Skatteudvalget 2013-14
L 200
Offentligt
1395435_0001.png
2. september 2014
J.nr. 13-0250471
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring sf virksomhedsskatteloven (Indgreb mod
utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 27. august 2014.
Morten Østergaard
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395435_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere materiale anvendt af Landbrug & Fødevarer under fore-
træde for Skatteudvalget den 27. august 2014.
Svar
Af materialet anvendt af Landbrug & Fødevarer fremgår det, at lovforslaget rammer for
bredt, og at det skulle fremgå af lovforslagets bemærkninger, at indgrebet alene sigter
mod at ramme 2.000 personer. Landbrug & Fødevarer giver et eksempel på en landmand
med en negativ indskudskonto, som med lovforslaget fremadrettet ikke har mulighed for
at foretage opsparing i virksomhedsordningen.
Endvidere udtrykkes bekymring for, at der ikke er tilstrækkelig tid til behandling af det
ændringsforslag, der er bebudet, og at dette kan medføre, at der efterfølgende skal frem-
sættes et nyt lovforslag.
Landbrug & Fødevarer foreslår på denne baggrund, at lovforslagets virkningstidspunkt
ændres, at den foreslåede bagatelgrænse forhøjes til 1 mio.kr., og at der gives en længere
aftrapning for afvikling af eksisterende sikkerhedsstillelser for store virksomheder.
Hertil bemærkes:
I forhold til antallet af berørte personer kan der henvises til svaret på spørgsmål 5.
Det er herudover opfattelsen, at det i videst muligt omfang er søgt at sikre, at lovforslaget
er så målrettet som muligt, bl.a. via de bebudede ændringsforslag. Samtidig er det vigtigt
at holde sig for øje, at lovforslaget skal opfylde formålet om at hindre en utilsigtet udnyt-
telse af virksomhedsordningen. Kun herved sikres det, at virksomhedsordningen er ro-
bust, således at den også fremadrettet kan blive til gavn for de mange selvstændige, som
anvender den i overensstemmelse med den oprindelige hensigt.
I forhold til det i materialet angivne taleksempel ses der at være en negativ indskudskonto,
som efter lovforslaget vil suspendere muligheden for opsparing i virksomhedsordningen
indtil det tidspunkt, hvor den negative indskudskonto er udlignet. Det er i overensstem-
melse med formålet med lovforslaget, at selvstændige med negativ indskudskonto ikke
skal kunne spare op i virksomhedsordningen. Der kan i den forbindelse supplerende
henvises til svaret på spørgsmål 11.
Med hensyn til Landbrug & Fødevarers forslag om omvalg og stop for nye stiftelser med
negativ indskudskonto, så kan det oplyses, at der i det ændringsforslag, der vil blive frem-
sat, indgår en mulighed for - i en begrænset periode - at omgøre visse dispositioner i virk-
somhedsordningen for indkomståret 2013. At lovforslaget alene skulle have virkning for
fremtidige stiftelser med negativ indskudskonto må afvises. Det vil medføre, at selvstæn-
dige, som allerede har udnyttet virksomhedsordningen i strid med hensigten, fortsat kan
spare virksomhedens indkomst op til lav beskatning.
Side 2 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395435_0003.png
I forhold til forslaget om forhøjet bagatelgrænse er det vanskeligt at forestille sig, at en
negativ indskudskonto på 1 mio.kr., som ikke er søgt nulstillet ved virksomhedsordnin-
gens start, alene skyldes erhvervsmæssig gæld, beløbets størrelse taget i betragtning. En
forhøjelse af bagatelgrænsen til 1 mio. kr. kan således indebære en accept af, at selvstæn-
dige har foretaget private hævninger op til 1 mio. kr., alene beskattet foreløbigt med virk-
somhedsskatten. Forslaget kan derfor ikke tiltrædes.
Det bemærkes, at der, udover den allerede aftalte afviklingsperiode for sikkerhedsstillelser
på 3 år, vil blive stillet ændringsforslag, hvor sikkerhedsstillelse for erhvervsmæssigt be-
grundet gæld accepteres, og hvor der kan stilles sikkerhed for privat gæld i blandet benyt-
tede ejendomme. Dermed målrettes indgrebet til alene at omfatte sikkerhedsstillelse for
gæld, der udspringer af den selvstændiges private interesser. Set i lyset heraf ses der ikke
at være behov for en længere afviklingsperiode.
Side 3 af 3