Vedrørende forslag til ændring af naturbeskyttelseslovens § 17 om

skovbyggelinjen (regelforenkling)

Tak for Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar af den 8. august 2013,hvori der redegøres for foreningens synspunkter på udkast til det lovforslag ombl.a. forenkling af naturbeskyttelseslovens § 17 om skovbyggelinjen, som har væreti høring fra den 3. juni til den 9. august 2013.Dette svar vedrører alene den del af lovudkastet, der omhandlernaturbeskyttelseslovens skovbyggelinje.Baggrunden for forslaget er, som det fremgår af høringsmaterialet, en del afregeringens aftale med KL om besparelser ved forskellige forenklingsinitiativer.Med høringssvaret tilslutter foreningen sig behovet for administrative lettelser ogfor dele af lovudkastet, bl.a. at mindre bygningsændringer som f.eks. altanerfritages fra krav om dispensation fra skovbyggelinjen. Foreningen er ligeledes enigi, at eksisterende bymæssig bebyggelse kan undtages fra skovbyggelinjen, menfinder den foreslåede videreførelse og justering af den gældende undtagelse inaturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 4 (”husrækkeregel”) for upræcis ogvanskelig at administrere.På to punkter finder foreningen, at forslaget vil indebære en forringelse afbeskyttelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Det ene er forslaget om atharmonisere reglerne om skovbyggelinjen med planlovens landzonebestemmelser.Det andet er forslaget om i byzone at fritage småbygninger under 50 m2 for kravom dispensation fra skovbyggelinjen, når der er tale m områder, hvorskovbyggelinjen er reduceret.For så vidt angår det førstnævnte punkt vil forslaget indebære væsentligebesparelser i administrationen.I sager om f.eks. genopførelse af boliger, fritstående solenergianlæg ellertilbygninger til virksomheder, skal kommunerne efter gældende regler træffe toafgørelser efter henholdsvis naturbeskyttelsesloven og planloven – afgørelser derbegge kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. I begge tilfælde skal der tageshensyn til natur- og landskabsinteresser.

Det er Naturstyrelsens vurdering – ikke mindst i lyset af den administrativepraksis - at varetagelsen af hensynet til natur og landskab netop iskovbyggelinjesagerne vil kunne varetages gennem landzoneadministrationen ioverensstemmelse med planlovens formål og de afvejninger, der sker ilandzoneadministrationen, uden at det vil indebære væsentlig forringelse afhensynet til naturbeskyttelsen.I de tilfælde, hvor bebyggelse kan opføres uden landzonetilladelse og efterforslaget dermed også uden dispensation fra skovbyggelinjen, f.eks. til- ogombygning af helårshuse op til 250 m2eller opførelse af småbygninger somgarager, udhuse og skure under 50 m2, der opføres i tilknytning til ejendommenshidtidige bebyggelse, viser praksis, at kommunerne i langt de fleste tilfældemeddeler en dispensation.For så vidt angår det andet punkt om fritagelse i byzone af småbygninger er detkorrekt, at dispensationspraksis er restriktiv i de områder, hvor Naturstyrelsen(tidligere Skov- og Naturstyrelsen) f.eks. i forbindelse med lokalplanlægning ombyudvikling har truffet en konkret afgørelse om fastlæggelse af linjen nærmereskoven end 300 m.I mange områder med ældre bymæssig bebyggelse (opført før 1968) gælder § 17om skovbyggelinjen kun for arealerne mellem bebyggelserne og skoven og dermedikke i hele 300 m zonen. Dette skyldes ikke, at Naturstyrelsen har reduceret linjenved en konkret afgørelse om, i hvilken afstand linjen skal forløbe fra skoven. Detfølger derimod af naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 4, der generelt undtagerområder med sådan bebyggelse. I disse områder er der ikke gjort endeligt op medbebyggelsesforholdene, og dispensationspraksis er ikke tilsvarende restriktiv.Naturstyrelsen er enig i, at der med den foreslåede bestemmelse nogle steder kanblive opført lidt flere småbygninger tæt på skoven. Da bygningerne ifølgelovforslaget kun kan placeres uden dispensation i tilknytning til ejendommenshidtidige bebyggelse, vil det i mange tilfælde begrænse muligheden for at kommehelt tæt på skoven. Forslaget gælder endvidere kun småbygninger og ikketilbygninger eller f.eks. nye boliger.Afslutningsvis bemærkes, at Danmarks Naturfredningsforenings forslag om atundtage eksisterende bebyggelse i byzone og afgrænsede landsbyer fradispensationskravet i det væsentlige vil undtage den samme bebyggelse, somforeslået i lovudkastets § 2, nr. 2, hvorefter forbuddet kun gælder mellembebyggelsen og skoven på strækninger, hvor der allerede findes en væsentlig, lovligbebyggelse nærmere skoven end 300 m.Foreningens forslag indeholder ikke nogen afgrænsning af den bymæssigebebyggelse i forhold til skoven, dvs. fastlægger ikke, hvor skovbyggelinjen skalforløbe, og forslaget vil – mod hensigten - i nogle tilfælde indebære, at ogsåarealerne mellem bebyggelsen og skoven bliver undtaget.Derfor fastholdes formuleringen i lovforslaget, der viderefører indholdet af dengældende undtagelse i lovens § 17, stk. 2, nr. 4 om, at skovbyggelinjen forløbertættere på skoven end 300 m, hvor der eksisterer en væsentlig lovlig bebyggelseinden for skovbyggelinjen.Naturstyrelsen er enig i, at forslaget kræver kommunens vurdering af ”envæsentlig lovlig bebyggelse”, men da en tilsvarende regel – dog kun gældende for2