ville blive overset afode øvrige medier, forbliver en gade.Ejerskabskriteriet skaber desuden et usundt og skævt konkurrencefor-hold mellem støttede og ikke-støttede medier, der udgives til de samme mlgrupper, og som ønsker at tiltrække de samme medarbejdereog annoncører.Der har fra politisk hold været argumenteret med, at ejerskabskriterietprimært bibeholdes p grund at de begrænsede støttemidler. Medie
FOA5gs P’ads 1-3KobenhanV
Kontor.
5301-0476807
aafaa.dk
-2-
støttens Øvrige kriterier kan dog udmærket sikre en udelukkelse af medier, der udgives til en for snæver kreds af brugere, eller som ikkeformår at behandle samfundsrelaterede, politiske og kulturelle emner.Et bortfald af ejerskabskriteriet ville derfor næppe lægge beslagpenmeget stor andel af den samlede mediestøtte.
Med venlig hilsen
Dennis KristensenForbundsformandFOA
Page iof3
Inger FrydendahiFra:Anna Maria Gunilla Svendsen (KFST) [amgs�kfst.dk} på vegne af 1 KFSTForbrugerombudsmanden (KFST) [[email protected]]-
Sendt: 16.maj2013 11:28Til:Inger FrydendahiEmne: SV: Høring af udkast til forslag til lov om mediestøttei.nr 13/05878
Til KulturstyrelsenIdetvihenviser til deres e-mail af 03-05-2013 skal vi herved meddele, at udkast til forslag til lov ommediestØtte ikke giver Forbrugerombudsmanden anledning til bemærkninger.
Medvenlig hilsen
P Forbrugerombucfmndens vegne
Gunilla SvendsenSekretærDirekte tlf.: 41 71 5095E—mail: ni•:i:t.d
Carl .u l)hnVej352500 Vilbv‘lIf.-45 4171 5151
Fra:Søren F. Jensen [mailto:sfj�kulturstyrelsen.dk]Sendt:3. maj 2013 13:48Til: iKESTForbrugerombudsmanden (KFST)Emne:VS: Høring af udkast til forslag til lov om mediestøtte-
Beklageligvis har jeres mail været behæftet med en fejl.Derfor fremsendes vedhæftede på nyMed venlig hilsen
STYRELSENSøren F. JensenJuridisk konsulentCenter for BbFiotek og MedierKulturstyrelsenDanish Agency [or CultureI-I. C.crran Boulevard 21553 Kobe:ha. VT. +45 3373 3373/+45 3373 3327M. +45 3373 3327
wwttrienAis
ftyreJserik
16-05-2013
