Kulturudvalget 2013-14
L 20 Bilag 1
Offentligt
FORBRUGERRÅDETKulturstyrel senAtt. chefkonsulenl Inge Frydenclahii fr(aku Iturstyrelscn.dk22. maj 2013
Høringssvar vedrørende forslag til lov om mediestotteDok. 135003/cid
Kulturstyrelsen har ved e-mail af 3. maj 2013 sendt udkast til forslag til lov ommediestotte i høring.ForbrugelTiidets magasiner Tænk og Tænk Penge er en del af interessenetværketSpecialmedierne under Danske Medier, og vi er meget enige i høringssvaret fraSpecialrnedicrne.Men Tænk og Tænk Penge har også en række ganske særlige forhold, som gør, atvi finder anledning til at lave et selvstændigt høringssvar også.Tænks hovedformål er at formidle test samt uafhængig og kritisk forbrugeijournalistik til medlemmer og samfundet generelt. Tænk læses hver måned af over400.000 danskere og udkommer i ca. 70.000 eksemplarer.Hvis Forbrugerrådet mister sin mediestøtte, vil det underminere muligheden for, atvi også i fremtiden i Danmark kan have et blad, der publicerer uafhængige testledsaget af kritisk, uafhængig og undersøgende forbrugerjournalistik med stor samfundsbetydning. Det vil betyde markant ringere forbrugerjournalistik i Danmark.Vi har da også forstået, at Tænk blev direkte nævnt under forhandlingerne om mediestøtten som et eksempel på et blad, som fortsat skulle kunne støttes.Forbrugerrådet er derfor stærkt betænkelige ved særligt to forhold i den nye lov ommediestøtte, der så vidt vi kan tolke det kan betyde, at der kan stilles spørgsmålstegn ved Forbrugerrådets muligheder for at få produktionsstotte til produktionen af Tænk:——
1. Mediet skalhave enansvarshavende redaktør og minimum tre lønnede redaktionelle medarbejdereAd 1. Grundet medlemstilbagegang var Forbrugerrådet nødsaget til at outsourceproduktionen af Tænk og Tænk Penge i oktober 2012 Til Forlaget Benjamin AIS.Bladets eksistens har således i forvejen været truet, og et bortfald af mediestøtte (ifonu af produktions støtte)vilderfor kunne blive fatal.Forbrugerrådet har i dag internt en chefredaktør, en testchef samt syv testmedar-bejdere og et par studenter ansat, som alle fuldtids arbejder med Tænk og TænkPenge. Vores researchere og testmedarbejdere er afgørende for at sikre en helt unikkvalitet af vores indhold i medierne. Derudover har Forlaget Benjamin AIS, somUdqbi&r GfTIZNK
Fiolstræde 17DK-iO.7Kbri,avn
1/2
Tlf.(-45]7741 7741F3x(-45]77417742Malt br fhr.dKWeb www.fbr.dk
producerer magasinerne, to redaktionschefer og to art dircctors (layoutcrc) ansatfuldtids med produktion af vores to magasiner som eneste arbejdsopgave. Ifølgevor opfattelse bør alle disse regnes som fuldtids redaktionelle medarbejdere.Forbrugerrådet skal derfor opfordre til, at det præciseres, enten i selve lovteksteneller i lovbemærkningerne, at kravene til redaktionel bernanding skal forstås således, at. ogsådennævnte situation er omfattet. Detkanske enten ved at tydeliggøre,at også researchrnedarbejdere, der er beskæftiget på fuld tid med at levere stof tiludgivelsen, skal medregnes. Eller ved at det fremgår, at alle medarbejdere medregnes, der er fuldticis ansat med den eneste opgave til at levere stof til bladet, ogsåselvom deres ansættelsesforhold er outsourcet.
2.
5 stk. 5. 7: Det redaktionelle stof skal primært behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer.
Ad. 2. Tænk og Tænk Penge behandler ihøjgrad politiske og samfundsrelateredeenmer, men ingen af vores magasiner behandler i sagens natur kulturelle emnerudover i den brede betydningafdette ord, derogså omfatter dagligliv, herundervores forbrug og forbrugsmønster.—
Vi har svært ved at se, hvorfor den kulturelle vinkel skal indgå i et krav til, omTænk og TænkPengevil være støtteberettiget. Rigidt fortolket vil det kunne medføre, at vitil trods for, at vi beriger den danske debat med både politiske og samfundsmæssige vinkler på forbrugerstoffet afskæres fra at få støtte. Det er uhensigtsmæssigt,at støtteordningen pådennemåde kan få indflydelse på stofvalget i etpublicistisk medie.——
Vi skal derfor opfordre til, at det entenkommertil at fremgå af lovbemærkningerne, at ordet kultur skal Ibrstås i sin brede betydning, eller mere nærliggende atder tilføjes et “eller” til lovteksten, således, at bestemmelsen kommer til at lyde:“Det redaktionelle stof skal primært behandle politiske, samfundsrelateredeog/eller kulturelle temaer”——
Med venlig hilsen
VagnJelsøeKst. direktør
Claus DithmerKornmunikationschefChefredaktørTænkog Tænk Penge
2/2
29. maj 2013Til KulturstyrelsenAtt. Inger FrydendahlIvlail: ifrkulturstyrelsen.dkHoringssvar vedrørende Forslag til Lov om mediestøtte
Jeg takker for det tilsendte lovforslag med bemærkninger. Det giver mig anledning til atkommentere to forhold af principiel betydning.Medienævnets skonsbefojelse i forhold til projekter
I bemærkningen til§2 nævnes først, at det er “produktion af indholdet i et nyhedsmedie,der er afgørende for, om mediet kan opnå tilskud i medfør af denne lov”. Ifølge§13 stk.i er det Medienævnet, som på baggrund af en ansøgning beslutte at yde støtte. Formåletmed loven er ifølge§2 “atfremmeet alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder afsamfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokratiog den demokratiske debat i Danmark”.Medienævnet skal vurdere de indkomne ansøgninger om projektstøtte i forhold tilibrmålet. I bemærkningerne til§2 står der, at Medienævnet “bla. [skal] lægge vægt pårelevante parametresomantallet af nyhedsmedier på markedet og forskellene mellemnyhedsmedierne eksempelvis i relation til holdninger, emnemæssigt fokus ogfreinstillingsfonn” [jeg fremhæver].Hvis antallet af nyhedsmedier på markedet skal indgå, må det medføre, at visse projekterom at oprette nye, selvstændige nyhedsmedier kan udelukkes, fordi der allerede findes etmedie med tilsvarende holdninger på markedet. En sådan indskrænkning synes ikke atkunne forenes med, at formålet også er at fremme et mangfoldigt udbud af nyheder. Herer to vanskeligheder, som gør Medienævnets afgørelse vilkårlig. Hvad skal forstås med“et alsidigt udbud”? Og hvad skal forstås ved “et mangfoldigt udbud”?Vilkårligheden i Medienævnets afgørelser øges, når det heller ikke er præciseret hvad“bl.a.” dækker over, dvs, hvilke andre parametre, der kan indgå. Det samme gælder ordet“eksempelvis”, der heller ikke har et klart indhold. Endvidere savnes kriterier for,hvordan et mediets holdning skal fastlægges.Helt principielt må jeg anholde, at mediets holdninger i det hele taget kan indgå ibedømmelsen af, om et medieprojekt i denne sammenhæng kan få statsstøtte. Statsstøttetil de trykte medier (og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier) gives for at f enmangfoldighed af selvstændige medier, ildce for at få medier med et bestemt indhold.Statens støtte til medier med et bestemt indhold gives til public service-medier, der har enforpligtelse til at levere et alsidigt indhold af kvalitet. De trykte medier må være såensidige, de vil, og det bør ikke spille nogen rolle hvor mange medier evt. med sammeholdninger, der er på et givet marked, når mulighed for statsstøtten skal vurderes.
Hvis Medienævnet skal træffe afgørelser ud fra skøn, bør skønskriterierne gøres tydeligefor at undgå vilkårligheder og for, at det bliver muligt for tredjemand at vurderelødigheden. Bestemmelsen om antallet af medier på et givet marked bør fjernes, ogvurdering af hvilken holdning, et medie udtrykker, bør ligeledes udgå.Mindst50% redaktionelt indhold§5,stk. 2, litra 6 kræver, at mindst halvdelen af indholdet skal være redaktionelt stof. Detgentages i bemærkningerne.I forhold til lovforslagets formål “at fremme et alsidigt og rnangfoldigt udbud afnyheder[...]“forekommer dette ikke rimeligt, og det er unodigt diskriminerende. Måleter at skabe et større udbud af nyheder, og støtten gives til produktion af redaktioneltindhold. Hvorvidt det pågældende medie er mere eller mindre i stand til at sælgeannoncer, angår ikke opfyldelse af forslagets formål. Bestemmelsen bør tages ud aflovforslaget.——
Med venlig hilsenProfessorFrands Mortensen,Institut for æstetik og kommunikation Medievidenskab,Aarhus Universitet,Helsingfors gade 14,8200 Aarhus N.Telefon 87161963Mobil28992558E-mail: [email protected]-
Dato: 30.5.2013
HE:1gavEj5230Tei
26
Odcr1sE636312127070853:
KulturstyrelsenAtt.: Inger FrydendahliftäkuIturstyrelsen.dk
FaxCVR
1510
E-nai1
ya3a
www. ga. dk
Grafisk Arbejdsgiverforenings høringsvar til forslag til lov om mediestøtte
Grafisk Arbejdsgiverforening repræsenterer grafiske produktionsvirksomheder.GA takker for fremsendte lovforslag, idet foreningen har følgende anbefalinger:GA finder det skuffende, at konkurrenceforvridningen i den danske mediestøtteikke er berørtiden politiske aftale.Mediemarkedet er præget af meget ulige konkurrencevilkår, hvilket i sidste endegår ud over forbrugerne. Samtidig spildes skatteborgernes penge på at producereeksempelvis avistillæg om mode, golf, bolig, rejser, livsstil mv.Især stiller momsforskellen magasiner dårligere i konkurrencen med de magasin-lignende udgivelser, som er en del at de landsdækkende dagblade.I den forbindelse bør der blandt andet findes inspiration i Sverige, Tyskland, Holland, Finland og Storbritannien, der alle har fælles mediemoms, der er ens for både dagblade og magasiner.Den nye støtteordning bør ikke føre til øget konkurrenceforvridning.I de trykte medier giver lovforslaget ikke lige konkurrencevilkår, fordi dagbladenefortsat vil modtage støtte til at producere artikler og tillæg på stofområder, som allerede dækkes af forskellige magasiner på almindelige markedsvilkår.Samme problem gør sig gældende digitalt, hvor dagbladenes sites om eksempelvis bolig, have, mode, biler, rejser mv. kan opnå mediestøtte, mens sites medsamme indhold men en anden ejer ikke er støtteberettiget.Konsekvensen er, at lovforslaget ikke løser problemet med ulige konkurrencevilkår mellem dagblade og magasiner ikke engang udenfor de områder, som deter politisk valgt, at mediestøtten skal fokusere på. Det, mener vi, er kritisabelt.—
Et af formålene med den nye mediestøtte er at sikre, at støtten går til medier, dernår ud til en bred kreds af brugere. Ugeblade og magasiner lever i høj grad op tildette formål, da de når en meget bred kreds af danskere, og for mange er deteneste trykte medie.
GA anbefaler konkrete løsningsforslag fremsat af blandt andre Aller Media AIS,dels at lovforslaget ændres ved at màlrette mediestøtten til politik og samfundsforhold ikke kultur. Dels at mediestøtten udmåles på basis af de redaktionelleomkostninger til at dække politiske og samfundsrelevante temaer.—
GA opfordrer desuden til, at der udarbejdes forslag til en generel udjævning atkonkurrencevilkårene i branchen, herunder i forhold til momsfritagelsen.
hilsen
Lars
ram
Grafisk Arbejdsgiverforeningwww.ga .dk
Incninrfirenngen.
uHA
K;o: Br’qqe 31-33DK-’ 780 København V
+4533 18 48 .18ai d dkèdadk
ifr�kulturstyrelsen.dkaD: Chefkonsulent Inger Frydendahi
Høringssvar på udkast til forslag til lov om mediestøtteTak for muligheden for at komme med kommentarer til forslag til lov om mediestøtte. Inge-niørforeningen har følgende bemærkninger.Overordnet er Ingeniørforeningen positiv overfor forslaget, der generelt indeholder gode ogtidssvarende ændringer. Set fra Ingeniørforeningens vinduer har vi stor forståelse for, atdigitale medier spiller en stadig stigende rolle. Med godt 7000 IT-ingeniører som medlemmer, er der naturligvis stort fokus på mulighederne i digitalisering her i huset, både når detgælder at fremme digitalisering af den offentlige sektor eller finde en holdbar løsning på brugaf kulturelle medier som film- og musikdownload.Imidlertid er vi stærkt kritiske overfor§5, stk. 4, der betyder, at Ingeniøren vil miste over 4millioner kroner i støtte. Dette vil have voldsomme konsekvenser for mediets fremtidige evnetil at skabe egenproduceret, dybdeborende og unikt redaktionelt stof. Det høje kvalitet sniveau vil ikke kunne opretholdes. Alternativt vil vi være nødt til at sælge en del af Ingeniøren,hvilket vil være en helt grundlæggende og stærkt forstyrrende indgriben i bladets ejerforholdmed risiko for at medføre ændringer i Ingeniørens profil, identitet og ikke mindst fagligeindhold. Dette skal ses i sammenhæng med at, et salg ikke giver nogen som helst mening iforhold til at sikre et fremtidigt medielandskab, der bidrager til den demokratiske debat.Formålet med loven er netop, jf.§2 “at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyhederaf samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokratiog den demokratiske debat i Danmark.”De almindelige bemærkninger til forslaget indledes med “Mediernes rolle er gennem uafhængig produktion og formidling af nyheder og anden information at bidrage til det danskedemokrati og samfund ved at understøtte borgernes mulighed for at søge oplysning og deltage aktivt i samfundet, samt at være et forum for offentlig debat.”Ingeniøren har 65.000 faste abonnenter og 144.000 læsere. Da Ingeniørforeningen har88.000 medlemmer, betyder det selvsagt, at bladet rækker langt længere ud i den danskebefolkning end til en afgrænset faggruppe. 44.000 af bladets læsere er eksempelvis erhvervsaktive teknologiinteresserede, herunder folkeskolelærere og sygeplejersker. En undersøgelse af Ingeniørens læserskare viser, at Ingeniørens læsere er kendetegnet ved atvære en samfundsengageret, videbegærlig og oplyst befolkningsgruppe både inden for detteknologiske felt, men så sandelig også på et generelt samfundsplan. Ingeniørens læsere ersåledes markant mere interesserede i politik og samfundsøkonomi end erhvervsaktive borgere i gennemsnit.Dette skyldes formodentlig, at læserne er bevidste om at teknologi og naturvidenskab spilleren rolle alle steder i samfundet og er vigtige faktorer for hvordan vi fremadrettet vil indrettevores samfund bl.a. i forhold til miljø, energi og velfærdsspørgsmål. Ingeniørens dækning ogprioritering klæder dem på til netop dette.-
29. maj 0i3
I)A
Horingssvar pi udkast til forslag til lov om mediestotte
Side 2
Ingeniøren er anerkendt og bliver ofte citeret for at sætte en kritisk, troværdig dagsorden påsit felt og er suverænt førende at sikre folkelig diskussion af den teknologiske udvikling pået konkret, videnskabeligt grundlag. Udover selve nyhedsmediet suppleres diskussionernemed offentlige debatarrangementer som eksempelvis den nylige debat omdet kontroversielle skifergas.Ingeniøren kompletterer de traditionelle mediers perspektiv, der ser verden fra en politisk ogsamfundsmæssig synsvinkel, med en teknologisk, som har afgørende betydning for verdensudvikling og på tilsvarende niveau krav om at blive afdækket, lagt fremog diskuteret i offentligheden. Samme verden forskellige perspektiver. Det betyder, at Ingeniøren også skriverom kultur— bare på en anden måde. Ingeniøren skriver også om politikmen om denskonkrete indhold i forhold til eksempelvis infrastruktur inden miljø, energi og transport ikkeom politikerne og taktikken bag. Med sit skarpe fokus på at finde løsninger,giver mediet enstor gruppe af den danske befolkning mulighed for at finde faktuel information, aktuel debatog argumentation og ny viden om emner, der enten slet ikke eller kun ganske overfladiskberøres i andre medier.—
—
—
Således opfylder Ingeniøren gennem sin publicistiske tradition en vigtig demokratisk funktionog udfylder rollen som et uafhængigt forum hvor teknologi og naturvidenskab behandles ogdiskuteres. Et medie der kan oplyse og udfordre på teknologiinteresseog et forum, hvorandre samfundsaktører kan henvende sig til den teknologiske elite.Ingeniøren har indtil nu fået støtte og lever fuldt ud op til kravene for tilskud fra hovedordningen, jf.§5. Eneste undtagelse er kravet i stk. 4) om at mediet “ikke er ejet medto tredjedeleeller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisatione Der.”øvrige krav leverIngeniøren til fulde op.Ingeniøren udgives af Mediehuset Ingeniøren A/S, som ejes 100% aflngeniørforeningenIDA. Mediehuset er organiseret med en redaktion, som er uafhængigaf økonomiske, foreningsmæssige og politiske interesser. Ingeniøren er derfor IKKE et traditionelt medlemsmedie, der tegner moderorganisationens holdning og prioriteringer overfor medlemmerne.Tværtimod hviler Ingeniørens udgivelser på 100 % redaktionel frihed, derblev udstukket i1961. Det er således redaktionen på Ingeniøren, der ubetinget og alenebeslutter indholdet imediet. Kommercielt er mediehuset etableret som et datterselskab medprofessionel bestyrelse. Ingeniøren har 56 fastansatte, men rummer alt i alt 80 lønnede medarbejdere. Annoncedækningen er som den skal være hvis man skal have mediestøtteunder 50 %.—
—
På denne baggrund ser vi det som dybt uhensigtsmæssigt og ganske enkelt ærgerligt, at etforventet frafald af et afgørende tilskud ikke sker på baggrund af medietskvalitet eller samfundsmæssige rolle, men udelukkende efter ejerskabsforhold, på trods af,at uafhængigheden er sikret gennem det redaktionelle frihedsbrev.Med venlig hilsenIngeniørforeningen, IDA
(.
f(
(r”’(;‘-
Carl Aage DahlAdm. direktør
Søren F. JensenFra:Sendt:Til:Emne:
Inger Frydendahi30. maj 2013 18:07Susanne Mahier; Gitte Østergaard; Søren F. Jensen; Marie-Louise HelvangVS: Mediestøtte høring-
Sendt:30. maj 2013 15:07Til:Inger Frydendahl
Emne:Mediestøtte høring-
Kære Inger FrydendahlInteressenetværket Specialmedierne er, efter at vores høringssvar er afsendt, blevet kontaktet at et voresmedlemmer Claus Theilgaard, DKnyt.dk. Han har henledt vores opmærksomhed på, at lovteksten omkringsupplementspuljen for fritstående netmedier afviger fra aftaleteksten fra 18. januar 2013.Interessenetværket kan fuldt ud tilslutte sig bemærkningerne i høringssvaret fra DKnyt.dk, og vi ser frem til, atlovteksten bliver korrigeret, så lovteksten er i overensstemmelse med den politiske aftale.
Med venlig hilsen
Denne mail er blevet scannet at htbx//www.comendo.com og indeholder ikke virus!
KORRESPONDENTERNEHøringssvar vedr, lovforslaget om en ny mediestøtteordning.Om korrespondenterne.dk
Korrespondenterne.dk er et onlinebaseret medie, som drivesafdanske freelance-journalisterbosiddende i udlandet. Vi har eksisteret som netværk og platform igennem mere endto år, hvoralt arbejde med projektet har været frivilligt. Vi har lagt en strategi og forretningspian forenrelancering afsitet som betalt netmagasin, der vil blive gennemført i slutningen af 2013eller iløbet af 2014.Vi anser os selv som et projekt, der i høj grad lever op til ønsket om at skabe innovation imediebranchen og sikre et fremtidigt bæredygtigt grundlag for de former for journalistik, som erafgørende for kvaliteten af den offentlige debat og den demokratiske udvikling.Udlandsjournalistikken er en af de typer af journalistik, som lider allerhårdest under deøkonomiske vanskeligheder i mediebranchen, da den oftest er krævende og omkostningsfuld. Vianser det derfor som helt afgørende, at der blive gjort nye forsøg på at skabe en fremtid forkvalificeret udlandsjournalistik, der produceres af danske journalister, som er bosiddende i deregioner og lande, som de dækker.Omlægningen af mediestøtten ville potentielt kunne give korrespondenterne.d etk kærkommenrygstød, der vil gøre det nemmere at løfte vores høje ambitioner. Men som lovtekstenomkringden nye mediestøtte er formuleret virker det imidlertid ikke sandsynligt, at korrespondenterne.dk inærmeste fremtid kan blive berettiget til støtte. Der er en række forhold, som forhindreros i atkomme i betragtning, og vi anmoder om, at der i den endelige lovtekst bliver taget hensyn tildisse problematikker.
Et ‘nyt’medieDet fremgår af lovteksten, at etableringsstøtten skal gå til nye, selvstændige nyhedsmedier, og ibeskrivelsen af støtten lægges der vægt på selve den fysiske etablering og opstartsfasen. Dettegør det uklart for os, om et medie som korrespondenterne.dk, der er allerede er midt ienetableringsfase, kan blive berettiget til etableringsstøtte. Vi er næppe det eneste eksisterendenetmedie, der efter at have lagt mange ulønnede arbejdstimer i vores projekt, befinderos midt enproces, hvor vi forsøger at tage skridtet videre til at blive et bæredygtigt, selvfinansierendenetmedie. Det ville virke i strid med lovens hensigt, hvis medier som vores ikke kan blive
støtteberettigede, fordi vi falder ned i mellem to stole etableringsstøtten og produktionsstøtten.-
Vi har i korrespondenterne.dk allerede udarbejdet et koncept og en forretningsplan for dekommende år og kommer til at relancere mediet, inden vi kan søge mediestøtte. Det betyder, atnår vii 2014 gerne vil søge støtte, vil det formentlig blive til en videreudvikling at vores koncept ogisær til en udvidelse af vores journalistiske produktion, sådan at vi kan sikre, at vores produkt haren høj nok kvalitet og bredde til at kunne blive en bæredygtig forretning. Støtteordningen tiludvikling af projekter virker ikke møntet på et medie som vores, og støtten kan desuden ikke gå tildrift. Vi håber derfor fortsat at kunne søge om etableringsstøtte, men som lovteksten erformuleret virker det for os uklart, om nyligt etablerede medier er berettiget til at ansøge, og omdet er muligt under ordningen hovedsageligt at ansøge om støtte til produktion.Det nævnes i lovteksten at etableringsstøtten kan gives til “den indledende produktion” og kantildeles over en periode på tre år. Vi håber, at dette betyder, at et allerede etableret netmedie godtkan modtage støtte til lønudgifter i en begrænset periode, inden det er i stand til at ansøge omproduktionsstøtte. Og vi opfordrer derfor til, at det i lovteksten gøres mere klart, hvordanmedienævnet skal forholde sig til netmedier, der allerede befinder sig midt i etableringsfasen.
RisikovillighedGenerelt er det vores opfattelse, at det fremlagte forslag til lov for etableringsstøtte bygger på etmeget traditionelt syn på medier og forretningsmodeller. Det fremgår af de særligebemærkninger til lovforslaget, at støtten gives til “markedsundersøgelser, materialer, lokaler,fremstillingsanlæg/platforme, samt til lønudgifter”. Ordvalget her lægger sig tæt op af, hvordanman hidtil har defineret etableringsstøtten til printmedier under Dagbladsnævnet og synes sletikke at skelne til, at der kan være markante forskelle på, hvordan man bygger en forretning opomkring et print- og et netmedie.I den nye medievirkelighed på internettet er det ikke længere den fysiske etablering, som skaberbasis for et nyt medie. Det er nemt at opstarte et nyt medie på nettet, og der er få omkostningerforbundet med det. Korrespondenterne.dk behøver ikke som udgangspunkt et kontor for at drivevores medie, og vi skal stort set ikke bruge andre maskiner end vores personlige computere forat kunne udgive vores indhold. Dette er præcis årsagen til, at små netmedier har så godemuligheder for at skabe fornyelse i mediebranchen, idet vi ikke er nødsaget til at foretage dyreinvesteringer fra starten.Det som skaber basis for et bæredygtigt onlinemedie er, at det formår at producere nogetindhold, som har værdi for mediebrugere, der har adgang til uanede mængder af informationer,og samtidig lykkedes med at skabe et community omkring dette indhold, sådan at brugerneforbliver loyale til mediet. Potentialerne for den slags communities er vanskelige at måle sig fremtil gennem markedsundersøgelser. Netbrugernes vaner er under konstant forandring i takt med,at onlineverdenen udvikler sig, og i takt med at nye medier præsenterer nyt indhold og nye former
for kontrakter mellem brugere og udgivere. Vi ved fra undersøgelser, at der er brugergrupper,som efterspørger kvalitetsjournalistik på nettet, og som også er villige til at betale. Men dette ersamtidig meget kritiske læsergrupper, som til dagligt manøvrerer i en onlineverden med etenormt udbud af indhold. Hvis det var målbart, hvad der skal til for, at disse brugergrupper erberedte til at betale for indhold, ville det være enkelt at skabe nye succesfulde netmedier. Mendet er det ikke. Når nye netmedier lykkedes med at opbygge solide læserskarer, skyldes det ikke,at de har haft gode markedsundersøgelser til hjælp. Det skyldes derimod, at de er lykkedes medat udvikle stærke communities, som ikke allerede eksisterede.Det afgørende for nye netmedier er derfor at have et visionært koncept og modet til at afprøve detpå virkeligheden. Hvis den danske stat gennem etableringsstøtten vil være med til at kickstarteudviklingen af nye onlinebaserede medier, er den nødt til at være villig til også at satse på voreskoncepter. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at puljen til etableringsstøtte skalvære “risikovillig”. Men det er ikke risikovillighed kun at ville støtte netmedier, hvis de kanpræsentere resultater af forundersøgelser, som demonstrerer et fremtidigt forretningsgrundlag.Risikovillighed er set fra vores synspunkt, at være beredt på fra starten hovedsageligt at givestøtte til produktion af journalistik. Udover udgifter til webdesign, udvikling af ‘apps’ og til revisorhar vi få omkostninger forbundet med vores etablering, I stedet har vi brug for at kunne investereos selv i at producere nyskabende, journalistisk indhold og opbygge stærke communitiesomkring vores sites. Dette tager tid og kræfter og vil have nemmest ved at lykkedes, hvis vi istarten er mindre afhængige af at skulle indfri hele vores kommercielle potentiale.
F reelanceDet fremgår af de særlige bemærkninger, at freelancearbejde ikke kan tælles med i et årsværk,undtagen under supplementsordningen. Dette udelukker reelt et medie somkorrespondenterne.dk samt formentlig mange andre nystartede netmedier i at opnå støtte.Vores forretningsplan bygger på, at alt indhold skal produceres af freelancere. Dette vil sikre osen bredde i indholdet, fordi vi vil kunne have et højt antal af skribenter tilknyttet og dermed kunnedække mange egne af verden. Samtidig gør det også vores forretningsmodel fleksibel, fordi vikan afstemme vores produktion af indhold med, hvor godt forretningen udvikler sig. Dette erenormt fordelagtigt for et nyt netmedie, som skal forsøge at tilpasse sig stadigt forandrendebrugervaner.—
—
Det er positivt, at nye netmedier kun skal have ét årsværk sammenlagt for at komme ibetragtning til støtte. Men de færreste nye medier er en-mands- eller to-kvindes-hær, I stedet harvi en hel række skribenter tilknyttet, som det giver bedst mening at aflønne på freelance-basis. Atdisse freelancere ikke kan tælles med i et årsværk virker ikke logisk, cia slet ikke når frivilligtarbejde i visse tilfælde godt kan.
Selvstændig journalistik
Supplementsordningen i lovforslaget lader medier med særlig høj produktion af redaktionelt stofog selvstændig journalistik få op imod 50 procent af dets omkostninger dækket af tilskuddet. Hervil vi bemærke, at et koncept som det, korrespondenterne.dk vil følge, bygger på, at alt indhold(100 pct.) skal være egenproduceret og originalt. Vi tror ikke på, at vi kan få brugerne til at betalefor andet end originalt stof, som tilføjer værdi til den allerede eksisterende nyhedsjournalistik.Derfor kunne man måske overveje om ikke, at etableringsstøtten også kunne have et forhøjet loftfor medier med en særlig høj andel af selvstændig journalistik.
Medienævnet
At kunne se potentialerne i nye netmedier kræver, at man følger tæt med i udviklingerne rundt omi verden og er bekendt med, hvilke nye modeller der har succes. Dette er der kun ganske få iDanmark, som gør. Vi så derfor meget gerne, at der i medienævnet sad en repræsentant, derhar netmediernes udvikling som speciale, da vi ikke mener det er hensigtsmæssigt, at det kun errepræsentanter fra den etablerede branche, der skal bedømme nye koncepter og ideer. Dennerepræsentant kunne eksempelvis være en person fra DONA eller en professor fra en afjournalistuddannelserne, som underviser i netjournalistik eller journalistisk ‘entrepreneurship’.
Kulturstyrelsenatt. Inger Frydendahi[email protected]H.C. Andersens Boulevard 21553 København V(mail)
København, 30. maj 2013Hpringssvar vedr, udkast til lov om fremtidens mediestøtteTak for muligheden for at afgive høringssvar vedr, lovforslag for omlægning af denstatslige mediestøtte.Som udgangspunkt støtter vi stærkt op om intensionerne i lovudkastet, der vilbegrænse konkurrence forvridningen i den danske medieverden. Desuden henholdervi os overordnet til synspunkter i høringssvar fra Specialmedierne.Men det udsendte lovudkast indeholder i forhold til vores virksomhed rækkeuklarheder, som det vil være hensigtsmæssigt at f præciseret i den endeliglovgivning. Vores opfattelse baseret p det lovforberedende arbejde har været, at detvar hensigten at anse i hvert fald økonomisk Ugebrev som støtteberettiget. Eftervores vurdering bør vores tre udgivelser ses som en enhed, da der reelt, men ikkeformelt, er tale om én udgivelse rettet mod forskellige separate mlgrupper medforskellige prioriteringer af det redaktionelle stof indenfor erhverv, samfund, politik,privatøkonomi, ledelse, samfundsøkonomi og investering.Langer Business Media udgiver i dag de 100 % ejede medier, økonomisk Ugebrev,Nyhedsbrev for Bestyrelser og Aktieugebrevet. Kendetegnet ved udgivelserneer.at deer placeret i hver deres juridiske enhed, med økonomisk Ugebrev som holdingselskabfor de to øvrige selskaber. Vi vil finde det hensigtsmæssigt at de tre enheder bliveropfattet som en enhed i relation til tildeling af støtte, ligesom det antageligt vil væregældende for Altinget med forskellige porta ler.Vores tre nyhedsbreve har én fælles chefredaktør, en fælles redaktion medjournalister. der lever stof til alle tre nyhedsbreve.økonomisk Ugebrev, Nyhedsbrev for Bestyrelser og Aktieugebrevet er bredt citeret ide øvrige erhvervsmedier, i radio og TV. Vi er med til at sætte vigtigesamfundsmæssige dagsordener omkring samfundsøkonomi, erhvervspolitik, ledelseog omkring den finansielle sektor. Samlet set har de tre nyhedsbreve en meget breddækning, idet nyhedsbrevene henvender sig til alle dele af erhvervslivet, frabestyrelser og ledelser til økonomi- og finansfunktioner, samt private danskereomkring privatøkonomi og investering og pension. Ud over de treabonnementsbaserede nyhedsbreve udgiver vi gratis publikationerne SelskabsledelseSMV med 10.000 modtagere blandt SMV-virksomheder og gratispublikationenAktieUgebrevet Privatinvestor om investering, pension og makroøkonomi til 35.000
modtagere blandt private.Inden for vores fagområder møder vi massiv konkurrence fra de store erhvervsmedier,som i årevis har fet betydelig offentlig støtte. Vi ser som vores styrke at været heltuafhængige og kunne skære gennem gængse opfattelser, de fælIes” mediehistorier,hvor alle løber samme vej, og skabe T forståelse” ved at udfordre gennem grundignyanalyse og research. 100 % af det redaktionelle stof i nyhedsbrevene eregenproduceret og unikt, hvilket gør det til en relativ omkostningstung produktion.Ikke desto mindre ser vi vores fleksible forretningsmodel med en høj andel affreelance journalister med mangerig specialisterfaring, som en af fremtidensforretningsmodeller i medieverdenen. Altså høj kvalitet, høj integritet til relativt laveomkostninger.I det videre lovforberedende arbejde kan det være afgørende for medier som vores atder tages hensyn til ovenstende forhold.Vedhæftet seneste udgaver af økonomisk Ugebrev og Nyhedsbrev for Bestyrelser.Med venlig hilsen I Best regardsMorten W. LangerCEO
Iadm. direktør I Editor-in-Chief/ Chefredaktør-
Nyhedsbrev for Bestyrelser www.bestyrelsendkøkonomisk Ugebrev www.ugebrev.dkAktieUgebrevet www.aktieugebrevet.dkøkonomisk Ugebrev Partner PublicationsSelskabeledelse SMV--
Telefon:Mobil+45 26 70 39 56 I Direkte+45 69 60 82 01 I Reception+4S 70 23 40 10 I Privat+45 39 68 39 56Mai To:[email protected] I [email protected]Postadresse:økonomisk Ugebrev I Slagtehusgade 4-6 I DK-1715 København V.
KulturstyrelsenI-IC. Andersens Boulevard 21553 København VAtt.: Inger Frydcndahl30. maj 2013
Horingssvar fra Licitationen Byggeriets Dagblad
Vi har på Licitationen Byggeriets Dagblad med interesse fulgt den debat, der udspillersigomkringden nye Mediestøtteordning. Tiden er nu inde til at komme med en respons i henhold til detforeslåede.Licitationen Byggeriets Dagblad er et 105-årigt gammelt dagblad, som beskæftiger sig med alt, derhar relevans til byggeriet, anlæg og i forbindelse hermed, det politiske system og det omgivendesamfund, herunder også kulturen.Med afsæt i bygge- og anlægsbranchen breder vi vores historier langt ud over det, der kan kaldesfor en snæver kreds. Det er klart, at vi har afsæt i byggeriet, men byggeriet er så integreret en del afvort samfund, at det ikke har kontekst, hvis vi ikke stort set dagligt perspektiverer vores stof iforhold til det omgivende samfund. Dette er således også grunden til, at vi er et af de mest citeredeskrevne medier i bl.a. DR’s P3, DR Nyhederne og TV2 og generelt i såvel det skrevnesomdetelektroniske rnedieunivers. Det skyldes selvsagt, at vore historier har en bred og almen interesse. Atder også kan anlægges en erhvervsfaglig vinkel, ser vi som et klart plus og som et kvalitetsstempel,fordi stoffet således i praksis anvendes som beslutningsgrundlag i virksomheder, organisationer ogikke mindst også i det politiske system.Vi mener dog, at forslagets element med krav om en bred kulturel dækning er at gå for vidt. Dennedel af forslaget er malet med en så bred pensel, at der nødvendigvis må ske en tolkning at’, hvad derer kultur og hvad der ikke er. Her er en efter vor mening ret stor risiko for, at det bliversmagsdornmeri, der kommer til at ligge til grund for en eventuel tildeling af støtte. Denne del aflovforslaget bærer præg at’ en lidt altmodisch holdning til Omnibus-princippet om bred almen appel.Vi beskæftiger os således på Licitationen med kultur i mange henseender. Det gælder naturligvisbygninger til kulturen, men det gælder også vores kultur generelt. Kultur er mange ting. Det er ogsåhvordan vi indretter os og hvordan vi er sammen. Kulturen er også en stor del af den måde vortsamfund er skruet sammen på, vores infrastruktur og vores adfærdskultur. Over to dage havde vi forganske nylig en dækning af et dansk designet kulturhus, Harpa i Reykjavik, som den danskearkitekt Henning Larsens Tegnestue har ffiet den prestigefyldte Mies Van Der Rohe Pris for. Vi harskrevet om unges kunstudfoldelser i forbindelse med Metrobyggeriet, og landet over er en rækkekulturhuse under opførelse, eksisterende sportshaller og forsamlingshuse er under omdannelse tilkulturelle formål. Alt sammen noget vi løbende dækker.Når vi taler om den samfundsmæssige relevans, som Lieitationen har, så gælder det blandt andet detfaktum, at omkring 40 procent af alt energiforbrug går til opvarmning/køling og drift af bygninger,hvortil skal regnes al den energi, der går til fremstilling af materialer og transport m.v., som hardirekte relation til byggeri og bygninger; for ikke at nævne den væsentlige del af den samledebeskæftigelse, som bygge- og anlægssektoren og de dertil relaterede erhverv oppebærer.
Alt iberegnet, tegner Licitationens �hgligt funderede bagland sig for en ikke uvæsentlig del af detsamlede samfundsøkonomiske og -økologiske potentiale.Det interessante er, at bygge- og anlægssektoren af den nuværende regering tildeles en god del afansvaret for at skabe den vækst, der skal findes i de kommende år. qua Vækstplan.dk. Et ansvarsom økonomi-og Erhvervsminister, Margrethe Vestager forleden i sin økonomiske redegørelse,tildelte byggeriet. For at det kan ske, skal der bruges værktøjer, og her er Licitationen et nødvendigtværktøj.
Licitationen er således at betragte som en faglig platform, hvor der formidles og udveksles videnmellem professionelle aktører,menså sandelig også en formidling videre ud i samfundet af desarnfundsrelevante bredt appcllerendc nyheder, bygge- og anlægspolitiske strømninger og eksaktviden.Licitationen vil gerne kunne bidrage endnu mere til denne formidling og vidensudveksling, og meden mediestøtte i ryggen vil vi som et ansvarligt dagblad kunne påtage os en del af det ansvar,somregeringen med sin vækstplan lægger på byggeriet, nemlig at formidle og udveksle viden, der kanskabe vækst og arbejdspladser i det danske samfund.
Med venlig hilsenTorben SighAnsv. ChefredaktørLicitationen Byggeriets Dagblad
Bemærkninger til lovforslagommediestotte
Med udgangspunkt i lovforslag om mediestøtte af 1. maj 2013 ønsker Magasinet ATLASat givesitsynspunkt til kende.Adgangen til innovationspuljen bør begrænses til medier, derrentfaktisk er repræsenterernytænkning i det danske inediebillede. Derfor henstilles der til, at medier der har adgang til denalmindelige produktionsstøtte ikke på samme tid kan få adgang til innovationspuljen. Det anses foren seriøs og reel bekymring, at mere etablerede spillere vil anskue innovationspuljen som en slagssuppieringspulje. Hvis ikke adgangen til innovationspuljen begrænses, vil det blive umådeligtvanskeligt at leve op til lovens formålsom udtryki paragraf 2, om at “fremme et alsidigt ogmangfoldigt udbud..”Vi mener ikke det er et udtryk for innovativ tænkning at begrænse støtten til skrevne medier.Fremtidens medier vil med overvejende sandsynlighed være præget affiermedialitet.Der bør i tildelingen af midler indenfor innovationspuljen lægges vægt på et initiativskvalitetsmæssige ambitioner således, at man så vidt muligt lever op til lovens hensigt om at tjenedemokratiet.Det er af stor vigtighed, at det kommende medienævn vil blive sammensat således, at deuafhængigenyere netinitiativerogså tilgodeses. Der henstilles derfor til, at der i nævnet vil væremindst én person med erfaring inden for innovation på medieområdet og tilsvarende kompetencerindenfor bedømmelse af den indholdsmæssige kvalitet i andre fortælleformer end de traditionelledagbladsformater.Vi anbefaler at den procentvise egenfinansiering på 60% for projektstøtte sættes ned til 40%. Dainnovationspulj ens primære fokus må være at sikre indhoidsmæssig innovation snarere endforretningsmæssig, anbefales det, at risikovilligheden nævnt i bemærkningerne til etableringsstøtteligeledes bør gælde ved projektstøtten.Det er vores klare opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at tilgodese projekter, der på den eneeller anden vis har vist bæredygtighed. Medieinitiativer der indtil lovens ikrafttræden har virket påfrivillighed og pionerånd bør tilgodeses, da vedholdenhed må anses som altafgørende ved opstart afnye medier.Størrelsen af stotteportionerne til de enkelte projekter under innovationspuljen må være af etsubstantielt omfang for at sikre reel og blivende mulighed for at opnå den tilsigtede bæredygtighedefter de nævnte 3 år. Den altovervejende risiko ved at tildele mindre stotteportioner er, at støtten vilfå karakter af symbolsk støtte snarere end understøtte den innovation og nytænkning somlovforslaget tilsigter.Med venlig hilsen,Magasinet ATLASkg(iatlasmag.dktlf 26 81 85 88
25.05.2013Til Kulturstyrelsen,Att: chefkonsulent Inger Frydendahl[email protected]Ang: Udkast til forslag til lov om mediestøtteHøringssvar fra netavisen Modkraft.dk
Som civilsamfundsmedie ser Modkraft.dk positivt på de grundlæggende træk i udkastet.Imidlertid bør nedenstående kommentarer og forslag indgå i de fortsatte overvejelser for atsikre, at ordningen i praksis kommer til at fungere efter hensigten.§S,stk.4»Et nyhedsmedie kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte fra hovedordningen på17,5 mio. kr. årligt.«Bemærkning:Der er brug for et koncernioft og ikke et titelloft for at opnå målet om spredning afytringsfrihed og demokratistøtte. Et titelloft kan medføre, at en større mediekoncern vilkunne tømme en stor del af kassen ved at opdele sig i et større antal titler, der passer tilstøtteordningen.--
§6 »Der ydes fra supplementsordningen tilskud fra to puljer til:«stk. 2 »Skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikke har samme ejer eller udgiver somet andet nyhedsmedie...r<Bemærkning:Afgrænsningen er alt for bred til at opnå hensigten om en målrettet demokratistøtte. Det bør istedet tydeliggøres, at formålet med supplementsordningen foruden at støtte trykte, smålandsdækkende nyhedsmedier er at støtte ikke-kommercielle internetbaseredecivilsamfundsmedier, hvis nyhedsformidling har særlig betydning for den politiske ogdemokratiske debat.——
I øvrigt er det afsatte beløb efter vores mening for småt til at opfylde hensigterne med puljen.Der kan med fordel overføres midler fra hovedordningen til supplementsordningen.
§6, stk 5»Til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, ydes tilskud iforhold til nyhedsmediets redaktionelle omkostninger(...)<‘Bemærkning:Denne bestemmelse er umiddelbart udformet, så flere ikke-kommerciellecivilsamfundsmedier med særlig betydning for den politiske og demokratiske debat i praksisikke har mulighed for at få gavn af ordningen på trods af de gode intentioner. Det gælder for—
redaktioner, hvor frivillige tilsammen udgør over 3 årsværk men som bliver drevetudelukkende con amore uden betalt arbejdskraft. I så fald vil de samlede redaktionelleomkostninger ligge tæt på 0 kroner. Dermed vil et tilskud udregnet som 35% [eller 50%) afdisse ikke-eksisterende redaktionelle omkostninger være på omkring 0 kroner. Men formåletmed den del af ordningen, der handler om civilsamfundsmedier må være at styrkeredaktionen, typisk ved at der takket være støtte bliver muligt at ansætte enredaktionssekretær.En nærliggende løsning er at indregne værdien af frivillig-årsværk i de redaktionelleomkostninger i henhold til den gennemsnitlige journalistløn i området, udregnet efter DanskJournalistforbunds statistikker.—
§8-11Projektstøtte Innovationspuljen:-
Bemærkning:Denne pulje fremstår som en rodekasse. Der bør indføres vandtætte skodder mellem de beløb,der afsættes til de forskellige formål. I modsat fald vil en omlægning i et større mediehuskunne tømme kassen for midler, der egentlig burde hentes gennem selvfinansiering. Merehensigtsmæssigt ville være at øremærke fx 1/3 til innovationsbehov hos eksisterende mediermed mindst tre lønnede medarbejdere, 1/3 til etablering af nye medier og 1/3 til omlægningog innovationsproj ekter i ikke-kommercielle civilsamfundsmedier.
I øvrigt er det afsatte beløb efter vores mening for småt til at opfylde hensigterne med puljen.Der kan med fordel overføres midler fra hovedordningen til innovationspuljen.
Page I of2
Gitte ØstergaardFra:Inger Frydendahi
Sendt: 30. maj 2013 10:47Gitte ØstergaardTil:Emne: Fwd: høringssvar mediestøtte
Sendt fra min iPadStart på videresendt besked:Fra: Michael Nørfelt <MNnskeFagM§ii§Ldi§>Dato:30. maj 2013 10.18.22 CESTTil:<i[email protected]>Emne: høringssvar mediestotteChefkonsulentInge FrydendalKulturstyrelsen31. maj 2013føring vedr, forslag til lov om mediestotte:
fra1. januar 2014Som chefredaktør for Motor-magasinet glæder det mig, at der nugennemføres en reform af mediestøtten.fortsat tænkes i enDet ser dog ud til, at der i lovteksten og nogle af bemærkningernemedieverden, hvor omnibusmedier er dominerende.i lovforslaget ogJeg vil i den forbindelse gerne påpege følgende centrale elementerbemærkningerne:Politik, kultur og samfund bor ses i en bred sammenhæng:undsforhold højt. DerDet glæder mig, at den nye lov vægter demokrati, politik og samfrelevante forhold harer i den forbindelse ingen tvivl om, at de politiske og sarnfundshvor de harstørst betydning for brugerne, når de sættes ind i en sammenhæng,journalister på Motor-betydning for brugernes hverdag. Det oplever vii høj grad, somiske, samfundsrelevantemagasinet. Vi vil derfor opfordre til, at man betragter det politmediestøtte, fordi detog kulturelle stof på en sådan måde, at et medie ikke afskæres forrelevant kontekst. Det vilbringer politik, kultur og samfund ind i en for mediebrugerenredaktionelle stof skalderfor være min opfordring, at man betragter§5 stk. 5. 7: “Deter” i en bredprimært behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temasammenhæng.mæssige betydning:Opfattelsen af mågruppen bor ses ud fra mediets samfundsensætter sitUndersøgelser viser, at den enkelte mediebruger anno 201 3 sammtypisk enmecentreredemedieforbrug ved at få informationer gennem mange kilderndling af stof kan derforportaler og nichemedier. Motor-magasinets navn, brand og behatvivl om, at vinårsynes specialiseret og målrettet en bestemt branche. Der er dog ingennoget med branchen aten meget bred rnålgruppe af læsere, som ikke nødvendigvis harg af et stoffrpolitisk,gøre,mensomalene pågrundafvoresjournalistiske behandlinkratiske medborgere.kulturel og samfundsmæssige indsigt i stof— som gør dem til demo—
30-05-2013
Page 2 of 2
Det vil derfor væreminopfordring, atmanbetragter§5 stk.2. 3 på en sådan måde, atdet ikke er mediets navn og primære rnålgruppe,som afgør, omdet kan få mediestøtte,menmedicts samfundsmæssige betydning.Jeg håber, at man vil have forståelse for dette i det videre politiske arbejdesåMotor-magasinet også fremoverkanstyrke den demokratiske proces.—
Med venlig hilsenMichael F. NørfeltAnsv, chefredaktørMotor-magasinetmnmotormagasinet.dkwww.rnotormagasinet.dktlf. +45 70 11 51 00mob. +4521 280415fax +4544851013
30-05-2013
30. maj 2013
Høringssvar
-
lov om mediestøtte
ndeProducentf’oreningen har læst forslaget til lov om mediestøtte og har følgebemærkninger:igt ogFormålet med lov om mediestøtte er, ifølge paragraf 2, “at fremme et alsidhenblik påmangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter meddenstyrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark”. Isammenhæng er det indlysende vigtigt, at den nye mediestøtte også kan støtter derforetinternetbaserede nyhedsmedier og ikke blot trykte medier, og lovforslag banengigt af et tryktogså vejen for at støtte medier, som publicerer indholdet på nettet, uafhæmedie.udelukkerProducentforeningen finder det uforståeligt, at tilskudsordningerne specifiktinternetbaserede medier, som formidler nyhederne via levende billeder. Ier og lyd ogbemærkningerne til lovforslagets paragraf 1, stk. 1, er det anført, at billedfå tilskud.vid eoindslag ikke alene kan udgøre det indhold, der er en forudsætning for atnde klausul.Producentforeningen må på det kraftigste protestere mod denne utidssvareLevende billeder betragtes i alle øvrige sammenhænge som en ligeværdigkommunikationsform i forhold til det skrevne ord, og netop i endebat erformidlingssammenhæng, hvor styrkelse af demokratiet og den demokratiskeeoverskriften, har de levende billeder en vigtig funktion, idet store og væsentliganvendert,målgrupper i samfundet lettere kan relatere til nyhedsformidling og deba derngspunkt ivideoindslag. Etableringen af fritstående internetbaserede medier med udgaaudiovisuelt indhold er desuden et potentielt forretningsområde forProducentforeningens medlemmer.portenForarbejdet til det foreliggende lovforslag er blandt andet mediestøtterap2011, som har haft“Demokratistøtte Fremtidens offentlige mediestøtte” fra september—
Producentforenngen Bernhard Bangs Aié 25 2000 Frederiksberg3386 2880 info@pro-fdk www.pro-f.dk—
—
-
—
I’kLF
til formål at undersøge mediestøttens funktion og effekt samt at bane vejen for engennemgribende reform af den støtte, der i dag er baseret på trykte medier og som derforikke er i samkiang med dagens mediebillede. Mediestøtterapporten opererer medforskellige scenarier og støtteformer, der i varierende omfang åbner for at støtte medierpå tværs af de eksisterende platforme. I den sammenhæng er det værd at bemærke, atmediestøtterapporten ikke som udgangspunkt skelner mellem tekst og levende billeder. Irapporten omtales alene redaktionelt indhold. Forarbejdet til lovforslaget har væretomfattende og tidskrævende, og det er nedslående at konstatere, at resultatet af dengrundige diskussion og undersøgelse allerede i første paragraf begrænser denudtryksform, som kan støttes, til det ski-evne ord.Producentforeningen vil derfor kraftigt opfordre til, at fritstående internetbaseredemedier, der anvender levende billeder til nyheds- og kulturformidlingen, omfattes afloven på linje med ski-evne internetbaserede nyhedsmedier. Foreningen foreslår derfor,at paragi-af 1, stk. i ændres, således at støtten ikke begrænses til skrevne medier.Ligeledes skal paragrafferne 5, 6 og 8 ændres, således at også ikke-skrevneinternetbaserede nyhedsmedier, der i øvrigt opfylder kriterierne i paragraffen, kan opnåstøtte fra henholdsvis hovedordningen, suppiementsordningen og innovationspuljen.Kulturministeren har i sit sval- til kulturudvalget den 18. april 2013 om, hvorvidtmedieprojekter med helt eller delvist audiovisuelt indhold kan modtage støtte frainnovationspuljen, henvist til stemmeaftalen mellem regeringen og Enhedslisten. Dennestemmeaftale indeholder dog ikke en skelnen mellem skrevne medier og audiovisuellemedier. Producentforeningen vil gerne have en forklaring på, at der i perioden frastemmeaftalen fra januar 2013 til kulturministerens svar til kulturudvalget i april 2013 erindført en klausul om, at med iestøtten kun kan gives til skrevne medier.
Med venlig hilsen
Klaus Hansen, direktør, Producentforeningen
Producentforeningen Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg3386 2880 [email protected] www.pro-F.dk———-
RJGSREVISIONEN
KulturstyrelsenH.C. Andersens Boulevard 21553 København V
St. Kongensgade 451264 København KTlf. 33 92 84 00Fax 33110415[email protected]w.rigsrevisionen.dk
Høring vedr, udkasttilforslag til lov om med iestøtte
29.maj2013
Kontor: 2. Kontor
Ved e-mail af 2. maj 2013 har Kulturstyrelsen fremsendt udkast til forslag tillov om med iestøtte til høring i Rigsrevisionen.Rigsrevisionen har foretaget en gennemgang af det fremsendte lovforslagmed henblik på at efterse, om udkastet indeholder bestemmelser, som Rigsrevisionen skal udtale sig om i henhold til rigsrevisorlovens§7 eller 10.Rigsrevisionen har konstateret, at det fremgår af§7,§9 stk. 6,§10 stk. 3samt§12 stk. 4, at Kulturministeren fastsætter nærmere regler for tilskuddene herunder ansøgningernes indhold, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse samt revision mv. Rigsrevisionen forudsætter, at vi får forelagt disse tiludtalelse inden ikrafttræden.Rigsrevisionen forudsætter desuden, at Kulturstyrelsen etablerer de fornødneinterne kontrofler til sikring af, at der kun udbetales tilskud til tilskudsmodtagere, der er berettiget hertil, og at der kan aflægges et rigtigt regnskab for ordningen.Gennemgangen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.
J.nr.: 2012-5601-12
Med venlig hilsenJenny KingboSouschef, fuldmægtig
1/1
Til KulturstyrlesenI—løringssvar fra Samsø Posten vedr. mediestøttelovBemærkninger:L ad Processen og Tidsplanen for overgangen fra distributionsstotte til mediestotte iflg. denindgåede rnedieaftaleSamsø Posten har forsøgt at kommentere den indgåede mediestotteaftale flere gange vedhenvendelser til partiernes medieordførere, saint en henvendelse til kulturministeren. Hensigten harværet atgøreopmærksom på den dramatiske ændring i dagbladet Samsø Postens vilkår. Avisen gårfra i ,3 millioner kroner i distributionsstøtte til udmeldte 0 kroner i mediestøtte. Samsø Posten er enkommerciel virksomhed og ejerne har brug for en afklaring i god tid inden årsskiftet, hvis dagbladetskal kunne fortsætte som hidtil. Kulturministeren har henvist til nedsættelsen af et medienævn ogSamsø Posten må således konstatere, at ejerne ikice kan forvente at få besked i god tid indenårsskiftet, hvilket er uacceptabelt. Samsø Posten kan blive tvunget til at indstille den dagligenyhedsformidling på Samsø til stor skade for det lokale demokratiien af landets 98 selvstændigekommuner.2.ad§5.stk 2.2Samsø Posten opfylder samtlige§5.2kriterier, undtagen kravet om en redaktionel stab svarende tiltre fastansatte journalister. Samsø Posten finder dette kriterium vilkårligt og uden relevans foravisens redaktionelle virke.Avisens ejere og medarbejdere er dybt engagerede i det samske samfund. Gennem familiære båndog foreningslivet lever og ånder hele organisationen (8-10 medarbejdere) for nyhedsformidlingenpå øen. Avisens 1,8 redaktionelle årsværk kommer dybt ind i lokalsamfundets maskinrum ogdækker alle mulige og umulige aspekter af ø-livet sommer som vinter, både politisk og kulturelt,blandt andet takket være konkrete forslag og tips fra resten af medarbejderne. Redaktionen manglerikke “et redaktionelt og fagligt fællesskab, der kan medvirke til at sikre efierlevelse af formålet medden redaktionelle produktionsstøtte.”Avisen finder grænsen på tre redaktionelle årsværk vilkårligt og ubegrundet. For vores egetvedkommende kan dette uddybes:Der har i avisens 104 års historie aldrig været tre journalistiske medarbejdereGivet avisens høje dækningsgrad i alle årene, opfylder avisen klart behovet for lokaltproduceret journalistisk indhold om øens forhold. Der er flere abonnenter end husstande, fordimange med tilknytning til øen også får avisen sendt på fastlandet. Samtlige ‘konkurrenter’ påmedieområdct har trukket sig (Århus Stiftstidende og Kalundborg Folketidende har lukket dereslokale redaktioner og den Radio- og TV Samsø har indstillet sit virke).Udgiften til det redaktionelle arbejde med avisens produktion udgør ca. en tredjedelaf abonnementsindtægterne. Den joumalistiske andel af udgifterne er givetvis væsentligt lavere hosaviser med større oplag. Den hidtidige distributionsstøtte har gjort det muligt at udkomme somdagblad. Uden mediestøtte vil dette være udelukket. Kombinationen overgangsordning og etudviklingsprojekt støttet af den nye Innovationspulje kan lette overgangen til en ugeavis suppleretmed daglig nyhedsformidling på nettet.Befolkningsgrundlaget og annoncemarkedet giver ikke økonomisk basis for en størreredaktionel indsats. En fordobling af abonnementsprisen vil ikke kunne gennemføres uden et stortfrafald af abonnenter.--
-
-
-
-
3. ad§5 stk2.2Dispensationsmuligheden at henvise til frivillige skribenterSamsø Posten efterlyser en dispensationsmulighed som ikke kræver at vi skal bede fire lokaleskribenter forpligte sig hver for sig til at yde en tredjedels ärsværk årligt for at sikre avisen dennødvendige dispensation. Dette kommer ikke til at ske. Avisen beder om en dispensationsmulighedsom skeler til de særlige vilkår der er på landets mellemstore øer, Læsø, Ærø og Samsø. Der er forsent at komme med nye dispensationsmuligheder i forbindelse med en revision af loven efter tre år(jfr. Transportministeriets forslag om at give ø-kommuner mulighed for at trække sig ud af det1ovbefal ede samarbej de med trafikselskaberne). En relevant dispen sationsmulighed skal indarbej desi medielovennu, hvisSamsø Posten skal overleve. Avisen opstår ikke igen af asken som en FuglFøniks, hvis først nyhedsformidlingen bliver indstillet.4. ad Produktionsstotte og suppiementsordningBegge ordninger forudsætter opfyldelse af kriterierne i §5.stk 2. Hvis Samsø Posten opnår endispensation udgør produktionsstøtte maksimum35%af de redaktionelle omkostninger. Dette vilforSamsøPostens vedkommende ikke være nok til at opretholde udgivelse som dagblad. Undersupplementsordmnger der særlige vilkår for dagblade med et oplag under 40.000 med endækningsprocent på mindst 0,1% i seks af 11 bladdistrikter. Samsø Posten opfylder ikke dette kravgrundet vores lille oplag, skønt en tredjedel af oplaget bliver distribueretihele landet. Særligegunstigt stilles de medier som bedømmes “særligt meriterede og samfundsønskelige”. Beggeordninger forudsætter opfyldelse af §5.stk 2.2 og er således ikke som udgangspunkt møntet påSamsø Posten. Opnår Samsø Posten en dispensation vil avisen overveje at begrænseannonceomfanget til maksimurn25%af indholdet, hvis avisen derved kan komme i betragtning foryderligereproduktionsstøtte som ‘særligt meriterede og sumfundsonskeligt’, hvilket i hvert fald ertilfælde, set fra Samsø!5. ad OvergangsordningVed indgåelse afmedieaftalen var det uafklaret, om Samsø Posten ville blive omfattet afovergangsordning. Dette er siden blevet afklaret og er meddelt avisen mundtligt og skriftligt vedchefkonsulent Inger Frydendahl. Selve beløbet kan ikke meldes ud før tidligst i december, menudmeldingen at avisen kan regne med en gradvis nedtrapning afrncdiestøtten giver avisen dennødvendige tid til at forberede en fortsættelse afnyhedsformidlingen ad andre kanaler, hvisnærværende høringssvar ikke imødekommes i tilstrækkeligt grad til at sikre avisens fortsættelsesom dagblad.6. ad UdviklingsstotteMålsætningen at udvikle en økonomisk bæredygtigt mediedækning uden mediestøtte kan vise sig atvære uholdbar i små ø-samfund under afvikling. Derfor er nærværende argumentation for enrelevant dispensationsmulighed for det vilkårlige kriterium §5.stk2.2en vigtig brik i oprettelsen afeksisterende og eventuel etableringen af nye ø-medier til fordel for dernokratiudviklingen i landets3mellemstore ø-kommuner.
Villensbæk Torvevel 9
2b20 Albertslund
tlf.: 39 47 00 00
fdb4fdb.dk
www.fdb.dk
Kulturstyrelsenifrlkulturstyrelsen dkAlbertslund, den 28. maj 2013Til chefkonsulentInger FrydendahiKulturstyrelsen
HØrincjssvar vedr. forslaci til lov om mediestøtte.Gennem vores medlemskab af Danske Medier, herunder nteressentnetværketSpecialmedierne, er vi bekendt med at der er fremsat forslag til lov om mediestøtte. Vi kantilslutte os det fremsendte høringssvar herfra, og ønsker med dette supplerende høringssvar atuddybe nogle specifikke forhold omkring Mnedsmagasinet Samvirke.Samvirke er udgivet af Coop (tidl. FDB) som et mnedsmagasin i 450.000 eksemplarer, herafomkring 34.000 i abonnement, resten gennem distribution i Coops butikker. Samvirke harværet udgivet siden 1928 og har med skiftende fokus søgt at bibringe en bred læserskarejournalistik af høj kvalitet. Samvirke er principielt til salg for en løssalgspris for kr. 39,- ogscannes i kassen i butikken, dog således at de 1,3 mio. Coop-medlemmer krediteres det fuldebeløb, nr de viser deres medlemskort.Samlet giver oplaget p de omkring 450.000 ex et læsertal p 1.039.000 (iflg. TNS Gallup 2.halv& 2012). Hertil kommer en betydelig forøget indholdsproduktion til nettet, hvorsamvirke.dk har omkring 125.000 nyhedsbrevsabonneneter, 340.000 besøgende og 2.450.000sidevisninger om måneden (iflg. Google Analytics, marts 2013).Samvirke har en selvstændig redaktion p i alt 11 in house fuldtidsansatte (journalister,grafikere og chefredaktør). Hertil kommer indkøb af freelance skribenter, fotografer ogillustartorer. Redaktionen disponerer og redigerer magasinet uafhængigt af sin ejer pgrundlag af en klar vision og målsætning. Heri hedder det bLa.:“Samvirke harnoget på hjerte.Magasinet skriver om sundhed, miljø/klima og etisk handel gennemstofomrderne mad, sundhed og forbrug.Samvirke er:••Nødvendig for sin læser,fordi magasinet samtaler med mennesker,der interesserer ogfacinerer læseren. Og fordi magasinet perspektiverer og handlingsanviser.Inspirerende for sin læser, fordimagasinet giver læseren plads til at nyde, drømme, smile,blive rørt og blive overrasket.
Samvirke skriver til en bred læserskare med børnefamiliemødre i centrum. Samvirke er idialogmedmedlemmerne om den butik, de er medejere afNoget på hjerteSamvirke harværdier og baserer sig p dokumenteret viden indenfor vores stofomrder.•• Samvirke har noget til begge hjernehalvdele hos sin læser• Samvirkes giver udsyn og perspektiv. Læseren kan se ud i verden, tilbage i historien og opdagesammenhænge.”
5 stk. 5. 7: Det redaktionelle stof skal primært behandle politiske,samfundsrelaterede og kulturelle temaer.I lovforslaget hedder det i
VaIIcnsbak Torveve) 9
2(20 AIb(rtInd
tlf.: 394700 00
fdbtfdb.dk
.
wv,w.fclb,dk
Endvidere hedder det
bemærkningerne:Ved samfundsrelaterede temaer forstås temaer, der
tilsigter at give indblik i samfundets struktur og funktioner. Artiklerne skal have enperspektiverende karakter.Samvirke har en klar målsætning om at have “noget p hjerte”. Det handler om at Samvirkehar til formål at give en troværdig, alsidig journalistisk behandling af de mærkesager, der ersat p dasgordeneniCoop som følge af, at man er en medlemsejet dagligvareforretning.Udgivelsen af Samvirke sker i forlængelse af virksomhedens fokus p fire væsentligesamfundsmæssige spørgsmål: Sundhed, miljø, klima og etisk handel.Samvirke behandler kulturelle spørgsml dels gennem et bærende interview, der ofte er meden kendt kulturperson sanger, skuespiller el. lign.—
I forhold til hvorledes politiske og samfundsrelaterede temaer skal fortolkes, ønsker vi atadvare mod en alt for snæver “Christiansborgsk” fortolkning, der er umulig, nr man tager denmeget brede læserskare i betragtning. I Samvirkes udgivelsesgrundlag star der bl.a.:“Samvirke sætter Coops mærkesager p dagsordenen i den brede danske offentlighed. Vi oplyser ogengagerer Coops medlemmer og danske forbrugereispørgsmål om miljø, klima, sundhed og etiskhandel.Vi tager udgangspunktidanskernes hverdag og livsstil. Vi er optagede af den gode, enkle ogunderholdende made at kommunikere p. Vi gør svære og sammensatte temaer forståelige for et bredtpublikum.Vores grundholdning er ansvarlighed. Derfor skriver vi om sagernes fortid og deres fremtid og sætterdemisamfundsmæssigt og globalt perspektiv.Vi er journalistisk ambitiøse. Vi opretholder en meget høj troværdighed. Vi søger historier med en originalvinkel.Virejser debat, fordi vores historier i indhold og form har både tyngde og vovemod.Dermed lever vi op til målet om at være danskernes foretrukne kilde til viden om det kloge forbrug.”I sin journalistiske formidling søger Samvirke at beskæftige sig med disse politiske ogsamfundsmæssige temaer p en måde og i en form, der er p læsernes præmisser og iøjenhøjde med den meget brede læserskare. Derfor tager Samvirke udgangspunkt i noglemeget hverdagsprægede og ligetil emner og historier. Et miljø-tema i Samvirke vil fx ikkevære Kyoto-topmødet, men handle om vinduer eller tøjvask. Et sundhedstema vil typisk være“Hvordan fr man ungerne til at spise mere grønt” eller “Kartoflen er p tilbagetog p dedanske middagsborde” mere end referat af en Folketingsdebat eller en samfundsøkonomiskanalyse. Det er væsentligt for Samvirke, at temaerne behandles gennem “levet liv” med rigtigemennesker i centrum.—
Udfra disse konkrete, nærværende temaer sættes sagen s i perspektiv overfor læseren. Detsker gennem holdnings- og adfærds-analyser iværksat af os selv og udført af vores eget CoopAnalyse. Og gennem internationale og historiske sammenligninger.Vi finder det væsentligt, at lovforslagets formulering om “politiske og samfundsrelevantetemaer” ikke tolkes snævert som “Christiansborgsk” politisk. Fortolkningen bør tilgodese, atdet for Samvirke og andre medier med en meget bred læserskare er helt afgørende forlæserne, at de politiske og samfundsrelevante teamer gøres relevante og nærværende forlæserne.
Med venlig hilsen
Karsten KoldingChefredaktørSamvirke
FDIM
—
interessenetværk
Interessenetværket Specialmedierne
for interaktive medier
Che&onsulentInger FrydendahiKulturstyrelsen
24.
maj
2013
Høring vedr, forslag til lov om mediestøtte:
ialmedier er fusioneret tilI forbindelse med atenrække brancheforeninger herunder Danske SpecInteressenetværketDanske Medier, er der oprettet et interessenetværk for specialmedierhvor Danske Medier ikkeSpecialmedierne som varetager specialmediers interesser på områder,udtaler sig.af Danske Medier fra22.majForeningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) er ligeledes en delers synspunkter, også i Mediestøtteudvalget og2013og har løbende varetaget de interaktive mediagerer på tilsvarende vis som interessenetværk for de interaktive medier.——
etværkeneMediestøtten er et sådant område, og derfor er det henholdsvis Interessenpå vegne afSpecialmedierne og Interessenetværket omkring de interaktive medier, derafgiver høringssvar.specialmedier, fagmedier, fritstående netmedier, interaktive medier m.fl.gennemføres en reform afBegge parter finder det væsentligt, at der med virkning frai.januar2014en støtte til redaktioneltmediestøtten, så den tager højde for den nye medievirkelighed og bliveret skridt frem mod enindhold uanset plafform og ikke til distribution og at der dermed tages.ligestilling støttemæssigt mellem medier udgivet på forskellige platforme—
es i en medieverden, hvorVi synes dog, der i lovteksten og nogle af bemærkningerne fortsat tænkebruger selvomnibusmedier er dominerende og ikke i en tid, hvor den enkelte medikilder typisksammensætter sit nledieforbrug ved at få informationer gennem mangefra omnibusaviser. Detemnecentrerede portaler og nichemedier i trykt og digital form frem fore fra nichemedierer vores vurdering, at en stor del af originaljournalistikken fremover vil kommog nichemedier.og derfor er det afgørende, at der sker en ligestilling af omnibusmedier———
—
I formålet med lovforslaget er anført, at målgruppen er trykte nyhedsmedier samt skrevneinternetbaserede nyhedsmedier. I lyset af det generelle ønske om platformsneutralitet bør ordetskrevne tages ud, da de internetbaserede medier åbner for anderledes brug af medieindholdfremover (nye kombinationer af skrevne ord, levende billeder, still billeder mm.)Det er med dette udgangspunkt, at parterne har bemærkninger til flere af bestemmelserne ilovforslaget:§ stk.. : Her fremgår det, at et medie skal henvende sig til en bred kreds afbrugere.Teksteni lovforslaget er taget fra den eksisterende distributionsordning. Det er vigtigt, atder i vurderingenaf, omet medie når en breds kreds af brugere, anlægges en fortoikning, derbetyder, at et nichemedie trykt eller web-baseret opfattes som at henvende sig til en bredskreds af brugere, hvis det rammer en stor del af sin målgruppe. I vurderingen af om et medie nåren bred kreds af brugere bør også indgå, om nichemediets indhold i større udstrækning blivervidereformidlet i andre mere omnibusprægede medier.———
§ stk. 5. : Det redaktionelle stof skal primært behandle politiske,samfundsrelaterede og kulturelle temaer. Vi stiller os uforstående overfor, hvorformediestøtteudvalgets formulering om, “at det redaktionelle stof skal primært behandle politiske ogsamfundsrelaterede emner”, ikke indgår i lovforslaget. Ideen med den formulering var, at detafgørende er, at et medie for at få støtte skal behandle et eller flere emner primært ud fra enpolitisk og samfundsrelateret vinkel og ikke behandle det på en fagnørdet måde. Vi har svært ved atse, at netop den kulturelle vinkel skal indgå i et krav til alle stotteberettigede medier. Det vil foreksempel medføre, at et medie, som beskæftiger sig med arbejdsmarkedsstof ud fra en bådepolitisk og samfundsmæssig vinkel afskæres fra at få støtte medmindre de alene for at opnåstøtten ændrer deres koncept og bringer faglige anmeldelser. Det er uhensigtsmæssigt, atstotteordningen på denne måde får indflydelse på stofvalget i et publicistisk medie.—
Vi foreslår derfor enten at erstatte ordet “og” med ordet “eller” for bedre at afspejlemediestøtteudvalgets formulering eller at bruge Mediestøtteudvalgets formulering i sin helhed.
§ stk.: Ejerskabskriteriet, der betyder at medier, hvor totredjedele eller mere ejesaf arbejdsgiver,- arbejdstager- eller brancheorganisation ikkekanfå støtte, finderparterne diskriminerende og skaber et uheldigt konkurrenceforhold og direkte er imodmediestøtteordningens formål om at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder.Det er, som det fremgår af bemærkningerne i mange tilfælde medier, der publicerer et meriteretindhold om faglige emner, der er af relevans for en bredere offentlighed. Og det er medier, som ofteopererer kommercielt i konkurrence med medier med andre udgivere. Medier som Ingeniøren,Dansk Handelsbiad og Landbrugsavisen er medier med en høj grad af meriteret indhold, somudgives på et kommercielt grundlag og ikke for at tjene partsinteresser. Medier, der alene er udtrykfor interessevaretagelse, vil normalt ikke kunne opfylde flere af de øvrige indhoidsmæssige kriterierfor at få støtte.
Der argumenteres med henvisning til den begrænsede mediestøtte, men dette argument burde velsnarere bruges til at undgå, at medier, der ikke er professionelle publicistiske medier, kan få støtte.Her tænker vi især på, at medier, som ikke kan opfylde det beskedne krav om tre redaktionellemedarbejdere med lønnede redaktionelle medarbejdere, efter forslaget kan få dispensation fradette krav.
Konkurrence: Generelt er det afgørende for Specialmedierne og de interaktive medier, at dennye støtteordning ikke fører til ny konkurrenceforvridning på mediemarkedet. Det er for eksempelvæsentligt, at et lille fritstående netmedie får samme støttevilkår, som en portal, der er en del af etstort mediehus. Derfor skal et nichernedie kunne få støtte på lige fod med omnibusmediernesenkelte portaler da de konkurrerer om de samme brugere.—
Det er den samme skæve konkurrence, der vil opstå, hvis der indføres et ejerskabskriterium, derbetyder, at kommercielle medier udgivet af en faglig eller brancheorganisation ikke kan få støttemens tilsvarende medier med en anden udgiver bliver støtteberettigede.
—
Medienævnet:Det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne hertil, at der overlades mange skøn tilMedienævnet. Vi vil opfordre til, at lovtekst og bemærkninger præciseres, så nævnet skal foretagefærrest mulige subjektive vurderinger, og medier ud fra lovtekst og bemærkninger kan se, hvordande skal opfylde betingelserne for at få støtte.Parterne finder derfor, at det er vigtigt, at nævnet kommer til at rumme ekspertise om deforskellige dele af medieverdenen. Vi vil derfor anbefale, at Medienævnet sammensættes efter deprincipper, som er anført i Mediestøtteudvalgets rapport, så der bliver tre medierepræsentantermed ekspertise henholdsvis for dagblade, specialmedier og internetmedier.
Overgangsbestemmelser:Specialmedierne finder det hensigtsmæssigt, at der findes midler til at mildne overgangen for demedier, der vil få mindre eller ingen mediestøtte efter den nye produktionsstøtte, så disse kanomstille sig til de nye vilkår. Det er ikke mindst vigtigt, at medier, som helt ryger ud afstøtteordningen, får nedtrappet støtten over en årrække.Vi har valgt i dette høringssvar at lægge vægt på de punkter, som vi finder mest væsentlige ilovforslaget. Vi står gerne til rådighed med udbyggende bemærkninger. I så fald kaninteressenetværkenes formænd kontaktes. Chefredaktør Kristian Lund kontaktes påk1dagensmedicin.dk og adm. direktør Christian Peytz på cpuevtz.dlc.Med venlig hilsenKristian LundSpecialmedierneChristian PeytzInteraktive medier
Sjæ LLandske Medier
X-4U( PcJt,leIelc.n 3? 6 ?S 00eIefax J (.,I?I43
Til Kulturstyrelsenviifrckulturstyrelsen.dkRingsted, 22. maj 2013
Vedr. høring om udkast til forslag til lov om mediestøtte
Tak for opfordringen til at kommentere.mærk-Sjællandske, der udkommer i Syd- og Vestsjælland, og Frederiksborg Amts Avis rammesdebart af den omfordeling, der sker ved skiftet fra distributionsstøtte til produktionsstøtte mellemombetalte dagblade. Det skyldes, at de forholdsvis fà morgenaviser, der udkommer seks dageherforugen, bliver taberne. Det forberedende udvalg (Dyremose-udvalget) ønskede at tage højdetateved at foreslå en supplementsordning, der også omfatter lokalt forankrede dagblade. Vi konsrer med beklagelse, at Dyremose-udvalgets forslag (endnu) ikke indgår i lovforslaget.Af lovforslaget fremgår, at der etableres en tre-årig overgangsordning.bliveAt et notat, Kulturstyrelsenharudarbejdet, fremgår, at “de medier, der får reduceret støtte, vilkompenseret med omkring HALVDELEN af tabet i 2014”.Dette er et barsk skift.es ikkeEn tre-årig overgangsordning medfører normalt, at man mister højst en tredjedel—og såledomkring halvdelen i år et.—
vigtigt, atDer er tillige tale om så betydende beløb for de enkelte dagbladstitler, at det er særdelesdagblade, som står til at tabe, ved, hvad man kan disponere efter, i god tid før lovens ikrafttræden.borgSjællandske Medier A/S udgiver foruden Sjællandske i Syd- og Vestsjælland og Frederiksrg ogAmts Avis tillige DAGBLADET (Roskilde, Køge, Ringsted) og Nordvestnyt (Holbæk, KalundboOdsherred).
‘\
Méd venlig hilsenTorben Dalby Larti_.
o DAGBLADETRinqsI 0skjIde Kewww ndk
j
Frederiksborg Amts AvisHiIIerdw,w n.dk
j
nordvesInyI%HoIbk Kaunoborgww.rordvenyIdk
o Sjættandskeælvd5gelie
SAMAR8EJDSFORIIMFOR VANSKtYT7’R- 00SRORGAN1S4TIOMER---—.--—---- .------——
—- —-—
Ballerup 21.rnaj 2013
Horings svar vedr, udkast om mediestotte
Sarnarbejdsforum for danske lytter og seerorganisationer (SLS)har ingen kommentarer tillovforslaget
SLS takker for muligheden for at blive hørt.
På SLS vegneLea RosfortFormand
SØNDAGSAVISENKulturstyrelsenH.C. Andersens Boulevard 21553 København VAtt.: Inger Frydendahl
Søborg d. 28/5 2013
Høringssvar fra Søndagsavisen A/S vedr, forslag til lov om mediestøtteSøndagsavisen forholder sig i dette høringssvar alene til den forskelsbehandling afbetalteaviser og gratisaviser, som lovforslaget lægger op til.Kravet om 50 % redaktionel belægningi§5, stk. 6 samt kravet om levering til hele landet pens vilkår i§5 stk. 5, er en de facto udelukkelse af gratisaviser.økonomien i en gratisavis er skruet sådan sammen, at der skal være mellem 55 % og 65 %annoncer for at annonceindtægterne med de aktuelle annoncepriser kan betale for journalistiskindhold, tryk og distribution. Det bemærkes, at de danske annoncepriser i internationalmålestok er meget lave, og derfor skal belægningsprocenten være højere end i f.eks. Schweizeller Norge.Grundlæggende kan læserne f en avis gratis, fordi distributionen er effektiviseret, fordi manbruger enten trafiksystemerne eller husstandsomdeling. En konsekvens af dette er naturligvis,at det er uforholdsmæssigt dyrt for en gratisavis at sende avisen til områder uden fordistributionssystemet. Kravet om levering til hele landet vil derfor ofte være en de factoudelukkelse af gratisaviser. Dette gælderisærlig grad for udgivere af gratisaviser, som ikkeselv ejer distributionsleddet.Denne forskelsbehandling mellem betalte og gratis aviser betyder, at de cirka 1,23 mio.danskere over 12 r, som kun læser gratisaviser, holdes uden for lovens formI. Dette erekstra uhensigtsmæssigt, idet gratisavisernes solo-læsere er kendetegnet ved at værelavindkomstfamilier. Der er således 685.000 danskere med en husstandsindkomst p max kr.299.999 om året, som kun læser gratisaviser.Netop disse lavindkomstgrupper er ydermere underpræsenteret blandt brugerne af de størstenyhedssites. Ifølge Gallup Index Danmark tilhører kun 18% af brugerne af de store nyhedssitessåledes lavindkomstgruppen, hvilket svarer til en underpræsentation p 22% i forhold tilgruppens andel i befolkningen generelt. Det understreger, at disse læseres primære aviskilderer gratisaviserne.Den foreslåede lov, vil med andre ord allokere størstedelen af mediestøtten til eninformationsmæssig elite, som er læsere af nationale dagblade og ældre læsere af lokaledagblade p bekostning af gruppen af yngre læsere, der netop ikke kan karakteriseres ved attilhøre en informationsmæssig elite.Staten yder således en støtte på cirka 25 mio. kr. til at udgive cirka 20.000 eksemplarer afDagbladet Information, mens Søndagsavisen med et oplag på 1.200.000 eksemplarer afskæresfra at opnå cirka 3 mio. kr. i støtte om året.
Søndagsavisen a-s.Gladsaxe Møllevej 28•2860 SøborgTelefon: 39 57 75 16•mobil: 21 63 22 27•www.son.dk•CvR-NR DK 32 88 36 99
SØNDAGSAVISENudgivereDen manglende støtte til gratisaviser kan meget nemt f den konsekvens, at vi sommindreaf gratisaviser m frasortere lavindkomstomrder, idet annoncørerne vil betale relativttil atfor at n disse områder. Konkret kan det oplyses, at Søndagsavisen har set sig nødsagetitligoverveje at stoppe udgivelsen af avisen i en række sociale boligomrder med lav gennemsnhusstandsindkomst. Søndagsavisen er med sine artikler om børneopdragelse, familieforhold,til detsundhed, privatøkonomi, jobliv og politik en vigtig kilde for f.eks. indvandrerkvinderbetale fordanske samfund. Problemet er blot, at det ikke er en interesse, som annoncørerne vilat pleje.iskUd over at de facto udelukkelsen af gratisavis vil være særdeles uheldigt ud fra et demokratsynspunkt, s er der også meget stærke argumenter for, at denne forskelsbehandlingnuikke er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Søndagsavisen skal derfor alleredevarsle, at vi agter at klage til EU-Kommissionen som led i notifikationen såfremtforskelsbehandlingen opretholdes.De primære argumenter, for at loven ikke opfylder EU’s krav til statsstøtte, er:Selve formalet med mediestøtten er at fremme borgernes viden og muligheder for atideltage i demokratiet. Aviser med mere end 50 % annoncer har en helt særlig rolleforhold til informationssvage borgere, fordi den højere annoncebelægning typiskbetyder, at aviserne er gratis for læserne. I Danmark har de betalte dagblade 2,8 mio.læsere, mens gratisaviserne (inkl, de lokale ugeaviser) har 3,5 mio. læsere. Og en storandel af befolkningen læser kun gratisaviser: Der er således samlet set 1.2 mio.borgere, som udelukkende læser gratisaviser og ikke de betalte dagblade.55 % af de danskere, der kun læser gratisaviser, har en indkomst p max kr. 299.999om året, malt p bruttoindkomst50 % kravet er altsåidirekte modstrid med selve lovens formål, og dermed “sigterstøtten ikke til at forfølge et ml af fælles interesse for borgerne”.Kravet om en bestemt annoncebelægning p minimum 50 % har ingen sammenhængdenmed ønsket om at fremme mængden af redaktionelt indhold. Der er tværtimodmodsatte sammenhæng, at des flere annoncer en avis har, des flere ressourcer og pladser der til redaktionelt indhold.Der er, s vidt vides, ingen analyser som viser en sammenhæng mellemannoncebelægning og læsernes interesse for de redaktionelle artikler, tværtimod hargratisaviser med mange annoncer et højere læsertal end gratisaviser med lavannoncebelægning.
-
-
-
-
medKravet om maksimalt 50 % annoncebelægning er altså, efter min opfattelse, i modstridmediestøtteordningens hovedformål.§5 stk. 5 og 6 betyder i realiteten, at støtten er forbeholdt betalte dagblade. Detbetyder, at støtten er forbeholdt de gamle spillere p markedet, hvilket skaber ener derkonkurrenceforvridning i forhold til de nye avistitler p markedet. Forenklet sagtmeget f af de støtteberettigede aviser, som er yngre end 50-70 r. De nyere titler pgesavismarkedet er gratisaviser og dermed udelukket fra mediestøtte. Dette understrevaraf, at forslaget er udarbejdet efter oplæg fra et udvalg, som p avissiden alenerepræsenteretide betalte dagblade, mens Danmarks to største aviser, Søndagsavisenog MetroXpress, ikke var repræsenteret.Omkring halvdelen af det samlede oplag af gratisaviser i Danmark udgives af betaltedagblade, og produktionen af indholdet sker i mere eller mindre totalintegreredeavishuse. Derfor er det i praksis ikke muligt at udskilJe den del afjournalisternes ogSøndagsavisen a-s.Gladsaxe Møllevej 28•2860 SøborgTelefon: 39 57 75 16•mobil: 21 63 22 27•www.son.dk•cvR-NR DK 32 88 36 99
-
-
SØNDAGSAVISENredaktørernes arbejdstid, som gr til hhv. støtteberettigede og ikke støtteberettigedemedier. Dette vil stille nye aktører p markedet, som kun har gratisaviser, dårligere endde gamle avishuse. Jeg bemærker i den sammenhæng, at udvalgets formand, HenningDyremose, ved præsentationen af udvalgets arbejde medgav, at det kunne værevanskeligt at adskille udgifterne til et betalt dagblad og en gratis ugeavisiet integreretmediehus. De gamle avishuse opnår herved en urimelig konkurrencefordel pbekostning af de aktører, som kun udgiver gratisaviser.Såfremt Folketinget opretholder udelukkelsen af gratisaviser skal det tilsikres, at alledagblade juridisk udskiller deres gratisaviser i selvstændige selskaber, som kan sikre enensartet behandling af alle udgivere af gratisaviser.De efter forslaget støtteberettigede dagblade og gratisaviser konkurrerer i vidudstrækning om de samme annoncører, og derfor vil§5 stk. 5 og 6 udgøre en alvorligkonkurrenceforvridning mellem de to avistyper. Søndagsavisen vil fremlægge detaljeretdokumentation for konkurrencesituationen i en eventuel klagesag.Det er p denne baggrund min vurdering, at§5 stk. 5 og 6 i lovforslaget ikke er ioverensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.Jeg skal derfor opfordre Folketinget til at ændre disse to bestemmelser i lovforslaget, s betalteaviser og gratisaviser stilles lige i relation til at opnå mediestøtte, og således at lov ommediestøtte ikke forvrider konkurrencen i strid med EU’s statsstøtteregler.
Med venlig hilsenArne UllumAnsv. Chefredaktør, Mediedirektør, Søndagsavisen/North Media
Søndagsavisen a-s.Gladsaxe Møllevej 28•2860 SøborgTelefon: 39 57 75 16•mobil: 21 63 22 27•www.sondk•cvR-NR DK 32 88 36 99
l-Iøringssvar til forslag til lovommediestøtte
fra
Third Ear
Third Ear er et internetbaseret digitalt magasin, hvor vi fortæller grundigtgennemarbejdede journalistiske historier fra den danske virkelighedhovedsageligt i lyd.Det digitale magasin Third Ear har to store bekymringer i forhold til forslaget tilloven om mediestøtten. Begge bekymringer drejer sig om den planlagteinnovationspulje.
1. “Skrevne internetbaserede nyhedsmedier”I lovforslagets§8 står at projektstøtte/innovationsstøtte kun kan gives til tryktenyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier. Og ibemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” under§1, er dette uddybetmed formuleringen: “Med skrevne internetbaserede nyhedsmedierforståsintern etbaserede nyhedsmedier, der primært består aftekstindhold, mens billederog lyd, eventuelt i form afvideoindslag, alene understøtter tekstindholdet. Billederog lyd kan ikke i sig selv udgøre det indhold, der er en afforudsætningerne for atopnå tilskud i henhold til denne lov.”Vi mener at disse formuleringer vil modarbejde selve ideen med eninnovationspulje og er modstridende med et lovforslag der ‘forventes udmøntetsåledes, at det er robust overfor relevant teknologisk udvikling”, som det erformuleret i “bemærkninger til lovforslaget”§1.Det er for os umuligt at forestille sig reel innovation på et internetbaseretjournalistisk medie uden at kunne gøre fuld brug af alle de virkemidler dettemedie giver mulighed for. Det internethaserede medie er netop kendetegnet vedat man læser/ser/hører/oplever det på en maskine med en skærm, en højttalerog et interaktivt aspekt (computere, tablets, smart-phones). Med en formuleringom at billeder/lyd/video kun må understøtte tekstindholdet, er det ikke muligtat tage det internetbaserede medies potentiale seriøst og målsætningen om atfremme en fremtid ssikret innovation i det danske medielandskab vil væreunødvendigt besværliggjort.Når vi ser på vores egen erfaring og på innovative medietiltage i verden omkringos er kendetegnet for de mest vellykkede internethaserede medier netop deresevne til at blande medietyperne at formidler deres indhold med de virkemidler,der passer bedst til historien at kunne veksle mellem tekst, billeder, lyd, videoog interaktive elementer. For os er der ingen tvivl om, at det er disse muligheder,der vil innovere vores med ieverden.——
Vi mener at ideen om en innovationspulje er interessant og fremsynet, men atden burde formuleres på en måde, der sidestiller tekst, billede, lyd, video oginteraktive elementer. Vi ser ingen grund til at tekst skulle komme før de andremedietyper i en innovationspulje.
2. Et innovationsudvalgI lovforslagets§13 og 14 beskrives det medienævn, der vil blive nedsat afKulturministeren til at uddele mediestøtten. Vi går ud fra, at medlemmerne idette nævn vil blive udvalgt hovedsageligt til at administrere mediestøttelovenshovedtilskudsordning. Det er altså på ingen måde selvsagt, at nævnetsmedlemmer vil have nogen særlig ekspertise indenfor innovation i dejournalistiske medier og vi tvivler derfor på, om de er de bedste til at uddeleinnovationspuljen. Vi vil derfor gerne foreslå, at Kulturministeren ved siden afdet planlagte medienævn nedsætter et mindre innovationsudvalg, der står fortildelingen af innovationsstøtten. Medlemmerne i dette udvalg vil kunneudvælges på baggrund i deres ekspertise indenfor innovative tiltag ijournalistikken. Vi ved at Kulturarvsstyrelsen har opereret med et underudvalg,der var nedsat til at uddele støtte til innovative formidlingsprojekter imuseumsverdenen. Dette udvalg var befolket af folk fra film-, digital-kunst- ogmedie-verdenen, der havde en viden og erfaring indenfor innovativ formidling.Man kunne forestille sig noget lignende i dette tilfælde.Fra Third Ear håber vi, at i vil tage disse to bekymringer i betragtning i jeresendelige formulering af medielovens innovationspulje, så et dansk publikum kanblive præsenteret for nogle af de fantastiske muligheder for innovativjournalistisk formidling, der er i de nye internetbaserede medier.Tak for ordet.Krister Moltzen, på vegne afThird Far.Mai!: [email protected]
Som et par eksempler på internetbaserede journalistiske projekter, der erinnovative i deres blanding af medier kan nævnes: Den britiske avis TheGuardians nye i nteraktive tiltag “Firestorm”:http://www.guardian.co.uk/world/interactive/2O13/may/26/fi restormbushfire-dunall ey-h olmes-familyApp-udgaven af det amerikanske Wired Magasine (kan købes til i-pad i appstore).Det britisk/amerikanske i-pad-magasin The Atavist (kan også fås til i-pad og iphones/sinart-phones i app-store/android-store)Third Far kan høres/ses på thirdear.dk og kan også hentes som podcast overvores hjemmeside eller igennem i-tunes-music-store.
DANMARK
Kulturstyie senH C. Andersens Boulevwd 21553 København VAtt.: Inger I- rydendal[rernsendt pr e rnail til ifrkuIturstyrelsendk
Odense. den 28. maj2013SAG-201300313
Vedr.: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om mediestotteKulturstyrelsenhived email at2 maj 2013 givet IV2jL)ANMARK A/S lejlighed tilat fremkomme medben iærkningertil udkast t forslag til lov om mediestøtte
TV 2IDANMARK AIS skal på den baggrund fremkomme med følgende bernærkninger.[)et fremgr af lovforslagets§3. stk 3 at der ikke efter loven kan ydes tilskud til “nyhedsmediet, der ejes helt elle, delvist afoffentlige :nstitutioner, eller afoffentligtfinansierede selskaber elle, lignende”.
TV 2{DANMARK A/S finder det problematisk, t de formelleejeiforhold aleneer afgørende for,omet medie kan opnå støtte efter loven, idet del afgørende måvære,hvorledes et medie, der i øvrigt opfylder kriterierne for modtagelse af støtte. er (mansmem’etUesteniiielsenindebærer således. at TV 2IDANMARK AIS som statsejet. men rent
kornmen;ielIfmnansieret rmrvirksomhed, ikke kan opnå for eksempel mnnovationsstøtte til sine ;ytieJak[iv e’påmnternettet.som eri direktekonktrrnncnmed f.eks.
LMRKCDNSER.l.,’.1ds%e‘)f(‘,,
.e,nrn
l08ENHAVNT.gIhL’Je hI2O-,,
(V’ Nf. l4.3.;‘.4
pe (
,,
e1.-‘-bSQ qFe’*45(’-’l
‘r.
—i+.9397Si’i.
cidenesh;emrneide,det er berettiget til støtte, samt DR’s hjemmeside der er
ceti sl in an s ler etDet forekommer konkurrenceforvridende ogstrider
mod
riicdi
rH;
ideelle tormàl.
Med venlig hilseti
Merete EldiupAdrriinistrerende direktør
T/
AIS
Side 2
zctlandHøringssvar vedr, forslag til lov om mediestøtte, maj 2013Idet vi på Zetlancli udgangspunktetvarmt støtter de grundlæggende tanker bagomlægningen af den nuværende mediestøtteordning, ønsker vi hermed at givefølgende kritiske synspunkter til kende.Hvem vi erZetland er et lille entreprenørmedie, der udgiver grundige, perspektivrige ogvelfortalte journalistiske fortællinger, der kan købes og læses på enhversrnartpone, tablet eller computer. Zetlands første historie udkom i marts 2012,og el’ derefter blevet fulgt op af— cirka en udgivelse om måneden. Motivationenfor at stifte og drive Zetland er tredelt. Vi ønsker, 1) at bidrage til overlevelsen ogudviklingen af de lange, skrevne dokumentariske genrer i dansk journalistik, 2)at bidrage til udviklingen af kvalitetsjournalistik på tidssvarende platforme, og 3)at afprøve en ny forretningsmodel for journalistik i Danmark, der benytter dennyeste teknologi i bestræbelserne på at gøre det rentabelt at udgive journalistikkarakteriseret ved dybde og kvalitet.—
Her står vi nuZetland vandt sidste år Saxo.coms innovationspris, vores historie ‘Kuppet’ blevnomineret til en Cavling og vi modtog risikovillig kapital. Bliver det foreliggendelovforslag til en ny mediestøtte vedtaget, vil vi ganske givet søge om at få del i deforeslåede innovationsmidler, der netop vil kunne hjælpe en virksomhed somvores i bestræbelserne på at løfte sig fra det forretningsmæssige teenage-stadietil en fuldt funktionsdygtig virksomhed. Det er set i lyset af denne åbenbareinteresse, at følgende kritiske bemærkninger skal ses:Vi mener:At innovationspuUen udelukkende bør gives som etablerings- og projektstøtte tilnye, selvstændige medievirksomh eder, der ikke i forvejen modtagerproduktionsstøtte.I lovforslaget lægges der op til, at projektstøtten kan tildeles nyemedievirksomheder, såvel som projekter, der sigter på at gennemføre en“omstilling eller udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie”. Vianerkender, at eksisterende nyhedsmedier kan have mange og gode grunde til atomstille og udvikle deres nyhedsproduktion, men finder det urimeligt puljensforholdsvis beskedne størrelse taget i betragtning at projektstøtten kan tildelesmedier, der allerede modtager produktionsstøtte. Derfor mener vi, atprojektstøtten/innovationsmidlerne udelukkende bør tildeles støtteegnedemedier, der ikke i forvejen modtager produktionsstøtte.——
At der nedsættes et særligt innovationsudvalg under medienævnetI lovforslaget lægges op til etableringen af et medienævn, der skal fordele desamlede støttemidler. Vi anbefaler varmt, at det ikke bliver samme nævn men—
1
zetlandeksempelvis et underudvalg der skal fordele midlerne i innovationspuljen,eftersom den til alle tider eksisterende medieverden selvsagt vil væreoverrepræsenteret i nævnet.—
I særdeleshed hvis det imod vores anbefaling fastholdes, atinnovationsmidlerne kan tilfalde medier, allerede modtager mediestøtte, børdette underudvalg nedsættes. For at undgå, at “den gamle” mediebranche skalfordele innovationsstøtten mellem sine egne innovationsprojekter og helt nyeinitiativer vil et sådant udvalg utvivlsomt være en fordel at nedsætte for at sikre,at støtten udelukkende gives med øje på graden af nytænkning, uprøvedeinnovationsmuligheder og fremtidsorienterede løsninger.——
At defin itionen afnyhedsjo u rnalistik også omfatter gen rer, der ikke nødvendigvisfølger traditionelle krav til en “nyhed”Vi er fuldkommen enige i, at mediestøtten bør tilfalde medier, der producererredaktionelt indhold “til et dansk publikum og som består af beskrivelser afdanske samfundsforhold og/eller et dansk perspektiv på udenlandske nyheder”.Dog advarer vi imod at definere “nyhedsmedie” så snævert, at kun medier, derproducerer nyheder efter den traditionelle “nyhedstrekant”, kan tildeles støtte.Lovens definition af et nyhedsmedie bør også levne plads til medier, der ikkenødvendigvis bringer historier i korte, hurtige formater, men som derimodbidrager til det samlede nyhedsbillede med længere, enkeitstående og“langsomme” feature- og baggrundsformater. På et mediemarked, der bliverstadig mere tempofyldt og fragmenteret, er der i høj grad grund til at sikre, atogså denne slags medier falder ind under definitionen afnyhedsmedier.
Venlig hilsen på vegne af hele Zetland,Lea KorsgaardMaj 2013—
ty.
2
