PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
L 200 Bilag 16
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 200

Folketinget 2013-14

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. september 2014

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven

(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.)

[af skatteministeren (Morten Østergaard)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. juni 2014 og var til 1.

behandling den 14. august 2014. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Dispensation fra Folketingets forretningsorden

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af LA og

KF) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folke-

tingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at 2. behandling

først kan finde sted 2 dage efter offentliggørelse af udval-

gets betænkning, og bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at

3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-

handling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsæt-

telsen i Folketinget, og Skatteministeriet sendte den 11. juni

2014 høringsmaterialet til udvalget. Den 11. august 2014

sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat

herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Finansrådet,

Landbrug & Fødevarer og

Revitax A/S.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Landbrug & Fødevarer mundtligt over for

udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 54 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 13 af udvalgets

spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som

bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af LA og

KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede æn-

dringsforslag.

Flertallet udtaler, at den i ændringsforslagene foreslåede

værnsregel i forbindelse med ægtefællesuccession sikrer, at

lovforslagets formål om at hindre utilsigtet udnyttelse af

virksomhedsordningen ikke omgås. Hvis det mod forvent-

ning måtte vise sig, at denne værnsregel ikke virker efter

hensigten, vil værnsreglen blive taget op til fornyet vurde-

ring med henblik på yderligere målretning.

mindretal

i udvalget (LA og KF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de stillede ændringsforslag.

Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget udta-

ler, at i lyset af de mange store konsekvenser, forslaget vil få

for folk, og den usikkerhed, der er, vil KF ikke give dispen-

sation fra Folketingets forretningsorden. Der er brug for me-

re tid, så relevante eksterne aktører kan gennemgå konse-

kvenserne og komme med input.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

AX016456

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til titlen

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kilde-

skatteloven

(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

ved indskud af privat gæld m.v.)«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 1

Nr. 2

affattes således:

»2.

§ 10

indsættes som

stk. 6-9:

»Stk. 6.

Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikker-

hed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses

det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikker-

hedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf.

dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt,

hvor der stilles sikkerhed.

Stk. 7.

Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstil-

lelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig

disposition.

Stk. 8.

Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i

ejendomme omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang

gælden ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af ud-

gifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af

ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for

den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skatte-

pligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt,

hvor der gives pant i ejendommen.

Stk. 9.

Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillel-

se, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den

31. december 2017, i det omfang sikkerhedsstillelsen afløser

en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og

beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Den beløbsmæssige

værdi af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni

2014, opgøres pr. 10. juni 2014 som det laveste beløb af en-

ten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrel-

se.««

[Lempelse af reglerne om sikkerhedsstillelse]

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 11, stk. 4,

ændres »betin-

gelserne efter stk. 1, 1. pkt., opfyldt,« til: »betingelserne i

stk. 1, 1. pkt., opfyldte,«.

[Sproglig justering af den foreslåede bestemmelse]

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.

december 2010, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 274 af

26. marts 2014, foretages følgende ændringer:

§ 26 A, stk. 6,

indsættes efter

1. pkt.:

»Det er endvidere en betingelse for overtagelse efter stk.

5, at overdragerens eventuelle negative indskudskonto er ud-

lignet inden overtagelsen.«

§ 26 A, stk. 7, 2. pkt.,

ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.««

[Værnsregel mod delvis overdragelse af en negativ ind-

skudskonto og redaktionel ændring]

Til § 2

Stk. 4, 2. pkt.,

udgår.

[Reguleringen af fordeling af udgifter udgår og indskrives i

et særskilt stykke]

Stk. 5

affattes således:

»Stk. 5.

Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen,

til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordnin-

gen, den 1. januar 2018, kan der, så længe aktiverne står til

sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra

og med den 1. januar 2018. 1. pkt. finder ikke anvendelse

for sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens

§ 10, stk. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2. Hvis et

eller flere af aktiverne, jf. 1. pkt., var stillet til sikkerhed den

10. juni 2014, overføres et beløb svarende til eventuelt virk-

somhedsoverskud i perioden fra og med den 11. juni 2014

til og med den 31. december 2017, der er beskattet fore-

løbigt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, til den

skattepligtige med virkning fra den 1. januar 2018. Virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne

lovs § 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

[Begrænsning i muligheden for at spare op, hvis der er stillet

sikkerhed]

Stk. 6, 1. pkt.,

affattes således:

»Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den

numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen så-

vel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en

eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke oversti-

ger 500.000 kr.«

[Forhøjelse af bagatelgrænse og ændring af et anvendt be-

greb]

stk. 6

indsættes som

3.-5. pkt.:

»Ved opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved

denne lovs § 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sikkerhedsstil-

lelse, jf. 1. pkt., opgøres som det laveste beløb af enten gæl-

dens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10.

juni 2014. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse,

hvis en negativ saldo på indskudskontoen forøges som følge

af stk. 8.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Opgørelsen af den foreslåede bagatelgrænse justeres]

Som

stk. 7-10

indsættes:

»Stk. 7.

Ved en opdeling af indkomstårets indkomst i flere

perioder, jf. stk. 4 og 5, skal udgifter vedrørende indkomst-

året, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, fordeles

forholdsmæssigt på perioderne. Den skattepligtige kan dog

vælge at fordele virksomhedens skattepligtige overskud for-

holdsmæssigt på perioderne.

Stk. 8.

Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i

virksomhedsskatteloven, kan omgøre valg af selvangivne

oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende overførsel af

finansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksomheds-

skattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt., og beløb, der er bogført på

mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a,

stk. 1. Skattepligtige kan kun omgøre valg, jf. 1. pkt., hvis

de omfattes af denne lovs § 1, nr. 6, eller de har stillet akti-

ver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for

gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 10. juni

2014. 2. pkt. finder ikke anvendelse for skattepligtige, der

omfattes af stk. 6. Omgørelse efter 1. pkt. kan meddeles til

og med den 31. marts 2015.

Stk. 9.

§ 01, nr. 1, har virkning for selvangivelsesvalg, jf.

kildeskattelovens § 26 A, stk. 6, som ændret ved denne lovs

§ 01, nr. 1, der meddeles fra og med den 3. september 2014.

Stk. 10.

Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i

virksomhedsskatteloven, har mulighed for ekstraordinær

nulstilling af indskudskontoen på tidspunktet, hvor virksom-

hedsordningen første gang anvendes, jf. virksomhedsskatte-

lovens § 3, stk. 2. Ekstraordinær nulstilling efter 1. pkt. på-

virker ikke reguleringer på indskudskontoen efter det tids-

punkt, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes.

Ved ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen skal betin-

gelserne i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5, være opfyldt.

Det er endvidere en betingelse for ekstraordinær nulstilling

af indskudskontoen, at der er opnået tilladelse hertil fra told-

og skatteforvaltningen. Ansøgning om tilladelse efter 4. pkt.

skal være indgivet til told- og skatteforvaltningen senest den

31. marts 2015. Opnår den skattepligtige tilladelse til ekstra-

ordinær nulstilling af indskudskontoen, har nulstillingen,

med tillæg og fradrag for reguleringer efter det tidspunkt,

hvor virksomhedsordningen første gang anvendes, virkning

fra begyndelsen af indkomståret 2014.«

[Forslag til yderligere overgangsbestemmelser i forbindelse

med indgrebet]

Til § 3

10)

stk. 1

ændres »indkomståret 2014« til: »indkomst-

årene 2014 og 2015«.

[Justering af regel om korrektion af udskrivningsgrundlaget]

11)

stk. 2

indsættes efter »2016«: », og de oplysninger

vedrørende indkomståret 2015, der foreligger pr. 1. maj

2017«.

[Justering af regel om korrektion af udskrivningsgrundlaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslagets titel ændres, som følge af at der i æn-

dringsforslag nr. 4 foreslås ændringer af kildeskattelovens §

26 A.

Til nr. 2

Der foreslås justeringer af det foreslåede § 10, stk. 6, i

virksomhedsskatteloven, således at der tages udgangspunkt i

den laveste værdi af enten gældens kursværdi eller sikker-

hedsstillelsens størrelse. Herudover foreslås det at indsætte

tre undtagelser, hvor sikkerhedsstillelse ikke vil udløse be-

skatning.

Det foreslås, at hvis den selvstændige stiller virksomhe-

dens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virk-

somhedsordningen, så skal den skattepligtige anses for at

have overført et beløb svarende til den laveste værdi af en-

ten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse til

privatøkonomien.

Gældens størrelse fastlægges som gældens kursværdi, og

sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes

handelsværdi. Fastlæggelsen af gældens eller sikkerhedsstil-

lelsens størrelse sker på det tidspunkt, hvor aktiver, der ind-

går i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld,

der ikke indgår i virksomhedsordningen.

Eksempelvis indebærer justeringen af den foreslåede be-

stemmelse, at den skattepligtige kun anses for at have over-

ført 1 mio. kr. til privatøkonomien, hvis der er stillet sikker-

hed for privat gæld på 1 mio. kr., uanset at der er stillet sik-

kerhed i virksomhedens aktiver, som har en værdi på 2 mio.

kr.

Ændres det ovenfor beskrevne eksempel således, at sik-

kerhedsstillelsens størrelse er mindre end gældens størrelse,

anses en del af gælden for at være uden sikkerhed. I denne

situation vil den skattepligtige kun anses for at have overført

et beløb svarende til sikkerhedsstillelsens størrelse. Dette in-

debærer, at den skattepligtige anses for at have overført 0,4

mio. kr. til privatøkonomien, hvis aktiver i virksomhedsord-

ningen er stillet til sikkerhed for privat gæld på 1 mio. kr.,

men hvor værdien af sikkerhedsstillelsen kun udgør 0,4 mio.

kr.

Sker der efterfølgende udsving i værdien af en sikker-

hedsstillelse, f.eks. stigning i værdien af et aktiv, har det ik-

ke skattemæssige konsekvenser. Det er alene sikkerhedsstil-

lelsens værdi på det tidspunkt, hvor den stilles, der er afgø-

rende i forhold til bestemmelsen.

I forhold til sikkerhedsstillelser, der er karakteriseret ved

at være »flydende«, f.eks. virksomhedspant, vil det dog væ-

re forbundet med en skattemæssig konsekvens, hvis den

skattepligtiges virksomhed tilføres værdier i form af yderli-

gere aktiver og sikkerhedens værdi derved forøges. I en så-

dan situation anses den skattepligtige for at have overført et

yderligere beløb til privatøkonomien svarende til den værdi,

som sikkerhedsstillelsen er forøget med. Der vil dog kun an-

ses for at være overført et yderligere beløb til den skatteplig-

tige, hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var lavere end gæl-

dens størrelse på det tidspunkt, hvor sikkerheden blev stillet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det overførte beløb er således maksimeret til gældens stør-

relse.

I forhold til kreditter med en trækningsret, f.eks. en kas-

sekredit, anses gældens størrelse for at være det beløb, der

faktisk er trukket på kassekreditten. Den skattepligtige bli-

ver derfor ikke beskattet af selve trækningsretten. Eksempel-

vis medfører det ikke beskatning, at den skattepligtige får

oprettet en kassekredit med en trækningsret på 1 mio. kr.

med sikkerhed i virksomhedens aktiver. Beskatningen finder

først sted på det tidspunkt, hvor den skattepligtige faktisk

begynder at trække på kassekreditten, og beskatningen sker

på baggrund af det største samlede træk, der er sket på kas-

sekreditten. Dette indebærer eksempelvis, at den skatteplig-

tige beskattes af 0,4 mio. kr., hvis dette er det største samle-

de træk, der er sket på kassekreditten, uanset at der løbende

er indsat penge på kassekreditten, som er hævet igen.

Udskiftning af en sikkerhedsstillelse med en anden sik-

kerhedsstillelse anses for at udgøre en ny sikkerhedsstillelse,

der udløser beskatning efter den foreslåede bestemmelse.

Eksempelvis indebærer det, at der vil ske beskatning i en si-

tuation, hvor den skattepligtige tilbagekalder en sikkerheds-

stillelse for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen,

for så at stille en tilsvarende sikkerhed for den samme gæld

umiddelbart efter.

For så vidt angår sikkerhedsstillelse, der eksisterede den

10. juni 2014, henvises der til bemærkningerne nedenfor ve-

drørende den foreslåede § 10, stk. 9, i virksomhedsskattelo-

ven.

Det beløb, der anses for overført til den skattepligtige

ifølge den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven,

overføres uden for den almindelige hæverækkefølge. Det

sker, ved at beløbet tillægges virksomhedens indkomst og

anses for hævet af den skattepligtige. Der er alene tale om

bogholderimæssige posteringer. Hvis der følger kontante be-

løb med ved overførslen, vil dette i sig selv blive anset for

en hævning.

Det foreslås at indsætte en undtagelse i virksomhedsskat-

telovens § 10, stk. 7. Bestemmelsen giver mulighed for, at

den skattepligtige uden skattemæssige konsekvenser kan

stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikker-

hed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis

det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig dispositi-

on. For at der kan være tale om en sædvanlig forretnings-

mæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen)

tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges

virksomhed under virksomhedsordningen.

Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om det er

den løbende samhandel mellem den skattepligtige virksom-

hed under virksomhedsordningen og låntager, som afsted-

kommer behovet for sikkerhedsstillelse.

Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et

forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksom-

hed under virksomhedsordningen, at den skattepligtige stil-

ler aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredje-

mands gæld.

Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grun-

det manglende likviditet ikke kan udføre en ordre for den

skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen,

medmindre den skattepligtige stiller sikkerhed over for leve-

randørens pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den

nødvendige kapital til at udføre ordren.

Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en sik-

kerhedsstillelse vil kunne anses for at være en sædvanlig

forretningsmæssig disposition, som tjener et forretnings-

mæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under

virksomhedsordningen.

Det foreslås at indsætte en anden undtagelse i virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 8. Bestemmelsen giver mulighed

for, at den skattepligtige kan stille aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, til sikkerhed for gæld i blandet benytte-

de ejendomme omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk.

3, 2. og 3. pkt. Gælden, som aktiverne i virksomhedsordnin-

gen stilles til sikkerhed for, må ikke overstige ejendomsvær-

dien eventuelt med tillæg af forbedringer, der er foretaget

efter den seneste vurdering, og som der derfor ikke er taget

hensyn til ved fastsættelsen af ejendomsværdien. Alternativt

kan den kontante anskaffelsessum anvendes for den del af

ejendommen, der tjener til bolig for ejeren.

Denne undtagelse indebærer, at skattepligtige kan stille

aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld

svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejen-

dom, der tjener til bolig for den skattepligtige (ejeren). Den

private gæld, der stilles sikkerhed for, må dog ikke overstige

værdien af den private bolig, der tjener til bolig for den skat-

tepligtige.

Undtagelsen finder også anvendelse for visse udlejnings-

ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.

6-8, jf. henvisningen til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3,

3. pkt.

Ved vurderingen af, om den skattepligtige har optaget for

meget privat gæld med sikkerhed i aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, jf. den foreslåede undtagelse, kan enten

den offentlige ejendomsværdi eller den kontante anskaffel-

sessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for

den skattepligtige, lægges til grund. I forhold til den offent-

lige ejendomsværdi kan denne opgøres med tillæg af udgif-

ter til eventuelle forbedringer, der er foretaget efter den of-

fentlige vurdering af ejendommen. Dette indebærer, at even-

tuelle forbedringer ikke kan tillægges ejendomsværdien, fra

det tidspunkt, efter forbedringerne er foretaget, hvor der

foreligger en ny offentlig vurdering af ejendomsværdien.

De forbedringer, der kan tillægges, svarer til de forbed-

ringer, der kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksom-

hedsskattelovens § 1, stk. 3.

Eksempelvis kan en skattepligtig, der driver et landbrug,

stille hele landbrugsejendommen til sikkerhed for privat

gæld, uden at der anses for at være overført et beløb fra

virksomhedsordningen til den skattepligtige. Det er dog en

forudsætning, at gældens størrelse ikke overstiger værdien

af stuehuset på landbrugsejendommen, som den skattepligti-

ge bruger til privatbolig. Er stuehuset vurderet til 1 mio. kr.,

kan virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat

gæld på 1 mio. kr. Den private gæld, der er stillet sikkerhed

for, må ikke overstige ejendomsværdien. Er det tilfældet,

anses der for at være overført et beløb til den skattepligtige,

svarende til den del der overstiger ejendomsværdien. Er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stuehuset på landbrugsejendommen eksempelvis vurderet til

1 mio. kr., men stilles hele landbrugsejendommen til sikker-

hed for en privat gæld på 1,5 mio. kr., anses den skattepligti-

ge for at have overført et beløb fra virksomhedsordningen til

privatøkonomien svarende til 0,5 mio. kr.

Hvorvidt den private gæld overstiger ejendomsvurderin-

gen af stuehuset (den private bolig), er kun afgørende på

tidspunktet for sikkerhedsstillelsen. Dette indebærer, at det

ikke er forbundet med skattemæssige konsekvenser, at ejen-

domsvurderingen efterfølgende stiger eller falder eksempel-

vis som følge af den almindelige udvikling af boligmarke-

det.

Det vil derimod kunne være forbundet med skattemæssi-

ge konsekvenser, hvis den oprindelige sikkerhedsstillelse

bortfalder og f.eks. ejendomsvurderingen af stuehuset (den

private bolig) er faldet og der efterfølgende ønskes stillet ny

sikkerhed.

Er stuehuset (den private bolig) på landbrugsejendom-

men eksempelvis oprindelig vurderet til 1 mio. kr., kunne

den skattepligtige stille sikkerhed for privat gæld svarende

til 1 mio. kr. Værdien af stuehuset er efterfølgende faldet til

0,75 mio. kr. Bortfalder den oprindelige sikkerhedsstillelse,

vil den skattepligtige kun kunne stille sikkerhed i aktiver,

der indgår i virksomhedsordningen, for privat gæld svarende

til 0,75 mio. kr. Stilles der alligevel sikkerhed for 1 mio. kr.,

anses et beløb svarende til 0,25 mio. kr. for overført fra virk-

somhedsordningen til privatøkonomien.

Det foreslås at indsætte en tredje undtagelse i virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 9. Bestemmelsen giver mulighed

for, at den skattepligtige kan stille aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i

virksomhedsordningen, fra og med den 11. juni 2014 til og

med den 31. december 2017, uden at der anses for at være

overført beløb til den skattepligtige fra virksomhedsordnin-

gen. Det er dog en forudsætning, at sikkerhedsstillelsen fra

og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017

ikke overstiger værdien af den sikkerhedsstillelse, der eksi-

sterede den 10. juni 2014.

Den foreslåede overgangsbestemmelse skal medvirke til

at smidiggøre afviklingen af eksisterende sikkerhedsstillel-

ser og give mulighed for, at den skattepligtige f.eks. kan

skifte pengeinstitut med henblik på at opnå forbedrede vil-

kår.

Den foreslåede overgangsbestemmelse indebærer, at vær-

dien af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni

2014, fastfryses, og at den skattepligtige frit kan stille virk-

somhedens aktiver til sikkerhed for privat eller anden gæld

inden for denne beløbsmæssige værdi, uden at det er forbun-

det med skattemæssige konsekvenser for den skattepligtige.

Det indebærer eksempelvis, at det ikke er forbundet med

skattemæssige konsekvenser for den skattepligtige at tilba-

gekalde en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni

2014, og at stille en tilsvarende sikkerhedsstillelse fra og

med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017,

hvis den sidstnævnte sikkerhedsstillelse ikke overstiger den

oprindelige sikkerhedsstillelse beløbsmæssigt.

Det følger af bestemmelsens 2. pkt., hvorledes værdien af

en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014,

skal opgøres. Det følger heraf, at værdien af en eksisterende

sikkerhedsstillelse opgøres som det laveste beløb af enten

gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr.

10. juni 2014.

Herved sikres det, at den skattepligtige ikke har mulighed

for at optage yderligere gæld, hvis sikkerhedsstillelsen er

større end den gæld, der er stillet sikkerhed for. Det er alene

hensigten med den foreslåede undtagelse, at den skattepligti-

ge skal kunne opnå bedre vilkår for afvikling af den gæld,

som virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for, den

10. juni 2014. Den skattepligtige har ved bestemmelsen mu-

lighed for at stille sikkerhed svarende til den eksisterende

gæld, hvis gældens værdi er lavere end den sikkerhed, der er

stillet.

Eksempel, hvor værdien af sikkerhedsstillelsen er mindre

end gælden: I sådanne tilfælde vil bestemmelsen indebære,

at værdien af en sikkerhed, der er stillet før den 11. juni

2014, og som har en værdi på 1 mio. kr., den 10. juni 2014

fastfryses til 1 mio. kr., selv om den private gæld er på 2

mio. kr. Den skattepligtige vil fra og med den 11. juni 2014

til og med den 31. december 2017 kunne tilbagekalde sik-

kerhedsstillelsen og efterfølgende i perioden stille en sikker-

hed på op til 1 mio. kr. i virksomhedens aktiver, uden at det

har skattemæssige konsekvenser.

Eksempel, hvor værdien af gælden er mindre end sikker-

hedsstillelsen: I sådanne tilfælde vil bestemmelsen indebæ-

re, at værdien af en sikkerhed, der er stillet før den 11. juni

2014, og som har en værdi på 3 mio. kr., den 10. juni 2014

fastfryses til 1,7 mio. kr., hvis gældens kursværdi kan opgø-

res til 1,7 mio. kr. Den skattepligtige vil fra og med den 11.

juni 2014 til og med den 31. december 2017 kunne tilbage-

kalde sikkerhedsstillelsen og efterfølgende i perioden stille

en sikkerhed på op til 1,7 mio. kr. i virksomhedens aktiver,

uden at det har skattemæssige konsekvenser.

De ovenfor beskrevne eksempler vil uden for undtagel-

sesbestemmelsernes anvendelsesområde udløse fornyet be-

skatning, hvis den oprindelige sikkerhedsstillelse er sket fra

og med den 11. juni 2014, jf. bemærkningerne ovenfor til

den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven.

Til nr. 3

Der foreslås en sproglig justering af den foreslåede be-

stemmelse.

Til nr. 4

Det foreslås, at overdragelse af en del af en virksomhed

eller overdragelse af en eller flere virksomheder efter reg-

lerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, om succession bliver

betinget af, at en eventuel negativ indskudskonto hos over-

drageren er udlignet før overdragelsen.

Den foreslåede regel er en værnsregel, der skal sikre, at

bestemmelsen i kildeskattelovens § 26 A om succession til

en ægtefælle ikke kan anvendes til at omgå formålet med

lovforslaget om at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksom-

hedsordningen.

Overdragelse af en del af en virksomhed eller overdragel-

se af en eller flere virksomheder til ægtefællen medfører, jf.

kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, at ægtefællen overtager den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

del af indeståendet på kontoen for opsparet overskud, ind-

skudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den

pågældende del af virksomheden eller den pågældende virk-

somhed.

Denne del beregnes som forholdet mellem den del af ka-

pitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for

overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed,

og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret

forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af ka-

pitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for

overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af

aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragel-

sen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i

virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholds-

mæssige del ses bort fra finansielle aktiver.

Systematikken i beregningsmetoden indebærer, at det er

aktivernes værdi, der er afgørende for, hvor stor en andel af

indskudskontoen m.v. som overgår til ægtefællen i forbin-

delse med succession. Det muliggør, at der i en eksisterende

virksomhedsordning erhverves eksempelvis en ejendom

med henblik på udlejning. Hvis denne ejendom efterfølgen-

de overdrages til ægtefællen med succession, overføres en

del af indskudskontoen m.v. efter forholdet mellem ejen-

dommens værdi og samtlige aktiver i kapitalafkastgrundla-

get. Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen.

Hvis kapitalafkastgrundlaget minus finansielle aktiver i

den oprindelige virksomhedsordning før erhvervelsen af

ejendommen udgør en meget lav værdi i forhold til kapi-

talafkastgrundlaget efter erhvervelsen af ejendommen, med-

fører beregningsprincippet, at en stor andel af indskudskon-

toen m.v. overføres til ægtefællen.

Efter lovforslaget skal det ikke være muligt at spare op i

virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er negativ.

Successionsmuligheden indebærer imidlertid, at en stor an-

del af en negativ indskudskonto kan overføres til ægtefæl-

len. Overdragerens indskudskonto er således væsentlig min-

dre negativ end før successionsoverdragelsen. Det muliggør,

at indskudskontoen med få midler kan bringes til nul eller

positiv, hvorved overdrageren kan fortsætte den utilsigtede

udnyttelse af virksomhedsordningen med den oprindelige

erhvervsaktivitet.

Ægtefællen vil efter lovforslaget ikke kunne spare op af

den overtagne virksomheds overskud grundet den store ne-

gative indskudskonto, men dette må antages at være af se-

kundær betydning, såfremt det løbende overskud fra eksem-

pelvis ejendommen udgør et i sammenhængen mindre be-

løb.

For at imødegå en omgåelse af lovforslagets intention om

at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

foreslås det derfor, at en negativ indskudskonto hos overdra-

geren skal udlignes til nul eller positiv, forinden successi-

onsreglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, kan anvendes.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 26 A, stk.

7, 2. pkt., er en konsekvensændring.

Til nr. 5

Det foreslås, at den del af bestemmelsen, som fastslår, at

udgifter vedrørende indkomståret, der ikke kan henføres til

et bestemt tidspunkt, fordeles forholdsmæssigt på perioden

før, henholdsvis fra og med den 11. juni 2014, udskilles til

et særskilt stykke, jf. ændringsforslag nr. 9.

Til nr. 6

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at der indføres en perio-

de på 3 år og 4 måneder til at afvikle eksisterende sikker-

hedsstillelser, uden at den skattepligtiges mulighed for op-

sparing i virksomhedsordningen påvirkes.

Med den foreslåede bestemmelse kan den skattepligtige

ikke bruge muligheden for foreløbig beskatning efter virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 2, fra og med den 1. januar

2018, såfremt aktiver, der indgår i virksomhedsordningen,

står til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen den

1. januar 2018. Den manglende mulighed for foreløbig be-

skatning efter § 10, stk. 2, i virksomhedsskatteloven, finder

dog kun anvendelse på indkomst erhvervet fra og med den

1. januar 2018. En sikkerhedsstillelse, der er blevet beskattet

efter den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens

§ 10, stk. 6, jf. ændringsforslag nr. 2, indebærer ikke en be-

grænsning i muligheden for at spare op, som nævnt ovenfor.

De foreslåede undtagelser i virksomhedsskattelovens § 10,

stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 2, finder tilsvarende an-

vendelse.

Den skattepligtige har mulighed for at spare op i virk-

somhedsordningen med foreløbig beskatning efter virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor ingen

aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, længere står til

sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.

Sikkerhedsstillelse, der foretages fra og med den 1. janu-

ar 2018, omfattes af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk.

6, i virksomhedsskatteloven, jf. ændringsforslag nr. 2. I den-

ne situation vil sikkerhedsstillelsen derfor kunne blive anset

for en overførsel af værdier, medmindre der er tale om en

sikkerhedsstillelse, der er omfattet af en af undtagelsesbe-

stemmelserne i de foreslåede bestemmelser i virksomheds-

skattelovens § 10, stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 2. Den

fremadrettede mulighed for at spare op i virksomhedsord-

ningen med foreløbig beskatning påvirkes ikke i denne si-

tuation.

Skattepligtige, der fra og med den 11. juni 2014 stiller

aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for

gæld, der ikke indgår i ordningen, og hvor sikkerhedsstillel-

sen ikke er omfattet af undtagelserne, er blevet beskattet ef-

ter den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens §

10, stk. 6. Det foreslås på den baggrund, at disse selvstændi-

ge ikke mister muligheden for at spare op i virksomhedsord-

ningen på grund af sikkerhedsstillelse foretaget fra og med

den 11. juni 2014, uanset at de ikke har afviklet sikkerheds-

stillelsen inden den 1. januar 2018, jf. det foreslåede stk. 5,

2. pkt.

Det foreslåede 3. pkt. indebærer, at skattepligtige, der an-

vender virksomhedsordningen, kan spare op i virksomheds-

ordningen med foreløbig beskatning efter virksomhedsskat-

telovens § 10, stk. 2, fra og med den 11. juni 2014 til og

med den 31. december 2017, selv om de har stillet aktiver,

der indgår i ordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke ind-

går i ordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Muligheden for at kunne spare virksomhedens skatteplig-

tige overskud op i virksomhedsordningen i den pågældende

periode er dog betinget af, at en sikkerhedsstillelse, der eksi-

sterede den 10. juni 2014, er afviklet inden den 1. januar

2018.

Står aktiver i virksomhedsordningen fortsat til sikkerhed

den 1. januar 2018, overføres der et beløb fra ordningen til

den skattepligtiges privatøkonomi den 1. januar 2018. Det

beløb, der overføres til den skattepligtige fra virksomheds-

ordningen, skal beløbsmæssigt svare til den del af virksom-

hedens skattepligtige overskud i perioden fra og med den

11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er be-

skattet foreløbigt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.

Overførslen af beløbet til den skattepligtige sker i over-

ensstemmelse med virksomhedsskattelovens regler for over-

førsel af opsparet overskud. Overførslen er derfor udtryk for

en almindelig hævning af et opsparet overskud i virksom-

hedsordningen, som beløbsmæssigt svarer til det overskud,

der er sparet op i den nævnte periode.

Når det skal vurderes, hvorvidt aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke

indgår i ordningen, finder de foreslåede bestemmelser i virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, tilsvarende anvendel-

se, jf. ændringsforslag nr. 2. Dette indebærer, at der ses bort

fra den del af sikkerhedsstillelsen, som er stillet som led i en

sædvanlig forretningsmæssig disposition og sikkerhedsstil-

lelse i den private del af blandet benyttede ejendomme.

Det er således kun sikkerhedsstillelser, hvor aktiver, der

indgår i virksomhedsordningen, er stillet til sikkerhed for

gæld, der ikke indgår i ordningen, og som ikke er omfattet

af undtagelsesbestemmelserne, der indebærer, at virksomhe-

dens skattepligtige overskud i perioden hæves og overføres

til den skattepligtige.

Til nr. 7

I lovforslagets § 2, stk. 6, foreslås der som en overgangs-

regel indført en bagatelgrænse. Efter denne finder en række

af lovforslagets bestemmelser ikke anvendelse, hvis en ne-

gativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo ind-

komståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillel-

se den 10. juni 2014 ikke overstiger en nærmere fastsat

grænse. Bagatelgrænsen indebærer, at skattepligtige kan

spare virksomhedens skattepligtige overskud op i virksom-

hedsordningen, uanset at betingelserne herfor i udgangs-

punktet ikke er opfyldt.

Den foreslåede affattelse af 1. pkt. i bagatelgrænsen inde-

bærer, at det i lovforslaget anvendte begreb »nominel« æn-

dres til det korrekte matematiske begreb »numerisk«.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede

bagatelgrænse, jf. lovforslagets § 2, stk. 6, har intentionen

været, at summen af en negativ saldo på indskudskontoen og

en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 skulle op-

gøres. For at den negative værdi af en saldo på indskudskon-

toen ikke bliver modregnet i værdien af en eventuel sikker-

hedsstillelse den 10. juni 2014, er det nødvendigt, at den ne-

gative saldo på indskudskontoen indgår i opgørelsen uden

fortegn. Der blev derfor henvist til den nominelle værdi af

den negative saldo på indskudskontoen.

Begrebet er imidlertid ikke matematisk korrekt. Derfor

ændres begrebet »nominel« til det matematisk korrekte be-

greb »numerisk«. Det er derfor den numeriske værdi af den

negative saldo på indskudskontoen, som den skattepligtige

skal sammenlægge med en eventuel sikkerhedsstillelse den

10. juni 2014 for at finde ud af, om den foreslåede bagatel-

grænse, jf. § 2, stk. 6, i lovforslaget finder anvendelse.

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 6, at sikkerhedsstil-

lelser, der eksisterer den 11. juni 2014, skal medregnes ved

opgørelsen af bagatelgrænsen. Datoen er ændret til den 10.

juni 2014, fordi sikkerhedsstillelser, der oprettes den 11. ju-

ni 2014 og derved eksisterer den 11. juni 2014, er beskattet

efter den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens

§ 10, stk. 6, jf. ændringsforslag nr. 2. Intentionen har ikke

været, at værdien af disse sikkerhedsstillelser skal indgå i

vurderingen af, hvorvidt den foreslåede bagatelgrænse er

overskredet. Det er alene sikkerhedsstillelser, der eksistere-

de den 10. juni 2014, som skal indgå i vurderingen af, hvor-

vidt den foreslåede bagatelgrænse er overskredet.

Herudover foreslås, at den foreslåede bagatelgrænse i

overgangsreglen, jf. lovforslagets § 2, stk. 6, forhøjes fra

100.000 kr. til 500.000 kr.

Den foreslåede forhøjelse af bagatelgrænsen indebærer

eksempelvis, at en skattepligtig, der har stillet aktiver for

150.000 kr., der indgår i virksomhedsordningen, til sikker-

hed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, og

hvor den negative saldo på indskudskontoen er på 300.000

kr., vil være omfattet af den foreslåede overgangsregel om

en bagatelgrænse. Ved lovforslagets fremsættelse udgør

summen af den numeriske værdi af den negative saldo på

indskudskontoen og sikkerhedsstillelsen 450.000 kr. Den

skattepligtige vil derfor kunne fortsætte med at foretage op-

sparing i virksomhedsordningen mod betaling af den fore-

løbige virksomhedsskat, uanset at de i lov- og ændringsfor-

slaget foreslåede bestemmelser i udgangspunktet forhindrer,

at den skattepligtige kan spare op i ordningen.

Herudover er der foretaget en konsekvensændring som

følge af indsættelsen af nye stykker i denne lov, jf. æn-

dringsforslag nr. 9.

Til nr. 8

Det foreslås i 3. pkt., at der ved opgørelsen af bagatel-

grænsen ses bort fra sikkerhedsstillelser, der er omfattet af

de foreslåede bestemmelser i virksomhedsskattelovens § 10,

stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 2.

Sikkerhedsstillelser, der er foretaget som led i en sædvan-

lig forretningsmæssig disposition, jf. den foreslåede bestem-

melse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7, jf. ændrings-

forslag nr. 2, skal derfor ikke indgå ved opgørelsen af baga-

telgrænsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til æn-

dringsforslag nr. 2 for en nærmere beskrivelse af denne und-

tagelse.

Sikkerhedsstillelser, hvor der er givet pant i blandet be-

nyttede ejendomme, jf. den foreslåede bestemmelse i virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 8, jf. ændringsforslag nr. 2,

foreslås heller ikke at indgå ved opgørelsen af bagatelgræn-

sen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændrings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslag nr. 2 for en nærmere beskrivelse af denne undtagel-

se.

Der foreslås desuden i 4. pkt. en præcisering af, hvorle-

des en sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 skal opgøres i

forhold til en vurdering af, om den foreslåede bagatelgrænse

finder anvendelse.

Det foreslås, at værdien af sikkerhedsstillelsen, der skal

indgå i vurderingen af, hvorvidt den foreslåede bagatelgræn-

se på 500.000 kr. er overskredet, fastlægges til det laveste

beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens

størrelse. Begge beløb skal opgøres pr. 10. juni 2014.

Det foreslås endvidere i 5. pkt., at bagatelgrænsen ikke

finder anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen

forøges som følge af omgørelse efter stk. 8.

Det indebærer, at skattepligtige, der i forbindelse med

omgørelse af visse selvangivne dispositioner efter den fore-

slåede stk. 8 indskyder yderligere gæld i virksomhedsord-

ningen, ikke omfattes af den foreslåede bagatelgrænse.

Til nr. 9

Lovforslaget har som udgangspunkt virkning for ind-

komst, der er erhvervet fra og med lovforslagets fremsættel-

se den 11. juni 2014. I forhold til sikkerhedsstillelse omfat-

tet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 5,

har de nye regler virkning for indkomst, der er erhvervet fra

og med den 1. januar 2018. Skattepligtige, der omfattes af

disse bestemmelser, vil derfor kunne have behov for at udar-

bejde en delårsopgørelse.

Det foreslås i stk. 7, at der ved en opdeling af indkomst i

flere perioder skal ske en fordeling af udgifter vedrørende

indkomståret, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt.

Udgifter, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, skal

fordeles forholdsmæssigt på perioderne.

Som et alternativ til en delårsopgørelse foreslås det, at

den skattepligtige kan foretage en simpel forholdsmæssig

fordeling af virksomhedens skattepligtige overskud, der

henholdsvis kan og ikke kan spares op i virksomhedsordnin-

gen.

I det omfang den skattepligtige vælger den forholdsmæs-

sige fordeling, indebærer det eksempelvis, at virksomhedens

skattepligtige overskud skal fordeles forholdsmæssigt f.eks.

på perioden før og henholdsvis fra og med den 11. juni

2014. Det vil således kun være muligt at lade den forholds-

mæssige del af virksomhedens skattepligtige overskud, der

vedrører perioden før den 11. juni 2014, opspare i virksom-

hedsordningen.

Forslaget om muligheden for forholdsmæssig opgørelse

skal sikre, at selvstændige, hvor indtjeningen typisk falder

sidst på året, får mulighed for at fordele indkomsten mere li-

geligt i indkomståret. Forslaget medvirker endvidere til at

minimere omkostningerne for erhvervslivet i forhold til at

foretage en delårsopgørelse.

Det foreslås i stk. 8, at der indføres en bestemmelse, som

giver skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen,

mulighed for at omgøre valg af visse selvangivne oplysnin-

ger for indkomståret 2013.

Ændringsforslaget sidestiller herved skattepligtige, der

allerede havde indgivet selvangivelse den 10. juni 2014,

med skattepligtige, der først indgav selvangivelse fra og

med den 11. juni 2014, og som derfor havde mulighed for at

disponere i forhold til lovforslagets indhold.

Det foreslås, at muligheden for at ændre visse selvangiv-

ne oplysninger afgrænses, således at det kun gælder for skat-

tepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomheds-

skatteloven, og som har en negativ saldo på indskudskon-

toen primo eller ultimo indkomståret 2014, eller har stillet

sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld uden for virk-

somhedsordningen den 10. juni 2014. Muligheden omfatter

dog ikke skattepligtige omfattet af den foreslåede bestem-

melse om en bagatelgrænse, jf. lovforslagets § 2, stk. 6.

Afgrænsningen er nødvendig for at sikre, at skattepligti-

ge, der er omfattet af bagatelgrænsen eller ikke i øvrigt er

omfattet af lovforslaget, fordi der ikke er stillet sikkerhed el-

ler der er positiv indskudskonto, ikke kan foretage yderlige-

re indskud af privat gæld i virksomhedsordningen og derved

udnytte den foreslåede bagatelgrænse.

Det foreslås yderligere, at de skattepligtige, der får mu-

lighed for at omgøre valg af selvangivne oplysninger, kun

kan gøre det for en række nærmere fastsatte dispositioner.

Der er derfor ikke tale om, at de skattepligtige får adgang til

at ændre på samtlige selvangivne oplysninger, men kun op-

lysninger vedrørende bl.a. indskud og hævninger på ind-

skudskontoen.

De selvangivne oplysninger, som de skattepligtige kan

ændre, er overførsel af finansielle aktiver og passiver og

indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt. Her-

udover kan beløb, der er bogført på mellemregningskontoen,

jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1, indskydes på ind-

skudskontoen. De skattepligtige får herved mulighed for at

nedbringe den negative saldo på indskudskontoen, således at

de kan bevare muligheden for at spare op i virksomhedsord-

ningen med foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelo-

vens § 10, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at omgørelse af valg af visse selv-

angivne oplysninger skal være foretaget senest den 31.

marts 2015. De skattepligtige skal derfor have meddelt de

ændrede oplysninger til SKAT senest denne dato.

Det foreslås i stk. 9, at den foreslåede bestemmelse i kil-

deskattelovens § 26 A, stk. 6, 2. pkt., jf. ændringsforslag nr.

4, får virkning for selvangivelsesvalg fra og med den 3. sep-

tember 2014, dvs. fra og med ændringsforslagets oversen-

delse til Folketinget. Det skyldes, at skattepligtige efter de

gældende regler kan anvende reglerne i kildeskattelovens §

26 A om succession til en ægtefælle til at omgå formålet

med lovforslaget, nemlig at hindre en utilsigtet udnyttelse af

virksomhedsordningen.

Der er en nærliggende risiko for, at de skattepligtige, der

i dag anvender virksomhedsordningen, og som må forvente

at blive omfattet af indgrebet, i perioden fra ændringsforsla-

gets oversendelse til Folketinget og indtil et senere virk-

ningstidspunkt lader en ægtefælle succedere i virksomheds-

ordningen med henblik på at afbøde virkningerne af indgre-

bet.

For at undgå den heraf mulige omgåelse af formålet med

lovforslaget, og derved fortabelse af hensigten med indgre-

bet, er det nødvendigt, at den foreslåede bestemmelse tillæg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ges virkning allerede fra og med ændringsforslagets over-

sendelse til Folketinget.

Det følger af kildeskattelovens § 26 A, stk. 6, 2. pkt., som

efter ændringsforslag nr. 4 bliver 3. pkt., at hvis den erhver-

vende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stilling

med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal

beslutning herom senest meddeles i forbindelse med indgi-

velse af overdragerens selvangivelse.

Det foreslås i stk. 10, at der gives mulighed for ekstraor-

dinær nulstilling af indskudskontoen på det tidspunkt, hvor

den skattepligtige første gang anvendte virksomhedsordnin-

gen.

En negativ indskudskonto vil typisk være udtryk for, at

der er placeret privat gæld i virksomhedsordningen. Det

skyldes, at den skattepligtige har mulighed for at nulstille

indskudskontoen efter virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5,

på tidspunktet, hvor virksomhedsordningen første gang an-

vendes, hvis den skattepligtige kan dokumentere, at alle

virksomhedens aktiver og passiver er medregnet i opgørel-

sen, og at den medregnede gæld er erhvervsmæssig.

Ved nærværende lovforslag vil konsekvenserne af en ne-

gativ indskudskonto være større end tidligere. Det foreslås

på denne baggrund, at skattepligtige, som ikke har fået nul-

stillet deres indskudskonto på tidspunktet, hvor virksom-

hedsordningen første gang anvendtes, ekstraordinært får

mulighed for at foretage denne nulstilling nu. Herved får de

mulighed for fortsat fremadrettet at kunne spare virksomhe-

dens overskud op.

Dermed gives der mulighed for, at skattepligtige, som

opfyldte betingelserne for nulstilling, men som af forskellige

årsager ikke måtte have foretaget nulstillingen, kan få nul-

stillet indskudskontoen ekstraordinært.

Det er den skattepligtige, som skal dokumentere, at ind-

skudskontoen kan nulstilles. Det svarer til de gældende reg-

ler i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5.

Det er indskudskontoen ved starten af regnskabsåret i det

indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang an-

vendtes, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 2, der ekstra-

ordinært kan nulstilles. Dermed omfatter vurderingen de ak-

tiver og passiver, som på daværende tidspunkt blev opgjort

på indskudskontoen.

Kan den skattepligtige dokumentere, at betingelserne for

ekstraordinær nulstilling er opfyldt, sættes indskudskontoen

til nul på tidspunktet, hvor virksomhedsordningen anvendtes

første gang.

Er der sket efterfølgende reguleringer af indskudskontoen

skal disse påvirke den ekstraordinært nulstillede indskuds-

konto.

Er indskudskontoen eksempelvis opgjort til -1 mio. kr.

ved begyndelsen af indkomståret 2010, og er der i indkomst-

året 2011 foretaget en regulering af indskudskontoen ved et

indskud på 0,1 mio. kr., udgør indskudskontoen -0,9 mio. kr.

ved begyndelsen af indkomståret 2014, idet det forudsættes,

at der ikke er sket yderligere reguleringer.

Opnår den skattepligtige en ekstraordinær nulstilling af

indskudskontoen jf. det foreslåede stk. 10, sker nulstillingen

fra begyndelsen af indkomståret 2010. Det efterfølgende

indskud på 0,1 mio. kr. i indkomståret 2011 tillægges derfor,

hvorefter indskudskontoen i eksemplet udgør 0,1 mio. kr.

ved begyndelsen af indkomståret 2014.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er alene at gi-

ve skattepligtige adgang til nulstilling, således at de ikke får

suspenderet opsparingsmuligheden i virksomhedsordningen,

jf. det fremsatte lovforslag. Formålet er ikke, at allerede

foretagne skatteansættelser og -beregninger for indkomstår,

der ligger forud for indkomståret 2014, skal påvirkes.

Det foreslås derfor, at hvis den skattepligtige opnår eks-

traordinær nulstilling af indskudskontoen, har dette alene

virkning fra begyndelsen af indkomståret 2014.

Tages der udgangspunkt i ovenstående eksempel, udgør

indskudskontoen 0,1 mio. kr. ved begyndelsen af indkomst-

året 2014, og indskudskontoen er således positiv. Derved

har den skattepligtige adgang til at spare virksomhedens

overskud op i 2014 og senere indkomstår, hvis betingelserne

for opsparing efter virksomhedsskattelovens regler i øvrigt

er opfyldt. Er der som følge af den oprindelige negative ind-

skudskonto beregnet rentekorrektion i indkomstårene

2010-2013, sker der ikke omberegning heraf, uanset at den

skattepligtige har opnået en ekstraordinær nulstilling af ind-

skudskontoen ved begyndelsen af indkomståret 2010. Det

skyldes, at den nye saldo på indskudskontoen (i eksemplet

0,1 mio. kr.) først får virkning fra begyndelsen af indkomst-

året 2014.

Ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen kan kun ske

efter tilladelse fra SKAT. Det er SKAT, der afgør, om den

skattepligtige opfylder betingelserne for ekstraordinær nul-

stilling af indskudskontoen, herunder om den skattepligtige

har fremlagt dokumentation for, at der på det tidspunkt, hvor

virksomhedsordningen anvendtes første gang, udelukkende

blev indskudt erhvervsmæssig gæld. Denne afgørelse kan

påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens §

11, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, at ansøgninger til SKAT om ekstraordinær

nulstilling af indskudskontoen skal indgives senest den 31.

marts 2015. Det er vurderingen, at den overvejende del af de

skattepligtige med en negativ indskudskonto, som opfyldte

betingelserne for nulstilling, allerede har fået nulstillet deres

negative indskudskonto efter det gældende regelsæt. Den

foreslåede periode på godt 6 måneder vurderes således at

være tilstrækkelig til, at skattepligtige, som mener sig beret-

tiget til ekstraordinær nulstilling, kan fremskaffe den for-

nødne dokumentation herfor og indgive ansøgning til

SKAT.

Til nr. 10 og 11

Det foreslås, at bestemmelserne ændres, således at ud-

skrivningsgrundlaget for både 2014 og 2015 kan korrigeres.

De foreslåede ændringer sikrer, at der kan ske en neutra-

lisering af lovforslagets økonomiske virkninger, for så vidt

angår kommuner og folkekirken i kommuner, som har valgt

eller vælger for 2014 og 2015 selv at budgettere deres eget

skøn over udskrivningsgrundlaget.

Til nr. 1-11

Provenumæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede forhøjelse af bagatelgrænsen for negativ

indskudskonto fra 100.000 kr. til 500.000 kr. i ændringsfor-

slag nr. 7 skønnes at reducere det afledte engangsprovenu

vedrørende udligning af negativ indskudskonto med i alt

125 mio. kr. i årene 2014-2016, jf. tabel 1 nedenfor.

Forslagene om mulighed for en forholdsmæssig opgørel-

se af virksomhedsindkomsten i ændringsforslag nr. 9 og

tidsbegrænset mulighed for omvalg af dispositioner vedrø-

rende indkomståret 2013 i ændringsforslag nr. 9 skønnes ik-

ke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser gi-

vet den betydelige usikkerhed, som provenuvurderingen i

lovforslaget er behæftet med. De resterende ændringsforslag

vedrører primært reglerne for sikkerhedsstillelse. Isoleret set

trækker disse ændringsforslag i retning af et reduceret mer-

provenu fra lovforslaget. Dette gælder især forslaget om

mulighed for over 3 år at afvikle en eventuel sikkerhedsstil-

lelse. Der er imidlertid ikke holdepunkter for at skønne over

provenuvirkningen af disse forslag. Dette mindreprovenu

har dog ikke betydning for den påregnede provenuvirkning

af lovforslaget, da der ikke er indregnet en provenuvirkning

af stramningen af reglerne vedrørende sikkerhedsstillelse i

det fremsatte lovforslag.

I tabel 1 nedenfor er provenuvirkningen af lov- og æn-

dringsforslagenes samlede virkning vist.

Tabel 1. Provenuvirkning af ændringsforslag om forhøjelse af baga-

telgrænse fra 100.000 kr. til 500.000 kr. i indgrebet mod utilsigtet

udnyttelse af virksomhedsordningen L 200

Mio. kr. (2014-ni- Varig

Finansår

veau)

virkning 2014 2015 2016 2017 2014

I alt umiddelbart

provenu L 200

655

825 875 800 775 650

Ændringsforslag

vedr. forhøjet ba-

gatelgrænse på

500.000 kr.

-135 -35 -5

-100

I alt umiddelbart

provenu L 200 plus

655

690 840 795 775 550

ændringsforslag

heraf kommune-

skat

-50 -45 -45 -45

I alt provenuvirk-

ning efter tilbage-

løb L 200 plus æn-

500

525 625 600 575 -

dringsforslag

I alt provenuvirk-

ning efter tilbage-

løb og adfærd

450

475 575 550 525 -

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S)

Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Lotte Rod (RV) Andreas Steenberg (RV)

Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V)

Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V)

Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V)

fmd.

Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)

Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA)

nfmd.

Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 200

Bilagsnr.

Titel

Lovforslag sendt i høring

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Henvendelse af 22/8-14 fra Landbrug & Fødevarer

Henvendelse af 26/8-14 fra Revitax A/S

1. udkast til betænkning

Henvendelse af 27/8-14 fra Landbrug & Fødevarer

Ændringsforslag, fra skatteministeren

2. udkast til betænkning

Henvendelse af 3/9-14 fra Finansrådet

Henvendelse af 4/9-14 fra Finansrådet

Yderligere høringssvar, fra Skatteministeriet

3. udkast til betænkning

Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 200

Spm.nr.

Titel

Spm. om, hvornår man blev opmærksom på, at virksomhedsordningen

kunne udnyttes af enkeltstående til at betale mindre i skat, til skattemi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm., om finansrådgivere eller andre har advaret om, at der skete util-

sigtet anvendelse af virksomhedsordningen, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvad de forventede ændringsforslag vil komme til at koste,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/8-14 fra Landbrug & Fø-

devarer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om utilsigtet anvendelse af virksomhedsordningen, til skattemi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeriet anerkender, at der er usikkerhed omkring lovfor-

slagets konsekvenser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om at sikkerhedsstillelse i forbindelse med finansiering af inve-

stering i erhvervsmæssige aktier ikke anses for sikkerhedsstillelse for

privat gæld, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der i lovforslagets omtale af de økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet er anført, at lovforslaget ikke skønnes at ha-

ve økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at det – for at friholde erhvervslivet for

yderligere byrder – bør være muligt at koble omgørelsesvalget sam-

men med udarbejdelsen af 2014-skatteregnskabet, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om at redegøre nærmere for forslaget, herunder tilkendegive,

hvordan og hvornår privatboligens værdi opgøres, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, at en række erhvervsdrivende bliver ramt af de foreslåede

regler, selv om de ikke har indskudt privat gæld eller efterfølgende har

foretaget forlods hævninger af virksomhedens overskud, til skattemi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor begrænsningerne i muligheden for virksomhedsop-

sparing ikke kan udskydes til 2015, til skatteministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvorfor det forhold, at den erhvervsdrivende påtager sig sik-

kerhedsstillelse for privat gæld, anses for en hævning i virksomheden,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der ikke er anvendt realistiske og korrekte eksemp-

ler i lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at der ikke ses at være taget hensyn til det ressourceforbrug,

som kontrol af bl.a. delårsopgørelser må antages at medføre, jf. omtale

af de økonomiske konsekvensser for det offentlige, til skatteministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at en række erhvervsdrivende har udnyttet virksomhedsord-

ningen utilsigtet i strid med ordningens oprindelige hensigt, og hvor-

for der ikke tidligere er grebet ind over for den utilsigtede brug, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/8-14 fra Revitax A/S, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til materialet anvendt af Landbrug & Fødevarer

under foretræde for udvalget den 27/8-14, til skatteministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm., om en selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har indskudt pri-

vat gæld i virksomhedsordningen, men som før den 11. juni 2014 har

foretaget en skattefri delomdannelse af sin virksomhed og derved har

fået en negativ indskudskonto, ikke har udnyttet virksomhedsordnin-

gen til at skaffe sig privatøkonomiske fordele i strid med ordningens

formål, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om en selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har indskudt pri-

vat gæld i virksomhedsordningen, men som sælger en af flere virk-

somheder og via delsalgsreglen i VSL § 15 a overfører nettosalgspro-

venuet til privatøkonomien og dermed får negativ indskudskonto, ikke

har udnyttet virksomhedsordningen til at skaffe sig privatøkonomiske

fordele i strid med virksomhedsordningens formål, til skatteministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget har den effekt, at

reglen om delomdannelse i virksomhedsomdannelsesloven og reglen

om delsalg i virksomhedsordningens § 15 a reelt sættes ud af kraft, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at en negativ indskudskonto ikke nødvendigvis

er ensbetydende med, at den selvstændigt erhvervsdrivende har ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skudt privat gæld i virksomhedsordningen, til skatteministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorfor en virksomhedsejer skal være afskåret fra at hæve

sine frie midler i virksomheden i tilfælde, hvor dette medfører negativ

indskudskonto, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke overvejelser Skatteministeriet har gjort sig ved udar-

bejdelsen af lovforslaget for alene at ramme privat gæld i virksom-

hedsordningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om de selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksom-

hedsordningen, på noget tidspunkt har selvangivet indskudskontoen,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor langt tilbage i tid henholdsvis SKAT og den selvstæn-

digt erhvervsdrivende kan gå for at korrigere saldoen, til skattemini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan det kan være et misbrug af virksomhedsordningen,

hvis en selvstændigt erhvervsdrivende stiller sine aktiver, der indgår i

virksomhedsordningen, til sikkerhed for privat gæld, til skatteministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at Skatteministeriet dels ikke har datamateriale, der kan be-

lyse omfanget af sikkerhedsstillelse med virksomhedsaktiver for pri-

vat gæld, dels at de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget ik-

ke har taget højde for sikkerhedsstillelser og størrelsen af disse, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der er andre steder i skattelovgivningen, hvor en sikkerheds-

stillelse udløser beskatning, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om at redegøre for, hvordan sikkerhedsstillelser skal selvangi-

ves, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om pengeinstitutters mulighed for at modregne udlånskonti i

indlånskonti er et lovgivningsanliggende, til skatteministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm., om det skaber helt unødvendig retsusikkerhed, når det af hø-

ringsskemaet fremgår, at pengeinstitutternes generelle modregnings-

adgang mellem ind- og udlånskonti »som udgangspunkt« ikke er en

sikkerhedsstillelse, men at det efter en »konkret vurdering« eller »efter

omstændighederne« kan være det, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om at bekræfte to nævnte eksempler, til skatteministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig dispositi-

on, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der skal ske lovgivning med tilbagevirkende kraft,

hvor også erhvervsdrivende, der ikke har benyttet virksomhedsordnin-

gen i strid med dens oprindelige formål, rammes, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der i ændringsforslaget lægges op til en direkte be-

skatning frem for en hævning i hæverækkefølgen, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm., om det vil fremgå af et kommende ændringsforslag, at den sik-

kerhedsstillelse, der i et givent indkomstår skal anses for hævet, kan

posteres på mellemregningskontoen ultimo indkomståret på samme

måde, som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/9-14 fra Finansrådet, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren har foretaget en ligestillingsvurdering af æn-

dringsforslag nr. 4, som er fremsat af ministeren, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om at fremsætte et ændringsforslag, så det bliver muligt at op-

spare i virksomhedsordningen, hvis blot indskudskontoen er positiv

ved årets udgang, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at det er urimeligt, at den bebudede

skærpelse, hvorefter en sikkerhedsstillelse for privat gæld skal anses

for en hævning, som tillægges virksomhedens resultat og beskattes

særskilt, betyder, at virksomhedsejeren beskattes to gange, til skatte-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om en investering i aktier – der jo ikke kan være i virksomheds-

ordningen – hvor der stilles sikkerhed for gælden til investeringen, vil

blive omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at en sikkerhedsstillelse for privat gæld

bør anses for et beløb, der er hensat til senere hævning, således at dob-

beltbeskatning ikke opstår, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om målet ikke vil være nået ved blot at forhindre opsparing til

lav skat, når der er sikkerhedsstillelse for privat gæld, til skattemini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der i ændringsforslaget lægges op til en direkte be-

skatning frem for en hævning i hæverækkefølgen, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om det beløb, der er stillet til sikkerhed for privat gæld og der-

for bliver anset for hævet, kan posteres på mellemregningskontoen ul-

timo indkomståret på samme måde, som det f.eks. er tilfældet med pri-

vat brug af virksomhedens bil, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om der ved beskatningen af de 400.000 kr. kan ske modregning

af et positivt indestående på mellemregningskontoen på samme måde,

som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil, til skattemi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der skal ske lovgivning med tilbagevirkende kraft,

hvor også erhvervsdrivende, der ikke har benyttet virksomhedsordnin-

gen i strid med dens oprindelige formål, rammes, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der ikke kan anvendes en ny opgørelse af ind-

skudskontoens udvisende pr. 11. juni 2014 som afgørende for, om der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved lovens fremsættelse er placeret privat gæld i virksomheden, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at opdatere forslagets provenu- og konsekvensberegninger,

så der tages højde for, at forslaget vil omfatte langt flere virksomheder

end oprindelig forudsat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der kan ske opsparing af overskud for perioden 1. januar –

10. juni 2014, når den negative indskudskonto primo 2014 bliver mere

negativ ved udgangen af 2014, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om en landmand, der køber et erhvervsaktiv, f.eks. en traktor til

1 mio. kr., efter at der er stillet sikkerhed, skal anses for at have over-

ført et beløb på 1 mio. kr., hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var 1

mio. kr. lavere end den private gæld, til skatteministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm., om det alene er ved fornyet sikkerhedsstillelse efter juni 2014,

at der vil ske beskatning ved sikkerhedsstillelse, og at dette ikke vil

ske for sikkerhedsstillelse inden juni 2014, til skatteministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/9-14 fra Finansrådet, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 7, 10, 19, 26, 32-34, 38, 41, 47 og 52-54 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske

fra V.

Spørgsmål 7

I svaret til Landbrug & Fødevarer anføres, at der vil blive stillet ændringsforslag til lovforslaget, hvoref-

ter det vil være muligt at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke

indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Vil

ministeren bekræfte, at dette medfører, at sikkerhedsstillelse i forbindelse med finansiering af investering

i erhvervsmæssige aktier – der jo ikke kan indgå i virksomhedsordningen – ikke anses for sikkerhedsstil-

lelse for privat gæld?

Svar

Der vil blive stillet et ændringsforslag, som blandt andet vil sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende

uden skattemæssige konsekvenser kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for

gæld, der ikke indgår i ordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

For at der kan være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal dispositionen (sikkerheds-

stillelsen) tjene et forretningsmæssigt formål for den selvstændiges virksomhed under virksomhedsord-

ningen.

Hvorvidt en sikkerhedsstillelse tjener et forretningsmæssigt formål for den selvstændiges virksomhed

under virksomhedsordningen vil bero på en konkret vurdering af den enkelte disposition. Det er derfor

ikke muligt generelt at afgøre, om sikkerhedsstillelse for finansiering til investering i aktier vil være mu-

lig, men det er ikke udelukket.

Spørgsmål 10

Af Skatteministeriets høringsskema fremgår det, at der vil blive stillet ændringsforslag, hvorefter sik-

kerhedsstillelse i virksomhedens aktiver for gæld i den private del af en blandet benyttet ejendom tillades,

så længe gælden ikke overstiger værdien af privatboligen. Vil ministeren redegøre nærmere for forslaget,

herunder tilkendegive, hvordan og hvornår privatboligens værdi opgøres? Vil ministeren endvidere rede-

gøre for, hvordan forbedringer og gæld vedrørende forbedringer indgår i privatboligens værdi?

Svar

Der vil blive stillet ændringsforslag til lovforslaget, hvorefter selvstændige uden skattemæssige konse-

kvenser kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i

virksomhedsordningen, hvis gælden ikke overstiger ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelses-

sum, for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den selvstændige.

Den foreslåede undtagelse omfatter ejendomme, som nævnt i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. og

3. pkt., dvs. blandet benyttede ejendomme som f.eks. landbrugsejendomme eller visse udlejningsejen-

domme.

Det afgørende for, om gælden undtages fra hovedreglen, bliver, at den ikke overstiger ejendomsværdi-

en, eller den kontante anskaffelsessum, der kan henføres til den private del af ejendommen, som tjener til

bolig for den selvstændige. Vurderingen heraf skal ske på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendom-

men. Dette indebærer, at det ikke er forbundet med skattemæssige konsekvenser, at ejendomsværdien ef-

terfølgende stiger eller falder eksempelvis som følge af den almindelige udvikling i boligmarkedet.

Udgifter til forbedringer, der er foretaget efter den seneste vurdering, vil kunne tillægges ved opgørel-

sen af privatboligens værdi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 19

Kan ministeren bekræfte, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har indskudt privat gæld i virk-

somhedsordningen, men som før den 11. juni 2014 har foretaget en skattefri delomdannelse af sin virk-

somhed og derved har fået en negativ indskudskonto, ikke har udnyttet virksomhedsordningen til at skaffe

sig privatøkonomiske fordele i strid med ordningens formål?

Svar

Når indskudskontoen kan blive negativ i forbindelse med f.eks. skattefri delvis virksomhedsomdannel-

se, skyldes det i udgangspunktet, at flere virksomheder i virksomhedsordningen anses for én virksomhed.

Ved delomdannelsen modtages der ikke et vederlag i kontanter som ved et delsalg, men et vederlag i

form af aktier. Aktier må ikke indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, og

derfor skal vederlaget i form af aktier for den omdannede virksomhed tages ud af virksomhedsordningen

og overføres til privatøkonomien. Indskudskontoen reduceres derfor med værdien af denne overførsel.

Overførslen til privatøkonomien anses imidlertid ikke for en hævning i hæverækkefølgen. I stedet kan be-

skatningen af en andel af opsparet overskud udskydes. Det sker ved, at aktiernes anskaffelsessum nedsæt-

tes med en andel af indeståendet på konto for opsparet overskud. Derved udskydes skatten til en senere

afståelse af aktierne.

Beregningen af den andel af konto for opsparet overskud, der indgår i skatteudskydelsen, foretages efter

en skematisk opgørelse, som ikke tager udgangspunkt i, hvilken del af det opsparede overskud, der kan

henføres til den omdannede del af virksomheden, og hvilken del, der kan henføres til den del af virksom-

heden, der fortsætter under virksomhedsordningen.

Den skematiske beregning af, hvor stor en andel af det opsparede overskud, som aktiernes anskaffelses-

sum kan nedsættes med, beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget, der kan hen-

føres til den afståede virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget.

Der er således kun en skematisk sammenhæng mellem de værdier, der overføres til privatøkonomien og

den latente beskatning, der overføres til aktierne i form af nedsættelsen af anskaffelsessummen.

Reduktionen af indskudskontoen er derimod udtryk for den hævning, der er sket, uanset om der er sket

en tilsvarende beskatning af opsparet overskud.

Spørgsmål 26

Hvis det viser sig, at indskudskontoen for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt, bedes

ministeren redegøre for, hvor langt tilbage i tid henholdsvis SKAT og den selvstændigt erhvervsdrivende

kan gå for at korrigere saldoen.

Svar

Hvis en indskudskonto for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt, vil den forkerte saldo

på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kan lægges til grund for fremtidige

skatteansættelser. En særskilt ændring af tidligere års skatteansættelser som følge af ændringen af den

fejlagtigt opgjorte saldo kan derimod kun ske i overensstemmelse med genoptagelsesreglerne i skattefor-

valtningslovens §§ 26 og 27.

Spørgsmål 32

Er ministeren enig i, at det skaber helt unødvendig retsusikkerhed, når det af høringsskemaet fremgår, at

pengeinstitutternes generelle modregningsadgang mellem ind- og udlånskonti »som udgangspunkt« ikke

er en sikkerhedsstillelse, men at det efter en "konkret vurdering" eller "efter omstændighederne" kan være

det?

Svar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at forhindre selvstændigt erhvervsdrivende i at udnytte virksomhedsordningen utilsigtet, er det nød-

vendigt, at en generel modregningsadgang under særlige omstændigheder vil kunne anses for at være en

sikkerhedsstillelse.

Er tilfælde, hvor selvstændigt erhvervsdrivende bevidst forsøger at skaffe sig adgang til lavt beskattede

midler til finansiering af privatforbrug via bestemte former for sikkerhedsstillelser, fx modregningsad-

gang, ikke omfattet, vil indgrebet mod den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen være illuso-

risk.

Udgangspunktet er, at det forhold, at et pengeinstitut har en generel modregningsadgang, i sig selv ikke

er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for privat

gæld. Der vil fx skulle være tale om et arrangement i et pengeinstitut, hvor der efter en konkret vurdering

er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens

driftskonto eller lignede.

Jeg mener derfor ikke, at der som anført i spørgsmålet skabes helt unødvendig retsusikkerhed ved ind-

grebet mod den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen.

Spørgsmål 33

Kan ministeren bekræfte følgende eksempler?

Eksempel 1

En selvstændigt erhvervsdrivende indtrådte i 2005 i virksomhedsordningen. I samme år købte vedkom-

mende en fast ejendom til privat benyttelse. Ejendommen blev finansieret dels med et lån på 600.000 kr. i

et pengeinstitut, dels med et afdragsfrit realkreditlån på 2.400.0000 kr. I forbindelse med lånet i pengein-

stituttet underskrev den selvstændige de almindelige forretningsbetingelser, der bl.a. gav pengeinstituttet

modregningsadgang. I 2015 indestår der 600.000 kr. på en virksomhedskonto. Lånet på 600.000 kr. er

uændret. Da der ikke er stillet privat sikkerhed for lånet beskattes virksomhedsejeren i 2015 af 600.000

kr.

Er det efter ministerens opfattelse rimeligt, at denne person beskattes?

Eksempel 2

En person stiftede i 2005 et selskab med en kapital på 600.000 kr. I samme år købte vedkommende en

fast ejendom til privat benyttelse. Ejendommen blev finansieret dels med et lån på 600.000 kr. i et penge-

institut, dels med et afdragsfrit realkreditlån på 2.400.0000 kr. I forbindelse med lånet i pengeinstituttet

stillede personen anparterne i selskabet til sikkerhed for lånet på 600.000 kr. I 2015 indestår der 600.000

kr. på en konto i selskabet som eneste aktiv. Lånet på 600.000 kr. er uændret. Personen beskattes ikke i

2015 af denne sikkerhedsstillelse på 600.000 kr.

Er det efter ministerens opfattelse rimeligt, at denne person ikke beskattes?

Svar

Udgangspunktet er, at det forhold, at et pengeinstitut har en generel modregningsadgang, ikke er nok til,

at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld.

Som det fremgår af høringsskemaet vil en generel modregningsadgang dog under særlige omstændighe-

der kunne anses for at være en sikkerhedsstillelse.

Forudsættes det i eksempel 1, at arrangementet med pengeinstituttet har en sådan karakter, at der efter

en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for at optage lånet og indeståendet på

virksomhedens driftskonto, vil en sådan modregningsadgang anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse.

Under denne forudsætning er det i overensstemmelse med lovforslagets formål, at personen i situationen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskattes, fordi vedkommende har finansieret en del af den private ejendom med lavt beskattede midler.

Dette vurderes rimeligt.

Situationerne i de to eksempler kan ikke sammenlignes. Dette skyldes valg af organisationsform. Der er

fordele og ulemper ved at vælge den ene organisationsform frem for den anden.

F.eks. giver virksomhedsordningen mulighed for at overføre underskud til modregning i lønindkomst –

herunder også hos en evt. ægtefælle – eller modregne underskud i tidligere års opsparede overskud. Disse

muligheder eksisterer ikke, hvis virksomheden drives som aktie- eller anpartsselskab. Der findes ingen

aktier mellem den selvstændige og virksomhedsordningen, sådan som der er mellem hovedaktionæren og

dennes selskab. En hovedaktionær har valget mellem at sælge aktierne eller aktiverne i sit selskab. Denne

mulighed har en selvstændig i virksomhedsordningen ikke. Fordele og ulemper hænger således som sagt

sammen med organisationsform og de to situationer kan derfor ikke sidestilles.

Det er derfor min opfattelse, at det er rimeligt, at personen i eksempel 2 ikke beskattes.

Spørgsmål 34

Ministeriet anfører flere steder i høringsskemaet, at der vil blive stillet ændringsforslag til lovforslaget,

hvorefter det vil være muligt at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld,

der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposi-

tion. Vil ministeren redegøre nærmere for, hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposition?

Svar

Efter ændringsforslaget tillades det, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed

for gæld, der ikke indgår i ordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, vil vurderingen af, om sikkerhedsstillelsen

sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, bero på en konkret vurdering. Uddybende kan

det oplyses, at den konkrete vurdering sker ved en test bestående af to elementer, hvor sikkerhedsstillel-

sen skal leve op til begge elementer før den undtages hovedreglen.

For det første skal der være tale om, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forret-

ningsmæssig disposition. Dette indebærer, at det altid vil være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelse

udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem den skattepligtiges virksomhed under virk-

somhedsordningen og tredjemand. Sikkerhedsstillelsen kan herved siges at være af sekundær betydning

og må derfor ikke være det bærende element i transaktionen mellem parterne. Ved vurderingen kan der

eksempelvis lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtiges virksomhed

under virksomhedsordningen og tredjemand, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål for den

skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Dette indebærer, at sikkerhedsstillelsen f.eks.

skal være foretaget på armslængdevilkår, og at modydelsen for sikkerhedsstillelsen skal afspejle den risi-

ko, som den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen påtager sig ved at stille aktiver, der

indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for eksempelvis tredjemands gæld. Der behøver ikke være

tale om en særskilt modydelse, idet modydelsen kan være integreret i parternes samlede udvekslinger.

Spørgsmål 38

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. september 2014 fra Finansrådet, jf. L 200 - bilag 10.

Svar

Finansrådet har fremsendt en række supplerende bemærkninger til lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansrådet har blandt andet spurgt til den nærmere forståelse af, hvorledes den foreslåede bestemmelse

i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, skal forstås i relation til opgørelse af en kassekredit og tidspunktet

for opgørelsen heraf.

Herudover har Finansrådet anmodet om at få oplyst, hvorvidt sikkerhed i forbindelse med generations-

skifte som følge af långivning til familiemedlemmer skattemæssigt vil være at anse som en »sædvanlig

forretningsmæssig disposition«.

Hertil bemærkes

Efter den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, skal den skattepligtige ved

sikkerhedsstillelse med aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, for gæld uden for ordningen anses for

at have overført et beløb svarende til den laveste værdi af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillel-

sens størrelse til beskatning i privatøkonomien. Opgørelsen heraf vil ske på det tidspunkt, hvor der stilles

sikkerhed for gælden.

Vurderingen heraf vil være påvirket af, hvilken situation der er tale om. Bl.a. kan der være særlige om-

stændigheder i en række situationer, hvor den skattepligtige ellers vil have mulighed for at omgå den fore-

slåede værnsregel. Det gælder eksempelvis ved virksomhedspant, som kan karakteriseres som en »flyden-

de« sikkerhedsstillelse.

I relation til kassekreditter vil der som beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslaget ikke ske be-

skatning af selve trækningsretten/kreditfaciliteten på kassekreditten. Dette indebærer også, at det er træk-

ningstidspunktet og ikke det tidspunkt, hvor kreditfaciliteten etableres, der er relevant for opgørelsen af

det beløb, der anses for overført.

Baggrunden herfor er, at så længe den selvstændige ikke har trukket på kassekreditten, og derved ikke

har benyttet sig af trækningsretten, kan der ikke siges at være stiftet en gæld, og den selvstændige har

derfor ikke hævet lavt beskattede midler uden om hæverækkefølgen til finansiering af privatforbrug.

Det er først, når den selvstændige udnytter trækningsretten på kassekreditten, at der kan siges at være

stiftet en gæld, og det er derfor først på dette tidspunkt, at den stillede sikkerhed kan siges at blive rele-

vant. Først på dette tidspunkt vil der være stillet sikkerhed for privat gæld, som er den selvstændiges virk-

somhed under virksomhedsordningen uvedkommende.

Herudover udgør den periode, der skal anvendes ved vurderingen af det største samlede træk på en kas-

sekredit, hele indkomståret. Det er således saldoens største udvisende gennem året, der er relevant.

Eksempelvis har en selvstændig stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for en privat kassekredit med

en kreditfacilitet på 1 mio. kr. Virksomhedens aktiver er opgjort til 2 mio. kr. I løbet af år 1 hæver og

indskyder den selvstændige penge på kassekreditten, men i juli er kassekredittens kreditfacilitet udnyttet

med 0,4 mio. kr. af den samlede facilitet på 1 mio. kr. Herved anses den selvstændige for at have overført

et beløb på 0,4 mio. kr. til sig selv. I år 2 hæver og indskyder den selvstændige fortsat penge på kassekre-

ditten, men i september er kassekredittens kreditfacilitet udnyttet med i alt 0,7 mio. kr. af den samlede

facilitet på 1 mio. kr. I år 2 anses den selvstændige derfor for at have overført et beløb på 0,3 mio. kr. til

sig selv, hvilket svarer til forskellen mellem den største samlede udnyttelse af kreditfaciliteten fratrukket

det beløb, som den selvstændige allerede er blevet beskattet af i år 1. Trækker den selvstændige i et sene-

re indkomstår på resten af kassekredittens kreditfacilitet, anses et yderligere beløb på 0,3 mio. kr. for

overført til den skattepligtige selv.

Samlet set er den selvstændige derfor kun blevet beskattet af et samlet beløb svarende til kassekredittens

samlede kreditfacilitet på 1 mio. kr. Det overførte beløb er således fortsat maksimeret til gældens størrel-

se.

Der kan supplerende henvises til svaret på spørgsmål 47.

Med hensyn til spørgsmålet om sikkerhedsstillelse i forbindelse med generationsskifte som følge af lån-

givning til familiemedlemmer bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer skattemæssige konsekvenser,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis aktiver i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for lån til virksomheden – herunder i forbindelse

med generationsskifte. Hvis lånet derimod ydes til et familiemedlem med sikkerhed i aktiver i virksom-

hedsordningen, må det som udgangspunkt formodes, at sikkerhedsstillelsen ikke vil være foretaget som

led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en sikkerhedsstillelse i forbindelse med et generations-

skifte som følge af långivning til familiemedlemmer vil kunne anses for at være foretaget som led i en

sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Spørgsmål 41

Er ministeren enig i, at det er urimeligt, at den bebudede skærpelse, hvorefter en sikkerhedsstillelse for

privat gæld skal anses for en hævning, som tillægges virksomhedens resultat og beskattes særskilt, bety-

der, at virksomhedsejeren beskattes to gange, nemlig både på tidspunktet hvor der stilles sikkerhed og ef-

terfølgende, når det samme beløb hæves for at betale den private gæld, der er stillet sikkerhed for,

hvorimod en hævning til betaling af privat gæld kun beskattes en gang?

Svar

Formålet med lovforslaget er at hindre, at selvstændigt erhvervsdrivende anvender virksomhedsordnin-

gen til at finansiere private udgifter med lavt beskattede midler. Herunder skal det ikke være muligt at

undgå den normale beskatning af hævninger fra virksomhedsordningen ved at stille virksomhedens akti-

ver til sikkerhed for privat gæld uden for virksomhedsordningen.

Privatforbrug skal finansieres med normalt beskattede midler, og sikkerhed for privat gæld skal stilles

med aktiver uden for virksomhedsordningen for at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke ved sik-

kerhedsstillelse kan omgå hæverækkefølgen.

Det indgår derfor i lovforslaget, at sikkerhedsstillelse i aktiver i virksomhedsordningen for privat gæld,

som ikke indgår i ordningen, skal anses for en overførsel af værdier fra ordningen. Som det også fremgår

af svaret på spørgsmål 13, ses der ikke at være grundlag for, at selvstændige har mulighed for at stille

virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld uden for virksomhedsordningen. Der er tale om en

værnsregel, der fremadrettet skal sikre, at dette ikke sker. Ved i stedet at tage virksomhedens midler ud

gennem hæverækkefølgen, opnår den selvstændigt erhvervsdrivende, at beløbet beskattes på normal vis

og kun én gang.

Som en undtagelse er der foreslået en bagatelgrænse på 500.000 kr. for negativ indskudskonto og sik-

kerhedsstillelse for privat gæld. Endvidere er der i ændringsforslaget givet mulighed for, at selvstændige

med en eksisterende sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014 kan afvikle denne i perioden frem til og med

den 31. december 2017. I denne periode har den selvstændige mulighed for at spare virksomhedens over-

skud op.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, svarer den foreslåede bestemmelse til de regler, der

gælder for aktie- og anpartsselskabers sikkerhedsstillelse for aktionærens gæld. Ifølge ligningslovens § 16

E anses det også for en hævning, hvis en hovedaktionær lader sit aktie- eller anpartsselskab stille selska-

bets aktiver til sikkerhed for hovedaktionærens private gæld, uanset om selskabet efterfølgende udlodder

de midler eller aktiver, der har været stillet til sikkerhed.

Spørgsmål 47

I ændringsforslaget anføres et eksempel med en trækningsret på 1 mio.kr. og et største faktisk træk på

400.000 kr. Det ønskes afklaret, om »det største træk« er set hen over hele indkomståret. Det ønskes lige-

ledes afklaret, om der ved beskatningen af de 400.000 kr. kan ske modregning af et positivt indestående

på mellemregningskontoen på samme måde, som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil?

Svar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan bekræftes, at »det største træk« skal ses henover hele indkomståret. Lovforslaget har blandt an-

det til formål at hindre, at selvstændige kan opnå finansiering af privat forbrug ved at stille virksomhe-

dens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Dette formål ville ikke kunne opfyldes fuldt ud, hvis målingen

alene skete ultimo indkomståret. Det skyldes, at gælden ultimo indkomståret ikke nødvendigvis afspejler

de faktiske hævninger i løbet af året.

For så vidt angår spørgsmålet om bogføring på mellemregningskontoen henvises til svaret på spørgsmål

37.

Spørgsmål 52

Det anføres under bemærkningerne til ændringsforslagets nr. 2, at i forhold til sikkerhedsstillelser, der

er karakteriseret ved at være flydende, f.eks. virksomhedspant, vil det være forbundet med en skattemæs-

sig konsekvens, hvis den skattepligtiges virksomhed tilføres værdier i form af yderligere aktiver, og sik-

kerhedens værdi derved forøges. I en sådan situation anses den skattepligtige for at have overført et yder-

ligere beløb svarende til den værdi, som sikkerhedsstillelsen er forøget med.

Ministeren bedes af- eller bekræfte, om dette betyder, at en landmand, der køber et erhvervsaktiv, f.eks.

en traktor til 1 mio. kr., efter at der er stillet sikkerhed, skal anses for at have overført et beløb på 1 mio.

kr., hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var 1 mio. kr. lavere end den private gæld.

Skatteministeren bedes ligeledes af- eller bekræfte, om der ved afståelse af erhvervsaktiver, f.eks. en

harve til 50.000 kr., anses for at være sket et indskud på 50.000 kr. i virksomheden, idet sikkerheden jo i

denne situation mindskes.

Svar

Under forudsætning af, at traktoren omfattes af et virksomhedspant, der står til sikkerhed for privat

gæld, kan jeg bekræfte, at landmanden anses for at have overført et yderligere beløb til privatøkonomien

svarende til værdien af traktoren.

Begrundelsen herfor er, at landmanden har stillet hele sin landbrugsbedrift til sikkerhed for den private

gæld, som han har optaget til privatforbrug m.v. Sikkerhedsstillelsen er derfor uvedkommende for land-

mandens landbrugsbedrift under virksomhedsordningen.

Yderligere kan det bemærkes, at det er nødvendigt, at landmanden anses for at have overført et yderli-

gere beløb til privatøkonomien, hvis det ikke skal være muligt at omgå værnsreglen. Beskatningen efter

værnsreglen sker på baggrund af det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedens størrel-

se. Er sikkerhedens størrelse mindre end gælden på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen, er det ikke hen-

sigten, at beløbet opgøres på baggrund af gældens kursværdi, fordi dette vil forhindre optagelse af privat

gæld, hvor der ikke er stillet sikkerhed.

Det er dog nødvendigt, at selvstændige ikke kan stille et virksomhedspant, som ved sikkerhedsstillelsen

har lav eller ingen værdi, til sikkerhed for privat gæld og så efterfølgende tilføre værdier til virksomhe-

den, således at der vil være stillet fuld sikkerhed for den private gæld.

Det er derfor nødvendigt at lade tilførsler af værdier til virksomheden være forbundet med skattemæssi-

ge konsekvenser, hvis det ikke skal være muligt at omgå værnsreglen, som skal sikre, at de selvstændige

ikke stiller virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld med henblik på at finansiere privatforbrug

med lavt beskattede midler.

I forhold til afståelse af erhvervsaktiver, som er omfattet af f.eks. et virksomhedspant, så har det ingen

skattemæssige konsekvenser i forhold til den foreslåede værnsregel, hvorefter den selvstændige anses for

at have overført et beløb til privatøkonomien, hvis virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat

gæld.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På et tidspunkt har den selvstændige kunnet finansiere privatforbrug med lavt beskattede midler ved at

stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for den private gæld, og dette forhold ændres der ikke ved, fordi

den selvstændige på et senere tidspunkt mindsker værdien af virksomhedspantet.

Det skal dog bemærkes, at det beløb, der anses for overført til den selvstændige, er maksimeret til gæl-

dens størrelse.

Spørgsmål 53

Kan ministeren bekræfte, at det alene er ved fornyet sikkerhedsstillelse efter juni 2014, at der vil ske

beskatning ved sikkerhedsstillelse, og at dette ikke vil ske for sikkerhedsstillelse inden juni 2014?

Svar

Det kan bekræftes, at det alene er sikkerhedsstillelser, som stilles fra og med den 11. juni 2014, der vil

blive beskattet som en hævning.

Spørgsmål 54

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. september 2014 fra Finansrådet, jf. L 200 - bilag 11.

Svar

Finansrådet har fremsendt yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Finansrådet har bedt om at få bekræftet beskatning af sikkerhedsstillelse i 3 forskellige situationer:

1) Hvis aktiver er stillet til sikkerhed den 10. juni 2014 eller tidligere, så:

– er der mulighed for at opspare overskud i perioden 11. juni 2014 – 31. december 2017, men der sker

efterbeskatning pr. 1. januar 2018 af opsparet overskud optjent i perioden 11. juni 2014 – 31. decem-

ber 2017, såfremt sikkerhedsstillens ikke er fjernet pr. 31. december 2017, og

– det er ikke muligt at opspare overskud optjent fra og med 1. januar 2018 og indtil hele sikkerhedsstil-

lelsen er fjernet.

2) Hvis aktiver stilles til sikkerhed i perioden 11. juni 2014 – 31. december 2017, så:

– beskattes sikkerhedsstillelsen som en overførsel, jf. § 10, stk. 6 (og ikrafttrædelsesbestemmelsens § 2,

stk. 3 i det oprindelige lovforslag), og

– det er muligt at opspare overskud optjent i perioden 11. juni 2014 – 31. december 2017 (og ingen ef-

terbeskatning, selv om sikkerhedsstillelsen ikke er fjernet senest den 31. december 2017), men

– det er ikke længere muligt at opspare overskud optjent fra og med den 1. januar 2018 og indtil hele

sikkerhedsstillelsen er fjernet igen (selvom den er blevet beskattet som en overførsel, jf. § 10, stk. 6).

3) Hvis aktiver stilles til sikkerhed den 1. januar 2018 eller senere, så:

– beskattes sikkerhedsstillelsen som en overførsel, jf. § 10, stk. 6, og

– det er fortsat muligt at opspare overskud fremadrettet (uanset sikkerhedsstillelsen).

Finansrådet anfører desuden, at den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven, reelt medfører

dobbeltbeskatning, og at den anvendte systematik strider imod de almindelige principper i virksomheds-

ordningen, hvorefter overførsler til den skattepligtige, som udgangspunkt anses for foretaget i overens-

stemmelse med hæverækkefølgen. Det er Finansrådet opfattelse, at der efterlades tvivl om, hvad de sam-

lede konsekvenser af sikkerhedsstillelsen derfor er.

Finansrådet ønsker en præcisering af forståelsen af den foreslåede § 10, stk. 9, i virksomhedsskattelo-

ven, herunder en tilkendegivelse om, at gælden kan forøges uden skattemæssige konsekvenser, idet alene

sikkerhedsstillelsen er omtalt.

Finansrådet ønsker endvidere oplysning om en evt. respittid i forbindelse med udskiftning af sikkerhe-

der, ligesom der ønskes en beskrivelse af mulighederne for skift af långiver, som følge af ændringsforsla-

gene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansrådet ønsker en bekræftelse på, at selvstændige ikke beskattes, hvis der er stillet særskilt privat

sikkerhed, samtidig med at der er afgivet en alskyldserklæring, og Finansrådet savner en endelig afklaring

på ikke-bevilget overtræk kombineret med en alskyldserklæring.

Afslutningsvist anfører Finansrådet, at der savnes en definition af sikkerhedsstillelse, herunder en mere

præcis beskrivelse af, hvornår det vil blive vurderet, at der er den i høringsskemaet beskrevne sammen-

hæng mellem det private udlån og indestående i virksomhedsordningen, således at modregningsadgangen

kan anses for en sikkerhedsstillelse.

Hertil bemærkes

Finansrådet ønsker, at deres opfattelse af beskatningen af sikkerhedsstillelse i 3 forskellige situationer

bekræftes.

I forhold til den først beskrevne situation, vedrørende aktiver der er stillet til sikkerhed den 10. juni

2014 eller tidligere, kan jeg bekræfte Finansrådets opfattelse.

I forhold til den anden beskrevne situation, vedrørende aktiver der stilles til sikkerhed i perioden 11.

juni 2014 – 31. december 2017, kan jeg ligeledes bekræfte Finansrådets beskrivelse af reglerne. Det be-

mærkes dog, at det ikke har været hensigten, at en sikkerhedsstillelse både udløser en beskatning, samti-

dig med, at muligheden for at spare op fra og med den 1. januar 2018 mistes, indtil hele sikkerhedsstillel-

sen er fjernet. Der vil derfor blive fremsat et ændringsforslag, hvorefter der i den nævnte situation vil ske

beskatning ved sikkerhedsstillelsen, men hvor muligheden for opsparing bevares.

I relation til den tredje og sidst beskrevne situation kan jeg bekræfte, at denne er korrekt forstået.

I forhold til den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven bemærkes, at formålet med lovforsla-

get er at hindre, at selvstændige anvender virksomhedsordningen til at finansiere private udgifter med lavt

beskattede midler. Der kan supplerende henvises til svaret på spørgsmål 41, hvoraf det fremgår, at der er

tale om en værnsregel, der fremadrettet skal sikre, at dette ikke sker. Ved i stedet at tage virksomhedens

midler ud gennem hæverækkefølgen, opnår den selvstændige, at beløbet beskattes på normal vis og kun

én gang.

Den valgte systematik for overførsel af beløb efter den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven

følger desuden en allerede eksisterende metode for overførsel af værdier fra virksomhedsordningen til den

selvstændiges privatøkonomi. Det beløb, der anses for overført til den selvstændiges privatøkonomi ifølge

den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven, overføres uden for den almindelige hæverækkeføl-

ge. Det sker ved, at beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige.

Finansrådet har endvidere ønsket, at der sker en præcisering af forståelsen af den foreslåede § 10, stk. 9,

i virksomhedsskatteloven.

Det er alene intentionen, at den foreslåede § 10, stk. 9, i virksomhedsskatteloven, skal give selvstændige

mulighed for i en afgrænset periode, at kunne afvikle deres evt. private gæld, som virksomhedens aktiver

er stillet til sikkerhed for. Det indebærer bl.a., at selvstændige skal kunne skifte bank, herunder sikker-

hedsstillelse, for at opnå bedre vilkår, uden at der anses for at være overført et beløb til den skattepligtige

med beskatning til følge.

Det fremgår af svaret på spørgsmål 3, at hensigten er, at den selvstændige kan skifte långiver, f.eks.

bank, som led i afviklingen af en eksisterende sikkerhedsstillelse i den 3-årige afviklingsperiode. Dette vil

ikke blive anset for en ny sikkerhedsstillelse, såfremt gælden ikke forøges. Der vil blive stillet et teknisk

ændringsforslag, som præciserer dette.

Finansrådet har desuden også ønsket en afklaring af mulighederne for udskiftning af sikkerheder, herun-

der skift af långiver.

Med undtagelse af situationer omfattet af den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10,

stk. 9, er det forbundet med skattemæssige konsekvenser, hvis der er tale om stiftelse af en ny fordring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis skift af långiver må anses for at være ensbetydende med stiftelse af en ny fordring, vil det blive an-

set for en ny sikkerhedsstillelse, der vil udløse beskatning.

Er der eksempelvis stillet sikkerhed for privat gæld i et specifikt aktiv f.eks. en udlejningsejendom, vil

det medføre beskatning, hvis udlejningsejendommen sælges, og den nyindkøbte udlejningsejendom efter-

følgende stilles til sikkerhed for den samme private gæld.

Det er forbundet med skattemæssige konsekvenser i form af beskatning, hvis aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, uanset at den stillede sikker-

hed afløser en tidligere sikkerhedsstillelse, der er bortfaldet/tilbagekaldt. Indebærer et skift af långiver, at

en sikkerhedsstillelse bortfalder/tilbagekaldes for at blive stillet igen umiddelbart efterfølgende, vil der

også ske beskatning.

Finansrådet ønsker desuden bekræftet, at selvstændige ikke beskattes af en sikkerhedsstillelse, hvis de

har stillet særskilt privat sikkerhed for deres private gæld, uanset at der også foreligger en alskyldserklæ-

ring.

Jeg kan i den forbindelse bekræfte, at der ikke sker en beskatning af en sikkerhedsstillelse for privat

gæld i form af en alskyldserklæring, hvor virksomhedens aktiver står til sikkerhed for den private gæld,

hvis der samtidig er stillet særskilt privat sikkerhed for hele den private gæld.

Finansrådet ønsker desuden svar på, hvorledes et ikke-bevilget overtræk kombineret med alskyldserklæ-

ring skal behandles.

Som det fremgår af høringsskemaet, er udgangspunktet, at en underskrevet alskyldserklæring ikke er

omfattet af lovforslaget, hvis der samtidigt er stillet særskilt privat sikkerhed for den private gæld.

Dette indebærer omvendt, at et ikke-bevilget overtræk kombineret med en alskyldserklæring vil have

skattemæssige konsekvenser, hvis der ikke foreligger en særskilt privat sikkerhed, som skal sikre, at evt.

ikke-bevilgede overtræk er sikret.

Finansrådet har afslutningsvist anført, at man savner en definition på sikkerhedsstillelse, herunder hvor-

når der vil blive anset at være en sådan sammenhæng mellem et privat udlån og et indestående i virksom-

hedsordningen, at en generel modregningsadgang anses for en sikkerhedsstillelse, som udløser beskat-

ning.

Som det fremgår af høringsskemaet, er udgangspunktet, at det forhold, at et pengeinstitut har en generel

modregningsadgang, ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stil-

let til sikkerhed for privat gæld.

Det er dog nødvendigt, hvis indgrebet skal være effektivt, at dette kun er udgangspunktet. Hvis eksem-

pelvis et arrangement i et pengeinstitut har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar

sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto

eller lignende, vil en sådan modregningsadgang kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, f.eks.

hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den private gæld.

Det er ikke muligt at opstillet objektive kriterier for, hvornår der foreligger sådan en sammenhæng. Det

vil derfor altid være en konkret vurdering, der afgør, om der foreligger en sådan sammenhæng, at der ses

at være en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhe-

dens driftskonto.