L 39 - 2013-14 - Bilag 4: Henvendelse af 4/11-13 fra Teleindustrien

Forbrugeraftaleloven – standardformular om fortrydelsesretTeleindustrien anmoder hermed Retsudvalget om at kigge nærmere på de nye reglerom en standardfortrydelsesformular, som følger af forslag til ny lov omforbrugeraftaler (L 39)Det følger af § 13 i lovforslaget, at en erhvervsdrivende ved fjernsalg skal givekunden oplysning på et varigt medium om bl.a. fortrydelsesretten ogstandardfortrydelsesformularen, som er indeholdt i lovforslaget i bilag 1C, jf. § 8, stk.1, nr. 9. Fortrydelsesretten ved fjernsalg er normalt 14 dage, men det følger af § 19,stk. 3 og 4, at hvis oplysningerne om fortrydelsesret ogstandardfortrydelsesformularen ikke er givet til forbrugeren på et varigt medium,udløber fortrydelsesperioden først efter 1 år.Det fremgår af Justitsministeriets bemærkninger til lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 9(lovforslagsbemærkningernes side 137), at”[…] Den erhvervsdrivende kan ikkeanvende en anden formular end standardfortrydelsesformularen i bilag 3 […]”Justitsministeriet anfører i høringsnotatet (side 10) følgende begrundelse:”Efter direktivets artikel 8, stk. 7, litra a, der foreslås gennemført i lovforslagets § 13, stk.2, skal den erhvervsdrivende inden for rimelig tid efter indgåelsen af en fjernsalgsaftalegive forbrugeren en bekræftelse af aftalen indeholdende de i artikel 6, stk. 1, nævnteoplysninger. Kravet om oplysning om standardfortrydelsesformularen fremgår afdirektivets artikel 6, stk. 1, litra h.Direktivet er som udgangspunkt et totalharmoniseringsdirektiv, jf. direktivets artikel 4, ogmedlemsstaterne må derfor ikke ved gennemførelsen af direktivet indføre bestemmelser,der afviger fra direktivets, bortset fra i en række nærmere angivne tilfælde. Danmark ersåledes forpligtet til at gennemføre direktivets bestemmelser, herunder artikel 8, stk. 7,

Teleindustrien er fuldt ud opmærksom på og enig i, at kunderne skal modtageoplysning om fortrydelsesretten, og herunder skal modtage oplysning om, hvordanfortrydelsesretten udøves. Teleindustrien anerkender samtidig behovet fortotalharmonisering.Ordlyden af standardfortrydelsesformularen er imidlertid efter Teleindustriensopfattelse uhensigtsmæssig, forvirrende og uegnet til kommunikation med forbrugere.Dels er ordvalget i standardfortrydelsesformularen tungt og generelt, dels skalformularen nævne både varer og tjenesteydelser – også selv om fjernsalget fx kunvedrører tjenesteydelser. Teleindustrien ønsker at skabe gennemsigtighed og nemmeløsninger for kunderne, herunder smidige løsninger til brug for kundernes udøvelse affortrydelsesret, og det er p.t. sædvanligt i telebranchen at kunderne blot ringer tilteleudbyderen for at udøve fortrydelsesretten. Teleindustrien frygter, atstandardfortrydelsesformularen vil kunne forvirre kunderne, og vi ønsker at undgådirekte fremsendelse af standardfortrydelsesformularen til kunderne.Bestemmelserne om anvendelse af standardfortrydelsesformularen giver derforanledning til følgende opklarende spørgsmål:1.Er den erhvervsdrivendes eneste mulighed for at undgå, at forbrugereopnår 1 års fortrydelsesret ved fjernsalg, jf. lovforslagets § 19, stk. 3-4, atden erhvervsdrivende giver ordret kopi af standardfortrydelsesformularen ibilag 3 til kunden på et varigt medium?2.Kan en erhvervsdrivende opfylde kravet om at give kundenstandardfortrydelsesformularen i bilag 3 på et varigt medium ved at læggestandardfortrydelsesformularen på en fast hjemmeside, som ikke kanændres, og hvor link til url-adressen angives i den erhvervsdrivendeselektroniske ordrebekræftelse eller papir-ordrebekræftelse til forbrugeren– fx [firmanavn].dk/standardfortrydelsesformular?3.Er det vurderingen, at standardfortrydelsesformularen i bilag 3 tillovforslaget er klar, tydelig og letforståelig for en forbruger?4.Vil der kunne iværksættes initiativer, så europæiske erhvervsdrivendefremadrettet – i stedet for at benytte standardfortrydelsesformularen – fårmulighed for at målrette kommunikationen om fortrydelsesret til kunden,så der kun indgår relevante oplysninger?