Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 4:

Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love. (Skattefri omstrukturering med deltagelse af selskaber hjemmehørende i EØS-lande, skattefri sammenlægning af vandforsyninger og nedslag for ejendomsværdiskatten m.v.).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

Når man tænker på debatten under det sidste lovforslag, kunne man jo også gentage noget af det her og sige, at her er der også lidt forskellige blandede bolsjer, og det er der jo altid grund til at være påpasselig med, hvis det er lovområder, der er relativt forskelligartede og kan gå i hver sin retning, for så er der en grund til, at det kan være vanskeligt at give en klar tilkendegivelse om lovforslaget, som det foreligger. Det kan man selvfølgelig, når man beskæftiger sig med skattepolitik, altid være bekymret for, og det kan man vel også med det lovforslag her med de mange titler, der er i det, men rent undtagelsesvis kan jeg så sige, at det ikke er tilfældet.

Der er i hvert fald umiddelbart ikke nogen bekymring for det her forslag fra Venstres side over, at det er en række forskellige ændringer, der foreslås. Det er relativt begrænsede ændringer, og jeg kan godt komme med den store afsløring allerede nu, at det er ændringer, vi kan støtte fra Venstres side.

Elementerne vil jeg kort ridse op. Der gives en udvidet adgang til skattefri omstrukturering af selskaber, så adgangen til denne mulighed med forslaget også foreslås at gælde, hvis selskaberne ikke bare er selskaber i EU-lande, men også selskaber fra EØS-lande. Det er ganske fornuftigt at udvide denne mulighed.

Forslaget indeholder også en mulighed for at udvide adgangen til at foretage sammenlægninger af skattepligtige og skattefrie vandforsyninger. Igen lyder det jo ganske fornuftigt, at der gives friere rammer for vandsektoren fremadrettet. Hvorvidt den foreslåede model er helt optimal, kan høringsfasen godt give anledning til at kigge nærmere på, men hovedsigtet er et godt skridt. Vi må se, om der bliver noget i udvalgsarbejdet, der gør, at vi skal anskue det anderledes, men det må vi tage under udvalgsarbejdet.

Energinet.dk kan med forslaget foretage skattefri tilførsel af aktiver, og det er en model, der kendes fra andre offentlige selskaber, og derfor virker det umiddelbart som en god idé, at også Energinet.dk får denne mulighed.

Endelig vil muligheden for, at folkepensionister får nedslag i ejendomsskatten, blive udvidet til også at gælde folkepensionister i udlandet. På samme måde, som skattestoppet for ejendomsværdiskatten også gælder for danskeres bolig i udlandet, betyder forslaget, at nedslagsreglerne også skal gælde for pensionister, der har bolig i Danmark, men ikke bor i Danmark.

Alt i alt er det lidt blandede bolsjer, som ikke giver anledning til, at jeg kan indlede en stor ideologisk tale. Det bliver vanskeligt på baggrund af dette, men det er små justeringer hen ad vejen, som ser ganske fornuftige ud, og det indeholder faktisk også en lille skattelettelse, så det er et forslag, som Venstre kan støtte.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Det må siges at være et meget traditionelt skattelovforslag i den forstand, at det indeholder mange meget forskellige elementer fra forskellige afkroge af skattelovgivningen. Der er dog det fælles for nogle af dem, at de indeholder justeringer for at bringe skattelovgivningen her i Danmark i overensstemmelse med EU-retten.

Det første element handler om selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU. Selskaberne fra EØS-lande får med lovforslaget samme adgang til at deltage i skattefri fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver, som selskaber i EU-landene. Det er vigtigt at understrege, at deltagelse i skattefrihed gøres betinget af, at de pågældende selskaber i EØS-landene svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, og at der mellem Danmark og det EØS-land, hvori selskabet er hjemmehørende, er indgået en aftale om udveksling af oplysninger i skattesager.

På den måde slipper vi ikke bare lige mulighederne for at kontrollere transaktioner. Danmark har f.eks. sådan en aftale med Liechtenstein, og de danske skattemyndigheder kan således indhente skatteoplysninger fra Liechtenstein i det omfang, et selskab eksempelvis fusioneres i Liechtenstein.

Det andet element handler om folkepensionister med bopæl i udlandet. Generelt er det sådan, at personer, som er bosat i Danmark, skal betale ejendomsværdiskat af såvel danske som udenlandske ejendomme. Pensionister med bopæl i Danmark kan få nedslag i den årlige ejendomsværdiskat på 4 promille af beregningsgrundlaget, dog højst 6.000 kr. for en helårsbolig og 2.000 kr. for en fritidsbolig. Men folkepensionister med bopæl i udlandet kan ikke med den nugældende lov få tilsvarende nedslag i ejendomsværdiskatten, og derfor ændres det med det her forslag, sådan at nedslagsreglerne også gælder for folkepensionister og også kommer til at gælde for personer med bopæl uden for Danmark.

Det tredje element i lovforslaget handler om vandforsyning. I dag er det ikke muligt at sammenlægge et lille skattefritaget vandforsyningsselskab med et stort skattepligtigt vandforsyningsselskab, uden at det har skattemæssige konsekvenser for det modtagende vandforsyningsselskab. Det ændrer vi med det her lovforslag. Der indføres nemlig adgang til at foretage skattefrie sammenlægninger af skattepligtige og skattefrie vandforsyninger.

Med forslaget vil det blive økonomisk mere attraktivt at etablere større enheder inden for vandsektoren, og det vil forhåbentlig bidrage til en mere effektiv distribution af vand og dermed også til billigere vand til forbrugerne. Det er vigtigt at understrege, at forslaget er udformet på en måde, så der opstilles et værn mod, at den modtagende formue kan danne grundlag for fradrag ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst.

Det fjerde og sidste element i lovforslaget handler om Energinet.dk. Energinet.dk får mulighed for skattefrit at tilføre aktiver ved overdragelse af virksomhed til et datterselskab, der er omfattet af fuld selskabsskattepligt til Danmark. Formålet med det her er at ligestille Energinet.dk og kollektive elforsyningsselskaber i skattemæssig henseende.

Ændringen giver Energinet.dk de samme muligheder for at gennemføre skattefri tilførsel af aktiver som i andre selvstændige, offentlige virksomheder. Det betyder, at beskatningen af de fortjenester, der konstateres ved overdragelsen, vil blive udskudt til det senere tidspunkt, hvor det modtagende selskab afstår de overdragne aktiver og passiver.

Alt i alt nogle meget forskelligartede ændringer i skattelovgivningen, men nogle fornuftige ændringer, som Socialdemokraterne kan støtte.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det forholder sig jo sådan med lovforslaget her, L 4, hvilket de to foregående ordførere allerede har været inde på, at der er tale om et lovforslag, som er en gang blandede bolsjer, eller som min partifælle under det foregående dagsordenspunkt sagde: Man blander pærer med bananer og tilsætter noget flæskekød. Det er meget forskellige elementer, der indgår i lovforslaget her. Det vil jeg gerne sige. Og jeg vil også godt sige, jeg synes det er en uskik, at man især fra Skatteministeriets side ofte fremsætter lovforslag, som indeholder meget forskellige ting, og som overhovedet ikke har noget med hinanden at gøre. Det ville især klæde skatteministeren at lytte efter, når han bliver kritiseret. Men det har han så ikke tid til.

Dansk Folkeparti forholder sig til hvert eneste af de punkter, der er her i forslaget. Det første punkt i lovforslaget handler jo om at sidestille EØS-lande, som ikke er medlem af EU, på en måde, sådan at selskaber i de lande kan indgå i skattefri fusioner og spaltninger og tilførsel af aktiver med danske selskaber, og dermed sidestilles de så med selskaber i andre EU-lande. Der er tale om et dekret fra EU, og det er jo normalt ikke noget, Dansk Folkeparti lader sig styre af. Men vi tager jo stilling til punkterne ud fra det materielle indhold, og der synes vi faktisk, at det er meget fornuftigt, at EØS-landene, som ikke er medlem af EU – og det er jo så Norge, Island og Liechtenstein, der er tale om – sidestilles med selskaber i andre EU-lande. Dansk Folkeparti går jo meget ind for det nordiske samarbejde. Derfor ser vi meget frem til, at Norge og Island især bliver sidestillet med EU-lande. Så det er et punkt, som vi kan støtte.

Så har EU også været inde og blande sig i, hvem Danmark skal give nedslag i ejendomsværdiskatten. Vi har jo den ordning i Danmark, at vi giver nedslag til folkepensionister med en ejerbolig. Hvis de ikke har en så høj indtægt, kan de få et nedslag i deres ejendomsværdiskat, og det er jo meget sympatisk. I dette tilfælde handler det så om, at EU kræver, at folkepensionister, som bor uden for Danmark, skal have samme ret som folkepensionister her i Danmark. Jeg vil godt sige, at i Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det er noget, som EU skal blande sig i. Det er noget, som skal reguleres af Danmark. Det er sådan, at vores skattelovgivning er noget, vi selv vil bestemme i Danmark. Derfor skal EU ikke blande sig i det. I Dansk Folkeparti ser vi det på den måde, at hvis man, som der er tale om i det her tilfælde, har en ejerbolig i Danmark og en bopæl i udlandet, ja, så må man også have råd til at betale ejendomsværdiskat. Så vi kan egentlig ikke tilslutte os, at der kommer et nedslag til folkepensionister med bopæl uden for Danmark.

De to andre elementer i lovforslaget, som handler om fusioner inden for vandsektoren mellem skattefrie og skattepligtige selskaber, synes vi lyder ganske fornuftige, altså at der gives yderligere adgang til, at vandselskaber kan fusionere. Dermed skulle man jo gerne ende med, at forbrugerne i Danmark får billigere vand på længere sigt. Så der er fuld tilslutning til det.

Det sidste element, som handler om www.energinet.dk, hvor der gives mulighed for at tilføre aktiver skattefrit til datterselskaber, synes vi også lyder ganske fornuftigt.

Så vi kan fra Dansk Folkepartis side sige ja til tre ud af de fire elementer her i lovforslaget. Og så vil jeg da bare bede skatteministeren om at give tilsagn om, at man opdeler lovforslaget her. Nu ved jeg, at formanden lige nævnte emnet før. Men jeg vil alligevel bede om, at det sker i dette tilfælde, for det handler for os om, at vi kan komme til at stemme ja til de elementer, som vi kan tilslutte os, og nej til det element, som vi ikke bryder os om i lovforslaget. Dermed kan man så også sige, at vi adskiller de forskellige temaer i lovforslaget fra hinanden, sådan at de temaer, der handler om fusionsskatteloven og selskabsskatteloven, hører hjemme i et lovforslag, mens det tema, der hedder ejendomsværdiskatten, som ikke har noget som helst at gøre med de andre ting, kan få sit eget lovforslag.

Så det er Dansk Folkepartis indstilling til det. Hvis vi ikke kan få den indrømmelser, må vi stemme nej til lovforslaget. Jeg håber, at skatteministeren hørte, hvad jeg sagde. Det gjorde han ikke.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Det kommer lidt overraskende for mig, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte, at danske folkepensionister, som er bosat i udlandet, kan få en nedsat ejendomsværdiskat i Danmark. Det betyder jo, at et folkepensionistpar, som har en helårsbolig i Danmark og et sommerhus i Danmark, kan få nedsat ejendomsværdiskat, mens et andet folkepensionistpar, der har et sommerhus i Danmark, men en helårsbolig i udlandet, ikke kan få nedsat ejendomsværdiskat på deres sommerhus.

Hvorfor er det så urimeligt ifølge Dansk Folkeparti, at det par, der i deres alderdom har valgt at bosætte sig i udlandet – det kan jo være af alle mulige grunde; vejret kan være bedre for helbredet, og børnene kan være flyttet til udlandet, og man har lyst til at være tæt på børnebørnene – skal have den samme skattemæssige retsstilling, som det folkepensionistpar, der er i Danmark?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at den primære grund til, at vi er opmærksomme på det her element, er, at det er EU, der dikterer, at det skal Danmark gøre. Det er en direkte henvendelse fra Europa-Kommissionen, som vil til at regulere, hvordan dansk skattelovgivning skal være indrettet. Det bryder vi os ikke om.

Men så vil jeg også godt sige, at den mulighed, der er for nedslag på ejendomsværdiskat, er en social ordning, som sigter på, at pensionister med en lav indtægt kan blive boende i deres boliger, ved at de så får en rabat på ejendomsværdiskatten. For det første mener jeg, at man normalt ikke vil være omfattet af den her bestemmelse, hvis man har råd til at have flere boliger – en i Danmark og en i udlandet. Så derfor vil man sandsynligvis falde uden for den bestemmelse. Og for det andet kan det vel også være svært at kontrollere, at de borgere, som påberåber sig retten til det her nedslag, rent faktisk har en indtægt, som berettiger dem til det, i og med at de ikke er bosiddende i Danmark.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg forstår godt, at Dansk Folkeparti har betænkeligheder ved at lade EU diktere dansk skattelovgivning, men forslaget i sig selv kan jeg også forstå Dansk Folkeparti er imod og også ville være imod, hvis det kom, uden at EU havde dikteret det. Og det undrer mig bare. Altså, så siger Dansk Folkepartis ordfører, at pensionister, der bor i udlandet, har penge nok. Jamen altså, hvis de har penge nok, er de jo så ikke omfattet af retten til at få nedsat ejendomsværdiskatten.

Så hvad er problemet? Jeg forstår det slet ikke.

Ordføreren.

Jeg mener, at der er et administrativt problem forbundet med den her ordning. I og med at der er tale om et nedslag, som er indkomstbetinget, indkomstgradueret, kan der være et problem med at kontrollere, om folk rent faktisk er kvalificerede til at få nedslaget, idet man jo ikke har alle deres skatteoplysninger, når de bor i udlandet. Så derfor mener jeg, at der uanset hvad er et problem med at administrere det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen radikal ordfører. Så det må være fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Jeg tør ikke uden en aftale sige, at jeg også taler på vegne af den radikale ordfører. Det tror jeg at han vil have sig frabedt. Man kan generelt sige om de her sager, som er ret tekniske, at man bliver nødt til at være lidt kreativ, når man som det femte parti skal på talerstolen, for ikke at gentage, hvad de tidligere ordførere så dygtigt har redegjort for er indholdet af det her lovforslag. Så i stedet for at gennemgå det slavisk, for det tror jeg at de få tv-seere, der måske sidder derude, er lidt trætte af, vil jeg fokusere på et område, nemlig det her med, at der skal være fusioneringsret også i EØS-lande.

Der er måske nogle, der kunne være bekymrede for, at de i et EØS-land som Liechtenstein også vil være berettiget til at fusionere, og hvad man så vil gøre ved det, når det er kendt for at være et skattelyland. Hvad vil der ske ved sådan en skattefri omstrukturering med deltagelse af danske selskaber? Men vi slipper jo netop ikke mulighederne for at kontrollere de pågældende transaktioner, fordi lovforslaget betinger, at der skal foreligge en aftale om udveksling af skatteoplysninger med det pågældende EØS-land.

Det bringer mig videre til at sige, at der jo er mange spændende sager på skatteområdet. Det tror jeg at vi alle sammen er klar over, og jeg håber også, at Folketingets partier snart kan komme til at diskutere noget mere omkring automatisk informationsudveksling og de problemer, som vi har med skattely både på europæisk plan og globalt. Det er en af de ting, som jeg personligt glædede mig til at diskutere, da jeg blev skatteordfører. Hvordan kan vi komme det til livs, når vi er en national stat i en globaliseret verden med globale virksomheder? Hvordan skal vi agere inden for de rammer, der er?

Så det var bare lige en lille sidebemærkning, fordi jeg ellers ikke ville have så meget at sige til lovforslaget heroppefra, da der er blevet redegjort rigtig godt for det. Og jeg kan sige, at SF støtter alle fire delelementer, også det element med folkepensionisterne, som DF var kritisk over for, da det jo netop kun er de pensionister med lav indkomst, der vil få noget ud af det. Så SF støtter lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Jeg ser heller ikke nogen ordfører fra Enhedslisten. Så er det hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Socialdemokraternes ordfører, hr. Thomas Jensen, sagde i sin indledning til sit ordførerindlæg, at der er tale om et traditionelt lovforslag fra Skatteministeriet. Jeg vil sige, at det er der heldigvis ikke, og fordi det ikke er et traditionelt lovforslag fra Skatteministeriet, støtter vi det varmt.

Der er to grunde til, at det ikke er traditionelt. Den første er, at der alene er tale om lempelser, og det er ikke traditionelt. Det mest traditionelle for Skatteministeriet er, at vi skal stå her og diskutere nye skatteforhøjelser, nye stramninger osv., men det skal vi ikke her. Det er udelukkende lempelser. Det andet, der er utraditionelt, er, at skønt der er fire punkter i lovforslaget, er der ingen af dem, der er en stramning. Normalt, når der en gang imellem med sjældne mellemrum kommer lempelser fra Skatteministeriet, er de pakket sammen med nogle stramninger, sådan at man kan stemme for det ene, men bliver nødt til at stemme imod det andet, og så ved man ikke rigtig, hvad man i bund og grund skal stemme. Her er der ene og alene lempelser, så det er meget utraditionelt, og derfor støtter vi det helhjertet.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Alt godt fra havet er der her. Jeg vil ikke sådan gå ind og nævne de konkrete punkter, som flere ordførere har været inde på, men blot konstatere, at der ikke er nogen af de elementer i de fire hovedoverskrifter, som forslaget omhandler, som Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte. Det er alle sammen positive tiltag – godt nok små af slagsen – som fremmer et friere erhvervsliv, giver borgerne nogle flere rettigheder og giver bedre mulighed for at udvikle noget virksomhed også i nogle interessante selskaber. Så Det Konservative Folkeparti kan støtte L 4.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Utraditionelt er der jo bred opbakning til det her lovforslag, og det takker jeg meget Folketingets partier for. Jeg skal heller ikke redegøre for indholdet. Det er gjort fuldt ud i de indlæg, der har været.

Hr. Mikkel Dencker var lidt kritisk over for de nedslag, der er for folkepensionister. Igen synes jeg – lidt utraditionelt – at hr. Ole Birk Olesen gav en udmærket forklaring på, hvorfor det er fornuftigt i det her lovforslag. Så jeg skal bare henvise til hr. Ole Birk Olesens udmærkede redegørelse for det.

Ellers vil jeg takke for opbakningen bag det.

Der blev spurgt til, om vi kunne opdele lovforslaget. Det vil jeg ikke tage stilling til her. Jeg hørte jo formandens reprimande før, så jeg tror, vi er nødt til at diskutere i udvalget, om det kan have nogen gang på jord. Men endnu en gang tak for støtten til lovforslaget.

Hr. Mikkel Dencker, en kort bemærkning.

Ja, det er en ganske kort bemærkning, for jeg vil bare høre, om ikke skatteministeren i bund og grund er enig med mig i, at det måske er en uskik at blande så forskellige ting sammen i et lovforslag – ejendomsværdiskat blandet sammen med fusionsskatteloven. Det har jo ikke noget med hinanden at gøre. Og selv om jeg godt kan forstå, at det kan være praktisk at pulje tingene i store lovforslag, vil jeg da håbe, at ministeren godt kan se det fra et folketingsmedlems synspunkt, nemlig at når så mange og meget forskellige ting blandes sammen, kan der jo være nogle af elementerne, man synes bedre end andre, og nogle, man slet ikke bryder sig om. Jeg håber, det er noget, som ministeren vil tage til sig og overveje fremover.

Ministeren.

Jo, jo, jeg kender så sandelig argumenterne og har også brugt dem mange gange i min tid her i Folketinget. Og det kan være en uskik, det er fuldstændig korrekt.

Men jeg vil også sige, at det også kan være praktisk, så vi ikke skal sidde til midnat, for at alle mulige mindre ting skal have en behandling, hvor alle partierne er oppe og tale. Der kan det godt være praktisk, hvis det er sådan, at man kommer mindre ting af ikke særlig stor politisk betydning i et samlet lovforslag. Men det er klart, at det da skal gøres med måde, og man skal tænke sig om desangående. Jeg forstår udmærket argumentet, men jeg mener også godt, at det kan have sin relevans at gøre det.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.