Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven. (Assisteret reproduktion som terminologi, dispensationsmulighed vedrørende opbevaringstid for æg, samtykke til behandling samt udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger i form af genetisk sygdom m.v.).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).

(Fremsættelse 03.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fru Sophie Løhde, Venstre, værsgo.

Tak. Med lovforslaget her foreslås en række ændringer, som går ud på for det første at ændre lovens terminologi; for det andet at give mulighed for, at den behandlingsansvarlige læge får hjemmel til at forlænge opbevaringsperioden for nedfrosne æg ud over 5 år, på baggrund af en alvorlig sygdom; for det tredje at præcisere et par bemyndigelsesbestemmelser; for det fjerde at justere reglerne for samtykke til behandling; endelig og for det femte at justere vævsloven.

Så det er altså en række forslag om ændringer, der er puljet sammen her i ét lovforslag, som vi grundlæggende kan støtte, og som Folketingets partier jo også i vid udstrækning har haft lejlighed til at kunne drøfte med ministeren på de her såkaldt etiske møder.

Vi er glade for, at sundhedsministeren har valgt at videreføre traditionen med at drøfte netop forskellige etiske spørgsmål i en bred kreds, hvilket jo også er fremmende i forhold til den videre lovgivningsproces, og at vi på forhånd har haft lejlighed til at drøfte en række spørgsmål, herunder mulige kompromiser.

Hvis jeg skal komme med et par enkelte bemærkninger til lovforslaget, vil jeg nævne, at vi jo havde debatten om lovens terminologi tilbage i starten af 2012, tror jeg, det var, hvor det var Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse og Dansk Fertilitetsselskab, der dengang oprindelig foreslog, at man skulle ændre lovens navn.

Vi er stadig væk enige i den her ændring, som det er fint vi nu får med i det her lovforslag. Vi har jo sådan set også det udgangspunkt, at der ikke er noget som helst kunstigt ved børn, hvis forældre har fået hjælp til behandling mod infertilitet, og derfor støtter vi også, at lovgivningen anvender begrebet assisteret reproduktion i stedet for kunstig befrugtning.

Med hensyn til forslaget om at forlænge opbevaringsperioden for nedfrosne æg ud over 5 år på baggrund af alvorlig sygdom, har det jo også været et af de spørgsmål, der går lidt længere tilbage, og som vi også har brugt rigtig land tid på at drøfte. Vi har også været optaget af at få det ændret på baggrund af nogle af de triste og kedelige enkeltsager, som der har været. Altså, den her ændring vil ikke være relevant for ret mange mennesker, målt på årsbasis. Ikke desto mindre er den utrolig vigtig, og derfor kan vi også fuldt ud støtte, at det bliver muligt fremadrettet at dispensere i situationer, hvor en person er i behandling for en alvorlig sygdom.

Til slut vil jeg lige nævne, at vi er enige med de høringsparter, som i høringsmaterialet påpeger det problematiske i, at man jo i dag kan anvende kønsceller fra et søskendedepot, hvor der allerede er indberettet alvorlige bivirkninger og konstateret risiko for overførsel af arvelige sygdomme.

Vi har rejst den her problemstilling over for ministeren, men vi må også notere os, at det endnu ikke har været muligt at opnå enighed om en løsning. Vi er fortrøstningsfulde, for ministeren skriver i høringsnotatet, at spørgsmålet for tiden er under overvejelse. Det må være sådan en pæn ministermåde at skrive på, at det er noget, man tænker på, og vi håber så, at man tænker lidt videre og snart begynder at handle frem for kun at overveje og dermed også søger at finde frem til nogle løsningssvar, om end vi jo fuldt ud erkender, at det ikke er nogen let problemstilling at få løst.

Men vi synes på linje med de høringsparter, som påpeger det, at det er problematisk i dag, at man fuldstændig ser bort fra de situationer, hvor der er indberettet alvorlige bivirkninger og konstateret risiko for arvelig sygdom, og der siger, at søskendehensynet vejer tungere end det, som man jo også kan diskutere, nemlig om der ikke burde tages udgangspunkt i barnets tarv.

Det var de afsluttende bemærkninger. Vi noterer os jo også, at ministeren har foretaget en række ændringer og tilføjelser på baggrund af de indkomne høringssvar. Jeg skal også på vegne af De Konservative, som desværre ikke har mulighed for at være til stede i salen, meddele, at de ligesom Venstre kan støtte lovforslaget i sin helhed.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Socialdemokraterne støtter også det her rigtig gode lovforslag. Det er et lovforslag, som drejer sig om børn. Der er rigtig mange par, der gerne vil have børn. Der er mange par, som heldigvis let får børn, men for mange par har desværre også problemer med at få børn. Ca. 10 pct. af de børn, der bliver født i Danmark i dag, får hjælp til at blive født, altså i form af en assisteret befrugtning.

Socialdemokraterne ønsker flere børn i vores samfund. Derfor er det også rigtigt, at vi lovgivningsmæssigt forsøger at styrke forholdene for fertilitetsbehandling i Danmark, som vi har haft tradition for at gøre gennem flere årtier. Hvert tiende barn, som fødes i Danmark i dag, har fået, om man så må sige, en bagvedliggende hjælp til at komme til verden. Derfor er der ikke mere noget kunstigt i, at man får hjælp på den måde, og derfor er det også helt på sin plads, at vi nu får kigget på begrebet kunstig befrugtning og får den assisterede reproduktion ind i stedet for.

Jeg synes personligt godt nok ikke, at det er noget, der ligger særlig mundret – »assisteret reproduktion«. »Kunstig befrugtning« lyder lidt lettere for mig, men vi må se, om vi ikke kan komme overens med befolkningen over nogle årtier, altså at vi kommer til at kalde det assisteret reproduktion. Det har vores nabolande mod nord gjort; jeg ved ikke, hvor meget held de har haft med det, men det må vi jo prøve at holde øje med.

Nogle enkelte elementer i loven vil jeg også gerne fremhæve. Nedfrysning af æg – som min forgænger fra Venstre, fru Sophie Løhde, også sagde det – har vi i dag en maksimumsgrænse på 5 år på. Vi må blot sige, at der desværre er situationer, hvor unge kvinder eksempelvis bliver ramt af kræft og skal have behandling med cytostatika eller strålebehandling, hvilket kan medføre, at de efter endt behandling ikke kan producere fertile, altså gode, æg og dermed kan få dem udtaget, inden de modtager behandling. Derfor er det helt rigtigt, at vi nu får lavet en lovgivning, sådan at den behandlende og ansvarlige læge individuelt kan vurdere, om den 5-års grænse skal forlænges.

I forhold til samtykke vil jeg gerne sige: I de situationer, hvor en kvinde bor sammen med en anden kvinde, altså har en kvinde som partner, og gerne vil have børn, er det rigtig godt, at der nu med det her lovforslag bliver lavet vedtagelsen om et samtykke. Et samtykke fra starten af, hvor man går i gang med en fertilitetsbehandling, har to helt fantastisk positive effekter med sig, nemlig at man undgår efterfølgende at skulle til at lave en stedbarnsadoption, men også det, at barnet rent faktisk fra undfangelsen har to forældre med alt, hvad det kan betyde af fordele for et nyt barn.

Det sidste, jeg vil fremhæve i det her lovkompleks, er, at vi får fokuseret på, at endnu flere sundhedspersoner får muligheden, retten og pligten til at indberette, hvis de kan se, at børn fødes med genetiske sygdomme, efter at de har fået donorhjælp til at komme til verden. Den indberetningspligt for flere sundhedspersoner vil helt sikkert gavne og forbedre forholdene fremover, sådan at vi sætter rammen op for, at endnu færre fødes med genetiske sygdomme.

Socialdemokraterne støtter det her lovforslag, det er et godt lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Det er nok et af de her forslag, hvor vi alle sammen går op og siger det samme, for det er jo ikke så meget andet end kunstig befrugtning, det drejer sig om.

Men jeg vil da starte med at sige om det her med at få børn, at det jo ikke er alle, der bare kan gå naturens vej og blive gravid, sådan som man ellers er skabt til. Og derfor har vi også siden 1950'erne haft det, vi i dag kalder kunstig befrugtning. Og det er det, man så vil lave om. Det kan vi godt se noget i. Altså, ligesom den tidligere ordfører vil jeg nok også sige, at jeg ikke ved, om det her med assisteret reproduktion lyder bedre. Men det er jo assisteret, og reproduktion ved vi jo efterhånden også hvad der ligger i. Så mon ikke vi vænner os til det efterhånden? For det her med, hvad der er kunstigt, er jo selvfølgelig noget, man kan sætte i parentes, og man kan sige, det måske ikke lige er det, det skal hedde. Men den del kan vi godt tilslutte os.

I dag er der så også den her lovgivning, som de tidligere ordførere har været inde på, nemlig det med at man kan fryse æg ned i 5 år. Og der mener vi så også at der jo kan være nogle uheldige situationer, hvor man måske som kvinde har været i gang med nogle terapiformer på grund af kræft eller noget andet, der gør, at man overskrider den 5-årsperiode, og hvor lægen mener, det er forsvarligt nok at bruge materialet, selv om der er gået 5 år. Det er i hvert fald det, vi har spurgt ind til. Og det skal selvfølgelig også blive ved med at være sådan, at det er en læge, der har ansvaret for det og sikrer, at man i konkrete tilfælde kan forlænge perioden. Det kan vi også godt støtte.

Der er så blot en ting, som jeg gerne vil spørge lidt ind til, for jeg kan ikke helt forstå – heller ikke ud fra nogle af de svar, som ministeren har givet – hvordan det er med samtykket fra dem, der har leveret sæden til befrugtede æg, og hvornår man spørger ind til, om vedkommende stadig væk fastholder samtykket. For i løbet af en så lang periode kan man være gået fra hinanden, og vi ved, at det for et par, der har fundet ud af, at man vil have barn sammen, måske tærer så meget på parforholdet, at man går fra hinanden. Og det er måske ikke så heldigt, at man efter 5 år, eller hvor lang tid der nu går med et befrugtet æg, lige pludselig får at vide, at man er blevet far. Så det med den her samtykkeerklæring – og jeg ved også, at Det Etiske Råd har sat spørgsmålstegn ved det – er noget, jeg gerne lige vil have opklaret, så vi sikrer, at man altid får det her samtykke med, uanset hvordan og hvorledes det forholder sig.

Der bliver også nogle ændringer i vævsloven, og det er i hvert fald noget, vi hilser velkommen. Vi har set nogle af de historier, der har været med sæd fra forskellige private firmaer, hvor man ikke har meldt ordentligt ud, og hvor man har haft svært ved at finde ud af, hvordan man skulle indberette, hvis der har været nogle genetiske fejl med det barn, der er blevet født, eller hvis man har fået nogle andre tilbagemeldinger. Det er altså hele vævsloven, vi taler om, men det, jeg synes er vigtigt i det her, er jo netop – når vi taler befrugtning – at det nu bliver sådan, at både modtageren af sæden og de pårørende kan melde ind, sådan at man sikrer, at der kommer de her oplysninger ind. Så det kan vi kun hilse velkommen.

Der vil blive et par spørgsmål til ministeren, før vi sådan fuldt kan tilslutte os, men vi er i hvert fald meget positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Camilla Hersom, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det sker, at en lov har konsekvenser, man ikke var bevidst om, da man vedtog den. Det sker også, at en lov ikke har taget højde for alle de situationer, der kan opstå som følge af loven. Som oftest skyldes det faktisk ikke, at det lovforberedende arbejde er for dårligt, men jo snarere, at verden ikke står stille, og at det er umuligt at forudsige alle tænkelige situationer. Derfor er det velgørende, når partier kan samles på tværs af Folketinget og gøre gode love bedre.

Det er den situation, vi har med L 32, som vi behandler i dag, og mine kolleger fra de foregående partier har jo så udmærket redegjort for indholdet, som vi i Det Radikale Venstre kan støtte til fulde. Jeg vil derfor nøjes med at knytte en bemærkning til terminologien, som vi jo i dag ændrer til det om ikke mundrette, så i hvert fald mere korrekte og rimelige »assisteret reproduktion«. Det er godt, og det er på tide. Som en person sagde til mig: De børn, jeg har fået, er jo ikke kunstige børn, selv om jeg har fået hjælp til at få dem. Befrugtningen finder sted, det er menneskeligt væv og ikke et kunstigt stof, der er involveret, og de børn, der heldigvis kommer ud af assisteret reproduktion, er jo lige så levende og dejlige som alle andre.

Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Özlem Sara Cekic, værsgo.

Tak. Det er rigtig dejligt, at der er så meget enighed om lovforslaget. Det bliver desværre også sådan lidt en gentagelse, fordi der er så stor enighed, men jeg synes, der er to ting, som er rigtig vigtige for mig at fremhæve.

Den ene er, at man med lovforslaget ændrer ordene kunstig befrugtning til noget, der også i den grad signalerer, at de her børn er ønskebørn. Og så er jeg enig med ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Liselott Blixt, i, at tiden så må vise, om det betyder, at lovændringen i sig selv vil skabe en praksisændring. Nu gør vi i hvert fald et forsøg her fra Christiansborg.

Det andet, som jeg synes er rigtig vigtigt, er i forhold til det der med samtykke. Nu åbner vi ligesom op for at ligestille de her par, og det gør, at man ikke skal vente 3 måneder med at adoptere det barn, man har været med i forløbet om helt fra starten af. Det synes jeg er et ret vigtigt ligestillingssignal at sende, især til lesbiske par, som har været nødt til at vente til 3 måneder efter barnets fødsel, før den anden part kunne adoptere. Det synes jeg er rigtig, rigtig dejligt.

Så er der jo hele den der principielle diskussion om, hvor længe man må nedfryse æg, og nu har vi sat en grænse på 5 år, men lægger op til, at det bliver en lægefaglig vurdering ved meget alvorlig sygdom, om den periode kan forlænges.

Så vi støtter selvfølgelig forslaget, og vi er rigtig glade for, at man i fællesskab også kan prøve at følge nogle af de her ting for at se, hvad det er for nogle forandringer, det har skabt i praksis. Tak.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Stine Brix fra Enhedslisten, værsgo.

Jeg kan på vegne af Enhedslisten sige, at vi også kan bakke op om lovforslaget. Jeg husker også den diskussion, vi havde for halvandet år siden, hvor vi første gang fik ideen til at ændre sprogbrugen på det her område, så man slet ikke kan være i tvivl om, at der selvfølgelig ikke er tale om kunstige børn. Om vi så skal til at kalde dem assisterede børn i stedet for, ved jeg ikke, men det tror jeg ikke. Men jeg synes alligevel, at det er et rigtig fint signal, vi sender ved at sige, at vi opfatter de her børn som fuldstændig lige så gode og naturlige børn som alle andre.

Vi støtter også fuldt ud op om, at muligheden for at kunne opbevare æg i længere tid udvides, hvis man har en alvorlig sygdom. Der bliver også fra flere sider rejst en interessant diskussion i høringssvarene om, hvorvidt den her udvidelse også bør gælde for andre end dem, der har en alvorlig sygdom. Det er en diskussion, som vi i hvert fald gerne deltager i, altså i den diskussion om, hvorvidt alle skal have en mulighed for at kunne fryse deres æg ned i længere tid. Der er både gode argumenter for og imod, og derfor synes jeg, at det ville være rigtig fint, hvis vi også løbende kunne tage den diskussion.

Som ordføreren før mig gjorde opmærksom på, er der også en rigtig vigtig ændring, når det gælder samtykkereglerne. Det lyder meget kompliceret og teknisk, men det, der er essensen i det, er jo, at vi fuldt ud anerkender, at der er familier, som består af en mor og en mor, og at de begge to får samme mulighed for at være forælder fra den dag, hvor barnet bliver født, i stedet for at de som i dag skal vente 3 måneder, før medmoren også bliver fuldgyldig forælder. Det er en ændring, vi er rigtig glade for.

Venstres ordfører rejste jo et lille flag i forbindelse med spørgsmålet om søskendedepot og genetisk sygdom. Og det er jo fuldstændig rigtigt, at det også er noget, vi før har diskuteret i kredsen, og den diskussion tror jeg også at vi skal fortsætte. Jeg vil bare pege på, at det jo er en kompliceret diskussion, i og med at det jo også er sådan for forældre, der ikke får børn ved hjælp af assisteret reproduktion, at der er en risiko for, at en genetisk sygdom kan blive videreført også til barn nummer to. Jeg synes også, at det må være en diskussion, der handler om, hvor stor risikoen er, og hvor alvorlig sygdom der er tale om. Det er det, alle forældre, hvis de kender til den risiko, i en eller anden grad må foretage en vurdering af, uanset om det er deres egne kønsceller eller der har været brug for nogle udefra. Men det er i hvert fald en diskussion, vi også gerne vil være med til at fortsætte.

Men vi kan støtte lovforslaget fra Enhedslistens side.

Tak til ordføreren, og der er ikke nogen til korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er Joachim B. Olsen – jeg skulle lige se, for der var rettet et navn – fra Liberal Alliance, værsgo.

Ja, der er blevet rettet et navn, fordi Liberal Alliances sundhedsordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll, i sidste øjeblik desværre blev forhindret i at møde op, og derfor har han overladt det her lovforslag til mig.

Jeg skal gøre det ganske kort: Vi kan støtte dette lovforslag i sin helhed. Tak.

Det var prisværdig kort. Der er ikke flere, der har markeret for ordførertaler eller korte bemærkninger, så den næste, der får ordet, er ministeren for sundhed og forebyggelse.

Tag det bare roligt!

Jamen det er godt at komme lidt op i tempo. Det der med at få pulsen op er sundt; det skal vi alle sammen have et par gange om dagen, så tak til hr. Joachim B. Olsen for det.

Tak for den gode debat, jeg synes vi har haft her i dag. Det er jo en diskussion, der handler om ændringen af to love, både loven om kunstig befrugtning og vævsloven. Det er rigtigt, som flere har sagt, at det her jo er noget, vi gør for at forbedre vilkårene i forhold til ufrivillig barnløshed i Danmark.

Assisteret reproduktion, som det hedder, hvis lovforslaget vedtages – og så kan det godt være, at man lige skal øve sig i at vende det ord rigtigt i munden; personligt er jeg kommet dertil, hvor jeg kalder det assisteret befrugtning, så er jeg sikker på, at resten af omlægningen nok skal komme ind i mit hverdagssprog over tid – er jo noget, der desværre er nødvendigt for barnløse par og kvinder i det her land. Et ønske om at få et barn, et ønske om at være en familie er der – det er jeg meget enig med ordførerne i – ikke noget kunstigt over, og derfor er det, selv om vi skal vænne os til den nye terminologi, helt på sin plads, at vi fra central side, her fra Folketingets side, signalerer, at fertilitetsbehandling også kan være noget ganske almindeligt og en overhovedet ikke spor kunstig måde at komme til verden på for de mange børn, der jo gør det hvert eneste år; det er ikke noget, der er kunstigt.

Så tager vi med lovforslaget også stilling til den mere principielle diskussion om opbevaring af nedfrosne æg, og jeg er glad for at høre, at der her er enighed om – vi har også diskuteret det i kredsen af ordførere på det etiske område – at der kan være tilfælde med alvorlig sygdom, hvor man bliver nødt til at udskyde behandlingen. I de tilfælde er jeg rigtig glad for, at vi kan være enige om, at kvinder, der kommer i den situation, også skal kunne have muligheden for at blive hjulpet i forhold til ufrivillig barnløshed.

Så følger vi med lovforslaget også op og laver lovændringer i forlængelse af forårets lovforslag om medmødre. Man må jo sige, at vi generelt har det princip i sundhedslovgivningen, at samtykket til behandlingen skal gives af den, der bliver udsat for behandlingen, men i det her tilfælde må vi vel sige, at resultatet af behandlingen jo altså får konsekvenser for andre end bare den, der bliver behandlet, nemlig for den anden person, den partner, der også kommer til at blive forælder, hvis det resultat, man drømmer om, kommer ud af behandlingen, nemlig et dejligt barn, og derfor er det relevant at sige, at begge parter skal samtykke, helt i forlængelse af den lovændring, der blev lavet om medmødre på socialministerens ressortområde.

Så er der foreslået ændringer i forhold til vævsloven, som handler om sikkerheden i forhold til donoræg eller donorsæd. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at følge op, hvor et barn, som er født ved hjælp af sæd eller æg fra en donor, viser sig at have en genetisk sygdom. Derfor udvider vi nu forpligtelsen til at reagere, hvis man bliver gjort opmærksom på det, så det ikke kun er de sundhedspersoner, der har assisteret i forbindelse med behandlingen, der skal reagere, men det altså også er, hvis man som sundhedsperson et andet sted i vores sundhedsvæsen bliver gjort opmærksom på det. Det håber jeg kan være med til at betyde, at vi får endnu bedre greb om det her.

Til sidst vil jeg bare sige til debatten om søskendedepot, at det har vi jo drøftet på de etiske møder , og det er meget skarpt set af Venstres ordfører, at man skal forstå det på den måde, at det er noget, vi arbejder videre med. Nu er der lavet en hjemmel i lovgivningen til at fastsætte regler, når vi kommer nærmere på, hvad de rette regler er. Det er jo ikke en helt enkel diskussion; ellers ville de kloge hoveder, der sidder samlet, når alle Folketingets partier deltager i de etiske møder i regi af Sundhedsministeriet, jo have fundet en løsning, men det her handler både om det sundhedsmæssige, det etiske, det ligestillingsmæssige osv., og derfor er vi endnu ikke færdige med at drøfte det.

Lige for tiden er vi jo i gang med at indsamle oplysninger fra andre europæiske lande, og det her er noget, vi vil drøfte igen, også i kredsen af ordførere på det etiske område. Så det er ganske korrekt forstået af Venstres ordfører, at man kan læse det sådan, at det er vi ikke færdige med. Men nu har vi hjemlen til at fastsætte de regler, når vi bliver klar over, hvordan vi mener at de er bedst.

Så tak for den gode debat, tak for de mange gode betragtninger. Og så er jeg selvfølgelig parat til at svare på spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Fru Liselott Blixt rejste et spørgsmål om destruktionen af befrugtede æg. Der er allerede nogle bestemmelser i lovgivningen, men lad os få det boret ud i udvalgsbehandlingen, altså om det så også er sådan, som fru Liselott Blixt beskriver det i spørgsmålet.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen med korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.