L 40 - 2013-14 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

Forslag til lov om ændring af købeloven og forskellige andre love(Ændringer som følge af forslag til ny forbrugeraftalelov m.v.)[af justitsministeren (Morten Bødskov)]1. ÆndringsforslagJustitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovfor-slaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2013 og var til1. behandling den 25. oktober 2013. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.HøringLovforslaget bygger på betænkning nr. 1540/2013 omgennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder. Justits-ministeren sendte den 28. juni 2013 betænkningen til udval-get, jf. REU alm. del – bilag 343 (2012-13). Betænkningenhar været sendt i høring, og den 10. oktober 2013 sendte ju-stitsministeren de indkomne høringssvar og et notat heromtil udvalget.3. Indstillinger og politiske bemærkninger[Etflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL ogLA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det stilledeændringsforslag. ]Flertallet lægger stor vægt på balancen mellem hensynettil forbrugerne og til erhvervslivet, så der skabes så gode be-tingelser som muligt for den grænseoverskridende handel,herunder at der sikres ensartede regler for forbrugeraftaler ihele EU.Flertallet finder, at lovforslaget inden for rammerne afforbrugerrettighedsdirektivet er udtryk for en sådan balance.Flertallet er helt overordnet af den opfattelse, at den fore-slåede forbrugeraftalelov er udtryk for en korrekt gennemfø-relse af forbrugerrettighedsdirektivet, som har til formål atøge forbrugerbeskyttelsen i EU – særligt i forbindelse medaftaler, der indgås uden for den erhvervsdrivendes forret-ningssted og ved fjernsalg.På baggrund af de bekymringer som bl.a. Dansk Erhvervhar givet udtryk for i en række henvendelser til udvalget, harudvalget fundet anledning til at få afklaret en række spørgs-mål. Det drejer sig særligt om definitionen af bestillingskøb,værdiforringelser af returnerede varer og dokumentation forreturnering af varer ved udnyttelse af fortrydelsesretten.BestillingskøbFor så vidt angår definitionen af bestillingskøb notererflertallet sig, at justitsministeren i besvarelsen af spm. nr. 3vedrørende lovforslaget har tilkendegivet, at begrebet »vare,som er fremstillet efter forbrugerens specifikation« skal for-stås i overensstemmelse med direktivets artikel 2, stk. 4,hvorefter fremstillingen skal baseres på forbrugerens indivi-duelle valg. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogenændring af den gældende definition af bestillingskøb. Deri-mod fastsættes det med lovforslaget, at der fremover ikke erfortrydelsesret, når der er tale om bestillingskøb. Bestillings-køb vil således efter lovforslaget fremover være helt undta-get fra fortrydelsesretten modsat i dag. Flertallet lægger og-så stor vægt på, at det af besvarelsen af spm. nr. 4 vedrøren-de lovforslaget fremgår, at en vare, der er fremstillet på bag-grund af en særlig atypisk eller omfattende kombination afstandardvalg, efter en konkret vurdering vil kunne anses forat være et bestillingskøb.

Henset til at fortolkningen af, hvornår der foreligger etbestillingskøb, er udslagsgivende for de rettigheder, der til-kommer forbrugeren, og de pligter, der pålægges den er-hvervsdrivende, finder flertallet, at det er afgørende, at for-ståelsen af begrebet »bestillingskøb« er ens i hele EU. Fler-tallet noterer sig i den forbindelse, at justitsministeren i be-svarelserne af spørgsmål nr. 4 og 5 vedrørende lovforslagethar anført, at begrebet bestillingskøb i lyset af Kommissio-nens svar må forventes at blive tolket i overensstemmelsemed den forståelse af begrebet, der er lagt til grund i detdanske forslag.VærdiforringelseFor så vidt angår spørgsmålet om værdiforringelse af re-turnerede varer samt spørgsmålet om, hvordan en forbrugermå benytte en vare, som er omfattet af en fortrydelsesret,lægger flertallet afgørende vægt på, at forbrugeren som detklare udgangspunkt efter lovforslaget kun må håndtere va-ren, som forbrugeren ville have kunnet i en forretning.Det følger samtidig af direktivet, at forbrugeren bevarersin fortrydelsesret, selv om varen har været brugt mere, endforbrugeren ville have kunnet i forretningen, men at forbru-geren i disse tilfælde hæfter for værdiforringelsen. En kor-rekt gennemførelse af direktivet forudsætter, at denne be-stemmelse gennemføres i dansk ret. Bestemmelsens sigte er– som anført af justitsministeren i besvarelsen af spørgsmålnr. 10 vedrørende lovforslaget – at opnå en balance mellemforbrugerens og den erhvervsdrivendes rettigheder og pligterved udnyttelse af fortrydelsesretten. På den ene side skalforbrugeren have ret til at returnere varen og benytte sig afsin lovbestemte fortrydelsesret, uden at denne gøres illuso-risk gennem den erhvervsdrivendes nidkære håndhævelse afkravet om, at genstanden skal leveres tilbage i samme stand.På den anden side skal udnyttelse af fortrydelsesretten ikkekunne ske på bekostning af den erhvervsdrivende i de tilfæl-de, hvor forbrugeren har valgt at tage varen i anvendelse. Isådanne tilfælde må forbrugeren betale for den værdiforrin-gelse, som genstanden er blevet udsat for ved forbrugerensbrug. Flertallet bemærker, at det i første omgang er den er-hvervsdrivende, der skal vurdere værdiforringelsen, og harnoteret sig, at hvis varen er blevet håndteret på en måde, såden ikke har nogen værdi, vil forbrugeren ikke have krav påat få købesummen retur, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 3og 9 vedrørende lovforslaget. Det er den generelle handels-mæssige værdi, der i den forbindelse er afgørende. Det spil-ler derimod ikke ind, om den erhvervsdrivende generelt be-driver salg med brugte varer. Fastlæggelsen af værdiforrin-gelsen vil altid bero på en konkret vurdering.Dokumentation for returneringFor så vidt angår spørgsmålet om, hvad der udgør til-strækkelig dokumentation for, at forbrugeren har returneretvaren, finder flertallet det centralt, at den erhvervsdrivendeikke med forslaget forpligtes til at betale penge tilbage tilforbrugeren, hvis ikke der er tilstrækkelig dokumentation.Flertallet finder det i den forbindelse betryggende, at justits-ministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. 2 vedrørende lov-forslaget har anført, at det i første omgang er den erhvervs-drivende, der skal vurdere, om den fremlagte dokumentationer fyldestgørende, og at dette kommer an på en konkret vur-

dering. Hvis den erhvervsdrivende har konkrete grunde til attro, at dokumentationen ikke er korrekt, kan denne derforvælge at vente med at tilbagebetale købesummen til forbru-geren, indtil varen er kommet retur. Skulle det efterfølgendevise sig, at dokumentationen var korrekt, vil den erhvervs-drivende kunne blive forpligtet til at betale f.eks. renter tilforbrugeren af købesummen for den tid, der er gået mellemmodtagelsen af dokumentationen og af varen. Efter flertal-lets opfattelse er dette udtryk for en rimelig balance mellemhensynet til forbrugeren og til den erhvervsdrivende.StandardfortrydelsesformularenSærligt i forhold til brugen af standardfortrydelsesformu-laren og den erhvervsdrivendes pligt til at oplyse forbruge-ren herom har flertallet noteret sig, at justitsministeren i be-svarelsen af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget harhenvist til, at en hjemmeside efter EU-Domstolens praksisikke kan anses for at være et varigt medium. Flertallet be-mærker i den forbindelse, at det med moderne kommunika-tionsteknologi som f.eks. e-mail og sms i øvrigt ikke kan an-ses for særligt byrdefuldt for den erhvervsdrivende at skullefremsende standardfortrydelsesformularen til forbrugerensammen med de øvrige oplysninger, der også skal gives for-brugerne på varigt medium.[Etmindretali udvalget (EL og LA) indstiller lovforsla-get tilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stem-me for det stillede ændringsforslag. ]Det er Enhedslistens medlemmer af udvalgets opfattelse,at alene det forhold, at lovforslaget L 39, omsætter EU-di-rektivet om forbruger-rettigheder i forbindelse med fjernsalgtil dansk lovgivning gør, at Enhedslisten ikke kan stemmefor det. Og da det tilknyttede lovforslag, L 40, foretager enrække ændringer i først og fremmest købeloven som følge afimplementeringen af det nævnte EU-direktiv, kan vi natur-ligvis heller ikke stemme for dette lovforslag.Enhedslisten mener som udgangspunkt, at forbrugerret-tigheder og forbrugerbeskyttelse i Danmark er et anliggendefor Folketinget, og ikke noget, som EU skal blande sig i el-ler bestemme over.Det pågældende EU-direktiv, 2011/83/EU af 25.oktober2011, er et totalharmoniseringsdirektiv med det formål atensrette forbrugerrettighederne på fjernsalgsområdet fuld-stændigt i alle medlemslande. Det tillader således ikke nati-onale afvigelser i lovgivningen, hvorfor en række af de ind-vendinger, kritiske bemærkninger og konkrete forslag tilændringer af lovforslaget, som fremgår af høringsnotatet, daogså afvises med henvisning til, at det giver direktivet ikkemulighed for.Med lovforslag L 39 og L 40 forpasser man samtidig mu-ligheden for en mere gennemgribende og tiltrængt ændringaf området for forbrugeraftaler og tilhørende forbrugerbe-skyttelse, ikke mindst i købeloven, og dermed mulighedenfor at højne forbrugerbeskyttelsen i Danmark effektivt.De ændringer af købeloven, som nu foretages i L 40, medbaggrund i EU-direktivet om forbrugerrettigheder og lovfor-slag L 39, er helt utilstrækkelige i forhold til at give forbru-gerbeskyttelsen i Danmark et løft.Da der er tale om implementering af EU-lovgivning, end-da et totalharmoniseringsdirektiv, vil EL stemme imod beg-

ge lovforslag. Forslagene vedrører områder, der rettelig bur-de være Folketingets kompetence.Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-rin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke re-præsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ik-ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske ud-talelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfjustitsministeren,tiltrådt af [udvalget:]Til § 21)Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:»01.§ 74, stk. 1, nr. 3,affattes således:»3) at betaler eller den angivne modtager, førend der erforetaget levering af varen eller tjenesteydelsen, udnyt-ter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret.««[Konsekvensændring]BemærkningerTil nr. 1Formålet med ændringsforslaget er at konsekvensændreden såkaldte »charge-back«-regel i § 74, stk. 1, i lov om be-talingstjenester og elektroniske penge (om undladelsen af at

gennemføre en betalingstransaktion) som følge af den æn-dring af, hvordan fortrydelsesretten udnyttes, der følger afdet samtidig fremsatte forslag til lov om forbrugeraftaler (L39).Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, i forslagtil lov om forbrugeraftaler (L 39) vil udnyttelse af fortrydel-sesretten fremover kræve en utvetydig erklæring fra forbru-gerens side. Fortrydelsesretten vil derfor ikke længere kunneudnyttes ved, at forbrugeren blot undlader at modtage ellerindløse en forsendelse fra den erhvervsdrivende, medmindresådanne handlinger ledsages af en utvetydig erklæring omudnyttelse af fortrydelsesretten.Forslaget til ændring af § 74, stk. 1, nr. 3, i lov om beta-lingstjenester og elektroniske penge tager sigte på at tydelig-gøre, at den blotte undladelse af at modtage eller indløse enforsendelse ikke længere kan udgøre en udnyttelse af fortry-delsesretten, sådan som den følger af forbrugeraftaleloven.Bestemmelsen i § 74, stk. 1, nr. 3, i lov om betalingstje-nester og elektroniske penge vil fortsat alene omfatte de til-fælde, hvor fortrydelsesretten udnyttes, førend der er foreta-get levering. En betaler vil således ikke kunne påberåbe sigbestemmelsen, hvis varen eller tjenesteydelsen er blevet le-veret. I disse tilfælde må betaler rette krav mod betalings-modtager om tilbageførsel af beløbet og har således ikkekrav på, at udbyderen (dvs. banken m.v.) tilbagefører belø-bet.Forslaget ændrer ikke på udbyderens pligt til at undladeat gennemføre betalingstransaktionen/tilbageføre beløbet,hvis varen eller tjenesteydelsen ikke er leveret, jf. § 74, stk.1, nr. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge(der ikke foreslås ændret med lovforslaget).

Trine Bramsen (S) Poul Andersen (S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S)Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)fmd.Jonas Dahl (SF)Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V)Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V)Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF)Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF)nfmd.Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.