Høringsnotat

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om vandløb, lov om naturbeskyttelse og lov om planlægning(Klassifikation af private og offentlige vandløb, ophævelse af krav om dispensation i en rækketilfælde til opførelse af bebyggelse inden for skovbyggelinjen og forenkling af VVM-processenm.v.)Lovforslaget om ændring af lov om vandløb, lov om naturbeskyttelse og lov om planlægning(Klassifikation af private og offentlige vandløb, ophævelse af krav om dispensation i en rækketilfælde til opførelse af bebyggelse inden for skovbyggelinjen og forenkling af VVM-processenm.v.) blev sendt i offentlig høring den 4. juni 2013 med frist for at afgive høringssvar den 9. august2013.Lovforslaget blev sendt til høring hos en bred kreds af interessenter, herunder myndigheder,organisationer og virksomheder. Naturstyrelsen har modtaget i alt 16 høringssvar. Styrelsen harmodtaget bemærkninger fra følgende høringsparter: Advokatrådet, Danske Advokater, ViborgKommune, HOFOR, Landliggersammenslutningen Gribskov Vest, Danske Vandløb, DanskSkovforening, Esbjerg Kommune, Dansk Land- og Strandjagt, KL, Landbrug & Fødevarer,Danmarks Naturfredningsforeningen, Friluftsrådet og DI. Følgende høringsparter har oplyst, at deingen bemærkninger har til lovforslaget: Danske Revisorer og Foreningen af Vandværker iDanmark.Nedenfor gengives kort de modtagne bemærkninger til lovforslaget. For en nærmere uddybning afbemærkningerne henvises til høringssvarene. Miljøministeriets kommentarer er skrevet med kursiv.

Ad § 1 - vandløbsloven:

KL finder ændringerne af vandløbsloven relevante. KL henstiller, at de kommende regler omomklassifikation bliver kan-regler og ikke bør- eller skal-regler.Advokatrådet foreslår, at det af retssikkerhedsmæssige grunde præciseres i lovbemærkningerne,hvilke hensyn vandløbsmyndigheden kan lade indgå i beslutningen om ændret klassifikation.Danmarks Naturfredningsforening foreslår en tilføjelse om, at der i alle tilfælde af nedklassifikationtil private vandløb skal udarbejdes et regulativ for at sikre, at vandløbene vedligeholdeshensigtsmæssigt.Dansk Land- og Strandjagt henstiller, at kommunerne i forbindelse med nye klassifikationer ikkeblander sig i vandløbsvedligeholdelse.Dansk Skovforening finder det forkert, når det i bemærkningerne anføres, at de økonomiskekonsekvenser af privates overtagelse af vedligeholdelsespligten på nedklassificerede vandløb kun vilvære af beskeden størrelse, og at lovforslaget ikke vil medføre økonomiske konsekvenser for staten,regioner eller kommuner.

Desuden finder foreningen, at det er et søgt argument, at nedklassifikation af vandløb skulle værefor at sikre ligestilling mellem borgere inden for en kommune. Foreningen må som minimum kræve,at vandløb i forbindelse med nedklassifikation er godt vedligeholdt og opfylder vandløbsregulativetskrav hertil.Danske Vandløb henstiller, at vandløb med tilløb af overfladevand fra befæstede arealer og rørlagtevandløb ikke kan nedklassificeres, og at der skal være enighed med lodsejerne om ændretklassifikation.Friluftsrådet ønsker at sikre, at de rekreative interesser ikke svækkes i forbindelse med ændretklassifikation. Generelt kunne rådet ønske, at der udarbejdes regulativer for alle private vandløb.Landbrug & Fødevarer finder først og fremmest, at ændringer i vandløbsloven på nuværendetidspunkt er udtryk for dårlig timing, idet der netop nu og i den kommende tid er lagt op til en rækkemarkante ændringer af forvaltningen på vandløbsområdet. Natur- og Landbrugskommissionen haroffentliggjort en række anbefalinger, der netop omhandler opdelingen af vandløb i fremtiden. Der ernedsat et vandløbsforum med deltagelse af en række interessenter, der er i fuld gang med at drøfteemner som definition af naturværdier i vandløb, behov for justering af vandløbslovgivningen mv.Desuden er der gang i arbejdet med to generationer af vandplaner, hvoraf den første er i offentlighøring frem til den 22. december 2013.Endvidere er det uklart, hvilke konsekvenser lovforslaget vil få. Det bør derfor præciseres, hvordanMiljøministeriet tænker sig, at kriterierne skal være.Det anføres i lovforslagets bemærkninger, at en begrundelse for lovforslaget er at sikre ligestilling afborgerne inden for en kommune. Landbrug & Fødevarer bemærker hertil, at det er muligt allerede idag at sikre denne ligestilling, idet der ikke er begrænsninger i adgangen til at opklassificere privatevandløb til offentlige.Foreningen finder, at den forventede besparelse for myndighederne er tvivlsom på kort sigt.Foreningen forventer et stort antal klager over beslutninger om nedklassifikation, og da klager haropsættende virkning, kan nedklassifikation først blive effektiv, når og hvis klagenævnet har givetkommunerne medhold.Landliggersammenslutningen Gribskov Vest finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fjernede retningslinjer for nedklassifikation til private vandløb, som blev indført med lovændringen i 2011og den tilhørende bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb, og frygter, atændringen nu vil medføre en syndflod af nedklassifikationer, der udelukkende er båret afbesparelsesmæssige hensyn.Nedklassifikation bør i hvert fald kun kunne ske, hvis vandløbet på datoen for nedklassifikation ervedligeholdt i overensstemmelse med regulativet, og vandløbsmyndigheden har medvirket til atgennemføre en vandløbssag, der fastlægger den fremtidige vedligeholdelse og fordeler udgifternehertil mellem de interesserede parter.Miljøministeriets kommentarer:I lovforslagets bemærkninger er anført, at der mellem KL og Miljøministeriet er enighed om, at detsamlede lovforslag vil betyde lettelser for kommunernes opgavevaretagelse på 11 mio. kr. frem til2015. Det har ikke været muligt at forudsige, i hvor høj grad kommunerne vil nedklassificereoffentlige vandløb til private. Det er derfor heller ikke muligt eksakt at opgøre konsekvenserne forjordbrugserhvervet. Det skønnes dog, at beløbet vil være af beskeden størrelse for den enkelte

jordbruger, der i alt overvejende grad selv vil kunne fastsætte terminerne for vedligeholdelse af denedklassificerede vandløb.Det er nævnt i lovforslagets bemærkninger, at det er regeringens opfattelse, at de nugældende reglerom nedklassifikation af offentlige vandløb er uhensigtsmæssigt snævre og bevirker en fastholdelse afuligheder mellem borgere i de enkelte kommuner. Skønt det er muligt, anser regeringen det ikke forsamfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at pålægge kommunerne at opklassificere private vandløb tiloffentlige vandløb for at skabe større lighed.Det skal sammenholdes med, at formålet med lovforslaget også er, at det ikke skal påhvile detoffentlige at vedligeholde vandløb, hvor vedligeholdelsen alene har interesse for en mere snæverkreds.Kriterierne for klassifikation vil blive udmøntet i en ny bekendtgørelse, der skal afløse den gældendebekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb. Et udkast til bekendtgørelse vil blivesendt i offentlig høring, før den vedtages. Den kommende bekendtgørelse vil ikke ændre dengældende bestemmelse om, at vandløbet på datoen for nedklassifikation skal være vedligeholdt ioverensstemmelse med regulativet.Det bemærkes, at der parallelt med lovforslaget foregår en drøftelse i Vandløbsforum bl.a. omNatur- og Landbrugskommissionens anbefaling om opdeling i offentlige og private vandløb.Vandløbsforum, hvori en række interessenter er repræsenteret, er nedsat for at drøfte emner afbetydning for 2. generation vandplaner, herunder generelle spørgsmål om vandløbsloven.Miljøministeriet anser det ikke for hensigtsmæssigt at indføre et generelt krav om, at der skaludarbejdes regulativer for private vandløb. Ministeriet henviser til den gældende bestemmelse ivandløbslovens § 36, hvorefter vandløbsmyndigheden kan fastsætte regler om omfang og udførelseaf vedligeholdelse af private vandløb.Efter vandløbslovens § 35 påhviler vedligeholdelsen af private vandløb som udgangspunkt denenkelte bredejer på den del af vandløbet, der ligger på vedkommendes ejendom. Der er ikke efterloven hjemmel til, at vandløbsmyndigheden eller fx taksationskommissionen kan fastsætte en andenfordeling end efter et nytteprincip. Det skønnes at ligge uden for sigtet med dette lovforslag atindføre en sådan hjemmel.De fremkomne bemærkninger har således ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

Ad § 2 - naturbeskyttelsesloven:

Viborg kommune tilslutter sig forslagets formål, der indebærer en forenklet administration, og som iet vist omfang tilgodeser de forenklingsforslag, som kommunen tidligere har foreslået ifrikommuneforsøg.Kommunen finder dog fortsat, at skovbyggelinjen bør være uafhængig af, om skov er offentligt ellerprivat ejet, når formålet er at varetage landskabs- og naturhensyn, og havde gerne set en lovændringpå dette punkt.

HOFOR ønsker det præciseret i lovbemærkningerne, at byggeri som nævnt i planlovens § 36, stk. 1,nr. 8 om visse mindre bygninger som etableres til brug for bl.a. offentlige forsyningsanlæg, og somer undtaget fra krav om byggetilladelse, også skal være undtaget fra kravet omskovbyggelinjetilladelse.Dansk Skovforening finder det urimeligt, at skovejere med den foreslåede lovændring ikke længerevil blive hørt i bl.a. de tilfælde, hvor der efter forslaget hverken skal gives landzonetilladelse ellertilladelse efter skovbyggelinjen.Foreningen foreslår, at undtagelsen kun skal gælde i de tilfælde, hvor der samtidig meddeleslandzonetilladelse, og at kravet om dispensation opretholdes i sager, der efter planlovens § 36, stk. 1,er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.Landbrug & Fødevarer kan overordnet tilslutte sig forslagets formål om regelforenklinger, og at deter fornuftigt at skabe en bedre sammenhæng mellem reglerne i naturbeskyttelsesloven og planloven,og at en række bagatelsager ikke længere skal kræve dispensation og dermed unødvendigdobbeltadministration.Landbrug & Fødevarer tilslutter sig endvidere forslaget om at fritage småbygninger og carporte oglignende op til 50m2for kravet om dispensation, men peger på, at alle lovligt eksisterendebygninger, dvs. også småbygninger opført før skovbyggelinjens indførelse, ikke skal medregnes i de50 m2, men kun bygninger, der har fået dispensation.Foreningen anfører herudover, at stramningen i § 17, stk. 2, nr. 4, om driftsbygninger, dvs. detforeslåede krav om at driftsbygninger, der opføres uden dispensation, skal opføres i tilknytning til deeksisterende bebyggelsesarealer, er urimelig og ubegrundet. Foreningen ønsker den gældendebestemmelse bibeholdt.Foreningen finder det tilsvarende ubegrundet, at medhjælperboliger ikke fritages for krav omdispensation og dermed til forenkling af reglerne.Danske Advokater tilslutter sig initiativet til regelforenkling, og lovforslaget giver ikke anledning tiloverordnede bemærkninger.Danske Advokater peger dog på, at der i forslagets § 2, nr. 4, lægges op til, at opførelse af vissemedhjælperboliger, der i dag er undtaget fra krav om landzonetilladelse, i modsætning til de øvrigeundtagelser i § 36, stk. 1, ikke undtages af den generelle undtagelse fra kravet omskovbyggelinjedispensation.Danske Advokater peger på, at hvis medhjælperboliger og aftægtsboliger, der begge kan være storebygninger, skal behandles forskelligt i forhold til reglerne om skovbyggelinjetilladelse, bør detovervejes i højere grad at fremhæve dette i lovbemærkningerne for at undgå fortolkningstvivl vedden fremtidige administration.Danmarks Naturfredningsforening kan tilslutte sig, at reglerne om skovbyggelinjen udgør en relativtstor administrativ opgave for kommunerne, som kan løses mere hensigtsmæssigt gennem nye regler.

Foreningen finder dog, at de foreslåede ændringer både komplicerer reglerne og forringer hensynetfor naturen.Foreningen finder, at de foreslåede ændringer for så vidt angår landzone indebærer ensammenblanding med naturbeskyttelseslovens bestemmelser om skovbyggelinjen og planlovenslandzonebestemmelser. Bestemmelserne varetager forskellige formål, og ændringen forringervilkårene for dyr og planter.Ifølge foreningen bør der ikke gives mulighed for at opføre småbygninger uden tilladelse inden foren reduceret skovbyggelinje, da der ved reduktionen er gjort op med mulighederne for byggeri, ogda bygninger tæt på skovbrynet bl.a. vil være til gene for dyrelivet i skovbrynet og forstyrrende forskovoplevelsen både udefra og indefra skoven.Danmarks Naturfredningsforening har foreslået, at forslaget ændres således, at dispensationskravetopretholdes både i byzone, landzone og sommerhusområder, men at de gældende undtagelser fralovens bebyggelsesforbud suppleres med, at også lovlig eksisterende bebyggelse i byzone ogafgrænsede landsbyer undtages for forbuddet.Endvidere finder foreningen, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 5, om atskovbyggelinjen kun skal gælde mellem skoven og en væsentlig sammenhængende bebyggelse, kunskal gælde i byzone, samt inden for landsbyer, der er afgrænsede i kommuneplanen.Friluftsrådet bifalder forslagets hensigt om at forenkle sagsbehandlingen, men tilslutter sig debetænkeligheder og forslag til ændring af lovforslaget, som er anført af DanmarksNaturfredningsforening.Miljøministeriets kommentarer:Miljøministeriet er fortsat af den opfattelse, at de foreslåede regler for skovbyggelinjen i landzoneskal fastholdes. Forslaget medfører en væsentlig administrativ forenkling og en efter ministerietsvurdering meget beskeden virkning på landskab og natur.Da en meget stor del af sager om skovbyggelinjen vedrører mindre tilbygninger eller mindrebygninger, der opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, vil negative konsekvenser for naturog landskab være begrænsede samtidig med, at der opnås en administrativ lettelse.Det er korrekt, at skovejeres adgang til i landzone at blive orienteret om byggeri inden forskovbyggelinjen begrænses til sager, hvor skoven er nærmeste nabo, hvis bebyggelsen kræverlandzonetilladelse. Miljøministeriet finder forslaget ubetænkeligt, da de foreslåede undtagelser frakrav om tilladelse efter skovbyggelinjen forudsætter, at bebyggelsen placeres i tilknytning tileksisterende bebyggelse, Samtidig svarer dette også til de tilfælde, hvor byggeri opføres omkringskove uden skovbyggelinje, f.eks. private skove under 20 ha.Ministeriet er ikke enig i, at reducerede skovbyggelinjer i byzone skal friholdes for den foreslåedeadgang til at opføre småbygninger i tilknytning til eksisterende bebyggelse, fordi der som anført afDanmarks Naturfredningsforening i disse områder er gjort op med muligheden for yderligerebebyggelse.

Dels vedrører forslaget opførelse af småbygninger med et krav om, at de opføres i tilknytning tileksisterende bebyggelse og vil derfor have en begrænset betydning for indsigten til skoven.Argumentet om, at der er gjort op med byggeri i forbindelse med reduktionen gælder endvidere kuni de tilfælde, hvor reduktionen af skovbyggelinjen har baggrund i en konkret afgørelse fraNaturstyrelsen. Det gælder ikke i alle de mange tilfælde, hvor skovbyggelinjen efter gældende regleri § 17, stk. 2, nr. 5, er generelt reduceret.Naturstyrelsen vil i øvrigt besvare høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening i etselvstændigt brev.Miljøministeriet er enig med bl.a. Danske Advokater i, at det kan give anledning til fortolkningstvivl,at medhjælperboliger og aftægtsboliger, der i planloven er undtaget for kravet omlandzonetilladelse, efter forslaget skal reguleres forskelligt i relation til skovbyggelinjen. Da ogsåaftægtsboligerne kan være relativt store bygninger, findes det rigtigst at ændre forslaget således, atdispensationskravet opretholdes for disse bygninger.Endelig vil Naturstyrelsen justere lovbemærkningerne om beregningen af det maksimalebebyggelsesareal for opførelsen af småbygninger og præcisere at undtagelsen for kravet omskovbyggelinjetilladelse også gælder de bygninger, der er nævnt i planlovens § 36, stk. 2, nr. 8, ombebyggelse til offentlige forsynings- og trafikforhold, således at der ikke opstår tvivl om, hvorvidtdisse småbygninger kræver skovbyggelinjetilladelse.Det skønnes at ligge uden for sigtet med dette lovforslag at ændre reglerne, om hvilke skove derafkaster skovbyggelinje, som foreslået af Viborg kommune.Miljøministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til yderligere at ændre i lovforslaget.

Ad § 3 - planlov:

Landbrug & Fødevarer og DI ønsker, at screeningsskemaet alene skal indeholde oplysninger, somvirksomheden er i besiddelse af, herunder for forhold, der alene vedrører egen matrikel.Oplysninger, som det offentlige allerede er i besiddelse af, skal virksomheden ikke pålægges atfremskaffe.Landbrug & Fødevarer, DI og KL opfordrer til, at udarbejdelsen af skemaet sker i tæt samarbejdemed alle interessenter på området, samt at der udarbejdes en vejledning til brug for udfyldning afskemaet.KL anfører, at da det efter forslaget vil blive frivilligt at udarbejde kommuneplanretningslinjer, vilder være forskel på retningslinjer fastsat efter planlovens § 11 a, stk. 1, eller § 11 b, stk. 2.DI efterlyser kriterier for, hvornår den nuværende procedure kan anvendes af kommunerne. Viderepåpeger foreningen, at planlovens regler for høring og klage er for lange set i forhold tilvirksomhedernes investeringer i de konkrete projekter.

Esbjerg Kommune antager, at i de tilfælde, hvor staten er den kompetente VVM-myndighed, vil detændringen medføre, at det er kommunen, som har planlægningskompetencen.Danmarks Naturfredningsforening lægger vægt på, at reglerne for borgerinddragelse, synlighed ogklageregler bør være uændrede. I den forbindelse ønsker foreningen afklaret, hvad der nærmeremenes med, at der skal indarbejdes selvstændige hørings- og klageregler.Miljøministeriets kommentarer:Formålet med lovforslaget er at sikre, at bygherre, der er den nærmeste til at kende projektet, ogsom har den primære interesse i projektets gennemførelse, tilvejebringer alle de for sagensbehandling nødvendige oplysninger. Miljøministeriet bemærker, at anmeldelsesskemaet vil angåoplysninger om selve det påtænkte projekt og de særlige natur- og miljøforhold, der er til stede, hvorprojektet er tænkt realisere. Der vil være tale om oplysninger, der alle umiddelbart er offentligttilgængelige på internettet, eller som alene bygherre er i besiddelse af. Kommunen skal anvende detudfyldte anmeldelsesskema til at træffe afgørelse om, hvorvidt det konkrete projekt har væsentligemiljømæssige påvirkninger og dermed er VVM-pligtigt. Naturstyrelsen vil udarbejde skemaet efterdrøftelse med de interessenter, der skal bruge det samt udarbejde den fornødne vejledning i denforbindelse.Miljøministeriet bemærker, at der med forslaget ikke tilsigtes ændringer i den nuværenderetstilstand, hvorfor der ikke er retlig forskel på retningslinjer efter planlovens § 11 a og § 11 b, stk.2.I forhold til kommunens valg af fremgangsmåde er det en konkret afgørelse fra kommunens side, nårkommunen er den kompetente VVM-myndighed. Forslaget ændrer ikke på den nuværende ordning,hvorefter staten kan overtage kommunalbestyrelsens beføjelser som VVM-myndighed i visse tilfælde.Miljøministeriet bemærker, at forslaget indeholder en høringsfrist på mindst 8 uger for VVM-redegørelsen. Fristerne for klage over afgørelser ændres ikke med nærværende lovforslag.De fremkomne bemærkninger har således ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

NOTAT

Høringsnotat

vedrørende

Ad § 1 - vandløbsloven:

Ad § 2 - naturbeskyttelsesloven:

Ad § 3 - planlov:

Øvrige bemærkninger: