Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om forbrugeraftaler (L 39)

fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. november2013 fra Teleindustrien, jf. L 39 - bilag 4.”

Svar:

I Teleindustriens brev af 4. november 2013 til Retsudvalget stilles der firespørgsmål om anvendelsen af standardfortrydelsesformularen i forslaget tillovens bilag 3. Formularen i forslaget til lovens bilag 3 svarer til formula-ren i forbrugerrettighedsdirektivets bilag IB.

1.

For så vidt angår Teleindustriens første spørgsmål om, hvorvidt den er-hvervsdrivende for at opfylde oplysningspligten vedrørende fortrydelses-retten skal give forbrugeren en kopi af standardfortrydelsesformularen,bemærkes det, at det følger af lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 9, at forbrugerenskal have oplysninger om, hvorvidt der er fortrydelsesret og i givet fald be-tingelser, frist og procedurer for at gøre fortrydelsesretten gældende. Her-udover skal den erhvervsdrivende formidle standardfortrydelsesformulareni lovens bilag 3 til forbrugeren.Oplysningerne skal gives på et varigt medium inden for rimelig tid efteraftaleindgåelsen og senest ved levering af varen, jf. lovforslagets § 13. Gi-ves oplysningerne om fortrydelsesretten – herunder standardfortrydelses-formularen – ikke på et varigt medium senest ved leveringen af varen, vilfortrydelsesperioden først løbe fra den dag, hvor forbrugeren har modtagetoplysningerne på et varigt medium. Fortrydelsesperioden vil dog altid se-nest udløbe 12 måneder og 14 dage fra forbrugerens modtagelse af varen,jf. lovforslagets § 19, stk. 4.

2.

For så vidt angår Teleindustriens andet spørgsmål om, hvorvidt den er-hvervsdrivende kan opfylde kravet om at give standardfortrydelsesformu-laren på et varigt medium ved i ordrebekræftelsen at linke til en fasthjemmeside, hvor formularen ligger, henvises der til definitionen af varigtmedium i lovforslagets § 3, nr. 5, og lovforslagets almindelige bemærk-ninger pkt. 4.1.3.2.9. Bestemmelsen gennemfører forbrugerrettighedsdi-rektivets artikel 2, nr. 10. Heraf fremgår det, at en hjemmeside som ud-gangspunkt ikke kan anses for at være et varigt medium, hvilket også un-derstøttes af praksis fra EU-Domstolen, jf. Domstolens dom af 5. juli 2012i sag C-49/11, Content Services, som er nævnt i lovforslagets almindeligebemærkninger pkt. 4.1.3.2.9.2. I denne sag udtalte Domstolen, at en2

hjemmeside, hvor oplysninger er tilgængelige for forbrugeren via et link,ikke kan anses for at være et varigt medium. Det afgørende er, hvorvidtforbrugeren har mulighed for at lagre de oplysninger, der er sendt til hampersonligt, så der ikke sker ændringer i oplysningerne.Selv om den erhvervsdrivendes hjemmeside er statisk og således som ud-gangspunkt ikke ændres, vil den erhvervsdrivende fortsat have mulighedfor f.eks. at slette hjemmesiden eller ændre domænenavnet, så det link,forbrugeren har modtaget, ikke længere virker. Forbrugeren vil således ik-ke med denne fremgangsmåde være sikret at kunne lagre oplysningerne.På denne baggrund kan et link i ordrebekræftelsen til en fast hjemmesidenæppe anses for at opfylde kravet om at give forbrugeren oplysningerne ilovforslagets § 8, stk. 1, nr. 9, på et varigt medium.

3.

Teleindustriens spørger endvidere til, om standardfortrydelsesformula-ren vurderes at være klar, tydelig og letforståelig for en forbruger. Syns-punktet blev også anført i Teleindustriens høringssvar til betænkning nr.1540. Der kan i den forbindelse henvises til pkt. 2.4.4 i den kommenteredehøringsoversigt.Standardfortrydelsesformularen, der indeholder en række klart defineredepunkter, der tydeligt viser, hvilke oplysninger der skal angives, forventesat gøre det lettere for forbrugerne at udnytte fortrydelsesretten, f.eks. vedfortrydelse af en aftale indgået med en erhvervsdrivende i et andet land,hvor forbrugeren ikke taler sproget. Det bemærkes endvidere, at standard-fortrydelsesformularen er et tilbud til – og ikke en forpligtelse for – for-brugeren. Forbrugeren kan således vælge ikke at benytte formularen, men istedet på anden måde give en utvetydig meddelelse om, at fortrydelsesret-ten udnyttes, jf. lovforslagets § 20, stk. 1.

4.

For så vidt angår Teleindustriens fjerde spørgsmål om muligheden for ativærksætte initiativer, der muliggør, at de erhvervsdrivende ikke skal an-vende standardfortrydelsesformularen, bemærkes det, at kravet om, at denerhvervsdrivende på varigt medium skal give forbrugeren standardfortry-delsesformularen, følger af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8, stk. 7.Da direktivet på dette punkt er udtryk for totalharmonisering, efterladesder ikke medlemsstaterne en mulighed for at fravige direktivets krav her-om. En ændring af dette krav vil dermed forudsætte en ændring af forbru-gerrettighedsdirektivet.

5.

Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at Teleindustrien efter lovfors-lagets fremsættelse har gjort opmærksom på, at den præcisering af lovfors-lagets bemærkninger om, at en oplysning om, inden for hvilket tidsintervalder vil ske levering, vil kunne opfylde kravet i artikel 6, stk. 1, litra g, omoplysning om leveringstidspunkt, som Justitsministeriet nævner i pkt. 2.4.3i den kommenterede høringsoversigt, ikke ses medtaget i lovforslagetsbemærkninger.Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at den omtalte præcise-ring ved en beklagelig fejl ikke er blevet indarbejdet i bemærkningerneforud for fremsættelsen. Som anført i den kommenterede høringsoversigtmå kravet i § 8, stk. 1, nr. 8, om oplysning om det tidspunkt, hvor den er-hvervsdrivende forpligter sig til at levere varen, imidlertid efter Justitsmi-nisteriets opfattelse fortolkes således, at en oplysning om et tidsinterval,inden for hvilket der vil blive foretaget levering, vil kunne opfylde oplys-ningskravet.