Virksomhedernes udfordringer med brugtereturvarerIndledningForbrugerrettighedsdirektivets Artikel 14 om fortrydelsesretten medfører en ændring af dansklovgivning, sådan at forbrugeren ikke mister sin fortrydelsesret, selvom vedkommende bruger el-ler beskadiger varen i forbindelse med selve undersøgelsen af varen.Direktivet fastslår dog samtidig, at forbrugerne kun må prøve varen på samme måde, som de villefå lov til i en butik, og at de skal behandle varen med behørig omhu indtil fortrydelsesfristens ud-løb. Har forbrugeren ikke gjort dette, hæfter vedkommende for forringelsen af varens værdi.Det fremgår ikke af selve direktivet, hvordan en eventuel værdiforringelse skal beregnes, og detteåbner op for en stor risiko for uenighed mellem forbruger og virksomhed, der potentielt vil føre tilen stribe forbrugerklager.Dansk Erhverv og FDIH har spurgt en række medlemmer, hvordan de på nuværende tidspunkthåndterer brugte returvarer, hvilke udfordringer de har i den forbindelse, samt hvordan de for-venter at håndtere de fremtidige regler om, at forbrugerne ikke mister returretten, selvom varener brugt. Resultaterne fremgår af nærværende notat.Brugte varer meget svære at sælgeDen helt overordnede erfaring blandt de adspurgte butikker er, at virksomheder, der udelukkendedriver nethandel, ikke på fornuftig vis kan sælge brugte varer.Det kræver en særskilt håndtering, som er administrativt tung. Samtidig er der stort set ikke no-get marked for brugte varer på nettet1, og mange virksomheder har slet ikke som del af deres for-retningskoncept at sælge brugt. Videresalg af brugte varer vil desuden i nogle tilfælde kræve enomkostningsfuld klargøring, hvorfor mange virksomheder vil kassere varerne.Endelig er der i forhold til reklamationsretten den store udfordring, at brugte varer ikke kan sæl-ges igen uden en del arbejde, fordi sælgeren ikke kan nøjes med at skrive, at varen er brugt. Detteskyldes at denne oplysning er et generelt forbehold, som købelovens § 77 forbyder. Sælgeren erHer bortses fra portaler, der særlig er indrettet hertil som Den Blå Avis, Gul og Gratis, Trendsales og lignende. Disse er imidler-tid ikke handelsvirksomheder, men markedspladser på nettet, der overvejende benyttes af forbrugere.1

derfor nødt til at tage et konkret forbehold om, hvilke forhold brugen har medført og lægge detteop på nettet. Hvis han ikke gør dette, kan forbrugeren kræve købet ophævet eller et afslag formangler.To netbutikker forklarer det sådan:”Man kan ikke gensælge brugte varer, hvis man er en troværdig butik””For os vil det være helt urealistisk at skulle brugte tage varer retur, og det vil bety-de en helt omtænkning af vores forretningskoncept.”Allerede nu ser vi i fysisk handel eksempler på forbrugere, som returnerer brugte varer – selvomdet i den gældende forbrugeraftalelov fremgår af § 20, at fortrydelsesretten er betinget af, at varenafleveres tilbage i væsentlig samme sted og mængde. Desværre er tendensen til at returnere brug-te varer ved at brede sig. I 2013 gennemførte Dansk Erhverv en undersøgelse, hvor 23 pct. af deunge havde prøvet at bytte en brugt vare. I 2011 var det tilsvarende tal 17 pct. Den samlede andelaf befolkningen, som har forsøgt at bytte en brugt vare, var i 2013 16 pct.2

Forbrugerelektronik

På elektronikområdet vil kun nogle få varer potentielt kunne videresælges i brugt tilstand, f.eks.kabler, køleskabe og tilbehør. Hvis en netbutik modtager sådanne varer retur, forudsætter even-tuelt videresalg heraf, at virksomheden også har en fysisk butik, hvor man kan sælge demovarereller har en ”rodekasse”.Derudover vil de fleste elektronikprodukter have betragtelige værditab selv ved mindre eller kos-metiske skader.MobiltelefonerMobiltelefoner, der returneres uden at fungere, vil naturligvis være værdiløse for sælgeren af tele-fonen og vil derfor ikke kunne sælges igen. De mobiltelefoner, der returneres med mindre skader,for eksempel kosmetiske skader, vil tabe betragteligt i værdi blot som følge af skaderne. Det ervurderingen blandt Dansk Erhvervs medlemmer, at værditabet på en smartphone, der er blevetridset eller på anden måde fremstår brugt, ligger på mellem 50 og 75 procent, da de danske for-brugere kun meget sjældent er interesserede i at købe en sådan vare.ComputereEn computer kan ligeledes have været tabt på gulvet, hvilket sælger ikke har mulighed for at kon-trollere, hvis der ikke er synlige fysiske tegn på en skade. Computere, tablets og andet hardwarevil være væsentligt forringede allerede, når de bærer præg af at have været brugt, fordi sælgerenskal tage højde for en forøget risiko for reklamationer i forhold til en ny vare. Nogle af disse brug-

te varer – og det gælder også for mobiltelefoner - kan anvendes til udlån til forbrugere, f.eks. iforbindelse med reklamationshåndtering.I andre tilfælde vil det være mere omkostningsfuldt for virksomhederne at sælge den brugte vareend en tilsvarende ny. Det gælder eksempelvis for printere, hvor det vil kræve nye blækpatroner,hvis varen skal videresælges, og disse koster mere end selve printeren.IsenkramI isenkræmmerbranchen er det særligt produkter inden for personlig pleje, som bliver returneretbrugt, f.eks. barbermaskiner, hårklippere og ladyshavere. Af hygiejnemæssige årsager kan disseikke sælges igen, hverken i fysisk handel eller på nettet.Tekstil (tøj og sko)Inden for tekstil er det særligt modebranchen, som er udsat for returneringer af brugte varer. Detses ved, at mærkater f.eks. sidder forkert eller mangler, at tøjet lugter eller er synligt slidt. Gene-relt vil de fysiske tøjbutikker helst undgå, at varer med værdiforringelse er synlige i butikkerne, ogbutikkerne vælger derfor så godt som altid at kassere varen.For netbutikker, der forhandler tøj, vil det i praksis være umuligt at sælge brugte varer, fordibrugt tøj traditionelt sælges fra forbruger til forbruger i f.eks. Den Blå Avis eller på Trendsales el-ler i fysiske genbrugsbutikker. Desuden vil det, som tidligere nævnt, kræve ændringer i lagersty-ring samt forudsætte beskrivelser af hvert enkelt stykke tøj. En tøjbutik på nettet forklarer:”Det er faktisk katastrofalt for vores branche! Det betyder, at en pige kan bestille etfint outfit til en fest lørdag aften og returnere det om mandagen. Hver uge. Det vilblive svært for os at videresælge en brugt vare! Vi vil heller ikke umiddelbart kunnetage den ind i vores nuværende lagerstyring.”Det er Dansk Erhvervs vurdering, at langt den overvejende del af det returnerede tøj, som erbrugt, vil blive destrueret og værdien nedskrevet til 0 kr.