Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 51 Spørgsmål 17
Offentligt
Begrundelse for spørgsmålet:
I ministerens svar på spørgsmål 2-8 henvises til fritagelsesbestemmelserne for børn, der modtagerspecialundervisning. I bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning er der – i § 13 stk. 3 –mulighed for, at timetallet med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølgelægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Denne mulighed gælder kun for børn, derer omfattet af bekendtgørelsen – dvs. børn der enten går i specialklasse, i specialskole eller som erinkluderet i en almindelig klasse med mindst 9 timers støtte om ugen. Ifølge Danmarks Statistik var der i2012 imidlertid kun 856 inkluderede børn, der har mere end 9 timers støtte om ugen, og som dermed eromfattet af denne fritagelsesmulighed.. Der findes endnu ingen tal for 2013, men i 2011 var det 36.538, dervar omfattet af fritagelsesmulighederne (Statistikbanken U193: Elever i grundskolen efter klassetrin,skoletype og specialundervisningstimer pr. uge (2011-2012)). Det meget dramatiske fald fra mere end36.000 til kun 856 skyldes, at afgrænsningen af specialundervisning i 2012 blev ændret, således at det kuner børn, der modtager mere end 9 timers støtte om ugen eller som går i specialskole- eller -klasse, der eromfattet af bekendtgørelsen om specialundervisning.De mere end 36.000, der fik specialundervisning i 2011, får nu i stedet supplerende undervisning, andenfaglig støtte eller personlig assistance efter § 3 a i folkeskoleloven. Disse børn er ikke berettigede tilfritagelse fra en del af undervisningspligten – heller ikke med lægeerklæringer om, at de ikke kangennemføre fuld undervisning. Blandt disse ca. 36.000 er en stor andel af børn med autisme og ADHD. 1 %af danske børn har autisme og mere end 5 % har ADHD. Det svarer til mere end 32.000 folkeskoleelever,hvoraf langt hovedparten allerede er eller vil blive inkluderede i almindelige klasser. Det vil i vidudstrækning være netop disse børn med kontakt- og opmærksomhedsforstyrrelser, der ikke kan magte enfuld skoledag – især ikke når skoledagene bliver forlænget.Dette problem rækker langt længere end spørgsmålet om deltidshjemmetræning. Børn med kontakt- ogopmærksomhedsforstyrrelser som autisme og ADHD vil i mange tilfælde have behov for en kortereskoledag, fordi skolegangen, når man er inkluderet i almindelige klasser, kan opleves som kaotisk,uoverskuelig og stressende og kan give anledning til både problemadfærd, angstlignende og depressivetilstande. Det er denne type af konsekvenser, som får flere og flere forældre til helt eller delvist at holdederes børn hjemme fra skole.
