L 51 - 2013-14 - Bilag 13: Betænkning afgivet d. 10/12-13

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love(Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)[af undervisningsministeren (Christine Antorini)]1. ÆndringsforslagUndervisningsministeren har stillet 6 ændringsforslag tillovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 31. oktober 2013 og var til1. behandling den 12. november 2013. Lovforslaget blev ef-ter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-visningsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 21.august 2013 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm. del – bi-lag 282 (2012-13). Den 31. oktober 2013 sendte undervis-ningsministeren de indkomne høringssvar og et notat heromtil udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra:Det Danske Suzuki Institut,Allan Krone Kristensen, Hadsund Skole,Uddannelsesforbundet,Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ung-domsskoleledere ogUU DANMARK og Danmarks Lærerforening.Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-teret de skriftlige henvendelser til udvalget med undtagelseaf henvendelsen fra Ungdomsskoleforeningen og Landsfor-eningen af Ungdomsskoleledere, som forventes kommente-ret inden 2. behandling.DeputationerEndvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-gjort for deres holdning til lovforslaget:Det Danske Suzuki Institut,Uddannelsesforbundet,Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ung-domsskoleledere ogUU DANMARK og Danmarks Lærerforening.SpørgsmålUdvalget har stillet 21 spørgsmål til undervisningsmini-steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret medundtagelse af spørgsmål 21, som forventes besvaret inden 2.behandling.4 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerenssvar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL ogLA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede æn-dringsforslag.Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-parti støtter lovforslaget, der efter partiernes overbevisninger med til at øge fagligheden og sætte klare, ambitiøse ogmålbare mål for folkeskolen. For partierne har det været af-gørende, at skolerne får mulighed for at anvende holddelingsom redskab til at sikre, at alle elevgrupper får større udbyt-te af undervisningen.For Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Fol-keparti er det ligeledes afgørende, at det lykkedes at sikre, atal tid på skolen er undervisning, og at de af regeringen fore-slåede aktivitetstimer således ikke gennemføres.Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-parti glæder sig endvidere over de i lovforslaget beskrevneprincipper for forældreansvar i skolebestyrelserne og mulig-heden for det lokale erhvervslivs deltagelse i skolebestyrel-

serne. Dette er med til at understrege, at det er en fællessamfundsopgave at øge fagligheden, og at denne opgavekun kan løftes, hvis også forældrene tager ansvar.Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-parti ønsker at sikre konfirmationsforberedelsens tilknytningtil folkeskolen, så folkekirken fortsat er en naturlig samar-bejdspartner for danske skoler. Derfor har partierne foreslåetat gøre det muligt at konvertere understøttende undervis-ningstid til konfirmationsforberedelse for de kommuner ogskoler, der måtte ønske det. Regeringen har desværre ikkeimødekommet dette ønske, men har dog indvilget i at følgeudviklingen i skolerne for at se, om den længere skoledagfår nogen indvirkning på konfirmationsforberedelsen og an-tal konfirmander. Ministeren har på den baggrund foreslået,at forligskredsen 2 år efter reformens indførelse tager endrøftelse på baggrund af udviklingen i antallet af konfirme-rede. Det hilser partierne velkommen.Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-parti er endvidere tilfredse med, at regeringen efter pres harindvilget i at give elever i private musikskoler, der er stats-ligt støttede, mulighed for at konvertere valgfag til musik-skoleundervisning og dermed ligestille dem med kommuna-le musikskoleelever.Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-parti noterer sig ministerens svar på spørgsmål 2-8 om mu-ligheden for at kombinere skole med hjemmetræning forbørn med betydeligt handicap og glæder sig over, at detklart fremgår af ministerens svar på spørgsmål 17 (optrykt),at ministeren vil ændre bekendtgørelsen, således at elevermed en lægeerklæring, der dokumenterer, at de ikke kanmodtage fuld undervisning, har mulighed for at få dispensa-tion og dermed sikre deres hjemmetræning.Venstre og Det Konservative Folkeparti glæder sig over,at lovforslaget reflekterer den stigende internationaliseringog behovet for at stimulere børnenes internationale udsyn ogde følgende krav om øgede sprogkundskaber – ikke mindstengelsk – og derved sikrer, at eleverne skal have mere – ogtidligere – undervisning på fremmedsprog.Etmindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilfor-kastelseved 3. behandling.Enhedslisten kan ikke støtte den heldagsskole, som for-ligspartierne indfører. Når et barn på 6 år skal gå i skole 30timer om ugen og får mindre tid til fritidstilbuddene, så bli-ver det en lang og hård dag for de børn, der har det svært iskolen, eller som har brug for sceneskift. Samtidig er detproblematisk, at forligsparterne trækker én bestemt slagsfolkeskole ned over alle kommunerne. Enhedslisten mener,at lokalbefolkningen og skolens medarbejdere, elever ogforældre skal have indflydelse på skolens udformning.Herudover er Enhedslisten bekymret for, at flere forældrevil fravælge fritidstilbuddene, fordi børnene har mindre tidtil at være der, og for, at kommunerne nedprioriterer områ-derne, og at det pædagogiske personale får dårligere ar-bejdsvilkår, når forligskredsen så entydigt har peget på sko-len som rammen for børnenes hverdag. I den forbindelsekan Enhedslisten ikke forstå, at regeringen ikke vil væremed til at sætte et loft over forældrebetalingen eller som mi-

nimum stille krav til kommunerne om, at reformen skalmedføre en lavere forældrebetaling.Som en del af reformen er elite- og talentklasser nu mu-ligt, eleverne skal tidligere vurderes uddannelsesparate,elevplanen får mere betydning, eleverne skal testes mere, ogskolerne får lov til at inddele eleverne oftere på baggrund afelevernes faglige niveauer. Det er Enhedslistens opfattelse,at den niveauopdelte folkeskole, der fokuserer på eliten, ermeget langt fra den folkeskole, hvor pedellens søn går iklasse med lægens datter og sammen lærer, udvikles og tri-ves i et trygt klassefællesskab. Og det er Enhedslistens vur-dering, at vi kommer til at se en endnu større kløft mellemde børn, der kommer fra højtuddannede hjem, og børn frahjem med kortere eller ingen uddannelsesbaggrund.Idealet for vores fælles folkeskole må være, at alle børnhar det godt, lærer og udvikles. Det kræver en skoledag, dertager hensyn til børnenes forskellige måder at lære på, oghvor skoledagen er varieret, opdateret og spændende. Menhvis lærerne skal kunne levere den slags undervisning, derer nytænkende og skaber begejstring, så kræver det, at lære-ren har tid til at forberede sig. Så når lærerne skal være fleretimer i skolen uden at få mere tid til forberedelse, så vil detunægtelig gå ud over kvaliteten.Enhedslisten er mildest talt forarget over forløbet medOK13 og folkeskolereformen og finder forløbet dybt kritisa-belt. Herudover er Enhedslisten uenig i afskaffelsen af læ-rernes centrale arbejdstidsaftale, uenig i at lærerne skal un-dervise mere uden yderligere tid til forberedelse og uenig i,at lærerne på denne måde skal være med til at finansiere fol-keskolereformen.Etandet mindretali udvalget (LA) indstiller lovforslagettilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemme forde stillede ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfundervisningsministeren,tiltrådt af etflertal(udvalgetmed undtagelse af EL):Til § 11)I det undernr. 4foreslåede§ 3, stk. 4,ændres »lokalefritidshjem og ungdomsklubber« til: »lokale fritids- og klub-tilbud«.[Lovteknisk korrektion]2)I den undernr. 34foreslåede affattelse af§ 15ændres istk. 4»uden yderligere betaling fra forældrene, end den iforvejen fastsatte takst for forældrebetaling, jf. § 50,« til:»uden særskilt betaling fra forældrene«.

[Lovteknisk præcisering]3)I den undernr. 36foreslåede§ 16 bændres istk. 2»uden yderligere betaling, end den i forvejen fastsatte takstfor forældrebetaling, jf. § 50« til: »uden særskilt betaling fraforældrene«.[Lovteknisk præcisering]4)I det undernr. 71foreslåede§ 33, stk. 9,ændres »denkommunale« til: »en kommunal eller statsligt støttet«.[Muligheden for at opfylde undervisningspligten ved musik-undervisning udvides med musikundervisning i en statsligtstøttet musikskole]5)I den undernr. 109foreslåede ændring af§ 57 a, stk. 2,ændres »som3. pkt.«til: »efter 2. pkt.«[Lovteknisk korrektion]Til § 36)Nr. 1affattes således:»1.§ 3 baffattes således:»§ 3 b.Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive enmusikskole enten som en kommunal institution eller somselvejende institution med kommunalt tilskud.Stk. 2.Kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk.1, hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om et under-visningstilbud for kommunens borgere med en nabokommu-ne. En fravigelse af stk. 1 vil ske efter en konkret vurderingog skal være betinget af kommunens befolkningsmæssigegrundlag.Stk. 3.Kommunale og kommunalt støttede musikskolerskal indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kom-munens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel mu-sikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål forfag og obligatoriske emner, herunder faget musik.Stk. 4.Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelseaf kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelsen istk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en mu-sikskole.««[Lovteknisk korrektion]BemærkningerTil nr. 1Med den foreslåede ændring bringes benævnelsen af depågældende tilbud i overensstemmelse med benævnelsen aftilbuddene i dagtilbudsloven.Til nr. 2 og 3Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede be-stemmelse i § 15, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen udenyderligere betaling fra forældrene end den i forvejen fastsat-te takst for forældrebetaling, jf. folkeskolelovens § 50, tilby-de de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp ogfaglig fordybelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk.3, plads i skolens skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens §

3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågælden-de timer.Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 36, foreslåede be-stemmelse i § 16 b, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen vedfravigelse af bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindstevarighed af undervisningstiden tilbyde eleverne plads i sko-lens skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 5, elleri et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsenvedrører, uden yderligere betaling fra forældrene end den iforvejen fastsatte takst for forældrebetaling, jf. folkeskolelo-vens § 50.Folkeskolelovens § 50 omhandler de ydelser i folkesko-len, herunder plads i skolens skolefritidsordning, som kom-munalbestyrelsen kan opkræve forældrebetaling for. Deforeslåede bestemmelser i § 15, stk. 4, og § 16 b, stk. 2, ve-drører imidlertid både forældrebetaling for plads i skolensskolefritidsordning og for plads i et andet relevant alderssva-rende fritidstilbud. Henvisningen til folkeskolelovens § 50er således begrænsende for bestemmelsens anvendelsesom-råde, hvorfor det foreslås, at den udgår.Med ændringsforslagene præciseres det endvidere, at be-stemmelserne udelukker opkrævning af særskilt betaling fraforældrene for den ekstra tid, hvori deres barn måtte havebehov for yderligere pasning i det fritidstilbud, de benytter,fordi skoledagen afkortes. Bestemmelserne vedrører aleneelever, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet.Bestemmelserne udelukker fortsat ikke, at den generelletakst for forældrebetaling i skolefritidsordningen, jf. folke-skolelovens § 50, bruttodriftsudgiften ved ophold i fritids-hjem eller klub, jf. dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og § 71,stk. 2, eller anden forældrebetaling for fritidstilbud i kom-munen generelt påvirkes af den yderligere udgift, der er for-bundet med en udvidelse af fritidstilbuddet.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets§ 1, nr. 34 og 36.Til nr. 4Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 71, foreslåede be-stemmelse i § 33, stk. 9, kan skolens leder tillade, at en elevi begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved atdeltage i undervisning i den kommunale musikskole. Detfremgår af bemærkningerne hertil, at der med betegnelsenkommunal musikskole henvises til kommunale musikskoler,som kommunalbestyrelserne i henhold til musiklovens § 3,stk. 3, er forpligtet til at drive enten som en kommunal insti-tution eller som en selvejende institution med kommunalttilskud.Staten yder refusion af udgifter til kommunale musiksko-ler, hvilket allerede er omfattet af forslaget. Derudover ydesder statsstøtte til én musikskole via Statens Kunstråd (fra 1.januar 2014 Statens Kunstfond), nemlig Det Danske SuzukiInstitut. Instituttet er anerkendt for sit arbejde og er søgt fraet større opland.Med ændringsforslaget udvides muligheden for at opfyl-de undervisningspligten ved i begrænset omfang at deltage imusikundervisning uden for skolen til også at omfatte stats-ligt støttede musikskoler. Det betyder, at elever i folkesko-len i begrænset omfang vil kunne opfylde deres undervis-

ningspligt ved deltagelse i musikundervisning ved Det Dan-ske Suzuki Institut. Bestemmelsen vil dog også i fremtidenkunne omfatte andre musikskoler, hvis de måtte opnå stats-ligt tilskud.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets§ 1, nr. 71.Til nr. 5Ændringsforslaget er en teknisk rettelse, som forhindrer,at den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 57 a, stk.2, 3. pkt., ophæves.Til nr. 6Ændringsforslaget er lovteknisk begrundet og medføreringen indholdsmæssige ændringer i forhold til lovforslaget.Med den ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslåede bestemmel-se er der ikke taget højde for de ændringer i musiklovens § 3b, som følger af § 15, nr. 8, i lov nr. 458 af 15. maj 2013,hvorfor der er behov for at korrigere lovforslaget i overens-stemmelse hermed.

Med ændringsforslaget foreslås en nyaffattelse af musik-lovens § 3 b. Bestemmelsen indeholder ingen indholdsmæs-sige ændringer i forhold til den ved lovforslagets § 3, nr. 1,og de ved § 15, nr. 8, i lov nr. 458 af 15. maj 2013 affattedebestemmelser.Den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, er såledesuændret i forhold til den ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslå-ede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, hvorfor der henvises til be-mærkningerne hertil.De foreslåede bestemmelser i § 3 b, stk. 1, 2 og 4, eruændrede videreførelser af de gældende bestemmelser i mu-siklovens § 3 b, stk. 3, 4 og 5. Der henvises til bemærknin-gerne til lovforslag nr. L 51 af 24. februar 2005, jf. Folke-tingstidende, Tillæg A, s. 2576, som vedtaget ved lov nr.561 af 24. juni 2005, hvorved de pågældende bestemmelserblev indført.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 51Bilagsnr.1234567891011TitelHøringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministerenUdkast til tidsplan for udvalgsbehandlingenHenvendelse af 5/11-2013 fra Det Danske Suzuki InstitutTidsplan for udvalgsbehandlingenHenvendelse af 15/11-13 fra Allan Krone Kristensen, Hadsund SkoleHenvendelse af 19/11-13 fra UU DANMARK og Danmarks Lærerfor-eningÆndringsforslag, fra undervisningsministeren1. udkast til betænkningHenvendelse af 4/12-13 fra Uddannelsesforbundet2. udkast til betænkningHenvendelse af 10/12-13 fra Ungdomsskoleforeningen og Landsfor-eningen af UngdomsskoleledereOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 51Spm.nr.12TitelSpm. om kommentar til henvendelsen af 5/11-13 fra Det Danske Su-zuki Institut, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om et barn med betydeligt handicap fortsat kan kombinere skolemed deltidshjemmetræning efter lov om social service, til undervis-ningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om et barn med betydeligt handicap, som visiteres til hjemme-træning efter lov om social service, kan få dispensation fra årsnormer-ne for undervisningstid, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om mulighed for at kombinere skole med deltidshjemmetræningefter lov om social service, hvis et barn med betydeligt handicap ikkefår eller ikke kan få dispensation fra heldagsskolen, men forældrenefravælger lektiehjælp, til undervisningsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om mulighed for at kombinere skole med deltidshjemmetræningefter lov om social service, hvis et barn med betydeligt handicap føl-ger undervisningen i heldagsskolen og modtager (obligatorisk) lektie-hjælp, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om mulighed for at kombinere skole med deltidshjemmetræningefter lov om social service, hvis et barn med betydeligt handicap mod-tager specialundervisning i almindelig folkeskole, til undervisningsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om børn, som visiteres til deltidshjemmetræning efter lov omsocial service, og hvis undervisningspligt varetages af folkeskolen,kan få dispensation fra den obligatoriske lektiehjælp, til undervis-ningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ændring af timetalsgrænsen i specialundervisningsbekendt-gørelsen, således at grænsen afspejler den længere skoledag, der ind-

føres med heldagsskolen, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om reglerne for konfirmationsforberedelsen, til undervisnings-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om understøttende undervisning på 7. klassetrin kan konverte-res til konfirmationsforberedelse, til undervisningsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om dispensationsmulighed for Det Danske Suzuki Institut, tilundervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 15/11-13 fra Allan Krone Kri-stensen, Hadsund Skole, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om placeringen af tiden til lektietræning og faglig fordybelse, tilundervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om lokalaftaler om, hvilke medarbejdergrupper der skal dækketimerne til den understøttende undervisning, til undervisningsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om lokalaftaler i kommuner om lærernes arbejdstid, til undervis-ningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om lokalaftaler om lærernes arbejdstid, til undervisningsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om nedsat timetal, hvis elevens helbred ikke tillader gennemfø-relse af fuld undervisning, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 19/11-13 fra UU DANMARKog Danmarks Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om udviklingen af konfirmationsforberedelsens tilknytning tilfolkeskolen m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om kommentar til henvendelse af 4/12-13 fra Uddannelsesfor-bundet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 10/12-13 fra Ungdomsskole-foreningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, til undervis-ningsministeren

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, S, DF, RV, SF ogKF.Spørgsmål 9:Ministeren bedes redegøre for reglerne for konfirmationsforberedelsen, og hvor tilknytningskravet tilfolkeskolen er formuleret.Svar:Forholdet mellem folkeskolen og konfirmationsforberedelse er reguleret i folkeskolelovens § 53 om ti-den for konfirmationsforberedelsen.Efter denne bestemmelse fastsættes tiden for konfirmationsforberedelsen ved forhandling mellem kom-munalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgø-relsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd. Endvidere fremgår det, atder skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid i forbindelse med skolernes planlægning afskoletiden.Konfirmationsforberedelsen er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i skoletiden ellerskolens tilbud i øvrigt. Bestemmelsen i folkeskolelovens § 53 fastsætter alene, at der skal tages højde fortiden til konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning af skoletiden.Det er kommunalbestyrelsen, der ved uenighed har kompetencen til at beslutte, hvornår konfirmations-forberedelsen skal finde sted. Tidspunktet for konfirmationsforberedelsen fastsættes efter forhandlingmellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. På baggrund heraf skal der foretages en afvej-ning af hensyn mellem præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse og skolernes tilrettelæggelseaf undervisningen. Hvis der er uenighed mellem parterne, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgø-relsen. Forinden skal kommunalbestyrelsen have forsøgt at opnå enighed med de berørte menighedsråd.Der skal således være en dialog mellem kommunen og den pågældende præst om placeringen af tidenfor konfirmationsforberedelsen. Men kan der ikke opnås enighed, er det som anført i sidste ende kommu-nalbestyrelsen, som træffer beslutningen.Tiden til konfirmationsforberedelsen skal ligge inden for det tidsrum, hvor undervisning i folkeskolennormalt lægges, det vil sige typisk i et tidsrum svarende til mellem klokken cirka 8 og 16. Det betyder, atkommunalbestyrelsen ikke kan henvise konfirmationsforberedelsen til fx om aftenen eller på andre uge-dage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted.De gældende regler om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen berøres ikke af folkeskole-reformen. Oplysninger om den gældende retstilstand fremgår udtrykkeligt af lovforslag nr. L 51 (de spe-cielle bemærkninger til § 1, nr. 33, ad den foreslåede § 14 b).Jeg kan endvidere oplyse, at konfirmationsforberedelse omfatter i størrelsesordenen to lektioner fordeltpå mindst 24 uger og så vidt muligt 28 uger. Det fremgår af § 10, stk. 2, i kongelig anordning nr. 744 af 2.december 1989 om konfirmation (som hører under Ministeriet for Ligestilling og Kirkes ressort), at kon-firmationsforberedelsen skal omfatte mindst 48 lektioner og så vidt muligt 56 lektioner. Det er et krav, atder er to ugentlige lektioner, men der er ikke krav om, at de skal være sammenhængende.Et typisk skoleår for en elev er på i størrelsesordenen ca. 40 uger, og timetallet for den længere skoledager fastsat som en årsnorm. Desuden indeholder lovforslag nr. L 51 et loft over undervisningstidens samle-de varighed på højst 1.400 timer svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer.

Det er på den baggrund min opfattelse, at der er gode muligheder for lokalt at finde en løsning, somtager hensyn til både præster og skoler.Spørgsmål 10:Kan understøttende undervisning på 7. klassetrin konverteres til konfirmationsforberedelse, og kan enskole/kommune på egen hånd beslutte det?Svar:Nej. Tiden til konfirmationsforberedelse er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke iskoletiden eller skolens tilbud i øvrigt, og tiden kan således (heller) ikke indgå i den nye tid til understøt-tende undervisning.Der henvises i øvrigt til mit svar på spørgsmål 9.Spørgsmål 19:Vil ministeren følge udviklingen af konfirmationsforberedelsens tilknytning til folkeskolen og evaluerepå det f.eks. hvert andet år, så forligskredsen kan få et overblik over, om skolereformen utilsigtet kommertil at ændre konfirmationsforberedelsens traditionsbundne tilknytning til folkeskolen, og sekundært hvil-ken effekt skolereformen får for elevernes valg af konfirmationsforberedelse?Svar:Ja, det vil jeg gerne bidrage til.På Ministeriet for Ligestilling og Kirkes hjemmeside findes der en landsdækkende statistik over andelenaf unge, der bliver konfirmeret. Statistikken »Konfirmerede 2012« vedlægges til orientering. Som detfremgår, foreligger der oplysninger herom siden 2004. Statistikken vil give en indikation på, om folkesko-lereformen har en effekt på konfirmationsforberedelsen i folkeskolen.Jeg vil i løbet af efteråret 2016, når folkeskolereformen har virket i to år, tage initiativ til, at vi i folke-skoleforligskredsen tager en drøftelse på baggrund af udviklingen i antallet af konfirmerede.Konfirmerede 2012I 2012 blev der i folkekirken konfirmeret 48.805 unge.Tabellen herunder viser antallet af konfirmerede, dels i landet som helhed, dels i hvert af de 10 stifter.Der er desuden nævnt hvor stor en procentdel af alle unge, der blev konfirmeret. Tallene indgår i denkirkestatistik, som er udarbejdet af Danmarks Statistik for Kirkeministeriet. Mere detaljerede oplysninger,bl.a. tal på sogne- og provstiniveau, kan findes på www.statistikbanken.dk under emnet »Befolkning ogvalg«. På www.sogn.dk og www.provsti.dk kan man også findes tallene for de enkelte sogne under hen-holdsvis »Sogneoplysninger« og »Provstioplysninger«.Konfir-merede i2012Hele landet Køben-havn HelsingørRoskildeLolland-Falster92176,9FyenAalborgViborgÅrhusRibeHaderslev

Kilde: Ministeriet for Ligestilling og Kirkehttp://miliki.dk/kirke/statistik/konfirmerede/Spørgsmål 17:Vil ministeren med henvisning til vedlagte begrundelse stille ændringsforslag, hvorefter § 13, stk. 3, ibekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ændres fra:»Timetallet kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikketillader gennemførelse af fuld undervisning.Til:For børn, der modtager specialpædagogisk støtte efter § 3, stk. 2, eller støtte efter § 3 a i folkeskolelo-ven kan timetallet med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikketillader gennemførelse af fuld undervisning.«Svar:Efter de gældende regler er der også mulighed for, at timetallet for elever, der ikke modtager specialun-dervisning, kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuldundervisning. Dette er en følge af, at sygdom er lovligt forfald fra folkeskolens undervisning.Jeg vil derfor i bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen tydeliggøre, at time-tallet med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tilladergennemførelse af fuld undervisning.