L 47 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne hørings-svar vedrørende forslag tillov om ændring af ligningsloven, momsloven, lovom anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighe-dernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektu-elle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over forvarer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige an-dre love (Gennemførelse af EU-direktiv nr. 2013/43/EU, supplerende reglerom administration af EU-forordning nr. 608/2013, præcisering af regler omvirksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse, justering af den subjektiveskattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v., værnsregel imod unaturliglageropbygning af tobaksvarer, teknisk justering af udligningsafgiften for vare-biler, m.v.)Forslaget om en værnsregel imod unaturlig lageropbygning af tobaksvarer ogforslaget om en teknisk justering af udligningsafgiften for varebiler er sendt ihøring samtidig med lovforslagets fremsættelse.

BemærkningerIngen bemærkninger.Omvendt betalingspligt for internt dansksalg af forskellige former for elektronik.ATEA har forstået, at det med lovforslageter intentionen at hindre momskarruselsvig.Mere konkret foreslås,at der for alle B2Btransaktioner med bestemte varetyperind-føres indenlandsk omvendt betalingspligt.De produkter, der nu foreslås omfattet afomvendt betalingspligt, sælges både B2B ogB2C, og detgiver anledning til nogle andreproblemer end omvendt betalingspligt forprodukter, der kunsælges B2B.Det er i forslaget angivet, at forslagetsøko-nomiske konsekvens for erhvervslivet kanvære en likviditetsforskydningaf momsenmellem sælger og køber. Det er endvidereanført, at forslaget skønnes athave begræn-sede administrative konsekvenser forerhvervslivet.ATEA er enig i forslagets intention om athindre momskarruselsvig. Det er dog ATEAsopfattelse, atdet er en klar fejlvurdering,når forslaget skønnes kun at have begræn-sede administrative konsekvenserfor er-hvervslivet.Det er ATEAs opfattelse, at forslaget vilhave meget betydelige økonomiske om-kostninger tilsystemmæssige og administra-tive tilpasninger i forhold til implemente-ring af forslaget.ATEA har kommentarer i forhold til lovfors-laget, både af administrativ og systemmæs-sig karakter samt kommentarer til lovfors-laget generelt.ATEA foreslår en rækkekonkrete ændringer, som vil lempe konse-kvenserne af forslaget,og som samtidig kangennemføres uden påvirkning af forslagetsmålsætning.ATEA har mere end 300.000 forskelligevarenumre, hvoraf en del produkter vilvære omfattet aflovforslaget (ca. 20.000),en del produkter måske kan være omfattetaf lovforslaget og en del produkter ikke vilvære omfattet af lovforslaget.ATEAs salgsker både til momspligtige og momsfrievirksomheder. Derudover har ATEA mangekunder inden for det offentlige segment.Ændring af it-systemer og nye administra-tive rutinerDet giver særlige udfordringer, når sammekunde køber varer omfattet af reglerne ogvarer, der ikke er omfattet. Dette er megetkendetegnende for ATEAs handler, og detbetyder, at ATEA på regningen skal kunnehåndtere momsfrie og momspligtige salg.

En it-løsning, der kan håndtere de nyeregler, vil være kompleks og dyr. En manuelhåndtering viltilsvarende være en betydeligomkostning. ATEA har i den forbindelseskønnet, at det forventederessourcetræk tilsystemmæssige og administrative tilpasnin-ger alene skønnes atudgøre ca. 5.000-10.000 mandetimerfordelt på interne ogeksterne ressourcer svarende til en udgift iniveauet 5-10mio.kr.ATEA vil som følge af lovforslaget væ-retvunget til at gennemføre en del ændrin-ger i it-systemer, ligesom der skal indføresnye administrative procedurer, så som:- Dobbeltoprettelse af debitorer,- Oprettelse af momskoder på varenum-mer-niveau,- Daglig gennemgang af solgte varer påvarenummer-niveau og daglig opfølgningpå eventuelle fejlfaktureringer,- Omfattende træning af medarbejdere(både administrative medarbejdere samtinterne og eksternesalgsmedarbejdere) ihvilke produkttyper, der er omfattet aflov-reglerne om omvendt betalingspligtoghvilke, der ikke er- Udstedelse af separate fakturaer (ellerfakturaer med særligt fakturalayout) for atkunne håndteresalg af produkter medforskellig momsbehandling og/eller salg afprodukter sammen med serviceydelser- Straks-validering af anvendte CVR-numre(især ved salg via ATEAs internetportaler)- Ny momsvirksomhedsbogføringsgruppe,der opsætningsmæssigt kan håndtereindenlandsk omvendtbetalingspligt- Væsentligt øget kommunikation medkunder i forhold til drøftelse af indhold affakturaer/krediteringer- Reduceret mulighed for at implementerefælles EU-kontoplan for samme varegrup-per som følge af forskellig implementering iEU-landene.Konsekvenser for ATEAs kunderATEAs kunder skal systemmæssigt kunnehåndtere visse indenlandske køb på en heltsærlig måde uanset, om kunderne er indenfor det offentlige eller private segment.Flertallet af de eksisterende økonomisy-stemer er ikke sat op til dette, og det vilvolde vanskeligheder at finde teknisksimple løsninger. Det vil fx ikke være muligtat styre håndteringen vialeverandør-masterdata, da ATEA ofte leverer bådevarer omfattet af reglerne (fx pc’er) ogvarer, der ikke er omfattet (fx printere ogskærme). Oven i købet vil sådanne varerofte blive faktureret på samme faktura,hvilket komplicerer håndteringen yderlige-re.Ved køb af varer omfattet af de foreslåederegler skal ATEAs kunder fremover håndte-re momsen på anden vis end i dag.Det måantages, at mange virksomheder samtkunder inden for det offentlige segment vil

have vanskeligt ved at gennemføre enkorrekt registrering af momsen. Det gældersærligt i de tilfælde, hvor virksomhedernemodtager fakturaer for køb, der bådeomfatter varer med og uden moms.Der er efter ATEAS vurdering en betydeligrisiko for, at lovlydige virksomheder pågrund af reglerneskompleksitet ved en fejlkommer til at fratrække moms på demoms-frie indkøb. Herved risikerer statskassenatmiste provenu.Købere, der har erfaring med grænseover-skridende EU-køb, vil kende til systematik-ken med omvendt betalingspligt. De græn-seoverskridende transaktioner kan også lethåndteres i eksisterende it-systemer.ATEAser derfor en reel risiko for, at virksomhe-der – for at undgå ekstra administration –vælger enleverandør i et andet EU-landfrem for en dansk leverandør.Øget risiko for ”nye” svigmetoderDe foreslåede regler, hvor der ikke opkræ-ves moms B2B, vil åbne for nye svigmeto-der og udsættehæderlige handlende forstørre risiko for at blive en del af en kæde,hvor der udøves momssvig.Det kan fx ske, når svindlere har mulighedfor køb af varer fra leverandører uden atbetale moms. Hvissvindleren har mulighedfor hurtig omsætning over for det privatesegment, hvor prisen er inkl. moms, kansvindleren ved at sætte en kunstigt lav prishurtigt omsætte varerne og herefter stikkeaf fra den udgående moms.Hvis forslaget gennemføres i den nuværen-de form, ser ATEA en betydelig risiko for, atprivate forbrugereskaffer sig adgang tilvirksomheders navn og CVR-nr.og brugerdisse oplysninger som grundlag formomsfriindkøb af de omhandlede varer.CVR-nr. og navn er i dag påført alle virk-somheders varebiler, ligesom det ogsåfremgår af virksomhedernes hjemmesider,og det vil være let at skaffe sådanne data.En privat køber kan med dataeneudgive sigfor at være ansat hos en virksomhed ogkøbe varer uden moms.De foreslåede regler vil derudover givesærlige udfordringer ved handel på inter-nettet – især iforhold til identifikation af,om den handlende er B2B-kunde. Vedinter-nethandel er den nævnte mulighed for, atprivate forbrugere identificerer sig somB2B-kunder særligt nærliggende.Manglende retningslinjer for dokumenta-tion af B2B salg – retssikkerhedATEA savner generelt konkrete retningslin-jer for, hvordan dokumentation for moms-frit B2B salg skalforeligge. Det må antages,at der skal indføres en række krav til doku-mentationen, da SKAT ellers ikke kan kon-

trollere de momsfrie salg. Det er særligt iforbindelse med regler imod svig væsentligtforerhvervslivet, at der er meget klarereglerfor, hvornår dokumentationskrav og der-medansvarsfriholdelseforenevt.momsrisiko er opfyldt.Det kan i den forbindelse undre, at deriforbindelse med de foreslåede reglertilsy-neladende ikke skalske listeindberetning tilSKAT af sælgernes indenlandske B2B-omsætning.FORSLAG TIL FORBEDRING AF HØRINGS-LOVFORSLAGETEntydig identificering af omfattede varerDer sker hele tiden udvikling af nye elektro-niske produkter, hvilket kan medføre tvivlom, hvorvidten vare er omfattet eller ej.Det vil derfor være hensigtsmæssigt atidentificere vareområdet ved hjælp af KN-koder.Mobiltelefoner, pc’er og tablets, dersælges samtidig med oprettelsen af etteleabonnement eller lignende bør undta-ges fra reglerneVed oprettelse af teleabonnementer,flexvalgsordninger,forsikringsordningerm.v. sker der allerede i dag en omfattendeidentifikation og registrering af køber.Muligheden for at lave momskarruselsvin-del ved indkøb af mobiltelefoner mv. sam-tidig med oprettelsen af sådanne abonne-menter vil i praksis være ikke eksisterende.Det foreslås derfor, at salg af mobiltelefo-ner, tablets mv. samtidig med oprettelsenaf ovennævnte ordninger ikke skal væreomfattet af B2B omvendt betalingspligt.Det bør i det hele taget overvejes helt atundtage salg af ”bundlede” produkter, dvs.blandede vare- og serviceleverancer, fraomvendt betalingspligt.Indførelse af en minimumsgrænse forantal af enheder pr. handel, der er omfat-tet af forslagetDer kan indføres en minimumsgrænse på etantal pr. handel pr. varekategori, således atfx salg af op til 10-20 stk. mobiltelefoner ien enkelt handel ikke er omfattet af om-vendt betalingspligt i B2B situationen.En sådan ændring af lovforslaget vil pågrund af det lave antal vareenheder hellerikke påvirke intentionenom at bekæmpemomskarruseller.Forslaget vil heller ikke påvirke konkurren-cen negativt, idet alle leverandører vil stilleslige. De leverandører,som har salg bådeover og under grænsen, skal dog kunnehåndtere grænsen i deres systemer, hvilketvil være en væsentlig administrativ byrde.

Indførelse af en beløbsmæssig minimums-grænse for salg af de omfattede produkterEn beløbsgrænse på fx 50.000 kr. pr. handelkan overvejes. Bemærk, at det efter ATEAsopfattelse ikke vil være en god løsning, hvisder i stedet for en antalsmæssig mini-mumsgrænse indføres en beløbsmæssigminimumsgrænse (som det er tilfældetiEngland), medmindre grænsen sættes højt.Styrkelse af SKATs udbetalingskontrollerEt generelt fællestræk ved de kendtemomskarruseller er, at svindlerne uberetti-get opnår udbetaling afnegativ moms.En alternativ angrebsvinkel til at pålæggeerhvervslivet byrder er derfor at styrkeSKATs indsats ved udbetalingskontrollerover for de virksomheder, der er part ikarruselsvig.Tidspunktet for ikrafttræden levner ikkeplads til nødvendige systemændringerIkrafttræden 1. januar 2014 giver ikke dennødvendige tid til at gennemføreændrin-ger.ATEA vurderer, at de nødvendige sy-stemtilpasninger tidligst vil kunne væreimplementeret 1. juli 2014.I god tid inden denne dato forventer ATEA,at SKAT har meldt klart ud omkring:- Omfattede varer- Sælgers kontrolforpligtelser i forhold tilkøbers momsstatus, herunder om SKATopretter et centralt system til indberetningaf købers CVR-nr.ATEA forventer først at udvikling af syste-mer/-systemtilpasninger kan påbegyndes,når den endeligelov er vedtaget, og ATEAkender alle aspekter af loven.ATPDansk EnergiIngen bemærkninger.Justering af subjektiv skattepligt af er-hvervsdrivende foreninger m.v.Dansk Energi er overordnet set tilfredsemed udkast til lovforslaget i forhold til dendel, dervedrører ændringer i selskabsskat-teloven.Med lov nr. 254 af 30. marts 2011 blev-selskabsskatteloven ændret. Som en utilsig-tet virkning kom lovændringen også til at fåbetydning for skattepligten i moderselska-ber i andelsejede elselskaber, da alle sel-skaber, der er omfattet af § 3 til lov omvisse erhvervsdrivende virksomheder,automatisk blev omfattet af fuld skattepligt.Dette uheldige forhold har DanskEnergigjort Skatteministeriet opmærksom på, ogdet er derfor med tilfredsstillelse, at vikankonstatere, at loven med dette forsla-gændres.Med lovforslaget sikres det, at selskaber(bortset fra S.M.B.A.’er) omfattet af § 3 i lovom visse erhvervsdrivende virksomheder,herunder A.M.B.A.’er, ikke automatisk vilvære omfattetaf fuld skattepligt. Disse

selskaber vil derfor kun være omfattet, hvisde opfylder bestemmelsens øvrige kriterier.For A.M.B.A.’er omfattet af § 3, betyderlovforslaget, at retstilstanden frafør lov nr.254 bliver genoprettet for indkomstår, derpåbegyndes 1. januar 2014 eller sene-re,hvilket Dansk Energi finder glædeligt.Dansk Energi finder det også glædeligt, atlovforslaget håndterer den mellemliggendeperiode fra lov nr. 254 af30. marts 2011 fikvirkning, til den nye lovændring får virkning.Netop fordi det aldrig var intentionen atændre beskatningen for bl.a. moderandels-selskaber, kvitterer Dansk Energi for denfairness, der ligger i, at forslaget givermulighed for, at ændringen kan få tilbage-virkende kraft.Dansk ErhvervOmvendt betalingspligt for internt dansksalg af forskellige former for elektronik.Formålet med forslaget er ifølge Skattemi-nisteriet at hindre momskarruselsvig vedhandel med forskellige former for mobil- ogcomputerelektronik, herunder mobiltelefo-ner, tablet-pc’er og bærbare computere.Et formål Dansk Erhverv principielt setbakker op om, men med et tiltag, derrammer alt for bredt, herunder størstede-len af erhvervslivet, der overholder moms-lovgivningen.Det foreslås at indføre omvendt betalings-pligt ved samtlige indenlandske B2B-hand-ler med de oplistede varegrupper, uansetmængde eller værdi og både i engros- ogdetailhandlen.På trods af rationalet bag Skatteministerietsforslag, er det Dansk Erhvervs opfattelse, aten så generel og bred indførsel af omvendtbetalingspligt på disse varegrupper vilindebære helt uacceptable administrativebyrder for store dele af erhvervslivet.Dansk Erhverv savner belæg fra Skattemini-steriets side for, at en så bred indførelse afomvendt betalingspligt på salg af de om-handlede varegrupper, rent faktisk vil ståmål med mængden og omfanget af deadministrative byrder for virksomhederne.Der er tale om varegrupper, der kan klassi-ficeres som dagligdags forbrugsgoder ogarbejdsredskaber med stor udskiftningshas-tighed, der i mange tilfælde købes bådemed hyppig frekvens og enten enkeltviseller i små mængder.I større danske virksomheder købes disseprodukttyper typisk med så høj en frekvens,at der vil være tale om et større antaltransaktioner, der skal håndteres særskilt.Den omvendte betalingspligt vil medføre såstore administrative byrder for købere ogsælgere af goderne, at der skabes et inci-tament i form af sparede ressourcer til atkøbe de omhandlede produkter fra leve-randører i andre EU-lande, da virksomhe-dernes IT-systemer i forvejen kan håndtereEU-varekøb af produkter, og der såledesikke er behov for tilpasning af IT-systemer,Der henvises til kommentarerne til TDC’s høringssvar.

indkøbs- og bogføringssystemer m.v.Dertil kommer, at der ved samtidig køb afvarer omfattet af den omvendte betalings-pligt og varer, hvor der opkræves sædvanligmoms fra sælgers side, vil skulle ske ensærskilt håndtering af fakturaer fra en ogsamme leverandør.Specifikke bemærkningerPåvirkningen af detailhandlenSalg i detailhandlen af de omhandledeprodukter til erhvervsdrivende foregår i defleste tilfælde ved salg af enkelte eller småmængder, hvorfor Dansk Erhverv harvanskeligt ved at genkende, at der skulleforeligge den store risiko for momssvig.En generel indførelse af omvendt beta-lingspligt for moms i detailhandlen vil bl.a.medføre, at butikkerne skal til at håndteresalg til virksomheder og private på heltforskellig vis via kasseapparaterne, ligesomder vil skulle investeres i nye systemer,uddannelse af medarbejdere m.v.Det vurderes fra detailhandlens side, at detvil blive nødvendigt at indføre manuelleprocedurer i håndteringen af salg omfattetaf omvendt betalingspligt, eksempelvis iforbindelse med dokumentation for detmomsfrie B2B-salg.Salg af ”blandede” varer til samme er-hvervskunde, vil ligeledes medføre behovfor særskilte systemtilpasninger.En gennemførelse af forslaget vil endvidereåbne mulighed for svindel fra private for-brugeres side, der ved at oplyse en eksiste-rende virksomheds CVR-nr. vil kunne købeen eller flere varer uden tillæg af moms.Påvirkningen af engroshandlenIkke kun detailhandlen men også engros-handlen vil blive påført store administrativebyrder, såfremt forslaget vedtages i sinnuværende form.Engroshandlen vil således skulle investere isystemtilpasninger og være i stand til atkunne håndtere salg af omfattede og ikke-omfattede produkter på forskellig vis tilsamme kunder.Alternative forslagDansk Erhverv finder, at der kan sættes indpå flere områder med henblik på at dæm-me op for den momssvig, der finder sted.En styrkelse og yderligere målretning afkontrolindsatsen kan overvejes, eksempel-vis ved SKATs udbetalingskontrol og vedimport af de omhandlede produkter til EU,eventuelt i kombination med mulighed forat spore produkterne.Et andet alternativ til at indføre en generelomvendt betalingspligt kunne være atindføre en certificerings- eller godkendel-sesordning for de virksomheder, der hand-ler med de pågældende varegrupper.

Virksomheder, der overvejende sælger tilforbrugereDet bør overvejes helt at undtage de virk-somheder, der i langt størstedelen af deressalg sælger til private forbrugere, da detsom nævnt oven for ikke er her, der forelig-ger risiko for momssvig.Indførelse af en beløbsgrænseDet kan ligeledes overvejes at indføre enmindste beløbsgrænse for hvilke salg, derskal være omfattet af forslaget i lighed medden model, England har valgt.Vi foreslår, at denne beløbsgrænse eksem-pelvis kunne ligge på 50.000 kr. pr. salgs-transaktion, således at det undgås at ram-me de handler, hvor der ikke er en nærlig-gende risiko for momssvig.Indførelse af en grænse for antal enhederEt alternativ kunne være at indføre enminimumsgrænse for salg af antallet afproduktenheder pr. handel, således atomfanget af de administrative byrdermindskes mest muligt.IkrafttrædelsestidspunktetDer lægges i forslaget op til en ikrafttræden1. januar 2014, hvilket ikke er realistisk, idetder som ovenfor anført skal foretagestilretning af IT-systemer m.v., hvilket typiskvil indebære en proces på flere måneder.Virksomhederne vil på ingen måde kunnenå at tilpasse sig de nye regler til den 1.januar 2014, hvorfor ministeriet bør over-veje at udskyde ikrafttrædelsestidspunktettil eksempelvis tidligst den 1. juli 2014.Øvrige forholdDansk Erhverv opfordrer Skatteministeriettil at overveje en mere entydig og ikkemindst mere fremtidssikret identifikation afde omhandlede varegrupper, eksempelvis iform af KN-koder, da de i forslaget om-handlede varegrupper hører til de produk-ter, der udvikler sig med høj hastighed.Derudover bør der udstedes specifikkeretningslinjer for dokumentation af deomfattede B2B-salg, med henblik på at deomfattede virksomheder kan påbegyndederes forberedelser, herunder hvilke tilret-ninger og systemtilpasninger, der blivernødvendige at foretage.Der bør også ske en afklaring af, hvorvidtder vil skulle ske listeindberetninger iforbindelse med salg af produkterne.Dansk Erhverv har ingen bemærkninger tilde øvrige dele af forslaget.Dansk Fjernvarme ønsker yderligere et ellerbegge nedenstående ændringer medtaget ilovforslaget:1. Ændring af reglerne i selskabsskattelovenom fjernvarmeværkers skattepligt, såfjernvarmeværker bliver skattepligtige afoverskud ved biaktiviteter, som går ud overformålet, efter selskabsskattelovens § 1,stk. 1, nr. 6, men ikke af den samledeindkomst ved fjernvarmevirksomhed m.v.2. Ændring af reglerne i selskabsskattelo-

ven, så fjernvarmeværker får samme mu-lighed som havne og lufthavne til at driveaktiviteter i datterselskaber, uden at densamlede indkomst bliver omfattet af skat-tepligten.DLG TeleOmvendt betalingspligt for internt dansksalg af forskellige former for elektronik.DLG og DLG Tele I/S tilslutter sig i al væ-sentlighed det af Telia Danmark udarbejde-de høringssvar.Ingen bemærkninger.Omvendt betalingspligt for internt dansksalg af forskellige former for elektronik.Det foreslås med lovudkastet at udvideområdet for omvendt betalingspligt til ogsåat omfatte mobiltelefoner, integreredekredsløb, tablet-pc’er, bærbare computerem.m. Baggrunden er ifølge Skatteministe-riet, at flere medlemslande netop harindført omvendt betalingspligt på disseprodukter, og at dette øger risikoen formomssvig mod Danmark. DI kan ikke tilslut-te sig denne begrundelse, idet man hermedalene skubber rundt med de problemer,som skabes af velorganiserede kriminelle.Begrundelsen underbygger dermed denbekymring, som DI også i forbindelse medforhandlingerne af dette direktiv og direkti-vet om en hurtig reaktionsmekanisme gavudtryk for. De kriminelle indenfor karrusel-svig skifter først land, dernæst produkt itakt med at der indføres omvendt beta-lingspligt.Den regulering, som Danmark og for densags skyld resten af EU, er ved at indføre forat dæmme op for momssvigen, pålæggerimidlertid lovlydige virksomheder storeomkostninger til administration og til at fåde interne rutiner på plads, mens dem, somovertræder reglerne, blot flytter deresaktiviteter over på andre produkter og tilandre lande. Problemet med overtrædelseaf reglerne flyttes blot rundt, men bekæm-pes ikke, og de lovlydige virksomheder stårtilbage med regningen. Dette underbyggesmed beskrivelsen af SKATs nuværendeindsats, der primært synes fokuseret pånationale og traditionelle inddrivelsesme-toder i forsøget på at bekæmpe internatio-nal momskriminalitet.Eksempelvis arbejdes der fortsat på at fåreglerne vedrørende metalskrot indrettet,således at de omfattede virksomheder rentfaktisk kan få den lovlydige samhandel til atglide med Tyskland. Problemet her drejersig om forskellige definitioner i de to lande,ligesom alle kunderne har svært ved atforstå og håndtere de nye regler. Forskellenpå reglerne om metalskrot og reglerne ilovudkastet er, at det foreslåede i lovudka-stet rammer mange tusinde, hvis ikkemillioner, transaktioner og en meget stordel af de danske virksomheder. Virksomhe-derne kan kun håndtere det foreslåede vedat ændre it-systemer, og det bør anerken-des, at dette ikke kan håndteres med kortvarsel.Angivelsen af de administrative konsekven-Der henvises til kommentarerne til TDC’s høringssvar.Der henvises til kommentarerne til TDC’s høringssvar.

ser for erhvervslivet i lovudkastet stemmersåledes ikke overens med virkeligheden forvirksomhederne. De store aktører skalændre hele strukturen i deres økonomisy-stem, debitorsystem og salgssystem, mensalle de købende virksomheder ligeledes skalindrette deres økonomisystemer på enekstra afregningsmetodik, som ikke benyt-tes i dag hos alle virksomheder. IT-syste-merne skal indrettes til at håndtere om-vendt betalingspligt på dansk køb, hvor detofte vil være landekoden, der er styrendefor beregningen, og samtidig vil der værekøbsfakturaer som både indeholder almin-deligt momspligtigt køb og køb med om-vendt betalingspligt, f.eks. en mobiltelefonog et headset eller en bærbar computermed en ekstra skærm og tastatur. Konse-kvensen kan være, at virksomhedernekøber mobiltelefoner, tablet-pc’er ogbærbare computere fra udenlandske leve-randører for at undgå problemerne. Dervedtabes danske arbejdspladser.Lovforslagets bemærkninger fokusererudelukkende på byrden ved at blive moms-registreret, men ikke på det faktum, atvirksomhedernes IT-systemer skal ændresog indrettes anderledes, ligesom der formange virksomheder skal indføres ensærskilt rutine i forbindelse med bogføringog indberetning.Desuden er der et særligt problem i relationtil salg i detailhandelen. Med forslaget skalder indføres særlige systemer og rutinerved salg til momspligtige, idet sådant salgnu skal ske uden moms. Dette vil delskræve, at kasser m.m. indrettes og ompro-grammeres til at kunne håndtere dette ogdels kræve, at sælgerne i detailhandelenbliver i stand til (og har tid til) at kontrolleremomsnumre m.m. Dette vil være megetproblematisk for dels specialiserede detail-handelsbutikker og dels supermarkeder,kiosker m.m. Ifølge DI’s oplysninger skabteindførelsen af omvendt betalingspligt påmobiltelefoner store administrative pro-blemer i Tyskland og England, hvorfor dedels har indført bagatelgrænser og delsindført nogle fleksible rutiner.DI foreslår på baggrund af ovenstående, atder etableres et møde mellem de væsent-ligste aktører indenfor salg af teleudstyr ogbærbare pc’ere og SKAT/Skatteministerietfor at drøfte, hvilke regler der vil væreeffektive at indføre i forhold til besvigelser,men som ikke medfører unødige admini-strative byrder for virksomhederne. Kunved en målrettet og koordineret indsatsdels mellem skattemyndighederne i EU ogdels ved inddragelse af de største aktørerindenfor branchen, kan problemet medmomssvig løses og bekæmpes i stedet foralene at flytte problemerne rundt mellemmedlemslandene.Lovudkastet giver ikke DI anledning tilyderligere bemærkninger.VaremærkeforfalskningslovenDI har i tilknytning til høringssvaret afgivetfølgende konkrete bemærkninger til lovud-

kastets § 3:DI kan for så vidt angår det rent indholds-mæssige støtte lovudkastets § 3, menfinder samtidig, at indførelsen af populær-betegnelsen’varemærkeforfalskningslo-ven’, der foreslås indført som lovens nyetitel vil være misvisende. Det skal ikkemindst ses i lyset af, at forordningen rentfaktisk udvider de IP-rettigheder, somforordningen fremtidigt omfatter.Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regule-ringErhvervsstyrelsens Team Effektiv Regule-ring (TER - tidligere CKR) har følgendebemærkninger for så vidt angår de admini-strative konsekvenser:Ændringerne i momsloven, som sikrer enomvendt betalingspligt for moms vedhandel med mobiltelefoner, integreredekredsløbsanordninger,spillekonsoller,tablet-pc’er og bærbare computere, bety-der, at pligten til at afregne og betale momsflyttes fra den sælgende virksomhed til denkøbende virksomhed. Salg til forbrugerebliver ikke påvirket af ændringen.Administrative konsekvenserTER vurderer, at dette både vil medførevæsentlige omstillingsomkostninger ogvæsentlige løbende byrder for de omfat-tede virksomheder.For alle sælgende virksomheder vil deres IT-systemer og/eller administrative processerskulle omlægges til at kunne håndtere salgaf de omfattede produkter uden moms tilandre virksomheder. Dette vurderes særligtat være en udfordring for de virksomheder,der også sælger de omfattede produkter tilforbrugere, da de skal kunne håndtere toforskellige processer for samme produkt –også løbende. Det må desuden forventes,at sælgende virksomheder vil skulle doku-mentere, at salget er sket til en virksomhed,da det ellers ikke vil kunne kontrolleres, omden købende virksomhed får opgivet mom-sen korrekt. Et simpelt udtræk fra CVR-registret viser, at der er ca. 4.300 detail-handlende og 1.700 engroshandlene, sompotentielt kan blive omfattet. Hvis detantages, at disse virksomheder bruger lidtunder to timer årligt på at efterleve deændrede momsregler, vil forslaget medføreløbende byrder på over 10.000 timer årligtpå samfundsniveau.Alle købende virksomheder vil desudenskulle omstille deres IT-systemer og/elleradministrative processer til at kunne hånd-tere, at de både skal pålægge og fratrækkemoms på de omfattede produkter. Løbendevil de skulle håndtere disse produkteranderledes end øvrige produkter medalmindelig momspligt. Derudover vil detvære en løbende byrde, når de skal fremvi-se dokumentation til den sælgende virk-somhed. Der er omkring 300.000 momsre-gistrerede virksomheder i Danmark. Hvisdet antages, at omkring � af virksomheder-ne årligt har minimum ét køb af de omfat-tede produkter, og at håndteringen af densærlige momsprocedure og dokumentationLovforslaget er på baggrund af høringen og TER’sanbefalinger justeret således, at detailvirksomhederssalg undtages fra ændringerne i momsloven. TER’sbemærkninger til det justerede lovforslag er indar-bejdet i lovforslagets beskrivelse af de administrativekonsekvenser for erhvervslivet. TER vurderer, at detjusterede lovforslagkun vil medføre begrænsedeløbende byrder for de omfattede virksomheder; dvs.under 10.000 timer årligt på samfundsniveau.Forslaget om indførelse af populærbetegnelsen”varemærkeforfalskningsloven” er taget ud af lovfors-laget.

til den sælgende virksomhed blot tager 10minutter, vil forslaget medføre løbendebyrder på ca. 12.500 timer årligt på sam-fundsniveau.Formålet med ændringen er at bekæmpemomskarruselsvig med de omfattedeprodukter. Som angivet i lovforslagetsbemærkninger, foregår det typisk ved, at etmeget stort parti varer (f.eks. mobiltelefo-ner) cirkulerer rundt mellem nogle virk-somheder, hvor ét led i kæden generererstore beløb i skyldig salgsmoms, der efter-følgende ikke afregnes, mens et andet led ikæden får en stor negativ momsudbetaling.En momskarrusel resulterer således i, at deropstår et momstab for statskasserne i eteller flere medlemslande. TER her sværtved at forestille sig, at momskarruselsvigofte forekommer i detailleddet, da det måvære begrænset, hvor store partier denenkelte virksomhed køber i detailleddet. Dabyrderne samtidig vurderes at være størstfor detailvirksomheder, anbefaler TER, atdetailvirksomheder undtages fra forslaget.Dette vil endvidere efter TERs vurderingmedføre, at antallet af købende virksomhe-der, som skal håndtere omvendt betalings-pligt også vil falde betydeligt.Ændringen af tobaksafgiftsloven betyder, atden papirbaserede forhåndsunderretning aftobaksforsendelser til skattemyndighe-derne nu ophæves, selvom den aldrig harværet sat i kraft. Kravet findes allerede (idigitaliseret form) i lov nr. 1385 af den 21.december 2009. Ændringen medfører altsåingen administrative konsekvenser.Samlet vurderes lovforslaget i sin nuvæ-rende form at medføre væsentlige løbendebyrder på over 10.000 timer årligt på sam-fundsniveau for de omfattede virksom-heder. Der skal derfor som udgangspunktforetages en måling af de administrativekonsekvenser for erhvervslivet. TER, vurde-rer dog, at de løbende byrder vil væreunder 10.000 timer årligt på samfundsni-veau,hvisdetailhandelsvirksomhederundtages for ændringerne i momsloven ift.omvendt betalingspligt.Justering af subjektiv skattepligt af er-hvervsdrivende foreninger m.v.Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at deter ønsket, at selskaber med begrænsetansvar (SMBA) alene omfattes af selskabs-skattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, således atforeninger med begrænset ansvar (FMBA)og andelsselskaber/foreninger med be-grænset ansvar (AMBA) fremover ikke vilvære omfattet af bestemmelsen.Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at detkun er selskaber med begrænset ansvar (SMBAer),der omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,såfremt de er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.FMBAer og AMBAer, der udøver erhvervsdrift ogsåledes omfattes af § 3 i lov om visse erhvervsdriven-de virksomheder, foreslås dermed ikke omfattet afselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det bemærkes,at selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, ikke i øvrigtforeslås ændret. Det gælder således fortsat, at sel-skaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligtfor selskabets forpligtelser, og som fordeler over-skuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital ogselskaber omfattet af § 2 C, omfattes af den fuldeskattepligt.Aktie- og anpartsselskaber er omfattet af selskabs-

er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.For at undgå tvivl om, at der er tale omselskaber med begrænset ansvar (SMBA)omfattet af lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, foreslås det at tilføje”(SMBA), der er stiftet frem til den 1. januar2014 i medfør af lov om visse erhvervsdri-vende virksomheder”.Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på, atbåde SMBA, FMBA og AMBA anses for atvære omfattet af § 3 i lov om visse er-hvervsdrivende virksomheder skal udøveerhvervsdrift.Styrelsen har herudover en række tekniskebemærkninger/forslag til lovforslaget.Det foreslås generelt at ændre begrebet”selskaber m.v.” til: ”virksomheder”, dadette er en samlebetegnelse for SMBA,FMBA og AMBA omfattet af § 3 i lov omvisse erhvervsdrivende virksomheder.Styrelsen gør herudover opmærksom på, atSMBA’er anmeldes til og registreres i Er-hvervsstyrelsen efter stiftelsen. Det bety-der, at der f.eks. kan ske stiftelse af etSMBA den 30. december, som skal væreanmeldt senest 2 uger efter stiftelsen, dvs.anmeldelsen skal være modtaget inden den13. januar 2014. Først når anmeldelsen ermodtaget vil der kunne ske sagsbehandlingog registrering af den pågældende SMBA.Styrelsen foreslår på den baggrund enpræcisering af de specielle bemærkninger.Expert Danmark A/S støtter de betragtnin-ger, der fremgår af TDC’s høringssvar.Ingen bemærkninger.Omvendt betalingspligt for internt dansksalg af forskellige former for elektronik.Da flere EU-lande – herunder Danmark –igennem længere tid har haft problemermed bekæmpelse af momskarruselsvig vedhandel med forskellige former for mobil- ogcomputerelektronik foreslås det at indføreomvendt betalingspligt for moms vedhandel med disse varer.Finansrådet bakker naturligvis op omSkatteministeriets bestræbelser på atminimere momssvig, men det er Finansrå-dets opfattelse, at Skatteministeriet hervedundervurderer det administrative aspekt,når der ved leveringer fra indenlandskeleverandører skal sondres imellem forskelli-ge varetyper – typisk anført på den sammefaktura - idet der så manuelt skal beregnesmoms på de af lovforslaget omfattedevaretyper.I en tid hvor SKAT forsøger at automatisereog fremme brugen af elektroniske leveran-dørfakturaer med videre forekommerovenstående fremgangsmåde ikke hen-sigtsmæssig. Lovforslaget indebærer endvi-dere en risiko for, at virksomhederne køberde af lovforslaget omfattede varer i udlan-det, idet virksomhederne så kan anvendesamme fremgangsmåde som når de i øvrigtkøber varer fra udlandet.

De eksisterende regler i momsloven omomvendt betalingspligt for indenlandskhandel med visse varer og tjenesteydelser –eksempelvis CO2-kvoter, CO2-kreditter ogmetalskrot rammer en meget snæver kreds,mens forslaget vil ramme meget bredt, ogvil derfor øge risikoen for fejlangivelser.Alt i alt indebærer lovændringen såledesstore administrative omkostninger forvirksomhederne, så det er ikke korrekt, nårdet i lovforslaget anføres, at lovforslagetkun vil have begrænsede administrativekonsekvenser for erhvervslivet.FSR – danske revisorerOmvendt betalingspligt for internt dansksalg af forskellige former for elektronik.FSR er enig i, at det er vigtigt at bekæmpemomssvig.FSR forstår lovforslaget således, at der forkonkrete varer ikke skal opkrævesmoms foralle indenlandske B2B transaktioner. Der ertale om varer, der normalt sælges både B2Bog B2C, hvilket giver anledning til særligeproblemstillinger.Generelle kommentarerFSRs generelle opfattelse er, at det ervigtigtved indførelse af regler for atbekæmpesvig, at der er et så klart og veldokumente-ret grundlag for reglerne som muligt. FSRnoterer, at der i lovforslaget ikke er fokuse-ret på at beskrive påhvilken måde forslagetforhindrer de former som svig, som det erhensigten at imødegå. Det vil efter FSRsopfattelse styrke opbakningen til at håndte-re nye administrativt besværlige regler hoserhvervsvirksomhederne, hvis indførelsenaf sådanne regler bakkes op af en klarbeskrivelse af og dokumentation for de-resvirkning. Det opfattes positivt, at der vedhjælp af velafstemte regler luges ud i denulige konkurrence fra svindlere. FSR opfor-drer derfor til en meget tydeligere og meredetaljeret beskrivelse afreglernes forvente-de virkning. Hvis en sådan beskrivelse ikkedokumenterer forslagets virkning, børforslaget i sin helhed genovervejes.Det er herudover FSRs opfattelse, at detfo-religgende forslag rammer for bredtved atinddrage samtlige B2B handler med deudvalgte varer. FSR mener ikke, at karus-selsvindel er et så væsentligt problem if.eks. detailhandelen, at det kanbegrundede foreslåede regler.FSR foreslår derfor, at der overvejes enanden afgrænsning af forslaget, så detail-handelen undtages, f.eks. ved at virksom-heder, der overvejende sælger til privateikke omfattes.Fsva. engrosleddet gør FSR opmærksom på,at der også her vil være væsentligeadmi-nistrative byrder forbundet med forslaget.Dels i form af engangsudgifter til system-ændringer og dels i form af løbende admi-nistration.Der henvises til kommentarerne til TDC’s høringssvar.

Specifikke kommentarerDetailhandelen kan som udgangspunkt ikkehåndtere de foreslåede reglerI detailhandelen forekommer både B2C ogB2B salg af de omhandlede varer. Detail-handelen bruger generelt momslovgivnin-gens forenklede fakturaregler. Deter somaltovervejende hovedregel ikke muligt athåndtere konkrete varegrupper ved salg tilhenholdsvis private og erhverv forskelligt ikasseapparater.Det kan herudover nævnes, at det vil væremegetvanskeligtathåndtereevt.dokumentationskrav ved B2B salg påkasseapparater.Alle danske virksomheder - både sælgere ogkøbere skal tilrette it-systemerSælgere af de omfattede varer skal ændre iit-systemer og indføre nye administrativeprocedurer for at tilpasse ændringerne. Detgiver særlige udfordringer, når sammekunde køber varer omfattet af reglerne ogvarer, der ikke er omfattet. Det betyder, atsælgere på samme regning skal kunnehåndtere momsfrie og momspligtige salg.Købere af de omfattede varer skal system-mæssigt kunne håndtere visseindenlandskekøb på en helt særlig måde. Eksisterendeøkonomisystemer er ikke sat op til at hånd-tere dette.FSR vurderer, at der vil være en stor risikofor, at sælgere af systemmæssige årsagervil flytte lagre af de omhandlede varer tiludlandet. Konsekvensen heraf vil være, atB2B handler med varerne vil blive grænse-overskridende, hvilket eksisterende it-systemer er indrettet til at håndtere.Forslaget åbner nye muligheder for svigPrivate forbrugere vil med forslaget relativtlet kunne skaffe sig oplysninger om virk-somheders CVR-nr. m.v. (f.eks. fra parkere-de varevogne) og bruge disse som doku-mentation for momsfrit køb. Det giver enutilsigtet, ulovlig men let opnåelig besparel-se på 20% på f.eks. indkøb af en pc. FSR serisær denne risiko iforhold til detailhandelenog webhandel. Risikoen vil forsvinde, så-fremt detailhandelen afgrænses fra forsla-get, jf. ovenfor.En alternativ løsning kan være er, at ind-sætte en beløbsgrænse, således at det kuner salg over eksempelvis 50.000 kr., somomfattes af den omvendtebetalingspligt. Påden måde kan svindel i forbindelse medenkeltstående køb af mobiltelefoner mv.minimeres uden, at formålet med denomvendte betalingspligt forsvinder.Klare regler for dokumentationForslaget indeholder ikke retningslinjer fordokumentation af momsfrit B2B salg,dvs.hvordan virksomhederne skal dokumentere

de momsfri salg. Der bør ikke være tvivlherom, og forslaget bør klart beskrive dettei bemærkninger mv.FSR noterer sig i denne forbindelse, atlov-forslaget ikke kræver indberetning tilSKATaf sælgernes B2B-omsætning.Afgiftspligtige personerIfølge lovforslaget skal den omvendtebeta-lingspligt gælde afgiftspligtigepersoner.Betyder dette, at alle virksomheder, som idag er momsfritaget efter momslovens § 13(læger, tandlæger, boligudlejere mv.) skalmomsregistreres, idet det må forudsættes,at langt de fleste af disse virksomhederkøber både mobiltelefoner og bærbarecomputere?Momsfritagne virksomhederI forhold til de momsfritagne virksomhederer der endvidere det forhold, atsåfremt enmomsfritagen virksomhed har anvendt deomhandlede varer fuldt ud til momsfritagenaktivitet, så vil det være mulig efterfølgen-de at sælge varen uden moms. Som køberaf en sådan vare har man som udgangs-punkt ikke mulighed for at vide, om varenhar været anvendt fuldt ud til momsfrita-gen aktivitet. Eneste mulighed for sådannekøbere er at stole på fakturateksten,såledesat der alene skal afregnes moms, hvissælger på fakturaen har angivet, at der ertale om salg med omvendt betalingspligt.Dette leder så til spørgsmålet, om hvem dervil hæfte for en evt. moms, hvis der ved enfejl ikke er påført omvendt betalingspligt påfakturaenFor kort implementeringsfristEfter FSRs opfattelse er en implemente-ringsfrist på skønnet maksimalt 1½ månedfra vedtagelse til den foreslåede ikrafttræ-den 1. januar 2014 alt for kort i forhold tilvirksomhedernes nødvendige systemæn-dringer. For at give virksomhederne mulig-hed for at gennemføre ændringerne børikrafttræden tidligst være 1. juli 2014.Justering af subjektiv skattepligt af er-hvervsdrivende foreninger m.v.FSR glæder sig over, at ministeriet nuvælger at ændreskattepligtsbestemmelsen iSEL § 1, stk. 1, nr.2, således at de foreningerm.v.,som ved en fejl blev omfattet af dennebestemmelse ved lovændringen i 2011 (lovnr. 254) nu får mulighed for at få rettet opherpå ved at vælge beskatning efter SEL §1, stk. 1, nr. 6, med tilbagevirkende kraft,således at de stilles somom de aldrig havdeværet omfattet af nr. 2-beskatningen.FSR kan derfor støtte denne ændring og harikke yderligere kommentarer tilforslaget.InvesteringsForeningsRådetKommunernes LandsforeningIngen bemærkninger.Ingen bemærkninger.

Justering af skattepligt for erhvervsdri-vende foreninger m. v.Et element af det fremsendte udkast tillovforslag er at rette op på det forhold, atflere foreninger m.v. ved en fejl er blevetfuldt selskabsskattepligtige og dermed erblevet pålagt fuld skat.Landbrug & Fødevarer (L & F) ser yderstpositivt på, at forslaget retter op på detforhold, at flere foreninger m.v. end oprin-deligt tilsigtet er blevet fuldt selskabsskat-tepligtige ved en lovændring vedtageti2011.L & F kan også bifalde, at forslaget sikrer, atden utilsigtede skattepligt ophørermedreelt tilbagevirkende kraft, så de berørteforeninger ikke står tilbage med en utilsig-tet skattepligt og et deraf følgende utilsig-tet skattetilsvar.L & F kan bakke op om, at lovforslagetfremsættes hurtigst muligt, så de berørteforeninger m.v. ikke efterlades i usikkerhedom deres skattemæssige forhold.For øvrige bemærkninger til lovforslagethenvises til høringssvar fra Videncentret forLandbrug.

Omvendt betalingspligt for internt dansksalg af forskellige former for elektronik.L’EASY-koncernen har overordnet 2 forret-ningsenheder i Danmark, der begge vil bliveberørt af forslaget:- L’EASY-forretningen inkl. D:E:R vil bliveberørt både på større B2B sager samtmindre B2B sager ved handel med eksem-pelvis enkeltmandsvirksomheder- Wuptiforretningen vil blive berørt både påstørre B2B sager samt mindre B2B sagerved handel med eksempelvis enkeltmands-virksomheder.L’EASY kan som udgangspunkt tilslutte sigTDCs høringssvar. Dog finder L’EASY, at derkunne lægges mere vægt på problemstillin-gerne for internethandel, således dette ikkebliver nedprioriteret ift. de fysiske detailbu-tikker, som der lægges meget vægt på forså vidt angår kasseterminalsproblemstillin-gen.Vedr. TDCs forslag til forbedringsmulighe-der nævnes i pkt. 4 muligheden for atindfø-re en beløbsgrænse på eksempelvis 50.000kr. Lige som TDC finder L’EASY ikke denneløsning attraktiv, idet større PC’er (specieltmærker som Apple m.v.) hurtigt vil nærmesig denne grænse, og således vil handler,der ikke er tiltænkt reguleret af lovforsla-get, alligevel blive omfattet.Generelt finder L’EASY, at indførelsen afgrænser (enten antal eller beløb) stadigmedfører ændringer af de administrativesystemer. Det skal vurderes, om det pågæl-dende salg er over eller under grænsen, og ibekræftende fald skal systemerne ændrestil håndtering heraf, hvilket reelt vil kræveflere systemændringer end ingen grænser.

Som det anføres i TDC’s høringssvar vil enikrafttræden den 1. januar 2014 ikke værerealistisk, hvorfor L’EASY også kan tilsluttesig en ikrafttrædelsesdato, der absoluttidligst kan være 1. juli 2014 afhængig af,hvornår en evt. endelig lov er vedtaget.RigsadvokatenFradrag for udgifter til bestikkelseRigsadvokaten finder, at det vil være mestkorrekt at henvise til straffelovens § 122 og§ 304a, stk. 1, frem for § 144 og § 304, stk.2, idet straffesubjektet i § 122 og 304a, stk.2, er modtageren af bestikkelsen, mensstraffesubjektet i straffelovens § 122 og §304a, stk. 1, er den, der yder bestikkelsen.SRF Skattefaglig ForeningTelia DanmarkIngen bemærkninger.Omvendt betalingspligt for internt dansksalg af forskellige former for elektronik.Telia forstår, at formålet med lovforslageter at hindre momskarruselsvig og dermedatbekæmpe momsunddragelse.Telia stiller sig positivt overfor lovforslagetsintention om at hindre momskarruselsvig.Det er imidlertid Telias opfattelse, at forsla-get vil have betydelige administrative ogderaf følgende økonomiske konsekvenser,samt unødigt vil omfatte handler, der ikkeumiddelbart er udsat for svig.Lovforslaget vil medføre flere vidtrækkendekonsekvenser, herunderlikviditetsforskyd-ning af momsen mellem sælger og køber,betydeligeadministrative byrder for derespektive salgskanaler i form af særligkategorisering, kontrol og dokumentation,samt et øget behov for massiveinvesterin-ger i udvikling og udbygning af de nuvæ-rende it- ogfaktureringssystemer, herunderfor at kunne udføre korrekt registrering,samt for atkunne sondre mellem de respek-tive momskategorier.Lovforslaget vil derfor betyde substantielleomlægninger af de nuværendeforretnings-støttesystemer, idet de nuværende ordre-,lager- og faktureringssystemer ikke erindrettet til at give enkelte produkter i vissesalgskanaler til erhvervskunder en moms-retlig særbehandling.For at kunne imødekomme lovforslaget ogsikre korrekt registrering ogfakturering afmoms, vil der derfor skulle anvendes væ-sentlige ressourcer, som vil drive substanti-elle omkostninger betydeligt.Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor dersker salg af blandede eller bundledeproduk-ter, samt ved produkter med tilgiftssalg,hvor der naturligt opstår et krav til syste-merne om at kunne differentiere i fakture-ringsgrundlaget.Lovforslaget bør derfor indeholde en klardefinition og sondring af samtlige depro-duktkategorier og dertil hørende respektivemomskategorier, der vil være omfattet aflovforslaget, da der ellers vil opstå enDer henvises til kommentarerne til TDC’s høringssvar.Lovforslaget er en udbygning af den gældende be-stemmelse i ligningsloven. I denne bestemmelsehenvises til straffelovens § 144, der omfatter desåkaldte regler for passiv bestikkelse. Bestemmelsener udbygget således, at der henvises til de øvrigebestemmelser i straffeloven vedrørende passiv be-stikkelse. Det er begrundelsen for, at bestemmelsenikke er ændret, således at der henvises til straffelo-vens bestemmelser om aktiv bestikkelse, som fore-slået af Rigsadvokaten.

forøget risiko for fejlregistreringog fejlkate-gorisering, samt en relativ stor gråzone aftvivlstilfælde for, hvorvidt og hvornår etsalg bør kategoriseres i henholdsvis den eneeller anden momskategori.Særligt for selskaber, der som Telia er endel af en international koncern, vil lovfors-laget medføre en stor administrativ udfor-dring, idet sådanne selskaber, forat opnåeffektiv og efficient drift, kører på fællessy-stemer, der betjener samtlige (de-tail)kunder, produkter og salgskanalersammen med de øvrigeforretningsenheder ide øvrige lande.De udfordringer og den store administrativebyrde der pålægges salgskanalernestårderfor ikke mål med den problemstilling,der søges adresseret, for så vidt angårdedetailbutikker, der i overvejende gradhandler med private.Hertil kommer, at lovforslaget kan åbne forandre former for momssvig, idetlovforsla-get gør det lettere for private at undgå atsvare moms ved eksempelvis at udgive sigfor at være erhvervsdrivende gennemmisbrug af CVR-numre eller momsnumre.Dette kan særligt tænkes realiseret i forbin-delse med internethandel, hvor mulighedenfor fysisk kontrol per se vil være minimal.Ligeledes fremstår det uklart, hvorledesSKAT vil stille sig i de tilfælde, hvor ener-hvervskunde er blevet faktureret udenmoms, og det senere viser sig, at denpå-gældende kunde ikke selv afregner moms tilSKAT.En anden problemstilling opstår i de tilfæl-de, hvor en erhvervsdrivendeeksempelviskøber en mobiltelefon, som efterfølgendeenten bliver benyttet til privat brug, ellerbliver solgt videre privat. Her sparer denerhvervsdrivende eller den efterfølgendeprivate person momsen.Således opstår der her en væsentlig pro-blemstilling i relation til, hvorledes denen-kelte salgskanal sikrer og dokumenterer, atdet enkelte salg er sket til enerhvervsdri-vende kontra en privat kunde, så det enkel-te salg registrereskorrekt og ikkeudvikler sigtil en ny momskarrusel.Hertil kommer, at lovforslaget savnerkonkrete retningslinjer for, hvorledesdo-kumentation for momsfrit BtB salg skalforeligge, så den enkelte salgskanal kansikresig, at den enkelte kunde kan kategoriseressom værende enten erhvervsdrivende ellerprivat. Dette bør lovforslaget tage højdefor. I modsat fald åbnes uhensigtsmæssigtforandre typer af momssvig, f.eks. i detilfælde, hvor der sker salg til ”professionel-le videresælgere”, der unddrager sig deresmomsforpligtelse gennem nye karruselkon-stellationer ved salg til private, hvor derikke svares moms.

Der bør derfor med lovforslaget indførestiltag som en listeindberetning til SKATafden til enhver tid foretagne BtB-handel, såvirksomheder ikke ufrivilligtinddrages imomssvig.Endvidere er det Telias vurdering, at lov-forslaget medfører en betragtelig storrisikofor, at virksomheder som modsvar pålovforslaget, for at undgå udfordringerne ogrisiciene ved korrekt administration ogregistrering af momsen, blot vælger enleverandør i et andet EU-land.Telia opfordrer derfor til, at lovforslageta-lene bør omfatte erhvervsmæssigt salg,hvordet primære sigte er at afsætte ikke-pakkerelaterede telefoner, således ataltdetailsalg og alt salg af produktbundter,blandede produkter samt produkter med-tilgiftssalg, hvori telefoner eller teleabon-nementer på den ene eller andentænkeligemåde indgår, fritages fra lovforslaget.I øvrigt burde den problemstilling lovforsla-get søger at adressere allerede være omfat-tet af bestemmelsen i momslovens § 46,stk. 10, hvor der siden d. 1. juli 2012 harværet solidarisk hæftelse for at svare momsfor køber, hvis sælger ikke svarer moms.Telia er opmærksom på, at momslovens §46, stk. 10, kun omfatter registreredeafta-gere, men af bemærkningerne til bestem-melsen fremgår det, at det forventes,atbestemmelsen ”vil have en positiv ogkriminalitetsforebyggende effekt modsortarbejde, kædesvig og fiktive fakturaer,der benyttes til fradrag skatte- ogmoms-mæssigt”.Det synes derfor umiddelbart, at indevæ-rende problemstilling vil kunne væreomfat-tet af momslovens § 46, stk. 10, hvormedbehovet for indeværende lovforslag for detførste udvandes og for det andet vil gåvidere end nødvendigt, henset til de i dettehøringssvar beskrevne byrder og omkost-ninger forslaget vil medføre, når problem-stillingen med kædesvig allerede synes søgtreguleret i momslovens § 46, stk. 10.Spørgsmålet er derfor om lovforslaget ikkefejladresserer problemstillingen og gårufor-holdsmæssigt langt – særligt når der sam-menholdes med de påvirkningerlovforslagetvil medføre. Alternativt kunne det væremere hensigtsmæssigt, at modificeremomslovens nuværende § 46, stk. 10, til atindeholde en bredere imødegåelse af denproblemstilling, der søges adresseret me-dindeværende lovforslag.I relation hertil vil lovforslaget derfor ogsåkunne medføre, at alle momsfrievirksom-heder vil skulle momsregistreres, for atkunne imødekomme de udfordringer, somlovforslaget rejser til at kunne administrereog registrere korrekt moms, hvilket yderli-

gere komplicerer processen og tynger denadministrative byrde. Lovforslaget vil såle-des medføre flere tidskrævende foranstalt-ninger, herunder ikke mindst for at kunneopnå korrekt og tilfredsstillende implemen-tering i systemerne, der som beskrevetovenfor vil skulle modificeres og udvikles tilat sikre korrekte fakturerings- og registre-ringsgrundlag.Detforeslåsder-for,medmindre fritagelse for lovforslagetindrømmes som anført nedenfor, at tidlig-ste ikrafttræden ikke bør være før 1. okto-ber 2014.Henset til, at lovforslaget ikke vurderes, atadressere den indeværendeproblemstillingkorrekt, idet de med lovforslaget ønskedeindførte tiltag overfor detailhandlen ikkestår i forhold til formålet med lovforslaget,da omfanget af lovforslaget går videre endnødvendigt for detailhandlen, komparativttil risikoen for en reel eksistens af moms-karruseller i detailhandlen, bør forslagetikke omfatteden detailhandel, der i overve-jende grad sker til private, ligesom salg afprodukter med samtidig oprettelse afteleabonnement også bør fritages.I stedet opfordres der til, at der indføresstyrkede udbetalingskontroller, da dette-bedre står mål med den problemstilling ogrisiko der søges løst og imødekommetmedindeværende lovforslag.Alternativt bør lovforslaget indeholde entenen kvantumgrænse i form af antalsolgteproduktenheder, eller en (relativt høj)beløbsgrænse, der klart og tydeligtangiver,hvornår og hvorvidt et salg vil være omfat-tet af reglerne for omvendt betalingspligt.Uanset ovennævnte finder Telia, at lovfors-laget bør indeholde en klar sondring ogdefinition af de af lovforslaget omfattedeprodukter og produktområder, ligesomgrænsetilfældebør beskrives udførligt, dadette vil kunne lette den administrativeogregistreringsmæssige byrde væsentligtfor virksomhederne, ved klart at angiveenentydig definition heraf, sammen medangivelsen af retningslinjerne for sikringogdokumentation af korrekt fakturering ogregistrering af moms, i tilfælde medom-vendt betalingspligt.TDCOmvendt betalingspligt for internt dansksalg af forskellige former for elektronik.TDC har forstået, at intentionen med lov-forslaget er at hindre momskarruselsvig.De produkter, der nu foreslås omfattet afomvendt betalingspligt for moms, sælgesimidlertid både B2B og B2C, og det giveranledning til nogle andre problemstillingerend omvendt betalingspligt for produkter,der kun sælges B2B.Det er i forslaget angivet, at forslagetsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivetkan være en likviditetsforskydning af mom-sen mellem momsregistrerede sælgere ogkøbere. Det er endvidere anført, at forsla-Det er korrekt, at omvendt betalingspligt afviger fradet normale momssystem for så vidt angår inden-landske handler. Det er imidlertid på baggrund af ennøje afvejning af hensynet til at hindre et utilsigtetmindreprovenu og hensynet til de administrativebyrder, vurderingen, at forslaget er proportionaltefter justeringen af forslaget. Det bemærkes endvide-re, at Danmark ikke er det eneste land i EU, derindfører omvendt betalingspligt for disse elektroniskevarer. Tyskland og UK har således indført tilsvarenderegler.

get skønnes at have begrænsede admini-strative konsekvenser for erhvervslivet.TDC er enig i forslagets intention om athindre momskarruselsvig, men det er TDC’sopfattelse, at forslaget vil have betydeligeadministrative og deraf følgende økonomi-ske konsekvenser for erhvervslivet. Samti-dig omfatter forslaget unødigt handler, derikke er udsat for svig. TDC foreslår derfor enrække konkrete ændringer og præciserin-ger, som vil lempe konsekvenserne for denlovlydige del af erhvervslivet betydeligt, ogsom samtidig kan gennemføres uden på-virkning af forslagets målsætning.TDC’s FORSLAG TIL FORBEDRING AF LOV-FORSLAGET1. Butikker, der i langt overvejende gradhandler med private, bør ikke omfattesSalg af mobiltelefoner og pc’er m.v. i de-tailhandelen sker som altovervejendehovedregel som enkeltsalg af de konkretevarer, og kun i sjældne tilfælde sælgers derflere enheder på én gang. TDC har gen-nemført en minianalyse af salget af mobil-telefoner i sine detailbutikker, som viser, atder i den seneste 6 måneders periode ikkeer gennemført samlede salg af mobiltelefo-ner på mere end 5 stk. Det samme billedevil formentlig gælde for tablets og pc’erm.v. Der er flere årsager hertil. Dels lagerfø-rer detailbutikkerne ikke større mængder afden enkelte model, og dels foregår handleni detailbutikker ved personligt fremmøde.Endvidere er mange detailbutikker overvå-get af video, og betalingen vil ofte væresporbar, fordi den foregår med kreditkort.Salg i detailhandelen er derfor efter TDC’serfaring ikke udsat for momssvig og hellerikke i risikozonen for momskarruseller.Omvendt foregår der en del småhandler tilerhvervsdrivende i detailbutikkerne. Detkan fx være en mindre tømrervirksomhed,som har sine mobilabonnementer hos TDC,og hvor en tømrersvends mobiltelefon går istykker. Svenden henvender sig i en TDC-butik og køber 1 stk. mobiltelefon.Det er TDC’s opfattelse, at der generelt idetailhandelen ikke sker handler, der er endel af momskarruseller. Det gælder både ispecialbutikker, i radio-og elektronikforret-ninger og i dagligvarebutikker, som har salgaf mobiltelefoner m.v.I betragtning af, at denne type salg ikke eren del af momskarruselsvig, foreslås hø-ringsforslaget ændret således, at detailbu-tikker, som i overvejende grad handler medprivate, undtages fra reglen om omvendtbetalingspligt ved salg til erhvervsdrivende.Afgrænsningen bør være den samme, somgælder for de forenklede fakturaregler. Ensådan ændring vil ikke påvirke konkurren-cen i detailleddet, fordi alle virksomheder,som primært sælger til private, er omfattet.Handlende, som overvejende sælger engros, vil ikke opleve en negativ konkurrenceaf TDC’s forslag, fordi de allerede primærtLovforslaget er på baggrund af høringen justeretsåledes, at detailvirksomheders salg undtages fraændringerne i momsloven.Justeringen fremgår af den foreslåede bestemmelse imomslovens § 46, stk. 2, som indebærer, at denomvendte betalingspligt ikke gælder for salg framomsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af depågældende produkter (mobiltelefoner, integreredekredsløb, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbarecomputere) udelukkende eller overvejende sker tilprivate forbrugere. Momslovens § 46, stk. 2, har tilformål helt at undtage detailhandlens salg fra denomvendte betalingspligt. Bestemmelsen gælderderimod ikke detailhandlens indkøb.Den underliggende mekanisme i MTIC-svig (MissingTrader Intra Community Fraud) er beskrevet i be-mærkningerne til lovforslaget. I praksis foregår svigendog på en langt mere avanceret måde, hvor deranvendes forskellige metoder til at komplicere trans-aktionskæderne og sløre handelsforløbet – eksempel-vis ved løbende at sælge varer ”ud af karrusellen”.Det kan være svært for lovlydige detailvirksomhederog deres leverandører at vide nøjagtigt, hvad der erforegået i tidligere handelsled, og der er eksemplerpå, at karruselvarer i sidste led uforvarende er endtsom slagtilbud i detailhandlen.Salg af varer ”ud af karrusellen” udsætter dermedogså den lovlydige del af branchen (og herunderdetailhandelsbranchen) for en unfair konkurrence,fordi lovlydige virksomheder, som afregner moms afderes salg, ikke har mulighed for at sælge til de kun-stigt lave priser, som karruselvarerne kan sælges for.Også detailvirksomheder kan således under de nuvæ-rende momsregler ikke kan berøres af momskarrusel-svig. Den ovenfor beskrevne justering af lovforslagetfjerner imidlertid denne risiko, fordi omvendt beta-lingspligt i alle led til og med indkøb i detailhandels-leddet eliminerer selve muligheden for MTIC-svig.

henvender sig til en gros-segmentet og somfølge heraf formentlig allerede opsamlerdetaljerede kundeoplysninger til dereskundedatabase. TDC’s erhvervscentre vilheller ikke være omfattet af forslaget, idetde overvejende sælger en gros.En sådan ændring af lovforslaget vil ikkepåvirke intentionen om at bekæmpemomskarruseller. Det vil efter TDC’s opfat-telse heller ikke føre til en ændring afsvindleres svigagtige adfærd, fordi mulig-hederne for at købe tilstrækkeligt store ogattraktive varepartier i detailhandelen somnævnt er begrænsede. Hertil kommer dennævnte betydelige risiko for identifikationaf de involverede parter.De konkrete elementer i høringsforslaget,som især giver detailhandelen udfordringer,er:- Manglende mulighed for at håndtere salgtil henholdsvis private og erhverv forskelligtpå kasseterminalen.- Manglende mulighed for at registreredokumentation for momsfrit B2B salg viakasseterminalen. Det vil kræve manuelleprocedurer eller særlige systemer at regi-strere det momsfri salg. Dette kan forment-lig ikke ske via kasseterminalen.- Kundedialogen påvirkes og tiden pr.ekspedition stiger med risiko for negativpåvirkning af omsætningen.- Negativ påvirkning af selvbetjeningssalg.De omfattede varer handles i mange detail-butikker (også) som selvbetjeningssalg,hvor kunden selv vælger varen på hylden oggår til betaling i kassen.- Meget vanskelig håndtering af salg, hvorkunder køber både varer omfattet af deforeslåede regler og andre varer. Den enedel af salget skal være med moms, mensden øvrige del er momsfri.- Detailbutikker med kasselinjer vil oplevesærlige udfordringer. Det vil i praksis værenærmest umuligt at udstede fakturaer formomsfrit B2B salg ved kasselinjerne.2. Som alternativ til (1) bør der indføres enminimumsgrænse for antal af enheder pr.varekategori, der er omfattet af forslagetSom nævnt under forslag 1 kan TDC konsta-tere, at der ikke gennemføres større hand-ler i TDC’s telebutikker.Som et alternativ til forslag 1 (eller i kombi-nation hermed) kan der indføres en antals-mæssig minimumsgrænse pr. varekategori,således at fx salg af op til 10 mobiltelefoneri en enkelt handel ikke er omfattet af om-vendt betalingspligt i B2B situationen.En sådan ændring af lovforslaget vil pågrund af det lave antal vareenheder ikkepåvirke intentionen om at bekæmpemomskarruseller.Forslaget vil heller ikke påvirke konkurren-En antalsmæssig minimumsgrænse vil i princippetberøre alle virksomheder, som af og til sælger depågældende produkter B2B. Dette vurderes sommere byrdefuldt end den ovenfor beskrevne justeringaf lovforslaget, hvorefter salg fra alle detailvirksom-heder holdes helt udenfor reglerne.

cen negativt, idet alle leverandører stilleslige. De leverandører, som har salg bådeover og under grænsen, skal dog kunnehåndtere grænsen i deres systemer. Dettevil være en væsentlig administrativ byrde.3. Mobiltelefoner m.v., der sælges samti-dig med oprettelsen af et teleabonnement,bør undtages fra reglerneVed abonnementsoprettelsen sker der enomfattende identifikation og registrering afkøber. Muligheden for at lave momskarru-selsvindel ved indkøb af mobiltelefonerm.v. samtidig med oprettelsen af et abon-nement vil i praksis være ikke eksisterende.Det foreslås derfor, at salg af mobiltelefo-ner m.v., som sker samtidig med oprettel-sen af et teleabonnement, ikke skal væreomfattet af B2B omvendt betalingspligt.4. Som alternativ til (2) kan der indføres enbeløbsmæssig minimumsgrænse for devarekategorier, der omfattes af forslagetEn beløbsgrænse pr. handel kan overvejesud fra samme betragtninger, som nævntunder (2). Grænsen kunne fx være 20.000kr. pr. handel.Bemærk dog, at det efter TDC’s opfattelseikke vil være en god løsning, hvis der istedet for et minimumsantal pr. handelindføres en værdigrænse for salg til denenkelte kunde (som det fx er tilfældet iEngland), medmindre værdigrænsen sættesså højt (fx 50.000 kr.), at alle handler itelebutikkerne de facto vil falde uden for.Dette skyldes, at det systemmæssigt ermeget vanskeligt at opsummere handler pr.kunde i detailleddet.GENERELLE BEMÆRKNINGER I ET ER-HVERVSMÆSSIGT PERSPEKTIVTDC er generelt set skeptisk over for, omhøringsforslaget opfylder det tilsigtede mål.Forslaget vil i sin nuværende udformningramme alle danske handler B2B med deomfattede varer, hvilket betyder, at samt-lige danske erhvervsvirksomheder rammessom købere samtidig med, at en stor del afden almindelige detailhandel samt special-butikker også rammes.Det er efter TDC’s opfattelse meget tvivl-somt, om de foreslåede regler vil have enreel indvirkning på momssvig, fordi svigenblot vil ændre karakter. Det eneste sikreresultat er, at samtlige lovlydige virksom-heder rammes af nye administrative byrder.a. Virksomhedernes it-systemerMed ”rammes” sigtes her især til de sy-stemmæssige udfordringer for virksomhe-derne. Det er TDC’s opfattelse, at det er enklar fejlvurdering, når forslaget skønnes athave begrænsede administrative konse-kvenser for erhvervslivet.Købere af de omfattede varer skal såledessystemmæssigt kunne håndtere visseindenlandske køb på en helt særlig måde.Eksisterende økonomisystemer er ikke satEn særregel for abonnementsoprettelser vil i princip-pet berøre alle virksomheder, som i B2B-relationersælger de pågældende produkter, og det vil betyde,at produkter, som sælges enkeltstående, skal behand-les anderledes end produkter med abonnement.Dette vurderes som mere byrdefuldt end den ovenforbeskrevne justering af lovforslaget, hvorefter salg fraalle detailvirksomheder, uanset om salget sker medeller uden samtidig oprettelse af et abonnement,holdes helt uden for reglerne.

op til dette, og det vil volde vanskelighederat finde teknisk simple løsninger. Det vil fxikke være muligt at styre håndteringen vialeverandørmasterdata, da den sammeleverandør kan levere både varer omfattetaf reglerne (fx pc’er) og varer, der ikke eromfattet (fx printere). Oven i købet vilsådanne varer ofte blive faktureret påsamme faktura, hvilket komplicerer håndte-ringen yderligere. Disse bemærkningergælder både små, mellemstore og storevirksomheder.Forholdet kompliceres yderligere af, at deriht. praksis ofte ikke er fuld momsfradrags-ret for indkøb af mobiltelefoner m.v.It-løsninger vil være komplekse og dyre.Manuel håndtering vil tilsvarende være enbetydelig omkostning for dansk erhvervsliv.Sælgere af de omfattede varer skal gen-nemføre ændringer i it-systemer, ligesomder skal indføres nye administrative proce-durer. Det giver særlige udfordringer, nårsamme kunde køber varer omfattet afreglerne og varer, der ikke er omfattet. Detbetyder, at sælgere på samme regning skalkunne håndtere momsfrie og momspligtigesalg, hvilket ikke er normalt for virksomhe-der, der handler med denne type varer.Salg i detailbutikker foregår via et kasseap-parat, og der er ikke samme funktioner somi et ”rigtigt” faktureringssystem. Der erderfor begrænsede muligheder for at”lagre” oplysninger om kunder og særligeforhold om salget.b. Stor risiko for at private forbrugere vilsnyde sig til momsfrie mobiltelefoner m.v.Hvis forslaget gennemføres i sin nuværendeform, ser vi en betydelig risiko for, at priva-te forbrugere skaffer sig adgang til virk-somheders navn og CVR-nr., og bruger disseoplysninger som grundlag for momsfritindkøb af de omhandlede varer.Det er let at skaffe sådanne data, og enprivat køber kan herefter udgive sig for atvære ansat hos en virksomhed, hvilket vilbetyde, at fx en telebutik skal sælge entablet uden moms. Det kræver ikke megenfantasi at forudse, at en sådan ”gimmick”hurtigt vil blive populær.c. Manglende retningslinjer for dokumen-tation af B2B salg – retssikkerhedVi savner generelt konkrete retningslinjerfor, hvordan dokumentation for momsfritB2B salg skal foreligge. Det må antages, atder skal indføres en række krav til doku-mentationen, da SKAT ellers ikke kan kon-trollere de momsfrie salg. Det er særligt iforbindelse med regler imod svig væsentligtfor erhvervslivet, at der er meget klareregler for, hvornår dokumentationskrav ogdermed ansvarsfriholdelse for en evt.momsrisiko er opfyldt.Det kan i den forbindelse undre, at der iforbindelse med de foreslåede reglertilsyneladende ikke skal ske listeindberet-ninger til SKAT af sælgernes B2B-omsætning.

på at håndtere salg af produkter med omvendt beta-lingspligt, når systemerne og de administrative pro-cedurer først er ændrede. Dette gjaldt også for blan-dede salg, dvs. salg, hvor nogle produkter er medmoms og andre uden. Virksomheder, som køber depågældende produkter, vil løbende skulle håndteredisse produkter anderledes end øvrige produkter medalmindelig momspligt, men heller ikke dette forven-tedes at medføre væsentlige byrder. Næsten alle deadspurgte virksomheder havde erfaring med omvendtbetalingspligt ved handel med andre EU-lande, og dehavde derfor gode forudsætninger for at estimere deløbende byrder. TER vurderede på den baggrund, atdet justerede lovforslag kun vil medføre begrænsedeløbende byrder for de omfattede virksomheder, dvs.under 10.000 timer årligt på samfundsniveau.For så vidt angår byrderne ved omstilling til de nyeregler, er det opfattelsen, at mange virksomheder vilkunne gøre brug af standardiserede og eksisterendeIT-løsninger som allerede er på markedet. Inden-landsk omvendt betalingspligt fungerer teknisk påsamme måde som EU-erhvervelses-moms ved græn-seoverskridende handler, og det må formodes, atlangt de fleste økonomisystemer, som danske virk-somheder anvender, allerede i dag er i stand til athåndtere køb og salg på tværs af grænserne i EU. Deadministrative konsekvenser for erhvervslivet bestårsåledes af engangsomkostninger, som kan varierevirksomhederne imellem, og som bl.a. vil afhænge afantallet af varenumre, der skal ændres i, samt hvorfleksible eksisterende IT-systemer er.

Det anføres i høringsforslaget, at virksom-hedernes retssikkerhed vil blive styrket,fordi man undgår at blive involveret i sagerom momssvig. I betragtning af at TDC indtilvidere ikke har været involveret i sådannesager, vil TDC ikke umiddelbart opleve ensådan styrkelse, hvilket formentlig vil gældefor størstedelen af dansk erhvervsliv.d. Alle virksomheders køb påvirkesVed køb af varer omfattet af de foreslåederegler skal virksomhederne fremover hånd-tere momsen på anden vis end i dag. Kon-kret sker bogføring i mange systemer påden måde, at der ved hjælp af fakturaensbrutto-eller nettobeløb automatisk genere-res bogføring af moms. Dette skal fremoverhåndteres anderledes, og det må antages,at mange virksomheder vil have vanskeligtved at gennemføre en korrekt registreringaf momsen. Det gælder særligt i de tilfælde,hvor virksomheder modtager fakturaer forkøb, der både omfatter varer uden momsog varer med moms fra en dansk leveran-dør. Der er efter vores vurdering en betyde-lig risiko for, at lovlydige virksomheder pågrund af reglernes kompleksitet ved en fejlkommer til at fratrække moms på demomsfrie indkøb. Herved risikerer statskas-sen at miste provenu.e. Engrosleddet påvirkes af systemændrin-gerFor virksomheder, der udelukkende sælgerde pågældende varer en gros, vil de fore-slåede regler formentlig være en overkom-melig opgave, men stadig med en ikkeuvæsentlig udgift til systemændringer. Detgælder fx TDC’s erhvervscentre, der godt vilkunne håndtere omvendt betalingspligt, omend der også her vil være udgifter til sy-stemændringer m.v.f. Købere er allerede solidarisk hæftendeved kontantkøb over 10.000 kr., jf. ML §46, stk. 10Efter momslovens § 46, stk. 10 (indført medvirkning fra den 1. juli 2012) har SKATallerede mulighed for at pålægge købere afvarer solidarisk hæftelse for sælgerensmanglende betaling af moms. Det fremgårbl.a. af bemærkningerne til denne bestem-melse, at:”Det forventes, at en sådan begrænsning - iog med at der skabes et transaktionsspor -vil have en positiv og kriminalitetsforebyg-gende effekt mod sort arbejde, kædesvig ogfiktive fakturaer, der benyttes til fradragskatte- og momsmæssigt. Herudover for-ventes det, at uregistrerede virksomhedervil få vanskeligheder med at handle, fordikøbere vil have behov for at sikre sig doku-mentation for afholdte udgifter.”TDC er ikke bekendt med, i hvilket omfangdenne bestemmelse er anvendt af SKAT,men den er jo tydeligvis rettet imod desamme svigtilfælde som nu på ny adresse-res i lovforslaget.Spørgsmålet er, om den eksisterende § 46,stk. 10, ikke er tilstrækkelig?

Momslovens § 46, stk. 10, blev indsat i 2012, som ledi regeringens og Enhedslistens aftale om en ”pakkevedrørende indsats rettet mod sort arbejde”.Sort arbejde kendetegnes ved, at der ikke udstedesfaktura til køber, og at køber oftest betaler kontant.Når det foregår på denne måde, vil der ikke være ettransaktionsspor. Med henblik på at etablere ettransaktionsspor bestemmer momslovens § 46, stk.10, derfor, at leverandør og aftager hæfter solidariskfor betaling af moms, hvis leverancen ikke er betaltdigitalt via et pengeinstitut, og leverancen udgør over10.000 kr.Momslovens § 46, stk. 10, adresserer sort arbejde ogkædesvig. Bestemmelsen er ikke rettet mod – og vil ide fleste tilfælde være uanvendelig på – den grove oggrænseoverskridende momskarruselsvig, som kendessom MTIC-svig, og som de foreslåede regler omomvendt betalingspligt har til formål at bekæmpe. Dehandler, der indgår i MTIC-svig, betales normalt ikkemed kontanter, og derudover regulerer momslovens§ 46, stk. 10, kun det direkte forhold mellem aftage-ren og den leverandør, som ikke afregner sin salgs-moms. Overført til MTIC-svig vil det være det direkteforhold mellem en ”missing trader” og den førsteaftager af varerne, som netop fordi de er de første ledi en lang og særdeles kompleks indenlandsk handels-kæde – også er de sværeste led for myndighederne atidentificere i tide.

g. Stor risiko for at dansk omsætningflyttes til andre EU-landeKøbere, der har erfaring med grænseover-skridende EU-køb, vil kende til systematik-ken med omvendt betalingspligt. De græn-seoverskridende transaktioner kan også lethåndteres i eksisterende it-systemer.Det vil derfor være nærliggende, at virk-somheder – for at undgå ”systembøvl” –vælger en leverandør i et andet EU-landfrem for en dansk leverandør.h. Internethandel – en særlig udfordringDe foreslåede regler vil give særlige udfor-dringer ved handel på internettet – især iforhold til identifikation af, om den hand-lende er B2B-kunde. Ved internethandel vilden nævnte mulighed for at private forbru-gere identificerer sig som B2B-kunder væresærligt nærliggende.i. Ønske om en klar afgrænsning af vare-området – fx via brug af KN-koderDer sker hele tiden nye udviklinger afelektroniske produkter, hvilket kan medføretvivl om, hvorvidt en vare er omfattet ellerej. Det kunne være hensigtsmæssigt atidentificere vareområdet ved hjælp afKN-koder, der er mere entydige end engenerel verbal beskrivelse.j. Regler åbner for nye svigmetoderDe foreslåede regler, hvor der ikke opkræ-ves moms B2B, vil åbne for nye svigmeto-der og udsætte hæderlige handlende forstørre risiko for at blive en del af en kæde,hvor der udøves momssvig. Det kan fx ske,når svindlere har mulighed for køb af varerfra hæderlige leverandører uden at betalemoms. Hvis svindleren har mulighed forhurtig omsætning over for det privatesegment, hvor prisen er inklusive moms,kan svindleren ved at sætte en kunstigt lavpris hurtigt omsætte varerne og herefterstikke af fra den udgående moms.

Lovforslagets definitioner er i overensstemmelse meddefinitionerne i momssystemdirektivets artikel 199a,og Skatteministeriet finder ikke, at dette giver anled-ning til tvivl. Der er tale om fælles EU-retlige regler,som ikke er afhængige af national ret, og sammeafgrænsning skal således anvendes i alle lande, somhar, eller påtænker at indføre, omvendt betalingspligtmed hjemmel i direktivet.Hvis lovforslaget vedtages, vil den beskrevne form formomsunddragelse kun kunne finde sted i ét enkelthandelsled, og det er således ikke korrekt, at forslagetmuliggør nye svigmetoder i en ”kæde, hvor der ud-øves momssvig”. Når en momsregistret svindler købervarer hos en lovlydig leverandør, betaler svindlerensamme pris som andre momsregistrerede virksomhe-der. Momssvindleren vil ikke kunne afsætte B2B, fordialle momsregistrerede virksomheder køber ind tilsamme pris hos leverandøren. Såfremt svindlerenforsøger at afsætte varerne ”sort” til private, er dettei sagens natur strafbart, uden at det dog har nogetmed en ”kæde, hvor der udøves momssvig” at gøre.

Den underliggende mekanisme i MTIC-svig er, at enimportør (”missing trader”) i kædens første led gene-rerer store beløb i skyldig salgsmoms, der efterføl-gende ikke afregnes, mens en eksportør i kædenssidste led, som godt kan være en virksomhed i godtro, får en negativ momsudbetaling. Udbetalingskon-trol er et værktøj i svigsbekæmpelsen, men udgørikke i sig selv et tilstrækkelig effektivt værn modorganiseret MTIC-svig. I praksis anvender MTIC-svindlere adskillige metoder til at komplicere transak-tionskæderne, eksempelvis ved løbende at sælgevarer ”ud af karrusellen”, og her bidrager udbeta-lingskontroller eksempelvis ikke til opklaringen.Derudover kræves der, for at kunne tilbageholdeudbetalingen af negativ moms, en dyberegåendesagsbehandling, hvor SKAT blandt andet skal påvise”ond tro”, således som dette begreb er defineret i EU-Domstolens dom af 6. juli 2006 i de forenede sager C-439/04 og C-440/04, Kittel. Legale virksomheder kandeltage i MTIC-svig uden at være vidende om det, ogEU-domstolen har fastslået, at deres ret til udbetaling

m. Der er tale om regler, som kun må værei kraft i en tidsbegrænset periodeDet bør efter TDC’s opfattelse fremgå klartaf lovforarbejderne, at det bagvedliggendedirektiv maksimalt hjemler mulighed for deforeslåede regler indtil udgangen af 2018.Der er således tale om en overgangsord-ning, hvilket bør være med til, at der stillesyderligere krav om dokumentation for, attiltagene rent faktisk virker. Det ville i denforbindelse styrke erhvervslivets forståelsefor indførelse af svigbekæmpende regler,hvis det i lovforslaget blev forklaret, hvor-dan de nye regler ville sikre, at de konstate-rede svigtilfælde på 121 mio. kr. for en ikkenærmere defineret periode ville væreundgået.Herudover er TDC bekymret for, at dersenere indføres nye regler for at imødegåevt. nye former for svig, som vil medførenyeomkostningstungeadministrativeændringer i IT-systemer m.v.n. Formentlig mange nye momsregistrerin-gerAlle afgiftspligtige personer, der udeluk-kende har momsfrie aktiviteter efter ML §13, vil som købere blive omfattet af deforeslåede regler og skal dermed momsre-gistreres. Denne registreringspligt vilgælde for alle køb fra 1 kr. og op, og vil fx.omfatte læger, offentlige virksomheder,institutioner osv.I bemærkningerne er angivet, at en delmomsfrie virksomheder allerede er regi-streret. Høringsforslaget vil føre til, atsamtlige momsfrie virksomheder skalmomsregistreres.o. Tidspunktet for ikrafttræden levner ikkeplads til nødvendige systemændringerDer lægges op til ikrafttræden 1. januar2014. Dette giver ikke den nødvendige tidtil at gennemføre systemændringer m.v.Ikrafttræden bør tidligst være 1. juli 2014

Fradrag for udgifter til bestikkelseTransparency finder det positivt, at detpræciseres, at fradragsbegrænsningenomfatter bestikkelse betalt til både offent-ligt og private ansatte personer (på modta-gersiden) og uanset i hvilket land bestikkel-sen aftales eller konkret betales.Transparency bemærker, at det er indly-sende, at fradragsbegrænsningen i en danskkoncern også gælder sambeskattede inden-landske selskaber, men Transparency finderdet bør overvejes at tilføje i bemærknin-gerne, at fradragsbegrænsningen ogsågælder for sambeskattede selskaber iudlandet, da den skattepligtige indkomstfor disse skal opgøres efter danske regleruanset om der i det pågældende udland erfradrag for bestikkelsesbeløb og om bestik-kelse er der er strafbart.Transparency finder til gengæld, at der erbehov for at præcisere i hvilket omfangfradragsbegrænsningen tænkes at gældesåkaldt ”smørelse” eller ”facilitation pay-ments” (betaling af typisk mindre beløb forat opnå en tjeneste). Det bemærkes at dendanske lovgivning med tilhørende forarbej-der og kommentarer stadig er upræcis sombemærket af OECD’s Anti-bribery taskforce. Det gældes både sådanne betalinger,hvor en embedsmand betales for at frem-rykke ekspeditionen (som er lovmæssigbestemt) som betalinger, hvor en embeds-mand betales for at handle imod sinebeføjelser/instruktion. Transparency henvi-ser til OECD’s Work Group Phase 3 rapporttil Justitsministeriet fra marts 2013.Videncentret for LandbrugOmvendt betalingspligt for internt dansksalg af forskellige former for elektronik.Videncentret læser lovforslaget som om detkommer til at gælde alle virksomheder, derkøber mobiltelefoner og computere m.v.Det stiller krav til virksomhederne om athuske den omvendte betalingspligt vedangivelsen af momsen. Normalt er der ikkeomvendt betalingspligt på varer købt iDanmark. En del virksomheder vil såledesikke have erfaringer hermed, og det vil ikkevære en del af deres normale forretnings-gang.Videncentret finder det betænkeligt, at derpålægges denne atypiske betalingspligt,uanset hvor få indkøb der er tale om i denenkelte virksomhed. De administrativeudfordringer og økonomiske risici hervedfor små og mellemstore virksomhedersynes ikke tilgodeset ved forslaget.At der er problemer med svig finder Viden-centret ikke bør medføre, at der pålæggesalle virksomheder sådanne byrder. Pro-blemstillingen vedrørende momskarrusellervedrører større partier af varer. Der børderfor i det mindste indføres en regel, derkun rammer dette.Derudover foreligger der en stor oplys-Bemærkningerne til lovforslaget er udbygget somforeslået af Transparency.

ningsopgave. Umiddelbart virker det lidttungt at håndtere især for mindre virksom-heder som måske ikke er vant til at håndte-re de situationer, hvor de selv er ansvarligefor afregning af momsen af købet.Justering af subjektiv skattepligt af er-hvervsdrivende foreninger m.v.Videncentret er særdeles tilfreds med, atder nu rettes op på den utilsigtede konse-kvens af 2011 ændringen af SEL § 1, stk. 1,nr. 2.Videncentret er endvidere meget tilfreds-stillende, at omvalg kan foretages helt fremtil en måned efter SKAT’s seneste frist forgenoptagelse af skatteansættelsen.For at undgå misforståelser i relation tilretten til omvalg bør der være særlig op-mærksomhed på, at SKAT efter forvalt-ningsloven må antages at være pålagt enoplysningspligt om muligheden for omvalg.Tilsvarende oplysningspligten om mulighe-der for korrektioner efter LL § 2, skattefor-valtningslovens § 30 m.v. Videncentretønsker herved, at SKAT sætter ressourcerind på at få sikret, at denne vejledning sker.Det vil sikre mod misforståelser, og mod atingen mister muligheden for omvalg.Ældre SagenIngen bemærkninger.SKAT har ligesom andre myndigheder en vejlednings-pligt efter forvaltningsloven. I det omfang SKATgennemfører en skatteansættelse af en forening, derer blevet omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 2, som følge af lov nr. 254 af 30. marts 2011, børSKAT oplyse om mulighederne for at vælge skattepligtefter fx selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medtilbagevirkende kraft. De foreslåede regler er indret-tet således, at ingen mister muligheden for at ændreskattepligtsbestemmelse, da fristen for at vælge enanden skattepligtsbestemmelse med tilbagevirkendekraft først udløber en måned efter SKAT’s senestefrist for at genoptage skatteansættelsen.