Høringsnotat

til

Forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, ungdomsskoleloven, musikloven og forskellige

andre love

(Indførelse af en længere og mere varieret skoledag, ny tid til understøttende undervisning, inddragelseaf pædagoger i undervisningen, lempelse af holddannelsesreglerne m.v.)

og

Forslag til lov om ændring af folkeskoleloven

(Ophævelse af krav til organisering af lektiehjælp og faglig fordybelse)1

1. Indledning

Lovforslagene blev den 21. august 2013 sendt i høring hos 57 myndigheder og organisationer m.v. ogoffentliggjort på Høringsportalen.Af de 57 hørte myndigheder og organisationer m.v. har 38 afgivet høringssvar inden fristens udløb den18. september 2013 kl. 12.00 og resten af den pågældende uge.Derudover har Undervisningsministeriet modtaget en række uopfordrede høringssvar fra organisationerm.v.Der vedlægges en oversigt over de myndigheder og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar.Det bemærkes, at dette notat alene indeholder resumé af og kommentarer til de bemærkninger i hø-ringssvarene, som er relevante i forhold til selve lovforslaget. En række høringsparter har afgivet be-mærkninger, som ligger uden for lovforslagets rammer. Det drejer sig primært om forslag fra og omfølgende:Børne- og Kulturchefforeningen om kvalitetsrapporter og elevplanerBUPL’s Lederforening og DI om skolelederens uddannelsesbaggrundDanmarks Lærerforening og de tilhørende faglige organisationer vedrørende Fælles Mål og ud-vikling af fagene samt målopfyldelse via nationale test, herunder i forhold til inklusionBKF, BUPL’s Lederforening og Danmarks Lærerforening om indholdet i aftalen om kompe-tenceløftDansk Arbejdsgiverforening, DI og BKF om betydningen af folkeskolens afgangsprøver, vur-deringen af elevernes uddannelsesparathed og 10. klasseKL og DI om internationale klasser eller skolerDanmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening om ønsker til fremtidige lovændringerpå friskoleområdet

Danske Handicaporganisationer om de fysiske rammer på landets folkeskoler, forenkling af an-søgningsprocedurer mv.Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed og Amatørernes Kunst og Kultur Samråd om op-rettelse af en national pulje til udvikling af eksemplariske forsøgsprojekter inden for ”den åbneskole”Dansk Center for Undervisningsmiljø om trivsel og undervisningsmiljøAmnesty International og Institut for Menneskerettigheder om menneskerettigheders betydningi folkeskolen genereltInstitut for Menneskerettigheder om udvidelse af pligten til at tilbyde modersmålsundervisningog ændring af navnet på faget kristendomskundskabRådet for Etniske Minoriteter om skole-hjem-vejledere og forældrerollemodellerBørnerådet om prøvereglerne for elever med særlige behov

Bemærkningerne vil indgå i Undervisningsministeriets videre arbejde med området, herunder vedrø-rende de punkter i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, som gennemføres administrativt.I afsnit 2 beskrives de væsentligste bemærkninger til lovforslagene, som fremgår af de indkomne hø-ringssvar, med kommentarer fra Undervisningsministeriet. Afsnittet er underopdelt i overensstemmelsemed strukturen i de almindelige bemærkninger i lovforslaget om ændring af folkeskoleloven, ungdoms-skoleloven, musikloven og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag, nytid til understøttende undervisning, inddragelse af pædagoger i undervisningen, lempelse af holddannel-sesreglerne m.v.). Bemærkningerne til lovforslag om ændring af folkeskoleloven (Ophævelse af krav tilorganisering af lektiehjælp og faglig fordybelse) er behandlet under afsnit 2.1.4. om lektiehjælp.

2. De væsentligste bemærkninger til lovforslagene

2.0. Generelle bemærkninger

Datatilsynet, Klagenævnet for Specialundervisning og Rigsrevisionen har ingen bemærkninger til lov-forslagene.Mange af høringssvarene er generelt positivt indstillet over for lovforslagene.Det drejer sig om følgende: BKF, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), BUPL’sLederforening, Børnerådet, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Center for Undervisningsmiljø(DCUM), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Danske Handicaporganisationer, DanskMusikpædagogisk Forening, Danske Skoleelever, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark,Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud, Landssamrådet af PPR-chefer,Rådet for Etniske Minoriteter, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Team Danmark, Ungdom-mens Uddannelsesvejledning Danmark (UU Danmark) og LO.Danske Skoleelever er som nævnt generelt glade for aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, men anfø-rer, at der er mange, der er i tvivl om, hvordan man får den anderledes skoledag til at fungere ude påskolerne. Det er et stort håb fra elevernes side, at skolen kommer til at se ud, sådan som det ønskes fraFolketingets side.

Skole og Forældre er grundlæggende enige i målene med reformen, men ser med bekymring på de fore-slåede lovændringer, som efter organisationens opfattelse er en klar decentralisering af kompetencernefra ministeriet til kommunerne, samtidig med at der sker en centralisering af kompetencen fra de enkel-te skolebestyrelser til kommunalbestyrelsen. Med disse forskydninger af magtbeføjelserne ser organisa-tionen, at folkeskolen går fra at være ”folke-skole” til at blive en ”kommune-skole”.LO støtter de forbedrede rammer for at skabe nye faglige sammenhænge ved inddragelse af flere med-arbejdergrupper, gennem nye valgfag i de ældste klasser og via partnerskaber med foreninger m.v. udenfor skolen. LO finder, at det bør følges op med konkrete udviklingsprojekter og en systematisk spred-ning af de erfaringer, der høstes.Landssamrådet af PPR-chefer vurderer, at lovforslaget giver kommunerne og de enkelte skoler nyemuligheder for at inkludere elever i fællesskabet og styrke forudsætningerne for læring og trivsel. Op-blødningen af holddannelsesreglerne kan sikre en målrette pædagogisk indsats, der kan understøtte læ-ring og udvikling for den enkelte.Danmarks Lærerforening støtter de tre overordnede mål for reformen, men havde gerne set, at partier-ne i forbindelse med forhandlingerne om folkeskolen i højere grad havde forholdt sig til, om der varforskningsmæssigt belæg for, at reformens enkelte dele vil fremme de tre mål. Lærerforeningen beklagerendvidere sammenkoblingen af folkeskolereformen og indgrebet i lærernes overenskomst.Gruppen ”Forældre imod den nye folkeskolereform” mener, at det er et problem, at lærere, pædagogerog forældre ikke er blevet inddraget i udviklingen af reformen, samt at reformen er underfinansieret.DI støtter de tre politiske mål med folkeskolereformen – ikke mindst målet om, at alle elever skal bliveså dygtige, som de kan. Det bør dog være et selvstændigt fokusområde, at dygtige elever i såvel denordinære undervisning samt i den nye understøttende undervisning bliver udfordret yderligere, herun-der i forbindelse med lektiehjælp og faglig fordybelse.

2.1. En længere og mere varieret skoledag

Frie Børnehaver og Fritidshjem mener, at lovforslaget fremover stiller danske børn ringere i forhold tilDanmarks forpligtelse til at følge FN’s konvention om Barnets Rettigheders artikel 31.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af børnekonventionens artikel 31, at barnet har ret til hvile og fritid,til at lege og dyrke fritidsinteresser, som er passende for barnets alder, og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriskeliv. Deltagerstaterne skal fremme, respektere, opmuntre til og stille passende og lige muligheder til rådighed herfor.De foreslåede regler om indførelse af en længere skoledag vurderes at være i overensstemmelse hermed. Det er således Un-dervisningsministeriets vurdering, at den længere skoledag ikke er til hinder for at opretholde familielivet, ligesom børn ifolkeskolen fortsat vil have mulighed for hvile og fritid, herunder ved dyrkelse af fritidsinteresser og deltagelse i det kultu-relle og kunstneriske liv.

Derudover bidrager lovforslaget til yderligere sammenhæng mellem skole og fritidsliv derved, at folkeskoler forpligtes til atindgå i samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og medde kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler. Endvidere gives der med lovforslaget adgang til,at skolelederen kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i denkommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ligestillingsvurderingen i lovforslaget udbygges, særligtfor så vidt angår vurderingen af den længere og mere varierede skoledags betydning for piger.Undervisningsministeriet bemærker, at den længere og mere varierede skoledags forventede effekter for begge køn er blevetanalyseret, og det forventes ikke, at de foreslåede ændringer vil påvirke pigers læring og trivsel negativt. En mere varierettilgang til undervisning må tværtimod forventes at give alle elever – både piger og drenge – mulighed for at udnytte et bre-dere udsnit af deres potentialer og interesser til gavn for deres læring og trivsel.FOLA savner evidens for, et indførelsen af en længere skoledag giver dygtigere børn og peger på, attiden til den understøttende undervisning med fordel kan bruges på at fremme den enkelte elevs alsidi-ge udvikling og fantasi via den fritidspædagogiske tankegang. FOLA finder, at man bryder med grund-lovens princip om en gratis folkeskole ved at flytte personaleressourcer fra fritidsordninger medforældrebeting til folkeskolen. Det er vigtigt, at forældrebetalingsandelen reduceres i takt med, at tiden iskolefritidsordningen reduceres. FOLA beklager, at lektiehjælpen kun er frivillig indtil næste folketings-valg.FOA er bekymret for, at den længere skoledag fører til et indgreb i de unges mulighed for at deltage isamfunds-, fritids- og arbejds- og familieliv og dermed kan øge skoletrætheden. Foreningen mener, ateleverne vil have gavn af, at fritidspædagogikken i højere grad bringes ind i skoledagen.Gruppen ”Forældre imod den nye folkeskolereform” mener, at der mangler evidens for, at en længereog mere varieteret skoledag vil bidrage til øget læring for børnene. Gruppen stiller bl.a. spørgsmål ved,hvordan pædagoger og frivillige fra fx idrætsforeninger skal kunne varetage dele af undervisningen.Gruppen mener endvidere, at den længere skoledag er et indhug i børns og familiers frie valg og liv.Taksten for SFO skal nedsætte, når børnenes tid i SFO bliver kortere som følge af den længere skole-dag. Endelig mener gruppen, at den længere skoledag kræver, at det indføres i lovteksten, at de fysiskerammer, herunder toiletforholdene, skal forbedres.Sophia (tænketank for pædagogik og dannelse) finder det uforståeligt, at folkeskolens formålsparagrafikke er ændret, idet reformen efter Sophias opfattelse indeholder en radikal ændring af formålet medskolen. Sophia henviser til, at reformen blandt andet er begrundet med den stigende internationalekonkurrence. Sophia peger desuden på, at det fremgår af lovbemærkningerne, at grundlaget for refor-men er regeringens udspil ”Gør en god skole bedre”. Desuden er der henvist til, at udspillet er udfærdi-get på baggrund af en række danske og udenlandske undersøgelser, uden at det er angivet, hvilke under-søgelser det drejer sig om, og hvordan man bruger undersøgelserne til at understøtte de politiske mål-sætninger, der arbejdes efter.

Landsforeningen for Socialpædagoger udtrykker stærk skepsis over for hele præmissen for folkeskolere-formen, da ingen forskningsmæssig dokumentation efter foreningens opfattelse understøtter den.Undervisningsministeriet bemærker, at de i høringssvarene angivne synspunkter har været fremført i debatten om regerin-gens udspil til en folkeskolereform og i forbindelse med de politiske forhandlinger, og at der er redegjort for de undersøgelserm.v., som regeringens udspil og forligskredsens aftale om et fagligt løft af folkeskolen bygger på i en række sammenhænge,herunder over for Børne- og Undervisningsudvalget ved besvarelsen af samrådsspørgsmål J (BUU alm. del), som fandt stedden 22. januar 2013.BKF undrer sig over, at børnehaveklassen ikke er omfattet af reformen, hvilket betyder, at SFO’en skalholdes åbent i 5 timer om ugen blot af hensyn til børnehaveklassebørnene.Undervisningsministeriet bemærker, at aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fokuserer på 1.-9. klassetrin, og at børne-haveklassens pædagogiske profil således ikke berøres af reformen. Men eleverne i børnehaveklassen er også omfattet afforslaget om en længere og mere varieret skoledag, idet skoledagen for børnehaveklassen ligesom på 1.-3. klassetrin skaltilrettelægges med en ugentlig undervisningstid svarende til i gennemsnit 30 timer. Minimumstimetallet for undervisningen ibørnehaveklassens obligatoriske temaer bevares uændret på 600 timer årligt. Der er intet til hinder for, at kommunernevælger at tilbyde børnehaveklassebørn flere timer i de obligatoriske temaer (svarende til i fagene på 1.-9. klassetrin). Detbemærkes endvidere, at forskellen i minimustimetallet fra børnehaveklassen til 1. klasse er på 150 timer årligt svarendetil gennemsnitligt 3,75 timer om ugen.Børnerådet udtrykker bekymring for, at den længere skoledag kan medføre udfordringer for elever medindlærings- og/eller trivselsmæssige udfordringer og mener, at det nuværende fokus på inklusion børfortsætte parallelt med indfasningen af reformen. Rådet frygter derfor, at reformen vil øge forskellenmellem stærke og svage elevgrupper.Danske Handicaporganisationer peger på, at de forøgede timetal giver en god mulighed for at tilrette-lægge skoledagen på en mere fleksibel måde, der kan komme mange børn med særlige behov til gode.Det forøgede timetal kan dog også give nogle udfordringer for børn, der på grund af deres handicaplider af udtrætning. For denne gruppe af børn vil den længere skoledag stille krav om mulighed for flerepauser og en fleksibel tilrettelæggelse af lektionerne, fx lektioner a 20 minutters varighed.Flemming Petersen, der er leder af specialfritidshjemmet Dyveke, er bekymret for, at børn med særligebehov, fx børn med ADHD og koncentrations- og indlæringsproblemer, eksluderes fra specialfritids-hjemmene på grund af den længere skoledag. Det vil betyde, at de ikke lærer de sociale kompetencersammen med jævnaldrende i trygge rammer.En mor (anonymiseret) til børn med handicap er bekymret for den længere skoledag. Hun vil helleresende sit barn i fritidshjem end i skole. I fritidshjemmet kan barnet lære de færdigheder, der skal til, forat barnet kan få det bedst mulige liv med de ressourcer, som barnet har.Undervisningsministeriet bemærker, at der med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen og lovudkastet netop er lagt op til,at skoledagen skal kunne tilrettelægges så fleksibelt, at den giver de bedste muligheder for læring hos alle børn.

Biskopperne, Landsforeningen for Menighedsråd, sognepræsterne i Græsted Sogn og sognepræsterneKristian Hein og Karen Schroll-Fleischer frygter, at kommunerne bliver nødsaget til at lægge konfirma-tionsforberedelsen uden for normal skoletid. Det foreslås, at det præciseres i lovbemærkningerne, atkonfirmationsforberedelsen fortsat normalt bør ligge inden for normal skoletid.Undervisningsministeriet bemærker, at der ikke med lovforslagene foretages ændringer af folkeskolelovens § 53 om tidenfor konfirmationsforberedelsen, hvorefter der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning. Detvil sige, at konfirmationsforberedelsen så vidt muligt fortsat skal lægges inden for den tid, som undervisningen normaltforegår i, hvilket er mellem ca. kl. 8.00 og 16.00, og kommunalbestyrelsen kan således ikke henvise konfirmationsforbe-redelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted.Det bemærkes, at oplysning herom er indarbejdet i lovforslagenes specielle bemærkninger til § 14 c2.

2.1.1. Mere undervisning i fagene

KL ser gerne, at skolerne i højere grad får frihed til selv at fastlægge fagrækken under ansvar for denationale mål.Hjemkundskabslærerforeningen anfører en række ønsker til organisering af madkundskabsfaget, herun-der en berammelse af et minimumstimetal, der angiver tre lektioner pr. undervisningsgang. Foreningenspørger endvidere til, hvorledes ændringen af indholdet af det nye fag madkundskab i forhold til deteksisterende fag hjemkundskab fremkommer.Undervisningsministeriet bemærker, at det i lovforslaget anførte vejledende timetal er en del af aftalen om et fagligt løft affolkeskolen, og at det anses for en lokal opgave at fastsætte nærmere rammer for organiseringen af undervisningen i deenkelte fag. Sigtet med ændringen fra hjemkundskab til madkundskab er at give det nye fag et skarpere fokus på mad. Ioverensstemmelse hermed vil det nye fag indholdsmæssigt fokusere mere på, at børn får et velinformeret og naturligt forholdtil mad, da det er afgørende for børns, unges og voksnes sundhed og velvære. Det indebærer bl.a., at eleverne skal lære mereom at smage på mad og få større mad-mod.Danske Skoleelever foreslår, at skolerne forpligtes til at tilbyde fransk som 2. fremmedsprog, hvis mi-nimum ti elever melder sig til fransk.Undervisningsministeriet bemærker, at en sådan forpligtelse for kommunerne ikke er en del af aftalen om et fagligt løft affolkeskolen eller om aftalen om kommunernes økonomi for 2014.Børnerådet er bekymret for, at obligatorisk 2. fremmedsprog kan blive for meget for nogle elever medsærlige behov.DI glæder sig over den tidligere sprogstart i såvel engelsk samt 2. fremmedsprog. DI finder det dogbekymrende, at der fjernes en time i 2. fremmedsprog i såvel 8. som 9. klasse, da det netop er i udsko-lingen, at eleverne er klar til for alvor at tilegne sig de ekstra sprogkompetencer.

Tysklærerforeningen for Grundskolen ser med tilfredshed, at 2. fremmedsprog udbydes fra 5. klasse oggøres obligatorisk, men kritiserer, at 2. fremmedsprog samtidig med udvidelsen af timetallet med 3 lek-tioner fordelt over 5. og 6. klassetrin reduceres med 2 lektioner (i alt) på 8. og 9. klassetrin. Foreningenmener, at faget bør være obligatorisk til og med 9. klassetrin, og opfordrer til, at det i hvert fald tydelig-gøres, at fravalget af 2. fremmedsprog fra 7. klasse må være undtagelsen for meget få elever. Det fore-slås endvidere, at prøven for 2. fremmedsprog bliver gjort til en bunden prøve i stedet for en udtræks-prøve. Endelig spørger foreningen, hvorfor de elever, der fra skoleåret 2014/2015, starter på 6.-9. klas-setrin ikke skal have en ekstra ugentlig lektion over hele forløbet i 2. fremmedsprog.Undervisningsministeriet bemærker, at der er politisk enighed om den foreslåede timetalsfordeling, som også fremgår afaftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Ministeriet finder endvidere, at det allerede er tydeligt formuleret i lovforslaget, atmålgruppen for undtagelsesmuligheden er elever med faglige udfordringer, som har svært ved at få tilstrækkeligt udbytte afundervisningen i 2. fremmedsprog, og som samtidig vurderes at få større udbytte af at bruge undervisningstiden på fagligstøtte i de øvrige fag. De nuværende prøveregler er udtryk for en politisk afvejning af hensynet til at styrke 2. fremmedsproggennem at give det status som prøvefag i forhold til hensynet til en rimelig prøvebelastning af den enkelte elev. Endeligbemærkes, at overgangsreglen for så vidt angår 6.-9. klassetrin findes rimelig og håndtérbarDanmarks Sløjdlærerforening anbefaler, at Fælles Mål for håndværk og design som valgfag på 7.-9.klassetrin beskrives som en forlængelse af undervisningen i håndværk og design som obligatorisk fag.Danmarks Håndarbejdslærerforening anfører, at de kommende Fælles Mål for håndværk og design børbeskrive, hvilke håndværksmæssige kompetencer eleverne bør have og bør være mulige at nå inden fordet timetal, der er til rådighed.Undervisningsministeriet bemærker, at der i processen med udarbejdelse af mål for håndværk og design vil blive taget højdefor denne problemstilling, således at der skabes størst mulig sammenhæng mellem den obligatoriske og valgfri undervisningi faget. Valgfagsundervisningen skal i så høj grad som muligt bygge oven på de kompetencer, færdigheder og viden, someleverne har tilegnet sig i den obligatoriske undervisning. De kommende Fælles Mål for håndværk og design vil tage stil-ling til spørgsmålet om håndværksmæssige kompetencer, og der vil være fokus på, at det er muligt at nå målene inden fordet vejledende timetal for faget.Danmarks Håndarbejdslærerforening anfører, at der ikke bør være et samlet fælles vejledende timetalfor håndværk og design og madkundskab. Derudover mener foreningen, at faget håndværk og designbør indføres fra skoleåret 2014/15 frem for at være valgfrit for skoler og kommuner til og med skole-året 2015/16, da der pt. er usikkerhed på området til skade for udviklingen af faget.Undervisningsministeriet bemærker, at det i lovforslaget anførte vejledende timetal er en del af aftalen om et fagligt løft affolkeskolen, og at det anses for en lokal opgave at fastsætte nærmere rammer for organiseringen af undervisningen i deenkelte fag. Det bemærkes endvidere, at skolerne har frihed til at udbyde faget allerede fra skoleåret 2014/2015. Det ervæsentligt at give kommunerne tid og mulighed for at sikre, at lærere, der skal undervise i det nye fag håndværk og design,opnår de rette kompetencer inden for faget. Ligeledes kan der være kommuner, der vælger at tilpasse de fysiske lokalitetertil håndværk og design.

Danmarks Matematiklærerforening anerkender behovet for en forenkling af Fælles Mål med fokus påfaglighed, differentiering og inklusion. Foreningen er dog betænkelig ved, at alle fag skal kunne rummesi en fælles skabelon og anbefaler, at OECD’s kompetencebegreb ikke udelukker, at der fortsat kan ar-bejdes med de otte matematiske kompetencer.Undervisningsministeriet bemærker, at forenklingen af Fælles Mål skal sikre, at arbejdet med læringsmål fremadrettetstyrkes på tværs af fagene. Der er derfor vedtaget en fælles ramme for arbejdet, der bygger på OECDs kompetencebegreb.Det er Undervisningsministeriets vurdering, at dette ikke udelukker, at de otte matematiske kompetencer også fremadret-tet har en central placering i matematik.Læreruddannelsens Musiklærerforening udtrykker glæde over, at timetallet til musikfaget er steget, mener bekymret over formuleringen i lovudkastet, hvorefter de praktiske/musiske fag skal bidrage til atunderstøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår udtrykkeligt af aftalen af 7. juni 2013, at de praktiske/musiske fagskal bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik.Danmarks Billedkunstlærere foreslår, at billedkunstfaget gøres obligatorisk fra 1.-9. klassetrin, at fagettildeles to ugentlige lektioner på alle klassetrin, og at faget gøres til prøvefag efter 9. klasse.Danmarks Dramalærerforening og Teatrenes Interesseorganisation anbefaler, at drama anerkendes somfag og metode i folkeskolen.Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed og Amatørernes Kunst og Kultur Samråd ønsker, at sce-nekunsten (teater og dans) indgår direkte i den fagspecifikke undervisning og gøres til et obligatoriskfag på linje med musik og billedkunst, samt at der afsættes flere timer til de kreative fag.Danmarks Fysik- og Kemilærerforening foreslår at styrke fysik/kemifagets udviklingsmuligheder ved atøge timetallet, så både den praktiske og den teoretiske dimension af naturfagsundervisning kan blivetilgodeset.Danmarks Sløjdlærerforening foreslår for at styrke det nye fag, håndværk og design, at der berammes etminimumstimetal på 8 lektioner på 4.-6. klassetrin.Dansk Kunstnerråd er skuffede over, at de kreative fag ikke får et stærkere løft i lovforslaget og fore-slår, at de kreative fag gøres obligatoriske også efter 5.-6. klassetrin.Statens Kunstråd ønsker at specielt dans og drama bør have en naturlig plads i folkeskolens fagrække.Komponist Gustav Rasmussen ønsker, at musikundervisningen får et stærkere løft med folkeskolere-formen.Undervisningsministeriet bemærker, at de i lovforslaget anførte fag og timetal er en del af aftalen om et fagligt løft af folke-skolen. Det er en lokal opgave at fastsætte nærmere rammer for organiseringen af undervisningen i de enkelte fag.

2.1.2. Understøttende undervisning

BUPL beklager, at begrebet aktivitetstid er forkastet og finder, at hvis den understøttende undervisningreelt skal have en chance for at forandre folkeskolen, bør der fastsættes et minimumstimetal for denunderstøttende undervisning.Undervisningsministeriet bemærker, at det er hensigten med den understøttende undervisning at gøre skoledagen merefleksibel, herunder også i sin tilrettelæggelse. Den enkelte kommune og skole skal således kunne tilrettelægge skoledagenmere fleksibelt, hvorfor antallet af bindinger på undervisningstiden er søgt minimeret. Der er dog fastsat et minimum forskoledages samlede længde. Trækkes minimumstimetallene for undervisningen i folkeskolens fag og emner herfra, kan derudledes, hvor meget tid der som minimum skal gå til understøttende undervisning og pauser i løbet af skoledagen. Kom-munerne fastlægger selv pausefrekvenserne, men der ses ikke de store forskelle heri, hvorefter der kan udledes et minimumfor tiden til den understøttende undervisning.BKF har en meget konkret bekymring for, at der ikke synes at være taget tilstrækkelig højde for tid tilelevernes pauser, når timetallet i både fagopdelt og understøttende undervisning skal opretholdes indenfor rammerne af skoledagens længde.Undervisningsministeriet bemærker, at det er korrekt, at der ikke er ret meget tid til understøttende undervisning på 5. og6. klassetrin, når lektiehjælp og faglig fordybelse skal have en varighed på gennemsnitligt tre klokketimer om ugen fordisse klassetrin. Der er imidlertid tale om en midlertidig problemstilling, som vil ophøre, når lovforslaget om ophævelse afkrav til organisering af lektiehjælp og faglig fordybelse træder i kraft.Det bemærkes, at det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at den tid, der er afsat til lektiehjælp, også indeholderpauser.DI opfordrer til, at Undervisningsministeriet følger implementeringen af den understøttende undervis-ning, idet indførelsen af den understøttende undervisning kun er et gode, hvis disse timer bruges rigtigt.DI mener, at den understøttende undervisning er en god mulighed for at give eleverne et indblik i fage-nes praktiske brug og bruges til at tænke fagene på tværs.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at aftaleparterne løbendefølger aftalens implementering, og der bl.a. i denne sammenhæng vil kunne ske ændringer af lovgivningen. Med henblik påat vurdere effekten af de forskellige initiativer gennemføres evalueringer, som forelægges for forligspartierne. Undervisnings-ministeriet vil løbende følge aftalens udmøntning og fremlægge resultaterne for aftaleparterne.Dansk Skoleidræt udtrykker håb om, at lektiehjælp også kan bestå i aktiviteter, som kan være med til atfremme den enkelte elevs forudsætninger for at kunne modtage faglig undervisning, og at skolerne fårmulighed for at fortolke lektiehjælp og understøttende undervisning i relation til den enkelte elevs be-hov.

LO foreslår, at det indarbejdes i bemærkningerne til lovforslaget, at den understøttende undervisningbl.a. skal bridrage til et løft af undervisningen for børn, som har svært ved at lære i den fagopdelte un-dervisning.Socialpædagogerne anbefaler, at det tydeliggøres, at den understøttende undervisning blandt andet skalbidrage til et løft af undervisningen for de børn, der som følge af særlige vilkår, ikke har gode forudsæt-ninger for at lære i forbindelse med ordinær fag- og klasseundervisning.Foreningen Gifted Children anfører, at lovforslagene ikke indeholder konkrete forpligtelser for hverkenskoler eller kommuner til at gøre noget for de elever, der ikke i dag udfordres tilstrækkeligt i folkesko-len.Undervisningsministeriet bemærker, at der med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen og lovudkastet netop er lagt op til,at skoledagen skal kunne tilrettelægges så fleksibelt, at den giver de bedste muligheder for læring hos alle børn.Det er præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der med præciseringen og forenklingen af Fælles Mål tilsigtesen ændring af målene således, at de adresserer undervisningsdifferentiering og udfordrer både de fagligt svage og dygtigeelever. Tydeligere mål for, hvad alle skal kunne, vil gøre det lettere for læreren at danne sig et overblik over den enkelteelevs udgangspunkt i forhold til at nå målet. Ligeledes er det anført, at der endvidere i forbindelse med arbejdet med for-enklingen af Fælles Mål vil blive taget specifikke tiltag med henblik på at understøtte indsatsen for at give både de fagligtsvageste og de dygtigste elever det størst mulige udbytte af undervisningen.Derudover er det præciseret i både lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger, at skolerne i tiden til lektiehjælp ogfaglig fordybelse skal tilbyde eleverne varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligtsvage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter.Det bemærkes endelig, at det er præciseret i lovforslaget, at tiden til den understøttende undervisning kan tilrettelæggessåledes, at der heri for enkelte elevers vedkommende lægges specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte efterfolkeskolelovens § 3, stk. 2, supplerende undervisning efter folkeskolelovens § 3 a og § 5, stk. 6, og undervisning i dansksom andetsprog, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 7.Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bemærker, at det fremgår af lovudkastene, at undervisning i dansksom andetsprog, der ligger ud over undervisningen i den almindelige klasse, kan foregå i den tid, der erafsat til understøttende undervisning. EVA ønsker at henlede opmærksomheden på, at elever meddansk som andetsprog i samme grad som elever med dansk som modersmål må formodes at have gavnaf de aktiviteter, som er tiltænkt den understøttende undervisning, og at det er vigtigt, at skoler er op-mærksomme på denne balancegang for forsat at understøtte tosprogede elevers motivation.Undervisningsministeriet bemærker, at undervisning i dansk som andetsprog er en dimension i den almindelige undervis-ning, som bygger på elevernes samlede kompetencer, hvorved elevernes modersmål nyttiggøres i den almindelige undervis-ning, fx ved at inddrage tosprogede lærere. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 31. af 20. januar 2006 om folkeskolensundervisning i dansk som andetsprog, at den undervisning i dansk som andetsprog som udgangspunkt foregår som enintegreret del af undervisningen i den almindelige klasse. Kun hvis det ikke muligt at integrere dansk som andetsprog iden almindelige undervisning, vil særskilt undervisning efter lovudkastet skulle foregå i tiden til den understøttende under-

visning. Undervisningsministeriet er således enigt i, at skolerne med den mulighed, som lovudkastet her åbner for, skalvære meget opmærksomme på balancegangen mellem deltagelse i de almindelige aktiviteter i den understøttende undervis-ning og særskilt undervisning i dansk som andetsprog.Børnerådet udtrykker bekymring for, at bl.a. det stærke faglige fokus betyder, at der ikke bliver tid i denunderstøttende undervisning til at skabe sammenhæng mellem fag og personlige alsidige færdigheder.Frie Børnehaver og Fritidshjem beklager, at de (fritids)pædagogiske aktiviteter i lovforslaget alene be-tragtes som et middel til at understøtte den faglige indlæring frem for som noget, der har en værdi i sigselv. Frie Børnehaver og Fritidshjem finder det endvidere vigtigt at fremhæve vigtigheden af, at under-visning og fritid ikke flyder sammen i skolen.Sophia (tænketank for pædagogik og dannelse) finder, at lovforslaget lægger op til, at skolebørn skalvære i gang med faglig kvalificering i mange timer hver dag, samt at fritidsprægede aktiviteter som pri-mær funktion skal understøtte den faglige udvikling. Dermed gives fritidsaktiviteter ingen betydning isig selv. Det er uheldigt for børns almene dannelse og udvikling. Sophia finder endvidere, at den under-støttende undervisning ikke er defineret særligt godt. Det kan give problemer, da der lægges op til, atflere faggrupper kan varetage den understøttende undervisning.Undervisningsministeriet bemærker, at det er hensigten med lovforslaget, at fritidspædagogiske aktiviteter skal drages ind iskolen, hvorved de bedre kan tjene som inspirationen for og nyttiggøres i forhold til undervisningen i folkeskolens fag ogobligatoriske emner. Derudover vil fritidsordningerne også fremover have fritidsaktiviteter for disses egen skyld. Der eringen ændringer heri, og det fremgår fortsat af mål- og indholdsbekendtgørelsen for SFO, at mål- og indholdsbeskrivelsenskal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på atsikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen.BUPL finder, at adgangen til at konvertere tid til understøttende undervisning til to voksne i klassenbør være generel, så det bliver muligt for kommunerne at gøre ordningen til en generel kommunal sats-ning.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår udtrykkeligt af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at dispensati-onsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser – børnehaveklassen og 1.-3. klasse – og for 4.-9. klasse for klassermed helt særlige behov. Forslaget bygger altså ikke på et politisk ønske om, at der generelt satses på to voksne i klassenfrem for tid til understøttende undervisning. Det er en mulighed alt efter de lokale prioriteringer, ønsker og behov.Skole og Forældre mener, at skolebestyrelsen skal forpligtes til at fastsætte principper for den under-støttende undervisning. Skole og Forældre henstiller endvidere til, at det præciseres i den foreslåedebestemmelse til folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen kan fravige den fastsattemindste undervisningstid efter indstilling fra skolebestyrelsen, hvad der forstås ved ”indstilling”.Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 1, atskolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering, herunder timetalog skoledagens længde. Bestemmelsen vil også omfatte den understøttende undervisning.

For at undgå tvivl er der i lovforslaget indarbejdet en tilføjelse om, at skolebestyrelsen fastsætter principper om den under-støttende undervisning.Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det ikke har været hensigten at begrænse kommunalbestyrelsens beføjelsermed formuleringen i den pågældende bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen træffer sin afgørelse efter indstilling fraskolebestyrelsen.For at undgå yderligere tvivl er formuleringen i lovforslaget ændret til: ”efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen”, hvor-ved sprogbrugen svarer til de foreslåede bestemmelser i 24, stk. 3, og § 24 a.Frie Børnehaver og Fritidshjem mener, at gode fritidstilbud i SFO’er og fritidshjem trues af den længereskoledag, da mange kommuner allerede nu ses at være i gang med omlægninger, hvorved der sparesmassivt på området. Derudover må det også formodes, at den længere skoledag vil medføre, at fritids-tilbud fravælges af mange forældre.Skole og Forældre anerkender at kommunalbestyrelsen skal tilbyde pasningsordning til eleverne udensærskilt betaling fra forældrene, hvis lektiehjælpen fravælges, og når undervisningstiden reduceres. Skoleog Forældre er dog bekymret over formuleringen ”eller i et andet relevant fritidstilbud”, fordi de harhørt om kommuner, der for at spare penge og samtidig opfylde deres pasningsforpligtelse, ændrer sko-lestrukturen, nedlægger SFO’en og sender indskolingselever tilbage til børnehaverne til pasning. Skoleog Forældre ønsker derfor præciseret, at det skal være et andet relevant alderssvarende fritidstilbud.Undervisningsministeriet bemærker, at der også med indførelsen af en længere skoledag vil være behov for gode pasnings- ogklubtilbud, og at der i de økonomiske forudsætninger for den længere skoledag indgår økonomi til, at kommunerne kannedsætte betalingen for fritidstilbud tilsvarende. Det økonomiske råderum er bl.a. givet til kommunerne med henblik på,at kommunerne skal gøre sig de relevante pædagogiske overvejelser og give de efter lokale ønske og behov rigtige fritidstil-bud til kommunens skoleelever. Der er ikke med forslaget ændret på, at kommunens pasningsordninger skal være alders-svarende. Hertil kommer, at eleverne i folkeskolen ikke kan sendes tilbage til et dagtilbud efter dagtilbudslovens afsnit IIom dagtilbud indtil skolestart.Det bemærkes, at der for at undgå tvivl er der gjort en tilføjelse herom i lovforslagets specielle bemærkninger til de foreslåe-de bestemmelser i § 16 b, stk. 2, og § 16 a, stk. 53.Institut for Menneskerettigheder udtrykker bekymring for, at muligheden for at placere supplerendeundervisning i dansk som andetsprog i den tid, der er sat af til understøttende undervisning, vil betydeen svækkelse af kravene til undervisernes kvalifikationer. Instituttet finder endvidere, at der bør fastsæt-tes et minimumstimetal for basisundervisning i dansk som andetsprog.Undervisningsministeriet bemærker, at eftersom dansk som andetsprog er et obligatorisk fag i skolen for elever, der harbehov herfor, er supplerende undervisning i dansk som andetsprog fagundervisning og dermed underlagt de kvalifikations-krav, der gælder herfor, uanset om undervisningen måtte blive gennemført i den tid, der er sat af til understøttende under-visning. For så vidt angår et minimumstimetal for undervisning i dansk som andetsprog skal ministeriet gøre opmærksom

på, at der i medfør af bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprogallerede er fastsat bindende regler vedrørende timetallet for basisundervisning i dansk som andetsprog. Det fremgår afbekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 5, at elever i modtagelsesklasser skal have det samme timetal som skolens øvrige elever fårpå samme klassetrin, hvoraf mindst halvdelen skal gives som særskilt basisundervisning i dansk som andetsprog. Forbasisundervisning på hold og som enkeltmandsundervisning er ikke fastsat særskilte timetal, men det gælder, at antallet aftimer til særskilt basisundervisning i dansk som andetsprog kan reduceres i forhold til timetallet for modtagelsesklasser,når eleverne undervises på små hold eller som enkeltmandsundervisning i det omfang, eleven herved vurderes at få sammeundervisningsintensitet som en elev i en modtagelsesklasse. Timetallet kan dog ikke herved reduceres til ganske få ugentligetimer.Rådet for Etniske Minoriteter foreslår, at modersmålsundervisning indgår i timetalsmodellen, evt. somen aktivitetsmulighed i den sidste del af skoledagen.Undervisningsministeriet bemærker, at det af hensyn til at sikre tosprogede elever et fuldt udbytte af den længere og merevarierede skoledag, herunder af den understøttende undervisning, som udgangspunkt ikke vil være muligt at placere mo-dersmålsundervisning inden for den tid, der er afsat til understøttende undervisning, medmindre der er tale om understøt-tende undervisning, der gennemføres med inddragelse af modersmålet.

2.1.3. Motion og bevægelse

Dansk Skoleidræt mener, at såvel idrætsundervisning som den planlagte daglige motion og bevægelsebør planlægges og gennemføres af idrætsuddannede lærere.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at motion og bevægelse bådekan indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det er hermed hensigten, atmotion og bevægelse skal indgå som en dimension i alle fag og i den understøttende undervisning.DIF ønsker, at bestemmelserne om mindst 45 minutters daglig motion og bevægelse formuleres klarereog mere tydeligt i lovudkastets bemærkninger, og at det i bemærkningerne til bestemmelsen beskrives,at de 45 minutters daglige motion kan ske på fire forskellige måder, nemlig som: Regulær idrætsunder-visning, regulære motionsaktiviteter som fx løb, gymnastik, fitness, dans og boldspil, aktiviteter i samar-bejde med idrætsforeninger, idræt, leg og bevægelse integreret i anden undervisning.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at skolernes pligt til at sikre, at eleverne får bevægelseog motion hver dag, kan opfyldes både i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og emner, herunder idræt, og iforbindelse den understøttende undervisning. Det er derudover eksemplificeret i lovforslaget, at den konkrete tilrettelæggelsekan variere på forskellige klassetrin, men kan fx i løbet af en uge bestå af 2 lektioner idræt, motion og bevægelse som endel af den øvrige undervisning i fagene svarende til 2 lektioner samt motion og bevægelse i den understøttende undervisningsvarende til 1 lektion. Motion og bevægelse kan fx tilrettelægges gennem særskilte bevægelsesmoduler eller som aktiviteter,der kobler fagligt indhold og bevægelse, fx aktiviteter i forbindelse med udeskole, stjerneløb med faglige opgaver eller fagligeorienteringsløb.Det bemærkes, at DIFs fremhævelse af de forskellige måder, hvorpå den daglige motion kan gennemføres, ligeledes kanbidrage til forståelsen af den foreslåede bestemmelse, hvorfor den er tilføjet lovforslagets specielle bemærkninger.

Frie Børnehaver og Fritidshjem anfører, at skolen stadig er tilrettelagt med hovedvægt på klasselokaletsom hjemstavnslokale, og at mange byskoler generelt har dårlig plads til fysiske udfoldelser.Gruppen ”Forældre imod den nye folkeskolereform” mener ikke, at der er tilstrækkeligt med sportsfaci-liteter på skolerne til brug for den mere bevægelse.Undervisningsministeriet bemærker, at motion og bevægelse ikke i sig selv kræver sportsfaciliteter. Ud over det forhold, atmotion og bevægelse vil indgå i faget idræt, er det tillige en dimension i alle fag og emner og i den understøttende undervis-ning.

2.1.4. Lektiehjælp og faglig fordybelse

Danske Skoleelever udtrykker skuffelse over, at det ikke er alle elever, der skal deltage i lektiehjælpen.Skoleeleverne er bange for, at de elever, der har allermest brug for denne hjælp, ikke tager imod den.DCUM anfører, at tilbud og lektiehjælp bør organiseres og stilles til rådighed på en måde, så det ikkekun bliver et tilbud til ”svage” elever, og at kommunikationen er vigtig i denne sammenhæng.BKF, KL og Skolelederforeningen finder to-trinsmodellen for implementeringen af den obligatoriskelektiehjælp og fordybelse uhensigtsmæssig, bl.a. fordi det vil medføre planlægningsmæssige udfordrin-ger at administrere frivillighedsordningen. De foreslåede regler medfører, at det er nødvendigt at plan-lægge med både et skoletilbud og et SFO/fritidstilbud, hvorfor KL foreslår, at til- eller fravalg af lektie-hjælp tages for et år ad gangen. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal endvidere ifølge KL kunne place-res, så det passer ind i den øvrige skoledag og ikke nødvendigvis i eftermiddagstimerne. KL rejser end-videre spørgsmål om kommunens befordringsforpligtelse i forbindelse med den frivillige lektiehjælp ogfaglig fordybelse.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår udtrykkeligt af aftalen om folkeskolereformens ikrafttræden af 13.juni 2013, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal være frivillig for elever, og at tiden til faglig fordybelse og lektiehjælpplaceres om eftermiddagen i ydertimerne. Som det fremgår af lovforslaget, vil det bero på en lokal beslutning at finde enhensigtsmæssig måde at organisere og tilrettelægge tilbuddet på, herunder ikke mindst i forhold til forældre til elever i ind-skolingen, hvor det formentlig normalt vil være hensigtsmæssigt at etablere en ordning med ”kontrolleret fremmøde”, vedhvilken det sikres, at eleverne kun må forlade skolens område efter nærmere aftale mellem skolen/skolefritidsordningen ogforældrene – sådan som det allerede kendes i dag i forhold til fremmøde i skolefritidsordningen for elever i indskolingen.Med hensyn til befordring bemærkes, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at sørge for befordring efter de gældenderegler om befordring i folkeskolelovens § 26. Heraf følger, at kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skoleog hjem afhængig af elevernes klassetrin, afstand til skole og skolevejens trafikfarlighed. Ventetiden på skolen i forbindelsemed en af kommunalbestyrelsen etableret befordringsordning må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutterefter skoletid, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen. Kommu-nalbestyrelsens befordringsforpligtelse vil både gælde for de elever, som benytter sig af den frivillige lektiehjælp og fagligefordybelse, og for de elever, som vælger tilbuddet fra. Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge skoleskemaerne ogbefordringsordningerne i overensstemmelse med ovenstående efter lokale ønsker og behov. Det forhøjede bloktilskud dækkerogså eventuelle merudgifter til befordring i den forbindelse.

Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud ser problemer i såvel frivilligsom obligatorisk lektiehjælp, hvorfor det foreslås, at lektiehjælpen i samråd med forældremyndigheds-indehaveren kan pålægge eleven at modtage lektiehjælp.Undervisningsministeriet bemærker, at når lektiehjælp og faglig fordybelse efter næste folketingsvalg gøres obligatorisk, erdet hensigten, at den skal tilrettelægges så fleksibelt i forhold til resten af undervisningen, at den både kan tilgodese deressourcesvage og de ressourcestærke elever.Dansk Friskoleforening gør opmærksom på, at den i lovforslaget beskrevne model for skolefritidsord-ning på folkeskoleområdet, jf. den foreslåede bestemmelse til folkeskolelovens § 16 a, stk. 54, kan fåafledte konsekvenser for friskolernes skolefritidsordninger. Foreningen nævner, at det af fremskrivnin-gerne i forslaget til finanslov for 2014 fremgår, at tilskuddet til friskolernes SFO nedsættes. Foreningenanfører med henvisning hertil, at det er af afgørende betydning, at der skabes fuld gennemsigtighed iden kommunale konteringspraksis. Det anføres, at det må forudsættes, at de omprioriteringer, folkesko-lens reform medfører af ressourcefordelingen mellem skolefritidsordningen til folkeskolen i den kom-munale kontering, fremgår af konto 3.22.01. Folkeskoler.Frie Skolers Lærerforening anfægter formuleringen i lovforslaget om en stigning i det statslige driftstil-skud til frie grundskoler, idet skolernes tilskud er faldende.Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget alene indebærer en omprioritering, herunder regnskabsmæssigt, af res-sourcer fra skolefritidsordninger til folkeskolen i 2014 og frem, der modsvares af det reducerede pasningsbehov. Som følgeaf, at driftstilskuddet for de frie grundskoler følger udgiften i folkeskolen, vil driftstilskuddet til de frie grundskoler derforstige i 2017 og frem. Forøgelsen af driftstilskuddet vil blive modsvaret af en tilsvarende nedsættelse af tilskuddet til skole-fritidsordninger på de frie grundskoler i 2017 og frem. Undervisningsministeriet har rejst spørgsmålet vedrørende kommu-nernes fremtidige konteringspraksis i forbindelse med omprioriteringen af ressourcer fra skolefritidsordninger til folkeskolenover for Økonomi- og Indenrigsministeriet, som er ansvarlig for det kommunale budget- og regnskabssystem.

2.1.5. Den åbne skole

Skole og Forældre mener, at skolebestyrelsen skal forpligtes til at fastsætte principper for samarbejdetomkring den åbne skole. Skole og Forældre mener endvidere, at skolebestyrelsen også skal fastlæggeprincipper for elevernes mulighed for at deltage i undervisningen på musikskoler.Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget er justeret i såvel den foreslåede bestemmelse til folkeskolelovens § 3,stk. 4, og § 44, stk. 2, nr. 1, således, at skolebestyrelsen er forpligtet til at fastlægge principper for samarbejdet om denåbne skole.Undervisningsministeriet har ligeledes justeret lovforslaget således, at skolebestyrelsen skal fastlægge principper for elevernesmulighed for at deltage i undervisningen på kommunale musikskoler.

BUPL og BUPL’s Lederforening foreslår, at samarbejdet og partnerskaber med klubber og fritidshjembeskrives særskilt i bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser til folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5,og til ungdomsskolelovens § 2, stk. 3. Lederforeningen anfører endvidere, at undervisning skal kunneplaceres i klubbens lokaler, hvis det er pædagogisk hensigtsmæssigt. Ungdomsringen anfører tilsvaren-de, at samarbejdet og partnerskabet med klubberne bør beskrives særskilt, herunder inddragelse afklubbernes tilbud i forhold til understøttende undervisning og brobygning til erhvervsuddannelse. Sko-leledelse og klubledelse samt ledelsen af ungdomsskolerne bør forpligtes til et gensidigt samarbejde.Undervisningsministeriet bemærker, at klubber og fritidshjem kan sidestilles med andre fritidstilbud i lokalområdetsforeningsliv m.v., hvis det er relevant i forhold til at bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obliga-toriske emner. Derudover kan der med den længere skoledag lokalt være behov for at inddrage personalet i klubber ogfritidstilbud, ligesom der med lovforslaget gives vid adgang til at inddrage personalet i skolernes SFO.Lovforslagets affattelse af folkeskolelovens § 3, stk. 4, er på den baggrund udvidet til også at omfatte klubber og fritidstil-bud. Undervisningen kan fysisk placeres i klubbens lokaler enten i kraft af samarbejdet eller i kraft af forlagt undervis-ning, som allerede kan finde sted efter de gældende regler. Det falder uden for rammerne af aftalen om et fagligt løft affolkeskolen at regulere samarbejdet mellem klubber og fritidshjem på den ene side og ungdomsskoler på den anden.DUF påpeger et problem i forhold til værdibaserede foreningers deltagelse i partnerskaber med skoler-ne, da det angiveligt skulle være på kant med kommunalfuldmagten, medmindre det eksplicit fremgår aflovgivningen eller bemærkningerne til lovforslaget, at disse foreninger har ret til at deltage i partnerska-berne.Undervisningsministeriet bemærker, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at kommunalfuldmagten ikke er tilhinder for, at værdibaserede foreninger kan deltage i samarbejdet og partnerskaber med folkeskolen.DIF mener, at bestemmelserne om samarbejde og partnerskaber med lokalsamfundets kultur-, folkeop-lysnings-, idræts- og foreningsliv m.v. åbner mange spændende perspektiver. Det ville være et markantbrud både med den hidtidige relation mellem det frivillige foreningsliv og kommunerne og med såvelfolkeoplysningslovens ånd som bogstav, hvis kommuner gør brug af den mulighed for at forpligte for-eningerne til at samarbejde ved at stille krav herom i det omfang, foreningerne modtager kommunaletilskud, som omtalt i bemærkninger. Det er efter forbundets opfattelse en uacceptabel bemærkning,hvorfor forbundet foreslår, at den udgår.DGI ser mange spændende perspektiver i lovforslaget, men er enig i DIF’s kritik af kommunens kom-petence til at forpligte foreninger til at samarbejde i det omfang de modtager kommunale tilskud.Undervisningsministeriet bemærker, at Kulturministeriet anerkender, at bemærkningen i lovforslaget om, at kommunernevil kunne stille som tilskudsbetingelse, at foreningerne samarbejder med folkeskolen, ikke er i overensstemmelse med folke-oplysningsloven, som tilsiger, at alle foreninger, der opfylder folkeoplysningslovens krav, har ret til tilskud efter loven uan-set egenart og idegrundlag uden modydelser. Kulturministeriet bakker dog fortsat op om, at man fra alle sider så vidtmuligt tilskynder til samarbejde.

Undervisningsministeriet bemærker, at den nævnte bemærkning i lovforslaget er ændret til en opfordring til foreningerne tilsamarbejde.Teatrenes Interesseorganisation er meget positivt stemt over for forslagene om den åbne skole, menstiller sig undrende over for, at den professionelle scenekunst stort set er fraværende i lovforslaget. Detbeklages endvidere, at de professionelle kunstinstitutioner- og aktører ikke er nævnt, og at samarbejder-ne er begrænset til lokalområdet.Levende Musik i Skolen, Dansehallerne og Teatercentrum foreslår tilsvarende, at det tilføjes i lovtek-sten at ”kunst- og kulturlivets formidlingsinstitutioner og aktører” kan indgå i samarbej-der/partnerskaber med skolerne, da foreningerne ikke finder, at den foreslåede afgrænsning er tilstræk-keligt omfattende.Undervisningsministeriet bemærker, at det udtrykkeligt fremgår af lovforslagets bemærkninger, at skolens samarbejde medkulturlivet eksempelvis kan være med museer, kunsthaller, scenekunstinstitutioner, biblioteker og orkestre i lokalområdet,eventuelt ved at skolen kan anvende skoletjenesternes undervisningstilbud. Der er intet heri, der udelukker professionellekunstinstitutioner- og aktører.For så vidt angår spørgsmålet om afgrænsningen til lokalområdet bemærkes, at denne afgrænsning følger af den politiskeaftale om et fagligt løft af folkeskolen. Det bemærkes endvidere, at der ikke er noget til hinder for, at skolerne indgårsamarbejder med andre end lokale aktører, ligesom de kan gøre det i dag, men skolerne er og bliver ikke forpligtet hertil.Socialpædagogerne anbefaler en supplerende tekst, som beskriver åbenhed mod organisationer og ar-bejdspladser, der gør noget for mennesker, der befinder sig i udsatte positioner eller har funktionsned-sættelser – dette være sig i form af klassebesøg og gæstelærerordning.Undervisningsministeriet bemærker, at forslaget om den åbne skole medfører en forpligtelse til samarbejde med det lokaleforenings- og kulturliv og en gensidig forpligtelse til samarbejde mellem kommunens forskellige skoler. Det forhindrer ikke,at der – som der allerede i dag er mulighed for – i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske em-ner eller som led i den understøttende undervisning anvendes klassebesøg og sædvanlige gæstelærerordninger, der beskæftigersig med mennesker i udsatte positioner eller med funktionsnedsættelser.Dansk Musikpædagogisk Forening foreslår, at det tydeliggøres i lovteksten, at der er tale om et gensi-digt forpligtende samarbejde mellem folkeskoler og musikskoler henholdsvis ungdomsskoler.Undervisningsministeriet bemærker, at gensidigheden mellem folkeskoler og musikskoler henholdsvis ungdomsskoler efterlovforslaget reguleres således, at forpligtelsen for folkeskolen fremgår af folkeskoleloven, forpligtelsen for musikskolernefremgår af musikloven og forpligtelsen for ungdomsskolerne fremgår af ungdomsskoleloven.Dansk Skoleidræt anfører, at ansvaret for planlægning og afvikling af forløb, der involverer idrætsfor-eninger, bør ligge hos læreren, så målene for idræt eller andre undervisningsmål nås.DGI anfører, at det er vigtigt, at inddragelse af idrætsforeningernes instruktører sker i samarbejde medlærere, og at idrætsforeningerne ikke overdrages ansvaret for undervisningen.

Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på ansvarsforholdene i folkeskolen, hvorefter det er skole-lederen, der via lærere og andet undervisende personale har ansvaret for, at målene for undervisningen bliver indfriet. Sam-arbejder under den åbne skole skal alene finde sted i begrænset omfang. Endvidere bemærkes, at der ikke er fastsat ram-mer for, hvordan samarbejder omkring den åbne skole nærmere skal organiseres. Ansvaret herfor ligger hos skolelederen,som er skolens administrative og pædagogiske leder.Statens Kunstråd mener, at det er vigtigt, at de kunst- og kulturskoler, som folkeskolerne fremover vilsamarbejde med, ikke overtager den undervisning, som folkeskolen er forpligtet til at tilbyde børn ogunge. Derudover savner rådet svar på, hvordan forslaget om, at elever i begrænset omfang kan opfyldederes undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole hænger sammenmed grundlovens § 76 om gratis undervisning, idet musik- og billedskolers finansiering er lagt an pådeltagerbetaling.Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på ansvarsforholdene i folkeskolen, hvorefter det er skole-lederen, der via lærere og andet undervisende personale giver undervisningen. Samarbejder under den åbne skole skal alenefinde sted i begrænset omfang. For så vidt angår opfyldelse af undervisningspligt i musikskolen, omhandler den foreslåedebestemmelse en individuel fritagelse fra undervisningen for elever, som efter skolelederens vurdering kan undvære valgfageller understøttende undervisning. Da der er tale om børnenes fritidsinteresser, som de deltager i efter forældrenes egen an-modning, må forældrene selv afholde udgifterne i forbindelse hermed.Sophia (tænketank for pædagogik og dannelse) peger blandt andet på, at det ikke fremgår af forslaget,hvordan folkeskolens forpligtende samarbejde med musik-, kunst- og kulturskoler skal finansieres. So-phia frygter, at den åbne skole også kan åbne for brugerbetaling.Undervisningsministeriet bemærker, at der ikke er fastsat formelle rammer for, hvordan samarbejder omkring den åbneskole nærmere skal finansieres, hvorfor stillingtagen hertil er op til lokal beslutning ud fra lokale prioriteringer, ønsker ogbehov. Det er hensigten, at samarbejdet skal finde sit eget leje i den enkelte kommune og på den enkelte skole afhængig af,hvilke lokale muligheder og behov der er for et sådant samarbejde. Den åbne skole ændrer naturligvis ikke på, at under-visningen i folkeskolen er og fortsat vil være gratis.Det Danske Suzuki Institut og en række forældre til børn, der undervises i regi heraf (i alt 54 henven-delser) har indsendt høringssvar med opfordring om, at private musikskoler sidestilles med de kommu-nale i forhold til den foreslåede bestemmelse til folkeskolelovens § 33, stk. 9, hvorefter en elev i be-grænset omfang kan opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale mu-sikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår udtrykkeligt af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at skolelederenkan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kom-munale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening. Med betegnelsen kommunal musikskole henvises til denmusikskole i kommunen, som kommunalbestyrelsen i henhold til musiklovens § 3, stk. 3, er forpligtet til at drive entensom en kommunal institution eller en selvejende institution med kommunalt tilskud.

Den længere og mere varierede skoledag afskærer ikke børn og unge fra at dyrke deres fritidsinteresser. Den foreslåede §33, stk. 9, er en i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen nøje foretaget afgrænset undtagelse fra, at alle børn i folkesko-lens grundskole er omfattet af den længere og mere varierede skoledag. Endvidere skal afgræsningen ses i sammenhængmed, at der også er et hensyn at tage i forhold til det afbræk i undervisningen, som en fritagelse vil indebære for de andreelever, jf. herved princippet om den udelte enhedsskole, hvorefter det ikke kun er et spørgsmål om den enkelte elev og den-nes faglige niveau, men også om dennes bidrag til at løfte de andre elevers faglige niveau.Ungdomsskoleforeningen anfører, at partnerskaber kan give kvalitativt og flerdimensionelt løft af un-dervisning, indhold og læringssituationer med unge. Partnerskaber må dog ikke kun begrænses til sko-ledistrikter. Et bredere perspektiv i en partnerskabsaftale skal være en mulighed. Ungdomsskolens lederskal have kompetencen til at udforme indhold og omfang af samarbejdet med skoler under hensyn tilkommunens ungestrategi og økonomi, så helheden sikres på tværs af kommunens folkeskoler. Vedrø-rende muligheden for at henvise en elev til undervisning på ungdomsskolen i folkeskolens grundfaganbefaler Ungdomsskoleforeningen, at ansvaret for undervisningen i ungdomsskolen er placeret hosungdomsskolelederen, bl.a. af hensyn til muligheden for holddannelse, når der er elever fra flere folke-skoler.Undervisningsministeriet bemærker, at et partnerskab er et samarbejde mellem en folkeskole og ungdomsskolen, og sam-arbejdets form og indhold fastlægges således mellem de to ledere under sædvanligt ansvar over for kommunalbestyrelsen ogskolebestyrelsen henholdsvis ungdomsskolebestyrelsen. Samarbejdet skal udformes, så ungdomsskolen kan opfylde de an-svarsforpligtelser, som gør sig gældende over for disse elever, herunder kommunens ungestrategi, ungdomsskolens økonomimv.Med hensyn til ansvaret for undervisningen skal det bemærkes, at der er tale om en delvis opfyldelse af undervisningsplig-ten i ungdomsskolen. Eleverne er således fortsat indskrevet i folkeskolen, og derfor er det fremhævet i de specielle bemærk-ninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 8, at det fortsat er vedkommende folkeskoleleder, derhar ansvaret for, at de omhandlede elever tilegner sig kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- ogslutmål herfor, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2. Da det er den enkelte elevs individuelle behov, der er afgørende for, at enelev opfylder dele af sin undervisningspligt i ungdomsskolen frem for i folkeskolen, er det nødvendigt med et tæt samarbejdeom eleven mellem folkeskole og ungdomsskole. Der er ikke noget til hinder for, at undervisningen af en elev kan finde stedpå hold, som ungdomsskolen etablerer, hvis undervisningen på holdet kan leve op til de enkelte elevers behov.BKF mener, at rammerne for samarbejdet med kulturliv, foreningsliv, erhvervsliv og ungdomsuddan-nelser fortsat er uklare, herunder for så vidt refusion til musikskolerne.Statens Kunstråd har tilsvarende anført, at den nuværende statsrefusionsordning for musikskoler ikkekan anvendes til undervisning, som udføres for andre institutioner (fx undervisning i folkeskolen).Undervisningsministeriet bemærker, at Kulturministeriet har oplyst, at der vil blive fastsat nærmere regler herom i be-kendtgørelsen om musikskoler, som udstedes i henhold til lov om musik § 3 a, stk. 4.Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der fastsættes regler i bekendtgørelsen om musikskoler.

Danske Musik- og Kulturskoleledere ønsker, at der anvendes en enslydende betegnelse for musiksko-lerne, som svarer til den anvendte i musikloven og musikskolebekendtgørelsen. Derfor ønskes, at be-tegnelsen ”kunst- og kulturskoler” udgår af lovteksten.Undervisningsministeriet bemærker, at det er præciseret i lovforslaget, hvilke forhold der gør sig gældende for henholdsvismusikskoler, musik- og kulturskoler samt kunst- og kulturskoler, således at det fremgår tydeligt, hvilken type af samar-bejdsforpligtelse, de enkelte skoler er omfattet af, og om der kan gives dispensation fra folkeskolens undervisning i forholdtil de enkelte skolers undervisning.

2.2. Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser

2.2.1. Bedre mulighed for valgfag

BKF anfører, at det er positivt, at der er åbnet op for en meget vid og bred variation af valgfag i samar-bejde med ungdomsskolen, men at det er uklart, hvorvidt valgfag vil kunne udvikles og udbydes i sam-arbejde med ungdomsuddannelserne og evt. være meritgivende hertil.Undervisningsministeriet bemærker, at der efter lovudkastet gives adgang til, at kommunerne selv opretter og tilrettelæggervalgfag, hvilket meget vel kan finde sted i et samarbejde med ungdomsuddannelserne. Det falder uden for aftalen om etfagligt løft af folkeskolen at regulere merit i ungdomsuddannelserne valgfag i folkeskolen.Danmarks Håndarbejdslærerforening spørger, hvilke betingelser der er for oprettelse af valgfag, og omvalgfagsrækken er fastlåst.Undervisningsministeriet bemærker, at der kan tilbydes de valgfag, som er anført i den foreslåede bestemmelse i § 9, stk.1, samt de valgfag, som i forvejen udbydes til 10. klasse efter folkeskolelovens § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, jf. den foreslåedebestemmelse i § 9, stk. 45. Derudover kan kommunerne efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 56, tilbyde elevernevalgfagsundervisning i andre fag, som de selv fastsætter rammerne for. Der vil blive fastsat nærmere regler for kommunal-bestyrelsens beskrivelse af mål og indhold for fagene.Tysklærerforeningen for Grundskolen opfordrer til, at alle skoler pålægges at tilbyde et tredje fremmed-sprog som valgfag.Undervisningsministeriet bemærker, at der ikke gives nogen pålæg til skolerne om valgfag, der skal tilbydes, da der netoper tale om valgfag, hvorfor det er skolelederens vurdering, om der er behov, og om faget vil blive søgt.

2.2.2. Eliteklasser i idræt

Dansk Musikpædagogisk Forening foreslår, at det reguleres særskilt, at Undervisningsministeriet efteransøgning kan godkende forsøg med talentklasser i musik.Undervisningsministeriet bemærker, at Undervisningsministeriet allerede efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens§ 55, stk. 1, kan godkende forsøg med talentklasser i musik. Det er således ikke behov for yderligere regulering heraf.

Sophia (tænketank for pædagogik og dannelse) finder, at eliteklasser i idræt, musik og andre fagområderikke hører hjemme i folkeskolen. Efter Sophias opfattelse, at det er et brud med grundtanken om denudelte skole at oprette eliteklasser.Danske Musik- og Kulturskoleledere ønsker, at eliteklasser i musik sidestilles med eliteklasser i idræt.Statens Kunstråd ønsker, at det også skal være muligt at oprette talentklasser i andre kunstneriske fagend musik, fx billedkunst.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår udtrykkeligt af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at der skalgives mulighed for oprettelse af eliteidrætsklasser, og at Undervisningsministeriet kan godkende forsøg med at oprette særli-ge talentklasser i musik. Der er herved ikke taget stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang undervisningsministerenvil godkende andre ansøgninger om godkendelse af forsøg.Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i 2011 gennemført en evaluering af Team Danmarks Elite-kommuneprojekt og ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom på vigtigheden af, at børn og unge,der optages i en idrætseliteklasse, får den nødvendige støtte til også at fokusere på det faglige indholdog de faglige kompetencer, hvilket ligger i tråd med Team Danmarks ønske om at udvikle eliteatletergennem fokus på det hele menneske.Undervisningsministeriet bemærker at, de særlige eliteklasser i idræt adskiller sig ved, at det er muligt at have optagelses-krav til disse klasser. Kravene til undervisningen i disse klasser herunder til det faglige niveau, er de samme som i almin-delige klasser. Det fremgår bl.a. af lovforslagets bemærkninger at undervisningen i de særlige eliteklasser i idræt fx kantilrettelægges således, at der generelt er et større fokus på idræt og således at elevernes skoleskema tager højde for elevernessærlige behov for at træne på eliteniveau. Undervisningen skal leve op til de almindelige regler om mål og indhold for folke-skolens undervisning samt timetal m.v.Skolelederforeningen anfægter, at det er en opgave for skolebestyrelsen at fastsætte principper vedrø-rende opfyldelsen af undervisningspligt ved eliteidrætsudøvelse, da en sådan tilladelse bør gives medudgangspunkt i den enkelte elevs situation og efter inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledningog ikke på baggrund af gennerelle skolebestyrelsesprincipper.Undervisningsministeriet bemærker, at skolebestyrelsens mulighed for at fastsætte principper om denne adgang til at få fritil eliteidrætstræning fremgår udtrykkeligt af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at skolebestyrelsen.

2.2.3. Afsluttende prøve i faget idræt

Danmarks Privatskoleforening anfører om det nye prøvefag idræt, at det for enkelte frie grundskoler vilmedføre meget store vanskeligheder, hvis faget skal udtrækkes/bliver udtrukket som prøvefag, idetfaciliteterne enten mangler eller er utilstrækkelige. Danmarks Privatskoleforening ønsker, at der på defrie grundskoler ikke bliver krav om deltagelse i denne prøve.

2.2.4. Fornyelse af folkeskolens afgangsprøver

BKF ser de nye krav til projektopgaven i 9. klasse, hvorefter valgfag, der ikke indgår i prøverækken,men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven, som en komplicerende faktor.Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår udtrykkeligt af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at dennuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse ændres, så der fremover stilles krav om, at valgfag, der ikke indgår iprøverækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven. Det foreslåede krav bunder i et ønske om at løftestatus for de valgfag, der ikke er prøvefag.Ungdomsskoleforeningen er positiv over for forslaget, men peger på, at lokale variationer mellemkommuner skal kunne rummes i de beviser, eleven skal kunne få fra faglige aktiviteter i ungdomsskolen.Beviserne skal kunne indgå i meritvurderinger i forhold til de unges videre uddannelse. Der bør sikresen ensartethed i beviserne af hensyn til mulighed for landsdækkende overførbarhed af kompetencer.Undervisningsministeriet bemærker, at eftersom de faglige aktiviteter, herunder nye kommunale valgfag, som elevernegennemfører i ungdomsskolen, kan være forskellige fra kommune til kommune, vil indholdet af beviserne også være for-skelligt. I det omfang det er muligt, bør beviser udformes ensartet og være standardiserede.Frie Skolers Lærerforening opfordrer til, at man ikke blot ændrer navnet på ”folkeskolens afgangsprø-ve” til ”folkeskolens 9. klasseprøve”, men til ”9. klasseprøven”Undervisningsministeriet bemærker hertil, at de foreslåede ændringer skal tydeliggøre, at folkeskolens prøver ikke skalbetragtes som afslutningen på en uddannelse, ligesom de er udtryk for en harmonisering af betegnelserne for folkeskolensprøver, idet den nye betegnelse sprogligt lægger sig op ad den betegnelse, der i dag anvendes for prøverne i 10. klasse (10.-klasseprøver). Der er således fortsat folkeskolens prøver, og der er ikke med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen lagt optil ændringer heri.Dansk Friskoleforening anfører, at det vil være af væsentlig betydning, at det afklares, i hvilket omfangde elever, der forlader en friskole efter 7. klasse, har krav på særlige beskrivelser i de fag og områder,der beskrives i lovforslagets § 13, stk. 9 og 10. Dansk Friskoleforening anfører, at elever, der i dag for-lader friskoler efter 7. klasse, får en af den enkelte friskole udarbejdet vurdering og beskrivelse med, ogforeningen ønsker denne individuelle frihed opretholdt, da det samlet set kan være en inspiration forden samlede grundskole, at der ikke benyttes standardiserede ”afgangsbeskrivelser”.Undervisningsministeriet bemærker hertil, at frie grundskoler, der er prøveafholdende, i dag skal følge de gældende reglerom prøveafholdelse – herunder reglerne om afgangsbevis i folkeskolelovens § 13, stk. 9 – og at de foreslåede bestemmelser i§ 13, stk. 9 og 10, med få redaktionelle og indholdsmæssige ændringer viderefører den gældende bestemmelse i folkeskole-lovens § 13, stk. 9. § 13, stk. 9, i folkeskoleloven fastsætter allerede en række krav til indholdet af et afgangsbevis, her-under til de oplysninger, der skal eller kan medtages på beviset. Med de foreslåede nye bestemmelser i § 13, stk. 9 og 10,

er der foretaget en sproglig ændring, idet afgangsbeviset fremover benævnes ”bevis”. Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk.9, indeholder en opregning af de obligatoriske oplysninger, der altid skal medtages på beviset. Bestemmelsen indeholderikke længere krav om, at afgangsbeviset skal indeholde den sidste udtalelse i faget idræt, idet der indføres en prøve i dettefag, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 10, omhandler oplysninger, dervalgfrit kan påføres eller vedhæftes afgangsbeviset. Som noget nyt kan elever vælge, at afgangsbeviset skal suppleres medoplysninger om gennemførte fag og kurser i ungdomsskoleregi.De foreslåede nye bestemmelser i § 13, stk. 9 og 10, forandrer således ikke i den gældende retstilstand ud over de omtaltefå ændringer.

2.3. Forældreansvar

Skole og Forældre ser med glæde på princippet for samarbejdet mellem skole og hjem, men foreslår atprincipperne skal vedrøre samarbejdet mellem skole og hjem, herunder omskolens ogforældrenes ansvari samarbejdet.Undervisningsministeriet bemærker, at det allerede fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der er tale om en gensidighed.Dette understreges yderligere ved, at det er tilføjet i lovforslagets lovtekst, at skolebestyrelsens principper om samarbejdetmellem skole og hjem omfatter både skolens og forældres ansvar i samarbejdet.Socialpædagogerne og LO anfører, at teksten i lovforslaget under dette punkt forudsætter, at alle børnhar en forælder, der kan indgå i et skole-hjem-samarbejde. Socialpædagogerne anbefaler, at teksten sup-pleres med en passus om skolen for så vidt angår børn, der ikke bor hjemme, skal samarbejde med bådebiologiske forældre og plejeforældre eller kontaktpædagog.Undervisningsministeriet bemærker, at der er indføjet en passus herom i lovforslagets specielle bemærkninger, jf. også folke-skolelovens § 54, stk. 2, som der ikke foreslås ændringer i.

2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen

BUPL finder det vigtigt, at der er så fleksible rammer som muligt for, at skolens pædagoger kan anven-des til alle relevante opgaver og har derfor foreslået, at der gøres en tilføjelse herom i lovudkastets al-mindelige bemærkninger.Undervisningsministeriet bemærker, at det netop er hensigten, at øvrige pædagoguddannede ansættes på en fleksibel måde.Det bemærkes, at det er tilføjet i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det forudsættes, at øvrige pædagoguddannedeansættes på en så fleksibel måde, at de inden for deres samlede ansættelsesforhold fortsat kan varetage det pædagogiskearbejde i skolefritidsordningen, de øvrige opgaver, som de hidtil har varetaget i folkeskolen, samt de opgaver, som det efterlovforslaget bliver muligt at tillægge pædagoger.Danmarks Lærerforening anbefaler, at der tilføjes en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 18, stk. 6, dersikrer lærerne beføjelser som undervisningsledere, hvis den understøttende undervisning ikke foreståsaf læreren selv.

Dansklærerforeningen anfører, at lektiecafé, understøttende undervisning og fordybelsestid burde be-skrives mere sammenhængende med undervisningen og dermed med den undervisningsansvarlige lærersom planlægger, tovholder og evaluator.KL ser gerne, at det i den foreslåede bestemmelse til folkeskolelovens § 29 a tilføjes, at andet personalemed relevante kvalifikationer kan varetage den heri liggende undervisningsopgave. Det kan samtidigpræciseres, at skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig forskolens virksomhed.Frie Skolers Lærerforening mener, at der er behov for tydelighed i forholdet mellem kompetencer, an-svar og sammenhæng. Foreningen finder, at det er vigtigt, at man også i den understøttende undervis-ning anvender lærere, så der ikke bliver tvivl om, hvem det er, der underviser i skolen. Foreningen an-fægter endvidere, at det skal overlades til skolelederen at sikre, at medarbejderne alene varetager opga-ver, som de er kompetente til. Endelig anfører foreningen, at det er uklart, hvem det undervisende per-sonale er, og at det ikke er nogen kvalitetsforøgelse, at der åbnes for pædagoger som klasselærere.Pædagogiske Psykologers Forening er bekymret for, at samarbejdet mellem lærere og fx pædagogerrisikerer at komme til at hænge for lidt sammen – især for de svage elever.Sophia (tænketank for pædagogik og dannelse) gør opmærksom på, at der mangler en begrundelse forat inddrage andre faggrupper end lærere i undervisningen. Det er også uklart, hvilke arbejdsopgaverdisse medarbejdere skal udføre.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår udtrykkeligt af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, hvilke kvalifi-kationskrav og kompetencer der stilles for at kunne varetage de forskellige undervisningsopgaver i folkeskolen. Dissepunkter i aftalen er udmøntet i de foreslåede bestemmelser til folkeskolelovens §§ 28, 29 a og 30. Formålet er at skabemulighed for at inddrage pædagoger og øvrigt personale med andre relevante kompetencer til at støtte og supplere i skoleda-gen. Det er fortsat lærerne, der har den generelle undervisningskompetence, og dermed er det dem, der har ansvaret for, atundervisningens faglige mål for fagene og klassetrin bliver indfriet.Det er skolelederens ansvar at sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene og den understøttende undervisning, jf.den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2. Hvis samarbejdet mellem lærer og pædagog således ikke fungerer på en sådanmåde, at læreren kan sikre undervisningens faglige mål, kan skolelederen gøre brug af sin instruktionsbeføjelse.Skolelederens ansvar i forbindelse med samarbejdet er i folkeskoleloven alene reguleret af enkelte regler i folkeskolelovens §18 og de foreslåede ændringer heraf.Det følger således af folkeskolelovens § 18, stk. 2, og den foreslåede ændring heraf, at det påhviler skolelederen at sikre,at det undervisende personale, det vil sige såvel lærere som de pædagoger, jf. § 29 a, og andre med relevant baggrund, der ertilknyttet klassen, jf. § 30, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Plan-lægning og tilrettelæggelse skal således foregå i et samarbejde mellem de forskellige faggrupper under ansvar for skolelede-ren.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 18, stk. 4, og den foreslåede ændring heraf, at lærere og pædagoger, jf. § 29 a,løbende samarbejder med de enkelte elever om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Samarbejdet om fastlæggelse af målfor de enkelte elever varetages således af lærerne og de pædagoger, der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 29 a vare-tager undervisningsopgaver i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner.Derudover er det skolelederen, der under ansvar over for kommunalbestyrelsen, har det pædagogiske og administrativeansvar for skolens virksomhed, herunder at samarbejdet mellem pædagoger og lærere fungerer hensigtsmæssigt.Der er således ikke behov for ved lov at tillægge lærerne særlige beføjelser som undervisningsledere.Danmarks Lærerforening anbefaler, at den gældende tekst i § 18, stk. 4, fastholdes, så det fortsat er læ-rernes professionelle ansvar at sætte faglige mål i samarbejde med eleverne.Undervisningsministeriet bemærker, at de mål, som er omfattet af folkeskolelovens § 18, stk. 4, ikke nødvendigvis er fag-faglige. Det kan således også være relevant at sætte mål i forhold til fx elevernes alsidige udvikling og trivsel, i hvilkensammenhæng en pædagogs kompetencer er relevante. Men der vil primært være tale om faglige mål.Det bemærkes, at lovforslaget på den baggrund er justeret således, at det er lærerne og de pædagoger, der underviser i fagenei indskolingen efter den foreslåede bestemmelse i § 29 a, som samarbejder med eleverne om at fastlægge mål.Danmarks Lærerforening anbefaler, at lovudkastets § 29 a omformuleres, så det fremgår, at pædagogerikke kan tillægges ansvar for at varetage undervisningen i et fag på de yngste klassetrin.Undervisningsministeriet bemærker, at pædagogerne på 1.-3. klassetrin alene skal varetage afgrænsede undervisningsopga-ver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Det er skolelederens ansvar at vurdere, hvorledes pædagogerneskompetencer og kvalifikationer skal anvendes på 1.-3. klassetrin.Det bemærkes, at formuleringen af den foreslåede bestemmelse til § 29 a i folkeskoleloven er justeret med henblik på attydeliggøre, at det er en betingelse, at pædagogen på 1.-3. klassetrin varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden forsine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.Derudover er det udtrykkeliggjort i bemærkningerne til § 29 a, at betingelsen ”afgrænsede undervisningsopgaver” i § 29 aindebærer, at en pædagog ikke efter den foreslåede bestemmelse vil kunne varetage undervisningen i et helt fag gennem ethelt skoleår.Danmarks Lærerforening anbefaler, at det af loven fremgår, at det er en forudsætning for at benytte §16 b vedrørende to voksne i klassen, at begge voksne har de nødvendige faglige kvalifikationer, herun-der undervisningsmæssig kompetence.Undervisningsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse kan udmøntes såvel ved tolærerordning som ved den ikommunal praksis eksisterende undervisningsassistentordning, hvor pædagoger eller andre faggrupper indgår i løsningen afundervisningsopgaven i samarbejde med læreren. Denne løsning er i overensstemmelse med aftalen om et fagligt løft af fol-keskolen.

BUPL og BUPL’s Lederforening har anført behov for, at det præciseres, at skolelederen bør omtalessom skoleledelsen, og at efteruddannelse til ledere bør fremgå af lovforslaget. BUPL har endvidere an-ført behov for nogle præciseringer vedrørende det undervisende personales opgaver, herunder opgaver,som det undervisende personale selvstændigt kan varetage.Undervisningsministeriet bemærker, at det er skolelederen, som refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommu-nale organisation på samme måde som andre kommunale ledere, samtidig med at lederen skal træffe de konkrete beslut-ninger om undervisningens organisering og tilrettelæggelse på skolen, så undervisningen kan få den nødvendige kvalitet ihenhold til folkeskolelovens formål. Omtalen af ”skolelederen” kan således ikke i lovgivningsmæssig sammenhæng udskif-tes med ”skoleledelsen”, der foruden andre medlemmer af skolelederens ledelsesteam også omfatter skolebestyrelsen.Det bemærkes, at det på den baggrund er tilføjet i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse til folkeskole-lovens § 42, stk. 7, om skolebestyrelsen, at ændringsforslaget skal ses i lyset af, at flere og flere ledelser organiserer sig iledelsesteams, som såvel SFO-ledere som afdelingsledere er en del af. Forslaget skal bidrage til, at denne udvikling også erafspejlet i forhold til skolebestyrelsen. Det bemærkes, at skolelederen selv udpeger sin stedfortræder, hvorfor såvel afdelings-ledere som SFO-ledere kan deltage i skolebestyrelsens møder som stedfortræder for skolelederen.Ministeriet finder ikke behov for at omtale den efteruddannelsessatsning, der følger af aftalen om et fagligt løft af folkesko-len, ud over det anførte i lovforslagets indledning. Efteruddannelsen af ledere og lærere er herudover alene omtalt i lovfors-lagets bemærkninger, fordi det hænger tæt sammen med det foreslåede mål om fuld kompetencedækning.Det bemærkes, at de øvrige præciseringsforslag vedrørende det undervisende personales opgaver, herunder opgaver, som detundervisende personale selvstændigt kan varetage, er indføjet i lovudkastets specielle bemærkninger, herunder at pædagogeri den understøttende undervisning også kan varetage opgaver i forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole og introduk-tion til skolen ved tidlig start i SFO, jf. lovforslagets specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse til folkeskolelo-vens § 30.KL beklager, at der efter lovudkastet ikke længere vil være adgang til dispensation i henhold til folke-skolelovens § 55, stk. 2.Undervisningsministeriet bemærker, at den særskilte forsøgshjemmel, der ophæves med lovforslaget, alene vedrører forsøgmed fravigelse af kvalifikationskravene i folkeskolelovens kapitel 4. Der vil fortsat kunne søges dispensation fra andrebestemmelser i folkeskoleloven. Forsøgshjemmelen i § 55, stk. 2, har alene været anvendt i forhold til skolestartforsøgene(som nu permanentgøres), og forsøgene med kombinerede folkeskole- og skolebibliotek (hvor en del af forsøgene har beståeti fravigelse af kvalifikationskravene, som nu ophæves).Danmarks Lærerforening anbefaler, at bestemmelserne i den gældende bestemmelse om kvalifikations-krav til skolebibliotekarer fastholdes. Danmarks Skolebibliotekarer frygter, at skolebiblioteksarbejdet vilblive nedprioriteret på en række skoler som følge af frihedsgraderne i forhold til personalesammensæt-ningen på skolebibliotekerne.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår udtrykkeligt at aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at kravet om,at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebibliotekets funktioner, bortfalder.

Danmarks Sløjdlærerforening anbefaler, at eksterne undervisere i alle praktiske fag med skærpet tilsynaltid skal ledsages af en linjefagsuddannet lærer.Undervisningsministeriet bemærker, at det i alle tilfælde påhviler skolens leder – og i særdeleshed for så vidt angår fagenemed skærpet tilsyn – at sikre, at de fornødne sikkerhedskrav er opfyldt, og at den person, der varetager undervisningen,besidder tilstrækkelige kvalifikationer.Danmarks Håndarbejdslærerforening spørger, hvem der skal fordele timerne for hvert klassetrin, nårminimumstimetallene er fordelt.Undervisningsministeriet bemærker, at denne opgave ligger hos skolens leder, som er skolens administrative og pædagogi-ske leder. Fordelingen skal ske inden for rammerne af kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger herom. I devejledende timetal findes Undervisningsministeriets anbefaling til fordelingen af timerne.Skole og Forældre ser positivt på, at pædagoger tilføjes i relation til skolebestyrelsernes indstilling vedansættelser på skolen. Skole og Forældre finder det dog mærkværdigt, at skolebestyrelserne ikke skalhøres om ansættelse af personale, der skal varetage den understøttende undervisning.Undervisningsministeriet bemærker, at skolebestyrelsen efter de gældende regler alene skal høres ved ansættelse af ledere oglærere. Med lovforslaget udvides skolebestyrelsens høringsret til også at omfatte ansættelse af pædagoger som følge af, atdisse fremover kan varetage undervisning i indskolingen.Danmarks Privatskoleforening anfører, at LC/FM-overenskomsten på de frie skolers område kan giveproblemer for frie grundskoler, der måtte ønske at indføre aktiviteter/undervisning svarende til ”under-støttende undervisning”. Det ønskes, at opgaver i forbindelse med understøttende undervisningsopga-ver kan varetages af et personale, der ikke skal ansættes på LC/FM-overenskomstens vilkår. I forbin-delse med ændringen af klasselærerfunktionen i folkeskolen anfører Danmarks Privatskoleforening, atLC/FM-overenskomsten gør det nærmest umuligt at tilrettelægge undervisningen på de frie grundsko-ler således, at den skal ”stå mål med folkeskolen”, herunder ved anvendelse af andet personale end læ-rere.Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at den omstændighed, at frie grundskoler ifølge friskoleloven giver undervis-ning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, ikke erensbetydende med et krav om, at undervisningen i henseende til tilrettelæggelse, indhold, pædagogisk metode eller formellekvalifikationer hos lærerne, skal stemme nøje overens med folkeskolens tilbud – tværtimod har de frie grundskoler i hen-seende hertil betragtelige frihedsgrader. Det følger af lov om friskoler og private grundskoler m.v., at løn- og ansættelsesvil-kår for ledere og lærere skal følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser. Friskoleområdet er omfattet aforganisationsaftalen for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- oghåndarbejdsskoler samt dertil hørende arbejdstidsprotokollater. Aftalegrundlaget er således ikke det samme som for folke-skolens område. Det følger af ovenstående regelsæt, at undervisere m.fl. ved frie grundskoler ikke ansættes og aflønnes efterderes uddannelse, men efter deres funktion. Det betyder, at en arbejdsopgave svarende til ”understøttende undervisning”, idet omfang den er omfattet af organisationsaftalens dækningsområde, vil skulle honoreres i henhold til organisationsaftalenmed tilhørende arbejdstidsaftaler

2.5. Mål om fuld kompetencedækning

BKF opfordrer til, at man revurderer målsætningen om 100 pct. kompetencedækning. Det forekommerderfor mere relevant og realistisk at gå efter 95 pct. linjefagsdækning.Skolelederforeningen anbefaler, at begrebet ”fuld kompetencedækning” nuanceres, men samtidig be-skrives på en måde, så opgørelser og indberetninger i praksis giver mulighed for at følge udviklingen.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der ved målsætningen om fuld kompetencedækningforstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag)fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelsemv. Målsætningen om fuld kompetencedækning gælder på kommuneniveau og omfatter alle fag i grundskolens fagrække(folkeskolelovens § 5) på alle klassetrin samt 10. klasse.Med forslaget gives der endvidere mulighed for, at målsætningen om fuld kompetencedækning efter indhentet dispensationfra undervisningsministeren kan fraviges under hensyn til de planlægningsmæssige hensyn, som kommunerne rent faktisker stillet over for og derfor nødt til at tage i betragtning.Danmarks Lærerforening anbefaler, at det af lovbemærkningerne fremgår, at der i det partssamarbejde,der er beskrevet i lov om kompetenceudvikling, skal udarbejdes et grundlag for vurderingen af lærerensundervisningskompetence – og at forligskredsen vil følge, hvilke kriterier der lokalt fastlægges for attillægge undervisningskompetence.Danske Professionshøjskoler anbefaler, at det i bemærkningerne til lovteksten præciseres, hvordankompetencevurderingen foregår. Der henvises i den forbindelse til, at meritvurdering og realkompeten-cevurderinger formelt set gives af den institution, der er akkrediteret til at give den formelle kompeten-ce. Professionshøjskolerne mener, at det bør sikres, at vurderingen af de formelle/reelle kompetencersker efter samme kriterier på landsplan, og at enhver lærer sikres bevis for formelle/reelle kompetencer.Det anbefales på den baggrund, at professionshøjskolerne står for kompetencevurderingen af lærernes”tilsvarende kompetencer”.DI mener, at det bør være et særligt fokusområde at sikre kompetencedækningen i matematik og na-tur/teknik, der i dag er på henholdsvis 82 og 51 pct.Undervisningsministeriet bemærker, at det kan være hensigtsmæssigt at understøtte skoleledere med værktøjer, der kanbidrage til skoleledernes vurdering af den enkelte lærers kompetencer til at undervise. Men ministeriet finder det ikkehensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne henvises til, at værktøjet skal have form af et sæt kriterier, og at disse skalfastsættes i regi af et partsudvalg, der forventes at have afsluttet sit arbejde inden lovforslagets vedtagelse.Regeringen har drøftet den konkrete virkeliggørelse af målsætningen med KL i forhandlingerne om kommunernes økonomifor 2014. I regeringens økonomiaftale med KL om målsætningen om kompetencedækning er det forudsat, at der skalforetages en konkret vurdering, hvilket skolelederen under sædvanligt ansvar over for kommunalbestyrelsen er nærmest tilat gøre. Kommunalbestyrelsens opgave er – på baggrund af en vurdering af lærerstaben i det samlede kommunale skolevæ-sen – at sikre, at der på hver enkelt af kommunens skoler er de personalemæssige ressourcer, der gør det muligt at opfylde

målsætningen. Derfor er det også kommunalbestyrelsen, der har fornødent lokalkendskab til, i hvilket omfang der erbehov for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning som følge af de planlægningsmæssige hensyn, som kommu-nerne rent faktisk er stillet over for og derfor nødt til at tage i betragtning.Undervisningsministeriets har til opgave er at indsamle oplysninger om kommunal praksis til brug for de drøftelser, derskal være mellem regeringen og KL i årene frem mod 2020, hvor indfasningsperioden løber frem til. Der henvises til be-mærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 11.For at følge udviklingen frem mod 2020 og for at sikre, at målsætningen alene fraviges i helt særlige tilfælde, er det præci-seret i lovforslaget, at kommunalbestyrelsen skal indhente dispensation fra undervisningsministeren i tilfælde af fravigelse.

2.6. Regelforenklinger

2.6.1. Enklere styring af timetal

Der er ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.6.2. Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid

Der er ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.6.3. Fælles ledelse

BUPL anbefaler, at der ikke ændres på de nuværende bestemmelser om samdrift, idet der efter BUPL’sopfattelse ikke er argumenter for lempelsen.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår udtrykkeligt af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at de lovgiv-ningsmæssige begrænsninger for, hvornår der kan etableres fælles ledelse af flere folkeskoler og fælles ledelse mellem folke-skoler og dagtilbud/fritidshjem, ændres, så små skoler fremover defineres som skoler i landdistrikter eller skoler mednormalt ikke over 300 elever. Det fremgår endvidere af folkeskoleaftalen, at bestemmelser om, at overgang til fælles ledelsesker efter (positiv) indstilling fra skolebestyrelserne samt forældrebestyrelsen for så vidt angår dagtilbud, skal ophæves.Skolebestyrelserne og forældrebestyrelserne vil fortsat skulle høres forud for beslutning om overgang til fælles ledelse.Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at den øgede mulighed for samdrift forbedrer mulighederne for at skabeen pædagogisk og læringsmæssig sammenhæng i børnenes hverdag på hele børne- og ungeområdet. Der kan udvikles bådeinstitutionelle og pædagogiske fællesskaber, som bl.a. kan medvirke til, at det enkelte barns behov sikres på tværs af deforskellige institutioner, herunder i forbindelse med overgangen mellem dagtilbud og skole.BUPL og BUPL’s Lederforening tilråder på det kraftigste, at man fjerner muligheden for, at skolefri-tidsordninger kan optage børn fra det fyldte 3. år. BUPL anfører, at man dermed flytter børnehavebørnfra et lovreguleret tilbud i dagtilbudslovsregi til et for børnehavebørn ureguleret tilbud i folkeskolen.Dermed fjernes loftet over forældrebetalingen, retten til at etablere en forældrebestyrelse, de pædagogi-ske formålsbestemmelser, bestemmelser om pædagogiske læreplaner og sprogvurdering og anden lov-givningsmæssig regulering i dagtilbudsloven. Skole og Forældre ser med stor bekymring på, at børn fradet fyldte 3. år kan optages i SFO, selv om det er betinget af, at det er små skoler/afdelinger, i betragt-ning af normen for personale i SFO i forhold til en børnehave. Skole og Forældre mener, at kommu-nerne skal pålægges at sikre en tilpas personalenormering udregnet ud fra børnenes alder, antal og be-hov.

Undervisningsministeriet bemærker, at den gældende folkeskolelovgivning giver allerede mulighed for at udvide fritidsord-ninger på små skoler og afdelinger, så børn kan optages allerede fra det fyldte 3. år (USFO).Det har været og er stadig en populær ordning, som giver mulighed for at bevare pasningstilbud til de 3-5-årige i lokalom-rådet, og som forældrene er glade for. Alternativet er ofte ikke en daginstitution i lokalområdet, men at forældrene fårlængere transport til daginstitution.Der har fra regeringens side ikke været nogen forventning om, at kommunerne skal gøre brug af USFO i videre omfangend hidtil. For at imødegå de nævnte bekymringer foreslås det i stedet, at det den gældende ordning, der videreføres, hvoref-ter USFO alene kan etableres på skoler og afdelinger med normalt ikke over 150 elever.Ungdomsskoleforeningen er positiv over for muligheden for fælles ledelse og bestyrelse mellem over-bygningsskoler og/eller 10. klasse og ungdomsskolen, da der er en naturlig ungefokus i aktiviteterne oget alderssammenfald i elevgrupperne. Foreningen anfører dog, at ungefokusset på de 14-18-årige børsikres en særlig ledelsesmæssig forankring, når der etableres fælles ledelse. Samtidig bør det præciseres,at der ikke er tale om mulighed for sammenlægning og fusion, men om to institutioner. Bestyrelsernefor folkeskoler og ungdomsskoler har forskelligt sigte henholdsvis mod skolens elever og indre liv ogmod kommunens unge som helhed, hvorfor foreningen ikke kan anbefale hverken to delbestyrelsereller fælles bestyrelse og ledelse. Bestyrelsesarbejdet ved fælles ledelse forudses endvidere at blive præ-get af, at det løbende skal drøftes, hvilke beslutninger der kun vedrører det ene område.Landsforeningen af Ungdomsskoleledere er positiv over for muligheden af en fælles leder, men uenig iforslaget om fælles bestyrelse. Foreningen bemærker, at bestyrelsesarbejdet i en fælles bestyrelse bliverfor komplekst, idet fokus er forskelligt alt efter om det er folkeskoleproblemstillinger og ungdomsskole-problemstillinger, der er på dagsordenen. En fælles bestyrelse, der ikke i praksis træffer fælles beslutnin-ger, vil ikke fungere, og er i strid med almindelig praksis for bestyrelsesarbejde, hvor hele bestyrelsentræffer alle beslutninger.Skole og Forældre er bekymrede over ordningen for fælles ledelse af skoler og dagtilbud eller fritids-hjem/ungdomsskole, hvor hver institution skal have et forældreflertal, og at det er forældreflertallet fraden enkelte institution, der træffer beslutninger i den fælles bestyrelse vedr. deres egen institution. Skoleog Forældre foreslår i stedet, at en fælles bestyrelse også agerer som en fælles bestyrelse, og at alle be-slutninger er fælles anliggende.Ungdomsringen kan ikke anbefale forslaget om fælles ledelse og fælles bestyrelse, idet man mener, atden nuværende demokratisk og almen dannede profil i landets ungdomsskoler vil gå tabt. Ungdoms-skolens virksomhed fokuserer på hele byen, mens skolernes virksomhed er lokalområde-fokuseret.Uddannelsesforbundet kan ikke anbefale forslaget om fælles ledelse og fælles bestyrelse, og peger på, atder er risiko for, at ungdomsskolen som skoleform og de tilhørende opgaver med generel unge-fokusfor hele kommunen bliver nedprioriteret under en fælles ledelse, når folkeskolen samtidig er under presøkonomisk, samtidig med, at den skal reformeres og leve op til nye udefrakommende forventninger.Frie Børnehaver og Fritidshjem anser det for et stort demokratisk problem at der med lovforslaget gi-ves kommunerne mulighed for at svække forældredemokratiet i skolebestyrelsen.

Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget er en regelforenkling, der tager afsæt i en række vellykkede forsøg medat se 10. klassecentre i en ledelsesmæssig sammenhæng med ungdomsskolen. Lovforslaget åbner mulighed for, at ungdoms-skoler og folkeskoler kan have fælles ledelse, hvorved forstås fælles leder og fælles bestyrelse. Kommunalbestyrelsen træfferbeslutning om dette inden for de indholdsmæssige rammer, som fremgår af henholdsvis folkeskoleloven og ungdomsskolelo-ven. Det fremgår således af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse til ungdomsskolelovens § 4 a, at reg-lerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen og lovgivningen om ungdomsskolerne fortsat vil gælde for de folkeskoler og ung-domsskoler, der har fælles ledelse. Udgangspunktet er derfor, at folkeskolen er undergivet folkeskoleloven og ungdomssko-len er undergivet lov om ungdomsskoler. Opgaverne for de ungdoms- og folkeskoler, der indgår i fælles ledelse, er såledesuændrede, men lederen og bestyrelsen er fælles.I forlængelse heraf bemærkes, at bestyrelsens sammensætning besluttes af kommunalbestyrelsen, jf. den foreslåede bestem-melse til folkeskolelovens § 24 b, stk. 2. Af ungdomsskolelovens § 8 stk. 4, der ikke ændres med lovforslaget, fremgårdet desuden, at kommunalbestyrelsen udarbejder en vedtægt, der fastsætter de nærmere regler om ungdomsskolebestyrelser-nes opgaver. Denne vedtægt regulerer bl.a. de opgaver, der tillægges bestyrelsen, og vil tilsvarende gælde for den fælles besty-relses arbejde vedrørende ungdomsskolen.Endelig er der, som der tilsvarende er i dag for ungdomsskolebestyrelser, klageadgang for en fælles bestyrelses beslutningerom ungdomsskolen, jf. de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse til ungdomsskolelovens § 4 a, stk. 2.Danmarks Lærerforening mener, at det er vigtigt, at ledelsen i dagligdagen har mulighed for tæt kontaktog dialog med lærerne. Foreningen anbefaler derfor, at det præciseres, at alle skoler og selvstændigeafdelinger skal have en daglig leder på matriklen. Derudover mener foreningen, at analogien mellemsmå skoler og små afdelinger af en skole skal udgå af loven.Skole og Forældre anfører, at den ændrede definition af små skoler åbner for omfattende fyringer afskoleledere og sammenlægninger af skolebestyrelser, så det kan blive mere eller mindre almindeligt, athver skole ikke har sin egen skoleleder og sin egen skolebestyrelse.Skolelederforeningen anbefaler, at der opstilles krav om daglig pædagogisk ledelsesrepræsentation påalle afdelinger i afdelingsopdelte skoler.Undervisningsministeriet bemærker, at det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at træffe beslutning om, hvordanskolevæsenet i kommunen skal indrettes. Reglerne om fælles ledelse er ikke til hinder for, at der ud over skolens leder ogsåkan være en daglig leder på de skoler, som har fælles ledelse eller på afdelinger af en skole.For så vidt angår analogien mellem små skoler og små afdelinger af en skole bemærkes, at der alene er tale om en videre-førelse af gældende ret, hvorefter folkeskolelovens bestemmelser om små skoler har været fortolket således, at de finderanalog anvendelse på små afdelinger af en skole. At dette nu skrives ind i loven er blot en kodificering af allerede gældenderet.Skole og Forældre mener, at beslutninger om fælles skoleleder og fælles bestyrelse alene bør kunne ved-tages af kommunalbestyrelsen på baggrund af indstilling fra de berørte bestyrelser, sådan som det er i

gældende lovgivning. Det vil sikre, at der er et reelt borgernært ønske bag en beslutning om fælles ledel-se og fælles bestyrelse.Undervisningsministeriet bemærker, at lovens gældende formulering, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe beslutningom fælles ledelse ”efter indstilling” fra skolebestyrelsen, ikke er til hinder for, at kommunalbestyrelsen træffer beslutningom fælles ledelse, selv om skolebestyrelsens indstilling ikke er positiv. Kommunalbestyrelsen har således den endelige be-slutning og er ikke forpligtet til at følge skolebestyrelsens indstilling. I forhold til fælles ledelse af skole og dagtil-bud/fritidshjem fremgår det udtrykkeligt af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at bestemmelser om, at overgang tilfælles ledelse sker efter indstilling fra skolebestyrelserne samt forældrebestyrelsen for så vidt angår dagtilbud/fritidshjem,ophæves. Skolebestyrelserne og forældrebestyrelserne vil fortsat skulle høres forud for beslutning om overgang til fælles ledel-se. Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen indebærer, at det hidtidige krav om forudgående positiv udtalelse fra skolebe-styrelsen og forældrebestyrelsen ved dagtilbuddet, ophæves.

2.6.4. Skolebestyrelser

Danske Skoleelever opfordrer til, at eleverne – ligesom det er foreslået for så vidt angår forældrene –skal repræsenteres i skolebestyrelsen med et medlem fra hver afdeling i afdelingsopdelte skoler. Derud-over mener skoleeleverne, at man skal sætte et minimum på fire elever i skolebestyrelsen, og at manherefter ændrer lovforslaget således, at der skal være et flertal af forældreogelever i skolebestyrelsen.Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af forslaget til § 42, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fremover træfferbeslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Skolebestyrelsenskal bl.a. bestå af mindst 2 repræsentanter for eleverne. Der er således lagt op til, at det fremover skal være muligt for denenkelte kommunalbestyrelse at sammensætte en skolebestyrelse med flere end 2 elevrepræsentanter, herunder evt. elevrepræ-sentanter fra forskellige afdelinger efter lokale ønsker og behov. Forældrerepræsentanterne skal dog fortsat have flertallet ogformandsposten i skolebestyrelsen. Med forslaget til § 46, stk. 2, vil elever på skoler med afdelingsstruktur i øvrigt påhver afdeling have ret til at danne afdelingselevråd. Muligheden for afdelingselevråd giver en glimrende mulighed for atsikre, at elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen varetager elevernes interesser for så vidt angår hele skolen.Det bemærkes, at det på baggrund af DSE’s ønske er indarbejdet i lovteksten, at hvis skolen har undervisning på flereafdelinger, skal der vælges mindst én elevrepræsentant for hver afdeling. For at skabe parallelitet er det ligeledes indarbej-det i lovteksten, at der skal vælges mindst én repræsentant fra hver skole ved fælles ledelse mellem flere skoler.BKF anfører, at der i skolebestyrelsen skal sidde et flertal af valgte forældre, der har den lokale konkreteskolekontekst som sit grundlag og interessefelt, og ikke repræsentanter for bl.a. ungdomsuddannelserog erhvervsliv.Skole og Forældre mener, at der bør være centrale retningslinjer for valg af forældrerepræsentanter tilskolebestyrelse for at sikre, at kommunen fortsat er ansvarlig for planlægning og udførelse af valgene,samt at der fortsat er mulighed for at tildele forældre- og elevrepræsentanter vederlag for deres arbejde ibestyrelserne, ligesom hvervet i bestyrelsen fortsat skal være ved borgerligt ombud. Skole og Forældrefinder det endvidere ikke acceptabelt, at man med lovudkastet vil give den enkelte kommune tilnærmel-sesvis frit spil i forhold til at sætte rammerne for valgene.

Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår udtrykkeligt af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at kommunal-bestyrelsen skal have mere frihed til at fastlægge skolebestyrelsernes sammensætning. Det betyder, at der eksempelvis kantilbydes to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv eller fra de lokale ung-domsuddannelser. Det bemærkes endvidere, at det fortsat skal være forældrerepræsentanterne, der har flertallet og for-mandskabet i skolebestyrelsen. Lovens § 43, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen kan yde forældre- og elevrepræsentan-ter vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med deres medlemsskab af skolebestyrelsen, bevaresuændret.Det fremgår også af aftalen, at kommunalbestyrelsen får kompetence til at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser. Detforeslås i lovforslaget, at fastsættelsen af disse regler skal ske efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser.BUPL og BUPL’s Lederforening finder det afgørende, at SFO-lederen og dagtilbudslederen ved fællesledelse af dagtilbud og skole bliver repræsenteret i skolebestyrelsen. Lederforeningen foreslår endvidere,at det tilføjes bemærkningerne, at skolelederens stedfortræder kan være SFO-lederen.Undervisningsministeriet bemærker, at kommunalbestyrelsen med den foreslåede bestemmelse til folkeskolelovens § 42,stk. 7, kan beslutte, at SFO-lederen og/eller dagtilbudslederen gives plads i skolebestyrelsen uden stemmeret. Denne løs-ning fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen og er valgt med henblik på at give kommunal frihed til, at skole-væsnet kan organiseres efter lokale prioritering, ønsker og behov. I forhold til skolelederens stedfortræder bemærkes, atskolelederen under sædvanligt ansvar over for kommunalbestyrelsen selv udpeger sin stedfortræder, hvorfor der ikke erbehov for regulering heraf.Det bemærkes, at det dog er tilføjet lovforslagets specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse til folkeskolelovens §42, stk. 7, at såvel afdelingsledere som SFO-ledere kan deltage i skolebestyrelsens møder som stedfortræder for skolelede-ren.BUPL foreslår, at lokale fritids- og ungdomsklubber nævnes parallelt med det lokale erhvervslivs mu-lighed for repræsentation i skolebestyrelsen. Endelig har BUPL påpeget behov for enkelte præciseringeri forhold til det undervisende personales rolle i skolebestyrelsen.Undervisningsministeriet bemærker, at denne løsning fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Hensigten med atnævne erhvervslivet og ungdomsuddannelser som mulige medlemmer af skolebestyrelsen er at give mulighed for, at aftagernefra folkeskolen kan være repræsenteret i skolebestyrelsen. Der er også nævnt foreninger, som skal skabe en sammenhængmed foreningslivet i kommunen. Der ses ikke tilsvarende hensyn til, at fritidshjem og klubber nævnes i denne sammen-hæng. Det er præciseret i lovforslaget, at det undervisende personale (og ikke kun lærerne) er repræsenteret i skolebestyrel-sen.Skole og Forældre er meget positive over for målet om et øget samarbejde med det lokale erhvervsliv,lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og lokale foreninger, men mener ikke at dette mål nås gennemen fast repræsentation af to lokale repræsentanter i skolebestyrelsen.Undervisningsministeriet bemærker, at et øget samarbejde ikke nås alene via repræsentation i skolebestyrelsen, men mu-ligheden for repræsentation i skolebestyrelsen kan understøtte dette samarbejde.

KL foreslår, at kommunalbestyrelsen skal kunne beslutte, at en daglig leder af et fritidshjem (dagtilbud)deltager uden stemmeret i skolebestyrelsens møder.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen fremover skal kunne beslutte,at en eventuel daglig leder af et dagtilbud eller fritidshjem, som har fælles ledelse med en folkeskole, kan deltage i skolebe-styrelsens møder uden stemmeret. Skolebestyrelsen kan i øvrigt invitere gæster til at deltage i drøftelse af dagsordenspunk-ter, der har særlig interesse for disse.Skole og Forældre anfører, at kompetencen til at sammensætte skolebestyrelsen, ligesom det i lovforsla-get foreslås for valgreglerne, bør godkendes af skolebestyrelsen. Dette vil sikre en sammensætning, derer i overensstemmelse med ønsker og behov på de enkelte skoler og imødegå den mulige massive re-præsentation af ikke-stemmeberettigede ledere i bestyrelsen.Skolelederforeningen anbefaler, at kommunalbestyrelsens beslutning om skolebestyrelsens sammensæt-ning skal finde sted efter indstilling fra skolebestyrelsen på den enkelte skole.Undervisningsministeriet bemærker, at der med forslaget lægges op til regelforenklinger med større frihed til kommunerne,herunder frihed til, at kommunerne kan træffe beslutning om skolebestyrelsernes sammensætning, jf. aftalen om et fagligtløft af folkeskolen. Af lovforslaget fremgår det, at skolebestyrelsens sammensætning fastlægges efter høring af skolebestyrel-serne. Det er præciseret i bemærkningerne, at den omstændighed, at der fremover kan deltage flere ledere i skolebestyrelsensmøder, ikke ændrer på, at skolebestyrelsen er et beslutningsorgan for de stemmeberettigede medlemmer, herunder især for-ældre, elever og medarbejdere på skolen, og at skolens leder og de øvrige ledere alene har en sekretærfunktion og deltager imøderne uden stemmeret. Det vil også som hidtil være skolebestyrelsens formand, der har kompetencen til at lede skolebe-styrelsens møder.Landsforeningen af ungdomsskoleledere anbefaler, at den daglige leder af en ungdomsskole, der harfælles ledelse med en folkeskole, bør deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret for at sikrekommunikationen.Undervisningsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse til folkeskolelovens § 42, stk. 7, indeholder en mulig-hed for, at kommunen kan beslutte, at den daglige leder af ungdomsskolen deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.Derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at daglige ledere af skolefritidsordninger og afdelinger på skolen kan delta-ge. På større skoler med flere afdelinger, fælles ledelse og skolefritidsordninger, vil en forpligtelse til, at alle afdelingslederemv. deltager i bestyrelsens arbejde, kunne medføre meget omfangsrige bestyrelsesmøder. Med lovforslaget vil det være op tilkommunalbestyrelsen at vurdere, hvilken sammensætning af bestyrelsen der tjener skolerne og bestyrelsesarbejdet bedst.Skole og Forældre gør opmærksom på, at der i forslaget til folkeskolelovens § 42, stk. 1, skal skelnesrigtigt mellem ”repræsentanter for” og ”repræsentanter fra” i skolebestyrelsen. Skole og Forældre me-ner ikke, at lærerne bør fremhæves i bestemmelsen, men at det bør fremgå, at der er tale om det under-visende personale og de øvrige medarbejdere på skolen.Undervisningsministeriet bemærker, at der efter ministeriets opfattelse er skelnet rigtigt i den foreslåede § 42, stk. 1, ogdermed, at der skal være tale om repræsentanter for skolens respektive afdelinger, da der ikke altid kan forventes at væreopstillingsvillige forældre fra alle afdelinger.

Det bemærkes, at ordet ”lærerne” i lovteksten er ændret til ”det undervisende personale” i bestemmelsen.

2.6.5. Afdelingselevråd

Der er ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.6.6. Kommunalt udviklede valgfag

Danmarks Dramalærerforening henstiller, at kommunernes mulighed for at udbyde valgfag fastholdestil kunstfagene.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår udtrykkeligt af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at der medaftalen åbnes for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valg-fag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Der henvisesi øvrigt til pkt. 2.2.1.

2.6.7. Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig

Danmarks Lærerforening mener, at dialogen mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for en skolesudvikling. Foreningen anfører, at en ophævelse af kravet om pædagogisk råd vil fjerne det ejerskabblandt medarbejderne, der ifølge foreningen er en forudsætning for den kulturændring, som ligger ifolkeskolereformen. Foreningen anbefaler, at der i loven indføres en bestemmelse om, at alle skoler haret forum, hvor det samlede personale og ledelse kan drøfte skolens udvikling.Undervisningsministeriet bemærker, at formålet med regelforenklingen er at give større frihed til kommuner og skoler til attilrettelægge arbejdet i folkeskolen efter lokale prioriteringer, ønsker og behov. Der er dermed lagt op til, at folkeskolen ihøjere grad skal styres efter fælles mål og mindre efter regler og procedurekrav. Dialogen mellem ledelse og medarbejderekan fortsat ske via et pædagogisk råd, hvis det er sådan, man ønsker det i den enkelte kommune og på den enkelte skole.Med den foreslåede ændring får kommunerne og skolerne større frihed til at tilrettelægge medarbejderinddragelsen på denmåde, der er mest hensigtsmæssig efter lokale ønsker og behov.

2.6.8. Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen

Danmarks Lærerforening anbefaler, at forslagets § 18, stk. 5, ændres, så det fremgår, at klasselærerfunk-tionen eventuelt kan varetages af to af klassens lærere i fællesskab, men ikke kan erstattes af en ”kon-taktlærerordning”, hvor eleverne på tværs af klasser tilknyttes forskellige lærere og pædagoger.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår udtrykkeligt af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at det skalskrives ind i folkeskoleloven, at det påhviler skolelederen at sikre, at opgaven som klasselærer varetages af en lærer elleruddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen, så der sker en koordination i relation tilundervisningen og den samlede faglige og sociale udvikling for klassen og den enkelte elev, og så de særlige opgaver med atfå klassen som fællesskab til at fungere varetages i et samarbejde med eleverne.

2.6.9. Holddannelse

Danmarks Lærerforening anbefaler, at den nuværende bestemmelse i § 25, stk. 6, om, at eleverne skalundervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, fastholdes.

Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår udtrykkeligt at aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at reglen om,at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct.-reglen), ophæves for 4.-10.klassetrin. Reglen fastholdes for så vidt angår børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin.Danmarks Lærerforening anbefaler, at det præciseres, at bestemmelsen om, at undervisningen tagerudgangspunkt i klassen gælder for de enkelte fag – og ikke kun i forhold til den samlede undervisnings-tid.Undervisningsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel, hvorefter elever-ne skal undervises med udgangspunkt i deres klasse, men med den ændring, at der ikke fremover skal opstilles en kvanti-tativ tidsmæssig afgrænsning til mindst halvdelen af undervisningstiden, samt at undervisning med udgangspunkt i klassenskal finde sted i alle fag. Da der ikke ønskes en kvantificering af omfanget af holddannelse, er det lagt ud til lokal be-slutning at vurdere, hvornår der i det konkrete tilfælde er tale om, at undervisningen foregår med udgangspunkt i klassen.Det er i bemærkningerne til bestemmelsen understreget, at klassen og klassefællesskabet i betydningen af en fast afgrænsetgruppe af elever skal udgøre en fast base for elevernes undervisning og trivsel. Eleverne i en klasse undervises samlet, nårklassens elever arbejder under fælles ledelse frem mod fælles undervisningsmål, som forventes at måtte blive nået af eleverne.Skole og Forældre er positive over for uddybning af holddannelsesreglerne for de enkelte klasse-trin/faser med baggrund i løbende evaluering. Skole og Forældre mener, at det bør tilføjes, at dennevurdering løbende videregives til forældrene for at sikre deres opbakning til lærernes og skolens arbejde.Undervisningsministeriet bemærker, at et af initiativerne i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er en forenkling ogvidereudvikling af elevplanen. Elevplanen skal bl.a. gøres til et mere relevant og brugbart redskab for forældrene, så de ihøjere grad kan følge den løbende evaluering af eleverne og derved støtte lærerne og skolens arbejde.Pædagogiske Psykologers Forening er bekymret for, at de mere fleksible holddannelsesregler og ten-denserne i forhold til udvikling af den såkaldte fleksible skole vil komme de svage elever til last, da dissetypisk har behov for klare rammer og strukturer.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at der ønskes såvel en lem-pelse som en stramning af kravene til holddannelse. Holddannelse er en form for undervisningsdifferentiering, der skalvære med til at sikre, så undervisningen rummer de rette udfordringer for alle børn.Danske Handicaporganisationer er positiv over for de nye bestemmelser om holddannelse, der givermulighed for bedre faglig udvikling. Danske Handicaporganisationer er dog bekymret for, at børn medusynlige handicap kan have svært ved at tilpasser sig de nye muligheder for holddannelse. Eksempelvishar børn med autisme og ADHD et socialt handicap, der betyder, at de kan have svært ved at forstå ogaflæse deres klassekammeraters handlinger. Der er derfor behov for en særlig indsats for at skabe inklu-derende skolemiljøer.Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at holddannelse i de enkelte fag skal foretages på bag-grund af en løbende faglig-pædagogisk vurdering af de enkelte elevers og klassens samlede behov. I den forbindelse er detvigtigt at være opmærksom på, hvordan elevsammensætningen ved holddannelse og ved en samlet undervisning i klassen på

forskellige måder støtter og fremmer tilegnelsen af kundskaber og dannelsen af værdier og holdninger. Dette giver fleksiblemuligheder for at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige behov og udviklingstrin.Danmarks Lærerforening anbefaler, at der i § 17 indføres en bestemmelse om, at undervisning på”storhold” skal modsvares af tilsvarende undervisning på ”små hold”. Dette skal sikre, at holdstørrelsenfor de hold, som den enkelte modtager sin undervisning på, ikke overstiger 28.Undervisningsministeriet bemærker, at dette forslag falder uden for aftalen om et fagligt løft af folkeskolen.Danmarks Lærerforening mener, at de nye regler om hold- og klassedannelse og om valg af andetfremmedsprog kan betyde, at folkeskolen fremover ikke fremstår som en enhedsskole. Foreningen an-befaler, at det præciseres i § 25 a, at profillinjer, tonede udgange, valg (eller fravalg) af andet fremme-sprog eller valgfag ikke må begrænse den enkelte elevs muligheder for at vælge en efterfølgende ung-domsuddannelse – eller laves på grundlag af elevernes faglige niveau.Undervisningsministeriet bemærker, at det bl.a. fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at der med mulighedenfor at foretage klassedeling på grundlag af valget af fag ikke brydes med princippet om den udelte enhedsskole, hvorefterdeling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger ikke kan finde sted. For så vidt angår brug afholddannelse på 8.-10. klassetrin kan holddannelse på baggrund af den løbende evaluering af elevernes faglige niveautidligst ske efter skoleårets begyndelse, og der skal jævnligt foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugenaf holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af såvel klassen som den enkelte elev. Som detfremgår af bemærkningerne til lovforslaget gøres dette for at sikre, at der ikke gives adgang til permanent niveaudeling, ogat der løbende tages stilling til brugen af holddannelse.Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør opmærksom på, at undervisningsdifferentiering som bærendeprincip ikke alene kan tilgodeses via holddannelse, og at arbejdet med mål og evaluering er væsentlig.Undervisningsministeriet bemærker, at de foreslåede holddannelsesregler ikke ændrer på, at der jævnligt skal foretages enpædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen afsåvel klassen som sådan som den enkelte elev. Det er derfor for de ældste klassetrin tydeliggjort, at der dermed menesmindst hver 3. måned.Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at ministeriet er enigt i, at arbejdet med mål og evaluering også er væsent-ligt.Det bemærkes, at der derfor er gjort en tilføjelse herom i såvel lovforslagets almindelige som specielle bemærkninger, da detanførte flugter godt med det fokus på mål og evaluering, som er indeholdt i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Der erligeledes tilføjet et afsnit om undervisningsdifferentiering og arbejdet hermed i forbindelse med præciseringen og forenklingenaf Fælles Mål.Foreningen Gifted Children anfører, at de elever, der ikke i dag udfordres tilstrækkeligt i folkeskolen,kan udfordres ved hjælp af holddannelse, hvorfor det foreslås, at skolebestyrelsen ved fastsættelse afprincipperne for skolens virksomhed skal forholde sig til, hvordan holddannelse skal finde anvendelsepå den enkelte skole.

Undervisningsministeriet bemærker, at det allerede fremgår af lovforslaget, at folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 1, ændressåledes, at holddannelse også indgår i de principper for skolens virksomhed, som skolebestyrelsen fastsætter.

2.7. Rådet for Børns Læring

LO og DA foreslår, at Rådet for Børns Læring udvides fra 17 til 19 medlemmer, således at LO og DAkan bevare deres plads i rådet. DI finder det endvidere bekymrende, at regeringen ikke ønsker aftagerneomkring skolen repræsenteret i det kommende Råd for Børns Læring.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at opgavebeskrivelsen for Rådet for Børns Læring udvides,så der inkluderes et ligestillingsperspektiv, og at der indgår en ekspert i forhold til etniske minoritets-børns læring.Undervisningsministeriet bemærker, at Rådet for Børns Læring er foreslået sammensat af repræsentanter for de organisa-tioner, der har en direkte rolle og ansvar i forhold til den faglige og pædagogiske udvikling af dagtilbud og folkeskolen.Eksperter og praktikere kan af undervisningsministeren udpeges til formandskabet.For så vidt angår LO’s og DA’s repræsentation bemærkes, at de to organisationer er repræsenteret i rådene på ungdoms-uddannelsesområdet som aftagere. Det fremgår således også af bemærkninger til lovforslaget, at det er tanken, at der ifolketingssamlingen 2013/2014 fremsættes lovforslag om oprettelse af et nyt Råd for Ungdomsuddannelser. For fortsat atsikre fokus på også at skabe sammenhæng mellem skole og ungdomsuddannelser, vil Rådet for Børns Læring på sigtkunne udvides med et medlem indstillet af det kommende Råd for Ungdomsuddannelser. En sådan udvidelse vil ske vedlovændring.Dansk Musikpædagogisk Forening mener, at musikområdet bør tildeles en plads i Rådet for Børns Læ-ring. Dansk Musikskolesammenslutning foreslår tilsvarende, at musikskoleområdet får en repræsentanti rådet. Landssamrådet for PPR-chefer vil også gerne tildeles en plads i Rådet for Børns Læring.Ungdomsringen indstiller, at Ungdomsringen og Ungdomsringens Ungeråd bliver repræsenteret i rådet,idet viden om motivation og læring i forbindelse med uformelle læreprocesser i fritidsmiljøer og socialesammenhænge kan være afgørende for unges meningshorisont i tilværelsen og dermed afgørende forgennemførelse af en ungdomsuddannelse.Undervisningsministeriet bemærker, at de kommunale musikskoler, klubber og fritidstilbud samt PPR-cheferne vil værerepræsenteret via KL og Børne- og Kulturchefforeningen.Dansk Skoleidræt anfører, at organisationen er den eneste, der arbejder målrettet med børn, bevægelse,sundhed, trivsel og læring, hvorfor Dansk Skoleidræt bør tildeles en plads i Rådet for Børns Læring.Undervisningsministeriet bemærker, at såvel Danmarks Lærerforening som idrætslivet er repræsenteret i rådet, hvorvedDansk Skoleidræts område findes forsvarligt dækket.KL mener, at det i forbindelse med udvidelsen af formandskabet for Rådet for Børns Læring skal sik-res, at formandskabet får en repræsentant for kommunerne, udpeget af KL.

Undervisningsministeriet bemærker, at formandskabet udpeges af undervisningsministeren efter høring af social-, børne- ogintegrationsministeren for så vidt angår medlemmer, der repræsenterer dagtilbudsområdet. Medlemmerne af formandskabetskal repræsentere en særlig indsigt på folkeskole og/eller dagtilbudsområdet.Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark foreslår, at Skolerådet ændrer navn til Rådet for Børnog Unges Læring.Undervisningsministeriet bemærker, at ændringen af rådet først og fremmest vedrører dagtilbudsområdet, og at rådet heref-ter skal beskæftige sig med aldersgruppen 0-16 år. Det indbefatter også de ganske unge, men ikke de mange unge, som ergået ud af folkeskolen.Ungdomsskoleforeningen indstiller, at foreningen bliver repræsenteret i rådet, bl.a. på baggrund af detstyrkede unge-perspektiv i lovforslaget og ungdomsskolens øgede rolle i lovforslaget. Foreningen anbe-faler, at Rådet bør omdøbes til ”Rådet for børn og unges læring”Uddannelsesforbundet er ikke tilfreds med ikke længere at være repræsenteret i rådet. Opgaven for rå-det er den samme, hvorfor forbundet ikke kan se begrundelsen for, at ungdomsskolelærerne ikke skalvære repræsenterede.Landsforeningen af Ungdomsskoleledere støtter Uddannelsesforbundets ønske om deltagelse i rådet.Undervisningsministeriet bemærker, at ungdomsskoleområdet allerede er repræsenteret i rådet ved Danske Ungdomsskole-elevers Netværk og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere.DGI foreslår, at DIF og DGI hver kan indstille et medlem.Undervisningsministeriet bemærker, at de to organisationer er repræsenteret ved Idrættens Fællesråd.Frie Børnehaver og Fritidshjem vil opfordre til, at Frie Børnehaver og Fritidshjem, som er den størsteinteresseorganisation for selvejende og private daginstitutioner samt fritidshjem, får en plads i Rådet forBørns Læring. Det undrer organisationen, at Daginstitutionernes Landsorganisation er tiltænkt en pladsi rådet.Undervisningsministeriet bemærker, at dagtilbudsområdet vil være repræsenteret ved Forældrenes Landsforening, Dagin-stitutionernes Landsorganisation, BUPL og lederne i BUPL, Fag og Arbejde og Lederne i Børne- og Kulturchefforenin-gen og KL. Der har ikke været et selvstændigt formål, at interesseorganisationer for selvejende institutioner skulle indgå iRådet. Ligesom interesseorganisationer for selvejende institutioner heller ikke er repræsenteret på grundskoleområdet.Dagsinstitutionernes Landsorganisation vurderes at have et bredere formål, idet kommunale dagtilbud også kan optagessom medlemmer.

2.8. Lovforslagets indhold på ungdomsskoleområdet

2.8.1. Samarbejde om eleverne med folkeskolen

Ungdomsskoleforeningens, Ungdomsringens og Uddannelsesforbundets svar er gengivet under punkt2.1.5.

2.8.2. Fælles ledelse

Ungdomsskoleforeningens, Ungdomsringens, Uddannelsesforbundets og Landsforeningen af ung-domsskolelederes svar er gengivet under punkt 2.6.3.

2.8.3. Ungdomsskolens bestyrelse

Landsforeningen af ungdomsskoleledere er enige i forslaget om et minimum på 7 medlemmer i ung-domsskolebestyrelsen. Foreningen er dog uenig i forslaget om, at kommunalbestyrelsen ikke længere ersikret en fast plads i ungdomsskolebestyrelsen. Foreningen mener, at kommunalbestyrelsen bør sikresen fast plads i ungdomsskolebestyrelser, uanset om der er tale om en selvstændig ungdomsskole eller enungdomsskole med fælles ledelse med en folkeskole. Kommunalbestyrelsens repræsentant er vigtig foren tæt, løbende kontakt.Undervisningsministeriet bemærker, at det efter forslaget er op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvorvidt den vil værerepræsenteret i ungdomsskolebestyrelsen. Baggrund for forslaget er dels et forsøg i Aarhus Kommune, hvor man har haftfrihed til at beslutte at reservere bestyrelsespladserne til et større lokalt islæt, bl.a. til lokale repræsentanter for erhvervsli-vet, og dels et ønske om at forenkle reglerne på området. Med lovforslaget ophæves den øvre grænse for antallet af bestyrel-sesmedlemmer, og der kan derfor både sikres den repræsentation fra lokalområdet, man ønsker i den enkelte kommune,og samtidig være plads til en repræsentant for kommunalbestyrelsen, hvis dette ønskes lokalt.

2.9. Lovforslagets indhold på musikskoleområdet

Der henvises til bemærkningerne under pkt. 2.1.5.

2.10. Lovforslagets betydning for frie skoler

Der er ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.11. Lovforslagets betydning for udbud af kommunale fritids- og klubtilbud

Der er ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

3. Øvrige bemærkninger

Ud over ovenstående er der i lovforslaget foretaget ændringer af sproglig og lovtekniske karakter, derblandt andet er fundet hensigtsmæssige eller nødvendige på baggrund af drøftelser med folkeskolensparter og henvendelser fra kommuner og borgere i høringsperioden.