PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
L 200 Bilag 8
Offentligt

2. september 2014

J.nr. 13-0250471

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod

utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).

Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævn-

te lovforslag.

Benny Engelbrecht

/ Lise Bo Nielsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet

udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.) (L 200)

Til titlen

Titlen affattes således:

”Forslag

til

Lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven

(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat

gæld m.v.)”.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]

Til § 1

Nr. 2

affattes således:

”2. I

§ 10

indsættes som

stk. 6-9:

”Stk. 6.

Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke

indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursvær-

di eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk.

7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed.

Stk. 7.

Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led

i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Stk. 8.

Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i ejendomme omfattet af §

1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang gælden ikke overstiger ejendomsværdien med

tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendoms-

værdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener

til bolig for den skattepligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt,

hvor der gives pant i ejendommen.

Stk. 9.

Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og

med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, i det omfang sikker-

Side 2 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hedsstillelsen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og

beløbsmæssigt ikke overstiger denne.””

[Lempelse af reglerne om sikkerhedsstillelse]

I den under

nr. 6

foreslåede

§ 11, stk. 4,

ændres ”betingelserne efter stk. 1,

1. pkt., opfyldt,” til: ”betingelserne i stk. 1, 1. pkt., opfyldte,”.

[Sproglig justering af den foreslåede bestemmelse]

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

”§ 01

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret

senest ved § 3 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages følgende ændringer:

§ 26 A, stk. 6,

indsættes efter

1. pkt.:

”Det er endvidere en betingelse for overtagelse efter stk. 5, at overdragerens even-

tuelle negative indskudskonto er udlignet inden overtagelsen.”

[Værnsregel mod delvis overdragelse af en negativ indskudskonto]

§ 26 A, stk. 7, 2. pkt.,

ændres ”2. pkt.” til: ”3. pkt.””

[Redaktionel ændring]

Til § 2

Det under

stk. 4

foreslåede

2. pkt.

udgår.

[Reguleringen af fordeling af udgifter udgår og indskrives i et særskilt stykke]

Stk. 5

affattes således:

”Stk. 5.

Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld,

der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 1. januar 2018, kan der, så længe

Side 3 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aktiverne står til sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virksomheds-

skattelovens § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra og med den 1. januar 2018.

Hvis et eller flere af aktiverne, jf. 1. pkt., var stillet til sikkerhed den 11. juni 2014,

overføres et beløb svarende til eventuelt virksomhedsoverskud i perioden fra og

med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er beskattet forelø-

bigt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, til den skattepligtige med virkning

fra den 1. januar 2018. Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved

denne lovs § 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.”

[Begrænsning i muligheden for at spare op, hvis der er stillet sikkerhed]

Stk.

6, 1. pkt.

affattes således:

”Stk. 6.

Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske

værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomst-

året begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014, ikke

overstiger 500.000 kr.”

[Forhøjelse af bagatelgrænse samt ændring af et anvendt begreb]

stk. 6

indsættes som

3. og 4. pkt.:

”Ved

opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder virksomhedsskattelovens §

10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sik-

kerhedsstillelse, jf. 1. pkt. opgøres som det laveste beløb af enten gældens kurs-

værdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 11. juni 2014.”

[Opgørelsen af den foreslåede bagatelgrænse justeres]

Efter

stk. 6

indsættes som

stk. 7-9:

”Stk. 7.

Ved en opdeling af indkomstårets indkomst i flere perioder, jf. stk. 4 og 5,

skal udgifter vedrørende indkomståret, der ikke kan henføres til et bestemt tids-

punkt, fordeles forholdsmæssigt på perioderne. Den skattepligtige kan dog vælge

at fordele virksomhedens skattepligtige overskud forholdsmæssigt på perioderne.

Stk. 8.

Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven,

kan omgøre valg af selvangivne oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende

overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksomhedsskattelo-

vens § 2, stk. 5, 2. pkt., samt beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, jf.

virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1. Skattepligtige kan kun omgøre valg, jf. 1.

pkt., hvis de omfattes af denne lovs § 1, nr. 6, eller de har stillet aktiver, der indgår

Side 4 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsord-

ningen, den 11. juni 2014. 2. pkt. finder ikke anvendelse for skattepligtige, der

omfattes af stk. 6. Omgørelse efter 1. pkt. kan meddeles til og med den 31. decem-

ber 2014.

Stk. 9.

§ 01,

nr. 1, har virkning for selvangivelsesvalg, jf. kildeskattelovens § 26 A,

stk. 6, som ændres ved denne lovs § 01, nr. 1, der meddeles fra og med den 3. sep-

tember 2014.”

[Forslag til yderligere overgangsbestemmelser i forbindelse med indgrebet]

Til § 3

10)

stk. 1

ændres ”indkomståret 2014” til: ”indkomstårene 2014 og 2015”.

[Justering af regel om korrektion af udskrivningsgrundlaget]

11)

stk. 2

indsættes efter ”2016”: ”, og de oplysninger vedrørende indkomst-

året 2015, der foreligger pr. 1. maj 2017”.

[Justering af regel om korrektion af udskrivningsgrundlaget]

Side 5 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslagets titel ændres som følge af, at der i ændringsforslag nr. 4 foreslås æn-

dringer til kildeskattelovens § 26 A.

Til nr. 2

Der foreslås justeringer af den foreslåede

§ 10, stk. 6,

i virksomhedsskatteloven,

således at der tages udgangspunkt i den laveste værdi af enten gældens kursværdi

eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Herudover foreslås det at indsætte tre undta-

gelser, hvor sikkerhedsstillelse ikke vil udløse beskatning.

Det foreslås, at hvis den selvstændige stiller virksomhedens aktiver til sikkerhed

for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, så skal den skattepligtige anses

for at have overført et beløb svarende til den laveste værdi af enten gældens kurs-

værdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse til privatøkonomien.

Gældens størrelse fastlægges som gældens kursværdi, og sikkerhedsstillelsens

størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi. Fastlæggelsen af gældens eller

sikkerhedsstillelsens størrelse sker på det tidspunkt, hvor aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomheds-

ordningen.

Eksempelvis indebærer justeringen af den foreslåede bestemmelse, at den skatte-

pligtige kun anses for at have overført 1 mio. kr. til privatøkonomien, hvis der er

stillet sikkerhed for privat gæld på 1 mio. kr., uanset at der er stillet sikkerhed i

virksomhedens aktiver, som har en værdi på 2 mio. kr.

Ændres det oven for beskrevne eksempel således, at sikkerhedsstillelsens størrelse

er mindre end gældens størrelse, anses en del af gælden for at være uden sikker-

hed. I denne situation vil den skattepligtige kun anses for at have overført et beløb

svarende til sikkerhedens størrelse. Dette indebærer, at den skattepligtige anses for

at have overført 0,4 mio. kr. til privatøkonomien, hvis aktiver i virksomhedsord-

ningen er stillet til sikkerhed for privat gæld på 1 mio. kr., men hvor værdien af

sikkerhedsstillelsen kun udgør 0,4 mio. kr.

Sker der efterfølgende udsving i værdien af en sikkerhedsstillelse, f.eks. stigning i

værdien af et aktiv, har det ikke skattemæssige konsekvenser. Det er alene sikker-

hedsstillelsens værdi på det tidspunkt, hvor den stilles, der er afgørende i forhold

til bestemmelsen.

I forhold til sikkerhedsstillelser, der er karakteriseret ved at være ”flydende”, f.eks.

virksomhedspant, vil det dog være forbundet med en skattemæssig konsekvens,

Side 6 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis den skattepligtiges virksomhed tilføres værdier i form af yderligere aktiver,

og sikkerhedens værdi derved forøges. I en sådan situation anses den skattepligtige

for at have overført et yderligere beløb til privatøkonomien svarende til den værdi,

som sikkerhedsstillelsen er forøget med. Der vil dog kun anses for at være overført

et yderligere beløb til den skattepligtige, hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var

lavere end gældens størrelse på det tidspunkt, hvor sikkerheden blev stillet. Det

overførte beløb er således maksimeret til gældens størrelse.

I forhold til kreditter med en trækningsret f.eks. en kassekredit anses gældens stør-

relse for at være det beløb, der faktisk er trukket på kassekreditten. Den skatteplig-

tige bliver derfor ikke beskattet af selve trækningsretten. Eksempelvis medfører

det ikke beskatning, at den skattepligtige får oprettet en kassekredit med en træk-

ningsret på 1 mio. kr. med sikkerhed i virksomhedens aktiver. Beskatningen finder

først sted på det tidspunkt, hvor den skattepligtige faktisk begynder at trække på

kassekreditten, og beskatningen sker på baggrund af det største samlede træk, der

er sket på kassekreditten. Dette indebærer eksempelvis, at den skattepligtige be-

skattes af 0,4 mio. kr., hvis dette er det største samlede træk, der er sket på kasse-

kreditten, uanset at der løbende er indsat penge på kassekreditten, som er hævet

igen.

Udskiftning af en sikkerhedsstillelse med en anden sikkerhedsstillelse anses for at

udgøre en ny sikkerhedsstillelse, der udløser beskatning efter den foreslåede be-

stemmelse. Eksempelvis indebærer det, at der vil ske beskatning i en situation,

hvor den skattepligtige tilbagekalder en sikkerhedsstillelse for gæld, der ikke ind-

går i virksomhedsordningen, for så at stille en tilsvarende sikkerhed for den sam-

me gæld umiddelbart efter.

For så vidt angår sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, henvises

der til bemærkningerne nedenfor vedrørende den foreslåede § 10, stk. 9, i virk-

somhedsskatteloven.

Det beløb, der anses for overført til den skattepligtige ifølge den foreslåede § 10,

stk. 6, i virksomhedsskatteloven, overføres uden for den almindelige hæverække-

følge. Det sker ved, at beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for

hævet af den skattepligtige. Der er alene tale om bogholderimæssige posteringer.

Hvis der følger kontante beløb med ved overførslen, vil dette i sig selv blive anset

for en hævning.

Det foreslås at indsætte en undtagelse i

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7.

Be-

stemmelsen giver mulighed for, at den skattepligtige uden skattemæssige konse-

kvenser kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for

gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvan-

lig forretningsmæssig disposition. For at der kan være tale om en sædvanlig for-

retningsmæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen) tjene et for-

Side 7 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsord-

ningen.

Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på, om det er den løbende

samhandel mellem den skattepligtige virksomhed under virksomhedsordningen og

låntager, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et forretningsmæssigt formål

for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, at den skatteplig-

tige stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredjemands gæld.

Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grundet manglende likviditet

ikke kan udføre en ordre for den skattepligtiges virksomhed under virksomheds-

ordningen, medmindre den skattepligtige stiller sikkerhed over for leverandørens

pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den nødvendige kapital til at udføre

ordren.

Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en sikkerhedsstillelse vil kunne

anses for at være en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som tjener et forret-

ningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsord-

ningen.

Det foreslås at indsætte en anden undtagelse i

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 8.

Bestemmelsen giver mulighed for, at den skattepligtige kan stille aktiver, der ind-

går i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld i blandet benyttede ejendomme

omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt. Gælden, som aktiver-

ne i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for, må ikke overstige ejendoms-

værdien eventuelt med tillæg af forbedringer, der er foretaget efter den seneste

vurdering, og som der derfor ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af ejen-

domsværdien. Alternativt kan den kontante anskaffelsessum anvendes for den del

af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren.

Denne undtagelse indebærer, at skattepligtige kan stille aktiver i virksomhedsord-

ningen til sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af den del af en blandet

benyttet ejendom, der tjener til bolig for den skattepligtige (ejeren). Den private

gæld, der stilles sikkerhed for, må dog ikke overstige værdien af den private bolig,

der tjener til bolig for den skattepligtige.

Undtagelsen finder også anvendelse for visse udlejningsejendomme som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, jf. henvisningen til virksomhedsskattelo-

vens § 1, stk. 3, 3. pkt.

Ved vurderingen af, om den skattepligtige har optaget for meget privat gæld med

sikkerhed i aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, jf. den foreslåede undta-

gelse, kan enten den offentlige ejendomsværdi eller den kontante anskaffelsessum

for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige, lægges til

Side 8 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grund. I forhold til den offentlige ejendomsværdi kan denne opgøres med tillæg af

udgifter til eventuelle forbedringer, der er foretaget efter den offentlige vurdering

af ejendommen. Dette indebærer, at eventuelle forbedringer ikke kan tillægges

ejendomsværdien, fra det tidspunkt, efter forbedringerne er foretaget, hvor der

foreligger en ny offentlig vurdering af ejendomsværdien.

De forbedringer, der kan tillægges, svarer til de forbedringer, der kan indgå i virk-

somhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

Eksempelvis kan en skattepligtig, der driver et landbrug, stille hele landbrugsejen-

dommen til sikkerhed for privat gæld, uden at der anses for at være overført et

beløb fra virksomhedsordningen til den skattepligtige. Det er dog en forudsætning,

at gældens størrelse ikke overstiger værdien af stuehuset på landbrugsejendom-

men, som den skattepligtige bruger til privatbolig. Er stuehuset vurderet til 1 mio.

kr., kan virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld på 1 mio. kr.

Den private gæld, der er stillet sikkerhed for, må ikke overstige ejendomsværdien.

Er det tilfældet, anses der for at være overført et beløb til den skattepligtige, sva-

rende til den del der overstiger ejendomsværdien. Er stuehuset på landbrugsejen-

dommen eksempelvis vurderet til 1 mio. kr., men stilles hele landbrugsejendom-

men til sikkerhed for en privat gæld på 1,5 mio. kr., anses den skattepligtige for at

have overført et beløb fra virksomhedsordningen til privatøkonomien svarende til

0,5 mio. kr.

Hvorvidt den private gæld overstiger ejendomsvurderingen af stuehuset (den pri-

vate bolig) er kun afgørende på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen. Dette indebæ-

rer, at det ikke er forbundet med skattemæssige konsekvenser, at ejendomsvurde-

ringen efterfølgende stiger eller falder eksempelvis som følge af den almindelige

udvikling af boligmarkedet.

Det vil derimod kunne være forbundet med skattemæssige konsekvenser, hvis den

oprindelige sikkerhedsstillelse bortfalder, og f.eks. ejendomsvurderingen af stue-

huset (den private bolig) er faldet, og der efterfølgende ønskes stillet ny sikkerhed.

Er stuehuset (den private bolig) på landbrugsejendommen eksempelvis oprindeligt

vurderet til 1 mio. kr., kunne den skattepligtige stille sikkerhed for privat gæld

svarende til 1 mio. kr. Værdien af stuehuset er efterfølgende faldet til 0,75 mio. kr.

Bortfalder den oprindelige sikkerhedsstillelse, vil den skattepligtige kun kunne

stille sikkerhed i aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, for privat gæld sva-

rende til 0,75 mio. kr. Stilles der alligevel sikkerhed for 1 mio. kr., anses et beløb

svarende til 0,25 mio. kr. for overført fra virksomhedsordningen til privatøkono-

mien.

Det foreslås at indsætte en tredje undtagelse i

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 9.

Bestemmelsen giver mulighed for, at den skattepligtige kan stille aktiver, der ind-

går i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomheds-

Side 9 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordningen, fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, uden

at der anses for at være overført til beløb til den skattepligtige fra virksomhedsord-

ningen. Det er dog en forudsætning, at sikkerhedsstillelsen fra og med den 11. juni

2014 til og med den 31. december 2017 ikke overstiger værdien af den sikkerheds-

stillelse, der eksisterede den 10. juni 2014.

Den foreslåede overgangsbestemmelse skal medvirke til at smidiggøre afviklingen

af eksisterende sikkerhedsstillelser og give mulighed for, at den skattepligtige

f.eks. kan skifte pengeinstitut med henblik på at opnå forbedrede vilkår.

Den foreslåede overgangsbestemmelse indebærer, at værdien af en sikkerhedsstil-

lelse, der eksisterede den 10. juni 2014, fastfryses, og at den skattepligtige frit kan

stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat eller anden gæld inden for

denne beløbsmæssige værdi, uden at det er forbundet med skattemæssige konse-

kvenser for den skattepligtige.

Det indebærer eksempelvis, at det ikke er forbundet med skattemæssige konse-

kvenser for den skattepligtige at tilbagekalde en sikkerhedsstillelse, der eksisterede

før den 11. juni 2014, og at stille en tilsvarende sikkerhedsstillelse fra og med den

11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, hvis den sidstnævnte sikkerheds-

stillelse ikke overstiger den oprindelige sikkerhedsstillelse beløbsmæssigt.

Bestemmelsen vil eksempelvis indebære, at værdien af en sikkerhed, der er stillet

før den 11. juni 2014, og som har en værdi på 1 mio. kr., den 10. juni 2014 fastfry-

ses til 1 mio. kr. Den skattepligtige vil fra og med den 11. juni 2014 til og med den

31. december 2017 kunne tilbagekalde sikkerhedsstillelsen og efterfølgende i peri-

oden stille en sikkerhed på op til 1 mio. kr. i virksomhedens aktiver, uden at det

har skattemæssige konsekvenser.

Det ovenfor beskrevne eksempel vil uden for undtagelsesbestemmelsernes anven-

delsesområde udløse fornyet beskatning, hvis den oprindelige sikkerhedsstillelse

er sket fra og med den 11. juni 2014, jf. bemærkningerne ovenfor til den foreslåe-

de § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven.

Til nr. 3

Der foreslås en sproglig justering af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 4

Det foreslås, at overdragelse af en del af en virksomhed eller overdragelse af en

eller flere virksomheder efter reglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, om suc-

Side 10 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cession bliver betinget af, at en eventuel negativ indskudskonto hos overdrageren

er udlignet før overdragelsen.

Den foreslåede regel er en værnsregel, der skal sikre, at bestemmelsen i kildeskat-

telovens § 26 A om succession til en ægtefælle ikke kan anvendes til at omgå for-

målet med lovforslaget om at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsord-

ningen.

Overdragelse af en del af en virksomhed eller overdragelse af en eller flere virk-

somheder til ægtefællen medfører, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, at ægtefæl-

len overtager den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskon-

toen og mellemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomhe-

den eller den pågældende virksomhed.

Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved

udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte

virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for

overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet

af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien

af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte

virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregnin-

gen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver.

Systematikken i beregningsmetoden indebærer, at det er aktivernes værdi, der er

afgørende for, hvor stor en andel af indskudskontoen m.v. som overgår til ægtefæl-

len i forbindelse med succession. Det muliggør, at der i en eksisterende virksom-

hedsordning erhverves eksempelvis en ejendom med henblik på udlejning. Hvis

denne ejendom efterfølgende overdrages til ægtefællen med succession, overføres

en del af indskudskontoen m.v. efter forholdet mellem ejendommens værdi og

samtlige aktiver i kapitalafkastgrundlaget. Finansielle aktiver indgår ikke i bereg-

ningen.

Hvis kapitalafkastgrundlaget minus finansielle aktiver i den oprindelige virksom-

hedsordning - før erhvervelsen af ejendommen - udgør en meget lav værdi i for-

hold til kapitalafkastgrundlaget efter erhvervelsen af ejendommen, medfører be-

regningsprincippet, at en stor andel af indskudskontoen m.v. overføres til ægtefæl-

len.

Efter lovforslaget skal det ikke være muligt at spare op i virksomhedsordningen,

hvis indskudskontoen er negativ. Successionsmuligheden indebærer imidlertid, at

en stor andel af en negativ indskudskonto kan overføres til ægtefællen. Overdrage-

rens indskudskonto er således væsentligt mindre negativ end før successionsover-

dragelsen. Det muliggør, at indskudskontoen med få midler kan bringes til nul

eller positiv, hvorved overdrageren kan fortsætte den utilsigtede udnyttelse af virk-

somhedsordningen med den oprindelige erhvervsaktivitet.

Side 11 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ægtefællen vil efter lovforslaget ikke kunne spare op af den overtagne virksom-

heds overskud grundet den store negative indskudskonto, men dette må antages at

være af sekundær betydning, såfremt det løbende overskud fra eksempelvis ejen-

dommen udgør et i sammenhængen mindre beløb.

For at imødegå en omgåelse af lovforslagets intention om at hindre en utilsigtet

udnyttelse af virksomhedsordningen foreslås det derfor, at en negativ indskuds-

konto hos overdrageren skal udlignes til nul eller positiv, forinden successionsreg-

lerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, kan anvendes.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 26 A, stk. 7, 2. pkt., er en konse-

kvensændring.

Til nr. 5

Det foreslås, at den del af bestemmelsen, som fastslår, at udgifter vedrørende ind-

komståret, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, fordeles forholdsmæssigt

på perioden før, henholdsvis fra og med den 11. juni 2014, udskilles til et særskilt

stykke, jf. ændringsforslag nr. 9.

Til nr. 6

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at der indføres en periode på 3 år og 4 måneder til

at afvikle eksisterende sikkerhedsstillelser, uden at den skattepligtiges mulighed

for opsparing i virksomhedsordningens påvirkes.

Med den foreslåede bestemmelse kan den skattepligtige ikke bruge muligheden for

foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, fra og med den 1.

januar 2018, såfremt aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, står til sikkerhed

for gæld, der ikke indgår i ordningen den 1. januar 2018. Muligheden for foreløbig

beskatning efter § 10, stk. 2, i virksomhedsskatteloven, finder dog kun anvendelse

på indkomst erhvervet fra og med den 1. januar 2018. De foreslåede undtagelser i

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 2, finder tilsva-

rende anvendelse.

Den skattepligtige har mulighed for at spare op i virksomhedsordningen med fore-

løbig beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor

ingen aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, længere står til sikkerhed for

gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.

Sikkerhedsstillelse, der foretages fra og med den 1. januar 2018, omfattes af den

foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven, jf. ændringsfor-

slag nr. 2. I denne situation vil sikkerhedsstillelsen derfor kunne blive anset for en

Side 12 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overførsel af værdier, medmindre der er tale om en sikkerhedsstillelse, der er om-

fattet af en af undtagelsesbestemmelserne i de foreslåede bestemmelser i virksom-

hedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 2. Den fremadrettede

mulighed for at spare op i virksomhedsordningen med foreløbig beskatning påvir-

kes ikke i denne situation.

Skattepligtige, der efter den 11. juni 2014 stiller aktiver, der indgår i virksomheds-

ordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, og sikkerhedsstillel-

sen ikke er omfattet af undtagelserne, vil miste muligheden for at spare op i virk-

somhedsordningen, hvis de ikke har afviklet sikkerhedsstillelsen inden den 1. ja-

nuar 2018. Dette gælder, uanset at de ikke havde stillet aktiver, der indgår i virk-

somhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, før den 11.

juni 2014, og deres disposition omfattes af hovedreglen, jf. den foreslåede § 10,

stk. 6, i virksomhedsskatteloven, jf. ændringsforslag nr. 2.

Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at skattepligtige, der anvender virksomhedsord-

ningen, kan spare op i virksomhedsordningen med foreløbig beskatning efter virk-

somhedsskattelovens § 10, stk. 2, fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31.

december 2017, selv om de har stillet aktiver, der indgår i ordningen, til sikkerhed

for gæld, der ikke indgår i ordningen.

Muligheden for at kunne spare virksomhedens skattepligtige overskud op i virk-

somhedsordningen i den pågældende periode er dog betinget af, at en sikkerheds-

stillelse, der eksisterede den 11. juni 2014, er afviklet inden den 1. januar 2018.

Står aktiver i virksomhedsordningen fortsat til sikkerhed den 1. januar 2018, over-

føres der et beløb fra ordningen til den skattepligtiges privatøkonomi den 1. januar

2018. Det beløb, der overføres til den skattepligtige fra virksomhedsordningen,

skal beløbsmæssigt svare til den del af virksomhedens skattepligtige overskud i

perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er

beskattet foreløbigt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.

Overførslen af beløbet til den skattepligtige sker i overensstemmelse med virk-

somhedsskattelovens regler for overførsel af opsparet overskud. Overførslen er

derfor udtryk for en almindelig hævning af et opsparet overskud i virksomheds-

ordningen, som beløbsmæssigt svarer til det overskud, der er sparet op i den nævn-

te periode.

Når det skal vurderes, hvorvidt aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, er

stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, finder de foreslåede be-

stemmelser i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, tilsvarende anvendelse, jf.

ændringsforslag nr. 2. Dette indebærer, at der ses bort fra den del af sikkerhedsstil-

lelsen, som er stillet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og sik-

kerhedsstillelse i den private del af blandet benyttede ejendomme.

Side 13 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er således kun sikkerhedsstillelser, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsord-

ningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, og som ikke er

omfattet af undtagelsesbestemmelserne, der indebærer, at virksomhedens skatte-

pligtige overskud i perioden hæves og overføres til den skattepligtige.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring indebærer, at det i lovforslaget anvendte begreb ”nomi-

nel” ændres til det korrekte matematiske begreb ”numerisk”.

Som det fremgår af bemærkninger til den foreslåede bagatelgrænse, jf. lovforsla-

gets § 2, stk. 6, har intentionen været, at summen af en negativ saldo på indskuds-

kontoen og en evt. sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014 skulle opgøres. For at den

negative værdi af en saldo på indskudskontoen ikke bliver modregnet i værdien af

en eventuel sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014, er det nødvendigt, at den negati-

ve saldo på indskudskontoen indgår i opgørelsen uden fortegn. Der blev derfor

henvist til den nominelle værdi af den negative saldo på indskudskontoen.

Begrebet er imidlertid ikke matematisk korrekt. Derfor ændres begrebet ”nominel”

til det matematisk korrekte begreb ”numerisk”. Det er derfor den numeriske værdi

af den negative saldo på indskudskontoen, som den skattepligtige skal sammen-

lægge med en eventuel sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014, for at finde ud af, om

den foreslåede bagatelgrænse, jf. § 2, stk. 6, i lovforslaget finder anvendelse.

Herudover foreslås, at den foreslåede bagatelgrænse i overgangsreglen, jf. lov-

forslagets § 2, stk. 6, forhøjes fra 100.000 kr. til 500.000 kr.

Den foreslåede forhøjelse af bagatelgrænsen indebærer eksempelvis, at en skatte-

pligtig, der har stillet aktiver for 150.000 kr., der indgår i virksomhedsordningen,

til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, samt hvor den

negative saldo på indskudskontoen er på 300.000 kr., vil være omfattet af den fo-

reslåede overgangsregel om en bagatelgrænse. Ved lovforslagets fremsættelse

udgør summen af den numeriske værdi af den negative saldo på indskudskontoen

og sikkerhedsstillelsen 450.000 kr. Den skattepligtige vil derfor kunne fortsætte

med at foretage opsparing i virksomhedsordningen mod betaling af den foreløbige

virksomhedsskat, uanset at de i lov- og ændringsforslaget foreslåede bestemmelser

i udgangspunktet forhindrer, at den skattepligtige kan spare op i ordningen.

Herudover er der foretaget en konsekvensændring som følge af indsættelsen af nye

stykker i denne lov, jf. ændringsforslag nr. 9.

Til nr. 8

Side 14 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at der ved opgørelsen af bagatelgrænsen ses bort fra sikkerhedsstillel-

ser, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i virksomhedsskattelovens § 10,

stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 2.

Sikkerhedsstillelser, der er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig

disposition, jf. den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7,

jf. ændringsforslag nr. 2, skal derfor ikke indgå ved opgørelsen af bagatelgrænsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2 for en nærmere

beskrivelse af denne undtagelse.

Sikkerhedsstillelser, hvor der er givet pant i blandet benyttede ejendomme, jf. den

foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 8, jf. ændringsforslag

nr. 2, foreslås heller ikke at indgå ved opgørelsen af bagatelgrænsen. Der henvises

i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2 for en nærmere beskrivelse af

denne undtagelse.

Der foreslås desuden en præcisering af, hvorledes en sikkerhedsstillelse den 11.

juni 2014 skal opgøres i forhold til en vurdering af, om den foreslåede bagatel-

grænse finder anvendelse.

Det foreslås, at værdien af sikkerhedsstillelsen, der skal indgå i vurderingen af,

hvorvidt den foreslåede bagatelgrænse på 500.000 kr. er overskredet, fastlægges til

det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.

Begge beløb skal opgøres pr. 11. juni 2014.

Til nr. 9

Lovforslaget har som udgangspunkt virkning for indkomst, der er erhvervet fra og

med lovforslagets fremsættelse den 11. juni 2014. I forhold til sikkerhedsstillelse

omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 5, har de nye regler

virkning for indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. januar 2018. Skatteplig-

tige, der omfattes af disse bestemmelser, vil derfor kunne have behov for at udar-

bejde en delårsopgørelse.

Det foreslås i

stk. 7,

at der ved en opdeling af indkomst i flere perioder skal ske en

fordeling af udgifter vedrørende indkomståret, der ikke kan henføres til et bestemt

tidspunkt. Udgifter, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, skal fordeles

forholdsmæssigt på perioderne.

Som et alternativ til en delårsopgørelse foreslås det, at den skattepligtige kan fore-

tage en simpel forholdsmæssig fordeling af virksomhedens skattepligtige over-

skud, der henholdsvis kan og ikke kan spares op i virksomhedsordningen.

I det omfang, den skattepligtige vælger den forholdsmæssige fordeling, indebærer

det eksempelvis, at virksomhedens skattepligtige overskud skal fordeles forholds-

Side 15 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mæssigt f.eks. på perioden før og henholdsvis fra og med den 11. juni 2014. Det

vil således kun være muligt at lade den forholdsmæssige del af virksomhedens

skattepligtige overskud, der vedrører perioden før den 11. juni 2014, opspare i

virksomhedsordningen.

Forslaget om muligheden for forholdsmæssig opgørelse skal sikre, at selvstændi-

ge, hvor indtjeningen typisk falder sidst på året, får mulighed for at fordele ind-

komsten mere ligeligt i indkomståret. Forslaget medvirker endvidere til at minime-

re omkostningerne for erhvervslivet i forhold til at foretage en delårsopgørelse.

Det foreslås i

stk. 8,

at der indføres en bestemmelse, som giver skattepligtige, der

anvender virksomhedsordningen, mulighed for at omgøre valg af visse selvangiv-

ne oplysninger for indkomståret 2013.

Ændringsforslaget sidestiller herved skattepligtige, der allerede havde indgivet

selvangivelse den 10. juni 2014, med skattepligtige, der først indgav selvangivelse

fra og med den 11. juni 2014, og som derfor havde mulighed for at disponere i

forhold til lovforslagets indhold.

Det foreslås, at muligheden for at ændre visse selvangivne oplysninger afgrænses,

således at det kun gælder for skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virk-

somhedsskatteloven, og som har en negativ saldo på indskudskontoen primo eller

ultimo indkomståret 2014, eller har stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for

gæld uden for virksomhedsordningen den 11. juni 2014. Muligheden omfatter dog

ikke skattepligtige omfattet af den foreslåede bestemmelse om en bagatelgrænse,

jf. lovforslagets § 2, stk. 6.

Afgrænsningen er nødvendig for at sikre, at skattepligtige, der hverken er omfattet

af bagatelgrænsen eller i øvrigt af lovforslaget, fordi der ikke er stillet sikkerhed,

eller der er positiv indskudskonto, ikke kan foretage yderligere indskud af privat

gæld i virksomhedsordningen og derved udnytte den foreslåede bagatelgrænse.

Det foreslås yderligere, at de skattepligtige, der får mulighed for at omgøre valg af

selvangivne oplysninger, kun kan gøre det for en række nærmere fastsatte disposi-

tioner. Der er derfor ikke tale om, at de skattepligtige får adgang til at ændre på

samtlige selvangivne oplysninger, men kun oplysninger vedrørende blandt andet

indskud og hævninger på indskudskontoen.

De selvangivne oplysninger, som de skattepligtige kan ændre, er overførsel af fi-

nansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2.

pkt. Herudover kan beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, jf. virksom-

hedsskattelovens § 4 a, stk. 1, indskydes på indskudskontoen. De skattepligtige får

herved mulighed for at nedbringe den negative saldo på indskudskontoen, således

at de kan bevare muligheden for at spare op i virksomhedsordningen med forelø-

big beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.

Side 16 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere, at omgørelse af valg af visse selvangivne oplysninger skal

være foretaget senest den 31. december 2014. De skattepligtige skal derfor have

meddelt de ændrede oplysninger til SKAT senest denne dato.

Det foreslås i

stk. 9,

at den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 26 A, stk.

6, 2. pkt., jf. ændringsforslag nr. 4, får virkning for selvangivelsesvalg fra og med

den 3. september 2014, det vil sige fra og med ændringsforslagets oversendelse til

Folketinget. Det skyldes, at skattepligtige efter de gældende regler kan anvende

reglerne i kildeskattelovens § 26 A om succession til en ægtefælle til at omgå for-

målet med lovforslaget, nemlig at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomheds-

ordningen.

Der er en nærliggende risiko for, at de skattepligtige, der i dag anvender virksom-

hedsordningen, og som må forvente at blive omfattet af indgrebet, i perioden fra

ændringsforslagets oversendelse til Folketinget og indtil et senere virkningstids-

punkt lader en ægtefælle succedere i virksomhedsordningen med henblik på at

afbøde virkningerne af indgrebet.

For at undgå den heraf mulige omgåelse af formålet med lovforslaget, og derved

fortabelse af hensigten med indgrebet, er det nødvendigt, at den foreslåede be-

stemmelse tillægges virkning allerede fra og med ændringsforslagets oversendelse

til Folketinget.

Det følger af kildeskattelovens § 26 A, stk. 6, 2. pkt., som efter ændringsforslaget

nr. 4 bliver 3. pkt., at hvis den erhvervende ægtefælle ønsker at indtræde i over-

dragerens stilling med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal

beslutning herom senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens

selvangivelse.

Til nr. 10 og 11

Det foreslås, at bestemmelserne ændres, således at udskrivningsgrundlaget for

både 2014 og 2015 kan korrigeres.

De foreslåede ændringer sikrer, at der kan ske en neutralisering af lovforslagets

økonomiske virkninger for så vidt angår kommuner og folkekirken i kommuner,

som har valgt eller vælger for 2014 og 2015 selv at budgettere deres eget skøn

over udskrivningsgrundlaget.

Provenumæssige konsekvenser

Den foreslåede forhøjelse af bagatelgrænsen for negativ indskudskonto fra

100.000 kr. til 500.000 kr. i ændringsforslagets nr. 7 skønnes at reducere det afled-

Side 17 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

te engangsprovenu vedrørende udligning af negativ indskudskonto med i alt 125

mio. kr. i årene 2014 – 2016, jf. tabel 1 nedenfor.

Forslagene om mulighed for en forholdsmæssig opgørelse af virksomhedsindkom-

sten i ændringsforslagets nr. 9 og tidsbegrænset mulighed for omvalg af dispositi-

oner vedrørende indkomståret 2013 i ændringsforslagets nr. 9 skønnes ikke at have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser, givet den betydelige usikkerhed,

som provenuvurderingen i lovforslaget er behæftet med. De resterende ændrings-

forslag vedrører primært reglerne for sikkerhedsstillelse. Isoleret set trækker disse

ændringsforslag i retning af et reduceret merprovenu fra lovforslaget. Dette gælder

især forslaget om mulighed for – over 3 år – at afvikle en eventuel sikkerhedsstil-

lelse. Der er imidlertid ikke holdepunkter for at skønne over provenuvirkningen af

disse forslag. Dette mindreprovenu har dog ikke betydning for den påregnede pro-

venuvirkning af lovforslaget, da der ikke er indregnet en provenuvirkning af

stramningen af reglerne vedrørende sikkerhedsstillelse i det fremsatte lovforslag.

I tabel 1 nedenfor er vist provenuvirkningen af lov- og ændringsforslagets samlede

virkning.

Tabel 1. Provenuvirkning af ændringsforslag om forhøjelse af bagatelgrænse fra

100.000 kr. til 500.000 kr. i indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af virksomheds-

ordningen L 200

Mio. kr. (2014-niveau)

I alt umiddelbart provenu L 200

Ændringsforslag vedr. forhøjet bagatelgræn-

se på 500.000 kr.

I alt umiddelbart provenu L 200 plus

ændringsforslag

heraf kommuneskat

I alt provenuvirkning efter tilbageløb L 200

plus ændringsforslag

I alt provenuvirkning efter tilbageløb og

adfærd

655

Varig

virkning

655

2014

825

-135

690

-50

500

450

525

475

2015

875

-35

840

-45

625

575

2016

800

-5

795

-45

600

550

2017

775

-45

575

525

Finans-

år 2014

650

-100

550

Side 18 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Ændringsforslaget sammenholdt med gældende lov og lovforslaget

Gældende formulering

Lovforslaget

Ændringsforslaget

Til titlen

Titlen affattes såle-

des:

”Forslag

til

Lov om ændring af

virksomhedsskattelo-

ven og kildeskatteloven

(Indgreb mod utilsigtet

udnyttelse af virksom-

hedsordningen ved ind-

skud af privat gæld

m.v.)”.

Virksomhedsskattelo-

ven

§1

I virksomhedsskattelo-

ven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1114 af 18.

september 2013, foreta-

ges følgende ændringer:

Efter § 9 indsættes:

»§

9 a.

En gang årligt

opgøres en rentekorrek-

tionssats. Ved opgørel-

sen af satsen finder § 9,

2.-5. pkt. anvendelse.

Den herved opgjorte

Til § 1

Side 19 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sats oprundes derefter til

nærmeste hele procent-

sats. Satsen kan ikke

være mindre end 0 pct.«

§ 10. ---

Stk. 5.

Ved overførsel af

beløb fra virksomhedens

konto for opsparet over-

skud efter reglerne i stk.

3 anses tidligst opsparet

overskud som overført

først.

§ 10

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Stilles aktiver,

der indgår i virksom-

hedsordningen, til sik-

kerhed for gæld, der

ikke indgår i virksom-

hedsordningen, anses et

beløb svarende til sik-

kerhedens størrelse for

overført til den skatte-

pligtige.«

Nr. 2

affattes således:

”2. I

§ 10

indsættes som

stk. 6-9:

”Stk. 6.

Stilles aktiver i

virksomhedsordningen

til sikkerhed for gæld,

der ikke indgår i virk-

somhedsordningen, an-

ses det laveste beløb af

enten gældens kursværdi

eller sikkerhedsstillel-

sens størrelse for over-

ført til den skattepligti-

ge, jf. dog stk. 7-9. Op-

gørelsen af beløbet sker

på det tidspunkt, hvor

der stilles sikkerhed.

Stk. 7.

Stk. 6 finder ikke

anvendelse, hvis sikker-

hedsstillelsen er foreta-

get som led i en sædvan-

lig forretningsmæssig

disposition.

Stk. 8.

Stk. 6 finder ikke

anvendelse for gæld

med pant i ejendomme

omfattet af § 1, stk. 3, 2.

Side 20 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og 3. pkt., i det omfang

gælden ikke overstiger

ejendomsværdien med

tillæg af udgifter til for-

bedringer, som er fore-

taget efter fastsættelsen

af ejendomsværdien,

eller den kontante an-

skaffelsessum, for den

del af ejendommen, der

tjener til bolig for den

skattepligtige. Vurde-

ringen efter 1. pkt. fore-

tages på det tidspunkt,

hvor der gives pant i

ejendommen.

Stk. 9.

Stk. 6 finder ikke

anvendelse for sikker-

hedsstillelse, der etable-

res fra og med den 11.

juni 2014 til og med den

31. december 2017, i det

omfang sikkerhedsstil-

lelsen afløser en sikker-

hedsstillelse, der eksi-

sterede den 10. juni

2014, og beløbsmæssigt

ikke overstiger denne.””

§ 11.

Er saldoen på ind-

skudskontoen negativ på

det tidspunkt, hvor an-

vendelsen af virksom-

hedsordningen påbegyn-

des, eller for efterfølgen-

de indkomstår ved ind-

komstårets begyndelse,

eller er saldoen på ind-

skudskontoen negativ

ved indkomstårets

§ 11, stk. 1, 2.

pkt.,

ændres »afkastsat-

sen efter § 9« til: »ren-

tekorrektionssatsen efter

§ 9 a«.

Side 21 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udløb, beregnes rente-

korrektion. Rentekorrek-

tionen beregnes med et

beløb, der svarer til af-

kastsatsen efter § 9 gan-

get med den talmæssigt

største negative saldo på

indskudskontoen på tids-

punktet, hvor anvendel-

sen af virksomhedsord-

ningen påbegyndes, el-

ler, for efterfølgende

indkomstår, ved ind-

komstårets begyndelse

henholdsvis ved ind-

komstårets udløb. Belø-

bet kan dog højst udgøre

afkastsatsen efter § 9

ganget med det talmæs-

sigt største negative af-

kastgrundlag på tids-

punktet, hvor anvendel-

sen af virksomhedsord-

ningen påbegyndes, eller

for efterfølgende ind-

komstår ved indkomst-

årets begyndelse hen-

holdsvis ved indkomst-

årets udløb. Beløbet kan

endvidere højst udgøre

virksomhedens nettoren-

teudgifter forhøjet med

kurstab og nedsat med

kursgevinster, der er

skattepligtige efter kurs-

gevinstloven.

Stk. 2.

Overføres værdier

til den skattepligtige

efter § 5, og foretages i

samme indkomstår ind-

§ 11, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »kapitalafkast-

satsen efter § 9« til:

»rentekorrektionssatsen

Side 22 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skud efter § 3, stk. 1,

beregnes rentekorrekti-

on. Rentekorrektionen

beregnes med et beløb,

der svarer til kapitalaf-

kastsatsen efter § 9 gan-

get med værdier overført

efter § 5, stk. 1, nr. 5, og

stk. 2. Beløbet kan dog

højst udgøre afkastsatsen

ganget med indskuddet

efter § 3, stk. 1.

Stk. 3.

Det samlede ren-

tekorrektionsbeløb efter

stk. 1 og 2 medregnes i

den personlige indkomst

og fradrages i kapital-

indkomsten for det på-

gældende indkomstår.

efter § 9 a«.

§ 11, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »afkastsatsen«

til:

»rentekorrektionssat-

sen«.

§ 11

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Er betingelserne

efter stk. 1, 1. pkt., op-

fyldt, kan der ikke fore-

tages foreløbig beskat-

ning efter § 10, stk. 2.«

Kildeskatteloven

I den under

nr. 6

fo-

reslåede

§ 11, stk. 4,

ændres ”betingelserne

efter stk. 1, 1. pkt., op-

fyldt,” til: ”betingelser-

ne i stk. 1, 1. pkt., op-

fyldte,”.

Efter § 1 indsættes

som ny paragraf:

”§ 01

I kildeskatteloven, jf.

lovbekendtgørelse nr.

1403 af 7. december

2010, som ændret senest

ved § 3 i lov nr. 274 af

26. marts 2014, foreta-

Side 23 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ges følgende ændringer:

§ 26

Stk. 1

---

Stk. 6.

Overtagelse efter

stk. 4 og 5 forudsætter,

at modtageren opfylder

kravene i virksomheds-

skattelovens afsnit I.

Såfremt den erhvervende

ægtefælle ønsker at ind-

træde i overdragerens

stilling med hensyn til

beskatning efter virk-

somhedsordningen, skal

beslutning herom senest

meddeles i forbindelse

med indgivelse af over-

dragerens selvangivelse.

Stk. 7.

Overdrages en

virksomhed, en del af en

virksomhed eller en af

flere virksomheder fra en

ægtefælle til den anden

ægtefælle, og anvender

overdrageren kapitalaf-

kastordningen på ind-

komst fra virksomheden,

kan den erhvervende

ægtefælle indtræde i

kapitalafkastordningen

efter reglerne i § 33 C,

stk. 6. Stk. 6, 2. pkt.,

finder tilsvarende anven-

delse.

Stk. 8

---

§ 26 A, stk. 6,

ind-

sættes efter

1. pkt.:

”Det er endvidere en

betingelse for overtagel-

se efter stk. 5, at over-

dragerens eventuelle

negative indskudskonto

er udlignet inden over-

tagelsen.”

§ 26 A, stk. 7, 2.

pkt.,

ændres ”2. pkt.” til:

”3. pkt.””

§2

Stk. 1.

Loven træder i

Til § 2

Side 24 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kraft den 15. september

2014.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 3-5,

har virkning fra og med

indkomståret 2015. For

skattepligtige, som den

11. juni 2014 har påbe-

gyndt indkomståret

2015, har § 1, nr. 1 og

3-5, dog først virkning

fra og med indkomståret

2016.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, har

virkning for sikkerheds-

stillelse, der foretages

fra og med den 11. juni

2014.

Stk. 4.

§ 1, nr. 6, har

virkning for indkomst

erhvervet fra og med

den 11. juni 2014, jf.

dog stk. 6. Udgifter ved-

rørende indkomståret,

der ikke kan henføres til

et bestemt tidspunkt,

fordeles forholdsmæs-

sigt på perioden før,

henholdsvis fra og med

den 11. juni 2014.

Stk. 5.

Står aktiver, der

indgår i virksomheds-

ordningen, til sikkerhed

for gæld, der ikke indgår

i virksomhedsordnin-

gen, den 11. juni 2014,

kan der ikke foretages

foreløbig beskatning

efter virksomhedsskatte-

lovens § 10, stk. 2, for

indkomst erhvervet fra

Det under

stk. 4

fore-

slåede

2. pkt.

udgår.

Stk. 5

affattes således:

”Stk. 5.

Står aktiver, der

indgår i virksomheds-

ordningen, til sikkerhed

for gæld, der ikke indgår

i virksomhedsordningen,

den 1. januar 2018, kan

der, så længe aktiverne

står til sikkerhed, ikke

foretages foreløbig be-

skatning efter virksom-

Side 25 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og med den 11. juni

2014, så længe aktiver-

ne står til sikkerhed, jf.

dog stk. 6. Udgifter ved-

rørende indkomståret,

der ikke kan henføres til

et bestemt tidspunkt,

fordeles forholdsmæs-

sigt på perioden før,

henholdsvis fra og med

den 11. juni 2014.

Stk. 6.

Stk. 5 og § 1, nr.

6, finder ikke anvendel-

se, hvis den nominelle

værdi af en negativ sal-

do på indskudskontoen

såvel primo som ultimo

indkomståret begge med

tillæg af en eventuel

sikkerhedsstillelse den

11. juni 2014, ikke

overstiger 100.000 kr.

Uanset 1. pkt. finder §

1, nr. 6, dog anvendelse

fra og med det ind-

komstår, hvor en saldo

på indskudskontoen

hedsskattelovens § 10,

stk. 2, for indkomst er-

hvervet fra og med den

1. januar 2018. Hvis et

eller flere af aktiverne,

jf. 1. pkt., var stillet til

sikkerhed den 11. juni

2014, overføres et beløb

svarende til eventuelt

virksomhedsoverskud i

perioden fra og med den

11. juni 2014 til og med

den 31. december 2017,

der er beskattet forelø-

bigt efter virksomheds-

skattelovens § 10, stk. 2,

til den skattepligtige

med virkning fra 1. ja-

nuar 2018. Virksom-

hedsskattelovens § 10,

stk. 7 og 8, som indsat

ved denne lovs § 1, nr.

2, finder tilsvarende

anvendelse.”

Stk.

6, 1. pkt.

affattes

således:

”Stk. 6.

Stk. 5 og 8 og §

1, nr. 6, finder ikke an-

vendelse, hvis den nu-

meriske værdi af en ne-

gativ saldo på indskuds-

kontoen såvel primo

som ultimo indkomst-

året begge med tillæg af

en eventuel sikkerheds-

stillelse den 11. juni

2014, ikke overstiger

500.000 kr.”

Side 26 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bliver negativ eller en

negativ saldo forøges.

stk. 6

indsættes som

3. og 4. pkt.:

”Ved

opgørelsen af ba-

gatelgrænsen efter 1.

pkt. finder virksomheds-

skattelovens § 10, stk. 7

og 8, som indsat ved

denne lovs § 1, nr. 2,

tilsvarende anvendelse.

Sikkerhedsstillelse, jf. 1.

pkt. opgøres som det

laveste beløb af enten

gældens kursværdi eller

sikkerhedsstillelsens

størrelse pr. 11. juni

2014.”

Efter

stk. 6,

indsættes

som

stk. 7-9:

”Stk. 7.

Ved en opdeling

af indkomstårets ind-

komst i flere perioder,

jf. stk. 4 og 5, skal ud-

gifter vedrørende ind-

komståret, der ikke kan

henføres til et bestemt

tidspunkt, fordeles for-

holdsmæssigt på perio-

derne. Den skattepligti-

ge kan dog vælge at

fordele virksomhedens

skattepligtige overskud

forholdsmæssigt på pe-

rioderne.

Stk. 8.

Skattepligtige,

der anvender reglerne i

afsnit I i virksomheds-

skatteloven, kan omgøre

Side 27 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valg af selvangivne op-

lysninger for indkomst-

året 2013 vedrørende

overførsel af finansielle

aktiver og passiver og

indskud, jf. virksom-

hedsskattelovens § 2,

stk. 5, 2. pkt., samt be-

løb, der er bogført på

mellemregningskontoen,

jf. virksomhedsskattelo-

vens § 4 a, stk. 1. Skat-

tepligtige kan kun om-

gøre valg, jf. 1. pkt.,

hvis de omfattes af den-

ne lovs § 1, nr. 6, eller

de har stillet aktiver, der

indgår i virksomheds-

ordningen, til sikkerhed

for gæld, der ikke indgår

i virksomhedsordningen,

den 11. juni 2014. 2.

pkt. finder ikke anven-

delse for skattepligtige,

der omfattes af stk. 6.

Omgørelse efter 1. pkt.

kan meddeles til og med

den 31. december 2014.

Stk. 9.

§ 01,

nr. 1, har

virkning for selvangi-

velsesvalg, jf. kildeskat-

telovens § 26 A, stk. 6,

som ændres ved denne

lovs § 01, nr. 1, der

meddeles fra og med

den 3. september 2014.”

§3

Stk. 1.

Ved opgørelsen

Til § 3

10)

stk. 1

ændres ”ind-

Side 28 af 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af en kommunes slutskat

og kirkeskat for ind-

komståret 2014 efter §

16 i lov om kommunal

indkomstskat korrigeres

den opgjorte slutskat for

den beregnede virkning

af de ændringer i ud-

skrivningsgrundlaget for

kommuneskat og kirke-

skat for 2014 og 2015,

der følger af denne lovs

§ 1.

Stk. 2.

Den beregnede

korrektion af kommu-

nens slutskat og kirke-

skat efter stk. 1 fastsæt-

tes af økonomi- og in-

denrigsministeren på

grundlag af de oplys-

ninger vedrørende ind-

komståret 2014, der

foreligger pr. 1. maj

2016.

komståret 2014” til:

”indkomstårene 2014 og

2015”.

11)

stk. 2

indsættes

efter ”2016”: ”, og de

oplysninger vedrørende

indkomståret 2015, der

foreligger pr. 1. maj

2017”.

Side 29 af 29