L 70 - 2013-14 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Høringssvar tilLov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Midlerti-dig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-ydelse, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.)Midlertidig arbejdsmarkedsydelseForeningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) anerken-der, at den fortsatte høje arbejdsløshed og svage konjunkturer nødvendiggør, at der etableres enmere gradvis aftrapning af a-dagpengeperioden til de to år, som tidligere er blevet besluttet. Alter-nativt ville presset på det kommunale forsørgelsessystem - kontanthjælpen - blive langt større enddet nuværende i forvejen alt for høje niveau.FSD finder det dog fortsat kritisabelt, at der gennemføres lovgivning, som medfører nye ydelser ognye driftsudgifter for kommunerne på et tidspunkt, hvor de kommunale budgetforhandlinger for detkommende år stort set er afsluttet og budgetterne fastlagt, uden det har været muligt at indarbejdede nye udgiftsposter. FSD mener, at denne kritik er relevant, selv om det i lovforslaget er angivet, atkommunerne under ét kompenseres for de øgede udgifter gennem DUT og beskæftigelsestilskud.Forslag til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ligger i klar forlængelse af den særlige uddannel-sesordning for ledige, der blev vedtaget ultimo 2012 og forlænget kort før sommerferien, og somomfatter den samme målgruppe - ledige, der har opbrugt deres dagpengeret. Det må imidlertid un-dre, at lovgiverne har valgt en så markant ”frem og tilbage” tilgang til spørgsmålet om, hvor ansva-ret for administration af ordningen skal ligge. Først er den ledige gennem de almindelige a-dagpenge i et ydelsessystem administreret af a-kassen, så flyttes den ledige over i uddannelsesydel-sen administreret af kommunen, og nu flyttes den ledige gennem den midlertidige arbejdsmarkeds-ydelse tilbage i et ydelsessystem administreret af a-kassen.Det kan ikke undgå at forvirre de ledige, og det vil kunne skabe en del usikkerhed blandt den del afmålgruppen, som har valgt at opgive deres medlemskab af en a-kasse, mens de modtog uddannel-sesydelse. Det til trods af, at der i loven er indarbejdet muligheden for at de pågældende ledige kanvende tilbage til a-kassen.Det nævnte skift i ansvaret for administrationen kan ikke undgå at øge de administrative opgaver isamspillet mellem kommune/jobcenter og a-kasserne. Det stiller store krav til vejledningen og deter præciseret, at a-kasserne har en vejledningsforpligtigelse over for den del af målgruppen, derfortsat er medlem af a-kassen, mens kommunerne har en vejledningspligt over for de personer, derer aktuelt er omfattet af uddannelsesordningen. Den store udfordring er den gruppe af personer, derikke længere er medlem af en a-kasse, og som ikke aktuelt er omfattet af uddannelsesordningen.Her peges i bemærkningerne til lovforslaget på, at der vil blive iværksat en særlig informationsind-sats, men det er ikke specificeret, hvem der har ansvaret herfor.Rødovre Kommune,Social- og Sundheds- forvaltningen,Gunnekær 64,2610 RødovreAtt.: FSDTlf. 36 377343Fax 36 377750e-mail: [email protected]www.socialchefforeningen.dk

Det fremgår af lovforslaget, at ledige i uddannelsesordningen kan ansøge om den midlertidige ar-bejdsmarkedsydelse i op til 21 dage efter, at uddannelsesordningen og uddannelsesydelsen er op-hørt. Det kan give jobcentrene vanskelighed i forhold til at efterleve, at modtageren af arbejdsmar-kedsydelsen har ret og pligt til et tilbud senest efter 4 ugers ledighed. Konsekvensen kan i værstetilfælde være, at jobcenteret kun har en uge til at få iværksat denne indsats.FSD er meget positive over for, at det bliver muligt for ledige modtagere af arbejdsmarkedsydelsenat få tilbud som jobrotationsvikar. Men for ikke igen at skabe en forvirrende og ulogisk skift i vilkå-rene under den særlige uddannelsesordning og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil FSD fore-slå, at der samtidig åbnes op for muligheden for at deltage som jobrotationsvikar under den særligeuddannelsesordning.FSD er ligeledes meget positiv over for, at lovforslaget præciserer, at ledige ikke kan gøre deres rettil et seniorjob gældende før efter den periode, hvor retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelseophører. Men igen på dette område vil FSD foreslå, at der samtidig indarbejdes en tilsvarende regelom, at ledige ligeledes skal udnytte mulighederne i den særlige uddannelsesordning, før de kan gørekrav på et seniorjob.FSD kan frygte, at der vil være en massiv interesse for at rådgive ledige under den særlige uddan-nelsesordning om, at de - hvis muligt - skal udnytte deres ret til seniorjob, inden de overgår til denmidlertidige arbejdsmarkedsydelse, og at det vil give et boom i behov for seniorjob i kommunerne ien periode, hvor kommunerne også skal i gang med at etablere et stort antal nyttejob som led i kon-tanthjælpsreformen.Målretning af danskuddannelsestilbudFSD finder det naturligt at foretage ændringer i danskuddannelsestilbuddet, når det fagligt vurderes,at det ordinære danskuddannelsestilbud overstiger den konkrete efterspørgsel og ikke er tilstrække-ligt målrettet dele af den nuværende målgruppe. På den baggrund har FSD ikke nogen bemærknin-ger til den målretning, der betyder, at de ordinære daskuddannelser indledningsvis erstattes medarbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller,studerende og au pair personer.FSD vil dog pege på, at det i store dele af landet har været vanskeligt at etablere den arbejdsmar-kedsrettede danskundervisning, da målgruppen har været begrænset og det konkrete behov for til-pasning af undervisningen til enkelte fag/arbejdssituationer har vanskeliggjort mulighederne med atsammensætte hold til undervisningen. Herudover har nogle kommuner erfaringer med, at prisernepå de arbejdsmarkedsrettede moduler er høje.FSD er usikker på troværdigheden i de økonomiske beregninger bag den forudsatte samlede bespa-relse for stat og kommuner ved de foreslåede ændringer i og målretning af danskundervisning. Spe-cielt har FSD svært ved at se den logiske forklaring på, at kommunerne opnår nogen besparelse ved,at staten nedjusterer rådighedsbeløbene for henholdsvis integrationsprogram og introduktionsforløb- og dermed nedjusterer rammen for kommunernes mulighed for at opnå refusion på disse udgifter.

Dertil kommer en række driftsaftaler om Forberedende Voksenundervisning (FVU) ogOrdblindeundervisning (OBU) - opnået i henhold til vundne udbud, og endelig tilbyderCLAVIS en lang række andre ydelser inden for CLAVIS’ formål.Det er CLAVIS’ samlede viden og erfaringer, der danner baggrund for denne kommen-tar.En kommentar der supplerer og underbyggerCLAVIS har naturligvis fulgt debatten med interesse, og CLAVIS har været i tæt dialogmed en række andre interessenter på området - herunder DA, KL og en række kommu-ner og virksomheder. Det er med glæde, vi har konstateret, at en række andre interes-senter på området helt eller langt hen ad vejen deler CLAVIS’ synspunkter og anbefalin-ger. Vi håber, at meningsdannere og beslutningstagere vil have fokus på, at interessen-ternes løsningsmodeller i vidt omfang peger i samme retning, om end argumentationenkan være forskellig. Det vil ikke svække en god løsning, at en lang række interessenter vilkunne tilslutte sig løsningen, selv om bevæggrundene måtte være forskellige eller er væg-tet forskelligt.

ResumeStore besparelser og bedre danskuddannelse kan forenes gennem en kombinati-on af en ændret betalingsmodel og et paradigmeskift - fra kvantitet til effektivitet.I dag betaler en lang række kommuner langt mere – og får dermed også en langt højerestatsrefusion - for danskundervisningen end nødvendigt. Og alt for få gennemførerdanskuddannelsen.De kommuner, der har valgt atkonkurrenceudsætteopgaven, har vist, at de kan fåopgaven løst langt billigere end hidtil - og samtidig få højnet effektiviteten. De udbydere,der har vundet opgaverne i udbudsrunderne, har vist, at de kan løse opgaven langt mereeffektivt og dermed langt billige, end de udbydere der ikke har vundet opgaven via etudbud. Øget konkurrenceudsættelse er en vej til bedre og billigere danskuddannelse.Kommunale besparelser på 30 % er ikke usædvanlige, når opgaven første gang sættes iudbud. Besparelsen gavner ikke alene kommunerne men også statskassen som følge afreglen om 50 % statsrefusion.Fjernelse af den konkurrencebegrænsende regel, der blev indført i 2010 (Dansk-uddannelseslovens § 11 a)vil både let og enkelt øge konkurrencen og derigennem sikrekommuner og stat store besparelser.Prisgennemsigtighedpå området vil øge kommunernes incitament til konkurrenceud-sættelse af opgaven eller til effektivisering på de kommunale sprogcentre.Konkurrence er dog ikke nødvendigvis den eneste og/eller enkleste vej til besparelser.Faste modultakster, et loft over modultaksterne og/eller et loft over statsrefusio-nener en genvej. Erfaringerne fra de gennemførte udbud kunne bidrage relevant, når enfast modultakst eller et prisloft fastsættes.Konsekvent gennemførelse af delte modultakster/resultataflønningbidrager i sigselv til store besparelser, og resultataflønning giver rent faktisk gode resultater. En frem-rykkelse af implementeringen af opdelte modultakster fra 1. januar 2014 til 1. januar2013 vil fremrykke besparelserne og de gode resultater.

Ved at ladeIntro-dansk være det eneste begyndertilbud til udenlandsk arbejds-kraft,vil den udenlandske arbejdskraft og virksomhederne være sikret et mere effektivtog målrettet tilbud. Ved at etablere ettilsvarende tilbud til udenlandske studerendeville også de studerende blive tilbudt et mere målrettet og effektivt tilbud.Etparadigmeskift - fra kvantitet til effektivitet- vil ikke alene bidrage til store bespa-relser. Det vil også tilskynde flere til at påbegynde danskuddannelsen og til at gøre ud-dannelsen færdig.Tilbuddet skal som hidtil væregratisfor kursisterne. Egenbetaling - hel eller delvis - forvisse grupper vil have negativ samfundsmæssig effekt.Der er mange gode grunde til at se på mulighederne. Der er mange penge at spare forbåde kommuner og stat, og kursisterne vil - til gavn for både virksomheder og det dan-ske samfund - få et langt mere effektivt danskuddannelsestilbud. Som en sidegevinst vilman stille udbyderne langt mere lige. I det følgende uddybes forslagene.Formålet med en besparelse på danskuddannelsesområdetRegeringen foreslår, at der skal spares 200 mio. på danskuddannelse for voksne udlæn-dinge i hvert af årene i 2013-2016. Baggrunden for ønsket er ifølge regeringen••atøge tilskyndelsen til at påbegynde danskundervisningen ogatfå flere kursister til rent faktisk at gøre uddannelsen færdig.

Begge formål tilgodeses bedst ved at tilbyde kursisterne effektive og gratis tilbud.Mange kommuner betaler alt for meget – og det gør staten således ogsåDet er en kendsgerning, at mange kommuner betaler alt for meget for danskuddannel-sen. Dette gælder ikke mindst de mange kommuner, der fortsat ikke har konkurrenceud-sat opgaven. Det lægges her til grund, at kommuner betaler for meget, når andre kom-muner kan købe samme ydelse - forstået som samme resultater - til en langt lavere pris.Med refusionsordningen (danskuddannelseslovens § 15), hvorefter staten refundererkommunerne 50 % af kommunens udgifter til danskuddannelsen, kommer staten ogsåtil at få et unødvendigt højt udgiftsniveau. Det gælder, uanset om den høje pris dækkerudgifterne til løsning af opgaven i kommunalt regi eller udgifterne til køb af ydelsen hosen privat udbyder.I det følgende giver vi nogle bud på, hvad der vil bidrage til besparelser på området –besparelser der samtidig opfylder målsætningerne om en øget tilskyndelse til at påbe-gynde og færdiggøre danskuddannelsen.KonkurrenceudsættelseEt krav om konkurrenceudsættelse af opgaven er en vej til besparelser. Erfaringerne harvist, at de kommuner, der har konkurrenceudsat opgaven, har opnået store besparelser,og besparelserne gavner - som følge af reglen om statsrefusion på 50 % af udgiften -også statskassen.

Roskilde Kommune, der havde opgaven i udbud med virkning fra 1. januar 2011, opnå-ede en besparelse på ca. 30 %. Århus Kommune, der har haft opgaven i udbud i 2012med virkning fra 1. januar 2013, forventer ligeledes en besparelse på ca. 30 %. Besparel-sespotentialet alene i Københavns Kommune, hvor opgaven endnu ikke har været kon-kurrenceudsat, er ligeledes stort. På landsplan vil tvungen konkurrenceudsættelse i dekommuner, der endnu ikke har benyttet denne mulighed, utvivlsomt i sig selv sikre enbesparelse, der overstiger de 200 mio. kr., som er fastsat som aktuelt mål.Der er dog også andre og enklere veje til konkurrence, besparelser og effektivitet.Fjernelse af den konkurrencebegrænsende regel der blev indført i 2010Konkurrenceudsættelse via udbud kan være en tidskrævende opgave. Fjernelse af denkonkurrencebegrænsende regel, der blev indført i 2010 (Danskuddannelseslovens § 11a), vil både let og enkelt øge konkurrencen og derigennem sikre kommuner og stat be-sparelser.Ved at vende tilbage til retstilstanden fra før lovændringen i 2010, og ved således at givesprogcentre mulighed for frit - efter aftale med og under tilsyn fra hjemkommunen - attilbyde danskuddannelse uden for driftskommunen, vil konkurrencen på området bliveøget - til gavn for kursister, virksomheder og samfundet. Tilbagevenden til den tidligereretstilstand kan suppleres med en regel om, at kommuner ikke kan tilpligtes at betalemere for danskuddannelsen end den pris, der er forhandlet eller fastsat lokalt.PrisgennemsigtighedPrisgennemsigtighed på området ville øge kommunernes incitament til konkurrenceud-sættelse af opgaven, til at byde konkurrerende sprogcentre velkommen og/eller til effek-tivisering på de kommunale sprogcentre.Faste priser, loft over modultaksterne, loft over statsrefusionenDet er givet, at en centralt fastsat pris, et centralt fastsat prisloft og/eller et loft overstatsrefusionen vil være en både hurtig og enkel vej til besparelser.Med et loft over statsrefusionen sikres som minimum, at statskassen ikke belastes somfølge af unødvendigt høje udgifter til danskuddannelse.Ved fastsættelsen af faste modultakster eller et loft over modultaksterne/statsrefusionenvil det være relevant at tage afsæt i de priser, som betales af de kommuner, der har kon-kurrenceudsat opgaven, og som gennem konkurrenceudsættelsen har opnået endog me-get store besparelser.Faste priser er velkendte fra voksenuddannelsesområdet. Til eksempel kan nævnes defaste timepriser på FVU-undervisningen og de faste timepriser på Intro-dansk. Der kandog være flere gode grunde til at bibeholde modulfinansieringen på danskuddannelses-området (DU1, DU2 og DU3), hvilket dog ikke udelukker faste priser/modultakstereller et fastsat prisloft over taksterne - alternativt et prisloft over statsrefusionen.Konkurrenceudsættelse er også en mulighed i kombination med et centralt fastsat loftover modultaksterne. Konkurrenceudsættelsen vil i så fald have et primært fokus påkvalitet, men også en konkurrenceudsættelse af prisen kunne være relevant, hvor ek-sempelvis stordriftsfordele kunne indikere (endnu) lavere priser.

Konsekvent gennemførelse af delte modultakster/resultataflønningResultataflønning er et effektivt middel til at stimulere effektiviteten og giver derforyderligere besparelser. Når alle private udbydere overgår til resultataflønning – hvor 50% procent af modultaksten først betales ved bestået modultest/aflagt prøve – vil derlandsdækkende blive skabt et relevant incitament til udbydernes fokus på effektivitet ogresultater. Resultataflønningen sikrer også, at kommunerne og staten ikke har udgifter tilkursister, der er ophørt på uddannelsen.En fremrykkelse af implementeringen af opdelte modultakster fra 1. januar 2014 til 1.januar 2013 vil betyde en fremrykkelse af en væsentlig besparelse fra 2014 til 2013.Resultataflønning er dog alene et vilkår for de private udbydere, hvorimod de kommu-nale udbydere ikke er underlagt dette vilkår. Dette er ikke alene med til at give ulige vil-kår for kommunale og private udbydere. Det kan også belaste statskassen, der vil skullerefundere kommunerne 50 % af deres udgifter, også selv om resultatet i form af beståetmodultest/aflagt prøve udebliver.Intro-dansk som eneste begyndertilbud til udenlandsk arbejdskraftIntro-dansk i henhold til danskuddannelseslovens § 16 b) er skræddersyet til insoursetarbejdskraft. Formålet med Intro-dansk er, at insourset arbejdskraft så hurtigt som mu-ligt tilegner sig basale dansksproglige færdigheder samt et dansksprogligt og vidensmæs-sigt beredskab, der forudsættes på den konkrete arbejdsplads. Dette vigtige og rigtigttænkte tilbud er aldrig blevet implementeret i praksis. Som følge af manglende kendskabtil muligheden (eksistens og/eller indhold), vælger den udenlandske arbejdskraft de tra-ditionelle, bredere og mindre arbejdsmarkedsrettede danskuddannelsestilbud. Få Intro-dansk-kursister betyder, at udbuddet af Intro-dansk er minimalt, og det betyder igen, atkendskabet til tilbuddet forbliver minimalt, og at tilbuddet dermed forbliver uudnyttet.Det bør der gøres noget ved.Ved at lade Intro-dansk være det eneste begyndertilbud til udenlandsk arbejdskraft vilden udenlandske arbejdskraft og virksomhederne være sikret et relevant fokus på Intro-dansk og et effektivt, målrettet og arbejdsmarkedsrettet tilbud.Det vil være en fordel, at også spouses kan tilbydes Intro-dansk, da tilbuddet så i videreomfang kan foregå på virksomhederne og bidrage til etablering af de netværk og relatio-ner, der er afgørende for, at medarbejdere fastholdes i jobbet.Intro-dansk skal fortsat kunne suppleres af de traditionelle danskuddannelser (DU2 ogDU3), når kursisten er motiveret og har behov for yderligere danskkundskaber.Alternativt må Intro-dansktilbuddet udbygges. Med den nuværende timepris på Intro-dansk ville dette medføre endog meget store besparelser.Intro-dansk skal som nu kunne udbydes landsdækkende, så landsdækkende virksomhe-der kan benytte en og samme udbyder. Det optimale resultat vil man opnå, hvis mansamtidig fjerner den konkurrencebegrænsende regel, der blev indført i 2010 (Danskud-dannelseslovens § 11 a). Derved gøres det muligt for landsdækkende udbydere af Intro-dansk efterfølgende at tilbyde Intro-dansk-kursister, der ønsker det, yderligere danskun-dervisning (typisk DU2 og DU3). Således sikres kontinuiteten og effektiviteten bedst.

Intro-dansk som eneste begyndertilbud til udenlandske studerendeVed at etablere et tilsvarende Intro-dansk-tilbud til udenlandske studerende rettet modderes behov, ville også tilbuddet til de studerende blive mere målrettet og effektivt.Det vil være en fordel, at også spouses kan tilbydes Intro-dansk, da tilbuddet så i videreomfang kan foregå på undervisningsinstitutionerne og bidrage til etablering af de net-værk og relationer, der er afgørende for, at kursister fastholdes i studiet.Intro-dansk skal fortsat kunne suppleres af de traditionelle danskuddannelser (DU2 ogDU3), når kursisten er motiveret og har behov for yderligere danskkundskaber. Alterna-tivt må Intro-dansktilbuddet udbygges. Med den nuværende timepris på Intro-danskville dette, som også ovenfor anført, medføre endog meget store besparelser.Effektiv danskuddannelse – et paradigmeskift fra kvantitet til effektivitetLangt hovedparten af kursisterne ønsker at lære dansk hurtigst muligt, og de stiller storekrav til relevans, fleksibilitet og brug af moderne informationsteknologi. Desværre er detikke alle kursister, der får tilbudt en undervisning, der matcher deres ønsker og behov.Helt i samklang med kursisternes og virksomhedernes aktuelle ønsker og forventningerer formålet med danskuddannelsen ifølge danskuddannelseslovenat bidrage til, at voksneudlændinge - så hurtigt som muligt - opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur-og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med sam-fundets øvrige borgere.Kun få danskuddannelsesudbydere har udviklet deres tilbud, så de tilgodeser kursister-nes, virksomhedernes og samfundets aktuelle ønsker og behov. Alt for mange – bådekommuner og private udbydere – har fokus rettet mod kvantitet/antallet af undervis-ningslektioner og i langt mindre grad mod effektivitet og opnåede resultater. Der er sto-re rationaliseringsgevinster at hente, hvis målestokken for kvalitet revideres. Der er be-hov for et opgør med institutionstankegangen - tankegangen om flest mulige undervis-ningslektioner som målestok for kvaliteten, og der er behov for et langt større fokus pårelevans, effektivitet, fleksibilitet og resultater.Mange timer koster mange penge. Fokus på lektionstallet frem for på målopfyldelsekoster derfor dyrt. Erfaringerne viser, at der ikke er ligefrem proportional sammenhængmellem antallet af undervisningstimer på den ene side og gennemløbstider og beståel-sesprocenter på den anden side. De gode resultater skyldes i vidt omfang de tilrettelæg-gelsesformer, undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer, som udbyderne benyt-ter sig af. Brugen af moderne informationsteknologi spiller også en afgørende rolle.Institutionstanken slår også igennem, når det gælder undervisningssteder. Udbyderne -kommunale såvel som private - forventer i alt for høj grad, at kursisterne kommer tildem. De færreste udbydere flytter sig efter opgaverne, og virksomhedsforlagt undervis-ning er derfor undtagelsen. Der er brug for en holdningsændring, så det bliver naturligt,at undervisningen kan foregå på virksomheder og, når det gælder studerende, på andreundervisningsinstitutioner. Dette ville bl.a. bidrage til at opfylde kursisternes og virk-somhedernes ønsker om fleksibilitet.Ved at fokusere på relevans, effektivitet, fleksibilitet og resultater frem for på lektionsan-tal, vil der kunne hentes store besparelser i langt de fleste kommuner og dermed i staten.

Det nævnes blot for den gode ordens skyld, at relevans, effektivitet, fleksibilitet og resul-tater tillige er de midler, der skal sikre, at kursisterne både påbegynder og færdiggørdanskundervisningen.Gratis danskundervisning til alleSamfundet har en interesse i, at så mange som muligt behersker de færdigheder, som erindeholdt i danskuddannelsestilbuddet - hvad enten tilbuddet er Intro-dansk eller en afde traditionelle danskuddannelser. Dette taler i sig selv for at bibeholde et bredt og forkursisterne (og for virksomhederne) gratis tilbud.Et tidligere gjort forsøg med delvis brugerbetaling i form af krav om betaling af et delta-gergebyr for visse målgrupper, havde store administrative omkostninger, og også dettetaler for at bibeholde danskundervisningen som et gratis tilbud for den nuværende mål-gruppe.Hertil kommer, at en indskrænkning af målgruppen med stor sandsynlighed ville resulte-re i, at danskuddannelsestilbuddet generelt forringes. Til eksempel kan nævnes, atdanskuddannelsernes arbejdsmarkedsrettede sigte i høj grad styrkes og understøttes afundervisningen af de mange kursister, som er kommet til Danmark, fordi de har fåetarbejde her.SammenfatningOvennævnte besparelsesinstrumenter••••••••øget konkurrenceudsættelsefjernelse af den konkurrencebegrænsende regel, der blev indført i 2010prisgennemsigtighedfaste modultakster, et loft over modultaksterne og/eller et loft over statsrefusio-nenkonsekvent gennemførelse af delte modultakster/resultataflønningIntro-dansk som eneste begyndertilbud til udenlandsk arbejdskraftIntro-dansk som eneste begyndertilbud til udenlandske studerendeparadigmeskift - fra kvantitet til effektivitet

Bemærkninger til lovforslag Forslag til lov om ændring af danskuddannelsesloven-målretning afdanskuddannelsestilbud J. nr. 2013-5756 forslag dateret af 2. september 2013.Kære Mette FrederiksenLovforslag hilses velkommentPå CLAVIS sprog & kompetence hilser vi ovennævnte lovforslag velkomment. CLAVIS er parat til at tilbydemålrettet Introdansk til såvel hidtidige som nye kursistgrupper. Vi mener, at både den nuværende kursistgruppeog de ny kursistgrupper og det danske samfund vil drage nytte af arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning/Introdansk, når dette bliver eneste begyndertilbud til langt de fleste. Virksomhederne harlænge efterspurgt muligheden for Introdansk til både medarbejdere og spouses. Dette ønske vil med envedtagelse af loven blive opfyldt. Introdansk er også det helt rigtige starttilbud til studerende og til au pairs.CLAVIS har med glæde noteret sig, at lovforslaget fastholder den nugældende regel om, at arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning/Introdansk frit kan udbydes i hele landet. Dette er af afgørende betydning for mangevirksomheder, og for at Introdansktilbuddet kan blive det effektive og målrettede tilbud, som er lovgiversintention.Ingen grund til bekymringPå CLAVIS er vi naturligvis vidende om de holdninger til målretning af danskuddannelsestilbuddet, somudtrykkes af Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser og De Danske Sprogcentre på medlemmernes vegne.CLAVIS deler på ingen måde de holdninger/bekymringer, som FLD og DDS udtrykker hverken hvad angåretableringsret eller kvalitet. Tværtimod hilser vi som lovforslaget velkomment.CLAVIS er klar med IntrodanskIntrodansk vil være et attraktivt tilbud i de kommuner, hvor vi har driftsaftaler omkring danskuddannelsernegenerelt Greve, Roskilde, Lejre og Lyngby-Taarbæk.Dertil kommer at CLAVIS netop har indgået driftsaftalemed Københavns Kommune om Introdansk i København, hvor vi ser frem til at tilbyde Introdansk. Endelig vilvi på given foranledning imødekomme efterspørgslen fra virksomheder i andre dele af landet. Med et helt nytundervisningsmateriale til Introdansk og en ny e-learning -platform er CLAVIS klar til med sit bidrag til, atlovforslaget og den nye lov i overensstemmelse hermed kan blive en succes.BilagCLAVISkommentarer til Finanslovens forslag om besparelser på danskuddannelsesområdet fra september2012 genfremsendes hermed. Deri fremkommer CLAVIS med en række forslag til besparelser pådanskuddannelsesområdetog Introdansk som eneste begyndertilbud til udenlandsk arbejdskraft, spouses,studerende og au pairs er blandt de forslag, som CLAVIS fremhæver. Vi mener stadig, at der også i de øvrigeforslag er et stort potentiale, men vi hilser ethvert skridt i den rigtige retning velkomment.De venligste hilsenerBente MeinhardtDirektør____________________________

LO finder det meget positivt, at det i aftalen klargøres helt eksplicit, at det er en be-tingelse for at bevare retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, at modtagerenfortsat er medlem af en a-kasse eller genindtræder i en a-kasse.LO finder det også meget positivt, at arbejdsløse ufaglærte og faglærte med en foræl-det uddannelse på arbejdsmarkedsydelsen får ret til otte ugers uddannelse efter afslut-ningen af ret og pligt indsatsen. Det præciseres, at valget af uddannelse aftales medjobcentret. LO vil have fokus på, at a-kasserne også får mulighed for og forberedersig på at hjælpe de arbejdsløse med rådgivning herom. Samtidig vil LO have fokuspå, at det nødvendige uddannelsesudbud er til stede.LO er derudover positiv overfor, at det præciseres, at det er a-kassen der afholderrådighedssamtaler med den arbejdsløse senest hver tredje måned, tilser om betingel-serne for ydelsen er opfyldt og udbetaler arbejdsmarkedsydelsen.Ret og pligt til at deltage i et tilbud indtræder senest efter en måned på den midlerti-dige arbejdsmarkedsydelse, dvs, efter den to-årige dagpengeperiode (og evt, perioderpå den særlige uddannelsesordning) er opbrugt. LO finder det positivt, at der er ret ogpligt til tilbud allerede efter en måned, og at det ikke er som i kontanthjælpssystemet,hvor der er en karensperiode på et halvt år før den arbejdsløse kan få et tilbud eftertab af dagpengeret.

I aftalen klargøres nogle rammer for de virksomhedsrettede tilbud, hvilket LO vurde-rer positivt. Offentligt løntilskud fastsættes til en maksimal varighed på 13 uger, virk-somhedspraktik til højst fire ugers varighed og nyttejob fastsættes til 20 timer omugen — for at sikre en 'timeaflønning', der typisk vil modsvare en overenskomstmæs-sig timeløn — og det præciseres, at jobrotation også er et muligt tilbud.LO finder det lidt problematisk, at det trods indførelsen af den midlertidige arbejds-markedsydelse, må formodes, at en række personer med ret hertil, vil ende på kon-tanthjælp i stedet. Det skyldes, at ydelsen i udgangspunktet er identisk for enlige ar-bejdsløse uden formue, og derfor vil individuelle forhold, som boligudgifter, transportog aktiveringsmuligheder afgøre, hvad der er bedst for denne gruppe. Samtidig vil dervære mulighed for at spare a-kassekontingentet. En oplagt løsning herpå er, at reduce-re det statslige bidrag til a-kassekontingentet for målgruppen. Lavere faste satser ken-des i forvejen i arbejdsløshedsforsikringssystemet. Unge under 25 år, der får udbetaltdagpenge med 50 pct.-sats, betaler et nedsat kontingent. Det bør også være tilfældetfor de, der modtager arbejdsmarkedsydelse.Det fremgår, at personer der har mistet dagpengeretten og som har mindre end fem årtil efterlønsalderen, først kan søge om seniorjob, når perioden på midlertidig arbejds-markedsydelse er ophørt. Dette indebærer en indkomstnedgang, idet personerne påden måde mister indkomst i den periode, hvor de er på midlertidig arbejdsmarkeds-ydelse. LO mener, at det bør være muligt at søge om seniorjob blot kravet om, at manhar mistet dagpengeretten og har mindre end fem år tilbage til efterlønsalderen, eropfyldt. Samtidig virker det vilkårligt, at et medlem som ellers ville miste dagpenge-retten i slutningen af 2013 kan miste retten til at gå direkte i seniorjob, hvis vedkom-mende vælger at tage et vikariat henover årsskiftet og således først mister dagpenge-retten i 2014, hvor de nye regler træder i kraft.LO skal påpege, at det er problematisk, at der ikke er mulighed for at videreføre ud-dannelsesforløb som er påbegyndt under uddannelsesordningen, når vedkommendeovergår til arbejdsmarkedsydelse.LO finder stadig, at der snarest er behov for en modernisering af dagpengesystemet,som tager udgangspunkt i at øge trygheden for lønmodtagerne og for at sikre det flek-sible arbejdsmarked. Det kræver bl.a., at der ses nærmere på genoptjeningsretten,reglerne omkring supplerende dagpenge og jobrotation.Specifikke bemærkninger§ 52g

Lovbemærkningerne, 2.1.2.2.2.Ilovforarbejderne står der, at for personer omfattet af uddannelsesordningen er detvigtigt, at kommunerne orienterer om arbejdsmarkedsydelsen. Vi foreslår, at kommu-nerne får en lovfastsat pligt til at orientere om ydelsen og betingelserne for overgangtil ydelsen, herunder de fastsatte tidsfrister.Lovbemærkningerne, 2.1.2.2.4.Udvekslingen af oplysninger mellem kommuner og a-kasser om forbrug af uddannel-sesordningen vil ifølge lovbemærkningerne kunne ske digitalt (via det fælles data-grundlag). Af hensyn til en smidig administration bør det sikres, at oplysningerneogså kan udveksles på papir, således at udbetaling af arbejdsmarkedsydelsen ikkeforsinkes af tekniske årsager.Af lovbemærkningerne på side 23 fremgår, at personer der oplever sygdom eller bar-sel får forlænget deres periode på ydelsen, men ikke har ret til arbejdsmarkedsydelsenimens de oplever sygdom eller barsel. Disse vil i stedet modtage kontanthjælp, somimidlertid er ægtefælleafhængig. LO mener, at personer på barsel eller som har perio-der med sygdom bør have ret til arbejdsmarkedsydelse.

§ 75 tBefordringsgodtgørelseTil kontanthjælpsmodtagere kan jobcenteret efter en konkret vurdering udbetale op til1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at delta-ge i tilbuddet. Godtgørelsen anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordringud over de første 24 kilometer, der udbetales befordringsgodtgørelse for.Under tilbud efter §§ 75 m-75 q modtager den arbejdsløse ifølge lovforslaget om ar-bejdsmarkedsydelse befordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for dagpenge-modtagere. Ifølge disse regler kan der alene ydes befordringsgodtgørelse for de kilo-meter, der ligger ud over de første 24 kilometer.Arbejdsmarkedsydelsen er på kontanthjælpsniveau. Modtagere af denne ydelse børderfor ikke være ringere stillet end kontanthjælpsmodtagere i forhold til dækning afudgifter ved at deltage i tilbud. En måde at sikre denne ligestilling vil være, at denarbejdsløse også får befordringsgodtgørelse for de første 24 kilometer.Bemærkninger til finansieringen

Finansieringen af initiativerne foregår ikke — som i det oprindelige udspil — på enforhøjelse af egenbetalingen til dagpengekontingentet, hvilket LO er stærkt tilfredsmed.Finansieringen bygger i stedet på en række af omprioriteringer, bl.a. en justering aftilbuddet om danskuddannelse for voksne udlændinge. LO er enig i, at en bedre res-sourceudnyttelse kan bidrage til at nedbringe omkostningerne af danskundervisnin-gen.Af forslaget fremgår, at formålsparagraffen i "Lov om fonden for forebyggelse ogfastholdelse" suppleres, således at der nu også vil kunne blive givet støtte til beskæf-tigelsesindsatsen generelt. LO er enig i, at midlerne fra Fonden for Forebyggelse ogFastholdelse i dette tilfælde kan bidrage til finansieringen til midlertidig arbejdsmar-kedsydelse, men LO finder det ikke hensigtsmæssigt, at formålet med fonden ændrespermanent til også at kunne støtte "beskæftigelsesindsatser generelt". Denne formule-ring er meget bred og kan åbne op for støtte til formål, som ikke nødvendigvis hæn-ger sammen med fondens oprindelige formål om at yde støtte til forebyggelse, fast-holdelse og inklusion på arbejdsmarkedet.

bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne ellerbidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet".LO er enig i lovforslagets bestemmelser om, at udenlandske arbejdstagere, ægtefæl-ler, studerende og au pairs fremover gives et tilbud om arbejdsmarkedsrettet dansk påfem moduler a 50 timer inden for 11/2 år. Hermed foretages en fornuftig differentie-ring af gruppen, der i dag modtager danskundervisning for udlændinge. Da gruppenaf arbejdstagere kan opholde sig i Danmark af flere omgange inden for 11/2 år, bør detsikres, at udenlandske arbejdstagere som vender tilbage til Danmark efter udrejse harret til at genoptage danskundervisningen evt, i en anden bopælskommune. LO er lige-ledes enig i, at gruppen der fremover tilbydes arbejdsmarkedsrettet dansk sikres ret tilefterfølgende at fortsætte på danskuddannelsen.LO finder det desuden positivt, at danskuddannelsen for flygtninge og familiesam-menførte udvides fra de nuværende tre år til fem år.I forhold til afskaffelse af kursus i samfundsforståelse er det afgørende, at undervis-ning i samfundsforståelse, arbejdsmarkedsforhold mm. fremover tilrettelægges såle-des, at det indgår på alle moduler i såvel arbejdsmarkedsrettet dansk som på dansk-uddannelsen 1, 2 og 3.Baggrunden herfor er, at det må formodes, at ikke alle kursister på både arbejdsmar-kedsrettet dansk samt danskuddannelsen vil gennemføre alle moduler.

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsdagpenge m.v. og flere an-dre love (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsats for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydel-se, målretning af danskuddannelsestilbud mv.)AK-Samvirke er tilfreds med, at lovforslaget sikrer, at langt færre end ellers helt vil miste deres forsørgel-sesgrundlag. Endvidere finder vi det positivt, at arbejdsmarkedsydelsen skal administreres og udbetalesaf a-kasserne efter stort set samme regler, som for dagpengemodtagere.Overgang fra den særlige uddannelsesydelse til arbejdsmarkedsydelsen vil efter lovforslaget kunne skeløbende fra 1. januar 2014. Det betyder, at a-kasserne også løbende skal have overført oplysninger frakommunerne, hvilket vi finder unødigt besværligt. Vi skal derfor foreslå, at alle overgår til udbetaling afden ny arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014 med bevarelse af uddannelsesretten fra uddannelses-ordningen.Med lovforslaget lægges der op til at retten til seniorjob udskydes indtil udløb af retten til arbejdsmar-kedsydelse. Det finder vi dybt problematisk, idet mange medlemmer netop har valgt fortsat at indbetaletil efterlønsordningen i tiltro til, at de kunne få et seniorjob på almindelige lønvilkår op til fem år før ef-terlønsalderen. Lovforslaget betyder, at de i stedet henvises til en ydelse på 60 % af dagpengesatsen. Viskal derfor anbefale at lovforslagets § 11 udgår, således at den gældende ret til seniorjob bevares.Bemærkninger til de enkelte paragraffer:§ 1, nr. 1§ 52 g, stk. 1Det fremgår at ret til arbejdsmarkedsydelse alene omfatter fuldtidsforsikrede medlemmer, hvilket vi kanstøtte. Vi savner imidlertid en bestemmelse om, at deltidsforsikrede medlemmer kan overflyttes til fuld-tidsforsikring uden at opfylde det gældende krav om arbejde i et vist omfang. Endvidere vil en lille grup-pe medlemmer kunne komme i klemme, nemlig deltidsforsikrede, der fx af helbredsmæssige årsager,kun er i stand til at påtage sig deltidsarbejde. Disse medlemmer vil ikke kunne anses for at stå til rådig-hed som fuldtidsforsikret, og de kan derfor ikke modtage arbejdsmarkedsydelse. Vi skal derfor anbefale,at der findes en løsning, som sikrer disse medlemmer ret til arbejdsmarkedsydelse.§ 52 g, stk. 3 og § 52 i, stk. 1Vi finder det positivt, at der er fastsat en tidsfrist på 21 dage for henholdsvis ansøgning om arbejdsmar-kedsydelse og ansøgning om optagelse i a-kassen. Vi har imidlertid erfaring med, at der i sådanne situati-oner kan opstå enkeltsager, hvor fristen overskrides af en årsag, der ikke kan bebrejdes medlemmet. Viskal derfor anbefale, at der indsættes en dispensationsbestemmelse.§ 52 mVed opgørelse af perioder med ret til supplerende arbejdsmarkedsydelse medregnes ikke uger, hvori derer udbetalt supplerende dagpenge dvs. tælleværket nulstilles i forhold til arbejdsmarkedsydelsen. Vi skal

anbefale, at der på samme måde indsættes en bestemmelse om, at tælleværket nulstilles i forhold tiludbetaling af arbejdsmarkedsydelse samtidig med udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse.§ 52 nDet fremgår, at optjent ret til feriedagpenge kan afholdes i perioden med ret til arbejdsmarkedsydelse.Der optjenes ikke ret til feriedagpenge på grundlag af uddannelsesydelse/særlig uddannelsesydelse, hvil-ket betyder, at en del medlemmer ikke får ret til ferie og andre kun får ret til ganske få dage. Vi skal der-for kraftigt opfordre til, at man ændrer optjeningsbestemmelsen, således at der også kan optjenes ret tilferiedagpenge på grundlag af uddannelsesydelse/særlig uddannelsesydelse. Endvidere skal vi af admini-strative grunde anbefale, at arbejdsmarkedsydelsen bibeholdes under afholdelse af den optjente ferie,således at man blot fritager for rådighedspligt i de pågældende dage. Dette vil også være det enkleste formedlemmerne.§ 1, nr. 3§ 100 bAK-Samvirke finder det særdeles positivt, at der nu bliver fastsat bestemmelser, der regulerer den digita-le kommunikation mellem medlemmerne og a-kasserne. Det vil være til gavn for både medlemmer og a-kasser, idet der naturligvis allerede kommunikeres digitalt i stort omfang. A-kasserne vil som medlems-organisationer naturligvis hjælpe de medlemmer, der har behov herfor. For at sikre at den nødvendigehjælp er til stede, kan der ved udmøntningen af de nærmere regler fastsættes krav om, at a-kasserne harpligt til at give den fornødne vejledning og instruktion til de medlemmer, der anmoder om det. Endviderekan der stilles krav om, at a-kasserne skal yde support, således at der kan ydes personlig og individuelhjælp, der sikrer, at ingen afskæres fra at få dagpenge mv. som følge af digitaliseringen.

Afslutningsvis skal vi i øvrigt påpege, at lovforslaget kun mildner konsekvenserne af dagpengestramnin-gerne frem til 2016, hvor de midlertidige ydelser er helt udfaset. Dertil kommer, at en betydelig andel afde mange, der allerede har mistet dagpengeretten, står helt uden forsørgelse, fordi de har ramt det sam-lede ydelsesloft.Dagpengereformen blev bl.a. begrundet med, at vi ”blot” kommer ned i nærheden af dagpengeperiodeni Sverige. Men de danske dagpengeregler er blevet meget ringere end i f.eks. Sverige og Finland. Detskyldes, at genoptjeningskravet i Sverige er helt ned til 480 timer og i Finland 612 timer, hvor det nu er1924 timer i Danmark. Korrigeres der for dette, ses at det samme antal arbejdstimer nu kan give ca. tregange så lang dagpengeret i Sverige og Finland lande.Dertil kommer, at den reelle dagpengeperiode i Sverige i praksis faktisk er næsten ubegrænset. Det skyl-des, at de, der mister dagpengeretten, har ret til såkaldt aktivitetsstöd, som svarer til vores aktiverings-indsats. Forskellen er bare, at i DK er det indbygget i dagpengeperioden, mens det i Sverige ligger i for-længelse af. Dagpengene beregnes i Sverige som 80 % af hidtidig indkomst i de første 200 dage, og heref-ter 70 %. På aktivitetsstöd er det 65 %. Da de imidlertid som i DK har et ret lavt dagpengeloft, betyderdet i praksis, at de fleste får den samme ydelse hele vejen igennem.I lyset heraf finder vi det fortsat nødvendigt, at der snarest findes en holdbar løsning af udfaldsproble-met, hvor det bl.a. gøres lettere at genoptjene retten til dagpenge.

Lovforslag om Arbejdsmarkedsydelse mm.Lovforslaget er nødvendigt for de mange, der uden skyld mister dagpengeretten.En langsigtet løsning efter 2016 er påkrævet. Vejledningsansvaret i kommunerneom arbejdsmarkedsydelse er professionelt med erstatningsansvar. Fonden for Fo-rebyggelse og Fastholdelse bør ikke udvandes i formålsparagraffen for at medvirketil medfinansiering. LBR skal sikres midler i 2014.___FTF har modtaget udkast til lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, målretning addanskundervisning i høring og har følgende bemærkninger:FTF anerkender, at der er truffet politisk aftale om etablering af midlertidig arbejdsmarkeds-ydelse til ledige, der har mistet retten til dagpenge pga. udløb af dagpengeperiode og udløb afret til særlig uddannelsesydelse ved udgangen af 2013. Problemet med udfald af dagpengepe-rioden er nu løst indtil 2016, men vil herefter blusse op igen, hvis ikke der træffes mere lang-sigtede foranstaltninger. Der er behov for, at Regeringen evt. med afsæt i en kommende dag-pengekommission skaber et robust og solidt dagpengesystem, der giver lønmodtagerne enrimelig social sikkerhed i en usikker tid, hvor beskæftigelse og konjunkturer er uforudsigelig.Lønmodtagerne i Danmark accepterer i forvejen korte opsigelsesvarsler og et fleksibelt ar-bejdsmarked. Prisen er, at det sociale sikkerhedsnet i form af dagpenge må være i orden. Detskal løses også efter 2016, bl.a. ved bedre genoptjeningsmuligheder.FTF kan generelt bakke op om lovforslaget om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og ertilfreds med de administrative løsninger, der fundet i forhold til overgang til dagpenge og sær-lig uddannelsesydelse til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Det skal dog påpeges, at vejledningsforpligtelsen i kommunerne overfor borgere der modtagersærlig uddannelsesydelse, og som skal ansøge om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skalvære meget præcis, ellers kan borgere miste afgørende rettigheder. Her må det professionellevejledningsansvar hos kommunerne gøres gældende inkl. erstatningspligt overfor borgere, derikke har modtaget personlig vejledning.I forhold til finansieringen af har FTF følgende kommentarer:-Det er ikke rimeligt, at LBR-midlerne bortskæres helt i 2014. Andre puljer må kunnemedfinansiere i højere grad så der også bliver penge til LBR i 2014.

Indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat ar-bejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom.-Det bør overvejes om personer, der kun modtager 60 % af højeste dagpenge, og somer berettiget til seniorjob i 2014 og 2015, også skal bibeholde denne ret. Det vil bety-de, at denne gruppe kunne knyttes tættere til arbejdsmarkedet.-I forhold til vilkår for modtagelse af og overgang til arbejdsmarkedsydelse vil FTF pe-ge på:-Der mangler hjemmel til at kræve automatisk fuldtidsforsikring af personer med ar-bejdsmarkedsydelse-Rådighedsbestemmelserne i forhold til fuldtid bør tage højde for personer med hel-bredsproblemer-Der bør indføres dispensationsordning for 21 dages reglen for medlemskab af a-kassei forhold til arbejdsmarkedsydelse--Ferie bør kunne optjenes pba. særlig uddannelsesydelse såvel som andre ydelserFerie bør kunne afholdes med arbejdsmarkedsydelse uden rådighedspligt, stedet forat skift ydelse til feriedagpenge (forenkling).-Ligesom forbrug af supplerende dagpenge og konto med overskydende timer nulstil-les ved overgang til arbejdsmarkedsydelse bør timer med selvstændig bibeskæftigelseogså nulstilles.

Høring vedr. forslag om midlertidig arbejdsmarkeds-analyseAkademikerne vil gerne kvittere for, at der med den nye arbejdsmar-kedsydelse sikres forsørgelse til de udfaldsramte ledige, som ikke kan fåkontanthjælp i op til 2 år efter mistet dagpengeret. Aftalen giver en løs-ning på den korte bane for de mange tusinde ledige, som i øjeblikketfalder ud af dagpengesystemet. Aftalen ændrer dog ikke på, at der sta-dig er behov for at få fundet en langsigtet løsning for dagpengesystemetmed bedre muligheder for genoptjening af dagpengeret etc.Akademikerne har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:I forhold til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelselægges der i lovforslaget op til, at Fonden for Forebyggelse og Fasthol-delse bidrager med 51 mio.kr. i 2014. Akademikerne finder en sådanenkeltstående omprioritering acceptabel.Akademikerne kan dog ikke støtte den foreslåedeændring af formåls-paragraffen for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse,så derfremover kan ydes støtte til ”beskæftigelsesindsatser generelt”. En så-dan ændring vil indebære en grundlæggende ændring af fondens oprin-delige formål om forebyggelse og fastholdelse/inklusion, som Akademi-kerne ikke finder hensigtsmæssig. Akademikerne forslår i stedet, at mansikrer hjemmel til den foreslåede omprioritering for 2014 ved en mindrejustering af den eksisterende formålsparagraf.I stedet for at supplere formålsparagraffen med et fjerde formål om ”be-skæftigelsesindsatser generelt” i, foreslår Akademikerne, at § 3 pkt. 2 iLov om fonden for Forebyggelse og Fastholdelse formuleres som følger:”2)Indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejderemed nedsat arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til ar-bejdsmarkedet.”Ved at fjerne tilføjelsen ”efter sygdom” åbnes op for, at der under detteformål også vil kunne ydes støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Bemærkninger til høring på udkast til lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelseIfølge aftale med Carsten Riis, repræsentant i BER og ansat i ”Politik & Analyse” i HK, sender HK’s a-kassefølgende bemærkninger til udkastet om lovforslag om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.Forsikringsstatus i a-kassen og retten til arbejdsmarkedsydelsenDet fremgår af lovforslaget (Loven om arbejdsløshedsforsikring § 52g), at det er en betingelse for ret til denmidlertidige arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er eller lader sig fuldtidsforsikre.Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at det ikke fremgår af aftaleteksten mellem regeringen ogEnhedslisten, at retten til arbejdsmarkedsydelse alene er forbeholdt de personer, der er fuldtidsforsikret.Vi står uforstående overfor kravet om fuldtidsforsikring og ønsker at gøre indsigelser imod det. Med sådan etkrav, vil det blive vanskeligt for vores deltidsforsikrede ledige medlemmer, at få adgang tilarbejdsmarkedsydelsen.Det fremgår af Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 561 af 4. juli 2002 om overflytning mellem deltids- ogfuldtidsforsikring § 2, at hvis et deltidsforsikret medlem ønsker at blive omforsikret til fuldtidsforsikring, skalmedlemmet opfylde et beskæftigelseskrav:

Kombinationen af en forkortet dagpengeperiode, et forhøjet beskæftigelseskrav og vanskeligheden i at få etarbejde, har skabt anledningen til at indfører den nye midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen skal sikreet forsørgelsesgrundlag til de mennesker, der i de kommende år opbruger retten til dagpenge.Det syntes helt urimeligt, at vores deltidsforsikrede ledige, skal opnå arbejde af et vist omfang først, for atkunne blive omforsikret til fuldtid og derved sikre sig det forsørgelsesgrundlag, de er blevet stillet i udsigt iaftaleteksten.Vi ser samtidig en uhensigtsmæssig forskelsbehandling på en gruppe af HK’s ledige medlemmer, som iøvrigt står i samme situation kun differentieret af en forsikringsstatus i a-kassen.Jobcentrets vurdering af rådighedsforpligtigelsenI bemærkningerne til lovforslaget under punkt 2. 1 fremgår det, at jobcentret indberetter til a-kassen, såfremtjobcentret vurderer, at rådighedsforpligtigelsen ikke er opfyldt.

Til § 1 - Generelle bemærkninger:Det fremgår flere steder af lovforslaget og bemærkningerne, at et medlem skal haveopbrugt retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse eller retten tiluddannelsesordning og særlig uddannelsesydelse, før retten til midlertidigarbejdsmarkedsydelse indtræder.Det fremgår også, at længden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelsebestemmes af perioder med dagpenge og uddannelsesydelse.Vi ønsker en præcisering af, om medlemmet faktisk skal have fået udbetaltuddannelsesydelsen, eller om det blot er retten til uddannelsesydelse, der skal væreudløbet, før retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder.Tilsvarende præcisering ønskes i forhold til, om det er de faktisk udbetalte perioder meduddannelsesydelse eller selve retten til uddannelsesydelse, der er bestemmende forlængden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Hvordan fastsættes datoen for udløb af retten til uddannelsesydelse, hvis det ”kun” erretten til uddannelsesydelse, der skal være udløbet før retten til midlertidigarbejdsmarkedsydelse indtræder? Skal en mulig forlængelse af perioden med ret tiluddannelsesydelse medregnes til fastsættelse af datoen for udløb af retten tiluddannelsesydelse?Eks.: Et medlem har ret til uddannelsesydelse i 26 uger fra den 1. juli 2013. Medlemmetønsker ikke at gøre brug af uddannelsesordningen, og søger derfor ikke omuddannelsesydelse hos jobcentret. Som udgangspunkt vil medlemmets ret tiluddannelsesydelse udløbe med udgangen af december 2013. Medlemmet har en månedsarbejde i september 2013. Hvis medlemmet havde gjort brug af retten tiluddannelsesydelse, ville perioden med arbejde forlænge perioden med ret tiluddannelsesydelse. Medlemmet ville derfor først opbruge retten til uddannelsesydelsemed udgangen af januar 2014. Skal udløbsdatoen for uddannelsesydelse fastsættes påsamme måde, når et medlem ikke har gjort brug af uddannelsesordningen?Bemærkninger til § 52 h. – navnligt henvisningen til kapitel 10Det fremgår af lovforslaget, at reglerne i blandt andet kapitel 10 i lov omarbejdsløshedsforsikring eller regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse,medmindre andet er bestemt i dette kapitel.Af bemærkningerne til lovforslaget til kapitel 10 fremgår det videre, at ”selvstændigeerhvervsdrivende under nærmere omstændigheder også har ret til dagpenge – og såledesogså vil have ret til arbejdsmarkedsydelsen”.

ASE går med bemærkningerne til lovforslaget ud fra, at de selvstændigeerhvervsdrivende, der under nærmere omstændigheder har ret til dagpenge er demedlemmer, som driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og som opfylderbetingelserne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed nr. 1303 af 14.december 2005 kapitel 3 og 5.Af lovforslagets § 52 h kan udledes, at medlemmer med selvstændig bibeskæftigelseligeledes vil blive begrænset til de maksimale 78 uger med supplerendedagpenge/arbejdsmarkedsydelse.ASE antager også, at et medlem, der har et sammenfaldende udløb af sin dagpengeretmed overgang til arbejdsmarkedsydelse og som ved arbejdsmarkedsydelsenspåbegyndelse også her starter selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, ikke vil havemulighed for at oppebære mere end 65 uger med supplerende arbejdsmarkedsydelse.ASE kan dog ikke ud af lovforslaget og bemærkninger konstatere, om uger medselvstændig bibeskæftigelse påbegyndt i en periode med uddannelsesydelse – eller enselvstændig bibeskæftigelse forsat under en periode med uddannelsesydelse, vil væreuger, der ligeledes skal fradrages i perioden med ret til supplerendearbejdsmarkedsydelse.Hvis eventuelle uger med selvstændig bibeskæftigelse i en uddannelsesydelsesperiodeskal fragå i perioden med arbejdsmarkedsydelse ønsker ASE ligeledes præciseret,hvorledes opgørelsen heraf skal foretages – herunder om kommunerne er i stand til atafgive de for bedømmelsen relevante oplysninger.Selvstændige iværksættere stilles dårligere end lønmodtagereEndelig står ASE noget uforstående overfor, at der i lovforslagets § 52 m er fastsatspecielle regler om, at der ved opgørelsen af tidsbegrænsningen i lovens § 60 ikkemedregnes uger, hvori der er udbetalt supplerende dagpenge.Der er her tale om medlemmer, som har lønmodtagerarbejde på nedsat tid – og sommuligvis både i en tidligere periode med dagpenge og uddannelsesydelse har haft dettelønmodtagerarbejde og fortsat har det ved overgangen til arbejdsmarkedsydelse.For disse medlemmer gælder det, modsat medlemmer med selvstændig bibeskæftigelse,at deres ret ikke vil blive begrænset med et evt. tidligere forbrug af de 30 uger indenfor104 uger.I en periode med øget fokus på at gøre Danmark til et iværksættersamfund og at sikreflere overlevelsesdygtige iværksættere med jobskabende arbejdspladser synes deturimeligt ikke at ligestille medlemmer med lønmodtagerarbejde på nedsat tid ogmedlemmer med selvstændig bibeskæftigelse i en periode med arbejdsmarkedsydelse.

Bemærkninger til § 52 k, stk. 3.Det fremgår af bestemmelsen, at den samlede ydelsesperiode i stk. 2 afgøres af, hvornårretten til dagpenge er opbrugt.Vi forudsætter, at der er tale om udløb af den 2-årige dagpengeret uden eventuelforlængelse.Ex.: Et medlem er indplaceret 1. juli 2010, og har ret til 104 uger. Medlemmet har opbrugtsine 104 uger den 19. august 2012. Efter reglerne om midlertidig forlængelse afdagpengeretten har medlemmet ret til en forlængelse på 26 uger. Medlemmet opbrugerherefter sin forlængede dagpengeret den 17. februar 2013.Hvis det er udløb af den 2-årige dagpengeret, der er afgørende for længden af densamlede ydelsesperiode, vil medlemmet få ret til en samlet ydelsesperiode på 4 år, jf. § 52k, stk. 2, nr. 1.Hvis det er udløb af den 2-årige dagpengeret inkl. forlængelse, der er afgørende forlængden af den samlede ydelsesperiode, vil medlemmet få ret til en samletydelsesperiode på 3 � år, jf. § 52 k, stk. 2, nr. 2.Til bemærkningerne punkt 2.1.2.2.4. Varighed af midlertidig arbejdsmarkedsydelseherunder forlængelse af ydelsesperioden:I 1. afsnit fremgår det, at den 2-årige dagpengeperiode vil være fuldt indfaset i 2. halvår2016, og at der herefter ikke længere kan modtages midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Vi forudsætter, at der menes, at der ikke kan bevilges midlertidig arbejdsmarkedsydelseefter 3. juli 2016. På grund af en eventuel forlængelse af referenceperioden, vil det væremuligt, at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til 1. kvartal 2017.Ex.: Et medlem, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 4. juli 2016, vil haveret til 13 ugers ydelse. Medlemmet kan få forlænget perioden med ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse i op til 6 måneder. Medlemmet kan således få forlængetydelsesperioden til 2. april 2017.I 9. afsnit (nederst side 22) fremgår det, at der ved opgørelsen af perioden med midlertidigarbejdsmarkedsydelse skal tages højde for forudgående forbrug af dagpenge efter 1. juli2010 (”den 2-årige dagpengeret”).

Skal denne formulering forstås således, at forbrug før 1. juli 2010 ikke skal tælles med tilopgørelsen af den samlede ydelsesperiode? Denne forståelse af ordlyden vil ikkeharmonere med formuleringen i § 52 k, stk. 7.I afsnit 14, sidste punktum fremgår det, at der ved opgørelsen af den samlede periodemed ydelser ikke skal medregnes en eventuel uforbrugt ydelsesperiode. Hvilke uforbrugteydelsesperioder tænkes der på herBemærkninger til § 52 n – Beregning af og ret til feriedagpenge(FDP).I § 52 n bemærkes, at personer, der har optjent ret til feriedagpenge efter lovens § 75 h,kan afholdes disse dage i perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Udbetalingen sker efter sammen regler som feriedagpenge i øvrigt, jf. § 52 H.At beregningen af feriedagpenge, når man modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,følger de eksisterende regler giver et færre antal dage med feriedagpenge, end hvis manmodtager dagpenge.Reglerne: FDP beregnes således: Udbetalingen i optjeningsåret divideres med sidstudbetalte sats. Hvis medlemmet ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet satsdivideres med 82 % af max. dagpenge.Hvis medlem får fulde dagpenge hele året, får medlemmet 25 dage med FDP.Hvis et medlem får MA hele året med 60 % sats har medlemmet ikke fået udbetaltdagpenge med en beregnet sat og der skal divideres med 82 % sats.Eks: Ud fra det vil beregningen se således ud: 124.956,- (60 % af max dagpenge i 2013-tal) divideres med 657 (82%) og ganges med 0,0955 = 18 dageHvis medlemmet får én uge med max-sats (beregnet) får medlemmet 125.276,- divideretmed 801,- og gange med 0,0955 = 15 dage.Det vil være svært at forklare medlemmerne, og vil givet give anledning til en del klager,ligesom det i øvrigt er ikke rimeligt.Der beregnes ikke FDP på baggrund af Særlig uddannelsesydelse og Forlængetuddannelsesydelse.Hvis medlemmet går direkte fra DP til MA, kan de både optjene og afholde FDP.Men hvis medlemmet går fra DP til Særlig UDYD, mister de retten til at afholde alleredeoptjente FDP. De mister desuden retten til at optjene FDP.

Eks: DP i 2 år indtil og med 30.12.2012 (har optjent 25 dage i 2012 til afholdelse 1.5.2013-30.4.2014).Særlig uddannelsesydelse fra 31.12.2012 – 30.6.2013 og Forlænget uddannelsesydelsefra 1.7.2013-29.12.2013).Midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 01.1.2014.Medlemmet kan afholde ferie fra 01.1.2014-30.4.2014, men har ikke noget ferie at afholdefra 1.5.2014-30.4.2015. Der kan igen optjenes ferie igen fra 1.1.2014.Eks: DP indtil og med 30.4.2013 (har optjent 25 dage i 2012 til afholdelse 1.5.2013-30.4.2014).Særlig UDYD fra 5.5.2013 – 3.11.2013 og Forlænget UDYD fra 4.11.2013-4.5.2014.Midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 5.5.2014.Medlemmet kan ikke afholde ferie fra 1.5.2013-30.4.2014, og har ikke noget ferie atafholde fra 1.5.2014-30.4.2015.Der kan først optjenes ferie igen fra 1.1.2014 – til afholdelse fra 1.5.2015.Bemærkninger til § 52 I.Det fremgår af bestemmelsen, at personer, der er blevet udmeldt eller slettet af a-kassen,mens vedkommende var omfattet af uddannelsesordningen for ledige, skal søge om atblive genoptaget i en a-kasse, for at have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.ASE vil i den forbindelse bemærke, at nogle(faktisk en del) medlemme blev udmeldt/slettetinden de fik adgang til at blive omfattet af uddannelsesordningen – enten fordi deresydelsesret allerede var udløbet, eller umiddelbart stod for at udløbe.Efter ASEs vurdering vil det være yderst uheldigt, hvis det betyder, at disse grupper ikkeogså vil have mulighed for at få midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Det bør efter ASEs vurdering klart præciseres, hvilke regler, der gælder for disse grupperaf medlemmer.På vegne af ASE.Flemming Thyge AndersenKontorchef

Høring om lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelsem.v.Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 2. september 2013 udsendt et udkast tilforslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flereandre love (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere afmidlertidig arbejdsmarkedsydelse, målretning af danskundervisning mv.) tilskriftlig høring i Beskæftigelsesrådet (BER).Lovforslaget udmønter elementer fra den politiske aftale om midlertidigarbejdsmarkedsydelse fra maj 2013, der blev indgået mellem regeringen ogEnhedslisten.Herudover indgår tre yderligere elementer, bl.a. fra finanslovsaftalen 2013 ogregeringens aftaler med kommunerne for 2014.DA har følgende bemærkninger:Midlertidig arbejdsmarkedsydelseEfter DA’s vurdering er forslaget om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse tilledige, som har opbrugt deres dagpengeret, et unødvendigt skridt, som giveren offentlig ydelse til personer, som allerede har et forsørgelsesgrundlag ogdermed kan klare sig selv.Hertil kommer, at initiativet er med til at undergrave effekterne på beskæfti-gelse og arbejdsudbud af den toårige dagpengeperiode. Lovforslaget vil betydeen mindre intensiv og mere snæver faglig og geografisk jobsøgning hos mål-gruppen for initiativet i kraft af en endnu længere periode med en offentlig for-sørgelse.Indsats til personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelseI lovforslagets nr. 2 § 75q er der fastsat en bestemmelse om, at en person,som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes, og atpersoner med behov for et læse-, skrive- og regne- eller ordblindekursus harret til et tilbud om et sådant kursus. Efter arbejdsgiversidens vurdering bør etsådant kursusforløb afgives på samme måde som øvrige tilbud efter lov omaktiv beskæftigelsesindsats, således at ledige både har ret og pligt til at påbe-gynde et konkret tilbud.Det virker endvidere ulogisk, at et kursus efter § 75q, jf. § 75V, stk. 2 kantræde i stedet for andre tilbud, hvor der er ret og pligt til at påbegynde tilbud-det.DANSK ARBEJDSGIVERFORENINGVester Voldgade 113Tlf. 33 38 90 00DK-1790 København Vwww.da.dk17. september 2013JBPDok ID: 28097

Side 2Fonden for Forebyggelse og FastholdelseDA tager til efterretning, at det kræver en ændring af ”Lov om Fonden for Fo-rebyggelse og Fastholdelse” at kunne udmønte ”Aftale om midlertidig arbejds-markedsydelse”, hvor fonden skal medfinansiere denne ydelse.DA er imidlertid betænkelig ved denne udvidelse og formulering af fondensformål, som rækker langt videre end nødvendigt for at sikre hjemmel til medfi-nansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Med ændringen er detfremover muligt at støtte ”beskæftigelsesindsatser generelt”. Denne udvidelseaf fondens formål er meget bred og kan betyde, at der via fonden fremoveråbnes for finansiering af en lang række beskæftigelsesindsatser uden sammen-hæng med fondens øvrige formål om at yde støtte til forebyggelse, fastholdelseog inklusion på arbejdsmarkedet.Lovændringen medfører, at samtlige fondens midler er bundet i en lang rækkeinitiativer, som i væsentlig grad finansierer offentlige aktiviteter, frem for atunderstøtte arbejdspladsrelaterede projekter.DA finder det relevant, at der i fonden fortsat er frie projektmidler, så nye oginnovative idéer på virksomhederne kan afprøves til styrkelse af forebyggelse,fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet, samt at læringen og de godeeffekter kan viderebringes til andre virksomheder.DanskuddannelserDA har ikke bemærkninger til udmøntningen af den politiske aftale i lovgivning.DA er dog overordnet bekymret for, at den justering af lovgivningen, som ud-møntes, ikke er tilstrækkelig til at give den fornødne effektivisering og målret-ning af området til gavn for både kursister og virksomheder.Det er dog positivt, at aftalen ikke fordyrer virksomhedernes omkostninger tilmedarbejdere i og med, at udenlandske arbejdstagere og studerende m.fl. ikkepålægges gebyrer for at deltage. Ligesom det er positivt, at tilbuddet til uden-landsk arbejdstagere fastholdes som et fleksibelt tilbud, der kan iværksætstraks ved ankomst til landet med et indhold, der matcher behovet for at læredansk hos den enkelte. Arbejdsgiversiden ligger samtidigt vægt på, at tilbuddetfortsat kan tilrettelægges fleksibelt, så det passer med behovet hos udenland-ske medarbejdere, f.eks. gennem e-learning og andre moderne pædagogisketilrettelæggelsesformer.Så vidt DA forstår lovforslaget, så er det fremover helt centralt, at udlændingekommer i gang med første del af danskundervisningen, dvs. gennemfører de250 timer inden for det 1½ år, da det er forudsætningen for at kunne fortsæt-te. DA skal derfor opfordre til, at kommunerne og andre relevante myndighederintensiverer informationsindsatsen straks ved ankomst til Danmark for at oply-se om tilbuddet.DA skal gøre opmærksom på, at den politiske aftale samtidigt ligger op til, atder i efteråret 2013 gennemføres en analyse med inddragelse af parterne påområdet. DA deltager gerne i et sådant arbejde.DA har herudover ikke bemærkninger til udmøntningen af den politiske aftale ilovgivning.

Høringssvar til lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse,indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, mål-retning af danskundervisningArbejdsmarkedsstyrelsen har den 2. september 2013 bedt om bemærk-ninger til ovennævnte lovforslag.Lederne har noteret sig, at forslaget delvist er en udmøntning af den po-litiske aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Det er positivt, at der i denne ekstraordinære situation indføres en mid-lertidig arbejdsmarkedsydelse for personer, der opbruger retten til dag-penge og /eller uddannelsesydelse.Lederne støtter, at modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelsefår en ret og en pligt til et virksomhedsrettet tilbud efter senest en månedpå den midlertidige ydelse.Lederne havde gerne set, at retten til 8 ugers uddannelse for modtagereaf arbejdsmarkedsydelsen havde omfattet en bredere målgruppe endufaglærte samt faglærte med forældet uddannelse. I det mindste såle-des, at også andre grupper med forældet uddannelse end faglærte medforældet uddannelse havde fået ret til 8 ugers uddannelse.Lederne støtter, at der fastsættes regler om digital kommunikation mel-lem arbejdsløshedskasserne og medlemmerne, herunder at et medlemfår pligt til at anvende digital kommunikation, når a-kassen har indførtdet.I lovforslaget foreslås det, at loven om Fonden for Forebyggelse ogFastholdelse ændres, således at Fondens formål udvides til også at om-fatte støtte til ”Beskæftigelsesindsatser generelt”.Lederne konstaterer, at det kræver en lovændring af ”Lov om Fonden forForebyggelse og Fastholdelse” at kunne udmønte aftalen om midlertidigarbejdsmarkedsydelse, hvor fonden skal medfinansiere denne ydelse.Lederne finder det betænkeligt, at fondens formål udvides i denne ret-ning permanent. Forslaget til udvidelse af fondens formål er meget bred,og ligger langt ud over det oprindelige formål med Fonden. Der erderforen risiko for, at Fonden dermed åbnes for finansiering af en lang række1/2

beskæftigelsesindsatser, der ikke har nogen sammenhæng med fon-dens øvrige formål om at yde støtte til forebyggelse, fastholdelse og in-klusion på arbejdsmarkedet.Hvis Fondens midler anvendes til dette, vil Fonden i væsentlig grad fi-nansiere offentlige aktiviteter, frem for at understøtte arbejdspladsrelate-rede aktiviteter, som var et af de væsentligste formål fra Fondens start.Lederne finder desuden, at det er vigtigt, at der i Fonden fortsat findesfrie projektmidler primært rettet mod aktiviteter i virksomhederne, så nyeog innovative idéer til styrkelse af forebyggelse, fastholdelse og inklusionpå arbejdsmarkedet kan afprøves. Fonden skal også fortsat have fokuspå at videreformidle de erfaringer, der indhentes på denne måde til an-dre virksomheder.Endelig skal det bemærkes, at det umiddelbart ser ud til, at lovforslagetom den midlertidige arbejdsmarkedsydelse sondrer mellem bibeskæfti-gelse ved lønarbejde og bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed,idet man får ret til nye 30 uger med lønarbejde, mens forbruget vedselvstændig bibeskæftigelse ikke nulstilles, ved overgangen til ydelsen.Det virker umiddelbart ikke logisk.

Specifikke bemærkningerAd. 2.3: Omprioritering af anvendelsen af midler til særlige virksomhedsrettede tilbud ide lokale beskæftigelsesrådDH er kritisk over for, at finansieringen af den nye midlertidige arbejdsmarkedsydelse skalfindes ved at reducere LBR-midlerne. Bevillingen til de virksomhedsrettede initiativerbortfalder i 2014 selvom det netop nuer helt afgørende, at der netop nu iværksættesvirksomhedsrettede indsatser med henblik på jobskabelse. Omprioritering af LBR-midler vilføre til færre lokale aktiviteter og indsatser for jobskabelse og virksomhedskontant forpersoner med handicap. DH frygter at konsekvensen er, at særlige indsatser for målgruppenaf personer med handicap forsvinder, hvorved rummeligheden på arbejdsmarkedetmindskes.Ofte har LBR’s initiativ banet nye veje til bedre beskæftigelse, socialt ansvar ogreduktion af sygefravær. Og ofte har resultaterne været så gode, at LBR’s initiativer erblevet videreført i den ordinære indsats.

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund • Danske DøvblindesFællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse • Danske DøvesLandsforbund • Diabetesforeningen • Foreningen af Stammere i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge MedHandicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA

Ad.: 2.6: Fonden for Forebyggelse og FastholdelseAf bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der er tale om en ”[m]ålretning afanvendelsesområdet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse”.Af lovforslaget fremgår, at fonden fremover kan yde støtte til beskæftigelsesindsatsergenerelt(DH kursivering). DH har vanskeligt ved at se, at lovændringen dermed medføreren målretning af fondens midler. Snarere tværtimod. DH beklager, at forslaget om at indføreden nye bestemmelse, vil bidrage til at udvande formålet med Fonden for Forebyggelse ogFastholdelse, hvis formål er ”at yde støtte til at forebygge og forhindre fysisk og psykisknedslidning ved anvendelse af fondens midler” (jf. kapitel 1, Lov om Forebyggelsesfonden).DH frygter, at udvidelsen af fondens anvendelsesområde vil medføre, at den samledemængde af de indsatser, som iværksættes ift. at inkludere og fastholde personer med nedsatarbejdsevne på arbejdsmarkedet som følge af den nye bestemmelse, vil blive kraftigtreduceret.Indførelse af den nye bestemmelse 4 medfører, at der indføres en kattelem ilovgivningen, som vil kunne betyde, at der flyttes midler fra de oprindelige målgrupper forfondens virke til mere ’perifære’ målgrupper, eksempelvis den brede målgruppe af borgere iden arbejdsdygtige alder, der er faldet ud af dagpengesystemet efter 1. juni i år.Hvordan sikres, at der fortsat vil blive anvendt midler til at inkludere og fastholde personermed nedsat arbejdsevne? DH foreslår, at man indfører et loft for, hvor mange af fondensmidler, der årligt vil kunne blive anvendt til ’beskæftigelsesindsatser generelt’ i forsøget påbl.a. at undgå total udvanding af formålet med Fonden for Fastholdelse og Forebyggelse.For uddybning af høringssvaret kontakt venligst konsulent Pernille Steen Lenzner([email protected]).

KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til lov omændring af lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om danskuddannelse, lovom integration og flere andre love. Dette høringssvar indeholder KL’sbemærkninger til forslagene vedr. arbejdsmarkedsydelsen mm., mensbemærkningerne vedr. forslagene om målretning af danskuddannelsestilbudog ændring af integrationsloven (§§ 5 og 6) er indeholdt i særskilthøringssvar.Midlertidig arbejdsmarkedsydelseKL har ikke bemærkninger til indførelse af en midlertidigarbejdsmarkedsydelse som sådan. KL skal dog pege på, at al erfaring harvist, at indførelsen af en ny ordning med overførselsindkomst øger denandel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, som er på offentligforsørgelse. Det er derfor godt, at der er tale om en midlertidig ordning. Ogdet er også tilfredsstillende, at modtagere af arbejdsmarkedsydelsen skal ståtil rådighed for fuldtidsarbejde.Kommunerne har en opgave med at vejlede personer, som er omfattet afuddannelsesordningen, om mulighederne for midlertidigarbejdsmarkedsydelse og om kravet om medlemskab af enarbejdsløshedskasse. Den samme vejledningsforpligtelse bør imidlertid ogsåpåhvile de pågældendes arbejdsløshedskasse.Aktiv indsats for modtagere af arbejdsmarkedsydelseKL finder, at det burde understreges endnu stærkere, at den aktive indsatshar til formål, at give modtagere af arbejdsmarkedsydelse mulighed for atvende tilbage til ordinært arbejdet.

I lovudkastet foreslås det, at modtagere af arbejdsmarkedsydelse kan fåtilbud om nytteindsats efter de regler, der gælder for jobparatekontanthjælpsmodtagere. Men i modsætning til, hvad der gælder forjobparate kontanthjælpsmodtagere, foreslås det, at modtagere afarbejdsmarkedsydelse har en fast ugentlig arbejdstid på 20 timer. Dettemindsker fleksibiliteten for de kommunale arbejdspladser i forhold til atfinde relevant arbejde til nytteindsatsen. KL foreslår derfor, at der ikkefastlægges regler for den ugentlige arbejdstid for modtagere afarbejdsmarkedsydelse, der er i nytteindsats.Nytteindsatsen er underlagt rimelighedskravet, der gør, at der på enkommunal arbejdsplads maksimalt kan være én person ivirksomhedspraktik, løntilskudsjob eller nytteindsats pr. fem ordinærtansatte (indtil 50 medarbejdere, hvor fordelingen ændres til 1:10).Rimelighedskravet gør det vanskeligt for kommunerne at opfyldeintentionerne med nytteindsatsen, da kommunerne allerede har et megetbetydeligt antal medarbejderne, der er i løntilskudsjob ellervirksomhedspraktik..Derfor ønsker KL, at rimelighedskravet ikke kommer til at gælde fornytteindsats, således at det bliver muligt for kommunerne at opfyldeintentionen med nytteindsats. Samtidig efterlyser KL at det klargøres, atrimelighedskravet (jf. § 53 i bek. nr. 835 af 10/08/2012) opgøres i forholdtil antal årsværk og ikke i forhold til antal hoveder.. En opgørelse i antalhoveder ville yderligere begrænse mulighederne for anvendelsen af offentligvirksomhedspraktik og løntilskudsjob samt nytteindsats.KL beklager, at lovudkastet også lægger op til, at en offentlig løn-tilskudsansættelse af en modtager af arbejdsmarkedsydelsen maksimalt kanvare i 13 uger samt at arbejdstiden beregnes ud fra den ansattesydelsesniveau. Dermed kommer arbejdstiden for de fleste til at ligge påunder 20 timer om ugen. Disse bindinger vil for de offentlige arbejdsgiverebetyde en væsentlig barriere for ansættelse i løntilskudsjob, da detidsmæssige begrænsninger er vanskelige at indpasse på en kommunalarbejdsplads.Derfor opfordrer KL til, at den normale begrænsning af længden på enoffentlig løntilskudsansættelse – på seks måneder fra nytår –også kommertil at gælde for modtagere af arbejdsmarkedsydelse.SeniorjobordningenKL er meget tilfredse med, at retten til seniorjob først opnås, nårmuligheden at modtage arbejdsmarkedsydelse er opbrugt. Dette giverkommunerne et absolut tiltrængt pusterum ovenpå den eksplosive stigning iantallet af ansatte i seniorjob, der er sket i 2013.2

KL ønsker dog forsat seniorjobordningen grundlæggende ændret, daordningen volder kommunerne urimeligt mange problemer – bådeøkonomisk og ledelsesmæssigt.De kommunale arbejdsgivere har en stor udfordring i at finde relevant ogmeningsfyldt beskæftigelse til de mange ledige, der har krav på et seniorjob ikommunen.Dette skyldes blandt andet, at seniorjobberne kun kan ansættes i deresbopælskommune. Denne begrænsning gør det svært for kommunerne atfinde relevant og meningsfyldt beskæftigelse og dermed opfylde hensigtenmed seniorjobordningen.Derfor opfordrer KL til, at både regionerne og staten også bliver forpligtettil at ansætte seniorjobbere for at lette presset på kommunerne. Samtidigkan det overvejes, at åbne for, at en seniorjobansøger får mulighed for atblive ansat i et seniorjob i en anden kommune end bopælskommunen, kanansættes i selvejende institutioner eller – ligesom i frikommuner – kanansættes i private virksomheder.Kommunerne og KL oplever det også som meget problematisk, at ikke alle,der er berettiget til seniorjob, er i stand til at varetage et ordinært arbejde,selvom dette er en forudsætning for et a-kasse-medlemsskab. Kommunerneberetter om flere og flere ansøgere til seniorjob, som har så væsentligebegrænsninger i deres arbejdsevne (pga. helbredsproblemer, misbrug elleruacceptabel adfærd), at det ikke er muligt at tilbyde dem ansættelse.KL skal derfor opfordre til, at der i lovforslaget medtages bestemmelser,som kan rette op på de indholdsmæssige dele af seniorjobordningen, somgiver problemer.På side 33 i udkastet til lovforslaget lyder det ”Endvidere betyder forslaget,at et medlem, som mister retten til arbejdsmarkedsydelse, fx ved gentagneafslag på tilbud, heller ikke kan overgår til seniorjob på et tidligeretidspunkt”. KL mener, at det for en modtager af arbejdsmarkedsydelsen,der gentagne gange afslår et tilbud om indsats, må have den konsekvens, atvedkommende ikke på noget tidspunkt blive berettiget til seniorjob.Normalisering af regler om den politiske organiseringKL er meget tilfreds med, at lovudkastet indeholder forslag om at afskaffesærbestemmelserne i loven om ansvar og styring af beskæftigelsesindsatsenom den politiske forankring af beskæftigelsesopgaven. Særbestemmelsernehar siden 2007 været en – i kommunernes og KL’s øjne ubegrundet –undtagelse fra det grundlæggende udgangspunkt, at det tilkommer den3

enkelte kommunalbestyrelse at fastsætte den politiske organisering afkommunens opgaver. Det er godt at denne undtagelse nu foreslås ophævet.Pulje til beskæftigelsesråd og frikommunerKL tager afstand fra forslaget om at sløjfe puljebevillingen til de LokaleBeskæftigelsesråd i 2014. Det er ikke hensigtsmæssigt for tilrettelæggelsen afarbejdet i de Lokale Beskæftigelsesråd, at puljebevillingen nu igen inddragesi en statsfinansiel kabale, som forstyrrer kontinuiteten i rådenes indsats.Frikommuner og kommuner med udfordringsret er blevet fritaget for enlang rakke snærende proceskrav i beskæftigelseslovgivningen. KL går ud fra,at frikommuner og kommuner med udfordringsret kan sikres fritagelse ogsåfor de proceskrav vedr. arbejdsmarkedsydelsen, som ellers vil udgøre envæsentlig begrænsning i forsøgene.KL tager forbehold for vurderingen af de økonomiske konsekvenser aflovforslaget, som endnu ikke har været drøftet med KL. Vi tager desudenforbehold for yderligere bemærkninger, som den politiske behandling aflovudkastet måtte give anledning til.Med venlig hilsen

Det er derimod problematisk, at kommunernes mulighed for at styre detsamlede udbud af undervisning, herunder varetage tilsynsfunktion medundervisningen, stærkt forringes og må forventes at få uheldigekonsekvenser både for kvaliteten og det samlede ressourceforbrug påområdet. Lovforslaget vil desuden medføre øgede administrative opgaverfor kommunerne.Afgørende at kommunen sikres mulighed for styring og koordineringaf det samlede udbud af undervisningEfter gældende regler kan et sprogcenter, som har indgået driftsaftale meden kommune, som udgangspunkt kun tilbyde danskuddannelse inden forkommunens grænser, jf. danskuddannelseslovens § 11 a. Hvis sprogcentretønsker at tilbyde danskuddannelse uden for kommunens grænser, skal deneller de kommuner, hvor undervisningen ønskes tilbudt, godkende atundervisningen foregår der.Bestemmelsen giver mulighed for, at kommunen kan sikre sig mod, at ethvilket som helst sprogcenter med en driftsaftale med en anden kommuneetablerer sig inden for kommunens grænser. Bestemmelsen, som blevindført ved den sidste revision af danskuddannelsesloven, har til formål atsikre kommunen en bedre styring og dimensionering af det samledeundervisningstilbud i kommunen.Hermed blev der også skabt bedre forudsætninger for gennemførelse af etoffentligt udbud, idet usikkerhed om opgavens omfang blev mindre, nården vindende tilbudsgiver ikke risikerede, at der efterfølgende var andresprogcentre, der kunne operere i kommunen uden godkendelse. Ligeledesundgik kommunen at komme i den situation at skulle henvise kursister, derhar frit valg, til en udbyder, som havde højere takster end de, der var aftaltmed det sprogcenter, som kommunen havde indgået driftsaftale med.Det særligt arbejdsmarkedsrettede tilbud (introdansk), som blev indført vedsamme lovrevision, blev dog undtaget bestemmelsen i § 11 a, jf. § 16 b, stk.6.Med lovudkastet, hvor det foreslås, at arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning skal være det eneste begyndertilbud for alle andremålgrupper end flygtninge og familiesammenførte, ændres situationenradikalt for det samlede undervisningstilbud.For det første vil arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ændre sig fra athave været en perifer aktivitet for nogle få procent af målgruppen til atomfatte langt hovedparten af begynderundervisningen og formentlig ca. 50pct. af den samlede aktivitet.2

For det andet vil det fra at være et specifikt arbejdsmarkedsrettet tilbud iforhold til en særlig målgruppe, være et fokuseret begyndertilbud i forholdtil meget forskellige målgrupper, herunder fx internationale studerende,medfølgende ægtefæller til udenlandsk arbejdskraft m.v. Det vil derfor haveuheldige følger, hvis arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremoverundtages fra bestemmelsen i § 11a.Hvis ikke arbejdsmarkedsrettet danskundervisning sidestilles med deordinære danskuddannelser med hensyn til sprogcentrenes mulighed for atetablere undervisning uden for egen hjemkommune, vil konsekvensen - isæri de større byområder – kunne blive:at den samlede undervisningsopgave splittes op på mange sprogcentre,som kommunen hverken har valgt eller har mulighed for at sikrekvaliteten hos•at kursisterne risikerer at skulle skifte sprogcenter ved overgang fraarbejdsmarkedsrettet undervisning til ordinær danskuddannelse•at muligheden for at udlicitere opgaven og indgå driftsaftale med privatesprogcentre vanskeliggøres og fordyres, da opgavens omfang blivermeget vanskelig at forudsige•at det samlede udgiftsniveau forøges, da der ikke kan drages fordele afstordrift og kontinuitet i undervisningsforløbet.•

I forhold til regeringens integrationspolitik, anbefalinger fra den nedsatteTask Force om integration og KL’s integrationsudspil med fire pejlemærker,som i alle tilfælde taler om behovet for en mere styrket, koordineret oghelhedsorienteret indsats, trækker det nuværende lovudkast klart i modsatretning. Det vanskeliggør styring, koordinering og en fornuftig udnyttelse afde økonomiske ressourcer.KL’s forslag:•At bestemmelsen i § 11a om, at et sprogcenters undervisning uden for egen kommuneforudsætter godkendelse af den kommune, hvor undervisningen ønskes placeret,gælder både danskuddannelser og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Fokus på resultat eller timer?De modulopbyggede danskuddannelser har et klart fokus på progression ogopnåelse af resultater, hvilket understøttes af en modultakstbaseretfinansiering af sprogcentrene og muligheden for, at kommuner kanhjemtage resultattilskud for kursister, der tidligt består en afsluttendedanskprøve. De økonomiske incitamenter og konkurrencen på området harbidraget til en mere effektiv, udviklingsorienteret og målrettetsprogundervisning.3

Hvis den foreslåede arbejdsmarkedsrettede undervisning opbygges eftersamme model som det hidtidige introdansktilbud med en statsligt fastsattimetakst, så vil man i stedet for fokus på resultater og effekter, vendetilbage til en ellers forladt logik om, at det er antallet af timer, der skal værestyringsparameter. Fokus for sprogcentrene bliver i så fald antallet af timer istedet for fokus på resultater og progression. I stedet for at belønne en godog effektiv indsats vil et sprogcenter med ringe progression i denarbejdsmarkedsrettede danskundervisning så at sige ”kunne skubbeproblemet fra sig”, når kursisterne efterfølgende skal indplaceres på etrelativt lavt modul i de ordinære danskuddannelser, idet det bliverkommunen, der kommer til at betale regningen i form af flere modultaksterend nødvendigt.I den politiske aftale om justering af danskuddannelserne fremgår det, at”undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt, så sprogcentrene givesmulighed for at gennemføre blandet undervisning med både kursister påintrodansk og ordinær uddannelse på samme hold, hvis det pædagogisk ogfagligt giver mening”. Når kursister på henholdsvis introdansk og ordinæruddannelse får mulighed for at gå på samme hold, vil det derfor værenærliggende at gå skridtet videre og sige, at der så ikke skal være heltforskellige afregningsmetoder og økonomiske incitamenter for deforskellige målgrupperKL’s forslag:•At finansieringen af introdansk baseres på en finansiering via takster, der aftaleslokalt mellem kommune og udbyderRisiko for mere bureaukratiDe nuværende henvisningsprocedurer til de ordinære danskuddannelserlægger i dag beslag på ganske mange administrative ressourcer ikommunerne og på sprogcentrene. Det skyldes bl.a. bestemmelserne om, atder kun kan henvises til ét modul af gangen, at henvisning til et andetsprogcenter end til kommunens eget skal gå gennem den driftsansvarligekommune og ikke direkte til udbyderen samt de mangeforlængelsesbestemmelser i den enkelte kursists uddannelsesret.Henvisning til sprogundervisning og administration af forskelligemålgruppers uddannelsesret vil yderligere blive kompliceret, hvis henvisningtil arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal ske efter den samme modelsom i dag, hvor der skal ske fornyet henvisning hver gang en kursist harbrugt 50 timer. Hvis 20.000 kursister deltager i arbejdsmarkedsdansk oggennemfører et samlet forløb på et år, betyder det, at der skal foretageshenvisning 100.000 gange – hertil kommer de mange henvisninger til deordinære danskuddannelser. Der vil naturligvis være betydelig risiko for4

Øvrige bemærkningerDet foreslås, at det årlige rådighedsbeløb nedsættes markant fra detnuværende beløb på 80.750 kr. (2013-priser) til 73.000 kr. (2014-priser) forintegrationsprogrammet og 50.000 kr. for introduktionsforløbet (2014-priser).For deltagere i introduktionsforløbet efter integrationsloven vilhovedaktiviteten helt overvejende bestå i tilbud om danskundervisning, somer en relativ dyr aktivitet i forhold til fx opkvalificering ogvirksomhedspraktik. Den meget store nedsættelse må derfor bygge på enforudsætning om, at indførelsen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisningvil medføre et væsentligt reduceret forbrug af undervisning i forhold til idag.Indførelsen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning vil efter KL’sopfattelse ikke nødvendigvis føre til mindre efterspørgsel efter undervisningog dermed færre udgifter. Mange kursister vil kunne gennemførebegynderforløbet på relativ kort tid og vil herefter have ret til at fortsætte iordinær danskuddannelse. Det betyder, at kommunerne kan komme i densituation, at udgifterne ikke kan holde sig inden for rådighedsbeløbet, hvisde nuværende regler om uddannelsesret opretholdes. Alternativt kan manforestille sig, at en kommune, der ønsker at holde sig inden forrådighedsbeløbet, er nødsaget til at strække tilbud om undervisning i tid (fåtimer om ugen) eller alternativt indlægge pauser mellem de enkelte klip ellerved overgang fra arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til ordinærdanskuddannelse.KL har ikke bemærkninger til forslaget om afskaffelse af kursus i danskesamfundsforhold og dansk kultur og historie, der skal gives som tilbud efterintegrationsloven.

Høring vedr. lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen, målretning afdanskundervisningEfter Jobrådgivernes Brancheforenings opfattelse er lovforslaget overordnet set et udtryk for en opgivendeholdning i forhold til de ledige, der efter at være faldet ud af dagpengesystemet endnu ikke har fundet enplads på arbejdsmarkedet.Vi finder det derfor helt forkert, at kommunerne fratages muligheden for at anvende hele redskabsviften overfor denne gruppe. Kommunerne mister således bl.a. muligheden for at kombinere den virksomhedsrettedeindsats med jobsøgningshjælp, som mange kommuner anvender i dag. Den består f.eks. i at kombinereansættelse med løntilskud med tilbud om jobsøgningsforløb ½ dag om ugen eller 1 dag hver 2. uge. Praksisviser jo, at lediges jobsøgning har en tendens til at blive mindre intensiv, når de samtidig skal deltage ifuldtidsaktivering på en arbejdsplads.Vi synes ærlig talt, at man skulle hæve ambitionsniveauet i forhold til også at bringe denne gruppe ledigetilbage til det ordinære arbejdsmarked. Vi anbefaler derfor, at der gives lovgivningsmæssig mulighed for atetablere målrettede forløb, hvor der arbejdes med at fremskaffe relevante virksomhedsåbninger med godejobperspektiver.Det er at lade de ledige i stikken, hvis man blot sender dem ud i det første det bedste nyttejob, hvormuligheden for ordinær ansættelse nærmest er ikke eksisterende.Det kan man ikke være bekendt.

Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD) takker for modtagelsen af ovennævnte lovforslag og skalknytte følgende kommentarer til den del af lovforslaget, der omhandler målretning af danskuddannelserne.Indledende bemærkningerIfølge lovforslaget skal udenlandske arbejdstagere, studerende og au pairs fra 1. januar 2014 have tilbudt et250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisningsforløb (introdansk) i stedet for en ordinærdanskuddannelse. Introdansktilbuddet er iflg. forslaget opdelt i fem forløb à 50 timer, hvor hvert forløb skalgennemføres, før kursisten kan påbegynde det efterfølgende forløb.Efter gennemførelsen af 250 timers introdansk kan en kursist fortsætte på en ordinær danskuddannelse ogindplaceres på en danskuddannelse og et modul svarende til det niveau, den enkelte gennemintrodanskforløbene har opnået. Niveauet vurderes på baggrund af en modultest.Flygtninge, familiesammenførte og øvrige forsørgede skal fortsat have tilbudt en ordinær danskuddannelse.Undervisningsforløb i introdansk og på en danskuddannelse kan tilrettelægges på samme hold.De ordinære danskuddannelser finansieres ved progressionsbaserede modultakster, og introdanskfinansieres ved en centralt fastsat timetakst.FLD finder det ikke hensigtsmæssigt, at der således opstår to parallelle undervisningstilbud med hvert sitbagvedliggende rationale: Introdansk med fokus på gennemførelse af lektioner og danskuddannelsernemed fokus på læring og progression.Forslaget rejser en række spørgsmål og vil endvidere medføre nogle konsekvenser såvel pædagogisk somadministrativt, som tages op i det følgende.EtableringsretAf LBK nr. 1010 af 16/08/2010 fremgår det at:§ 11 a. En udbyder, som har indgået en driftsaftale med en kommune jf. § 10, stk. 3, og en kommunaludbyder af danskuddannelse tilbyder danskuddannelse inden for kommunens grænser.Stk. 2. Såfremt udbyderen ønsker at tilbyde danskuddannelse uden for kommunens grænser, skalkommunalbestyrelsen i den kommune, hvor undervisningen ønskes tilbudt, godkende, at undervisningenforegår der.Det foreslås, at § 11 a tilføjes et stk. 3 med en bestemmelse om, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse fortilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Da arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (introdansk) nu bliver grundtilbuddet til alle udenlandskearbejdstagere, studerende og au pairs, hvilket omfatter majoriteten af sprogcentrenes kursistgrupper ibegynderundervisningen,vil FLD kraftigt opfordre til, at § 11 a stk. 1 og 2 også skal gælde for introdansk.Da introdansk oprindeligt var tænkt som et tilbud til et mindre antal arbejdstagere, der kun skulle opholdesig i Danmark i en kortere periode, og hvor undervisningen skulle knytte sig specifikt til kursisternesarbejdssituation, og da arbejdssituationen for mange arbejdstagere ofte er meget omskiftelige oguafhængig af kommunegrænser, gav denne bestemmelse mening ud fra den oprindelige målgruppe.For at sikre en god sammenhæng mellem introdansk og de ordinære danskuddannelser er det ikkehensigtsmæssigt, at introdansk og de ordinære danskuddannelser foregår hos forskellige udbydere medforskelligt kommunalt tilsyn.Det er væsentligt i forhold til bevarelse af kvalitetsudviklingen på området, at kommunerne har tilsyn medden undervisning, der udbydes inden for kommunens grænser og at hele danskuddannelsesområdet somudgangspunkt samles på de sprogcentre, som den enkelte kommune har ansvar for.I flere geografiske områder i landet har et sprogcenter driftsaftaler med en række forskellige kommuner.Hvis et sådant sprogcenter ønsker at etablere sig med tilbud om introdansk på en fysisk afdeling i enkommune et andet sted i landet, vil der opstå uklarhed om, hvilken kommune, der har tilsynsansvaret foropgaven og hvem, der skal udrede den omkostning, der er forbundet med tilsynet. Den beskrevne situationvil gøre tilsynssituationen særdeles uklar og den kommune, hvori undervisningen finder sted, har ikkemulighed for at styre og koordinere undervisningsaktiviteterne.§ 11 a, stk. 2 forhindrer ikke det helt almindelige og meget fleksible samarbejde over kommunegrænser omkursister, der arbejdspendler m.v. Kommunerne har blot mulighed for at kontrollere og beslutte, hvilkeandre udbydere, der kan etablere sig med fysisk tilstedeværelse i kommunen, end den/de udbyder(e), somkommunen selv har indgået driftsaftale med. Hvis ikke denne mulighed foreligger, vil hele grundlaget for atudbyde og vinde en sprogcenteropgave blive meningsløst.For at sikre – især de små sprogcentre – et optimalt driftsgrundlag, bør den enkelte kommune havemulighed for at styre undervisningsaktiviteterne i kommunen i forhold til de indgåede driftsaftaler.Det vil være meget uhensigtsmæssigt, at undervisningen på introdansk og undervisningen på de ordinæredanskuddannelser foregår hos forskellige udbydere i forhold til at sikre en sammenhængende overgang fraintrodansk til en ordinær danskuddannelse.FLD vil alternativt foreslå, at undtagelsen fra § 11 a, stk. 1 og 2 begrænses til at omfatte virksomhedsforlagtarbejdsmarkedsrettet danskundervisning af en virksomheds egne ansatte.Fleksible administrative løsningerIfølge lovforslaget bliver introdansk grundtilbuddet til alle udenlandske arbejdstagere, studerende og aupairs. Disse målgrupper udgør i dag langt den overvejende del af et sprogcenters kursistgrundlag.Introdansktilbuddet på 250 timer skal gennemføres, før en deltager kan fortsætte på en ordinærdanskuddannelse frem til en afsluttende prøve. Introdansktilbuddet foreslås opbygget i fem forløb à 50timer, hvor hvert 50-timers forløb skal gennemføres, før kommunen kan henvise til det efterfølgendeforløb. Der skal udstedes et kursusbevis på en særlig blanket for hvert 50-timers forløb til kursister, der hargennemført undervisningen på tilfredsstillende måde.I forvejen er henvisningsprocedurerne mellem de enkelte moduler ved de ordinære danskuddannelseradministrativt komplicerede og forbundet med et omfattende bureaukrati med tilhørende administrativeomkostninger. FLD er meget bekymret for, at indførelse af introdansk som grundtilbuddet til så stor enmålgruppe på de beskrevne vilkår vil øge bureaukratiet og de tilhørende administrative omkostningerbetydeligt.For en del målgrupper vil 50-timers forløbene blive gennemført med få ugers mellemrum og der vil letkunne opstå utilsigtede og pædagogisk set uhensigtsmæssige brud i den enkeltes undervisningsforløb, hvisder ved hver overgang til et nyt forløb skal afventes en vurdering om tilfredsstillende gennemførelse,udstedelse af et bevis og afventning af en ny henvisning/betalingstilsagn fra kommunen. Der vil let opstå ennæsten umulig logistisk situation ved planlægning af forløbene.FLD – Foreningen af Ledere ved DanskuddannelserMedlem af Undervisningsledernes HusSekretariat:Undervisningsledernes Hus, Frederiksborggade 5A, 3., 1360 København K.Tlf.:33 93 21 19Formand:Poul Neergaard, Tlf.: 20 51 79 43www.dedanskesprogcentre.dk

FLD skal derfor foreslå, at introdansk opdeles i så store forløb som muligt og at der samtidig udvikles endigital og smidig henvisningsprocedure, der sikrer en kontinuerlig gennemførelse af introdansk ogdanskuddannelserne.FLD skal samtidig i den forbindelse opfordre til, at det præciseres, hvad der menes med, at et forløb skalvære gennemført tilfredsstillende og hvem, der skal foretage vurderingen. Med den løse formulering er derlagt op til en skønsmæssig vurdering, der kan medføre, at en kursist fratages muligheden for at gennemføreen danskuddannelse med en afsluttende prøve, hvis kursisten allerede på introdanskforløbet forhindres i atfortsætte på efterfølgende forløb eller danskuddannelse på grundlag af en vurderet utilfredsstillendegennemførsel, der også kan have helt legitime årsager. Dette kan som konsekvens yderligere medføre enforskellig retstilstand i forskellige kommuner og hos forskellige sprogcentre/udbydere.Tilrettelæggelsesformer og introdanskI forlængelse af etableringen af de modulopbyggede danskuddannelser med tilhørende modultest ogmodultakster har sprogcentrene/udbyderne gennemgået en markant effektivisering. Effektiviseringen er etresultat af en omfattende pædagogisk udvikling. Sprogcentrene har med fokus på læringseffekten udvikleten bred vifte af nye og meget fleksible tilrettelæggelsesformer med anvendelse af den digitale teknologi,onlineløsninger, blendede forløb, studieværkstedstilbud m.m.FLD vil opfordre til, at tilbuddet om introdansk får mulighed for at bygge videre på den samme fleksibilitet itilrettelæggelsesformerne, således at de effektive læringsformer også kan anvendes i introdansk. Konkretvil FLD opfordre til, at de 250 timers introdansk kan tilrettelægges og udbydes på andre måder endtraditionel klasserumsundervisning – fx som online- og/eller blendede forløb.Dette vil endvidere ligge i fin forlængelse af hensynet til at introdansk i højere grad skal tilrettelægges isammenhæng med virksomheder og arbejdspladser, hvor et fleksibelt onlinetilbud kan være et oplagtindividuelt alternativ til traditionel tilstedeværelsesundervisning.PrøveretAlle udenlandske arbejdstagere, studerende og au pairs skal med de ændrede regler have tilbudt 250timers introdansk. Efter afsluttet introdansk kan man fortsætte på en ordinær danskuddannelse og afslutteen danskuddannelse med en prøve. Ved overgangen til en danskuddannelse skal kursisten indplaceres på etmodul svarende til det niveau, som den enkelte kursist efter en individuel vurdering har opnået. For ennybegynder vil niveauet efter afsluttet introdansk typisk kunne variere fra modul 2 til modul 4.En nytilkommen udlænding i målgruppen, der kommer med forkundskaber i dansk, skal også have tilbudtintrodansk. En sådan kursist vil gennem introdanskforløbet kunne opnå prøveniveau.Ifølge danskuddannelsesloven skal man være indskrevet på en ordinær danskuddannelse for gratis at kunneindstille sig til en afsluttende prøve.FLD vil opfordre til, at denne prøveret også skal gælde for deltagere, der kun har fulgt introdansk.Endvidere vil FLD opfordre til, at kursister, der før et afsluttet introdanskforløb opnår et prøveniveau, kanindstille sig til en afsluttende prøve, før de 250 lektioner er gennemført.Afsluttende bemærkningerFLD vil opfordre til, at introdansk og danskuddannelserne samlet set organiseres på en måde, hvor denenkelte kursist har mulighed for at gennemskue uddannelsestilbuddets samlede struktur, og at den enkeltekursist fortsat sikres mulighed for at gennemføre en danskuddannelse frem til en afsluttende danskprøvesammenhængende og kontinuerligt uden uhensigtsmæssige brud i forløbet.Slutteligt skal FLD foreslå, at der nedsættelse af en følgegruppe med deltagelse fra områdets parter, der fårtil opgave løbende at evaluere implementeringen af den ændrede lovgivning.Med venlig hilsenPoul NeergaardFormandFLD – Foreningen af Ledere ved DanskuddannelserMedlem af Undervisningsledernes HusSekretariat:Undervisningsledernes Hus, Frederiksborggade 5A, 3., 1360 København K.Tlf.:33 93 21 19Formand:Poul Neergaard, Tlf.: 20 51 79 43www.dedanskesprogcentre.dk

Vedr.: Høringssvar til høring vedrørende lovforslag om midlertidig arbejdsmarkeds-ydelse, indsatsen, målretning af danskundervisningUddannelsesforbundet har modtaget lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen, mål-retning af danskundervisning til høring.Forbundet har følgende kommentarer til lovforslaget:§ 11a, stk. 3. Fri etableringsret af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Uddannelsesforbundet finder det særdeles problematisk, at loven giver mulighed for at udbyde ar-bejdsmarkedsrettet danskundervisning udenfor kommunens grænser.Uddannelsesforbundet er klar over, at det er en videreførelse af gældende bestemmelser i danskud-dannelseslovens § 16b, stk. 6.Grundlaget for arbejdsmarkedsrettet dansk har imidlertid ændret sigradikalt. Fremover skal det grundlæggende danskuddannelsestilbud til alle udlændinge på nær flygt-ninge og familiesammenførte være arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, hvilket medfører, atvolumen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning vil stige markant.Denne store aktivitetsflytning - fra danskuddannelserne til arbejdsmarkedsrettet dansk - skaber enrisiko for, at sprogcentre i yderområderne får undermineret deres virksomhedsgrundlag, hvis de ikkekan være sikre på at kunne undervise den samlede kursistgruppe.Det kan betyde:-at sprogcentre vil få svært ved at byde på danskundervisningsopgaven af ressourcemæssige år-sager-at kursisterne kan risikere at skulle skifte udbyder undervejs i forløbet, hvis de økonomiskeforudsætninger ikke holder.Derfor finder Uddannelsesforbundet, at det endog kan være særdeles vanskeligt at bevare kvaliteten idanskuddannelserne, hvis det fremover er muligt at udbyde arbejdsmarkedsrettet dansk alle steder iDanmark, selvom udbyderen alene er godkendt i en enkelt kommune. Dette vil ikke mindst ramme demest sårbare grupper, der ligeledes kan komme i en situation, hvor de skal rejse langt for at få deresdanskuddannelse.Uddannelsesforbundet vil derfor foreslå, at den kommunale godkendelsesbestemmelse, som gælderfor danskuddannelserne, også kommer til at omfatte arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Afslutningsvis vil Uddannelsesforbundet opfordre ministeriet til at:-nedsætte en følgegruppe i forhold til udviklingen og implementeringen af arbejdsmarkedsret-tet danskundervisning-følgegruppen kommer med anbefalinger til en eventuel justering af loven.Med venlig hilsenHanne PontoppidanFormand for UddannelsesforbundetUddannelsesforbundetNørre Farimagsgade 151364 København KTlf.: +45 70 70 27 22[email protected]www.uddannelsesforbundet.dk

Dansk Flygtningehjælp har d.2.september 2013 modtaget udkast tilovenstående lovforslag med frist for bemærkninger d.16.september.Dansk Flygtningehjælps bemærkninger i det følgende bygger dels på voresflygtningemandat dels på vores mangeårige erfaringer som leverandør afdanskundervisning. På den baggrund vil bemærkningerne primært fokuserepå de foreslåede ændringer i danskuddannelsesloven.Dansk Flygtningehjælp har ud fra sit mandat ingen bemærkninger til den delaf lovudkastet, som handler om ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring,beskæftigelseslovene mv.(lovforslagets §§ 1-4, 7-9 og 11).Lovforslagets § 5, ændringer i danskuddannelseslovenFlygtningehjælpen har en række generelle kommentarer til denne del aflovforslaget. Disse er placeret sidst i høringssvaret. Her kommenteres førstde enkelte underpunkter i §5.Til punkt 2. Udvidelse af uddannelsesretten for flygtninge m.v.Det foreslås, at danskuddannelseslovens § 2 stk. 2 ændres således, atmålgruppen har ret til danskuddannelse i fem år mod de nuværende tre år.Det er Dansk Flygtningehjælps erfaring, at bl.a. nogle flygtninge belastet aftraumer har svært ved at gennemføre danskuddannelsestilbuddet inden forde tre år. Det er derfor positivt, at uddannelsesretten udvides. Det vil givetvismedføre, at flere kan nå at afslutte med prøve inden for uddannelsesrettenog dermed gavne deres integrationsforløb.Langt de fleste deltagere kan imidlertid gennemføre forløbet inden for tre åreller mindre. Dansk Flygtningehjælp vil derfor opfordre til, at man i denkommende orientering om ændringen markerer, at princippet om effektivlæring og hurtigst-muligt-frem til afsluttende prøver fortsat er gældende.

Dansk Flygtningehjælp forudsætter endelig, at der vil være de fornødneressourcer til at sikre den nødvendige kvalitet i undervisningen i hele 5 års-perioden.Til punkt 4Dansk Flygtningehjælp går ud fra, at det er en fejl, at der er nævnt tre år ogikke fem år i ændringsforslaget. I modsat fald bliver der manglende harmonimellem den nye § 2 stk. 2 og den nye § 2 stk. 5Herudover er der ingen bemærkninger.Til punkt 8. Forslag om arbejdsmarkedsrettet danskundervisningI den nye § 2 c er rammerne omkring arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning nærmere beskrevet.Det fremgår af § 2 c, stk. 1, at tilbuddet omfatter 250 timer. Det fremgåryderligere af bemærkningerne hertil, at forløbet tænkes opdelt i 5 forløb á 50timer, hvor der sker henvisning til hvert forløb efter, at foregående forløb ertilfredsstillende gennemført.Dansk Flygtningehjælp vil gerne foreslå, at der gives mulighed for henvisningtil længere forløb (f.eks. flere forløb á 50 timer) og at der udvikles en let oggerne digitalt baseret henvisningsmodel. Hermed kan man undgåuhensigtsmæssige brud i danskundervisningsforløbet og dermed uønsketforlængelse af integrationsforløbet.Det fremgår af § 2 c stk. 2, at den arbejdsmarkedsrettede danskundervisningafslutningsvist skal tilbydes evalueret via en modultest.Modultest er imidlertid en standpunktstest i forhold til konkretedansksproglige mål. Dansk Flygtningehjælp foreslår, at der i stedet udviklesen test, der tegner en profil af deltagerens færdigheder i forhold tilindplacering på et givent modul på en af de tre danskuddannelser, hvor defleste vil skulle fortsætte. Der bør efter vores opfattelse anvendes entestform, der er mere fleksibel i forhold til dette formål. Det bør være entestform, der f.eks. kan rumme såvel en kursist, der har nået niveauetomkring danskuddannelse 1, midt på modul 2,som en kursist, der har nåetniveauet omkring danskuddannelse 3, modul 3.Dansk Flygtningehjælp foreslår derfor, at § 2 c stk. 2 ændres således, atministeren bemyndiges til at fastsætte, hvordan evalueringen finder sted.Dette giver mulighed for at udvikle en særlig testform eller eventuelt justereen eller flere modultest, så de i højere grad lever op til dette formål.Det kunne ske ved at ændre § 2 c, stk. 2 til:”Udbyderenaf arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal tilbyde atevaluere udlændingens sprogtilegnelse efter 250 timers undervisning.”Bemyndigelsen til nærmere at fastsætte regler om form og indhold ville såligge i stk. 4.

Til punkt 16. Etablering og regulering af arbejdsmarkedsrettetdanskundervisningDet foreslås, at § 11 a udvides med et nyt stk. 3, hvoraf det fremgår, at stk. 1og 2 ikke er gældende for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Dansk Flygtningehjælp er yderst betænkeligved, at reguleringen i stk. 1 ogstk. 2 ikke skal være gældende for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Vi frygter, at den manglende regulering vil kunne skade kvaliteten, medføreprisstigninger på den modulbaserede danskuddannelse og fjerne dennødvendige forudsigelighed samtnavigations- og styringsmulighed forkommuner, kursister og leverandører.Lovforslaget indebærer,at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning bliver detnye starttilbud for studerende, arbejdskraftindvandrere og au pair.Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning vil på landsplan således omfatte ca.70% af begynderkursisterne og ca. 50% af den samlede aktivitet påsprogcentrene.Indtil nu har arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kun udgjort enforsvindende del af den samlede danskundervisning for voksne. Medlovforslaget går arbejdsmarkedsrettet danskundervisning såledesfraat væreen nicheydelsetilat være en kerneydelse på omkring halvdelen af densamlede danskundervisning for voksne udlændinge.Efter forslaget vil leverandører af danskuddannelse, der har aftale med blotén kommune i Danmark, have ret til at etablere sig i andre kommuner medarbejdsmarkedsrettet danskundervisning uden, at den kommune, hvorundervisningen finder sted, har mulighed for at forhindre det.Dette var tidligere muligt også for danskuddannelse, men i 2009 blev lovenændret således, at den kommune, hvor undervisningen finder sted, skalgodkende leverandører, der opererer inden for kommunegrænsen (Lov 1512af 27. december 2009). Ændringen fandt sted for at lukke et hul i tidligerelovgivning og sikre, at kommunerne lokalt kunne styredanskuddannelsestilbuddet og ved udbud sikre, at den valgte leverandørhavde en nogenlunde forudsigelig opgave. Ved Folketingets behandling i2009 af lovforslaget var der bred enighed om denne del af lovændringen.Med det fremsendte udkast til lovforslag vil den i 2009 indførte bestemmelsekun gælde modulbaseret danskuddannelse, ogikkefor arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning.Med lovforslaget vilkommunernesåledesfremtidigtkun have indflydelse påvalg af leverandør og udformning af undervisningstilbuddet for ca. 50% afundervisningstilbuddet, idet arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kanleveres af andre leverandører end den, kommunen har valgt. Dermed kan enleverandør, der har budt på en udbudt opgave, men ikke vundet, ende medat stå med store dele af opgaven, uden at kommunen har nogen indflydelseherpå.Forleverandørervil lovændringen give en manglende forudsigelighed iopgaven. Man vil i forhold til den nuværende situation i markant grad fåforringet muligheden for at vurdere opgavens omfang (antal kursister) og

dermed tilbyde en favorabel pris. Dette kan medføre en stækketkonkurrenceevne med øgede sikkerhedsmarginer og forhøjede priser påmodulundervisningen.Flere leverandører i kommunen vil betyde mindre gennemskuelighed itilbuddet for kommunen og kommunens borgere. Ved kursisternes skift afleverandør kan der nemt opstå spild og dobbelt bureaukrati, som vil kunnemedvirke til at fordyre opgaven.Ligeledes vilkursisternekunneopleve en stærkt forhøjet risiko for atpåbegynde undervisningen hos en leverandør, der ophører, inden detsamlede forløb er færdiggjort. Dette vil i særdeleshed gælde, hvis kursistenpå grund af ophold i udlandet, længerevarende sygdom eller af andreårsager er borte fra undervisningen i en periode, men det vil også kunneramme en del iøvrigt helt stabile kursister i løbet af de 1½ år, somarbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan udstrækkes til.Ved indplacering af kursisterne på moduldansk efter arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning kan leverandørerne have en tilbøjelighed til at indplacerekursister fra andre leverandørers arbejdsmarkedsrettede danskundervisninglavt. Kommunen har imidlertid ingen mulighed for at føre tilsyn eller stille kravtil andre leverandørers arbejdsmarkedsrettede danskundervisning og dermedsikre en efterfølgende høj indplacering på moduldansk.Efter lovforslaget er det således den kommune, som leverandøren harkontrakt med – og ikke beliggenhedskommunen - der skal udføre tilsyn medopgaven uanset, hvor den finder sted. Dette vil betyde, at en leverandør, derhar aftaler med flere kommuner, selv kan vælge tilsynskommuneblandt dekommuner, somleverandøren har kontrakt med. Har en leverandør såledesaftale med Langeland kommune om danskuddannelse der, kan leverandøreni princippet bede Langeland kommune om at føre tilsyn med leverandørensarbejdsmarkedsrettede danskundervisning i København, Aalborg, Herning,Kolding osv. Der er intet anført vedrørende afholdelse af kommunenstilsynsomkostninger, og kontraktkommunen må derfor afholde disse selv -også selv om tilsynet foregår i en anden kommune. Dette forekommeruholdbart såvel praktisk som økonomisk.Hvis en leverandør med flere kontrakter vælger en mindre kontraktkommunesom tilsynsmyndighed, vil der samtidigt være manglende proportionalitet itilsynsmyndighedens sanktionsmuligheder. Dette set-up kan såledesforanledige leverandører til at tænke i virksomhedstaktisk placering aftilsynsopgaven.For kommunerne kan ændringen betyde en svækkelse afleveringssikkerheden og mulighederne for strategisk udviklingsorienteretsamarbejde. Andre leverandører kan frit åbne og lukke og vil ikke væreforpligtet af kontraktperioder, og den valgte leverandør kan blive såøkonomisk svækket af uventet konkurrence, at de må lukke. Kommunen må iså fald med kort frist finde en anden leverandør.Dansk Flygtningehjælp foreslår på den baggrund, at lovforslaget ændressåledes, at den nuværende lovgivnings § 11a stk. 2 også omfatterarbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Hermed vil den enkelte kommune

– eventuelt gennem udbud - kunne træffe beslutning om, hvilke leverandøreraf arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, man ønsker inden forkommunegrænsen. Samtidig vil man have indflydelse på den konkreteudformning af undervisningen og kunne føre tilsyn hermed.For leverandørervil det betyde en relativt højere forudsigelighed i forhold den samledeportefølje og dermed bedre mulighed for fortsat at tilbyde konkurrencedygtigepriser på den modulbaserede undervisning.Teknisk kan ændringen ske ved, at lovforslagets § 16 b, stk. 6 og 11 a stk. 3udgår, og ved, at danskuddannelseslovens § 11a, stk. 2 ændres til:”Stk. 2. Såfremt udbyderen ønsker at tilbyde danskuddannelse ogarbejdsmarkedsrettet danskundervisning uden for kommunens grænser, skalkommunalbestyrelsen i den kommune, hvor undervisningen ønskes tilbudt,godkende, at undervisningen foregår der.”Dansk Flygtningehjælp er vidende om, at der er eksempler på, at denkommunale organisering af danskuddannelse har betydet forsinkelse afopstart af danskuddannelse. Det er vores erfaring, at der er tale om meget fåeksempler,og at de som regel har givet anledning til,at de lokale parter harsat sig sammen og løst udfordringen fremadrettet. Der er derfor ingen grundtil at tro, at en kommunal organisering af arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning ikke kan sikre rettidig undervisning. Samtidig vil manopnå at have en tilsynsmyndighed tæt på operationen og med umiddelbarsanktionsmulighed i form af en for leverandøren væsentlig kontrakt.

Øvrige enkeltbemærkninger til ændringerne i danskuddannelsenPrøveretDet kan forventes, at nogle deltagere i den arbejdsmarkedsrettededanskundervisning vil påbegynde deres danskforløb på så højt niveau, at denår det afsluttende prøveniveau inden for 250 timers undervisning og 1½ år.Det vil bl.a. gælde en række nordiske statsborgere samt udlændinge, derallerede behersker et relativt højt danskniveau.Det forekommer uklart, om disse borgere fremover vil have ret til at deltage iprøverne uden selv at skulle betale for det og i givet faldhvilken prøve, de harret til. Ligeledes forekommer det ikke klart, om deres undervisningsretophører ved bestået prøve. Endelig fremgår det ikke, hvordan leverandørenfår finansieret prøveomkostningerne, hvis deltagerne ikke selv skal betale.UndervisningsdefinitionDet fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning skal organiseres i blokke á 50 timer. Det fremgårimidlertid ikke, hvordan en undervisningstime defineres. Set i lyset af desidste års gennemgribende og digitalt baserede ændringer idanskundervisningen vil Dansk Flygtningehjælp gerne opfordre ministeriet tilat fastsætte det nærmere regelsæt på en sådan måde, at de mangeundervisningsformer – herunder netbaserede løsninger som bygger påopgaveløsning frem for fremmøde – også kan indeholdes i denarbejdsmarkedsrettede danskundervisning. I modsat fald risikerer området atende i en opgaveløsning, der ikke reflekterer moderne effektive

undervisningsformer, fleksibel tilrettelæggelse og tilbud, der matcherkursisternes behov og livssituation.Lovforslagets § 6. Ændringer i integrationslovenTil nr. 4. Afskaffelse af kursus i danske samfundsforhold, kultur og historieDet foreslås, at de nuværende bestemmelser om et selvstændigt kursus idanske samfundsforhold, dansk kultur og historie ophæves.Det fremgår af lovbemærkningerne, at kursets emner fremover vil indgå iden generelle danskuddannelse og øvrige integrationsindsats. Der vilendvidere blive udarbejdet informationsmateriale om medborgerskab samtrettigheder og pligter i det danske samfund. Informationsmaterialet skaludleveres af sprogcentrene.Dansk Flygtningehjælp er positiv over for denne ændring. Det vil fremmeudbyttet af denne undervisning, at kursets emner fremover vil indgå løbendei den længerevarende danskundervisning og øvrige integrationsindsats.Til nr.11 og 13. Nedjustering af rådighedsbeløbeneSom led i finansieringen af aftalen bag lovforslaget foreslås en nedjusteringaf rådighedsbeløbene for henholdsvis integrationsprogram ogintroduktionsforløb.Dansk Flygtningehjælp må i den forbindelse forudsætte, at nedsættelsen afden statslige refusion for kommunale udgifter ikke vilbetyde en forringelse afintegrationsindsatsen.Afsluttende generelle bemærkninger om ændringerne idanskuddannelsenDansk Flygtningehjælp vil afsluttende knytte nogle få generellebemærkninger til den grundlæggende ændring i undervisningstilbuddet fraprøveforberedende og progressionsafregnet danskuddannelse tilkursusorienteret og timeafregnet danskundervisning.Det er Dansk Flygtningehjælps erfaring, at modultaksterne over de sidste 10år som følge af konkurrenceudsættelsen er faldet med op mod 35%. Hertilkommer, at der nu indføres delte modultakster som en obligatorisk ordninggældende alle leverandører. Det er Dansk Flygtningehjælps erfaring, atindførelse af delte takster i sig selv giver en besparelse på 5 – 10%.Samlet set er der således tale om, at udgifterne pr. modul over 10-året erfaldet med gennemsnitligt omkring 40%. Størstedelen af reduktionen er sketover de allerseneste år.Erfaringerne fra Dansk Flygtningehjælps Lærdansk skoler viser, at der ersket en markant reduktion af det antal undervisningstimer, en kursistmodtager før bestået modultest eller afsluttende prøve. Siden 2010 harLærdansk årligt opgjort progressionen. Vores tal viser en samletprogressionsforbedring i treåret på omkring 20%. Forbedringen er tydelig påalle de tre danskuddannelser og på stort set alle moduler. En sammenligningmed Integrationsministeriets landsdækkende tal fra 2005 peger på, at der ihele perioden 2005 – 2012 er sket en progressionsøgning på op mod 30%.

Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter svar på ovenstående høring.Rådet skal indledningsvist bemærke, at man gerne havde set sig anført på høringslisten, idet en væsentligdel af lovforslaget, der sendes i høring, vedrører integration, der er Rådets kerneområde.Rådet er betænkelig over afskaffelsen af kurser i samfundsforståelse og dansk kultur og historie somselvstændigt tilbud til alle nyankomne, og at disse fremover vil indgå i som led i den generelle/ordinæredanskuddannelse og den øvrige integrationsindsats.Kurserne i samfundsforståelse og dansk kultur og historie foregår i dag på kursistens eget modersmål.Herved er det sikret, at den enkelte kursist får det fulde udbytte af kurset og tilegner sig en stor mængdeviden om samfundsforståelse og dansk kultur. Der er efter Rådets mening en risiko for, at man dels ikke nårat gennemgå samme mængde stof, og dels kan man frygte, at ikke al stof, der bliver formidlet, bliver forstået,når man integrerer undervisningen i den almindelige danskundervisning.Rådet bemærker desuden, at uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet (flygtningen ogfamiliesammenførte) udvides fra de nuværende tre år til samlet fem år.Dette er efter Rådets mening en væsentlig forbedring af ordningen, og vi bifalder, at det gøres merefleksibelt.Med venlig hilsen

AOF Danmark er blevet bekendt med, atUdkast til forslag tilLov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Midlertidigarbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse,målretning af danskuddannelsestilbud mv.)Er sendt i høring.Det er med nogen undren, at vi konstaterer, at AOF Danmark ikke er med påhøringslisten, da vi er en væsentlig spiller på såvel beskæftigelsesområdet somdanskuddannelsen for udlændinge.Vi skal knytte følgende kommentarer til udkastet:Vedrørende Midlertidig arbejdsmarkedsydelsen og indsatsen for modtagere afmidlertidig arbejdsmarkedsydelse.Generelt hilser vi med tilfredshed, at der nu gøres en særlig indsats for de, der falder ud afdagpengesystemet, og at der også satses på uddannelse af de, der harlæse/stave/skrive/regne-problemer, de kortuddannede og personer med forældetungdomsuddannelse.Der er for os ingen tvivl om, at hvis disse personer skal finde varig beskæftigelse påarbejdsmarkedet, så er det nødvendigt med et kompetenceløft.AOF har mange års erfaring med kompetenceløft af kortuddannede, jobrotation, FVU ogordblindeundervisning m.m. I tæt samarbejde med jobcentre, virksomheder og fagligeorganisationer. Og med særdeles gode resultater, eksempelvis AOF Center Sydjyllandsindsats, da Danish Crowns slagteri i Esbjerg lukkede i 2012, og hvor 95 % af deafskedigede nu er i job eller uddannelse – et resultat, der ikke kunne være nået uden AOF.Vi hilser med tilfredshed, at jobrotationsmulighederne tydeliggøres, og det økonomiskeincitament til at bruge den mulighed lovfæstes.

Vi ser derfor med bekymring på, at der flere steder i bemærkningerne til lovforslaget,anføres ”ordinær uddannelse”, og man således alene bringer det formelleuddannelsessystem i spil i indsatsen.Af de uformelle uddannelser (folkeoplysningen) har nogle særdeles gode resultater overforkortuddannede, udannelses-U-vante m.fl. er dokumenteret i den forskningsbaseredeanalyse foretaget af Steen Elsborg og Steen Høyrup Pedersen fra DanmarksPædagogiske Universitetsskole i publikationen:Mønsterbrydende læringsrum ifolkeoplysningen.De ordinære uddannelser er over de seneste årtier blevet samlet i stadig større enheder,hvor der ikke er et egentligt voksenpædagogisk miljø. Det har betydning for deuddannelses-U-vante, som ikke ser tilbud i disse store uddannelsessteder, som attraktivt –nærmest skræmmende. Her kan AOF tilbyde et voksenpædagogisk miljø i mindreenheder, og det har vist sig at have betydning for, om uddannelses-U-vante tager imod etuddannelsestilbud.Vi skal derfor henstille, at kravet om ordinære uddannelser udgår samt afrefusionsordningen tilpasses denne ændring.Det fremgår af lovforslaget, at kun personer, der ikke har en ungdomsuddannelse, skaltestes på deres læse/skrive/regnefærdigheder. Det er vores erfaring, at der også uden fordenne gruppe er mange, der ikke har de fornødne læse/skrive/regnefærdigheder.Vi skal derfor henstille, at alle, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får testetderes læse/skrive/regnefærdigheder, og – såfremt de har behov herfor – får ret til etkursus (FVU eller ordblinderundervisning).Vedrørende Danskuddannelse for voksne udlændinge.En forudsætning for, at udlændinge kan blive selvforsørgende, er, at de behersker detdansk sprog og har indsigt i danske samfunds- og kulturforhold, så de kan integreres i detdanske samfund.Der er en del flygtninge og familiesammenførte, der kommer til Danmark der har megetringe uddannelse fra hjemlandet, og har derfor ganske svært ved at opnå de fornødnedansksprogs kundskaber til at kunne fungere i det danske samfund og bliveselvforsørgende. Derfor hilser vi med tilfredshed, at uddannelsesretten for disse ændresfra 3 til 5 år.Som privat udbyder af danskuddannelse for udlændinge og mere end 30 års erfaringhermed, hilser vi med tilfredshed, at de delte modultakster nu også bliver et vilkår forkommunalt etablerede sprogcentret, så der skabes lige vilkår for alle udbydere.Vi finder det uhensigtsmæssigt, at alle udenlandske arbejdstagere, studerende og au pairsfremover får tilbudt arbejdsmarkeds danskundervisning i stedet for de ordinæredanskuddannelser, fordi

arbejdsmarkeds danskundervisning og danskuddannelsen vil være to parallellebegynderundervisningstilbud med stort set samme indhold og mål. Desuden kandeltagerne på de to tilbud undervises på samme hold og fortsætte på danskuddannelseefter afsluttet arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Det fremgår af forslaget, at en udbyder, der har driftsaftale med kommune A, skal kunneudbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i kommune B uden driftsaftale medkommune B.Vi skal på det kraftigste henstille, at dette forslag ikke gennemføres af følgende årsager:1. Kommune A vil have tilsynsforpligtigelsen med virksomhed i andre kommuner,hvilket er en merudgift for kommune A (kommune B kan jo ligge langt fra kommuneA, og dertil kan der være tale om flere kommuner, som kommune A skal havetilsynet med)2. Kommune B har enten et kommunalt sprogcenter eller driftsaftale med en privatudbyder, og konsekvensen af, at en anden udbyder kan etablerearbejdsmarkedsrettet danskundervisning vil føre til indeffektiv udnyttelse afressourcerne, da det vil føre til, at holdstørrelserne på kommunens egetsprogcenter sænkes. Det vil især ramme mindre sprogcentre, som mister etrekrutteringsgrundlag, men fortsat skal tilbyde danskuddannelse, og dermed bliverdet en kraftig forøgelse af den pågældende kommunes udgifter tildanskuddannelsen.3. Kommune B kan bringes i den situation, at en udbyder – uden deres accept – kanetablere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i kommunen, selvom kommune Bi en udbudsrunde har fravalgt denne på grund af manglende opfyldelse afeksempelvis kvalitetskrav.4. Kommune B vil ikke kunne sikre kvaliteten af den arbejdsmarkedsrettededanskundervisning af egne borgere.5. Nogle sprogcentre har driftsaftale med flere kommuner, og det er uklart, hvilken afdisse kommuner, der så kan pålægges tilsynsforpligtigelsen forarbejdsmarkedsrettet danskundervisning i kommune B.6. Danskuddannelsen har en resultatfinansiering, hvorimod det foreslås, atarbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal finansieres med en pris pr. afviklettime – uanset resultatet. Det vil fjerne fokus fra resultatet, på læring og fleksibletilrettelæggelsesformer eksempelvis e-læring.Vi skal derfor henstille, at forudsætningen for at tilbyde arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning i en kommune er betinget af driftsaftale herom med kommunen.Nuværende § 11 a i loven bør derfor fastholdes, og arbejdsmarkeds danskundervisningresultatfinansieres som den ordinære danskuddannelse.

Fra:Lise Hjort Elmquist [[email protected]]Sendt:10. september 2013 10:17Til:Henrik LoopCc:Maria Berg Lid Andersen; Annette SchrumEmne:Høringssvar-høringvedr.forslagommidlertidigarbejdsmarkedsydelseKæreHenrikLoop,Undervisningsministerietharden8.september2013modtagetnedenståendee-mailfraforstanderJørgenJespersenomdetlovforslag,somudmønterregeringensa alemedEnhedslistenomenmidler digarbejdsmarkedsydelseogdendela aleomdanskuddannelse lvoksneudlændinge,somerindgåetitilknytning hertil.Idetdeterbeskæ igelsesministeren,somharansvaretfora alenogdetlovforslag,somkny ersigher l,oversendes henvendelsen hermed med anmodning om, at denne vil blivegennemgåetogvurderetsammenmeddeøvrigehøringssvar.JørgenJespersenerorienteretomoversendelsenherfraMed venlig hilsenLise Hjort ElmquistChefkonsulentUndervisningsministerietDepartementetLov- og KommunikationsafdelingenLov- og Kommunikationsafdelingen -fællesFrederiksholms Kanal 211220KøbenhavnKTlf.: 3392 5000, Direkte Tlf.: 3392 5961Fax: 3392 5567, E-mail: [email protected]

Jeg skriver til dig som "vor" minister for danskundervisning for voksne -angåendenytlovforslag﴾sevedlagtefil﴿somnetopnuerihøringindtil15.september- sommarkantvilforringeudlandskemedarbejderesmulighederforatlæredansk.Jeghåberatduvilkasteetkritiskblikpånedenståendebelysning.ANGÅENDEFORSLAGOMJUSTERINGAFDANSKUDDANNELSEJUSTERINGAFDANSKUDDANNELSEFORVOKSNEUDLÆNDINGE:Ifølgedetnyeforslagomjusteringafdanskuddannelseskalnyankomnearbejdstagere,medfølgendeægtefæller,studerendeogaupairpersonertilbydesarbejdsmarkedsrettetdanskundervisningbeståendeaf250timersdanskkursus.BAGGRUND:Baggrundenforforslageteranalyserafområdet,gennemførtafSocial-, Børne-og Integrationsministeriet, der viser at:"[...]frafaldetpådanskuddannelserneermegethøjtforudenlandskearbejdstagereogstuderende."Påbaggrundherafvurderesdet,"[...]atdetordinæredanskuddannelsestilbudoverstigerdenkonkreteefterspørgselogikkeertilstrækkeligtmålrettetudenlandskearbejdstagere,medfølgendeægtefæller,aupairpersonerogstuderende og deres behov for et hurtigt og fleksibelt dansktilbud [...]"MÅL:Måleter,at"[...]dennegruppekantilbydesethurtigt,fokuseretogfleksibelttilbudomdanskundervisning."SPØRGSMÅL:Hvordankanmankonstatereatengruppepersoner﴾arbejdstagereogstuderende﴿haretstortfrafaldpåderesdanskuddannelseogderefterudformeetforslagomenjusteringafdanskuddannelsensomkunkanforstærkedennetendensvedatgøredetendnusværerefordematfølgedanskundervisningen?Hvordan kan man konstatere atengruppepersonerharbrugforhurtig,fokuseret,målrettetogfleksibeldanskundervisningogefterfølgendetilbydeenmodeldererufleksibelogsomåbneropforu-fokuseretog ikkemålrettetdanskundervisning?FAKTA:Foratudenlandskearbejdstagereogstuderendefårudbytteafdetnuværendebeskrevnedanskundervisningstilbud,forudsættesdetatdennemålgruppekantilbringe250timerpåetsprogcenter.Detkanstørstedelenafdennemålgruppeikke-netop pga. arbejde og studier, der for langt de flestes vedkommendeindeholder varierende arbejds-ogstudietider,oftemedrejserbådeindenforogudenforlandetsgrænser.Medmindremangøralvorafattilbydefleksibelogmålrettetdanskundervisningtildennemålgruppe,vildenæsteanalyserafområdetvisesammekonklusioner- nemligat"[...]frafaldet[...]ermegethøjtforudenlandskearbejdstagereog studerende."LØSNING:Etgodtdanskundervisningstilbudtilarbejdstagereogstuderendebørtageudgangspunktiatdissekursisterindenforetdefinerettidsrumskalnåetbestemtniveauidanskfremforatdeskaltilbringeetvistantaltimerpåetsprogcenter.FleresprogcentreiDanmarkharidesenesteårøvetsigiatudbydemålrettetdanskundervisningtilnetoparbejdstagere og studerende.Detteharresulteretiheltkonkreteogeffektivetilbud,bl.a.onlinedanskundervisning,derimødekommermålgruppensbehovforfleksibel,fokuseretogmålrettetdanskundervisning.Takketværedisseskræddersyededanskundervisningstilbudharenstorgruppeudlændingelærtdansk-nogetmangeafdemellersvillehavefravalgt,fordideflestekanklaresigudenpåbådestoreinternationalearbejdspladserog i deres studier.AtdeharlærtdanskøgerchancenforatdevælgeratbliveiDanmarkforatboogarbejde.Detdanskesamfundønskeratfastholdeligepræcisdennegruppeudlændingeilandet.Vibliverderfornødttilattagederesbehovforfleksibelogmålrettetdanskundervisningalvorligt.Detgørviikke,hvisdenenestedanskundervisningdekanfåindebærer250timersfremmødepåetsprogcenter.Mendetkanvigørevedatladedenenkeltekursistvælgemellementenetdanskundervisningsforløbbaseretpåtime-afregning﴾detforeslåede250-timerstilbud﴿elleretforløbbaseretpåprogressions-afregning,hvorkursistenharopnåetetvistniveauefterafsluttetdanskundervisningsforløb﴾ettilbudhvorudbyderneaflønnesiforholdtilkursisternessproglige progression).Ibeggemodellerkandenuværendemodultestanvendes,ogdevilkostedetsamme,dasprogcentreneselvhæfterforeventuellemerudgifterforatkursistenopnårdetgaranteredeniveauidansk.BONUS:Udoverbesparelseritidforkursisternevildennemodelsandsynligvisindebærebesparelserforkommunerne,dadekursisterdervælgerprogressions-modellenmedgarantiharopnåetetbestemtniveauafdanskkundskaberefterafsluttet intro-forløb,hvorimodderikkeernogengarantiforkursisternessprogligeniveaumedtimeafregningsmodellen.

Høringssvar vedrørende lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen,målretning af danskundervisning.Odense kommune har følgende bemærkninger i forbindelse med høringen vedrørendeovenstående lovforslag:Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse:Det fremgår af § 75a at ledige kan få tilbud om nytteindsats, virksomhedspraktik, løntilskud ogkan indgå som jobrotationsvikar.Odense kommune mener, at ledige borgere der under uddannelsesordningen er påbegyndt enuddannelse skal have mulighed for at færdiggøre denne, hvis de i løbet af uddannelsesforløbetovergår til arbejdsmarkedsydelse.Varslingsindsats:Odense kommune kan med glæde konstatere at der lægges op til en permanentgørelse af densupplerende varslingsindsats. Vi har i forsøgsperioden har særdels gode erfaringer medindsatsen.LBR-midler:Det er med beklagelse, at vi må konstatere at der lovforslaget foreslås, at LBRs bevilling for2014 bortfalder. At LBR arbejdet ikke støttes i form af en bevilling for 2014 gør at LBR'sfremtidige initiativer ser ud til at få svære vilkår.I en tid med faldende ledighed, hvor arbejdsmarkedet kan synes på vej tilbage fra krisetider,synes det mere vigtigt end nogensinde at de lokale initiativer fastholdes og enddavidereudvikles.Som eksempel herpå kunne nævnes de bygge/anlægsprojekter som Odense og en rækkeandre byer står overfor, hvor der er nødvendigt med en ekstraordinær indsats og at arbejdemålrettet for at skabe arbejdspladser, samt sikre den nødvendige arbejdskraft.Der skal ikke herske nogen tvivl om, at netop de virksomhedsrettede lokale initiativer, der skeri samarbejde med organisationerne, der har relation og kendskab til lokale forhold, har væretmed til at skabe disse forandringer og man i fremtiden kan frygte at denne succesfulde indsatsog udviklede samarbejde bliver begrænset ved ressourcernes udeblivelse.LBR profileres ikke ud fra mængden af ressourcer, der er til rådighed det enkelte år, men hvisman skal beholde et fagligt niveau og samarbejde, må der også være et minimum afkontinuitet fra år til år. Det i den forbindelse svært at planlægge den optimale indsats og ydeden bedste service, med fokus på arbejdsmarkedets behov, individuelle udfordringer ellerlokalpolitisk rådgivning, hvis der ikke er et minimum af ressourcer til rådighed.

Vedr. udbydere af intro- dansk i forhold til driftsaftale:Lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.:§ 11 a.En udbyder, som harindgået en driftsaftale med en kommune, jf. § 10, stk. 3, og en kommunal udbyder afdanskuddannelse tilbyder danskuddannelse inden for kommunens grænser.Stk. 2.Såfremt udbyderen ønsker at tilbyde danskuddannelse uden for kommunensgrænser, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor undervisningen ønskes tilbudt,godkende, at undervisningen foregår der.BEK. Nr.779 af 29/06/2011 § 21.Intro-dansk tilbydes af de i § 12, stk. 1, nævnteudbydere.Stk. 2.Etablering som udbyder efter § 12, stk. 1, nr. 2-4, er betinget af, at der mellemkommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om udbud afintro-dansk.Stk. 3.§ 11 a i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. finder ikke anvendelsefor tilbud om intro-dansk.§11 a finder ikke anvendelse for tilbud om intro-dansk.Bestemmelsen lægger op til, aten udbyder af intro-dansk kan undervise i flere kommuner uden at have driftsaftale i mere endén kommune.Det er uklart om §21 i BEK nr 779 af 29/06/2011 betyder, at der skal laves driftsaftale medden kommunalbestyrelse hvor intro-dansk udbydes, eller om udbydere fra andre kommunerkan tilbyde intro-dansk i eksempelvis Odense Kommune, uden at have en driftsaftale medOdense Kommune, forudsat at udbyderen har en driftsaftale med den kommune de oprindelighører til.Kommunalbestyrelsen skal efterkomme et ønske fra selvforsørgede udlændinge om henvisningtil intro-dansk hos den udbyder borgeren ønsker at gå til undervisning hos.Hvis en udbyder kan undervise i Odense Kommune med en driftsaftale med eksempelvisEsbjerg Kommune, vil Odense kommune være forpligtettil at henvise til intro-dansk hos enudbyder, som Odense kommune ikke har driftsaftale med, og dermed ikke kan føre tilsyn med.Det er den kommune som har driftsaftalen, der har tilsynspligten.De ovenfor anførte forhold vil kunne give anledning til en række problemer affortolkningsmæssig og praktisk karakter – og bør derfor adresseres i den endeligelovgivningstekst.Vedr. forlængelse af danskuddannelsen fra 3 til 5 årDen ordinære danskuddannelseforlænges fra 3 til 5 år. Det forekommer i den forbindelse atvære uklart, om hensigten her er, at den enkelte kursist skal have tilbudt flere lektioner ellerer det for at imødekomme behovet for/ forbruget af pauser og andet fravær, at tidenforlænges?Målsætningen bør præciseres i den endelig lovtekst.Udvidelse af tiden med 2 år er ikke i sig selv en isoleret garanti for et kvalitetsløft, somforventet i lovforslaget. Det er stor forskel på hvorledes den enkelte kursist tilegner sig detdanske sprog. Nogle studerer aktivt og andre er ”bare” elever på en sprogskole, uden aktivt attilegne sig sproget. Hvis en borger skal ”lære sproget ordentligt” som nævnt i lovforslaget omjustering af danskuddannelsen, er det vigtigt at borgeren er motiveret for at bruge sproget

aktivt i hverdagen og at borgeren færdiggør sin danskuddannelse som et samlet forløb, - udenuhensigtsmæssige pauser.Nogle kursister taler kun dansk, når de er på sprogskolen, og når deholder længere pauser fra sprogskolen aflærer de deres tillærte danskniveau. Det bevirker atdisse kursister ikke kan fortsætte deres danskuddannelse, hvor de var nået til imodulsystemet.En udvidelsen af den ordinære danskuddannelse fra 3 til 5 år for flygtninge ogfamiliesammenførte, kan medfører forventning fra udbyderen om en prisstigning for hvertmodul, hvis lektionstallet skal stige. Hvis der forhandles en højere modultakst, vil det betyde,at vi kommer til at betale forholdsvis mere for en danskuddannelse for de kursister som bliverfærdige før de 5 år.Der bør i lovgivningen og medfølgende økonomiske bevillinger tageshensyn til dette forhold.Vedr. overgangen fra intro-dansk til ordinær danskuddannelse.I lovudkastets foreliggende udgave forekommer det at være uklart hvorvidt overgangen fraintro-dansk til ordinær danskuddannelse skal ses som et samlet forløb?Hvis der bliver en længere pause mellem intro-dansk og ordinær danskuddannelse, kan vi ipraksis risikere at borgeren har aflært noget af sit danske sprog og dermed ikke kan fortsættepå det modul, han er testet til efter afslutningen af intro-dansk. Det vil derfor være en klarfordel for alle at de to tilbud tidsmæssigt hænger relativt tæt sammen.Vedr. afskaffelse af kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historieOdense Kommune støtter forslaget om at afskaffe kurset, og lade det indgå som et led i dengenerelle danskuddannelse.